Download rapport - Dansk Arkitektur Center
Download rapport - Dansk Arkitektur Center
Download rapport - Dansk Arkitektur Center
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fremtidens<br />
Formbare træhus<br />
en innovationshistorie<br />
om konFiguration aF<br />
præFabrikerede boliger
Tekst: Jesper Andersen<br />
Design & layout: Lene Sørensen Rose<br />
Foto: Jesper Andersen<br />
indhold<br />
04 Forord<br />
06 kan byggeriet industrialiseres?<br />
Grænser for præfabrikation?<br />
Ønskes: bedre produktionsflow<br />
14 sådan Fungerer branchekonFiguration<br />
16 klart svar på kundens ønsker<br />
om fordele i kunderelationen<br />
Bolden holdes på kundens banehalvdel<br />
Kan vi bygge det?<br />
Kunderne vil kun ændre det, de kan se<br />
20 komplet produktionsgrundlag på ét sekund<br />
om fordele i produktionsfasen<br />
Fra kundemøde til færdigt hus<br />
Ensartede tegninger er gode tegninger<br />
Færre udgifter til statikberegning<br />
Energiberegning og Det Digitale Byggeri<br />
28 ny drivkraFt til hele branchen<br />
om fordele for branchens udvikling<br />
Videndeling frem for konkurrence<br />
Stærkere leverandørforhold og øget specialisering<br />
Hurtigere udvikling af branchestandarder<br />
Øgede eksportmuligheder<br />
Arkitekterne vil gerne være med<br />
36 aFslutning og status
Forord<br />
byggeriets innovation har i de sidste tre år gennemført en række ud<br />
viklingsprojekter med fokus på systemleverancer, modularisering og<br />
konfigurering. Formålet har været at optimere byggevirksomheders<br />
interne produktionsprocesser og samtidig øge deres kunders medind<br />
flydelse på de færdige produkter.<br />
dette projekt har overordnet set det samme sigte. som flere af vores<br />
andre projekter, viser det, at investeringer i langsigtet udvikling ska<br />
ber kontinuitet i byggevirksomheders produktion og styrker deres<br />
identitet over for kunderne.<br />
dette projekt viser, at der selv i en af de mest industrialiserede dele af<br />
byggebranchen – præfabrikation af flade og rumstore træelementer<br />
– fortsat er store gevinster at hente.<br />
også her genfinder vi en række af de traditionelle udfordringer i<br />
byggeriet: den manglende sammenhæng mellem forskellige projekt<br />
faser og deraf følgende fejlmuligheder, ekstraarbejde og problemer<br />
med effektivt at håndtere individuelle kundeønsker. derfor har også<br />
præfabbranchen et betydeligt forbedringspotentiale.<br />
dette projekt er også et markant opgør med tanken om, at innovation<br />
kun bør foregå i al hemmelighed inden for den enkelte virksomheds<br />
egne rammer.<br />
her er det ikke bare en enkelt virksomhed, der internt har udviklet en<br />
unik konfigurationsløsning. det er en gruppe af interessenter i og om<br />
kring præfabbranchen, der har skabt en ny og åben konfigurationsplatform<br />
for alle interesserede præfabproducenter. en platform der<br />
viser vejen til øget samarbejde, større effektivitet, nye forretningsmuligheder<br />
og som flytter branchens fokus fra ’lukket innovation’ til<br />
’åben innovation’.<br />
i denne case<strong>rapport</strong> præsenterer vi i kort form nogle af de mest bemærkelsesværdige<br />
resultater, der er opnået indtil nu. selv om byggeriets<br />
innovation hermed afslutter projektet, fortsætter udviklingsarbejdet<br />
med uformindsket styrke.<br />
dette understøttes yderligere af de vigtige erfaringer, som implementeringen<br />
af branchekonfiguratoren hos de medvirkende virksomheder<br />
vil føre med sig i 2009.<br />
projektet er som nævnt et af flere beslægtede forløb, som byggeriets<br />
innovation har været involveret i gennem perioden 2005 til 2008.<br />
der findes information om vores arbejdsgrundlag og aktiviteter på<br />
buildinglab.dk.<br />
mikkel a. thomassen<br />
Divisionschef, Byggeriets Innovation<br />
4 5
kan byggeriet<br />
industrialiseres?<br />
Gennem de sidste 50 år er der sket en omfattende industrialisering af stort set<br />
alle brancher i dansk erhvervsliv. Men udviklingen i byggeriet halter bagefter.<br />
Mange af byggeriets arbejdsprocesser har i princippet samme struktur som for<br />
100 år siden. Derfor har forholdet mellem kvalitet og pris i danske bygge rier<br />
heller ikke fulgt samme udviklingskurve som stærkt industrialiserede bran-<br />
cher.<br />
Traditioner og konservatisme er én del af forklaringen. Manglende produkt-<br />
modularisering og udbredt ad hoc-organisering er en anden. Desuden er<br />
byggepladser meget forskellige fra indendørs produktionsmiljøer, der kan<br />
kontrolleres ned til mindste detalje. Alt andet lige er det nemmere at optimere<br />
arbejdsprocesser, der ikke går i stå, hvis det begynder at regne, eller fordi de<br />
fremsendte bygge-materialer er talt forkert op.<br />
Et af de hjørner af dansk byggeri, der er mest inspireret af industriel mas-<br />
seproduktion, er branchen for præfabrikation af træhuse. Formålet med at<br />
præfabrikere byggeelementer er netop at flytte så meget af produktions-<br />
processen fra byggepladsen til produktionshallen. Det har mange store for-<br />
dele – fx reducerede produktionsomkostninger, bedre kvalitet, mere effektiv<br />
produktionsstyring og et langt mindre tidsforbrug på byggepladsen. Derfor er<br />
præfabrikation heller ikke nogen ny idé.<br />
Men i langt de fleste tilfælde er der kun tale om præfabrikation af husenes<br />
bærende konstruktioner, mens resten af byggeriet – såsom indvendig/udvendig<br />
beklædning og el-installationer – færdiggøres på traditionel facon ude på<br />
byggepladserne. Det gør man blandt andet for at kunne imødekomme kundernes<br />
