Stil krav til emballagen - DI Handel

Emballagedirektivet og de væsentlige krav til emballage
Der har siden 1994 eksisteret et EU-emballagedirektiv, der indeholder fælles emballageregler for EU-medlemslandene.
Formålet med direktivet er at beskytte miljøet, at undgå tekniske handelshindringer og begrænsninger i
konkurrencebetingelser på tværs af landene.
Direktivet sætter miljøkrav for hvad emballager skal opfylde for at kunne bringes på markedet – bl.a. krav om
emballagers fremstilling, sammensætning, tungmetalindhold samt mulighed for affaldsbehandling efter endt brug.
I tilknytning til direktivet er der udarbejdet og vedtaget 6 harmoniserede standarder. Det er frivilligt, om man vil benytte
standarderne, men ved at følge dem formodes det, at direktivets væsentlige krav er opfyldt.
Direktivet er omsat til dansk lovgivning i Bekendtgørelsen nr. 478 af 05/05/2010 om visse krav til emballager –
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130906.
Emballager må kun markedsføres her i landet, hvis de opfylder de ”væsentlige krav” der fremgår af
Bekendtgørelsen om visse krav til emballager.
De væsentlige krav er kort fortalt:
Emballagens rumfang og vægt skal mindskes til det minimum, der behøves for at bevare det nødvendige
sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau for produktet.
Emballagens indhold af skadelige stoffer og andre farlige stoffer og materialer skal minimeres. Der gælder
særlige grænseværdier for indholdet af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.
Emballagen skal, når den bliver til emballageaffald, være egnet til materialegenanvendelse, energiudnyttelse
eller biologisk nedbrydning.
Hvis emballagen er tænkt som værende genbrugelig, skal den kunne genbruges et antal gange til samme
formål og skal efterfølgende kunne genanvendes, når den bliver til affald.
I bilag 2 er de væsentlige krav i bekendtgørelsen refereret.
4