Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og ... - Rock Designing
Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og ... - Rock Designing
Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og ... - Rock Designing
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip <strong>og</strong> Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011<br />
<strong>Fagbevægelsens</strong> <strong>Lederuddannelse</strong><br />
<strong>for</strong> <strong>Kvinder</strong> <strong>og</strong> Mænd<br />
FLUKmk4 2010-2011<br />
- En rapport fra et uddannelses<strong>for</strong>løb<br />
Februar 2012
Indhold<br />
1 FLUKmk4’s <strong>for</strong>løb <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>ramindhold 03<br />
1.1 Indhold i FLUKmk4-uddannelsen 04<br />
2 Ledelse i praksis 11<br />
3 FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere 13<br />
4 FLUKmk4’s fagbevægelsessang: Modig åbenhed 14<br />
5 Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 15<br />
5.1 Det grønlandske landbrug <strong>og</strong> klimaændringer<br />
af Gunnar Krarup Andersen 15<br />
5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands<br />
Af Claus Eskesen 15<br />
5.3 De sociale <strong>for</strong>hold i Kalallit Nunaat<br />
af Lajla Heldt 28<br />
5.4 Erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold<br />
Af Grethe Nielsen, erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkedschef 38<br />
6 Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011 41<br />
6.1 Den kinesiske mur<br />
af Lajla Heldt 41<br />
6.2 Ligestilling mellem kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
af Leila Damkjær Pedersen 42<br />
6.3 Practical Skills Training Center <strong>for</strong> Rural Women<br />
af Anette Wolthers 47<br />
6.4 Dansk industri <strong>og</strong> samhandel Kina-Danmark 51<br />
6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder<br />
af Karin Ubbesen 53<br />
6.6 Besøg i Beijing fag<strong>for</strong>ening – Beijing Municipal Federation of<br />
Trade Unions<br />
af Claus Eskesen 54<br />
6.7 Besøg på to danske virksomheder<br />
af Anette Wolthers 59<br />
7 Personlige portrætter af FLUKmk4’erne 41<br />
- Annemarie (Rie) Lund<br />
- M<strong>og</strong>ens Thomsen<br />
- Susanne Juul<br />
- Leila Damkjær Pedersen<br />
- Claus Eskesen<br />
- Heidi Jensen<br />
- Anders Mortensen<br />
- Gunnar Krarup Andersen<br />
- Kirsten Corell<br />
- Jan Mathisen<br />
- Jesper Nielsen<br />
- Carsten Andersen<br />
- Lajla Heldt<br />
- Tonny Schwartz<br />
- Ronny Iversen<br />
- Bill Søndergaard<br />
- Karin Ubbesen<br />
- Peter Basse Jensen<br />
Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012:<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 2<br />
Side
1. FLUKmk4’s <strong>for</strong>løb <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>ramindhold<br />
v/ Anette Wolthers februar 2012<br />
FLUKmk4’s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: 2010-11, inklusiv to<br />
uddannelsesrejser til Grønland <strong>og</strong> til Kina. Der var 18 deltagere på holdet <strong>og</strong> to gennemgående<br />
undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers.<br />
Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende<br />
eksamen i akademi-merkonomfaget, ”ledelse i praksis”. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle<br />
bestod <strong>og</strong> fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de<br />
resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt.<br />
Hvert af seminarerne indeholdt punkterne:<br />
Siden sidst: Runder <strong>og</strong> <strong>for</strong>tællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til<br />
funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger,<br />
begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv.<br />
Undervisning <strong>og</strong> fremstilling af oplæg <strong>og</strong> rapporter mm.: Ud over de gennemgående<br />
kursuslederes tilrettelagte undervisning <strong>og</strong> øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra<br />
mange <strong>for</strong>skellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit.<br />
Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner <strong>og</strong> temaer inden <strong>for</strong> faget, ”ledelse i<br />
praksis”, som har været det gennemgående tema på seminarerne.<br />
Hver deltager har fået et tilbud <strong>og</strong> modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs<br />
typeindikator, trin1- 2, hvad der har været baggrund <strong>for</strong> personlige samtaler med en af<br />
kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv <strong>og</strong> hinanden, ledelse, kommunikation,<br />
adfærd <strong>og</strong> refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der <strong>og</strong>så været<br />
personlig kontakt med de deltagere, der havde behov her<strong>for</strong> mellem seminarerne<br />
Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet<br />
artikler <strong>og</strong> opgaver gennem hele det to-årige <strong>for</strong>løb om flere af de behandlede temaer. Alle<br />
har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet <strong>og</strong> skrevet artikler til brug <strong>for</strong> vore<br />
uddannelsesrejser til Grønland <strong>og</strong> Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget<br />
brug, <strong>og</strong> endelig har holdet lavet melodi <strong>og</strong> tekst til sangen: ’Modig åbenhed’. Materialerne<br />
er først <strong>og</strong> fremmest beregnet på eget brug <strong>for</strong> holdet.<br />
o FLUKmk4’s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette<br />
Wolthers juni/juli 2010<br />
o FLUKmk4’s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette<br />
Wolthers, november 2011<br />
o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst <strong>og</strong> melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger<br />
Steenholdt <strong>og</strong> Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af<br />
Hans Nielsen, december 2011<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 3
1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen<br />
I invitationen til uddannelsen stod der:<br />
”FLUK er en uddannelse <strong>for</strong> mænd <strong>og</strong> kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være<br />
fag<strong>for</strong>eningsledere, <strong>og</strong> som er parate til at lade sig <strong>for</strong>styrre, som er parate til at gøre en <strong>for</strong>skel <strong>og</strong><br />
parate til at søge efter nye ligestillede ledelses<strong>for</strong>mer i fremtidens fagbevægelse.<br />
Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fag<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mænd, næst<strong>for</strong>mænd, Akasse<br />
ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer <strong>og</strong> andre<br />
valgte/ansatte i lokale fag<strong>for</strong>eninger.”<br />
Kompetencemål For FLUK:<br />
Når uddannelsen er slut, kan du mærke en <strong>for</strong>skel i dit daglige arbejde <strong>og</strong> organisatoriske virke i<br />
<strong>for</strong>hold til dine erkendelser <strong>og</strong> din adfærd. Du vil have fået viden <strong>og</strong> indsigt, samt udviklet<br />
holdninger <strong>og</strong> færdigheder til:<br />
Arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> økonomi<br />
Det politiske system i Danmark <strong>og</strong> hvordan du kan gøre din indflydelse gældende<br />
Internationale ud<strong>for</strong>dringer herunder globalisering <strong>og</strong> EU<br />
At kommunikere <strong>og</strong> <strong>for</strong>handle i praksis <strong>og</strong> teoretisk viden herom<br />
At aktivere netværk i praksis <strong>og</strong> teoretisk viden om netværksdannelse<br />
Større personlig gennemslagskraft <strong>og</strong> personlige <strong>og</strong> faglige målsætninger<br />
At udøve indflydelse <strong>og</strong> sætte dagsordener fra din position<br />
Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du<br />
befinder dig.<br />
Kultur <strong>og</strong> ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden<br />
Mainstreaming som værktøj<br />
Aktuelle fagpolitiske ud<strong>for</strong>dringer - <strong>og</strong>så i et kønsperspektiv”<br />
(FIU-Ligestilling 2009)<br />
På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne <strong>for</strong><br />
ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 4
Figur 1: Forløbsmodel <strong>for</strong> FLUKmk4<br />
Fagbevægelse<br />
Ledelse<br />
Køn – globalisering - samfund<br />
Metoder til<br />
at<br />
analysere<br />
<strong>og</strong> handle<br />
ud fra<br />
Almen dannelse <strong>og</strong> oplysning<br />
Figur 2: Oversigt over FLUKmk4’s seminarer 2010-11<br />
Seminar nr. <strong>og</strong> tidspunkt,<br />
sted<br />
Temaer i korte træk Undervisere/gæster<br />
1. seminar, februar 2010 Introduktion:<br />
Musiker Esben Duus,<br />
Metalskolen, Jørlunde Præsentation af<br />
Human Beat<br />
uddannelsen <strong>og</strong> planer Ligestillingskonsulent Pia<br />
frem til afslutning<br />
Knudsen,<br />
Studieteknikker <strong>og</strong> rammer Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />
<strong>for</strong> læringsrummet Alle FLUKmk4’erne<br />
Brug af hjemmesiden: Anette <strong>og</strong> Jesper<br />
http://grupper.lo.dk<br />
i februar 2011 ændret til:<br />
http://www.minegrupper.dk<br />
Præsentation<br />
Visioner om ledelse <strong>og</strong><br />
”mig selv”<br />
Introduktion til Adizes’<br />
ledelsesindustri<br />
Køn <strong>og</strong> etnicitet<br />
Etn<strong>og</strong>rafisk feltarbejde i<br />
Slangerup <strong>og</strong> Jørlunde om<br />
køn, etnicitet <strong>og</strong> magt<br />
Hvad kan fagbevægelsen<br />
bruge de statslige<br />
ligestillingskonsulenter til?<br />
Fysisk <strong>og</strong> musikalsk<br />
udfoldelse på trommer -<br />
holddannelse<br />
Etnicitet<br />
Personlig<br />
udvikling<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 5
Seminar nr. <strong>og</strong> tidspunkt,<br />
sted<br />
2. seminar marts 2010<br />
Dansk Metal, CabInn,<br />
København<br />
3. seminar juni 2010<br />
Sulisartut Højskoliat,<br />
Qaqortoq<br />
FLUKmk4 har lavet en<br />
særlig rapport om vores<br />
arbejde på<br />
grønlandsseminaret:<br />
FLUKmk4 i Grønland, juni<br />
2010, 92 sdr. med<br />
illustrationer<br />
Temaer i korte træk Undervisere/gæster<br />
8. marts, kvindekamp,<br />
uligeløn, grønlændere i DK,<br />
ledelse, etnicitet <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>beredelse til Grønland:<br />
Deltagelse i såvel FIU’s<br />
som LO’s 8. martsarrangementer<br />
i anledning<br />
af 100-året <strong>for</strong><br />
kvindekampdagen<br />
Besøg på KVINFO om den<br />
danske ligestillingshistorie<br />
siden grundloven 1849<br />
Op<strong>for</strong>dring til alle om at<br />
læse: ”Ledelse i praksis”<br />
inden ankomst til Grønland<br />
i juni – herunder <strong>for</strong>deling<br />
at oplæg om ledelse på<br />
grønlandsseminaret<br />
Grønlændere i Danmark <strong>og</strong><br />
Grønland<br />
Udarbejdelse af plan over<br />
deltageroplæg om<br />
Grønland i Grønland<br />
Planer <strong>for</strong><br />
uddannelsesrejsen til<br />
Grønland<br />
Grønland, nationaldag 21.<br />
juni, oplæg om Grønland <strong>og</strong><br />
ledelse i praksis, personlig<br />
udvikling<br />
Mellemlanding i<br />
Kangerlussuaq/Søndre<br />
Strømfjord<br />
Narsarsuaq: Nordboerne på<br />
Grønland: besøg på<br />
Brattahlið/Qassiarsuk,<br />
Grønlands historie <strong>og</strong><br />
spr<strong>og</strong><br />
Grønlands geol<strong>og</strong>i,<br />
samfund <strong>og</strong> klima<br />
Grønlands nationalsang <strong>og</strong><br />
andre sange<br />
Kaffemik hos Petrine<br />
Erhvervs- <strong>og</strong><br />
arbejdsmarkedspolitik i<br />
Kujallq Kommune (fusion<br />
af Qaqortoq, Narsaq <strong>og</strong><br />
Nanortalik kommuner)<br />
Fra ånder til guder v/<br />
Carsten<br />
Rejsescenen<br />
Anne Vang, Borgmester<br />
<strong>for</strong> Børn- <strong>og</strong><br />
Unge<strong>for</strong>valtningen i Kbh.<br />
Lizette Risgaard, LO<br />
Jane Korczak, 3F<br />
Villy Søvndal, SF<br />
Mette Frederiksen, S<br />
Dennis Kristensen, FOA<br />
Mette Kindberg, HK<br />
Jytte Nielsen, KVINFO<br />
Karl Mahler, Dansk<br />
Metal<br />
Alle FLUKmk4’erne<br />
Anette <strong>og</strong> Jesper<br />
Eigil Kielsen-Davidsen,<br />
Sulisartut Højskoliat<br />
Edda Björnsdottir,<br />
historie<strong>for</strong>tæller mm.<br />
Brathalið<br />
Forstander Kay Lyberth,<br />
Sulisartut Højskoliat<br />
Jane Duus Sørensen,<br />
seminarielektor, Nuuk<br />
Musiker <strong>og</strong> komponist<br />
Karl Lynge<br />
Petrine Bertelsen, husmor<br />
<strong>og</strong> nationaldragt- <strong>og</strong><br />
kamiksyerske<br />
Erhvervs- <strong>og</strong><br />
arbejdsmarkedschef<br />
Grethe Nielsen<br />
Hendrik Nielsen, SIK<br />
Jeremias, trommedanser<br />
Skipper <strong>og</strong> assistent på<br />
MB Siniisoq<br />
Køkken- <strong>og</strong><br />
rengøringspersonale <strong>og</strong><br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 6
Kakaakkisuut – fra<br />
grønlands hverdagsdragt til<br />
nationaldragt i<br />
Vestgrønland v/ Rie<br />
Grønlands holdninger i<br />
klimadebatten v/ Anders<br />
Det grønlandske landbrug<br />
<strong>og</strong> klimaændringer<br />
v/Gunnar<br />
Minedrift i Grønland v/<br />
Ronny<br />
Grønlands el<strong>for</strong>syning v/<br />
Kirsten<br />
Umanak – det<br />
hjerte<strong>for</strong>mede fjeld v/ Jan<br />
Uddannelsessystemet i<br />
Grønland v/ Leila<br />
Erhvervsfaglige<br />
uddannelser i Grønland v/<br />
Claus<br />
NANU v/ Heidi<br />
Børn i Grønland v/ Karin<br />
De sociale <strong>for</strong>hold i<br />
Kalaallit Nunaat<br />
(Grønland) v/ Lajla<br />
Fremmed arbejdskraft i<br />
Grønland v/ M<strong>og</strong>ens <strong>og</strong><br />
Tonny<br />
Alkohol i Grønland v/<br />
Susanne<br />
En historie om stiftelsen af<br />
Grønlands fagbevægelse v/<br />
Peter<br />
Oplæg om ledelse i praksis<br />
v/alle FLUKmk4<br />
Personlige samtaler om<br />
deltagernes eget<br />
udviklings<strong>for</strong>løb med<br />
Jesper <strong>og</strong> Anette<br />
Besøg <strong>og</strong> ture:<br />
o Brattahlið<br />
o Qaqartoq i<br />
nationaldagsstemning<br />
med bl.a.<br />
Qaqortumi<br />
Erinarsoqatigiit<br />
(byens kor) <strong>og</strong><br />
Jane <strong>og</strong> Shane<br />
o Uppernarviarsuk<br />
o Hvalsøe Kirkeruin<br />
o Indlandsisen<br />
chauffører på Sulisartut<br />
Højskoliat<br />
Alle FLUKmk4’erne<br />
Jesper <strong>og</strong> Anette<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 7
4. seminar august 2010<br />
Metalskolen, Jørlunde<br />
5. seminar oktober 2010<br />
Metalskolen, Jørlunde<br />
o Storesøen <strong>og</strong><br />
Storefjeldet<br />
o Fiskefabrikken,<br />
Qaqortoq<br />
o SIK/SIB<br />
o Narsaq – erhvervs-<br />
arbejdsmarkedschefen<br />
o Kaffemik<br />
o Kommunen<br />
o Fisketur<br />
o Greet Greenland<br />
Grønland efter turen, ledelse<br />
i praksis, krop<br />
o Grønland, set i bakspejlet<br />
Ledelse i praksis – oplæg<br />
<strong>og</strong> arbejde med emne <strong>og</strong><br />
problem<strong>for</strong>mulering til<br />
eksamensopgave<br />
Arbejdskroppen<br />
Krop <strong>og</strong> bevægelse<br />
Krop <strong>og</strong> mad<br />
Krop <strong>og</strong> vold<br />
Ledelse i praksis: køn <strong>og</strong><br />
kommunikation <strong>og</strong><br />
indsamling af empiri til<br />
opgave, innovation <strong>og</strong><br />
kreativitet, teori U –om egen<br />
ledelse – herunder køn <strong>og</strong><br />
ledelse ved direktør<br />
Køn, kommunikation <strong>og</strong><br />
spr<strong>og</strong> v/Anette<br />
Ledelse i praksis:<br />
Problem<strong>for</strong>mulering <strong>og</strong><br />
empiriindsamling v/Anette:<br />
o spørgeskema<br />
o interviews<br />
o observationer<br />
o dokumenter<br />
Innovation, kreativitet <strong>og</strong><br />
teori U<br />
Fysiske aktiviteter<br />
Min ledelse i praksis <strong>og</strong><br />
mine teorier bag den.<br />
Hvordan <strong>for</strong>holder jeg mig<br />
til <strong>og</strong> <strong>for</strong>står køn <strong>og</strong><br />
ledelse? v/ Mads Roke<br />
Clausen<br />
Introduktion til Myers-<br />
Briggs opfattelse af<br />
personlige præferencer <strong>og</strong><br />
typer v/ Anette<br />
Arbejdsmiljøunderviser<br />
Tonny Hulvej Jensen,<br />
Metalskolen<br />
Birgit, Metalskolen<br />
Chefkok Carsten<br />
Hermann, Metalskolen<br />
Cris Poole, konsulent i<br />
volds<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong><br />
Daphne-projektet<br />
Alle FLUKmk4 <strong>og</strong> Jesper<br />
<strong>og</strong> Anette<br />
Musiker <strong>og</strong> konsulent<br />
Asger Stenholdt<br />
Direktør Mads Roke<br />
Clausen, Mødrehjælpen<br />
Alle FLUKmk4 <strong>og</strong> Jesper<br />
<strong>og</strong> Anette<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 8
Seminar nr. <strong>og</strong> tidspunkt,<br />
sted<br />
6. seminar december 2010<br />
Esbjerg Højskole<br />
I perioden oktober 2010 til<br />
januar 2011<br />
7. seminar februar 2011<br />
Esbjerg Højskole<br />
8. seminar marts 2011 3F,<br />
CabInn, København<br />
Temaer i korte træk Undervisere/gæster<br />
Ledelse i praksis.<br />
Opvarmning til Kinarejsen<br />
<strong>og</strong> socialpolitisk boligarbejde<br />
At rejse, at lære at udvikle<br />
sig – <strong>og</strong> introduktion til<br />
Kina v/ Per Eisenreich<br />
Valg af FLUKMk4’ernes<br />
emner til personlig<br />
<strong>for</strong>beredelse om Kina<br />
Undervisning <strong>og</strong> øvelser i<br />
ledelse i praksis v/ Anette<br />
<strong>og</strong> Claes O. Jensenen<br />
Vollsmose – en anden<br />
verden: Socialt<br />
beboerarbejde i en kendt<br />
odenseansk bydel.<br />
Hvordan arbejder vi med<br />
etnicitet <strong>og</strong> socialt<br />
beboerarbejde, <strong>og</strong> hvad<br />
kan fag<strong>for</strong>eningerne måske<br />
gøre her? v/ Karsten F<strong>og</strong>de<br />
Personlige samtaler med<br />
samtlige FLUKmk4’ere på<br />
baggrund af MBTI, trin II<br />
(Myers-Briggs typeindikator)<br />
Efterløn, MBTI, Ledelse i<br />
praksis, køn <strong>og</strong> ledelse –<br />
oplæg ved direktør<br />
Efterlønsmøde<br />
Kollektivisering af MBTI<br />
Ledelse i praksis – teori <strong>og</strong><br />
øvelser<br />
Min vej til direktørposten<br />
v/ Helle Vingolf Larsen<br />
Kina<strong>for</strong>beredelser<br />
Forberedelse Kinarejse,<br />
møde med ledelsen i 3F <strong>og</strong><br />
deltagelse i 8. marts<br />
Ledelse i 3F<br />
Kina, set gennem en<br />
rejsendes blik v/ Henrik<br />
Kjærgaard<br />
Kina v/ Mette Holm &<br />
M<strong>og</strong>ens Lykketoft<br />
All China Federation of<br />
Trade Unions (ACFTU) v/<br />
Jesper Nielsen<br />
Filosofier bag udviklingen<br />
I Kina v/ Gu Hui<br />
Konsulent Per Eisenreich,<br />
3F<br />
Claes Overgaard Jensen,<br />
Esbjerg Handelsskole (nu<br />
Rybners)<br />
Teamchef Karsten F<strong>og</strong>de,<br />
Vollsmose Fællesdrift<br />
Alle FLUKmk4 <strong>og</strong> Jesper<br />
<strong>og</strong> Anette<br />
Alle FLUKmk4 <strong>og</strong> Anette<br />
Administrerende direktør<br />
Helle Vingolf Larsen,<br />
FiberVisions, Varde<br />
Claes Overgaard Jensen,<br />
Rybners<br />
Alle FLUKmk4 <strong>og</strong> Jesper<br />
<strong>og</strong> Anette<br />
Forbunds<strong>for</strong>mand Poul<br />
Erik Skov Christensen,<br />
3F<br />
Forbundsnæst<strong>for</strong>mand<br />
Jane Korczak, 3F<br />
Forbundssekretær Claus<br />
Jørgensen, 3F<br />
Henrik Kjærgaard,<br />
souschef CO-Industri<br />
Forfatter Mette Holm<br />
Tidl. Finansminister<br />
M<strong>og</strong>ens Lykketoft, S<br />
International rådgiver<br />
Jesper Nielsen, 3F<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 9
9. seminar maj 2011<br />
Esbjerg Højskole<br />
10. seminar august-2011<br />
Kina<br />
8. marts: <strong>Kvinder</strong>nes<br />
Internationale Kampdag –<br />
nu <strong>og</strong>så <strong>for</strong> mænd<br />
<strong>Kvinder</strong> i byggefagene<br />
Dansk Ligestillingshistorie<br />
<strong>og</strong> mændenes betydning i<br />
den<br />
Mænd i netværk bekæmper<br />
kønsbestemt vold<br />
<strong>Kvinder</strong>, der <strong>for</strong>lader<br />
fagbevægelsen<br />
Ledelse i praksis, velfærd <strong>og</strong><br />
statistik, uddannelsesrejse til<br />
Kina<br />
o Den offentlige sektors<br />
velfærdsindretning – dvs.<br />
skatter <strong>og</strong> velfærdsydelser.<br />
Hvad er fattigdom, <strong>og</strong> er<br />
det n<strong>og</strong>et, der kan måles <strong>og</strong><br />
gøres n<strong>og</strong>et ved? Statistik<br />
over velfærdsydelse – løgn<br />
eller latin?<br />
De sidste <strong>for</strong>beredelser<br />
Kinarejsen, plan over de<br />
deltageroplæg, der skal<br />
udarbejdes om Kina<br />
Ledelse i praksis:<br />
o Øvelser<br />
o Skriftlige<br />
eksamensopgaver<br />
<strong>og</strong> personlig<br />
vejledning<br />
o Reminder MBTI<br />
<strong>og</strong> personlig<br />
udvikling<br />
Uddannelsesrejse til<br />
Kina/Beijing <strong>og</strong> Shanghai<br />
Ambassaderåd Gu Hui,<br />
Den kinesiske<br />
Ambassade i Danmark<br />
8. marts-medvirkende:<br />
Claus Jørgensen, 3F<br />
Fag<strong>for</strong>eningsdelegation<br />
fra Marokko<br />