ønsker til materialevalg, fordi de er komplicerede at håndtere under<br />
præfabrikation.<br />
Problemet er derfor, at øget præfabrikation ofte begrænser producentens<br />
muligheder for at vise sig fleksibel over for potentielle købere – og det i en<br />
tid, hvor mange forventer stor indflydelse på, hvordan deres bolig udformes.<br />
Det får mange producenter til at holde igen med at øge graden af præfabrikation.<br />
Det grundlæggende spørgsmål er altså, hvordan man øger omfanget af industrialiseret<br />
masseproduktion uden at begrænse huskøbernes voksende behov<br />
for medbestemmelse – såkaldt mass customization.<br />
6 7
grænser For præFabrikation?<br />
Det var med denne problemstilling i fokus, at Byggeriets Innovation i 2006<br />
afviklede ”Den præfabrikerede bolig” som et såkaldt prejekt (et forprojekt).<br />
Formålet var at undersøge, om træbaseret præfabrikation kan industrialise-<br />
res yderligere og samtidig understøtte individuelle løsninger for den enkelte<br />
boligejer.<br />
”Præfabrikation er ikke nogen let disciplin. Var den det, havde alle jo<br />
strømlinet deres produktion for længe siden. Selv små ændringer kan<br />
hurtigt blive svære at håndtere på forhånd. Og hvis elementerne ikke<br />
passer sammen ude på bygge-pladsen, så forsvinder fordelene hurtigt op<br />
i den blå luft.”<br />
geert smed, Factotech<br />
Prejektets hovedkonklusion var, at et vidensbaseret konfigurationssystem<br />
kunne understøtte øget industrialisering uden at begrænse købernes ople-<br />
velse af medbestemmelse. Især fordi man via konfiguration kan systematisere<br />
og ensarte de dele af et byggeri, som kunderne alligevel ikke interesserer sig<br />
for, mens man øger fleksibiliteten på områder, hvor kunderne typisk ønsker<br />
stor medindflydelse.<br />
Prejektet pegede desuden på, at en sådan konfigurator med fordel kunne<br />
udvikles til at fungere på brancheniveau. Det vil sige som et netværksbaseret<br />
system, der er åbent for alle interesserede præfab-producenter frem for kun<br />
at blive brugt af en enkelt virksomhed. En branchekonfigurator blev vurderet<br />
som den hurtigste vej til massive forbedringer af kvalitet og øget konkurren-<br />
cedygtighed i branchen som helhed.<br />
8 9
projektets deltagere<br />
Konfiguratorprojektet blev gennemført i perioden august 2007 til de-<br />
cember 2008. Konsortiet bag det blev sammensat af repræsentanter<br />
fra:<br />
Factotech<br />
Systemudvikler med speciale i konfiguration. Ansvarlig for udvikling af<br />
konfiguratorsystemet og overordnet projektejer.<br />
hp3<br />
Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har indsamlet og struktureret<br />
sin viden om egne produkter og processer, som har dannet grundlag for<br />
programmering af elementer og regler i konfiguratorens nuværende<br />
løsningskatalog.<br />
Frifeldt<br />
Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har ligeledes bidraget med<br />
produkt- og procesviden.<br />
attic group<br />
Leverandør af præfabrikerede kviste. Har bidraget med rådgivning og<br />
erfa-ringer fra udvikling af eget konfiguratorsystem.<br />
ingeniørhøjskolen i århus<br />
Har bidraget med viden om lovmæssige forhold, statik og energibereg-<br />
ning.<br />
arkitekthøjskolen i århus<br />
Har vurderet udviklingen af konfiguratoren ud fra arkitekters behov og<br />
tænkemåder.<br />
arkitektfirmaet aart<br />
Har ligeledes deltaget i sparring om, hvordan konfiguratoren kan udvik-<br />
les med arkitekters behov for øje.<br />
Dertil kom en række andre bidragydere inden for områderne kommuni-<br />
kation, analyse og brugerfladedesign.<br />
10 11
Hvad er en konfigurator?<br />
En konfigurator et it-system, der indeholder viden om en eller flere virksomheders produktsortiment. I dette tilfælde<br />
viden om, hvordan forskellige elementer i et præfabrikeret hus er konstrueret, og hvordan de kan kombineres med<br />
hinanden.<br />
Når et hus modelleres i konfiguratorens 3D-modul, knyttes der automatisk store mængder af information til<br />
de valgte elementer. Udfra disse informationer kan konfiguratoren derefter generere et detaljeret og ensartet<br />
produktionsgrundlag, der understøtter alle faser af den efterfølgende produktionsproces.<br />
ønskes: bedre produktionsFlow<br />
I foråret 2008 udførte Kragelund Kommunikation på vegne af Byggeriets<br />
Innovation en målgruppeanalyse blandt 15 præfab-producenter. Næsten alle<br />
anså optimering af deres produktionsflow for at være et vigtigt eller meget<br />
vigtigt fokusområde.<br />
Producenternes to største problemer var manglende styring af produkti-<br />
onsgrundlag samt dårlig kommunikation mellem tegnestue og produktion.<br />
Desuden beskrev de manglende tid og ressourcer som en væsentlig barriere<br />
for deres interne udviklingsprojekter. 14 af de 15 virksomheder anså det for<br />
(meget) vigtigt at reducere antallet af fejl i produktionen. 10 mente, det var<br />
(meget) vigtigt at reducere deres afhængighed af nøglemedarbejdere. 5 virksomheder<br />
ønskede bedre muligheder for at fordele medarbejderressourcerne<br />
anderledes.<br />
Fælles for disse problemstillinger er, at de alle kan løses med en branchekonfigurator.<br />
Det skyldes især, at en sådan konfigurator:<br />
• automatisk genererer et ensartet tilbuds- og produktionsmateriale<br />
• udløser store tids- og ressourcebesparelser i alle faser fra salg til produktion<br />
• skaber sikkerhed for, at der kun sælges ”tilladte” og rentable løsninger<br />
• leverer ensartede tegninger og gør kommunikation mellem tegnestue og<br />
