Hent speciale 'Plastic Fantastic? - ETFE og den bæredygtige fremtid'

PLASTIC FANTASTIC?
ETFE og den bæredygtige fremtid
Specialerapport
Forfattet af Christian Bøggild Schuster
Udgivet ved Københavns Erhvervsakademi, marts 2010

Titel Plastic Fantastic? ETFE og den bæredygtige fremtid
Forfatter Christian Bøggild Schuster
Randrupvej 15, 1.th
2610 Rødovre
Tlf. 26 14 55 73
E-mail: cboggild@gmail.com
Uddannelse Bygningskonstruktør
Uddannelsesinstitution Københavns Erhvervsakademi
Hold F2010-7A
Fagkonsulent Andreas Blomberg, Arkitekt SAR/MSA, JJW Arkitekter
Pædagogisk konsulent Niels Høeg, KEA
Udgave 1. oplag
Oplag 4 stk.
Udgivelsesdato 26. marts 2010

1 Abstract
Building fenestration can be responsible for a significant impact on the environment created in a
building, affecting, either adversely or beneficially, both the health and perceptions of the occupants.
Alternatives to traditional fenestration solutions have been available for many years, one of which is
ethylene-tetrafluoroethylene (ETFE). Membrane structures made of ETFE can be used in buildings as
claddings with thermal properties. Due to the air buffer between various layers, foil cushions can
achieve satisfying insulation properties and are often used as roof covers. On the contrarary, one layer
textile membranes only provide shelter against rain and wind. In comparison to structural glazing, foil
cushions allow larger spans in almost any shape and large transparent areas. It is concluded that
ETFE foil is a sustainable technology for certain building applications, in particular those where the
volume of space is large and high light levels are important.
2 Indholdsfortegnelse
1 Abstract ........................................................................................................................................ 1
2 Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 1
3 Indledning og problemformulering ................................................................................................ 2
4 Metode .......................................................................................................................................... 2
5 Hvad er ETFE ............................................................................................................................... 3
6 Analyse ......................................................................................................................................... 4
6.1 ETFE i bygninger .................................................................................................................... 4
6.1.1 Lys....................................................................................................................................... 4
6.1.2 Akustik ................................................................................................................................ 6
6.1.3 Isolans ................................................................................................................................. 7
6.2 Fysiske egenskaber ................................................................................................................ 9
6.2.1 Teknologi ............................................................................................................................ 9
6.2.2 Bestandighed .................................................................................................................... 10
6.2.3 Brandforhold ..................................................................................................................... 10
6.2.4 Drift og vedligeholdelse .................................................................................................... 11
6.2.5 Bæredygtighed .................................................................................................................. 12
6.2.6 Konstruktive muligheder og trusler ................................................................................... 13
6.3 Anvendelsesområder ............................................................................................................ 15
7 Plastic Fantastic? ....................................................................................................................... 16
8 Konklusion .................................................................................................................................. 17
9 Undersøgelse ............................................................................................................................. 18
10 Kildehenvisninger ....................................................................................................................... 21
11 Illustrations- og tabelfortegnelse ................................................................................................ 23
12 Bilagsfortegnelse ........................................................................................................................ 23
SIDE 1 | 23