Kasper Jensen, mime<br />
Videohilsen fra Brita<br />
Thomsen,<br />
Europaparlamentet<br />
Annika Liversage, SFI:<br />
Teater Guld/Lene<br />
Poulsen <strong>og</strong> Ninna Milner<br />
Jytte Larsen, KVINFO<br />
Michael Toft, LOKK<br />
Susanne Fast Jensen<br />
Alle FLUKmk4<br />
Anette <strong>og</strong> Jesper<br />
Kontorchef Preben Etwil,<br />
Socialpolitisk Forening<br />
Næst<strong>for</strong>mand FOA/KLS-<br />
Kbh. Yee Mei Yip<br />
(Mimi) Bargejani<br />
Claes Overgaard Jensen,<br />
Rybners<br />
Alle FLUKmk4<br />
Anette <strong>og</strong> Jesper<br />
Guide Li You Qian<br />
Chargé d’affaire Søren<br />
Jacobsen<br />
Forstander ms Luo<br />
Zhaohong<br />
Bestyrelses<strong>for</strong>mand Ms<br />
Wu Qing<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 10
Rapporten: FLUKmk4’s<br />
uddannelsesrejse til<br />
Kina, august-september<br />
2011, redigeret af Anette<br />
Wolthers, november<br />
2011, 89 sdr.<br />
11. seminar november 2011<br />
Esbjerg Højskole<br />
12. seminar december 2011<br />
LO-skolen<br />
2. Ledelse i praksis<br />
Eksamen <strong>og</strong> <strong>for</strong>beredelse<br />
hertil mm.<br />
o Efterrefleksioner Kina<br />
udlevering af fælles Kinarapport<br />
o Opponance på<br />
eksamensopgaverne<br />
o Præsentationsøvelser<br />
o Kirsten <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens<br />
arbejder med indhold til<br />
afslutningsrapport<br />
Afslutningsseminar<br />
Lave afslutnings CD<br />
Skrive artikler til<br />
afslutningsrapport<br />
FLUKmk4’s testamente til<br />
næste hold<br />
På gensyn<br />
Director mr Wu<br />
Wangxiong<br />
Professor mr Xu Xiaojun<br />
Økonom Alexander<br />
Schultz<br />
Director R<strong>og</strong>er Ding<br />
Director Karen Shen<br />
Deputy Secretar-general<br />
mr Yu Haihua<br />
Director ms Zhang Yu<br />
Director mr Zeng Aiguo<br />
Vice chairman mr Yu Jun<br />
Sheng<br />
Professor ms Jian Huang<br />
Shi Zhi.ming<br />
Ma Song-ge<br />
Deen Liu<br />
Zhou Yibin (Richard)<br />
Direktør Søren Lauridsen<br />
M.fl.<br />
Alle FLUKmk4<br />
Anette <strong>og</strong> Jesper<br />
Claes Overgaard Jensen <strong>og</strong><br />
censor Alex Rive Henriksen<br />
Anette<br />
Asger Steenholt<br />
Daniel Sommer<br />
Hans Nielsen<br />
Yasmin Elvira Steenholdt<br />
Jane Korzcak<br />
Alle Flukmk4’erne<br />
Jesper <strong>og</strong> Anette<br />
Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori <strong>og</strong><br />
som køn <strong>og</strong> ledelse – har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14<br />
deltagere havde skrevet eksamensopgaver <strong>og</strong> bestod deres akademimerkonomeksamen med fine<br />
karakter, som nævnt (7 i gennemsnit).<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 11
Opgaverne handlede om følgende:<br />
Om virksomhed x med dens <strong>for</strong>skellige produktionsledere med hver deres ledelses<strong>for</strong>m <strong>og</strong><br />
ledelseskompetencer, <strong>og</strong> hvordan dette <strong>for</strong>hold påvirker kultur <strong>og</strong> personaletrivsel<br />
Medledelse på virksomhed x, <strong>og</strong> hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de <strong>for</strong>melle<br />
lederes lederstil <strong>og</strong> medarbejdertrivslen<br />
Kønsbestemt ledelse – en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation<br />
En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, <strong>og</strong> hvor<br />
langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger <strong>og</strong> som udpegede direktions-<br />
<strong>og</strong> bestyrelsesmedlemmer?<br />
Ledelse uden ledelsesansvar – belysning af It-koordinatorers <strong>og</strong> topledelsens lederstile <strong>og</strong><br />
ansvars<strong>for</strong>deling samt håndtering af <strong>for</strong>skellighederne i et team<br />
Den perfekte fusion – om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, <strong>og</strong> hvilke<br />
konsekvenser det har fået <strong>for</strong> kultur <strong>og</strong> ejerskab blandt disse<br />
Team skal ikke sættes, men sammensættes – hvordan skal en fag<strong>for</strong>eningsafdeling<br />
imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden <strong>og</strong> højt servideniveau – <strong>og</strong> hvilke krav<br />
stiller en organisering i teams til personalet?<br />
Udviklingsstrategi <strong>for</strong> tillidsrepræsentanter – hvilke ledelsesværktøjer kan det være<br />
hensigtsmæssigt at bruge i en fag<strong>for</strong>eningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter?<br />
Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg – <strong>og</strong> hvordan man kan lede dem, så<br />
udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages <strong>og</strong> aktiveres?<br />
Ledelse på x virksomhed <strong>og</strong> hvordan bidrager topledelsen til motivation <strong>og</strong> engagement<br />
blandt medarbejderne med sin ledelsesstil?<br />
X virksomhed <strong>og</strong> fokus på de lederstile, der har været gennem tiden <strong>og</strong> deres respektive<br />
betydning <strong>for</strong> medarbejdernes motivation<br />
Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed <strong>og</strong> hvad er <strong>for</strong>ventningerne til<br />
dem <strong>og</strong> effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne?<br />
En virksomhed i <strong>for</strong>andring, <strong>og</strong> hvad betyder den igangværende outsourcing <strong>for</strong><br />
medarbejdernes trivsel <strong>og</strong> mulighed <strong>for</strong> inddragelse i processen sammen med ledelsen <strong>og</strong><br />
tillidsrepræsentanterne?<br />
Fusion i en fag<strong>for</strong>eningsafdeling <strong>og</strong> dens indvirkning på organisation <strong>og</strong> ledelses<strong>for</strong>m samt<br />
prioritering af indsatsen over <strong>for</strong> medlemmerne<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 12
3. FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere<br />
v/ FLUKmk4<br />
FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus – hvor man bruger<br />
hinanden kollektivt.<br />
Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem<br />
seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt <strong>og</strong> <strong>for</strong>berede dig til<br />
eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men <strong>og</strong>så<br />
til <strong>for</strong>beredelsen <strong>og</strong> refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen.<br />
Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig<br />
især om at du har din families, men <strong>og</strong>så kollegaers <strong>for</strong>ståelse.<br />
Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke<br />
nødvendigvis der du <strong>og</strong>så ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i <strong>for</strong>løbet flytter du dig mentalt.<br />
Vi er alle <strong>for</strong>skellige så accepter den anden <strong>for</strong> den person hun/han er. Alle har n<strong>og</strong>et at bidrage<br />
med <strong>og</strong> alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen <strong>og</strong> de andre deltageres<br />
input, skal du være ærlig men <strong>og</strong>så turde åbne dig.<br />
Vis de andre respekt ved at være <strong>for</strong>beredt <strong>og</strong> deltagende igennem hele processen<br />
Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne <strong>og</strong> at du overholder de aftalte<br />
deadlines.<br />
En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet <strong>og</strong> uddannelsen, hvis<br />
du deler din viden med de andre deltagere.<br />
Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen <strong>og</strong> dens fremtid <strong>og</strong> vi var <strong>og</strong> er ikke enige, men<br />
det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen <strong>for</strong> at udvikle fagbevægelsen <strong>og</strong><br />
sig selv.<br />
I <strong>for</strong>løbet vil dine skyggeklapper <strong>for</strong>svinde <strong>og</strong> din opfattelse af verdenen vil blive <strong>for</strong>andret. Din<br />
verden vil blive udvidet.<br />
De bedste råd vi kan give dig er:<br />
Hav tillid <strong>og</strong> vær åben.<br />
Hvis du tør springe griber de andre dig!<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 13
4. FLUKmk4’s afslutningssang<br />
Modig åbenhed<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din viden<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din tro<br />
For kun sammen kan vi bygge fælles bro<br />
Fagbevægelsen<br />
har værdierne<br />
Skaber nye stier vi kan vandre på<br />
Vi har været rundt i verden<br />
Set de nye tider<br />
isen smelter, byer vokser<br />
tiden gir os tab<br />
Udvikling skal genopbygge<br />
bedre fællesskaber<br />
Holdninger skal skabe troen<br />
som vi bygger på<br />
Barn, mand <strong>og</strong> kvinde<br />
Ulighed <strong>for</strong>svinde<br />
Gå med nye vinde<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din viden<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din tro<br />
For kun sammen kan vi bygge fælles bro<br />
Fagbevægelsen<br />
har værdierne<br />
Skaber nye stier vi kan vandre på<br />
Fortid, fremtid, vær i nuet<br />
Kreativitet<br />
Mænd <strong>og</strong> kvinder samarbejder<br />
For den fælles sag<br />
Arbejdslivet i <strong>for</strong>andring<br />
Modig åbenhed<br />
Ud<strong>for</strong>dringen er at lede<br />
mod den nye tid<br />
Barn, mand <strong>og</strong> kvinde<br />
Ulighed <strong>for</strong>svinde<br />
Gå med nye vinde<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din viden<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din tro<br />
For kun sammen kan vi bygge fælles bro<br />
Fagbevægelsen<br />
Har værdierne<br />
Skaber nye stier vi kan vandre på<br />
Tanker, drømme kræver handling<br />
Solidaritet<br />
Sammenhold giver styrke<br />
Lad det vær’ dit valg<br />
Viden, læring giver troen<br />
på den fælles vej<br />
Lad os rive med af strømmen<br />
brusende af mod<br />
Barn, mand <strong>og</strong> kvinde<br />
Ulighed <strong>for</strong>svinde<br />
Gå med nye vinde<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din viden<br />
Vi har brug <strong>for</strong> din tro<br />
For kun sammen kan vi bygge fælles bro<br />
Fagbevægelsen<br />
Har værdierne<br />
Skaber nye stier vi kan vandre på<br />
FLUKmk4 har indsunget sangen<br />
”Modig åbenhed” på en CD i<br />
december 2011. CD’en indeholder<br />
<strong>og</strong>så en ren instrumental udgave, som<br />
man kan bruge som akkompagnement<br />
til egen sang.<br />
Asger Steenholdt <strong>og</strong> Daniel Sommer<br />
har sammen med holdet udviklet<br />
musikken.<br />
Yasmin Elvira Steenholdt har coachet<br />
FLUKmk4 til korsangen<br />
Hans Nielsen, Focus Recording, har<br />
stået <strong>for</strong> den tekniske indspilning<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 14
5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010<br />
Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire<br />
afsnit.<br />
5.1 Det grønlandske landbrug <strong>og</strong> klimaændringer<br />
Af Gunnar Krarup Andersen<br />
Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år<br />
1000 til år 1500. Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der<br />
blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af<br />
arkæol<strong>og</strong>en Knud J. Kr<strong>og</strong>h. Denne første landbrugskultur <strong>for</strong>svandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens<br />
hen mod slutningen af århundredet, i en periode som <strong>og</strong>så kaldtes <strong>for</strong> "den lille istid". Den<br />
klimatiske <strong>for</strong>andring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre<br />
faktorer har sandsynligvis <strong>og</strong>så været medvirkende; herunder kulturelle <strong>og</strong> samfundsmæssige<br />
<strong>for</strong>hold i et større nordisk perspektiv.<br />
Siden har en blandingskultur, med Inuit <strong>og</strong> Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden<br />
1783, hvor nordmanden Anders Olsen <strong>og</strong> Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden<br />
Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den<br />
lille istid", <strong>og</strong> der blev drevet et landbrug, primært med kvæg <strong>og</strong> geder <strong>og</strong> mælkeproduktion, ved<br />
siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livs<strong>for</strong>m som nok ikke lå langt fra nordboernes<br />
liv i middelalderen.<br />
I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent<br />
50.000 dyr, får <strong>og</strong> lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste <strong>og</strong> kvæg,<br />
samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar <strong>og</strong> kartofler <strong>og</strong> grønsager på<br />
samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er d<strong>og</strong> en begyndelse, så<br />
man må finde sorter <strong>og</strong> dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen<br />
er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, <strong>for</strong>di der ligger klipper rundt om.<br />
Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, <strong>og</strong>så når der skal samles sten op, bliver<br />
det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden <strong>for</strong> sten er ret store. Men de er godt i<br />
gang med at dyrke jorden, <strong>og</strong> de har <strong>for</strong>søgslandbrug, som kan afprøve nye ting.<br />
Fåreavlen går godt, <strong>og</strong> det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker<br />
centrale steder som i Narsaq <strong>og</strong> afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte,<br />
<strong>og</strong> det vil <strong>og</strong>så være nødvendigt i fremtiden.<br />
Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne <strong>og</strong> frem til<br />
midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne <strong>og</strong> frem til<br />
slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen <strong>og</strong><br />
langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode<br />
i <strong>for</strong>hold til 1800-tallet, hvilket <strong>og</strong>så bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte<br />
med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 15
Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på <strong>for</strong>søgsstationen Upernarviarsuk<br />
…<strong>og</strong> Carsten simultantolker<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 16
I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent<br />
50.000 dyr, får <strong>og</strong> lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste <strong>og</strong> kvæg,<br />
samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar <strong>og</strong> kartofler <strong>og</strong> grønsager på<br />
samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er d<strong>og</strong> en begyndelse, så<br />
man må finde sorter <strong>og</strong> dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen<br />
er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, <strong>for</strong>di der ligger klipper rundt om.<br />
Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, <strong>og</strong>så når der skal samles sten op, bliver<br />
det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden <strong>for</strong> sten er ret store. Men de er godt i<br />
gang med at dyrke jorden, <strong>og</strong> de har <strong>for</strong>søgslandbrug, som kan afprøve nye ting.<br />
Fåreavlen går godt, <strong>og</strong> det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker<br />
centrale steder som i Narsaq <strong>og</strong> afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte,<br />
<strong>og</strong> det vil <strong>og</strong>så være nødvendigt i fremtiden.<br />
Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne <strong>og</strong> frem til<br />
midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne <strong>og</strong> frem til<br />
slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen <strong>og</strong><br />
langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode<br />
i <strong>for</strong>hold til 1800-tallet, hvilket <strong>og</strong>så bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte<br />
med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is.<br />
Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en<br />
større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden <strong>og</strong> vækstperiodens længde er den primære<br />
begrænsende faktor <strong>for</strong> plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Der<strong>for</strong> vil et varmere klima, som<br />
følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage<br />
<strong>og</strong> hø samt grønsager <strong>og</strong> kartofler m.m.. Klima<strong>for</strong>bedringen fra midten af 1990'erne har været<br />
medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler <strong>og</strong> grønsager, som navnlig efter<br />
år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion<br />
er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i<br />
fåreavlens historie.<br />
Man ser en bedring i de små <strong>for</strong>søgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor<br />
der er en visuel <strong>for</strong>bedret vækst. D<strong>og</strong> ser man <strong>og</strong>så flere skader på træer fra mere kontinentale egne,<br />
som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af<br />
Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale<br />
Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder<br />
med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her <strong>og</strong>så på plantevalg til<br />
produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker.<br />
Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder <strong>og</strong> regn, hvor jorden dækkes af et<br />
isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i<br />
vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen <strong>for</strong> fåreavlen har i dag<br />
kun en begrænset betydning.<br />
Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer <strong>og</strong> ingen regn, vil være et problem i<br />
et varmere klima. Således har tørkeperioder i <strong>for</strong>somrene i 2007 <strong>og</strong> 2008 været meget skadelige <strong>for</strong><br />
erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø <strong>og</strong> ensilage, samt på græsningen i særligt<br />
tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 17
den <strong>for</strong>bindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, <strong>for</strong> at<br />
gøre grovfoderproduktionen mere stabil.<br />
Fårebestanden i Grønland<br />
I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv drifts<strong>for</strong>m, <strong>og</strong> en<br />
intensiv drifts<strong>for</strong>m fra 1976 <strong>og</strong> fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men<br />
derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv drifts<strong>for</strong>m mod en mere <strong>og</strong> mere<br />
intensiv drifts<strong>for</strong>m; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl.<br />
Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de<br />
første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som<br />
gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- <strong>og</strong> fangerfamilier<br />
samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske<br />
koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924<br />
var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i<br />
Qassiarsuk hvor han sl<strong>og</strong> sig ned med sin familie <strong>og</strong> en fåreflok af blandet herkomst, primært<br />
islandsk men <strong>og</strong>så af færøsk oprindelse.<br />
Der var i 1925 en bestand på 1.678 dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til 21.120 dyr i 1948 -<br />
primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var<br />
tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget<br />
begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med<br />
store tab af får <strong>og</strong> lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde<br />
klimaperioder. D<strong>og</strong> var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr.<br />
Efter den hårde vinter 1948-49 var bestanden svundet ind til blot 10.453 dyr - omtrent en halvering.<br />
I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, <strong>og</strong> nåede igen op på 22.654 dyr i 1956, men faldt igen<br />
til 17.575 dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang <strong>og</strong> sne-rig vinter- uden snesmeltende<br />
føhnvinde.<br />
Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne <strong>og</strong> frem til 1966,<br />
primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne <strong>og</strong> god<br />
vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med 48.000 får, som er det hidtil største antal registrerede<br />
avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var<br />
højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset<br />
husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv drifts<strong>for</strong>m, med meget<br />
begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år.<br />
Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter 1966-67 betød de største tab hidtil - <strong>og</strong> der var således<br />