produktion mere effektiv<br />
• gør det langt nemmerere at håndtere og udvikle nye produktvarianter.<br />
På baggrund af målgruppeanalysens resultater valgte Byggeriets Innovation i<br />
første omgang at koncentrere projektindsatsen om en produktionsorienteret<br />
konfiguratorløsning. På lidt længere sigt er arkiteternes behov også tiltænkt<br />
en vigtig rolle i udviklingsprocessen. Derfor blev repræsentanter fra Arkitektskolen<br />
Århus og fra arkitektfirmaet AART fra starten inviteret til at deltage i<br />
projektets følgegruppe.<br />
12 13
sådan Fungerer<br />
branchekonFiguration<br />
Branchekonfiguratoren repræsenterer en radikalt ny måde at designe, plan-<br />
lægge og producere præfabrikerede træhuse på. Den er baseret på et slags<br />
‘byggeklodsprincip’ og skal i højere grad forstås som procesoptimering end<br />
som CAD.<br />
Producenter, der ønsker at anvende konfiguration, skal som det første opløse<br />
deres vigtigste konstruktioner i en række forhåndsdefinerede elementer, der<br />
kan konfigureres ud fra et tilhørende regelsæt. Det kan fx være vægelemen-<br />
ter, tagkassetter og gulvkassetter.<br />
- Når vi programmerer nye elementer, fokuserer vi meget på, hvordan elemen-<br />
terne bygges sammen og påvirker hinanden, hvis deres dimensioner ændres.<br />
Det er en central del af systemets intelligens. Hvis et hus forlænges med en<br />
meter, er det jo ikke kun væggene, der ændrer sig. Det er også gulvet, taget,<br />
tagudhænget og samlingerne mellem de forskellige dele, siger Geert Smed fra<br />
Factotech.<br />
I dette udviklingsprojektet har producenterne Frifeldt Huse A/S og HP3<br />
bidraget med dokumentation af, hvordan deres konstruktioner, tegninger og<br />
arbejdsrutiner er bygget op. Deres viden er derefter blevet programmeret ind<br />
i konfiguratoren og omdannet til klart definerede elementer og regler. I projektets<br />
første fase var det især de bærende konstruktioner og deres samlinger,<br />
der blevet fokuseret på.<br />
Når tilstrækkeligt mange elementer og regler er færdigprogrammeret, viser<br />
byggeklodsprincippet for alvor sin styrke. For selvom udfaldsrummet for de<br />
enkelte konstruktionselementer, der kan modelleres i konfiguratoren, nu er<br />
klart defineret og således begrænset af regler, opstår der alligevel et meget<br />
stort antal variations-muligheder.<br />
Branchekonfiguratoren er samtidig tænkt som en åben it-platform, hvor alle<br />
interesserede producenter kan dele deres elementer. Det vil skabe nye forretningsmuligheder<br />
og øge vidensdelingen. Det fælles byggeklodsprincip sikrer,<br />
at elementerne er ”kompatible” og kan kombineres, uden at konfigurationens<br />
mange fordele går tabt.<br />
1) Et nyt hus skal modelleres op.<br />
Den første væg oprettes. Under<br />
modellering præsenteres den<br />
kun som et forenklet objekt. Men<br />
allerede her gemmer der sig et<br />
væld af informationer bag den<br />
simple kasseform.<br />
2) Et nyt hus påbegyndes typisk<br />
ved, at man først definere alle<br />
ydervægge.<br />
6) Døre og vinduer hentes fra et<br />
standardkatalog. De kan også<br />
oprettes som nye typer til<br />
det givne byggeri. Væggenes<br />
kontruktioner ændres<br />
automatisk alt efter placering.<br />
3) Husets ydervægge lukkes<br />
ved at forbinde væggenes<br />
samlingspunkter (markeret<br />
som cylindre). Man kan også<br />
flytte, kopiere, rotere og spejle<br />
væggene.<br />
7) Tagets parametre kan ændres<br />
manuelt. For eksempel i forhold<br />
til udhængstype, taghældning,<br />
dimensioner på kipbjælker med<br />
videre.<br />
4) Dernæst optegnes<br />
indervæggene.<br />
8) Ved hjælp af en række forskellige<br />
måder at vise konstruktionen<br />
på, kan man ændre detaljer,<br />
samlinger og flytte vægge.<br />
Branchekonfiguratoren<br />
genberegner og opdaterer<br />
automatisk alle berørte forhold.<br />
5) Når vægkonstruktionerne er på<br />
plads, kan man med ét museklik<br />
tænde for rammekonstruktioner<br />
i vægge, gulv og tag. Alt placeres<br />
og dimensioneres ud fra<br />
standardregler og hensyn til husets<br />
geometri.<br />
9) Ændring af taghældning<br />
er normalt en meget<br />
ressourcekrævende ændring.<br />
Men med branchekonfiguratoren<br />
kan det gøres automatisk og selv<br />
på et meget sent tidspunkt før<br />
produktionsstart.<br />
10) Når huset er modelleret op, kan<br />
det vises til kunde på forskellige<br />
måder, der gør det lettere at<br />
vurdere, om der skal foretages<br />
flere ændringer.<br />
11) Når kunden og producenten<br />
er enige om, at modellen af<br />
huset er færdig, genererer<br />
branchekonfiguratoren automatisk<br />
et samlet produktionsgrundlag.<br />
Herunder konstruktionstegninger,<br />
detaljetegninger, styklister<br />
skærelister med videre.<br />
14 15
16<br />
klart svar<br />
på kundens ønsker<br />
– om Fordele i kunderelationen<br />
hold bolden på<br />
kundens banehalvdel<br />
I et traditionelt salgs- og tilbudsforløb bruger præfab-producenter mange res-<br />
sourcer på at forberede tilbuds- og tegningsmateriale. Efter det indledende<br />
salgsmøde skal sælgeren både kommunikere med tegnestuen, en ekstern ingeniør<br />
og måske også produktionen. Der skal beregnes priser, laves 3D-skitser,<br />
grundplanstegninger med videre. Og hvis kunden kommer med ændringer,<br />
skal dele af processen gentages.<br />
Dette arbejde foregår ofte på et tidspunkt, hvor kunden endnu ikke har bundet<br />
sig til købet. Det skaber en reel risiko for, at tidsforbruget er spildt, hvis<br />
kunden vælger et andet tilbud.<br />