3 Indledning og problemformulering
I Danmark og resten af den vestlige verden er der som aldrig før stillet skarpt på miljø og
bæredygtighed i byggeriet. Branchen står for en stor del af det globale CO2-udslip, og motivationen
for at gå nye veje for at reducere energiforbrug og øge miljøbevidstheden synes derfor stor. Under
denne bevågenhedens skarpe lys er omtanke og nytænkning ligeså efterspurgt som nye materialer,
der kan gøre byggesektoren mere grøn fra første streg til sidste spadestik.
Emner som CO2-neutralitet og genanvendelighed bliver tænkt ind i byggeprocessen lige fra
planlægning, produktion og transport, udførsel og endeligt også et genbrug af byggeriets materialer. I
denne strøm af nytænkning dukker der også en række nye materialer op til overfladen, heriblandt
også plastik og i særdeleshed ETFE-folie. Materialet har længe været genstand for arkitekters
eksperimenter og blev allerede tænkt ind som et af de elementære materialer i et omfattende britisk
projekt fra 1980 (LeCuyer, 2008, s. 6). I de senere år er plastikken som byggemateriale for alvor
kommer ind i arkitekternes bevidsthed og er bl.a. blevet brugt i store prestigeprojekter som det
olympiske svømmestadion i Beijing, The Watercube, og fodboldstadionet Allianz Arena i München.
Produktet har en lang række gode egenskaber, der er tæt knyttet til tidens krav om bæredygtighed og
byder på en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Alligevel lader danske arkitekter ikke til at dele
udlandets begejstring for materialet, der kun har fundet meget begrænset anvendelse her til lands.
Årsagen hertil kan muligvis findes i de nordiske klimaforhold, byggeskik og en generel skepsis om
plastikkens bestandighed. Ligeledes kan en endnu ubelyst problemstilling i forhold til
bygningsreglementets krav til brand, isolans og andre elementære forhold være med til at holde
innovative arkitekter i ave.
Med baggrund i ovennævnte emne vil jeg i mit speciale analysere følgende problemstilling:
Hvilke muligheder og begrænsninger er der i forbindelse med brugen af ETFE i Danmark?
Med afsæt i dette spørgsmål vil jeg ligeledes undersøge og diskutere følgende emner:
4 Metode
1) I hvilken grad har regionale byggetraditioner indflydelse på valget af plast som bygningsdel?
2) Hvilken fremtid har ETFE som bæredygtigt byggemateriale i Danmark?
Jeg vil som udgangspunkt benytte mig af en deduktiv metode til at diskutere og besvare rapportens
problemstillinger med udgangspunkt i min litteratur og andet materiale opstillet i litteraturlisten. På
baggrund af problemstillingens forholdsvis nye karakter, vil jeg tillige bruge en induktiv
fremgangsmåde til at vurdere og perspektivere den viden, jeg kan drage af min litteratur og
producentoplysninger. Dette vil jeg gøre ved at indsamle kvalitativ empiri om viden, holdninger og
erfaringer igennem interviews og korrespondancer med danske og udenlandske tegnestuer, miljø- og
brancheorganisationer og uafhængige forskningsinstitutter. Jeg vil i udvælgelsen af projekterende
interviewdeltagere henvende mig til hhv. personer med og uden konkret erfaring på området.
Ligeledes vil jeg ved hjælp af en kvantitativ og så vidt mulig repræsentativ spørgeskemaundersøgelse
udarbejde statistikker til brug i både analyse og diskussion. Ved at sammenligne og diskutere
regionale forskelle i byggeskik, klimatiske forhold og de tendenser, jeg kan drage af mine interviews
og litteratur, vil jeg danne et bredt funderet belæg for den endelige konklusion.
SIDE 2 | 23

5 Hvad er ETFE
Etylen-tetrafluoretylen, almindeligvis blot kaldet ETFE, er en plastart i slægtskab med teflon, der
blandt mange fordelagtige egenskaber udmærker sig ved at være et ekstremt stærkt og UVtransmitterende
materiale. Som en del af plastens omfattende familie, bærer materialet på nogle
fundamentale karakteristika, der med udviklingen af ETFE er blevet forfinede og har udvidet dets
enorme spektre af anvendelsesmuligheder. Således blev materialet oprindeligt udviklet af
nordamerikanske DuPont på foranledning af det statslige rumfartsagentur NASA, der ønskede et
ældningsresistent isoleringsmateriale immun mod kosmisk stråling og andre atmosfæriske
påvirkninger. Udfordringen resulterede i et plastmateriale i slægtskab med teflon og ethylen, der siden
fandt omfattende anvendelse i både rumfarts- og nuklearindustrien til isolering af kabler (Schmid,
2009). Denne endog meget stærke indikator på materialets bestandighed affødte siden den tyske
virksomhed Vector Foiltec, hvis grundlægger så byggetekniske muligheder i plastfolien. I 1982 fik
ETFE sin ilddåb i arkitekturen, da man i Burgers Zoo i Arnheim, Holland valgte tyskernes såkaldte
Texlon-folie som ny tagdækning af et væksthus. Materialet blev valgt som erstatning for den
oprindelige FEP-overdækning, der var kollapset som resultat af plastens mangelfulde bestandighed.
Siden blev ETFE-folien anvendt i flere udvidelser af den zoologiske have og tillige profileret som
alternativ til traditionelle byggematerialer som glas i overdækninger af gårdrum og atrier.
I mere komplekse sammenhænge, hvor plastfolien benyttes med en isolerende funktion for øje,
anvendes den typisk i oppumpede pude-konstruktioner, der kan bestå af op til flere lag ETFE fikseret i
aluminiumsrammer. I netop denne konstellation blev materialet benyttet i ovennævnte eksempel fra
Holland.
Billede 1. The Water Cube i Beijing, Kina. Kilde: Vector Foiltec
Siden er mange referencer blevet føjet til listen over bygningsværker, hvor visionære arkitekter har
fundet anvendelse til folien, der bryster sig af en lang række gode egenskaber. Således var det bl.a.
en høj lystransmittans, gode brandegenskaber, stor ældningsresistens, en lav friktionskoefficient og
deraf lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, arkitekterne fra Arup (Megastructures: Beijing
Water Cube, 2008) lagde til grund for valget af ETFE som det altoverskyggende materiale i det
olympiske svømmestadion The Water Cube i Beijing, Kina (se billeder herover). Her har man udnyttet
materialets potentiale til det yderste ved at lade form og funktion smelte sammen til et ikonisk
bygningsværk, der inddrager arkitekturen i løsningen af konstruktive og indeklimatiske
problemstillinger. Opvarmning, ventilation og belysning er således blandt de områder, der i samspil
med plastfolien har givet bygningen dens grønne profil.
SIDE 3 | 23