kun 19.070 avlsdyr i efteråret 1967. Mere end 60 % af bestanden var døde af sult <strong>og</strong> udmattelse i<br />
<strong>for</strong>årsperioden, hvor sne <strong>og</strong> is <strong>for</strong>tsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere<br />
stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation <strong>og</strong> som følge af tabet af deres<br />
produktionsgrundlag.<br />
I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima <strong>og</strong> mere snerige<br />
vintre med katastrofer i såvel vinteren 1971-72 <strong>og</strong> 1976-77. Erhvervet var ude i en krise i disse år.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 18
Den intensive drifts<strong>for</strong>m, 1976 <strong>og</strong> fremefter<br />
Frem til 1975 <strong>for</strong>tsætter den udprægede ekstensive drifts<strong>for</strong>m, hvor den sidste alvorlige<br />
katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en<br />
gradvis omlægning til en mere intensiv drifts<strong>for</strong>m, med større indkøb af foder samt en tilpasning af<br />
besætningsstørrelserne til fodermængden, <strong>og</strong> der sker en stabilisering af bestanden uden de store<br />
udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere<br />
stabile indtægter <strong>og</strong> bedre muligheder <strong>for</strong> planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af<br />
erhvervet op gennem 1980 <strong>og</strong> 1990, med mere fodring <strong>og</strong> større hjemmeproduktion af foder på de<br />
grønlandske marker.<br />
Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige<br />
katastrofevinter, 1975-76, <strong>og</strong> frem til 2008. I det seneste tiår er produktionen af får <strong>og</strong> lam kommet<br />
på et niveau 20.000-24.000 slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens.<br />
Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, <strong>og</strong> har holdt sig omkring 21.000 avlsdyr.<br />
De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, <strong>og</strong> de 9 år efter år 2000 har således<br />
haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift.<br />
1990'erne.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 19
FLUKmk4 2010-2011 Side 20
Mere alt i alt må det konkluderes at et varmere klima vil være en <strong>for</strong>del <strong>for</strong> landbruget i Grønland.<br />
Et koldere klima vil til gengæld gøre erhvervs<strong>for</strong>holdene langt mere besværlige, <strong>og</strong> true erhvervets<br />
lønsomhed <strong>og</strong> i sidste ende eksistensen.<br />
Det grønlandske landbrug arbejder <strong>for</strong>tsat på tærsklen til den kolde arktiske ørken, som en<br />
landbrugets <strong>for</strong>post mod nord. Fremtiden må vise om denne <strong>for</strong>post vil <strong>for</strong>skyde sig nordpå.<br />
5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland<br />
- Et ge<strong>og</strong>rafisk <strong>og</strong> statistisk indblik<br />
- Tilgang <strong>og</strong> afbrydelser i et kønsperspektiv<br />
Af Claus Eskesen<br />
Da Grønlands Hjemmestyre i 1981 overt<strong>og</strong> erhvervsuddannelsesområdet, blev det politisk besluttet,<br />
at alle erhvervsmæssige grunduddannelser så vidt muligt skulle gennemføres i Grønland. I løbet af<br />
1980’erne <strong>for</strong>egik der en overførsel af uddannelsespladser inden <strong>for</strong> alle hovederhvervsområder.<br />
Praktik <strong>og</strong> skoleuddannelse <strong>for</strong>egår nu i Grønland. Der er brancheskoler i Qaqortoq, Narsaq,<br />
Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut <strong>og</strong> Ilulissat <strong>og</strong> et antal regionale skoler på vestkysten. En del<br />
uddannelser skal stadig tages uden <strong>for</strong> Grønland. Det gælder både <strong>for</strong> enkelte af de erhvervsfaglige<br />
grunduddannelser <strong>og</strong> <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le af de korte <strong>og</strong> længere videregående uddannelser. Eleven skal indgå<br />
aftale med et lærested om læreplads <strong>for</strong> at påbegynde en erhvervsfaglig grunduddannelse.<br />
Hovedparten af grunduddannelserne inden <strong>for</strong> erhvervsuddannelsessystemet fungerer som såkaldte<br />
vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellem praktik <strong>og</strong> teori på de centrale brancheskoler. På<br />
handels- <strong>og</strong> kontorområdet <strong>for</strong>egår undervisningen i de to første uddannelsesår både på<br />
handelsskolerne <strong>og</strong> på de regionale skoler. Endvidere er der sket en udvikling på kursusområdet,<br />
hvor brancheskolerne i stigende omfang gennemfører efteruddannelseskurser, både som<br />
enkeltstående kurser <strong>og</strong> som modulopbyggede kompetencegivende kurser som fx mine <strong>og</strong><br />
entreprenøruddannelsen samt Alloriarneq (HK-efteruddannelse). De erhvervsfaglige<br />
grunduddannelser omfatter uddannelse inden <strong>for</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægsområdet, jern- <strong>og</strong> metalområdet,<br />
handels- <strong>og</strong> kontorområdet, levnedsmiddelområdet, social- <strong>og</strong> sundhedsområdet, de grafiske<br />
grunduddannelser, serviceområdet samt de el-tekniske grunduddannelser.<br />
Jern- <strong>og</strong> Metalskolen, Nuuk<br />
Her uddannes bl.a. til smed, maskinarbejder, skibsmontør, transportmiddelmekaniker,<br />
terminalarbejder, elektriker, elektro-, elektronik-, automatik-, kontormaskine-, radio-, <strong>og</strong><br />
datamekanikere. Der efteruddannes <strong>og</strong> udbyders kurser til smede, automekanikere,<br />
maskin-, skibs-, køl-, el- <strong>og</strong> automatikteknik.<br />
Bygge- <strong>og</strong> Anlægsskolen, Sisimiut<br />
herunder Grønlands Tekniske Gymnasium. Her uddannes bl.a. til tømrer/<br />
snedker, Vvs-montør, bygningsmaler <strong>og</strong> i fag inden<strong>for</strong> mine- <strong>og</strong> entreprenøruddannelsen.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 21
Claus <strong>for</strong>tæller om<br />
Erhvervsuddannelser<br />
<strong>og</strong> køn i Grønland<br />
Der efteruddannes bl.a. inden <strong>for</strong> <strong>for</strong>skalling, tagdækning, teknisk isolering,<br />
oliefyrsservice, skorstensfejning, glasfiberarbejde <strong>og</strong> vedligeholdelse<br />
af småbåde mm.<br />
Grønlands Handelsskole, Nuuk <strong>og</strong> Qaqortoq<br />
Her kan tages uddannelser som bl.a. HK-assistenter, 1-årige HHX, akademiuddannelser,<br />
International handel <strong>og</strong> markedsføring, Økonomi- <strong>og</strong> ressourcestyring,<br />
IT-administrator, juridiske sagsbehandler, finansuddannelsen <strong>og</strong> vejlederuddannelsen.<br />
Der udbydes efteruddannelse af HK’ere <strong>og</strong> udbydes kurser <strong>for</strong> akademimerkonomer<br />
samt en lang række branchespecifikke kurser.<br />
ATI-skolen, Maniitsoq<br />
Uddanner procesteknikere til levnedsmiddelindustrien samt tilbyder 1-<br />
årige enkeltfagskurser på gymnasialt fællesfagsniveau. Tilbyder efteruddannelses-kurser inden <strong>for</strong><br />
produktions-, laboratorie- <strong>og</strong> miljøområdet.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 22
Levnedsmiddelskolen INUILI, Narsaq<br />
Her uddannes bl.a. til kok, tjener, receptionist, slagter, bager, køkkenassistent,<br />
cafeteria- <strong>og</strong> kantineassistenter <strong>og</strong> hotel- <strong>og</strong> turismeassistenter.<br />
Der udbydes generel efteruddannelse inden <strong>for</strong> levnedsmiddelområdet.<br />
Den Maritime Skole, Paamiut<br />
Her uddannes bl.a. til navigatør, fiskeskipper af første <strong>og</strong> tredje grad samt<br />
kystskipper. Der udbydes en række efteruddannelseskurser <strong>for</strong> menige søfolk <strong>og</strong><br />
uddannede skippere samt undervisning <strong>og</strong> prøver <strong>for</strong> lystsejlere <strong>og</strong><br />
yachtskippere.<br />
Shippinguddannelser i samarbejde med Royal Arctic Line A/S <strong>og</strong><br />
Århus Eksportakademi eller Vejle Handelsskole, Grønland <strong>og</strong> Danmark.<br />
Her uddannes bl.a. til kontorassistenter, shippingmedarbejder, skibsofficer,<br />
skibsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker <strong>og</strong> terminalmedarbejder.<br />
Langt de fleste der starter på en kompetencegivende uddannelse starter på en erhvervsuddannelse:<br />
Et udsnit af ungdommen i Qaqortoq før<br />
erhvervsskolealderen<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 23
Køns<strong>for</strong>delingen mellem dem der starter er meget lige <strong>for</strong>delt mellem kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
Tabel 2:<br />
Flere <strong>og</strong> flere grønlændere påbegynder et uddannelses<strong>for</strong>løb:<br />
Tabel 3:<br />
Desværre er der <strong>og</strong>så flere <strong>og</strong> flere der afbryder deres uddannelses<strong>for</strong>løb. En særlig stor stigning har<br />
der været <strong>for</strong> dem på erhvervsuddannelse i 2009<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 24
Tabel 4<br />
Mænd starter <strong>og</strong> afslutter der erhvervsuddannelse før kvinderne. Mænd starter som 22årige, mens<br />
kvinder starter som 26-årige gennemsnitligt.<br />
Tabel 5:<br />
Det er ”Handel <strong>og</strong> kontor”, ”Jern <strong>og</strong> metal” <strong>og</strong> ”Social <strong>og</strong> sundhed” der tiltrækker flest elever.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 25
Tabel 6. Antal påbegyndte uddannelses<strong>for</strong>løb 2005-2009 efter uddannelse <strong>og</strong> begyndelsesår<br />
Det er ca. halvdelen af alle der afbryder deres uddannelse. Det er lige meget hvilken uddannelse de<br />
er startet på, bortset fra Social- <strong>og</strong> sundhed, som har et n<strong>og</strong>et lavere frafald:<br />
Tabel 7: Afbrudte uddannelser <strong>for</strong>delt efter uddannelser <strong>og</strong> afbrydelsesår<br />
Historisk er der mange flere der har en handel <strong>og</strong> kontor eller social <strong>og</strong> sundheds uddannelse bag<br />
sig.<br />
Tabel 8. Antal personer med højest fuldførte uddannelse <strong>for</strong>delt efter uddannelse <strong>og</strong> afslutningsår til <strong>og</strong> med 2009<br />
Ses der på aktive studerende, kan man se, at der er tale om meget små populationer. Det er svært at<br />
danne faglige miljøer med så få elever, især hvis der er <strong>for</strong>delt på flere skoler i Grønland<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 26
Tabel 9<br />
Tabel 10 Flere kvinder end mænd tager de korte <strong>og</strong> længerevarende videregående uddannelser:<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 27
(Kilder: Grønlands statistik, www.stat.gl)<br />
5.3 De sociale <strong>for</strong>hold i Kalaallit Nunaat (Grønland)<br />
Af Lajla Heldt<br />
Indtil 1950 havde Grønland en sundhedstilstand som ulandene med høj børnedødelighed <strong>og</strong> udbredt<br />
tuberkulose. I 1980 overt<strong>og</strong> det nyetablerede hjemmestyre som en af de første opgaver det sociale<br />
område, <strong>og</strong> der er gradvist sket en <strong>for</strong>bedring samtidig med de ændrede sociale <strong>og</strong> økonomiske<br />
<strong>for</strong>hold, som medførte bedre boligstandard <strong>og</strong> udbygning af sundhedsvæsenet. Kommunerne bruger<br />
i dag ca. 45% af deres budget på de sociale ydelser.<br />
I Grønland lever der ca. 56.000 personer. I 2004 var mænds levetid 66 år <strong>og</strong> kvindernes levetid 71<br />
år <strong>og</strong> dødeligheden det første år tre gange større end i Danmark (ca. 15 pr. 1000 indbygger)<br />
Børnehaver <strong>og</strong> vuggestuer:<br />
Der er 8 landsdækkende døgninstitutioner <strong>for</strong> børn <strong>og</strong> 7 landsdækkende døgninstitutioner <strong>for</strong><br />
personer med vidtgående handicap som er ejet af Grønlands Selvstyre.<br />
Børn fra 0-2 år indskrives på vuggestuer <strong>og</strong> børn fra 3-6 år indskrives på børnehave. N<strong>og</strong>le<br />
dagsinstitutioner er ikke opdelt efter alder, så små børn <strong>og</strong> de lidt større går på samme stuer. Det<br />
koster n<strong>og</strong>et at have sit barn i vuggestue/børnehave. På enkelte områder bliver prisen beregnet efter<br />
familiens årsindtægt eller fastsættes af kommunalbestyrelsens årlige møde. Hvis du har to børn<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 28
findes der en søskende rabat, som typisk er halv pris. Alternativ pasning af mindre børn er privat<br />
dagpleje, hvilket koster ca. 100-150 kr. pr. dag pr. barn, eller 2.500 – 3.000 på måned.<br />
Skolebørn:<br />
Der findes skolepasningsordninger i Narsaq, Qaqortoq <strong>og</strong> Nanortalik. Formålet er, at skoleelever<br />
kan opholde sig fra kl. 8 til kl. 16 i disse pasningsordninger. Elever, der har behov <strong>for</strong> at opholde sig<br />
der i skoletiden, kan gøre det. De bliver passet <strong>og</strong> aktiveret af enten pædag<strong>og</strong>er, andre pædag<strong>og</strong>isk<br />
uddannede eller medhjælpere. Pasningsstederne bliver <strong>og</strong>så brugt i <strong>for</strong>bindelse med elevernes<br />
"fritimer" fra skolen, hvis en lærer er syg eller af en anden grund ikke er til stede.<br />
Man <strong>for</strong>søger altid at skaffe vikarer, men i tilfælde af manglende vikarer bliver børnene passet i<br />
pasningsordningen, indtil de skal undervises igen. Pasningsordningen er gratis.<br />
Der<strong>for</strong> er der ingen tilbud om bespisning på pasningsstederne.<br />
Familien:<br />
Familiesammenholdet er stærkt <strong>og</strong> giver et godt netværk. Generationer bor <strong>og</strong>så ofte sammen, indtil<br />
de store børn er blevet gift. En typisk familie har i dag 4 børn. Grønlænderne er utrolig gæstfrie<br />
mennesker <strong>og</strong> udviser stor åbenhed over<strong>for</strong> gæster. Lønniveauet<br />
i Grønland er væsentlig lavere end i Danmark. En ufaglært medarbejder i fiskeindustrien får en<br />
gennemsnits timeløn på 79,00 kr. dertil kommer der 3,00 kr. i akkord. Har man fast arbejde tjener<br />
de ca. 15.500-16.000 kr. om måneden <strong>og</strong> de arbejder 8 timer pr. dag.<br />
Der er stor <strong>for</strong>skel på årslønnen som i gennemsnit ligger fra ca. 220.000 kr. i byen Narsarsuaq til ca.<br />
58.000 kr. i Ammasavik. I Qaqortoq tjener de i gennemsnit ca. 130.000 kr.<br />
Det er der<strong>for</strong> nødvendigt med to indtægter <strong>for</strong> at klare husleje <strong>og</strong> mad. I de små bygder er fangerne<br />
meget afhængige af de 300,00 kr. som de <strong>for</strong> når de sælger sæl skinnet.<br />
Der er stor pris<strong>for</strong>skel på dagligvarer. Men deres madvaner er <strong>og</strong>så anderledes.<br />
Her spiser de masser af protein, kød <strong>og</strong> fisk som er rimeligt billigt. Udover butikkerne kan man<br />
handle på Brættet - det lokale marked. Priseksempel 1kg. hvalkød som du kan lave n<strong>og</strong>le pragtfulde<br />
bøffer af koster kun 50 kr. Sæl koster ca. 30 kr. kiloet <strong>og</strong> fisk er billigere i <strong>for</strong>hold til danske priser.<br />
Frisk frugt <strong>og</strong> grønt er rasende dyrt. 1 agurk koster ca. 25 kr. til gengæld kan du købe en kylling til<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 29
35 kr. Frisk mælk koster 45,00 kr. pr. liter. Frisk y<strong>og</strong>hurt ca. 35,00 kr. pr. liter. Kartofler koster<br />
typisk 20 kr. kiloet.<br />
Lajla <strong>for</strong>tæller om de sociale <strong>for</strong>hold<br />
Grønland har desuden ekstra afgifter på sukkervarer, cigaretter, øl <strong>og</strong> spiritus.<br />
Vi så blandt andet at 24 flasker øl på tilbud koster 265,00 kr. (besparelse 125,00 kr.) 3 l. rødvin i<br />
pap karton koster 439,00 kr. Grønland har ingen moms men skal jo så til gengæld betale fragt på<br />
rigtig mange dagligvarer der importeres - der<strong>for</strong> er det temmelig dyrt. Men når det er sagt omkring<br />
priser på madvarer skal der vel <strong>og</strong>så siges at der er en lang tradition <strong>for</strong> at hjælpe hinanden <strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
selv bidrage væsentligt ved fiskeri <strong>og</strong> fangst. Det er ganske normalt at man lige tager ud <strong>og</strong> henter<br />
fisk, edderfugle, sæl m.m. <strong>og</strong> normalt at man deler med familie, venner <strong>og</strong> naboer.<br />
Boliger:<br />
Man kan købe små ældre traditionelle grønlandske huse til under 100.000 kr. men der er <strong>og</strong>så huse<br />
til flere millioner kroner, alt efter deres beliggenhed os standard. Jorden ejes af staten, <strong>og</strong> den kan<br />
man leje <strong>for</strong> mange år. Bor man i en lejebolig er huslejen høj. Skyldes selvfølgelig at de skal have<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 30
stort set alt byggemateriale fragtet herop. Eksempelvis kan en lejebolig på 80 m2 sagtens koste<br />
mellem 4.500 - 5.500 i husleje pr måned i Qaqortoq.<br />
For vand <strong>og</strong> varme betaler de ca. 1.000 kr. pr. måned, <strong>og</strong> deres El udgifter koster 2,23kr. pr. kw/t<br />
De har i flere byer lange, lange ventelister til bolig. I Nuuk eksempelvis op til 10 år.<br />
Husene er ofte meget mindre på grund af både tradition fra bopladser hvor man boede tæt sammen<br />
men <strong>og</strong>så på grund af den høje kvadratmeterpris. Man ejer ikke grunden hvor huset er bygget på.<br />
Mange af lejlighederne/husene har elvarme, <strong>og</strong> man kan godt vente med at betale <strong>for</strong> huslejen i op<br />
til flere måneder. Der bliver ikke lukket <strong>for</strong> varmen.<br />
I de små hytter som ligger ude i ødemarken er dørene aldrig låst. Kommer du <strong>for</strong>bi må du gerne gå<br />
ind <strong>og</strong> varme dig op. Er der mad i køleskabet må du spise det. Går du igen skal hytten efterlades<br />
ordentligt igen. Hytterne har kun et tørkloset <strong>og</strong> affaldet bliver smidt ofte bare smidt uden<strong>for</strong> <strong>og</strong><br />
hundene spiser affaldet eller affaldet bliver brændt på ”Dumpen”<br />
Køber man en bil, er afgiften den samme som i DK men dertil kommer der ca. 25% i fragt. Til<br />
gengæld er afstandene små <strong>og</strong> kun få har private biler. I Qaqortoq er der eksempelvis kun ca. 14 km<br />
vej - i Narsaq er mindst halvdelen af vejen en grusvej, så behovet <strong>for</strong> at eje en bil er der<strong>for</strong> minimal.<br />
Det er billigt at køre med bybussen. Det koster ca. 13,00 kr. pr time, men grønlænderne er faktisk<br />
<strong>og</strong>så det folkefærd som kører mest i taxa til indkøb etc.<br />
Hvis du skal rundt eller besøge nabobyen er båd langt mere nødvendigt <strong>og</strong> rigtig mange har der<strong>for</strong><br />
båd eller jolle. Prisen på 1 l. diesel er lige steget 1,00 kr. så den koster nu 4,27 kr.<br />
Personer med dansk kørekort kan på Politistationen i Nuuk få et grønlandsk kørekort. Det kræver<br />
grønlandsk kørekort at køre bil. Det danske kørekort kan af turister benyttes i max. 2 måneder.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 31
Ældreområdet f. eks i Sisimiut kommune:<br />
Indtægtsgradueret folkepension gives fra det fyldte 63 år. Siden midten at 1990érne har landsstyret<br />
søgt at fremme pensionsopsparingen bl.a. gennem overenskomstbaserede aftaler. I de større byer<br />
findes der alderdomshjem. I Sisimiut kommune er der plads til 32 beboere. På dette alderdomshjem<br />
kan alle borgere <strong>og</strong> hjemmeboende pensionister spise. Hjemmet prøver at aktivere de ældre til at<br />
hjælpe med i de daglige gøremål f.eks. ved lettere rengøring på egne værelser, hjælpe til i<br />
spisestuen <strong>og</strong> være med til at servere maden ved bordene. Kommunen har <strong>og</strong>så 2 bosteder <strong>for</strong> senile<br />
eller demente personer med plads til 7 beboere. 12 aldersrenteboliger <strong>og</strong> 17 handicapvenlige<br />
boliger.<br />
Kommunen arbejder lige nu på at få etableret en dagcenterfunktion på alderdomshjemmet, da der er<br />
mange ældre med et stort plejebehov som stadig bor i eget hjem <strong>og</strong> ikke ønsker at flytte på<br />
plejehjem. Disse personer skal have mulighed <strong>for</strong> at 1-5 gange ugentligt at komme på<br />
alderdomshjemmet hvor der kunne iværksættes vedligeholdelses <strong>og</strong> genoptræning samt flere<br />
<strong>for</strong>skellige aktiviteter som den enkelte ældre interesserer sig <strong>for</strong>.<br />
Kommunen yder et bidrag til buskørsel samt tilskud til taxakørsel til pensionisterne.<br />
De ældre har på nuværende tidspunkt mulighed <strong>for</strong> at komme i Medborgerhuset 2 gange om ugen<br />
men har et ønske om at få deres eget ældrecenter. Sisimiut har et af landets største rådighedsbeløb<br />
til ældre. Et ægtepar skal have mindst 5.000 kr. til rådighed når udgifterne er betalt. En enlig 3.000<br />
kr.<br />
Hjemmehjælp:<br />
Borgere har mulighed <strong>for</strong> at opnå hjemmehjælp, både på baggrund af sociale årsager <strong>og</strong> på<br />
baggrund af helbredsmæssige årsager. Hjemmehjælpen servicerer hjemmeboende pensionister <strong>og</strong><br />
giver midlertidig hjælp efter behov til personlig pleje, rengøring, vask <strong>og</strong> indkøb. Ansøgning om<br />