Med en fuldt integreret branchekonfigurator ser situationen anderledes ud.<br />
For processen starter med, at sælger og kunde sammen bygger den ønskede<br />
bolig i konfiguratorens 3D-modul. Det kan både gøres helt fra bunden eller<br />
med udgangspunkt i et standardbyggeri. Antallet af elementer i konstruktionen<br />
er således kendt helt fra begyndelsen. Det samme gælder alle de informationer,<br />
der knytter sig til dem.<br />
Det betyder, at tegninger, prisoverslag og andet tilbudsmateriale kan genereres<br />
med få museklik. Producenten sparer altså store ressourcer i tilbudsfasen<br />
og kan samtidig levere tilbudsmaterialet til kunden fra dag til dag. Selv<br />
i tilfælde af mange ændringer ligger bolden næsten hele tiden på kundens<br />
banehalvdel. Det gør det nemmere for producenten at fastholde kundens opmærksomhed<br />
og skaber øget tillid, fordi hurtig respons fra producentens side<br />
signalerer høj faglig kompetence.<br />
”Vores kunder indhenter ofte tilbud fra tre forskellige producenter. Så<br />
hvis der er for lang ventetid på tegninger og tilbud fra en af dem, øger det<br />
helt klart risikoen for at blive valgt fra.”<br />
erik pedersen, Frifeldt huse a/s<br />
kan vi bygge det?<br />
En anden velkendt problemstilling er,<br />
at kunderne beder om tilbud på særlige<br />
tilpasninger, der senere viser sig<br />
at skabe vanskeligheder i produktionen.<br />
Producentens egne sælgere kan<br />
relativt let gå ud i produktionen og<br />
forhøre sig. Men hvis sælgeren arbejder<br />
som fri konsulent eller er ansat i<br />
en anden virksomhed, er det sværere<br />
for vedkommende at få adgang til<br />
den nødvendige viden, før kunden<br />
skal have et svar.<br />
Konsekvensen kan enten være, at<br />
kundens ønsker afvises på grund<br />
af usikkerhed, og at salget derfor<br />
tabes på gulvet, eller at de særlige<br />
tilpasninger reducerer producentens<br />
overskud. Producenten er nødt til at<br />
holde en svær balance mellem at løbe<br />
en økonomisk risiko og være fleksibel<br />
over for kunderne.<br />
Med branchekonfiguratoren bliver<br />
denne usikkerhedfaktor langt mindre.<br />
For her er den nødvendige viden om<br />
produktionsforholdene indlejret i systemet.<br />
Det skaber sikkerhed for, at<br />
der helt fra begyndelsen kun sælges<br />
realiserbare og produktionsvenlige<br />
løsninger, der kan afleveres til tiden,<br />
og som holder budgettet.<br />
17
kunderne vil kun ændre det,<br />
de kan se<br />
Købere af præfabrikerede træhuse forventer generelt stor indflydelse på,<br />
hvordan deres bolig skal indrettes. Men det er ikke alle forhold, de er interes-<br />
seret i at ændre på. Deres interesser samler sig især om rumlige forhold som<br />
fx husets størrelse, ruminddeling, valg af materialer, antal vinduer/døre og<br />
deres placering. Altså de mest iøjnefaldende ting. Den del af husets konstruk-<br />
tion, der er skjult, har sjældent kundernes store interesse.<br />
Branchekonfiguratoren systematiserer derfor de skjulte konstruktioner, så de<br />
lettere kan masseproduceres. De rumlige forhold gøres derimod mere fleksi-<br />
ble, så fx både inder- og ydervægge kan flyttes frit. Samtidig kan forskellige<br />
sortimenter af vinduer og døre programmeres ind i konfiguratorens katalog.<br />
På den måde får kunden en masse valgmuligheder, uden at de påvirker pro-<br />
duktionsvenligheden, begrænser mulighederne for masseproduktion eller gør<br />
byggeriets samlede økonomi mere usikker.<br />
En anden væsentlig fordel er, at kunden med det samme kan få de ønskede<br />
ændringer at se i branchekonfiguratorens 3D-modul og få oplyst, hvad de ko-<br />
ster. Hvordan vil huset se ud med et ekstra stuevindue? To kviste? En dobbelt<br />
havedør? Det kan både føre til mersalg og øget eftersalg. Især fordi konfigura-<br />
torens hurtige visualisering og prissætning er et effektivt salgsværktøj. Men<br />
også fordi både sælger og kunde får bedre tid til at diskutere “ekstraudstyr” i<br />
stedet for trivielle detaljer i de grundlæggende konstruktioner.<br />
I første omgang er udviklingen af konfiguratoren primært fokuseret på at op-<br />
timere og industrialisere selve produktionsprocessen. Men på sigt vil den også<br />
få stor indflydelse på kommunikation mellem producenterne og deres kunder.<br />
”Hvis vi skal flytte et vindue i et af vores standardhuse, koster det måske<br />
50.000 kroner, fordi ændringen udløser en masse manuelt arbejde. Når<br />
branchekonfiguratoren er fuldt implementeret, vil vi praktisk talt kunne<br />
gøre det gratis.”<br />
erik pedersen, Frifeldt huse a/s<br />
18 19
20<br />
komplet produktionsgrundlag<br />
på ét sekund<br />
Om fordele i produktionsleddet<br />
Fra kundemøde til Færdigt hus<br />
Hurtigere og bedre salg er langt fra det eneste område, hvor branchekonfigu-<br />
ratoren vil kunne tilbyde præfab-producenter markante fordele. For selvom<br />
der i dag er udviklet mange andre it-løsninger på området, understøtter ingen<br />
af dem hele processen fra første kundemøde til nøglefærdigt hus. Det er<br />
netop, hvad branchekonfiguratoren gør.<br />
Det er en grundtanke i udviklingsarbejdet, at branchekonfiguratoren skal<br />
understøtte øget automatisering gennem hele virksomheden. Da alle relevante<br />
informationer fra starten er knyttet til konfiguratorens digitale konstruktioner,<br />
kan den automatisk generere et komplet produktionsgrundlag på et øjeblik.<br />
Det fjerner mange af de fejl, der kan opstå, når produktionsdataene håndteres<br />
manuelt.<br />
For eksempel kan branchekonfiguratoren både levere konstruktionstegninger,<br />
