KIRKENYT - Hjemmeside

3
Tiden nærmer sig, hvor jeg har valgt at stoppe som organist og gå på pension. Ved udgangen af september
måned fratræder jeg stillingen og går ind i min 3. alder. Og hvad vil det så mon indebære?
Mange tanker og følelser strømmer gennem ens hoved, når man sådan efter ca. 40 år på arbejdsmarkedet ikke
mere skal være tilgængelig! Det er en mærkelig tanke, at man aldrig mere behøver at gå på arbejde, for arbejdet
fylder meget i de fleste menneskers liv - det giver, foruden brød på bordet, mange udfordringer og en
dejlig social kontakt med andre mennesker. Men nu får vi tid til at overveje, hvad der så skal ske af nyt!!
At være organist er mere end blot at spille til gudstjeneste hver søndag. Meget af arbejdet foregår hjemme på
kontoret - ved pc’en eller bag klaveret, så på en måde er det egentlig et ensomt job. Mange overvejelser skal
gøres, inden man finder de rigtige salmer/sange og den bedste musik til de forskellige kirkelige lejligheder.
Der skal produceres foldere til specielle arrangementer - kirkebladet skal redigeres - der skal øves - korene
skal ”fodres” med nye numre, og ofte må man ændre på kompositionerne, så de passer til sangerne. Osv.
Det har været 9 dejlige år sammen med jer i sognene, og jeg har altid været glad for at komme på arbejde og
har mødt stor velvilje og mange søde ord fra mange af jer. Det skal I have tak for.
Vi kommer til at savne mange af jer, men vi møder nok op af og til for at deltage i forskellige sammenhænge.
Også tak til menighedsrådene, Erik og alle mine kollegaer i kirkerne. Det har været dejligt at arbejde sammen
med jer, og der har været en god og ofte humoristisk tilgang til mangt og meget.
Jeg har haft frie hænder til mit arbejde og har følt, at man satte pris på, hvad jeg nu kunne tilføre af nyt til
kirkelivet.
Så tak for en dejlig tid sammen med jer alle.
Ofte ser man i kirken ved orglet et par gamle udtrådte sko. Man kan undre sig over, hvorfor de mon står der?
Men forklaringen er jo, at organister spiller bas med fødderne, og derfor er det rigtige fodtøj vigtigt. Skoene
skal være tilpas smalle og hælene skal være af læder, så man kan glide fra en pedal til en anden.
Selve sålerne skal også være glatte,
så man lettere kan bevæge sig op
og ned ad pedalerne.
Mine orgelsko stammer fra 60’erne,
så de trænger også til at gå på
pension. Sålerne er revnet og hælene
er slidt skæve - de er ved at gå
op i syningerne visse steder, så de
dur ikke til normalt brug.
Som man ser på billedet er de for
længst gået af mode - de kantede
snuder er vist ikke in mere? Men
engang var de moderne, og jeg
brugte dem i starten til fint brug.
Da jeg begyndte at spille orgel
med fødderne, spillede jeg i strømpefødder,
men en orgellærer fortalte,
at rigtige organister skam brugte
sko, så jeg måtte anskaffe et par
sko, som var med læderhæl.
Allerede dengang var de her sko godt brugte, så valget faldt på dem.
Måtte dog gå til en skomager for at få nye hæle påsat.
Skomageren mente ikke det kunne betale sig at reparere på skoene, men efter forklaring om formålet, blev de
gjort klar til at fungere som orgelsko. Senere efter en del år gik de op i syningen bagtil, og igen måtte jeg besøge
en skomager, som reagerede ligesom den første. Men jeg fik dem lavet, og de har nu holdt i ca. 20 år siden
sidste reparation. Men nu bliver de ikke repareret mere. De bliver nok ikke kasseret, for de har en historie at
fortælle om mit organistliv, så jeg nænner nok ikke at smide dem ud - og det kunne jo være, at jeg en dag igen
tog dem frem, hvis en eller anden kirke skulle bruge en afløser i ny og næ!
Jørgen Nabe