hjemmehjælp kan i praksis ske ved, at ansatte i sundhedssektoren, <strong>for</strong> eksempel, ansatte på et<br />
sygehus, der på vegne af borgeren ansøger om hjemmehjælp. Ansatte i kommunens<br />
social<strong>for</strong>valtning kan endvidere af egen drift indstille borgere til hjemmehjælp. Hjemmehjælp kan<br />
<strong>og</strong>så søges af borgeren selv eller dennes familie, hvis borgeren eller familien skønner at der er<br />
behov <strong>for</strong> bistand til praktisk eller personlig pleje. Borgere der er omfattet af <strong>for</strong>ordningen om hjælp<br />
til personer med vidtgående handicap kan tilbydes varig hjemmehjælp, i det omfang de ikke er i<br />
stand til at udføre opgaverne selv<br />
Institutioner:<br />
Folk, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til kommunal institution. Folk med<br />
behov <strong>for</strong> pleje <strong>og</strong> omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældreinstitution, kan<br />
søge om flytning til en institution under sundhedsvæsenet.<br />
Sygehuse:<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 32
På Grønland er der 17 sundhedsdistrikter som alle har et sundhedscenter med senge, operationsstue<br />
<strong>og</strong> mulighed <strong>for</strong> diagnostik samt ambulatorium. I de største bygder findes sundhedsstationerne med<br />
sygeplejerske bemandning. I de små med sundhedsmedhjælpere. Sygehusene er åbent 24 timer i<br />
døgnet<br />
På kystsygehusene er sengeplads til 8-10 personer. Sygehusene <strong>for</strong>etager mindre operationer <strong>og</strong><br />
almen medicinsk behandling.<br />
Dronning Ingrid Hospital i Nuuk er det største på Grønland <strong>og</strong> har siden 1992 fungeret som<br />
landssygehus under hjemmestyret. I dag har de 156 sengepladser.<br />
Det blev under navnet Dronning Ingrids Sanatorium taget i brug i 1954 som tuberkulosesanatorium,<br />
deraf det folkelige navn "Sana". Da tuberkulosen gik tilbage, ændredes funktionen, <strong>og</strong> i 1956<br />
ansattes den første speciallæge i kirurgi. Herefter blev sygehuset udbygget med stadig flere<br />
specialer. I 1976 kunne man tage en nybygget psykiatrisk afdeling i brug, <strong>og</strong> de oprindelige<br />
træbygninger er i 1980 erstattet af moderne sygehusbygninger.<br />
Patienter som ikke kan behandles på et sygehus i Grønland bliver fløjet til København. På grund af<br />
personalemangel er der <strong>for</strong> tiden 900 patienter som venter på at blive behandlet på hospitalet, <strong>og</strong><br />
umiddelbart ser det ikke ud til at de snart kommer til. Ventetiden på et nyt knæ er op mod fire år.<br />
Det optimale ville være en ventetid på sådan en operation på en måned.<br />
Der skal søges om flere penge her <strong>og</strong> nu, så der kan blive ansat flere sygeplejersker. På trods af<br />
jobopslag efter sygeplejersker i Grønland <strong>og</strong> Danmark, er der stadig alt <strong>for</strong> mange tomme<br />
sygeplejerske-stillinger. Naja Petersen mener, at hjemmestyret er nødt til at give sygeplejerskerne<br />
mere i løn, hvis problemerne skal løses på længere sigt. Lægehjælp <strong>og</strong> medicin er gratis, <strong>og</strong> fås ved<br />
personlig henvendelse til Lægeklinikken<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 33
Tandsundheden i Grønland er ringe. Hvis den skal blive bedre, er det en ubetinget nødvendighed, at<br />
befolkningen ikke blot bliver bevidst om nødvendigheden af at passe på sine tænder, men at den<br />
<strong>og</strong>så gør n<strong>og</strong>et ved det.<br />
Vi siger, at egenomsorg på tandområdet - det vil sige det, at vi selv i det daglige gør en indsats - er<br />
det helt afgørende. Tandplejen vil der<strong>for</strong> - i det omfang der overhovedet er kræfter til det - satse på<br />
<strong>for</strong>ebyggelse. Et vigtigt led i denne indsats er nyskabelsen Den Nationale Tandbørstedag, som <strong>for</strong><br />
første gang i Grønland - <strong>og</strong> i øvrigt i verden - blev afholdt den 18. april 2007.<br />
Tandlægehjælp er gratis, <strong>og</strong> fås ved personlig henvendelse til Tandklinikken. Der tilbydes <strong>og</strong>så<br />
skoletandpleje. Der er stor mangel på fastansatte tandlæger overalt i landet. Kun 6 byer har<br />
fastansatte tandlæger. I resten af byerne må folk nøjes med tandlægevikarer <strong>og</strong> lokale tandplejere. I<br />
Paamiut <strong>og</strong> Narsaq må folk med tandpine <strong>for</strong> egen regning tage til nabobyer med tandlæge, hvis de<br />
vil behandles. Og i Qaqortoq har der ikke været en fast tandlæge siden 2006. Her må den lokale<br />
tandplejer henvise til sygehuset, hvis folk har betændelse, <strong>og</strong> må ofte <strong>for</strong>etage tandudtrækninger<br />
med dispensation fra den ledende tandlæge i Nuuk.<br />
Annonce: Kunne du tænke dig at være tandlæge på Grønland - Så har vi alletiders job til<br />
dig<br />
Løn- <strong>og</strong> ansættelsesvilkår:<br />
Der tilbydes: ved fastansættelse<br />
fri tiltrædelsesrejse <strong>og</strong> flytning fra bopælen i Danmark eller Grønland <strong>og</strong>så <strong>for</strong> evt. familie<br />
herunder børn under 18 år<br />
feriefrirejse <strong>for</strong> dig <strong>og</strong> din familie hvert andet år<br />
flyttefrirejse retur til bopælen i Danmark eller i Grønland efter 3 års ansættelse<br />
efter hver 12 måneders samlet ansættelse er der optjent 20.000 kr. <strong>og</strong> op til 14<br />
dages tjenestefrihed med løn til brug <strong>for</strong> efteruddannelse <strong>og</strong> beløbet kan anvendes<br />
til dækning af rejse-, kursus- <strong>og</strong> opholdsudgifter.<br />
Bolig: Der stilles bolig til rådighed (evt. møbleret), hvis størrelse afhænger af<br />
familiestørrelsen. For boligen betales depositum samt husleje efter til enhver tid gældende<br />
regler.<br />
ved vikaransættelse:<br />
fri tiltrædelsesrejse <strong>og</strong> hjemrejse<br />
der stilles en møbleret bolig til rådighed. For boligen betales husleje efter til enhver<br />
tid gældende regler.<br />
Ansættelsen sker efter overenskomst af 14. september 2006 mellem Grønlands Landsstyre<br />
<strong>og</strong> Dansk Tandlæge<strong>for</strong>ening.<br />
Chefdistriktstandlæge i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut<br />
Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit,<br />
Ilulissat, Qeqertarsuaq <strong>og</strong> Qaanaaq<br />
42.821.07 kr.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 34
Chefdistriktstandlæge i Nanortalik, Kangaatsiaq,<br />
Uummannaq, Upernavik <strong>og</strong> Tasiilaq<br />
43.832,96 kr.<br />
distriktstandlæge med jus pract., 1. <strong>og</strong> 2. år<br />
distriktstandlæge med jus pract., 3. <strong>og</strong><br />
36.765,84 kr.<br />
efterfølgende år<br />
37.808,53 kr.<br />
distriktstandlæge uden jus pract. 28.109,15 kr.<br />
Offentlig hjælp<br />
På Grønland findes der flere <strong>for</strong>skellige muligheder <strong>for</strong> at søge om offentlig hjælp.<br />
En person kan modtage mere end en ydelse.<br />
Trangsvurderet hjælp:<br />
Er en ydelse som i 2004 indgik i sociallovgivningen på Grønland.<br />
Trangsvurderet hjælp tildeles når alle andre muligheder <strong>for</strong> <strong>for</strong>sørgelse er udtømt.<br />
Trangsvurderet hjælp svarer næsten til bistandshjælpen i Danmark.<br />
De familier der modtager trangsvurderet hjælp skal vælge hvad der er vigtigst: Tøj, mad eller olie.<br />
Olien er til opvarmning af deres bolig.<br />
Dette er et valg der skal tages hver måned.<br />
Udvidet behovsvurderet hjælp.<br />
Hjælpen fastsættes efter skøn over behovet. Hjælpen er mere rummelig en trangsvurderet hjælp.<br />
Hjælpen har til <strong>for</strong>mål at skabe mulighed <strong>for</strong> at den pågældende kan klare sig selv <strong>og</strong> sine<br />
<strong>for</strong>pligtelser f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med familie<strong>for</strong>øgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder<br />
som supplement til taksmæssig hjælp eller under barsel.<br />
Engangshjælp:<br />
Betingelserne <strong>for</strong> at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt.<br />
o At der ikke kan anvises relevant arbejde<br />
o At de normale indkomster mere end rent <strong>for</strong>bigående er ophørt eller er stærkt <strong>for</strong>mindskede<br />
o At hjælpen helt eller delvis kan afhælpe økonomisk trang eller alvorlige<br />
tilpasningsproblemer <strong>og</strong><br />
o At den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension<br />
Taktmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed samt sygdom <strong>og</strong> ulykke:<br />
Retten til taktmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i<br />
mindst 182 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. I dag er satsen 80,00 kr. pr. dag<br />
Dagpenge ved barsel:<br />
Retten til dagpenge er betinget af, at der er tale om indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder<br />
<strong>for</strong> lønmodtagere, selvstændige <strong>og</strong> deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere <strong>og</strong><br />
fåreholdere samt nyuddannede <strong>og</strong> uddannelsessøgende under visse uddannelse. Dagpengesatsener<br />
bruttolønnen pr. Time <strong>for</strong> en ikke faglært arbejder der har højst 40 timers arbejdsuge.<br />
Fra 1. juli 2006 gælder følgende:<br />
Den gravide har ret til to ugers orlov før <strong>for</strong>ventet fødsel<br />
Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn <strong>og</strong> ret til 19 ugers orlov efter<br />
fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn;<br />
Faderen har ret til 3 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel<br />
Forældrene (<strong>for</strong>ældreorloven) det vil sige en af <strong>for</strong>ældrene efter eget valg, har efter endt<br />
barselsorlov ret til 17 ugers orlov ved fødsel af det første barn <strong>og</strong> ret til 21 uger ved fødsel af to<br />
eller flere samtidigt fødte børn.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 35
Førtidspension:<br />
Tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske/psykiske <strong>og</strong> eller sociale årsager.<br />
Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være <strong>for</strong>søgt tilpasning eller gentilpasning til<br />
arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 1- <strong>og</strong> 63 år. Førtidspensionens<br />
størrelse afhænger af eventuel anden indkomst.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 36
Alderspension:<br />
Personer der er fyldt 64 år tilkendes alderspension. Alderspensionen udgør op til 110.000 kr. årligt<br />
<strong>for</strong> et par, hvor den ene modtager alderspension <strong>og</strong> den anden ikke modtager n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
pension. For par hvor begge modtager førtidspension udgør det samlede beløb op til 140.000 kr.<br />
årligt. Det er selvstyret som fastsætter regler om indkomstregulering af alderspensionsbeløbet<br />
Pressemeddelelse<br />
Socialstatistik<br />
30. december 2009<br />
Modtagere af sociale ydelser i 2008<br />
Generelt modt<strong>og</strong> færre personer offentlig hjælp i 2008. Ydelserne trangsvurderet<br />
hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension<br />
er faldet med i alt 5,7 pct. i antallet af modtagere, mens det er 2,9 pct. <strong>for</strong> det udbetalte beløb,<br />
Antallet af modtagere af alderspension steg med 2,2 pct., mens det udbetalte beløb steg med<br />
13,8 pct.<br />
Antallet af modtagere af trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp,<br />
takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet <strong>og</strong> dette kan skyldes, at flere personer er i<br />
aktivering, i <strong>for</strong>m af arbejde. Dette kan <strong>og</strong>så skyldes, at personerne er overflyttet til en anden<br />
ydelse, eks. dagpenge ved barsel eller alderspension.<br />
I <strong>for</strong>hold til 2007 steg antallet af modtagere af dagpenge ved barsel i 2008 med 193 personer.<br />
For modtagere af alderspension var der tale om en stigning af det udbetalte beløb på<br />
13,8 pct. mens stigningen <strong>for</strong> antallet af modtagere er på 2,2 pct. Dette skyldes, at man pr. 1.<br />
juli 2007 har <strong>for</strong>højet beløbet <strong>for</strong> alderspension.<br />
Kilder:<br />
www.grønland.dk<br />
www.duda.dk<br />
www.si-folkesundhed.dk<br />
www.nanoq.gl<br />
www.stat.gl.<br />
www.dih.gl<br />
Carl Mahler<br />
Grethe Nielsen<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 37
5.4 Erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold<br />
Af Grethe Nielsen, erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkedschef i Kujalleq Kommune<br />
Kommune Kujallq<br />
Fakta om Kuljalleq-kommune:<br />
o Areal: ca. 53.000 km2<br />
o Indbyggertal: knap 8.000<br />
o 3 byer – 11 bygder<br />
o Fåreholdssteder<br />
Kommunen blev dannet 1. januar 2009 af – som den mindste af Grønlands kommuner:<br />
o Nanortalik Kommune med 5 bygder <strong>og</strong> 1.450 indbyggere (2007)<br />
o Narsaq Kommune med 3 bygder <strong>og</strong> 1.691 indbyggere<br />
o Qaqortoq Kommune med 3 bygder med 3.238 indbyggere<br />
Skattepligtige indkomster 2007:<br />
o Gennemsnitligt i kommunen: 112.768<br />
o Qaqortoq: 129.720<br />
o Narsaq: 104.502<br />
o Nanortalik: 100.085<br />
o Narsasuaq: 221.240<br />
o Ammasavik: 58.452<br />
Uddannelsesniveau 2007:<br />
o Ingen uddannelse: 70,1%<br />
o Faglig grunduddannelse: 21,7%<br />
o Kort videregående: 6,8%<br />
o Videregående – længere 1,3%<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 38
Qaqortoq – vækst- <strong>og</strong> uddannelsesby:<br />
o Gymnasium<br />
o Handelsskole<br />
o Højskole<br />
o Et rigt kulturliv<br />
o Krydst<strong>og</strong>tsturisme<br />
Narsaq:<br />
o Fiskeri<br />
o Fødevareproduktion<br />
o INULI – Grønlands Levnedsmiddelskole<br />
o Fåreholdere <strong>og</strong> landbug<br />
o Turisme<br />
o Kvanefjeldet<br />
Nanortalik:<br />
o Guldmine <strong>og</strong> nye guldfund<br />
o Fiskeri <strong>og</strong> fangst<br />
o Turisme<br />
Erhverv i kommunen:<br />
o Traditionelle erhverv som fangst <strong>og</strong> fiskeri<br />
o Offentlig service<br />
o Råstofområdet<br />
o Turisme<br />
o Fødevareproduktion<br />
Ud<strong>for</strong>dringer:<br />
o Høj arbejdsløshed<br />
o Sæsonledighed<br />
o Manglende match mellem kvalifikationskrav på ledige jobs <strong>og</strong> de lediges kompetencer<br />
Ledighed – hvor<strong>for</strong>?<br />
o Mangler helårsarbejdspladser<br />
o Højsæson samme steder <strong>og</strong> på samme tidspunkt<br />
o Fiskeriet gået til bage<br />
o Kan godt skabe arbejdspladser – men vi taber flere i øjeblikket end vi skaber<br />
o Udefrakommende <strong>for</strong>hold<br />
o Finanskrise<br />
o EU’s sæl-importstop<br />
o Trafikale <strong>for</strong>hold<br />
o Manglende kvoter i fiskeriet<br />
o Få midler til anlægsinvesteringer<br />
Politisk prioriterede indsatsområder:<br />
o Fortsat udvikling i de traditionelle erhverv<br />
o Vækstområder:<br />
o Råstofområdet<br />
o Turismen<br />
o Fødevareområdet<br />
o Tiltrække nye erhverv<br />
o Tiltrække nye statslige institutioner<br />
o Initiativ til nye anlægsopgaver<br />
o Beskæftigelsesfremme:<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 39
o Efteruddannelse<br />
o Voksenlærlinge<br />
o Ungeindsats<br />
o Realkompetenceprojekt<br />
o Revalidering<br />
o Aktivering<br />
o Rekruttere højtuddannede<br />
Opgaver i erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkeds<strong>for</strong>valtningen:<br />
o Job<strong>for</strong>midling<br />
o Rekruttere <strong>og</strong> tage vare på udefrakommende arbejdskraft<br />
o Handlingsplaner <strong>og</strong> opkvalificering <strong>for</strong> ledige<br />
o Piareersarfiit (kommunale vejlednings- <strong>og</strong> introduktionskursuscentre)<br />
o Arbejdsmarkedsydelse<br />
o Sygedagpenge<br />
o Barselsdagpenge<br />
o Erhvervsfremme<br />
o Erhvervsprioriterede indsatsområder<br />
o Iværksætteri<br />
o Licenser<br />
o Turisme<br />
o Bygde- <strong>og</strong> indhandlingssteder<br />
o Ligestilling:<br />
o Ligestillingsdag<br />
o Kun lidt fokus på køn<br />
o Traditionelt kønsrollemønster<br />
o Men pigerne er på vej frem<br />
o Naalakkersuisut, 4 <strong>og</strong> 5 (Grønlands regering)<br />
o Inatsisartut 6 af 31 (Grønlands lovgivende <strong>for</strong>samling)<br />
o Kommunalbestyrelse 4 af 11<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 40
6. Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011<br />
Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Kina, august-september 2011, bringer vi 7<br />
afsnit.<br />
6.1 Den kinesiske mur<br />
Af Lajla Heldt<br />
En legende <strong>for</strong>tæller: ”Der fløj engang en Drage henover Nordkina. Den var så træt, at den lagde sig<br />
til at sove på bjergryggen, <strong>og</strong> der ligger den endnu”<br />
Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed over <strong>for</strong> det omgivende terræn. Den følger<br />
bjergkammens konturer <strong>og</strong> er anlagt efter feng shui princippet <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stærke bjergenes effekt <strong>og</strong><br />
give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer. Specielt<br />
bjergene i nord fungerer som ly mod onde ånder, <strong>og</strong> de beskytter rent praktisk mod de kolde vinde.<br />
Men det paradoksale er, at general Meng Tian, som overvågede byggeriet af den allerførste udgave<br />
af muren under Qin-dynastiet, efter sigende begik selvmord efter kejserens død, <strong>for</strong>di han mente, at<br />
han havde <strong>for</strong>rådt landet ved at lade muren skære landets nerver over <strong>og</strong> dermed <strong>for</strong>styrre Yin <strong>og</strong><br />
Yang balancen.<br />
Det vides ikke helt med sikkerhed hvor mange der har været med til at bygge muren, men det har<br />
nok været over flere millioner mænd (<strong>og</strong> kvinder?), som igennem årene er blevet tvunget til at<br />
arbejde på muren. Det var ikke blot kriminelle <strong>og</strong> slaver, men <strong>og</strong>så hæderlige borgere, som måtte<br />
<strong>for</strong>lade deres hjem <strong>og</strong> drage nordpå <strong>for</strong> at arbejde hårdt i det barske <strong>og</strong> kolde terræn. Mange af dem<br />
vendte aldrig hjem igen.<br />
Her går Lajla på muren sammen med Carsten <strong>og</strong> Ronny. Foto: LH<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 41
Bill <strong>og</strong> Lajla <strong>for</strong>an sten med inskription af et Mao-citat, der siger n<strong>og</strong>et i retning af, at man først har<br />
levet, når man har gået på muren. Foto : PBJ<br />
Det siges at muren er Verdens længste Kirkegård, <strong>og</strong> over 400.000 mænd er døde under det hårde<br />
slid. <strong>Kvinder</strong>ne skulle <strong>og</strong>så hjælpe til, enten som lastdyr eller ved at væve lærred til teltene, som<br />
arbejderne boede i. Ifølge de overlevendes mundtlige sagn skulle ikke kun de døde, men <strong>og</strong>så syge<br />
<strong>og</strong> sårede være blevet brugt som byggemateriale.<br />
Næppe n<strong>og</strong>et bygningsværk har imponeret Verdens befolkning som den mur Kina igennem<br />
århundreder byggede <strong>for</strong> at holde de mongolske fjender på afstand. På engelsk kaldes den The Great<br />
Wall - Den Store Mur - <strong>og</strong> det er bestemt ingen overdrivelse. Eksperter diskuterer stadig, hvor lang<br />
muren præcis er - eller har været. Et kvalificeret bud er 6.700 kilometer, svarende til, at muren ville<br />
kunne gå fra Danmark <strong>og</strong> et stykke ned i Afrika. Men jeg har <strong>og</strong>så læst at den skulle være 8.851<br />
km. lang.<br />
Muren består af flere mure, <strong>og</strong> byggeriet er allerede begyndt i det 7. århundrede, længe før vor<br />
tidsregning. Det var fundamentet <strong>for</strong> den kinesiske mur i dag, der siden er <strong>for</strong>stærket <strong>og</strong> <strong>for</strong>længet i<br />
flere omgange. Sidste gang under Ming-dynastiet, der varede fra 1368-1644<br />
Muren skulle beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske <strong>og</strong> tyrkiske stammer. Kinas grænser<br />
har igennem tiderne ofte flyttet sig, <strong>og</strong> behovet <strong>for</strong> at bygge mure flyttede i takt hermed. Den<br />
kinesiske mur er således i virkeligheden flere, usammenhængende mursektioner, som blev bygget,<br />
hvor der var behov <strong>for</strong> dem.<br />
Muren hviler på et fundament af stenplader <strong>og</strong> har en solidt stampet kerne bestående af kalksten,<br />
sand <strong>og</strong> knuste sten. Herpå er den beklædt med ensartede sten. Muren er cirka 8 m. høj <strong>og</strong> 6 m. bred<br />
på flade <strong>og</strong> almindelig bakkede områder. På stejle stykker er muren 8-10 m høj <strong>og</strong> 2-4 m bred. På<br />
visse strækninger helt ned til 42 cm i bredden. På toppen er der brystværn <strong>for</strong>synet med skydeskår.<br />
Der er indbygget huller til dræning af vand. Visse steder er der opført kampmure på tværs i en<br />
tredjedel af murens bredde.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 42
Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644. I den vestlige ende af<br />