styklister og skærelister til produktionsmedarbejderne. Den er også forberedt<br />
til generere datafiler, der kan sendes videre til computerstyrede skæremaski-<br />
ner. Det sparer arbejdskraft og giver mindre materialespild, fordi skæremaski-<br />
nen selv kan beregne den optimale placering af de dele, der skal skæres ud.<br />
”Bedømt ud fra vores erfaringer hos blandt andre Attic Group tror jeg,<br />
konfiguration vil halvere omkostningerne til præfab-producenternes for-<br />
retningsprocesser. Måske kan de reduceres med 60 til 70 procent, hvis<br />
potentialet udnyttes fuldt ud.”<br />
geert smed, Factotech<br />
– Vi regner med at investere i et nyt opskæreanlæg, når konfiguratoren er<br />
klar til at levere datafiler. Anlægget kan selv justere sit skæreværktøj til hver<br />
opgave. Så slipper vi for at gøre det manuelt, og det vil måske frigøre en hel<br />
medarbejders tid og give os lavere stykomkostninger, siger Erik Pedersen,<br />
Frifeldt Huse A/S.<br />
Automatiske materialelister vil gøre det lettere at lave præcise indkøb. Tilbe-<br />
hørslister vil skabe overblik over ekstra tilbehør til hvert byggeri og forhindre<br />
mangler og fejlleverancer. Leverancelister vil give kunder, der bygger dele af<br />
huset selv, præcis information om, hvilke elementer der kommer hvornår. Ef-<br />
fektiviseringen af de mange delprocesser vil ikke alene give en bedre pro-<br />
duktkvalitet, men også skabe et bedre materialeflow og en kortere gennem-<br />
løbstid.<br />
Ved at lade branchegeneratoren udarbejde hele produktionsgrundlaget, kan<br />
præfab-producenterne spare store ressourcer på deres produktionsforbere-<br />
delse. Dermed får de tre af deres største ønsker opfyldt: langt bedre styring af<br />
produktionsgrundlaget, præcis kommunikation mellem tegnestue og produk-<br />
tion samt større muligheder for at fordele medarbejderressourcerne ander-<br />
ledes.<br />
”Brancekonfiguratoren vil ikke forbedre lidt her og en smule der. Den<br />
vil løfte hele vores arbejdsproces fra første kundekontakt til færdigt<br />
byggeri.”<br />
henrik jørgensen, Frifeldt huse a/s<br />
21
her spiller branchekonFiguratoren<br />
en vigtig rolle<br />
salgsfase 3D-modellering efter kundeønsker / Skitseforslag<br />
tilbudsfase<br />
kontraktfase Baseres på genereret materiale<br />
myndighedsfase<br />
projektforberedelse Indkøbslister af kritiske materialerv<br />
hovedprojekt<br />
produktionsfasen Brug af det ensartede tegningsmateriale<br />
transportfase<br />
Prisberegninger / 3D-tegninger / Grundplanstegninger / Materialelister /<br />
Lister over tilbehør<br />
Udvendige tegninger af byggeriet / Tegning af placering på grund /<br />
Statikberegninger<br />
Alle former for produktions-, montage- og detaljetegninger / Indkøbslister /<br />
Skærelister / Materialelister / Datafiler til produktionsmaskiner<br />
Beregning af maksimale dimensioner for mere effektiv transport /<br />
Tegninger over placering af løftebeslag / Leverancelister<br />
montagefase Plan over elementernes placering / Tegning over optimal placering af kran(er)<br />
efterkalkulation Beregning af tidsforbrug og spildprocent<br />
Fremtidige tilbygninger Effektiv projektering af nye tilbygninger<br />
ensartede tegninger er<br />
gode tegninger<br />
Der findes masser af eksempler på, at dårlig kommunika-<br />
tionen mellem salg, tegnestue og produktion giver anled-<br />
ning til alvorlige fejl. Det gælder også hos præfab-produ-<br />
center, der er kommet relativt langt med at systematisere<br />
deres produkter.<br />
En typisk fejl opstår, når en kunde ønsker at tilføje en<br />
ændring, og produktionstegningerne derfor skal laves<br />
om. Tegningerne er komplicerede, og den tekniske tegner<br />
overser et sted, hvor ændringen skulle tegnes ind. Tegningene<br />
sendes videre til produktionen, der går i gang,<br />
men først senere opdager problemet. Allerværst er det,<br />
hvis fejlen ikke opdages, før elementerne skal samles<br />
ude på byggepladsen, der måske ligger flere hundrede<br />
kilometer væk.<br />
En anden fejlkilde kan være, at tegningerne aflæses forkert.<br />
Tekniske tegnere har ofte forskellige måder at udføre<br />
konstruktionstegninger på. Det skaber en større risiko<br />
for, at produktionsmedarbejderne misforstår tegningerne.<br />
Branchekonfiguratorens tegninger er derimod altid ens,<br />
fordi de bygger på de samme regler fra gang til gang.<br />
”Selvom tegnearbejdet nu er digitaliseret, foregår<br />
meget af det stadig som for 100 år siden. Hvorfor<br />
bruge tid på at tegne de samme elementer igen og<br />
igen, hvis en konfigurator kan gøre det bedre, hurtigere<br />
og billigere?”<br />
thomas jørgensen, hp3<br />
22 23
konFigurator har erstattet tegnestuen<br />
Udviklingen af branchekonfiguratoren er inspireret af en lignende løsning hos Attic Group A/S, der også er udviklet af Factotech.<br />
Konfiguration er en del af forklaringen på, at Attic Group på fire år er vokset til at være Danmarks største leverandør af præfabrikerede<br />
kviste. Direktør Martin Tholstrup siger:<br />
– I dag har vi stort set nedlagt vores tegnestue. En enkelt mand leverer tegninger og produktionsgrundlag til 30<br />
produktionsmedarbejdere. Samtidig er produktionsflowet så fleksibelt og effektivt, at vi ikke behøver at masseproducere for at<br />
lave overskud. Vi kan modellere en helt ny kvist, nøjes med at producere én, køre den fra Langeland til Skagen, montere den – og<br />
stadig tjene penge.<br />
Færre udgiFter til statikberegning<br />
På sigt vil branchekonfiguratoren blive i stand til at udføre statikberegninger<br />
på de modellerede konstruktioner. Men hvordan får man et computerprogram<br />
til at lave automatiske statikberegninger på huse, der aldrig er blevet konstrueret<br />
før? Det problem, er lektor Lars Christensen fra Århus Ingeniørhøjskole<br />
med til at løse.<br />
– Vi startede med at definere en række ”worst case scenarios”, der tilsammen<br />
skabte et udfaldsrum, som dækker langt de fleste enfamiliehuse. Derefter beregnede<br />
vi, hvor meget ekstra afstivning der skulle til i de ydre elementer, for<br />
at de kunne bære huset alene. Det er i virkeligheden ikke særlig meget, hvis<br />
man gør det overalt. Det betyder, at husenes indre vægge kan placeres mere<br />
frit, forklarer Lars Christensen.<br />
Den ekstra afstivning gør ikke konstruktionen ret meget dyrere eller besværligere<br />
at lave. Alligevel giver det to væsentlige fordele: Udgiften til manuelle<br />
statikberegninger reduceres, og kunderne får større frihed til at vælge, hvor<br />
de indre vægge skal stå.<br />
24 25
energiberegning og det digitale<br />
byggeri<br />
I dag er det et lovkrav, at der udføres energiberegninger for alle nye byggerier.<br />
Beregningerne skal laves i programmet BE06 og omfatter blandt andet forhold<br />
som opvarmning, tæthed, isolering og størrelse af glaspartier.<br />
Målet er at sikre, at alle konstruktioner, der kan modelleres i branchekonfiguratoren,<br />
overholder de gældende regler for energiforbrug i nybyggeri. Desuden<br />
skal alle relevante data kunne eksporteres direkte til BE06. Også her har<br />
Lars Christensen ydet et vigtigt bidrag til udviklings-arbejdet. Han siger:<br />
- I forhold til energiberegningerne står vi over for den samme udfordring som<br />
med statikken. Derfor har vi sørget for, at selv de mindst energirigtige konstruktioner<br />
holder sig inden for de gældende lovkrav. Det betyder i praksis, at<br />
langt de fleste huse, der projekteres i branchekonfiguratoren, vil være bedre<br />
isoleret, end myndighederne kræver.<br />
Også i forhold til Det Digitale Byggeri er branchekonfiguratoren foran udviklingen,<br />
idet den overholder alle de fremsatte krav i regeringens udspil. Det har<br />
dog ikke helt så stor betydning som snitfladen til energiberegning, fordi Det<br />
Digitale Byggeri definerer regler for digital kommunikation i byggerier, hvor<br />
mange parter samarbejder. Ved præfabrikation af træhuse er producenterne<br />
ofte alene om den samlede leverance.<br />
”BE06 er mest et politisk værktøj og giver ikke noget klart billede af energistrømmene<br />
i det enkelte hus. Men det kan branchekonfiguratoren udvikles<br />
til at simulere – fx ved at tage højde for huset orientering mod solen,<br />
vinduesstørrelser, materialevalg og isoleringsteknik.”<br />
lars christensen, århus ingeniørhøjskole<br />
26 27
ny drivkraFt til hele<br />
branchen<br />
– om Fordele For branchens udvikling<br />
videndeling Frem For konkurrence<br />
Skal branchekonfiguratoren udvikle sig til en åben it-platform på tværs af<br />
præfab-branchen, må flere producenter selvsagt ønske at deltage. Men da det<br />
forudsætter, at de deltagende virksomheder i fremtiden deler deres konstruk-<br />
tionstegninger, giver branchekonfiguration uundgåeligt anledning til konkur-<br />
renceovervejelser.<br />
– I den målgruppeanalyse, vi gennemførte før projektet, bad vi om producen-<br />
ternes holdning til at dele produktionsmateriale med potentielle konkurren-<br />
ter. Resultatet overraskede os en del, for 13 ud af 15 anså det ikke for noget<br />
problem. På det punkt havde vi faktisk regnet med at møde større modstand,<br />
siger Christian Niepoort fra Byggeriets Innovation.<br />
Tværtimod pegede flere af de adspurgte virksomheder på, at en fælles konfi-<br />
gurator kunne bruges til større vidensdeling og dermed bedre produktudvik-<br />
ling. En tankegang som også HP3 og Frifeldt Huse A/S nikker genkendende til.<br />
– Jeg kan godt huske, at jeg i starten spurgte mig selv, om det nu var en god<br />
idé at lade ”de andre” se vores tegninger. Men en del af de andre præfab-pro-<br />
ducenter er vi i virkeligheden ikke i direkte konkurrence med, fordi deres og<br />
vores kunder interesserer sig for vidt forskellige produkter. Så vi ser det ikke<br />
som et problem at dele tegninger. Tværtimod er konfiguration den eneste rig-<br />
tige måde at komme videre på – både for os selv og for branchen som helhed,<br />
siger Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S.<br />
Under udviklingen af branchekonfiguratoren har Frifeldt Huse A/S og HP3<br />
i flere omgange kommenteret på hinandens konstruktioner og kommet med<br />
forslag til forbedringer. Erfaringerne tyder på, at øget vidensdeling mellem<br />
præfab-producenter har et stort uudnyttet potentiale, som indtil nu har været<br />
begrænset af konkurrencehensyn og mangel på et fælles forum for erfarings-<br />
udveksling. Alene den omstændighed, at netværkets medlemmer vil kunne<br />
bladre igennem hinandens konstruktioner, forventes at skabe grobund for<br />
inspiration og nye idéer.<br />
stærkere leverandørForhold og<br />
øget specialisering<br />
De præfab-producenter, der vælger at basere deres leverancer på branchekon-<br />
figuration, vil få flere og friere muligheder for at interagere med hinanden. For<br />
kontaktfladen mellem dem er allerede stærkt systematiseret, og det sænker<br />
fejlfrekvensen i mulige leverandørforhold.<br />
Hvis én producent fx anvender en delkonstruktion, der er besværlig at<br />
håndtere i egen produktion, kan der være økonomiske fordele ved at lade<br />