dette gigantiske bygningsværk er indgraveret en beskrivelse af muren som ”Den mest krigeriske<br />
spærring under himmelen”, <strong>og</strong> på den østlige ende af muren står der ”Himmelen har skabt havene<br />
<strong>og</strong> bjergene”<br />
Flere dele er d<strong>og</strong> <strong>for</strong>svundet igen, <strong>og</strong> en stor del er siden blevet revet ned <strong>og</strong> stenene brugt til huse,<br />
skoler <strong>og</strong> nye byggerier. Særlige dele af muren er d<strong>og</strong> i dag fredet.<br />
Fra hvert tårn kunne der sendes signal til næste tårn, med ild, røg <strong>og</strong> lydsignaler. Der var opfundet<br />
et helt system <strong>for</strong>, hvad røgsignalerne betød.<br />
Der var langs muren udstationeret små vagthære. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker<br />
strå <strong>og</strong> tørv. De blevet brugt til at signalere med, hvis der var fare på vej.<br />
Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing. Røgtårnene<br />
kaldes <strong>og</strong>så <strong>for</strong> ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt<br />
af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte.<br />
Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en <strong>for</strong>højning uden <strong>for</strong><br />
muren. Om dagen blev der signaleret med røg <strong>og</strong> om aftenen med ild. En røgsøjle betød 100<br />
fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender <strong>og</strong> fem røgsøjler betød<br />
mere end 5.000 fjender i sigte.<br />
Mindst 25.000 tårne <strong>og</strong> 15.000 militære <strong>for</strong>poster <strong>for</strong>svarede Kina mod nord. Antallet af soldater,<br />
som holdt vagt på muren var enormt. Flere hundredtusinder.<br />
Hvert tårn skulle have været bemandet med 60 mand. På <strong>for</strong>posterne var der endnu flere mænd. Her<br />
var der <strong>og</strong>så proviant, brændsel osv. Dertil kommer vagter til hest langs muren.<br />
Masser af myter omgærder Den Kinesiske Mur. En af dem er, at det er det eneste menneskeskabte<br />
bygningsværk, som med det blotte øje kan ses fra rummet uden brug at teleskoper <strong>og</strong> andre<br />
hjælpemidler. Men der er taget en serie billeder af den kinesiske mur fra 600 km højde, som<br />
demonstrerer, at den kinesiske mur IKKE kan ses fra rummet uden optiske hjælpemidler! Det har<br />
bl.a. ført til kinesiske <strong>for</strong>slag, om at den skal oplyses om natten, så den kan ses fra rummet<br />
En anden myte er, at der under hvert eneste af murens tårne er begravet mindst én kinesisk<br />
byggearbejder. Det sidste er nok stort set rigtigt, da tusindvis gennem årene er døde under arbejdet.<br />
Alt efter lyst kan man gå virkelig langt på Den Store Mur. Men det kræver god kondition. Der er<br />
mange trapper <strong>og</strong> op- <strong>og</strong> nedgange.<br />
Peter hviler sig. Foto: PBJ<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 43
Kinesiske rejsende følger stadig <strong>for</strong>fædrenes skik, når de passerer muren. De kaster en sten op mod<br />
muren, <strong>og</strong> hvis den slynges tilbage, går rejsen godt – hvis den falder dødt ned, går rejsen dårligt.<br />
Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion, men dens nuværende status<br />
som en af Kinas væsentligste turistattraktion, tærer alvorligt på den. Erosion, sandstorme,<br />
manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet, gør den kinesiske mur til en<br />
truet arkitektonisk seværdighed.<br />
Det er da heller ikke småting, det stolte store gamle bygningsværk har skulle finde sig i efter den<br />
mistede sin strategiske betydning som <strong>for</strong>svarsværk samt transport <strong>og</strong> in<strong>for</strong>mationsvej.<br />
Foruden de daglige strømninger af turister i stor stil er det populært at blive gift på den kinesiske<br />
mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv <strong>og</strong> afholde<br />
receptioner, <strong>og</strong> talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk.<br />
Men nu har den kinesiske mur d<strong>og</strong> stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får<br />
lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets <strong>for</strong>måen.<br />
(Kilder: www.faktalink.dk <strong>og</strong> www.kinamuren.dk?<br />
Jesper <strong>og</strong> Claus havde løbetøjet<br />
med <strong>og</strong> løb helt til tops. Her er<br />
Ronny på vej ned. Foto: AML<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 44
6.2 Ligestilling mellem kvinder <strong>og</strong> mænd i Kina<br />
Af Leila Damkjær Pedersen<br />
Traditionelt er kvinder ikke blevet regnet <strong>for</strong> n<strong>og</strong>et, det er mandens navn der bæres videre, piger<br />
bliver givet bort til mandens familie.<br />
Kinas kvinder har altid været under pres - fra mænd, fra familien <strong>og</strong> fra arbejdet, dette er ikke blevet<br />
mindre i nutidens Kina, deres eget behov <strong>for</strong> at bestemme over deres eget liv, få en uddannelse,<br />
skabe sig en karriere <strong>og</strong> gifte sig af kærlighed, dette pres medføre at der årligt er 150.000 kvinder<br />
der begår selvmord i Kina.<br />
Traditionelt er en mand mere værd end en kvinde i Kina. Sådan er det til dels stadig, men i løbet af<br />
de seneste hundrede års tid har Kinas døtre rørt på sig, <strong>og</strong> det har bragt en del <strong>for</strong>andringer med sig.<br />
”Alle, der kender til kinesisk historie ved, at vi i mange tusinde år havde et feudalt<br />
samfundssystem,” udtaler Ms Mu vicegeneraldirektør i All China Women’s Federations<br />
kontaktorgan<br />
Allerede først i det 20. århundrede skete der nemlig n<strong>og</strong>et, først med Xinghai-oprøret i 1911 <strong>og</strong> med<br />
4.-majbevægelsen i 1919. Tiden var præget af tanker om demokrati <strong>og</strong> videnskab <strong>og</strong> håbet om en<br />
lysere fremtid <strong>for</strong> Kinas kvinder levede i bedste velgående.<br />
Det var d<strong>og</strong>, ifølge Mu, ikke før grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, at kvindernes<br />
status <strong>for</strong> alvor <strong>for</strong>andredes. Den første lovgivning, det nye styre vedt<strong>og</strong>, var nye ægteskabsregler.<br />
Den nye lov gjorde blandt andet tvangsgiftermål <strong>og</strong> flerkoneri ulovligt. Det betød, at kvinder <strong>og</strong><br />
mænd fik lige rettigheder – i hvert fald i ægteskabet. I Folkerepublikkens første grundlov fra 1954<br />
blev det så nedfældet sort på hvidt, at kvinder <strong>og</strong> mænd er lige.<br />
De seneste tredive år, hvor Kina har åbnet sig op over<strong>for</strong> omverdenen <strong>og</strong> i vid udstrækning indført<br />
markedsøkonomi, har rykket kvindesagen endnu et nyk fremad, mener Mu. I denne periode er<br />
reglerne nemlig blevet justeret <strong>og</strong> kvinder har fået meget mere at skulle have sagt i samfundet. Der<br />
er d<strong>og</strong> stadig mange ting at kæmpe <strong>for</strong>, lyder det fra kvindernes organisation.<br />
Udgangspunktet er at man har lige løn <strong>for</strong> samme arbejde, om man er mand eller kvinde, men<br />
kvinder kan have svært ved at konkurrer med mændene, da kvinder mange gange får en dårligere<br />
uddannelse.<br />
Der er mange kvinder der <strong>for</strong>svinder til andre områder hvert år, da de bliver kidnappet.<br />
Der er mange kvinder der begår selvmord, da deres muligheder er små <strong>og</strong> måske er de blevet<br />
ulykkelig gift med en mand ude på landet. Der er mangel på kvinder i Kina <strong>for</strong> hver 100 kvinder er<br />
der 120 mænd.<br />
Kinesiske kvinder har meget større ambitioner end danske kvinder. 52% af de kinesiske mænd har<br />
lederambitioner, mod 49% af de kinesiske kvinder. I Danmark er <strong>for</strong>holdet 25% <strong>for</strong> mænd <strong>og</strong> kun<br />
12% <strong>for</strong> kvinder! De 10 rigeste kvinder i verden gennem egen opstartet virksomhed kommer alle fra<br />
Kina.<br />
Et <strong>for</strong>bund <strong>for</strong> det halve folk<br />
Forbundet <strong>for</strong> Kinas kvinder blev grundlagt et halvt år før udråbelsen af Folkerepublikken. I løbet af<br />
de godt 60 år, der er gået siden da, er det lykkedes <strong>for</strong>eningen at bygge et stort netværk op.<br />
Kvindeorganisationen har nu folk på regeringskontorerne, i kommunerne <strong>og</strong> landsbyrådene.<br />
3 områder hvor Kvinde<strong>for</strong>bundet virkelig sætter stærkt ind.<br />
For det første så arbejder organisationen på at påvirke beslutningstagerne til altid at tage<br />
kvindeperspektivet med i lovgivningen.<br />
Et andet indsatsområde er oplysning <strong>og</strong> uddannelse af kvinder. Det gælder <strong>for</strong> eksempel<br />
landsbykvinder, der får styr på den seneste landbrugsteknol<strong>og</strong>i eller får undervisning i, hvordan<br />
man kan afsætte sine varer til den bedste pris.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 45
For det tredje arbejder kvinde<strong>for</strong>eningen på grundlæggende at <strong>for</strong>bedre kvindernes sociale status <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>måen. Det sker blandt andet ved at sørge <strong>for</strong> rent vand <strong>og</strong> sundhedstjenester i n<strong>og</strong>le af landets<br />
fattigste områder. Det har fået spædbørnsdødeligheden til at falde mærkbart.<br />
Før i tiden arbejdede de meget med pigers skolegang. I dag er der d<strong>og</strong> obligatorisk folkeskole <strong>for</strong><br />
både drenge <strong>og</strong> piger, så fokus har flyttet sig til at hjælpe piger med at komme videre i<br />
uddannelsessystemet <strong>og</strong> meget gerne på universitetet.<br />
Der er i Kina 9 års obligatorisk undervisning, men pigerne fra landet sendes mange gange ikke i<br />
skole, da de er fattige <strong>og</strong> selv skal betale transport, bøger, uni<strong>for</strong>mer osv. så det er drengene man<br />
satser på, da pigerne alligevel bliver bortgift til en anden familie.<br />
Nu hvor kvinderne <strong>og</strong>så får uddannelse har de <strong>og</strong>så mulighed <strong>for</strong> at flytte hjemmefra, førhen blev<br />
de boende hjemme til de blev gift.<br />
Et barnspolitik på godt <strong>og</strong> ondt<br />
Etbarnspolitikken har reduceret kvindernes byrde <strong>og</strong> givet dem bedre muligheder <strong>for</strong> at tage del i<br />
samfundet. Udviklingen i Kina er meget ujævn <strong>og</strong> der<strong>for</strong> er der mange der stadig <strong>for</strong>etrækker<br />
drenge <strong>og</strong> diskriminerer piger. Familier vil helst have drenge som senere kan hjælpe med<br />
markarbejdet<br />
Dette er en tavle, der viser hvilke landsbybeboere, der har skrevet under på, at de vil overholde<br />
étbarnspolitikken. Fra den landsby, vi besøgte. Foto: PBJ<br />
Flere kvinder til tops<br />
<strong>Kvinder</strong>nes position er blevet <strong>for</strong>bedret i Kina. Men der er et stort pres om at unge piger skal se<br />
godt ud. Selv om Kina har en étbarnspolitik er der mange af landets borgere der får flere børn. For<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 46
eksempel etniske mindretal er fritaget <strong>for</strong> den strenge politik, <strong>og</strong> andre kan betale sig fra det, hvis de<br />
får mere end et barn.<br />
Historier som denne viser tydeligt, at der stadig er et langt stykke vej til ligestilling mellem kønnene<br />
i Kina. Der<strong>for</strong> er der <strong>og</strong>så stadig masser af arbejde <strong>for</strong> Mu Hong <strong>og</strong> All China Women's Federation.<br />
Ved at give mikrolån til kvinder <strong>og</strong> opmuntre dem til at deltage i samfundet, <strong>for</strong>søger <strong>for</strong>eningen at<br />
aktivere dem på græsrodsniveau.<br />
Yngre veluddannede kvinder i storbyerne har på grund af de ændringer <strong>og</strong> muligheder <strong>for</strong><br />
økonomisk selvstændighed, som de sidste to årtiers re<strong>for</strong>mer har skabt, med stormskridt er på vej<br />
mod en livssituation, der ligner deres vestlige medsøstres.<br />
For kvinderne i landdistrikterne er der derimod intet lys at spore i horisonten. MEN: Manden har<br />
stadig det sidste ord, som er lov.<br />
6.3 Practical Skills Training Center <strong>for</strong> Rural Women<br />
Af Anette Wolthers<br />
Centret startede I 1998, som en non-profit skole, som modtager støtte fra kinesiske <strong>og</strong> udenlandske<br />
velgørenhedsinstitutioner, offentlige kasse, virksomheder <strong>og</strong> donationer fra lokale <strong>og</strong> udenlandske<br />
personer. Her kan unge kvinder i alderen 16-20 år fra fattige familier modtage gratis undervisning,<br />
træning <strong>og</strong> ophold i en periode på to-tre måneder, hvor de får introduktioner til <strong>for</strong>skellige fag som<br />
syerske, tjener, frisør <strong>og</strong> skønhedsbehandling. Vi oplevede ved at følge undervisningen i n<strong>og</strong>le<br />
klasse, hvordan de lærer at bruge computer <strong>og</strong> få træning i pædag<strong>og</strong>isk arbejde med henblik på at<br />
kunne arbejde med børn i børnehaver. Undervisning i at arbejde med børn omfatter f.eks. tegning,<br />
sang <strong>og</strong> musik<br />
Undervisning i sang <strong>og</strong> keyboardspil. Foto: AML. Forstander ms Luo Zhaohong. Foto: PBJ<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 47
Deres undervisning i computere bestod i at betjene særlige computere til referatskrivning à la dem<br />
vi ser fra amerikanske retssale i TV-serier. De sidder med tastaturet i skødet <strong>og</strong> skriver blindskrift<br />
efter et <strong>for</strong>læg, hvor de kun skal kigge på skærmen. Fotos: CA<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 48
Fotos: AML<br />
Der var <strong>og</strong>så en gruppe modne kvinder på centret, som modt<strong>og</strong> træning i at passe syge <strong>og</strong> ældre<br />
samt gravide <strong>og</strong> nybagte mødre <strong>og</strong> deres børn. De øvede sig på hinanden <strong>og</strong> brugte plastic-<br />
drengedukker som erstatningsbabyer i træningen. Barselskvinden i Kina ser ud til at få god hjælp<br />
efter denne træning at dømme. Barselsorloven <strong>for</strong> kvinder er 4 måneder.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 49
Foto; AML<br />
De laver <strong>og</strong>så kurser <strong>for</strong> iværksætterkvinder <strong>og</strong> kvinder, der ønsker at gå ind i politik. De kan<br />
undervise <strong>og</strong> træne 1.300 kvinder om året <strong>og</strong> har indtil nu haft 10.000 igennem på centret.<br />
<strong>Kvinder</strong>ne kommer fra 22 etniske grupper <strong>og</strong> fra 26 provinser <strong>og</strong> regioner. Centret har fået mange<br />
priser <strong>og</strong> påskønnelser <strong>for</strong> sit arbejde. Det <strong>for</strong>søger <strong>og</strong>så at hjælpe andre projekter <strong>og</strong> institutioner,<br />
når de kan.<br />
Leila <strong>og</strong> Ms Wu, der er <strong>for</strong>kvinde <strong>for</strong> centrets bestyrelse står med vores kuvert med indsamlede<br />
penge. Foto: PBJ<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 50
6.4. Dansk Industri i Kina <strong>og</strong> samhandel Danmark-Kina<br />
Af Claus Eskesen<br />
Figur 1: Dansk import <strong>og</strong> eksport fra <strong>og</strong> til Kina<br />
Aksetitel<br />
Danmarks samhandel med Kina er vokset kraftigt de sidste 23 år. I 1988 importerede vi varer fra<br />
Kina til en værdi af godt 2 mia. kr.. I dag importerer vi varer <strong>for</strong> 36 mia. kr.. Tilsvarende<br />
eksporterede vi dengang <strong>for</strong> under 1 mia. kr. hvor det i dag er steget til over 12 mia. kr..<br />
Mange mener at Danmarks eksport til Kina vil være stærkt voksende i de kommende år i takt med<br />
at Kina bliver stadig rigere <strong>og</strong> vil efterspørge flere vestlige, herunder, danske produkter <strong>og</strong> ydelser.<br />
Det kan lyde af meget at vi importerer varer <strong>for</strong> 36 mia. kr. fra Kina, men vi importerer stadig mest<br />
fra europæiske lande. Tyskland er det land vi importerer mest fra.<br />
Figur 2: Dansk import <strong>og</strong> eksport fra <strong>og</strong> til Tyskland<br />
Aksetitel<br />
Kina Import/eksport<br />
Tyskland Import/eksport<br />
Import<br />
Eksport<br />
Import<br />
Eksport<br />
I 2010 importerede vi varer <strong>for</strong> ca. 98 mia. kr. fra Tyskland, altså næsten tre gange så meget som<br />
vores import fra Kina. Til sammenligning eksporterede vi varer <strong>for</strong> godt 81 mia. kr. til Tyskland<br />
samme år.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 51
Når der er så meget fokus på Kina, er der <strong>for</strong>di mange danske virksomheder oplever enorm<br />
salgsvækst i Kina. Vi taler om procentpoints på mellem 10% <strong>og</strong> 40%. Et eksempel er Danfoss, som<br />
vi skal besøge, <strong>og</strong> de har haft salgsvækst på 40 procentpoints det første halvår af 2010.<br />
Men det er ikke kun godt nyt <strong>for</strong> Danmark. For en meget stor del af det salg, de danske<br />
virksomheder oplever, er salg fra egne kinesiske fabrikker. Der et altså ikke involveret danske<br />
arbejdsplader i salgstallene, i hvert fald kun <strong>for</strong> en lille del.<br />
Her n<strong>og</strong>le eksempler på dansk virksomheder i Kina:<br />
Figur 3: Eksempler på danske virksomheder i Kina<br />
Virksomhed Antal ansatte<br />
AP Møller 9.000<br />
Bestseller 30.000 Hovedsæde i Beijing <strong>og</strong> 250<br />
byer. Mærker som ONLY,<br />
Jack&Jones, Vero Moda <strong>og</strong><br />
Selected<br />
Carlsberg 8.000 19 bryggerier, 32<br />
salgskontorer. Kina er det<br />
hurtigst voksende ølmarked <strong>og</strong><br />
vil være det i mange år frem<br />
Coloplast 800 Har været i Kina i 15 år<br />
Danfoss 3.000<br />
Vestas Wind Systems 3.000 I Beijing <strong>og</strong> 5 byer yderligere.<br />
Omsætning 3.180 mio. kr. pr.<br />
år<br />
GN Store Nord 1.080 Har været i Kina siden 1870,<br />
hvor de etablerede den første<br />
telegraf<strong>for</strong>bindelse til Kina.<br />
Udnytter den billige<br />
arbejdskraft <strong>og</strong> nærmarkederne<br />
(Kilde: CE med inspiration fra Berlingske Nyhedsmagasin, 26. marts -8.april 2010)<br />
GN Store Nord – tidligere Det Store Nordiske Telegrafselskab fik i 1869 den russiske zars<br />
tilladelse til at lægge telegrafkabler fra det russiske kontrollerede Manchuriet til Shanghai <strong>og</strong><br />
Japan. Men den kinesiske regering var ikke meget <strong>for</strong> moderne kommunikationsmidler. Så da de<br />
resterende kabler mellem Shanghai <strong>og</strong> Hongkong (daværende engelsk koloni) skulle lægges i<br />
1870 fik selskabet fregatten Tordenskjold med som beskyttelse – <strong>og</strong>så mod kinesiske sørøvere – <strong>og</strong><br />
lagde hemmeligt kabler på kinesisk land, der <strong>for</strong>bandt de undersøiske kabler. I 1874 skiftede den<br />
kinesiske regering politik <strong>og</strong> gik ind <strong>for</strong> at anvende moderne kommunikationsmidler <strong>og</strong> Store<br />
Nordiske kunne gøre yderligere <strong>for</strong>retninger i Kina med kabellægninger <strong>og</strong> oprettelse af<br />
telegrafstationer. AW<br />
Kineserne vil have brands!<br />
Der er imidlertid ikke kun tale om ”outsourcing” – der sker <strong>og</strong>så ”insourcing”. Dvs. at der er<br />
virksomheder, der går den anden vej. Det drejer sig om virksomheder som tidligere har etableret sig<br />
i Kina, men som nu trækker produktionen hjem igen.<br />
Her er LEGO et eksempel. De fandt ud af, at deres produktion er ret kompleks, med 30.000 klodser<br />
i minuttet 24/7/365. 35 mia. klodser, hvoraf 35% bliver solgt de 4 uger op til jul. Det kræver en<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 52
fuldt optimeret fabrik med toptunet l<strong>og</strong>istik. Det kunne de ikke få i Kina, ligesom at en produktion,<br />
placeret i Kina ville give meget transport til markedet, som primært er Europa.<br />
Der er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så bagdele ved flytningen hjem. ALU Technol<strong>og</strong>ies oplever, at det tager lang tid at<br />
gøre det, <strong>og</strong> imens stjæler andre i Kina den knowhow, man har lagt ud.<br />
Fordelene ved at flytte hjem (fra Kina <strong>og</strong> andre steder) er ifølge Dansk Industri (DI):<br />
At komme tættere på nærmarkedet<br />
Kortere reaktionstid<br />
Stabilt flow - (strøm<strong>for</strong>syning <strong>og</strong> infrastruktur kan give problemer)<br />
Arbejdskraften i DK er langt mere fleksibel<br />
Det er sværere at skaffe sig af med medarbejdere i andre lande.<br />
Men man skal kun tage kernekompetencer hjem! Ellers er det meget dyrt.<br />
Virksomheden Power Lynx (solceller) har taget produktion hjem <strong>for</strong> at sikre bedre leveringsservice<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong> at blive involveret i samtlige faser af produktionen. De har <strong>for</strong>kortet produktionstiden med 25<br />
procentpoints ved at tage det hjem. Kinnarps (kontomøbler) satser <strong>og</strong>så på insourcing <strong>og</strong> har valgt i<br />
stedet at satse op automatisering.<br />
Men disse eksempler rykker ikke ved, at danske virksomheder er verdensmestre i at udflytte jobs.<br />
Der bliver gennemsnitligt udflyttet over 6.300 jobs om året fra Danmark. Og danske<br />
virksomheders investeringer i udlandet overgår dem i Danmark. Det vil sige, at der jo ikke<br />
bliver etableret tilsvarende nye jobs i DK. En af grundene kan være at der var ”fuld beskæftigelse” i<br />
de år hvor udflytningen gik stærkt. (Hans Skov, tidl. Adm. Direktør, DI)).<br />
Men hvem ved? N<strong>og</strong>le flytter hjem - andre outsourcer. Der er <strong>og</strong>så en tendens til at n<strong>og</strong>le<br />
virksomheder <strong>for</strong>lader Kina <strong>for</strong> etablere sig i andre billige lande. Stigende oliepriser <strong>og</strong> stigende<br />
lønudgifter i Kina kan måske reducere udflytningen. Tilmed svækkes dollaren ift. Yuan, hvilket gør<br />
varer, produceret i Kina dyrere. Men det er nok ikke værd at vente på det.<br />
Måske vi skulle satse på at bliver bedre end kineserne. Vi er jo typisk bedre til n<strong>og</strong>le ting!?<br />
6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder<br />
Af Karin Ubbesen<br />
På femtedagen af vores studierejse besøger vi økonom Alexander Schultz i Shanghai. Han<br />
arbejder <strong>for</strong> advokatfirmaet Bech <strong>og</strong> Bruun, <strong>og</strong> hans arbejde består i køb <strong>og</strong> salg af ejendomme <strong>og</strong><br />
virksomheder. Det er benhårdt: dem, der har pengene, har magten. Alexander har inden det<br />
nuværende job i 4 år været leder af den danske ambassadens handelsafdeling, <strong>og</strong> har der<strong>for</strong> et<br />
ganske grundigt indtryk af de kommercielle <strong>og</strong> politiske, <strong>for</strong>hold i Kina.<br />
Vi er lige kommet ind med natt<strong>og</strong>et fra Beijing, så vi er ikke ligefrem nyvaskede da vi møder<br />
Alexander. Jesper præsenterer os <strong>og</strong> <strong>for</strong>tæller lidt om hvor<strong>for</strong> vi er i Kina. Alexander mener at<br />
hovedbudskabet til vores politikere er, at Danmark står over <strong>for</strong> så enorme store ud<strong>for</strong>dringer, som<br />
vi ikke har set før. Den kinesiske ud<strong>for</strong>dring <strong>og</strong> konkurrenceevne har vi svært ved at hamle op med.<br />
En siger, det rammer jo ikke kun Danmark, nej men det rammer bare rigtig hårdt i Danmark, især<br />
vindindustrien er hårdt ramt, Kina har en meget overset produktion af vindmøller. Alexander er<br />
bange <strong>for</strong>, at en dag vågner Danmark op, <strong>og</strong> så har vi bare ingen vindindustri. Han bruger et billede<br />
til at tegne situationen, at vi gennem øjenkr<strong>og</strong>en registrerer, at en baseballkølle er ved at ramme os,<br />
uden at vi kan undvige den.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 53
Det kinesiske t<strong>og</strong> kører ikke af sporet. Fakta er, at kommunistpartiet har evnet at lave en udviklings<br />
teknik, der sikre væksten. Kineserne tager chancer <strong>og</strong> risiko, de arbejder hårdt, 7 dage om ugen, 16<br />
timer om dagen. Kinesere mener at man er sin egen lykkes smed, de er sig selv nærmest. Danske<br />
arbejdere har altså en enorm konkurrence fra kinesiske arbejdere. Kina er i øjeblikket som USA var<br />
i 1920’erne. Vi skal smøge ærmerne op <strong>og</strong> være gode ved kineserne, så de får lyst til at investerer i<br />
Danmark. Danmark har mange gode værdier at gi’ af - bl.a. inden <strong>for</strong> uddannelsesområdet,<br />
teknol<strong>og</strong>i, distribution <strong>og</strong> trendsætning.<br />
Jeg må sige, at det gav n<strong>og</strong>et at tænke over. Alexander var meget klar i sin holdning om, at<br />
Danmark skal vågne op nu <strong>og</strong> gør n<strong>og</strong>et.<br />
Jesper giver gaver til Alexander Schultz, som er glad <strong>for</strong> hilsener hjemmefra. Foto: PBJ<br />
6.6 Besøg i Beijing fag<strong>for</strong>ening<br />
Beijing Municipal Federation of Trade Unions<br />
Af Claus Eskesen<br />
Vi mødte: Mr Yu Haihua, Deputy Secretar-General, Ms Zhang Yi, director Women Workers<br />
Department, Mr Zeng Aigu, director, Mr Yu Jun Sheng, vice Chairman<br />
Personlig præsentationsrunde – de var 4 vi var 22.<br />
De repræsenterede sport, det internationale <strong>og</strong> de kvindelige anliggender. Mr Yu vil <strong>for</strong>tælle om<br />
faglige aktiviteter i Beijing<br />
Det er en stor ære at møde os, <strong>for</strong>talte han. I juli måned have de en medarbejder i Danmark, Ms<br />
Wang Yu Ying, vice Chair. Hun kunne desværre ikke komme i dag <strong>og</strong> sender sine hilsner.<br />
Beijings fag<strong>for</strong>ening blev grundlagt d. 6. februar 1950 efter kommunisternes befrielse. Den<br />
nuværende <strong>for</strong>mand er mr Yang Vai, <strong>og</strong> der er 8 vice<strong>for</strong>mænd. Der er 10 mio. mennesker i byen, <strong>og</strong><br />
9,8 mio. i arbejde. Der arbejder 5,3 mio. i byen, <strong>og</strong> 3,75 mio. medlemmer. 22.112 afdelinger <strong>og</strong><br />
10.000 fuldtidsledere. Ud fra organisationen er der 8 afdelinger. Hvert kommunedistrikt har deres<br />
fag<strong>for</strong>ening – der er 300 kommunedistrikter. Der er tre hovedopgaver <strong>for</strong> dem i øjeblikket.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 54
Den vigtigste er at etablere fag<strong>for</strong>eninger. Kina er gået fra plan- til markedsøkonomi hurtigt, <strong>og</strong> der<br />
har givet mange private virksomheder. Det har givet mange nye opgaver. Det sidste år har dette<br />
været opgaven – fag<strong>for</strong>eninger i den private sektor.<br />
Velkomstskilt til FLUKmk4. Foto: AMJ<br />
Den anden store opgave er, hvordan man skal varetage fag<strong>for</strong>eningens interesser. Startede med<br />
hvordan man <strong>for</strong>handler løn. Et sekskantet samarbejde. 15 mio. betales årligt i advokatbistand.<br />
Sidste par år er de lavtlønnedes lønandel undersøgt, det ser ikke godt ud, <strong>og</strong> der skal findes en<br />
løsning. De arbejder <strong>for</strong> uddannelse <strong>og</strong> god servicering af medlemmerne. Arbejdet er etableret på<br />
gadeplansniveau i tre dimensioner. Fuldtid. De giver retsbistand til de fattige, <strong>og</strong> prøver at finde<br />
arbejde til medlemmerne samt jobtræning. Telefonnummer: ”12351” er nummeret til en 24 timers<br />
hotline <strong>for</strong> medlemmerne . De gør medlemmerne klar til ny teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> <strong>for</strong>øger deres<br />
arbejdsmuligheder. De op<strong>for</strong>drer de lokale fag<strong>for</strong>eninger til at lave sportsaktiviteter <strong>for</strong> deres<br />
medlemmer. Fag<strong>for</strong>eninger i Kina er ikke som i andre lande. Her er de under ledelse af det<br />
kommunistiske parti. Det gælder jo om at <strong>for</strong>øge den økonomiske fremgang. Men det skal samtidig<br />
være i et harmonisk samfund. Og det er det sidste, den kinesiske fag<strong>for</strong>ening arbejder mest <strong>for</strong>. Det<br />
er arbejdernes interesser, det handler om. Hvad der er medlemmernes interesser, arbejder man <strong>for</strong>, i<br />
samarbejde med myndigheder <strong>og</strong> parti. Der er brug <strong>for</strong> handling <strong>og</strong> snakke - <strong>og</strong> ikke om strejker.<br />
De vil gerne have gode råd fra os, til at <strong>for</strong>bedre deres arbejde.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 55
Vi blev modtaget af: Zeng Aiguo, director, International Department, Mr Yu Haihua, deputy<br />
Secretar-General, International Liaison Department <strong>og</strong> Ms Zhang Yu, director WomensWorkers<br />
Department – allesammen fra Beijing Municipal Federation of Trade Unions. Foto: PBJ<br />
Ms Zhang Yu om kvindelige aktiviteter<br />
10. Kære veninde <strong>og</strong> delegationsmedlemmer – jeg vil gerne byde jer velkommen hos os”.<br />
<strong>Kvinder</strong>ne har haft særligt fokus her fra start. I 1949 var der 5.900 kvindelige medlemmer, nu<br />
er der 2,5 mio. kvindelige medlemmer – der<strong>for</strong> har vi en kvindekomite. Nu er det den femte<br />
valgrunde. I princippet er fagligt arbejde ikke kønsopdelt, men der er seks andre sider:<br />
1. En særlig kvindeorganisation er vigtig.<br />
2. Ligeberettigelse.<br />
3. Kvindekomiteen har spillet en vigtig rolle, ikke mindst i den 12. femårsplan. De<br />
har <strong>og</strong>så lavet deres fremtidsplan til 2020<br />
4. Man skal have en lige <strong>for</strong>deling i fag<strong>for</strong>eningen<br />
5. Det kræver n<strong>og</strong>et særligt med kvindelige rettigheder – f.eks. graviditet ligesom<br />
n<strong>og</strong>et arbejde ikke er egnet <strong>for</strong> kvinder. Her er der lavet særlige aftaler.<br />
6. Forhøje kvindelige medarbejderes rettigheder politisk. Der er lavet særligt n<strong>og</strong>et<br />
<strong>for</strong> svage, enlige kvindelige medarbejdere.<br />
Anette kvitterede <strong>for</strong> de flotte oplæg. Det er spændende at se de kinesiske ud<strong>for</strong>dringer i Kina fra<br />
Danmark. Vi har set eksempler, <strong>og</strong>så på danske virksomheder i Kina, der ikke har opført sig godt. I<br />
har ret i, at det er to <strong>for</strong>skellige historier, men alligevel er der n<strong>og</strong>le fællestræk. F.eks. hørte vi om<br />
jeres kvindekomite, <strong>og</strong> det stammer helt tilbage fra Marx <strong>og</strong> Engels 1, Internationale. Det har vi<br />
<strong>og</strong>så haft i DK.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 56
Foto: PBJ<br />
Men I skal høre lidt om hvor<strong>for</strong> vi er her <strong>og</strong> hvad vi laver. Vi er på toårigt lederkursus <strong>for</strong><br />
fag<strong>for</strong>eningsfolk. Vi er fra LO, som er paraplyorganisationen <strong>for</strong> en masse fag<strong>for</strong>bund, der<br />
organiserer medarbejdere på blu-collar-niveau i den private <strong>og</strong> offentlige sektor. Der findes <strong>og</strong>så<br />
FTF <strong>og</strong> AC. LO er den ældste. LO lavede en undersøgelse i 1999, undersøgelsen sl<strong>og</strong> fast at de<br />
kvindelige medlemmer var underrepræsenteret i organisationen, selvom der var 50/50 i<br />
medlemskredsen. Der<strong>for</strong> startede man dette kursus <strong>for</strong> at få flere kvinder uddannet til ledere, siden<br />
er <strong>og</strong>så kommet mænd med. Det ligger i denne tanke at <strong>og</strong>så mænd er interesseret i køn. Mænd er jo<br />
<strong>og</strong>så fædre <strong>og</strong> sætter pris på barselsregler <strong>for</strong> mænd. ”kønnene er kammerater” <strong>og</strong> vil det samme,<br />
har samme interesser. Vi har en stor andel kvinder på arbejdsmarkedet, næsten lige så høj som<br />
mænd. Vi anser dial<strong>og</strong> sammen om køn som meget vigtigt.<br />
Vi arbejder <strong>og</strong>så meget med etnicitet, da vi har mange mennesker fra mange lande i Danmark.<br />
Der<strong>for</strong> har vi <strong>og</strong>så et pr<strong>og</strong>ram <strong>for</strong> dette. Det er <strong>og</strong>så en del af vores uddannelsespr<strong>og</strong>ram. ”man skal<br />
kunne <strong>for</strong>stå sine medlemmers problematikker” er rationalet bag dette.<br />
En anden grund til at vi er her, er at dele af vores virksomheder flytter til Kina, så vi nu har kolleger<br />
i Kina. Vi skal besøge Danfoss <strong>og</strong> Cheminova her i Kina. Det har kursisterne organiseret.<br />
Dansk fag<strong>for</strong>ening er udsat <strong>for</strong> kraftige <strong>for</strong>andringer i disse år, der<strong>for</strong> er der <strong>og</strong>så vægt på dette. EU<br />
har n<strong>og</strong>le andre samfundsmodeller end Danmark. I mange lande har man love, i DK har vi tradition<br />
<strong>for</strong> aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om vigtige <strong>for</strong>hold på arbejdsmarkedet. Staten er <strong>og</strong>så<br />
inddraget på denne måde, at den støtter dette system, som vi kalder flexicurity. Det betyder<br />
beskyttelse af arbejdere. De kan let ansættes <strong>og</strong> afskediges i virksomhederne, men har så ret til en<br />
relativ høj understøttelse under lediggang, samt uddannelse under ledighed. Modellen er under pres.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 57
Dels fra EU, dels fra det herskende danske politiske flertal, som ikke støtter den i samme grad som<br />
tidligere.<br />
Der<strong>for</strong> er der brug <strong>for</strong> dygtige ledere i fagbevægelsen, der kan gøre bevægelsen stærk. Og der<strong>for</strong> er<br />
det spændende at møde jer, så vi kan lade os inspirere. Vi kan lære af jer, <strong>for</strong> det handler om dial<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> at finde løsninger. DK’s fag<strong>for</strong>ening har lang tradition <strong>for</strong> at finde løsninger med regering <strong>og</strong><br />
arbejdsgivere. Det gælder både centralt <strong>og</strong> lokalt. Det har vi erfaret når vi møder andre EU lande. Vi<br />
er knap så aggressive, men mere samarbejdende.<br />
Diskussion<br />
Vi spørger: Hvordan organiserer I medlemmerne? Hvad koster det, <strong>og</strong> har i kontakt ude på<br />
arbejdspladserne?<br />
De svarer: Man skal være medlem af fag<strong>for</strong>eningen, når man er en statsvirksomhed. Formanden <strong>for</strong><br />
fag<strong>for</strong>eningen skal være en underchef <strong>for</strong> virksomheden. I den private sektor er (70% i Beijing) går<br />
det ikke så automatisk. Først skal den etableres - siden skal man finde n<strong>og</strong>le medlemmer. Det er<br />
stadigvæk et problem, da mange stadig ikke har etableret fag<strong>for</strong>ening på arbejdspladsen. Mange<br />
ejere har en indstilling, der gør, at man bliver konfronteret af faglige krav, hvis man vil stifte en<br />
fag<strong>for</strong>ening på arbejdspladsen. Ifølge loven, skal der etableres fag<strong>for</strong>ening hvis der er 25 ansatte <strong>og</strong><br />
derover på virksomheden. Det har været min hovedopgave i to år at etablere nye fag<strong>for</strong>eninger. Det<br />
kan ikke løse ligelønsproblemet, da man har fastansatte <strong>og</strong> løst ansatte. De får ikke det samme. Nu<br />
er der markedsøkonomi, <strong>og</strong> dermed <strong>for</strong>skellige type ansættelser. Det største problem er<br />
underleverandørarbejde (i gamle dage kaldte vi det ”udsvedning”, AW) – dvs. at virksomheden<br />
lægger arbejdet ud til små <strong>for</strong>etagender.<br />
Vi spørger: Er der ligeløn mellem mænd <strong>og</strong> kvinder. Samme løn <strong>for</strong> lige arbejde. Og <strong>for</strong>handler<br />
man løn på den enkelte virksomhed?<br />
De svarer: I princippet skal der være ligeløn ifølge lovgivning mellem kønnene. Alle kvinder har<br />
tegnet en barsels<strong>for</strong>sikring, der giver ekstra dækning. Er man ikke i job, har man denne <strong>for</strong>sikring,<br />
ellers hører barselsorloven med arbejdet.<br />
Vi spørger: Skal arbejdsgiveren lave overenskomst med en fag<strong>for</strong>ening (når den er etableret med<br />
min.25)?<br />
De svarer: Mange virksomheder har kun 2-3 eller 10 fag<strong>for</strong>eningsmedlemmer, - så kan<br />
fag<strong>for</strong>eningen etableres i fællesskab. Alle fag<strong>for</strong>eningen har ret til at <strong>for</strong>handle, men det kræver<br />
kontakt med <strong>for</strong>bundene.<br />
Vi spørger: Er barsel en del af overenskomsten?<br />
De svarer: Det er med i overenskomsten, men alle rettigheder er etableret i lovgivningen. Men der<br />
kan <strong>for</strong>handles individuelt oveni. Mænd har 30 dages barsel fastsat i lovgivningen.<br />
De spørger: Når man er medlem, hvor meget betaler man så?<br />
Vi svarer: Vi har fire dele i kontingentet: En del til den lokale afdeling, en del til <strong>for</strong>bundet, en del<br />
til A-kassen <strong>og</strong> en del til efterløn. Der er indeholdt gruppeulykkes<strong>for</strong>sikring. Dertil kommer evt.<br />
klubkontingent i virksomheden.<br />
Det udgør ca. 1500 om måneden. Ca. 3-400 til fag<strong>for</strong>eningsarbejdet. I gamle dage var A-kasse <strong>og</strong><br />
fag<strong>for</strong>ening é kontingent. Fra 1969 blev det opdelt. Vi har problemer med gule fag<strong>for</strong>eninger, der<br />
ikke har tilknytning til bevægelsen m.v.<br />
Vi spørger: Hvad tjener medlemmerne? Hvor mange timer arbejder de? Ferie?<br />
De svarer: Det er <strong>for</strong>skelligt fra erhverv til erhverv. 15.000 dollars i finanssektoren. En tjener tjener<br />
3-4000 dollar om året. Det officielle timetal er 44 ugentlige timer. 5 dages arbejdsuge. 11 dages<br />
betalte helligdage. Afhængig af anciennitet får man mere ferie. Under 10 år - 1 uge, 10-15 år 10<br />
dage, over 20 år er det to uger med løn.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 58
Vi spørger: Hvordan skaffer I nye medlemmer <strong>og</strong> fastholder dem? (vi mister nemlig medlemmer <strong>for</strong><br />
tiden)?<br />
De svarer: Der er en høj stigning i Beijing efter, at de har lavet en rekrutteringskampagnet. Mange<br />
andre landes fag<strong>for</strong>eninger har ikke gjort nok <strong>for</strong> medlemmerne det, medlemmerne får <strong>for</strong> lidt ud af<br />
at stå i fag<strong>for</strong>ening, så der<strong>for</strong> svigter de fag<strong>for</strong>eningerne<br />
Vi spørger: Hvordan kan man være virksomhedsleder <strong>og</strong> fag<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mand samtidig?<br />
De svarer: Vi har et andet system. Statsejedes ledelse er altid partiet <strong>og</strong> begge sider er udpeget.<br />
Formanden er begge siders <strong>for</strong>mand.<br />
6.7 Besøg på to danske virksomheder<br />
Af Anette Wolthers<br />
A. Danfoss/Holip<br />
Ideen om at besøge Danfoss/Holip i Kina kom fra Lajla Heldt, som er TR på Danfoss på Al.<br />
Vi havde fået en aftale med Søren Lauridsen, som kom til i Kina i 2009 <strong>for</strong> at hjælpe organisationen<br />
med at vokse <strong>og</strong> lave nye produktions-set-up. Søren har erfaring fra mange år i Danfoss, hvor han<br />
har haft ansvar <strong>for</strong> produktion af frekvensom<strong>for</strong>mere <strong>og</strong> styring <strong>og</strong> udvikling af produktionen. Hans<br />
chef, Ye Meizhen (Jenny) kunne desværre ikke møde os, da hun var ud til et andet arrangement. Vi<br />
sendte vore varme hilsner <strong>og</strong> tak til hende <strong>for</strong>, at vi måtte komme.<br />
Danfoss har arbejdet 21 år i Kina <strong>og</strong> er til stede i 18 byer. Der er i alt 3.000 ansatte i hele Kina.. Den<br />
virksomhed, vi besøgte, er placeret i Poudong-området. (I dette område ligger der mange danske<br />
virksomheder, da der er en aktiv borgmester, der har gjort det attraktivt at lægge sin virksomhed<br />
der, bl.a. god pris <strong>for</strong> jord <strong>og</strong> byggeri.). Her ligger <strong>og</strong>så kinesiske fabrik, Holip, som de købte i<br />
2005. De arbejder på en sammensmeltning af Danfoss <strong>og</strong> Holip-produkter. Holip har tidligere kun<br />
produceret til det kinesiske hjemmemarked. Hele fabrikken i Poudong hedder nu Holip, der er<br />
100% Danfoss-ejet datterselskab, <strong>og</strong> de kunne fejre en milepæl i maj 2011 På det tidspunkt havde<br />
de produceret en million frekvensom<strong>for</strong>mere, <strong>og</strong> medarbejderne i Holip-fabrikken fejrede dagen<br />
med både begejstring <strong>og</strong> stolthed.<br />
”Det er et bemærkelsesværdigt godt resultat, <strong>og</strong> jeg er meget stolt af mit team. De har arbejdet<br />
hårdt <strong>for</strong> at leve op til kundernes ønsker i årenes løb”, siger S/C manager Ye Meizhen (Jenny).<br />
Ud over Danfoss frekvensom<strong>for</strong>mere fremstiller Holip fabrikken <strong>og</strong>så et stort antal Holip produkter.<br />
Sidste år producerede Holip mere end 500.000 frekvensom<strong>for</strong>mere, <strong>og</strong> herudover har de fremstillet<br />
kapslinger <strong>for</strong> Danfoss Solar Inverters.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 59
.<br />
Hele FLUKmk4 med Lajla <strong>og</strong> Søren i midten. Foto: PBJ<br />
”Der er flere produkter på vej, så der<strong>for</strong> <strong>for</strong>venter vi, at milepælen på ”to millioner” er inden <strong>for</strong><br />
rækkevidde,” siger Ye Meizhen.<br />
Nu er Holip på tre år blevet den største producent af frekvensom<strong>for</strong>mere i Kina. Man vil <strong>og</strong>så satse<br />
på solar-konvertere til solcelleenergi til netværksstrøm. Her er det største marked d<strong>og</strong> ikke Kina,<br />
men Tyskland. I det hele tage må man se, at markederne <strong>for</strong> Holip/Danfoss’ produkter ligger uden<br />
<strong>for</strong> Danmark, hvor<strong>for</strong> det giver mening at placere produktionen i nærheden af eller i de store<br />
markeder. Outsourcing til underleverandører er <strong>og</strong>så vigtig <strong>for</strong> at kunne skaffe ekstra kapacitet på<br />
hovedproduktionsstederne.<br />
En arbejder (blue collar) hos Holip/Danfoss i Proudon får ca. 1.300 Yan pr. måned – <strong>og</strong> incl.<br />
<strong>for</strong>skellige goder <strong>og</strong> ordninger. Der er i princippet ligeløn. Men vi kunne se, at der som i DK er en<br />
skarp kønsarbejdsdeling i produktionen: Kvindekolonner <strong>og</strong> mandekolonner. En funktionær får ca.<br />
det dobbelt. Holip/Danfoss har et godt ry, hørte vi på vandrørene. De er de bedst betalende i byen,<br />