en underleverandør, der har et bedre egnet produktionsapparat, levere den.<br />
Producenter, der også anvender branchekonfiguration, vil få langt nemmere<br />
ved at træde ind i rollen som leverandører af fejlfrie og konkurrencedygtige<br />
delkonstruktioner.<br />
Det kan samtidig få den konsekvens, at flere præfab-producenter har mulig-<br />
hed for at specialisere sig på områder, hvor de råder over særlig knowhow. På<br />
samme måde som Attic Group, der satsede på kun at producere konfigurerede<br />
kviste og dermed markant øgede sin konkurrencedygtighed i denne niche.<br />
”Hvem siger, at 95-100 procent af en præfabrikeret bolig skal komme fra<br />
én og samme producent? Hvorfor ikke lade dem, der er bedst til bade-<br />
værelser, levere badeværelserne til andre producenters huse også?<br />
Specialiserede delkonstruktioner kan give en bedre samlet kvalitet – samt<br />
højere volumen i produktionen.”<br />
christian niepoort, byggeriets innovation<br />
28 29
hurtigere udvikling aF<br />
branchestandarder<br />
Der findes i dag et væld af standarder inden for byggeriet. Standardiserede<br />
byggematerialer er både lettere at administrere, producere og montere. Men<br />
inden for præfabrikation af træhuse har der i mange år hersket en tilstand af<br />
“hver virksomhed for sig selv”.<br />
Det skyldes ikke mindst de særlige udfordringer ved at inddrage flere underle-<br />
verancer, og at det er vanskeligt at øge omfanget af præfabrikation. En anden<br />
grund er, at præfab-producenterne som regel kan levere det meste af bygge-<br />
riet selv. Derfor har der ikke været særlig anledning eller incitement til at ud-<br />
vikle fælles byggestandarder i samme omfang som på andre områder af dansk<br />
byggeri. Programmeringen af fælles elementer i branche-konfigu-ratoren vil<br />
bringe udvikling af fælles standarder op i et langt højere tempo.<br />
I takt med at antallet af medlemmer i branchekonfiguratorens netværk vokser,<br />
bliver det også nemmere at udnytte fordelene ved eksisterende materialestandarder.<br />
Christian Niepoort forklarer:<br />
- Hvis et større antal præfab-producenter organiserer sig omkring branchekonfiguratoren,<br />
bliver de en interessant målgruppe for leverandører af byggematerialer.<br />
Det kan således blive en vigtig konkurrenceparameter at få sine<br />
produkter gjort tilgængelige som elementer i branchekonfiguratoren, da de<br />
her vil opnå en reel fordel ved at være nemmere at føje til produktionsgrundlaget,<br />
end produkter der står udenfor.<br />
En anden mulighed er, at branchekonfiguratorens netværk kan få karakter<br />
af en indkøbsforening, som vil gøre det muligt at fællesindkøbe materialer i<br />
større mængder og til lavere priser.<br />
30 31
øgede eksportmuligheder<br />
På et senere tidspunkt i branchekonfiguratorens udviklingsplan er det menin-<br />
gen, at systemet skal markedsføres over for præfab-producenter i andre lande.<br />
Fx har Sverige mange traditioner for præfabrikation af træhuse, men anven-<br />
der ingen systemer af branchekonfiguratorens kaliber. Derfor kan systemet i<br />
sig selv blive en eksportvare.<br />
Udbredelsen til andre lande vil samtidig åbne nye døre for de danske producenter,<br />
der allerede har skiftet til branchekonfiguration. Det vil især kunne<br />
give øgede afsætningsmuligheder, fordi branchekonfiguratoren vil fungere<br />
som et interaktivt salgskatalog på tværs af landegrænser.<br />
I den situation, hvor en dansk præfab-producent ønsker at satse på egen<br />
tilstedeværelse på et udenlandsk marked, er det også en fordel, hvis der i det<br />
pågældende land findes virksomheder, der anvender branchekonfiguratoren.<br />
For så kan lokal produktion startes op med hjælp fra “sikre” lokale underleverandører<br />
– uden høje startomkostninger til egen fabrik.<br />
”I betragtning af de muligheder branchekonfigu-ration har at byde på,<br />
handler det ikke om at stille sig selv spørgsmålet: ”Tør vi hoppe med på<br />
vognen?”. Det er mere relevant at spørge: ”Tør vi lade være?”<br />
martin tholstrup, attic group<br />
arkitekterne vil gerne være med<br />
De præfabrikerede boligers æstetiske udtryk har allerede nu meget stor betydning<br />
for, hvor godt de sælger. Men da branchekonfiguration vil gøre præfabproducenternes<br />
forretningsgange og produktionsstyring mere ens, bliver husenes<br />
arkitektur i de kommende år en endnu vigtigere konkurrenceparameter.<br />
I stedet for at konkurrere på materialepriser og lønninger, vil kampen om kundernes<br />
gunst i højere grad dreje sig om, hvordan husene ser ud, og i hvilket<br />
omfang de kan konfigureres efter kundernes ønsker. Derfor er kontaktfladen<br />
til arkitekterne vigtig for, at branchekonfiguration bliver en succes.<br />
Lektor Per Kortegaard fra Århus Arkitektskole og Torben Skovbjerg Larsen fra<br />
arkitektfirmaet AART deltager begge i udviklingen af branchekonfiguratoren.<br />
De ser store muligheder i at tænke arkitekternes rolle ind i udviklingsarbej-<br />
det. Især for at sikre, at systemet ikke kun bliver et rent teknisk værktøj, men<br />
også en løsning, der understøtter arkitekternes behov i arbejdet med konfi-<br />
gurerbart byggeri.<br />
32 33
Det kan fx ske ved at gøre det muligt at modellere et byggeri i en digital høj-<br />
demodel af den grund, huset senere skal bygges på. Det vil gøre det nemmere<br />
for arkitekten at tænke udsigt, rumfordeling og placering af vinduespartier<br />
sammen i en harmonisk helhed.<br />
Per Kortegaard har i en årrække forsket i konfigurerbar arkitektur. Han er<br />