<strong>og</strong> man giver betalt barselsorlov til kvinderne mm.<br />
Søren skulle efter vores møde køre 700 km til et arrangement <strong>for</strong> personalet, hvor Jenny allerede<br />
var. Det var et arrangement <strong>for</strong> funktionærerne <strong>og</strong> organiseret af deres fag<strong>for</strong>ening – en opgave,<br />
som de tager på sig som en velfærdsopgave.<br />
B. Cheminova China Ltd. <strong>og</strong> Laboratorium<br />
Besøget var kommet i stand på idé fra Gunnar Krarup Andersen, der arbejder som TR på<br />
Cheminova i Thyborøn.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 60
Her havde vi en aftale med R<strong>og</strong>er Ding, som er landechef <strong>for</strong> Kina <strong>og</strong> Karen Shen, som er den<br />
øverste administrative leder samt et par laboranter.<br />
Virksomheden ligger i Shanghai, men i to <strong>for</strong>skellige bygninger – ét sted <strong>for</strong> salgskontoret <strong>og</strong> et<br />
andet sted <strong>for</strong> laboratoriet.<br />
Folkene her er i meget tæt kontakt med moderorganisationen hjemme i Thyborøn, som de har<br />
besøgt flere gange <strong>og</strong> taler <strong>og</strong> skyper med flere gange i ugen. De føler en tæt sammenhørighed med<br />
den <strong>og</strong> har masser af fotos fra virksomheden ved Vesthavet hængende på væggen<br />
Deres opgaver at fremme salg af Cheminovas produkter til det kinesiske marked <strong>og</strong> <strong>for</strong>etage<br />
laboratoriekontrol af råstoffer <strong>og</strong> varepartier, så de er sikre på, at de indeholder, hvad de skal <strong>og</strong><br />
hvad der er aftalt.<br />
Begge funktioner er ganske små, <strong>og</strong> fungerer egentlig som en <strong>for</strong>læggelse <strong>og</strong> <strong>for</strong>længelse af<br />
moderorganisationen.<br />
Her <strong>for</strong>tæller R<strong>og</strong>er Ding, mr X, <strong>og</strong> Karen Shen står i baggrunden, Jan <strong>og</strong> Li. Foto: PBJ<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 61
7.Personlige portrætter af FLUKmk4’erne<br />
Anne-Marie (Rie) Lund<br />
Født 1960<br />
Arbejde: Faglig sekretær i<br />
3F-Slagelse gennem 7 år<br />
Tillidshverv: TR i afdelingen<br />
M<strong>og</strong>ens Thomsen<br />
Født 1965<br />
Arbejde: 3F-afd.<br />
Tillidshverv: SR, TR,<br />
bestyrelsesmedlem, afd.<br />
Opmåler<strong>for</strong>ening,<br />
Tagdækkernes Landsklub<br />
Uddannet som:<br />
Kontoruddannet, merkonom<br />
enkeltfag, regnskab<br />
Tidligere arbejdet som:<br />
Kontorassistent 8 år, ,<br />
jobkonsulent 2 år, kasserer <strong>og</strong><br />
kontorbestyrer hos SID, 15 år<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg fik<br />
et tilbud fra ledelsen. Jeg<br />
valgte et hold, hvor begge køn<br />
delt<strong>og</strong>, da man får et mere<br />
nuanceret syn, når begge køn<br />
er repræsenteret<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskole 9. klasse,<br />
Tagdækkeruddannelsen,<br />
opmåleruddannelsen/byg<br />
FLUKmk4<br />
Erhvevserfaring:<br />
30 år som tagdækker mm.<br />
Jeg søgte på FLUK, da vi her<br />
skulle arbejde med ligestilling.<br />
Det eneste rigtige er at have<br />
begge køn med <strong>for</strong> at få begge<br />
synspunkter med<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Mere fokus på tillidsvalgte <strong>og</strong><br />
den danske model<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Mere fokus på<br />
ledelsesværktøjer <strong>og</strong><br />
uddannelse<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
mænd <strong>og</strong> kvinder:<br />
Ligeløn <strong>for</strong> lige arbejde <strong>og</strong> job<br />
til den bedst kvalificerede<br />
Fremtidsdrømme: At der<br />
findes et job uden <strong>for</strong><br />
fagbevægelsen med mere<br />
ledelses/personaleansvar<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Det går op ad bakke. Vi skal ud<br />
af kontorerne <strong>og</strong> have de unge<br />
med. Vi skal vise, at vi er<br />
bedre end de ‘gule’<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Alle ledere skulle have et<br />
kursus/kørekort til at have<br />
ansatte<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Vi er alle lige – kvinder/mænd<br />
<strong>og</strong> sorte/hvide. Det har altid<br />
været mit syn på ligestilling<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Et godt helbred <strong>og</strong> gøre en<br />
<strong>for</strong>skel<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 62
Susanne Juul<br />
Født 1969<br />
Arbejde: Medarbejder på PBN<br />
Angictech<br />
Tillidshverv: TR,<br />
afdelingsbestyrelsesmedlem,<br />
næst<strong>for</strong>mand i Industriens<br />
branchebestyrelse (afdelingen),<br />
medlem af afdelingens<br />
ligestillingsudvalg<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskole 9. klasse,<br />
Slagter<br />
En lang række FIUuddannelser<br />
FLUKmk4<br />
Tidligere arbejdet på:<br />
Diverse slagterier <strong>og</strong> fabrikker<br />
Jeg søgte på FLUK: <strong>for</strong> at få<br />
en bred uddannelse inden <strong>for</strong><br />
ligestilling <strong>og</strong> ledelse<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Det er nødvendigt, at<br />
fagbevægelsen nu sadler om <strong>og</strong><br />
bliver mere nutidig; de gamle<br />
dyder er fine nok, men vi skal<br />
igang med nytænkning <strong>og</strong> være<br />
bevidste om, hvad<br />
medlemmerne søger<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Ledelse er en kombination af<br />
evner <strong>og</strong> uddannelse<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Jeg mener ikke, at der burde<br />
være <strong>for</strong>skel mellem mænd <strong>og</strong><br />
kvinder. Selv er jeg uddannet i<br />
et mandefag <strong>og</strong> har skullet leve<br />
op til større krav end mænd<br />
skulle. Det giver anledning til<br />
at grunde over, hvad der giver<br />
<strong>for</strong>skellene <strong>og</strong> få brudt dem<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 63<br />
ned<br />
Fremtidsdrømme:<br />
En tid hvor alle er lige, <strong>og</strong><br />
mænd <strong>og</strong> kvinder kan arbejde<br />
sammen – uden at det ene køn<br />
<strong>for</strong><strong>for</strong>deles frem <strong>for</strong> det andet
Leila Damkjær Pedersen<br />
Født 1960<br />
Arbejde: it-adm.koordinator,<br />
UCL<br />
Tillidshverv:<br />
TR, Næst<strong>for</strong>mand i HK/Stat/<br />
Midt <strong>og</strong> medlem af afd. Best.<br />
Uddannet som:<br />
Kontoruddannet, dele af<br />
merkonom- <strong>og</strong><br />
kommunomuddannelserne, itadministratoruddannelsen<br />
(netværksadministrator),<br />
diplomuddannelse projektledelse,<br />
TR-uddannelsen<br />
Tidligere arbejdet som:<br />
Kontorelev i et metal engros<br />
firma<br />
Kontorvikar<br />
Kontormedarbejder <strong>og</strong><br />
konstitueret leder i løn- <strong>og</strong><br />
personaleafd. <strong>og</strong> økonomiafd. På<br />
Svendborg Sygehus<br />
Studiesekretær <strong>og</strong> it-ansvarlig på<br />
sygeplejerske- <strong>og</strong><br />
radi<strong>og</strong>rafuddannelserne CVSU<br />
Jeg søgte på FLUK <strong>for</strong> at få<br />
mere fokus på ligestilling <strong>og</strong> lære<br />
n<strong>og</strong>et mere om ledelse, da jeg<br />
synes, at det er meget interessant<br />
at arbejde med ledelsesteorier <strong>og</strong><br />
udvikling af de enkelte personer<br />
på arbejdspladsen<br />
Læring:<br />
Jeg har fået n<strong>og</strong>le flere værktøjer<br />
til ledelse samt mere fokus på<br />
ligestilling – ikke kun i <strong>for</strong>hold til<br />
mænd/kvinder, men bredt i<br />
samfundet. Vi har haft gode<br />
drøftelser om globalisering <strong>og</strong><br />
dens betydning <strong>for</strong> DK<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Jeg tror, at vi skal tænke meget<br />
radikalt, hvis vi vil bevare<br />
fagbevægelsens tankegang i DK.<br />
Måske mere en modulopbygning<br />
à la Sygesikringen DK, hvor man<br />
kan <strong>for</strong>sikre sig til, hvad man<br />
ønsker af dækning. Jeg tror <strong>og</strong>så,<br />
at hele det politiske system<br />
trænger til nytænkning? Skal vi<br />
f.eks. kun have en samlet<br />
fag<strong>for</strong>ening med et hovedkontor,<br />
<strong>for</strong>synet med konsulenter rundt<br />
om i landet, der hver dækker et<br />
antal virksomheder?<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Ledelse er en vigtig<br />
arbejdsopgave, som mange ledere<br />
har som et venstrehåndsarbejde,<br />
da mange ledere er fyldt op med<br />
driftsopgaver. Der<strong>for</strong> oplever<br />
mange medarbejdere mangelende<br />
ledelse <strong>og</strong> får dårlig trivsel<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Mange gange har mænd det<br />
nemmere end kvinder ifht. bedre<br />
stillinger <strong>og</strong> løn. Hvornår har vi<br />
ligestilling? Fifty/fiftyrepræsentation<br />
i bestyrelser mm?<br />
Jeg er en fag<strong>for</strong>ening med flest<br />
kvindelige medlemmer <strong>og</strong><br />
kolleger <strong>og</strong> plads til dem på<br />
arbejdspladsen. Men alligevel<br />
viser lønstatistikken, at mændene<br />
får mest i løn. Der er <strong>for</strong>skel på<br />
lønniveauerne i ‘kvindejobs’ <strong>og</strong><br />
‘mandejobs’<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Måske n<strong>og</strong>et med ledelse, men<br />
ikke hvad <strong>og</strong> hvor som helst. Jeg<br />
vil gerne have et fuldtidslederjob,<br />
hvor jeg kan opbygge en<br />
velfungerende arbejdsplads med<br />
fokus på kommunikation <strong>og</strong><br />
trivsel. Ellers vil jeg finde<br />
ud<strong>for</strong>dringer på min nuværende<br />
arbejdsplads – bl.a. ved at blive<br />
proceskonsulent i <strong>for</strong>bindelse<br />
med, at vi skal se på<br />
arbejdsprocesser <strong>og</strong> så vil jeg<br />
uddannes som stresscoach<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 64
Claus Eskesen<br />
Født 1971<br />
Arbejde: Konsulent i 3F<br />
Tillidshverv: Formand <strong>for</strong> en<br />
række udviklingsudvalg under<br />
industriens uddannelser<br />
Medlem af Industriens<br />
uddannelser<br />
Uddannet som:<br />
Cand. Scient. Soc.<br />
Erhvervserfaring:<br />
Undervisningsministeriet<br />
UNI-C<br />
SID/3F<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne<br />
ville prøve kræfter med ledelse. Jeg<br />
kunne godt tænke mig at finde ud af,<br />
om ledelse i perspektivet<br />
‘personaledelse’ kunne være n<strong>og</strong>et <strong>for</strong><br />
mig<br />
Læring:<br />
Jeg har lært rigtig meget af <strong>for</strong>løbet <strong>og</strong><br />
rigtig meget om mig selv. Dels <strong>for</strong>di<br />
undervisningsindholdet har sat tanker<br />
igang, men <strong>og</strong>så <strong>for</strong>di selve kurset har<br />
givet et frirum, som jeg kun sjældent<br />
finder tid <strong>og</strong> plads til i mit daglige<br />
arbejde <strong>og</strong> dagligdag. Jeg har lært, at<br />
3F er et kæmpe<strong>for</strong>bund, <strong>og</strong> at det<br />
selvfølgelig er meget større end<br />
<strong>for</strong>bundet. Jeg har lært mange at<br />
kende <strong>og</strong> dannet venskaber med TR<br />
<strong>og</strong> afdelingsfolk<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Skal bygge på moderne<br />
solidaritet, nye<br />
samfunds<strong>for</strong>hold. Økonomisk<br />
understøttende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger, <strong>og</strong> en<br />
generation, vi ikke har set<br />
endnu<br />
Mit syn på ledelse idag:<br />
Ledelse er i langt højere grad<br />
en profession end jeg tror, at<br />
mange ledere egentlig er klar<br />
over. Det kræver meget mere<br />
end at <strong>for</strong>dele opgaver <strong>og</strong><br />
arbejde. Jeg kunne stadig godt<br />
tænke mig engang at prøve at<br />
have egentlig ledelse. Selv om<br />
jeg nu har læst <strong>og</strong> bearbejdet<br />
en række værktøjer, er jeg fuld<br />
af ærefrygt<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Har ikke ændret sig. Har aldrig<br />
tvivlet på den, men kun<br />
<strong>for</strong>undret mig over, at<br />
magt/penge skulle være af en<br />
sådan karakter, at den <strong>for</strong> alt i<br />
verden skal være ligestillet.<br />
Verden har så mange andre<br />
værdier, <strong>og</strong> det kan kun være<br />
mandlig dominans, der i den<br />
grad har fremhævet magt <strong>og</strong><br />
penge som prestigefyldte<br />
værdier. Jeg anerkender<br />
imidlertid <strong>og</strong>så, at hvis disse<br />
værdier er så attråværdige, som<br />
det lader til. Ja, så er der ikke i<br />
dag kønsmæssig ligestilling i<br />
adgangen til disse værdier.<br />
Hvis vi synes, at de er de<br />
højeste værder, så må kvinder<br />
selvfølgelig have samme<br />
adkomst.<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Professionel fodboldspiller...<br />
nej, jeg ved det ikke. Jeg er<br />
virkelig glad <strong>for</strong> mit arbejde <strong>og</strong><br />
ønsker kun at blive ved med at<br />
have et godt arbejdsliv<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 65
Heidi Jensen<br />
Født 1971<br />
Arbejde: Struers<br />
Tillidshverv: TR,<br />
bestyrelsesmedlem 3F Storkbh.<br />
Bestyrelsesmedlem Industriens<br />
Pensionssikring<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskolen 9. klasse<br />
Udlært maskinarbejder<br />
G1-G5 fagbevægelsens<br />
grunduddannelse<br />
Akademimerkonfaget, Ledelse i<br />
praksis<br />
FLUKmk4<br />
Erhvervserfaring:<br />
Lærling hos Allers Press<br />
Noco/Thiele<br />
Struers<br />
Jeg søgte på FLUK, <strong>for</strong>di jeg<br />
gerne ville udvikle mig selv <strong>og</strong> få<br />
n<strong>og</strong>le ud<strong>for</strong>dringer, som jeg ved,<br />
at jeg har svært ved – <strong>og</strong> jeg blev<br />
op<strong>for</strong>dret til at søge ind på FLUK.<br />
Jeg kunne ikke <strong>for</strong>estille mig at<br />
være på et hold med kun kvinder,<br />
begge køn har bidraget her – <strong>og</strong><br />
det er godt at høre tingene fra to<br />
sider.<br />
Læring:<br />
Det har været utroligt lærerigt, <strong>og</strong><br />
jeg har udviklet mig utroligt<br />
meget, både fagligt <strong>og</strong> mentalt.<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Den er svær! Jeg håber, atfolk får<br />
øjnene op <strong>for</strong>, hvor vigtigt det er,<br />
at vi står sammen. Uden det bliver<br />
der ikke n<strong>og</strong>en god fremtid <strong>for</strong><br />
fagbevægelsen. Vi skal måske<br />
tænke op, at vi har mange svage i<br />
vores <strong>for</strong>bund, men vi har <strong>og</strong>så<br />
stærke – hvordan beholder vi<br />
dem? De skal jo være med til at<br />
passe på de svage, ellers smuldrer<br />
det.<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Det har nok ikke ændret sig så<br />
meget, men jeg er bevidst om,<br />
hvad det er <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le ledere, jeg<br />
står over <strong>for</strong> i dag. Herud fra ved<br />
jeg, hvordan jeg tackler<br />
situationen/personen på.<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
«Kvindekamp», «rødstrømper»,<br />
«kvinderettigheder». Det har<br />
været kvindernes territorium. Vi<br />
har måttet kæmpe os til<br />
ejendomsret, valgret <strong>og</strong> retten til<br />
uddannelse. Men <strong>og</strong>så i dag<br />
debatteres ligestilling med fokus<br />
på kvinder. Særligt drøftes<br />
kvinders placering i bestyrelser <strong>og</strong><br />
lederstillinger. Ligeledes<br />
diskuteres ligeløn <strong>og</strong> mænds<br />
deltagelse i børneopdragelsen – fx<br />
i <strong>for</strong>bindelse m. Barselsorlov. Vi<br />
er der ikke endnu. Jeg synes bare<br />
ikke om den måder, vi bliver båret<br />
frem på. Det skal ikke hedde:<br />
‘Deter vores ret, <strong>for</strong>di vi er<br />
kvinder’. Det skal hedde: ‘Det er<br />
vores ret, <strong>for</strong>di vi er dygtige’.<br />
Fremtidsdrømme:<br />
At vi har et godt <strong>og</strong> sundt<br />
arbejdsmarked, at arbejdspladsern<br />
<strong>for</strong>bliver i DK, <strong>og</strong> at vi kæmper<br />
<strong>for</strong> den danske model<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 66
Anders Mortensen<br />
Født 1975<br />
Arbejde: Faglig sekretær i 3Fafd.<br />
Tillidshverv:<br />
Formand <strong>for</strong> 3FU-Region<br />
Sjælland<br />
Afdelingsbestyrelsesmedlem<br />
LUU-medlem<br />
Gunnar Krarup Andersen<br />
Født 1965<br />
Arbejde: Cheminova<br />
Tillidshverv: Fælles TR,<br />
næst<strong>for</strong>mand SU, I bestyrelsen <strong>for</strong><br />
Brancheudvalg Proces<br />
Uddannet som:<br />
Bachelor i historie<br />
Kurser i fagbevægelsen<br />
Erhvervserfaring:<br />
Ufaglært industriarbejder<br />
graver<br />
Jeg søgte på FLUK <strong>for</strong> at få<br />
ledelsesværktøjer. Der manglede<br />
deltagere fra flere <strong>for</strong>bund – <strong>og</strong><br />
specielt n<strong>og</strong>le fra mindre <strong>for</strong>bund.<br />
De har måske en anden indgang<br />
til problemerne – lige som mænds<br />
<strong>og</strong> kvinders tilgang er <strong>for</strong>skellig<br />
Læring:<br />
Jeg har fået indblik i ledelse, <strong>og</strong><br />
hvordan man kan guide <strong>og</strong> vejlede<br />
medarbejdere<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskole<br />
Kurser i fagbevægelsen<br />
FLUKmk4<br />
Erhvervserfaring:<br />
Fiskeindustrien<br />
Fabrik<br />
Jeg søgte på FLUK <strong>for</strong> at lære<br />
n<strong>og</strong>et om ledelse – <strong>og</strong> det var et<br />
hold <strong>for</strong> begge køn<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Mere synlige <strong>og</strong> nærværende i<br />
medlemmernes arbejdsdag <strong>og</strong><br />
hverdag, Skabe en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong><br />
vigtigheden af solidaritet<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Det er blevet mere nuanceret. Jeg<br />
har fået redskaber til at læse<br />
ledere.<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Det er vigtigt at skabe lige<br />
muligheder. At bruge <strong>for</strong>skellene<br />
– ikke at udligne <strong>for</strong>skellene<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Ledelsesposter i fagbevægelsen<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Større <strong>for</strong>bund<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
At der mangler meget<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Mange<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 67
Kirsten Corell<br />
Født 1957<br />
Arbejde: PostNord<br />
Tillidshverv: TR<br />
Jan Mathisen<br />
Født 1952<br />
Tillidshverv: Næst<strong>for</strong>mand 3F<br />
Hotel <strong>og</strong> Restauration<br />
Storkøbenhavn<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskolens 10. klasse<br />
Erhvervserfaring:<br />
Butik, kontor, rengøring,<br />
lagerarbejde, haft egen <strong>for</strong>retning<br />
Nu postarbejde med omdeling af<br />
post <strong>og</strong> pakker<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg<br />
havde hørt rigtig meget fra en<br />
tidligere deltager <strong>og</strong> kunne godt<br />
lide konceptet med en uddannelse<br />
over to år, så man har tid til<br />
<strong>for</strong>dybelse. Samtidig passede det<br />
godt til den situation, jeg arbejder<br />
i – med <strong>for</strong>skellige<br />
ledelses<strong>for</strong>mer. I <strong>for</strong>hold til<br />
ligestilling <strong>for</strong>ventede jeg at få en<br />
viden, der kunne bruges i vores<br />
ligestillingsudvalg i 3F<br />
lokalafdelingen. Det er kun<br />
positivt, at begge køn er<br />
repræsenteret på en uddannelse,<br />
der handler om ledelse <strong>og</strong><br />
ligestilling. Det er jo bevist, at<br />
mænd <strong>og</strong> kvinder ikke tænker ens.<br />
På den måde får man alle vinkler<br />
på.<br />
Læring:<br />
De <strong>for</strong>skellige ledelsesteorier er et<br />
godt værktøj til større <strong>for</strong>ståelse i<br />
bl.a. SU<br />
Uddannet som:<br />
Faglige, arbejdsretlige <strong>og</strong><br />
ledelseskurser<br />
Erhvervserfaring:<br />
Industri <strong>og</strong> fagbevægelse<br />
Jeg søgte på FLUK <strong>for</strong> at lære<br />
mere om ledelse <strong>og</strong><br />
erfaringsudveksle om ledelse i<br />
fag<strong>for</strong>ening<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Tunnelen er lang, men ved<br />
sammenhold <strong>og</strong> hårdt arbejde er<br />
jeg sikker på, at vi nok skal se<br />
lyset <strong>og</strong> finde det rette spor<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Det er tydeligt, at der er sket en<br />
udvikling på dette punkt, <strong>og</strong> ade<br />
ledere, der er i dag, har fået en<br />
uddannelse.<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Godt, at der er kommet fokus på<br />
ligestilling, Men det er <strong>og</strong>så<br />
vigtigt at drøfte, om det altid skal<br />
være en vigtig faktor<br />
Fremtidsdrømme:<br />
At fagbevægelsen stadig er en del<br />
af det danske arbejdsmarked i<br />
mange år endnu, så alle har<br />
ordentlige arbejds<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> løn,<br />
uanset køn <strong>og</strong> nationalitet<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Gi’ fagbevægelsen tilbage til<br />
medlemmerne <strong>og</strong> brug<br />
ressourcerne på at genopbygge<br />
den faglige styrke ude på<br />
arbejdspladserne <strong>og</strong> styrke den<br />
danske model<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Dynamisk, udviklende,<br />
involverende<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Nej til diskrimination <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>domme pga. køn, etnisk<br />
baggrund, religion eller sexuel<br />
baggrund<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Socialisme<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 68
Jesper Nielsen<br />
Født 1978<br />
Arbejde: Faglig sekretær 3F<br />
Thy/Mors<br />
Tillidshverv:<br />
Tidl. TR PostDanmark ,<br />
Holstebro<br />
Ungdoms<strong>for</strong>mand 3F Ungdom<br />
Midt<br />
Ansat som ungdomskonsulent i<br />
3F<br />
Uddannet som:<br />
Gymnasium<br />
Erhvervserfaring:<br />
Har arbejdet siden 14 års alderen<br />
ved siden af skolen. Portner i<br />
Føtex, Jensens Bøfhus, hvor jeg<br />
blev faglig vakt<br />
Postbud<br />
Jobcenter Thisted<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg<br />
mener generelt, at fagbevægelsens<br />
ledere skal kende til<br />
ledelsesteorier <strong>og</strong> skal kunne<br />
omsætte dem til praksis. Hvis jeg<br />
selv bliver leder af en fag<strong>for</strong>ening,<br />
skal jeg være <strong>for</strong>beredt på dette.<br />
Selvfølgelig skal det være et hold<br />
med mænd <strong>og</strong> kvinder, vi<br />
supplerer jo hinanden!<br />
Læring:<br />
Jeg har fået teorierne ind under<br />
huden, specielt <strong>for</strong>di vi skulle til<br />
eksamen. Det gjorde – <strong>for</strong> mig i<br />
hvert fald – at b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> de teorier,<br />
jeg havde med i min<br />
eksamensopgave, blev<br />
gennemlæst gang på gang. Hvis<br />
ikke jeg skulle eksamineres, ville<br />
jeg ALDRIG have gået så meget i<br />
dybden<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Jeg ønsker, at fagbevægelsen<br />
vokser sig stor <strong>og</strong> stærk – <strong>og</strong> det<br />
vil jeg gerne være med til<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Vi skal være i stand til at lytte<br />
mere til medlemmernes behov, i<br />
stedet <strong>for</strong> at have svarene på<br />
<strong>for</strong>hånd. Hvis ikke vi finder en<br />
model <strong>for</strong> ‘betalt’ fag<strong>for</strong>ening,<br />
som alle lønmodtagere – gul eller<br />
ikke-gul – betaler til, er jeg meget<br />
bange <strong>for</strong>, at fagbevægelsens<br />
nedtur vil pågå i mange år frem.<br />
De nuværende ledelser i de lokale<br />
fag<strong>for</strong>eninger – <strong>og</strong> det er her, det<br />
efter min opfattelse går galt – gør<br />
ikke n<strong>og</strong>et ved det-<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Ledelse indgår på mange planer,<br />
ikke kun mellem chef/ansat. Der<br />
findes ledere af <strong>for</strong>løb – ex.<br />
medlemsgrupper <strong>og</strong> projekter.<br />
<strong>Fagbevægelsens</strong> ledere skal have<br />
mere fokus på resultater, <strong>og</strong> det,<br />
der beviseligt virker. De skal være<br />
bedre til at inddrage<br />
medarbejderne i de lokale<br />
fag<strong>for</strong>eninger <strong>og</strong> have fokus på<br />
det lokale. Det er jo her, de er<br />
valgt <strong>og</strong> skal få det til at fungere<br />
så godt som muligt.<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Jeg synes desværre tit, at debatten<br />
kører n<strong>og</strong>et af sporet, når der<br />
snakkes ligestilling. Der er en<br />
løn<strong>for</strong>skel på mænds <strong>og</strong> kvinders<br />
løn på 18%, men det er grupperne<br />
som helhed. Der er ikke<br />
nødvendigvis løn<strong>for</strong>skel ifht.<br />
‘samme arbejde’. Jeg tror, at man<br />
i denne diskussion skal have<br />
meget fokus på, hvor<br />
løndannelsen finder sted. Det er jo<br />
ikke Christiansborg, men gennem<br />
overenskomsterne <strong>og</strong> tildels gn.<br />
lokale løn<strong>for</strong>handlinger. Hvis<br />
løn<strong>for</strong>skellene skal væk, skal det<br />
ske med respekt <strong>for</strong> den danske<br />
model – <strong>og</strong>så i retorikken. Jeg<br />
synes, at man skal sætte mere<br />
fokus på flere kvinder på<br />
lederposter <strong>og</strong> i bestyrelser.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 69
Carsten Andersen<br />
Født 1969<br />
Tillidshverv:<br />
Gruppe<strong>for</strong>mand 3F Skagerak<br />
(industri <strong>og</strong> privat service)<br />
Medlem af afdelingsbestyrelsen<br />
Diverse udvalg (Ungdom, Hus,<br />
økonomi o.l.)<br />
Kongresvalgt til<br />
Konsumfiskeindustriens<br />
<strong>for</strong>handlingsudvalg<br />
Kongresvalgt til Industriens<br />
overenskomstudvalg<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskolens afgangseksamen<br />
EFG Basisår<br />
Ledelse i praksis<br />
Lang række FIU-kurser<br />
Erhvervserfaring:<br />
Ungarbejder i træindustrien<br />
Tromlefører i asfaltindustrien<br />
Kranfører <strong>og</strong> TR i glasindustrien<br />
Faglig sekretær SID Hjørring<br />
Gruppe<strong>for</strong>mand 3F Skagerak<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg havde<br />
planer om en lederstilling, <strong>og</strong> en<br />
uddannelse i ledelse ville der<strong>for</strong><br />
være nødvendig<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Fagbevægelsen står over <strong>for</strong> de<br />
største ud<strong>for</strong>dringer i dens over<br />
100 årige levetid. Den danske<br />
model er kraftigt presset, <strong>og</strong> der<br />
synes ikke at være den <strong>for</strong>nødne<br />
opbakning til etablerede<br />
fagbevægelse til at kæmpe <strong>for</strong> den<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Det er en lidt br<strong>og</strong>et flok, der er<br />
ledere i DK. Men generelt må<br />
man sige, at der ikke bliver lagt<br />
nok vægt på lederuddannelser.<br />
Der<strong>for</strong> er der rigtig mange ledere,<br />
der ikke er klædt på til opgaven<br />
‘ledelse’<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd i dag:<br />
Jeg hader ulighed pga. køn. Jeg<br />
mener, at ingen skal <strong>for</strong><strong>for</strong>deles<br />
alene af hensyn til kønnet. Vi er<br />
kommet langt i DK med<br />
ligestilling, men desværre <strong>og</strong>så<br />
langt fra målet<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Der holder jeg lige kortene lidt<br />
ind til kroppen <br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 70
Lajla Heldt<br />
Arbejde: Medarbejder på<br />
Danfoss<br />
Tillidshverv: TR, i bestyrelsen<br />
<strong>for</strong> 3F’s Industrigruppe,<br />
Elektronikudvalget <strong>for</strong> Region<br />
Syd. Ligebehandlingsudvalget i<br />
3F Aabenraa, AOF’s bestyrelse,<br />
Hjælpekassen Danfoss’ bestyrelse<br />
Formand <strong>for</strong> 3F klubben på<br />
Danfoss Drives<br />
Tonny Schwartz<br />
Født 1956<br />
Arbejder: I et firma, der<br />
fremstiller ekspansionsbælge <strong>og</strong><br />
tagpap<br />
Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem<br />
3F Kongeåaaen <strong>og</strong> tidl. SIDVejen<br />
Uddannet som:<br />
Deltaget i mange faglige kurser<br />
gennem årene, da jeg synes, at<br />
uddannelse er vigtigt<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg læste<br />
indholdet i uddannelsen <strong>og</strong> hørte<br />
fra mange, der havde deltaget i<br />
uddannelsen, at der var meget,<br />
som jeg kunne lære, <strong>og</strong> som jeg<br />
kunne bruge i min hverdag. Og<br />
det viser sig <strong>og</strong>så, at jeg er blevet<br />
mere bevidst om de <strong>for</strong>skellige<br />
ledelsesmåder at håndtere de<br />
daglige opgaver på. Jeg mener, at<br />
udbyttet af en sådan uddannelse er<br />
meget bedre, når det er et blandet<br />
hold med mænd <strong>og</strong> kvinder. Det<br />
giver mange gode diskussioner på<br />
en lidt anden måde, end når der<br />
kun er ét køn.<br />
Uddannet som:<br />
FLUK<br />
Erhvervserfaring: Arbejdet med<br />
ekspansionsbælge <strong>og</strong> tagpap<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne<br />
ville vide mere om, hvor<strong>for</strong> ledere<br />
indimellem reagerer, som de gør –<br />
<strong>og</strong> så debatten om ligestilling. Et<br />
hold med både mænd <strong>og</strong> kvinder,<br />
da det giver en bredere debat <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>ståelse<br />
Fremtidsdrømme: Vigtigt ikke<br />
kun at drømme, men <strong>og</strong>så<br />
koncentrere sig om at leve i nuet.<br />
Det er vigtigt, at vi behandler<br />
hinanden godt, med respekt <strong>og</strong><br />
tænker på, at en fremmed blot er<br />
en ven, som du ikke har mødt<br />
endnu<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Personligt synes jeg ikke, at der<br />
altid behøver at være ligestilling –<br />
jeg kan godt lide, at mænd viser<br />
omsorg ved at åbne døren, hjælpe<br />
med den tunge kuffert osv. Men<br />
når det gælder løn, så skal<br />
kønnene have ens betaling <strong>for</strong> det<br />
samme arbejde<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Jeg håber at få mulighed <strong>for</strong> at<br />
deltage i flere faglige kurser i<br />
fremtiden <strong>og</strong> møde andre TR, som<br />
vil være med til at bevare den<br />
danske model <strong>og</strong> kæmpe <strong>for</strong> vores<br />
medlemsrettigeder. Sammehold<br />
gør stærk!<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Det bliver op ad bakke, hvis vi<br />
ikke <strong>for</strong>mår at få fat i de unge <strong>og</strong><br />
får dem til at <strong>for</strong>stå<br />
nødvendigheden af en stærk<br />
fagbevægelse<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Meget bundliniefikseret, der er<br />
ikke plads til de svage i<br />
samfundet. Man kune ønske sig<br />
mere socialt ansvar fra<br />
virksomhedernes side<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Der er på mange arbejdspladser<br />
en lang vej endnu, inden der er<br />
ligeløn <strong>og</strong> ligestilling mellem<br />
mænd <strong>og</strong> kvinder. Det er ikke<br />
rimelig, at vi ikke er kommet<br />
videre<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 71
Ronny Iversen<br />
Født 1964<br />
Arbejde: Faglig konsulent 3F<br />
Nordøstsjælland<br />
Tillidshverv: Tidl. En lang række<br />
faglige poster i SID, startende<br />
med ungdomsarbejde, medlem af<br />
et regionalt arbejdsmarkedsråd ,<br />
TR/SR, udvalgsmedlem,<br />
bestyrelsesmedlem<br />
Er uddannet som:<br />
Folkeskolens udvidede<br />
afgangsprøve<br />
ËFG Handel <strong>og</strong> kontor, diverse<br />
AMU- <strong>og</strong> FIU-kurser<br />
Erhvervserfaring:<br />
Landbrugsmedhjælper,<br />
teglværksungarbejder,<br />
rengøringsassistent,<br />
fabriksarbejder, Akassemedarbejder,<br />
faglig sekretær<br />
<strong>og</strong> næst<strong>for</strong>mand<br />
Jeg søgte på FLUK <strong>for</strong> at få flere<br />
kompetencer i hverdagen på det<br />
teoretiske plan samt redskaber til<br />
at brande igennem <strong>og</strong> skabe<br />
engagemet. Samtidig var det <strong>og</strong>så<br />
et mål <strong>for</strong> mig på det personlige<br />
plan at få papir på min viden, <strong>og</strong>så<br />
at der var mulighed fr at afprøve<br />
den ved at gå til eksamen. Min<br />
afdeling mangler <strong>og</strong>så viden om<br />
ligestillingsområdet.<br />
Læring:<br />
Det har været lærerigt med at få<br />
teori, <strong>og</strong> jeg er ikke i tvivl om, at<br />
det har givet mig et personligt løft<br />
i denne spændende proces. At<br />
læse teorierne har været en tung<br />
<strong>og</strong> sej opgave, da jeg ud over<br />
grundb<strong>og</strong>en i ledelse i praksis<br />
<strong>og</strong>så har købt <strong>og</strong> læst en lang<br />
række andre bøger om ledelse,<br />
kommunikation <strong>og</strong> organisation.<br />
At lære i en meget hektisk<br />
hverdag har været en stor<br />
ud<strong>for</strong>dring, da min ledelse ikke<br />
har udvist engagement i<br />
uddannelsen<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Krystalkugle ønskes. Jeg vil<br />
indrømme at på baggrund af min<br />
erfaring, tror jeg ikke på, at LOfagbevægelsen<br />
kan erobre vores<br />
position i samfundet. Jeg tror, at<br />
fagbevægelsen har en fremtid,<br />
d<strong>og</strong> vil vores indflydelse som<br />
samfundsbærende bevægelse<br />
blive på et langt mindre niveau.<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Mit syn på ledelse i en faglig<br />
organisation har ikke ændret sig<br />
med denne uddannelse. Jeg har<br />
d<strong>og</strong> fået en teoretisk viden, der<br />
sætter ord på n<strong>og</strong>le af de<br />
problemstillinger, vi bokser med i<br />
hverdagen. Lederne omkring mig<br />
kæmper mod uret, men man er<br />
ikke enige om vejen, man skal gå<br />
<strong>og</strong> træffer ikke de nødvendige<br />
beslutninger<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Min opfattelse er, at ulighed i alle<br />
sammenhænge mellem mennesker<br />
skaber utryghed <strong>og</strong> frygt. Jeg<br />
ønsker et samfund, hvor de<br />
stærkeste skal tage hånd om de<br />
svage <strong>og</strong> lige muligheder <strong>for</strong> alle<br />
Fremtidsdrømme: Frihed, lighed<br />
<strong>og</strong> broderskab er stadigvæk<br />
gældende <strong>for</strong> min hverdag<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 72
Bill Søndergaard<br />
Født 1952<br />
Tillidshverv:<br />
Organisationssekretær, TR,<br />
kongresdelegeret mm.,<br />
næst<strong>for</strong>mand i LBR/Albertslund<br />
Er uddannet som:<br />
Mag. Scient.Soc.<br />
Erhvervserfaring:<br />
Holmegaard Kommune<br />
Arbejdsmarkedsnævnssekretariatet<br />
Nykøbing Falster<br />
Det offentlige aftalenævn <strong>for</strong><br />
Grønland (DOA)<br />
3F<br />
Jeg søgte på FLUK, da det hele<br />
tiden er vigtigt at lære <strong>og</strong> udvikle<br />
sig. ‘ Hvis man tror, at ma ner<br />
færdiguddannet, så er man mere<br />
færdig end uddannet’. Ligestilling<br />
er en sag <strong>for</strong> alle. For n<strong>og</strong>le er det<br />
godt, at kønnene er adskilt i<br />
<strong>for</strong>bindelse med drøftelse af visse<br />
problemstillinger. For andre ligger<br />
der en styrke i en blanding af<br />
mænd <strong>og</strong> kvinder. Det er godt, at<br />
der er ret til at vælge. FLUK <strong>for</strong><br />
mænd?<br />
Læring: En proces, der vil vare<br />
hele livet <strong>og</strong> lidt til.<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Jeg tror, at der vil dannes ét stort<br />
<strong>for</strong>bund <strong>og</strong> LO vil ophøre med at<br />
eksistere<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Det samme syn som tidligere, at<br />
der findes gode <strong>og</strong> dårlige ledere<br />
– <strong>og</strong> gode <strong>og</strong> dårlige<br />
ledelses<strong>for</strong>mer. Man kan nok lære<br />
at lede, men alligevel ikke blive<br />
en god leder. De 6 ugers<br />
lederudddannelse under<br />
FLUKmk4 – over en to-årig<br />
periode har styrket mine<br />
kompetencer i <strong>for</strong>ståelse af ledere<br />
Det giver styrke i <strong>for</strong>bindelse med<br />
<strong>for</strong>handling med ledere <strong>og</strong> de<br />
allestedsnærværende HRafdelinger<br />
på virksomhederne<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Har ikke ændret sig ifbm. med<br />
deltagelse i FLUK-<strong>for</strong>løbet. Alle<br />
– uanset køn, race, hudfarve<br />
(<strong>for</strong>skelsbehandlingsloven) skal<br />
have samme muligheder. For at<br />
give folk de samme muligheder,<br />
skal man efter min mening<br />
behandle folk <strong>for</strong>skelligt<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Er utrolig glad <strong>for</strong> mit nuværende<br />
arbejde som<br />
organisationssekretær/faglig<br />
medarbejder i 3F, Vestegnen,<br />
hvor jeg håber at kunne være en<br />
del år endnu.<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 73
Karin Ubbesen<br />
Født 1962<br />
Arbejde: Oticon<br />
Tillidshverv: 3F TR<br />
Uddanet som:<br />
Folkeskole 9. klasse <strong>og</strong> 10. klasse<br />
på VUC samt FIU-kurser<br />
Erhvervserfaring:<br />
Kro, restaurant, butik, syfabrik<br />
samt Oticon<br />
Jeg søgte på FLUK, <strong>for</strong>di der<br />
sker så store <strong>for</strong>andringer i vores<br />
hverdag, så jeg havde lyst til at<br />
komme lidt bag om de<br />
beslutninger, der bliver taget, at<br />
lære teorierne, så man kan gå ind i<br />
diskussionen på en mere<br />
ligeværdig måde. Det synes jeg er<br />
lykkedes rimelig godt. Ledelsen<br />
lytter mere til os, når der er n<strong>og</strong>et<br />
baggrundsviden. Det er godt med<br />
blandede hold – ellers går der <strong>for</strong><br />
meget mandehørm <strong>og</strong> hønsestrik i<br />
det<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Fagbevægelsen har i den grad<br />
brug <strong>for</strong> <strong>for</strong>nyelse, det kan godt<br />
være, at der bare skal være ét stort<br />
<strong>for</strong>bund<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Der skal ledelse til, men man kan<br />
godt se, hvem af lederne, der kan<br />
håndtere magten<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd:<br />
Der skal altid arbejdes på<br />
ligestilling; jeg mener, at vi er<br />
nået langt<br />
Fremtidsdrømme:<br />
Hvis jeg ikke skal være TR, så<br />
kunne jeg godt tænke mig n<strong>og</strong>et<br />
konsulentarbejde af en slags –<br />
n<strong>og</strong>et med at hjælpe <strong>og</strong> vejlede<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 74
Peter Basse Jensen<br />
Født 1967<br />
Arbejde: Faglig sekretær i Dansk<br />
Metal, Holbæk<br />
Tidligere tillidshverv:<br />
SID Ungdom <strong>og</strong> Best.medlem<br />
SID Helsingør, TR på Løgstrup<br />
Steel A/S, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> lokalt<br />
uddannelsesudvalg<br />
Erhvervsakademiet,<br />
Nordjsjælland (AMU) samt<br />
medlem af <strong>for</strong>skellige udvalg i<br />
afd. <strong>og</strong> <strong>for</strong>bund 1990-2011<br />
Uddannet som:<br />
Folkeskole, HF.<br />
<strong>Fagbevægelsens</strong> grunduddannelse<br />
G1-4. organisationsuddannelse<br />
01-3, arbejdsret <strong>og</strong> en række FIUkurser<br />
Erhvervserfaring:<br />
Industriarbejder Højbjerg<br />
Maskinfabrik,<br />
Servicearbejder på HH-færgerne<br />
Industriarbejder Sandvik <strong>og</strong><br />
Løgstrup<br />
Jeg søgte på FLUK, da jeg havde<br />
en vision om at blive<br />
organisationssekretær i 3F<br />
Nordøstsjælland. I den <strong>for</strong>bindelse<br />
så jeg FLUK-uddannelsen som en<br />
fantastisk mulighed <strong>for</strong> at lære om<br />
ledelse, ligestilling ,personlig<br />
udvikling <strong>og</strong> stå bedre rustet til<br />
opgaven. Jeg blev ikke valgt. Det<br />
er en stor <strong>for</strong>del, at begge køn har<br />
været repræsenteret på<br />
uddannelsen. Det har været<br />
interessant at diskutere <strong>for</strong>skellige<br />
aspekter med aktive tillidsfolk af<br />
begge køn<br />
Læring:<br />
Jeg har fået meget ud af<br />
<strong>for</strong>skellige de oplæg, opgaver <strong>og</strong><br />
diskussioner, som vi har haft<br />
gennem hele uddannelsen. Til<br />
tider har der været rigtig mange<br />
bolde i luften, hvilket kan virke<br />
n<strong>og</strong>et <strong>for</strong>virrende, indtil<br />
‘brikkerne’ falder på plads. Jeg<br />
har især fået rigtig meget ud af<br />
vores MBTI-personanalyse. Der<br />
er stof til personlig udvikling i<br />
mange år fremover, <strong>og</strong> det<br />
kendskab, jeg har fået til mig selv<br />
<strong>og</strong> andre, kan bruges i mange<br />
<strong>for</strong>skellige situationer fremover.<br />
Fremtidens fagbevægelse:<br />
Står over <strong>for</strong> kæmpe ud<strong>for</strong>dringer:<br />
medlemmerne vender os ryggen,<br />
<strong>og</strong> vi er ikke attraktive <strong>for</strong> de<br />
unge. Der<strong>for</strong> tilbage til rødderne,<br />
hvor vi skal møde medlemmer <strong>og</strong><br />
potentielle medlemmer på<br />
arbejdspladserne. Den personlige<br />
kontakt skal opprioriteres. Også<br />
på skoler <strong>og</strong> steder, hvor de unge<br />
er. Vigtigt at diskutere, hvor vi vil<br />
hen – sætte mål <strong>og</strong> se på vore<br />
arbejdsmetoder.<br />
Mit syn på ledelse i dag:<br />
Jeg har på FLUK fået en masse<br />
værktøjer både til at analysere<br />
ledelse <strong>og</strong> til praktisk brug – <strong>og</strong><br />
ikke mindst en <strong>for</strong>bedret evne til<br />
at kommunikere med <strong>for</strong>skellige<br />
typer ledere<br />
Mit syn på ligestilling mellem<br />
kvinder <strong>og</strong> mænd<br />
Det er stadigt vigtigt at diskutere<br />
ligestilling på alle niveauer. Vi<br />
glemmer tit at bruge hinandnens<br />
styrker. Vi er <strong>for</strong> dårlige til at<br />
definere, hvad vi mener med<br />
ligestilling – er det løn, fair<br />
repræsentation – eller behandle<br />
hinanden med samme respekt<br />
Fremtidsdrømme:<br />
At vi har et samfund, hvor der er<br />
brug <strong>for</strong> alle, hvor vi interesserer<br />
os <strong>for</strong> hinanden <strong>og</strong> er gode ved<br />
hinanden <strong>og</strong>...<br />
FLUKmk4 2010-2011 Side 75
FLUKmk4 2010-2011 Side 76
Change language