ikke i tvivl om, at konfiguration er på hastig fremmarch, og at arkitekter bør<br />
spille en aktiv rolle i processen. Der er i princippet ikke noget nyt i, at arki-<br />
tekter udstikker de overordnede spilleregler for et byggeri og derefter lader<br />
brugerne træffe deres egne valg inden for de givne rammer. I 60’erne opstod<br />
der mange politisk motiverede eksempler på den konstellation, fordi tidsån-<br />
den var, at byggeriet skulle demokratiseres. Den gang flyttede man rundt på<br />
træklodser i modeller, men tankeprocessen bag var nøjagtig den samme som i<br />
dag. Værktøjerne er blot blevet langt mere raffinerede.<br />
De nuværende huskøberes stigende behov for selv at bestemme, hvordan<br />
deres bolig skal se ud, kan ifølge Per Kortegaard forklares som en del af sam-<br />
fundsudviklingen. I starten af dette århundrede fejrede industrialiseringen<br />
store triumfer, men efterhånden var det ikke nok blot at producere billige<br />
varer. De skulle også have en symbolsk værdi, der primært blev skabt gennem<br />
reklame og branding. For mange produkter i dag er høj symbolværdi heller<br />
ikke tilstrækkeligt.<br />
Forbrugerne vil i stigende grad være med til at præge, påvirke og udforme<br />
produktet ud fra deres individuelle præferencer. Kort sagt: at gøre det til<br />
deres eget. Det gør vi fx ved at vælge farve og ekstraudstyr, når vi køber en<br />
ny bil. Eller når vi via internettet selv designer, hvordan de nye løbesko skal<br />
se ud.<br />
De præfab-producenter, der forstår at komme den tendens i møde, bliver<br />
ifølge Per Kortegaard fremtidens vindere. Men også af andre grunde mener<br />
han, at konfiguration er et vigtigt udviklingsområde for arkitekter:<br />
- Man skal huske, at der er andet end operahuse og skyskrabere i verden,<br />
selvom de giver tegnestuerne stor prestige. Hvis konfiguration kan bidrage til<br />
at gøre almindelige familieboliger bedre, billigere og mere fleksible, så er det<br />
arkitekternes ansvar at styrke den udvikling efter bedste evne. Industrialisering<br />
behøver ikke betyde, at man vender ryggen til vigtige arkitektoniske<br />
grundprincipper. Men det kræver, at der satses på tværfagligt samarbejde, og<br />
derfor er vi med i udviklingen af branchekonfiguratoren, siger Per Kortegaard.<br />
”Det ville være håbløst, hvis vi som arkitekter fravælger konfiguration,<br />
fordi den ikke giver os total kreativ frihed. Her er chancen for at løfte<br />
kvaliteten og konkurrencedygtigheden af privat boligbyggeri til et væsentligt<br />
højere niveau. Den bør vi gribe med begge hænder.”<br />
torben skovbjerg larsen, aart<br />
34 35
aFslutning og status<br />
Ved afslutningen af udviklingsprojektets fase 1 i december 2008 har Frifeldt<br />
Huse A/S og HP3 modtaget den første fulde version af branchekonfigurato-<br />
ren. Den er således klar til at blive implementeret i de to producenters daglige<br />
drift. Det forventes at ske i starten af 2009.<br />
I fase 2 skal der især fokuseres på at inddrage flere producenter i branchekon-<br />
figuratorens netværk og udvikle videre på de fælles byggestandarder. Dialo-<br />
gen med nye potentielle netværksmedlemmer er i gang, og flere virksomheder<br />
har allerede givet udtryk for interesse.<br />
I kraft af sit store udviklingsarbejde er det ved starten på fase 2 Factotech,<br />
der ejer systemet. Det er dog hensigten, at netværkets medlemmer gennem<br />
investering i den fortsatte udvikling kan blive medejere af systemet. Det er<br />
afgørende for netværkets succes, at medlemmerne alle får stor indflydelse på,<br />
hvordan branchekonfiguratoren og de fælles standarder skal videreudvikles,<br />
og dette behov er Factotech forberedt på at imødekomme.<br />
Blandt de mange udvidelsesmuligheder er elementer til terrasser, sokler,<br />
møbler/inventar, spær, skalmure, tegl og byggeri i flere etager. Det kan også<br />
være anvendelse af fotorealistiske billeder eller mulighed for at placere hus på<br />
grund. Der kan også blive tale om nye moduler for integration med AutoCAD,<br />
projektstyring, indkøb samt produktions- og transportplanlægning.<br />
I fase 3, der forventes at gå i gang ultimo 2009, skal branchekonfiguratoren<br />
markedsføres på udenlandske markeder. Rækkefølgen er endnu ikke vedtaget,<br />
men især det svenske og amerikanske marked er i fokus.<br />
For mere information om konfigurationsløsningen, kontakt venligst:<br />
geert smed, direktør<br />
Factotech,<br />
Ellemosen 3C, 8680 Ry<br />
Tlf: 87 88 04 40<br />
Mobil: 22 47 68 46<br />
Email: gbs@factotech.dk<br />
www.factotech.dk<br />
Partnere<br />
Factotech ApS<br />
Byggeriets Innovation<br />
Frifeldt huse<br />
Attic Group A/S<br />
HP3<br />
Interessenter<br />
AART<br />
Ingeniørhøjskolen i Århus<br />
DI International Business Development<br />
Kragelund Kommunikation<br />
Autodesk<br />
<strong>Center</strong> for Industrial Production, Aalborg University<br />
Kragelund Kommunikation<br />
Arkitektskolen i Århus<br />
36 37
om byggeriets innovation<br />
Byggeriets Innovation er et led i Fonden Realdanias strategi for fokusområdet<br />
”Bygge riets fremtid”. Byggeriets Innovation støtter virksomhedsdrevne udvik-<br />
lingsprojekter. Byggeriets Innovation samarbejder med danske og udenlandske<br />
virksomheder, der ønsker at medvirke til byggeriets strategiske udvikling.<br />
Vi støtter især grupper af virksomheder, der sammen danner innovationskon-<br />
sortier og udvikler sammenhængende løsninger på tværs af eksisterende fag-<br />
og virksomhedsgrænser. Vi støtter konsortierne på de første etaper af ruten<br />
fra tidlig idé til kommerciel bæredygtighed.