I samme kategori af sports- og fritidsrelaterede sammenhænge finder man folien anvendt i det tyske
Allianz Arena i München (Billede 2) og det kinesiske nationalstadion Bird’s Nest som umiddelbar nabo
til The Water Cube. Særligt i den tyske arena fra 2005, er ETFE-folien i lighed med ovennævnte
svømmestadion blevet brugt som arkitektonisk hovedingrediens. Materialet, der beklæder bygningen
fra top til tå, er anvendt i samspil med bagvedliggende lysdioder, som med skiftende lyssætning
forvandler facaden til en integreret del af begivenhederne i stadionets midte. Som hjemmebane for to
tyske fodboldklubber og landets nationalmandskab skifter bygningen identitet alt efter, hvem der
betræder græsset. I et udpræget og primært praktisk øjemed er folien brugt i førnævnte Bird’s Nest.
Her fungerer ETFE-folien udelukkende som regnskærm i bygningens tagdækning (Billede 5).
I Danmark blev folien for første gang benyttet i Vibro Feriecenter i 1987, hvorefter den fandt
anvendelse i overdækningen af svømmebassinerne i Lalandia i 1991 og siden også i en række mindre
svømmehaller landet over. Ny er imidlertid brugen af ETFE i boligbyggeri, som det var tilfældet under
ombygningen af Frøsiloerne på Islands Brygge i København i 2005. Siden har materialet kun fundet
anvendelse i et enkelt projekt her til lands, da Schmidt Hammer Lassen Architects benyttede folien
som overdækning af et atrium i et kontorbyggeri i Århus i 2006.
Billede 2. Allianz Arena under skiftende lyssætning. Kilde: Herzog & de Meuron
6 Analyse
6.1 ETFE i bygninger
Plastfoliens grundlæggende funktion som alternativ til traditionelle byggematerialer hviler på et ønske
om at forbedre indeklima og optimere konventionelle metoder og konstruktive løsninger. ETFE har
som translucent materiale sin umiddelbare relevans som erstatning for glas i klimaskærmen, og det er
med denne funktion for øje, at folien i det følgende vil blive analyseret.
6.1.1 Lys
Som et af ETFE-plastens særlige kendetegn og en af de kvaliteter, der gør materialet interessant som
alternativ til glas, står foliens høje UV-transmittans. Således lader et enkelt lag folie ifølge producenten
Seele 92 pct. sollys trænge igennem den typisk 0,2 mm (200 μm) tynde membran. Dette er også
gældende for infrarødt lys (IRA) samt ultraviolet lys type A (UVA) og B (UVB). I modsætning hertil
absorberer vinduesglas UVA-andelene og har en betydelig lavere transmission af den øvrige stråling
(DMI, 2010b). En 4 mm enkelt-lags rude, der af producenten Pilkington bliver markedsført som
værende særligt lystransmitterende, opnår til sammenligning værdier på 91 og 82 prc. for hhv. dagslys
og UV-stråler (Pilkington, 2007a). Gældende for begge produkter er dog, at transmissionsværdierne
falder i takt med, at lagenes antal og dermed isoleringsevne forøges. Her udgør ETFE-folien jf. Tabel
2 den mest konstante faktor. I praksis betyder det, at plastfolien er mest fleksibel og tilpasningsvenlig i
forskellige anvendelsesområder, der uagtet termiske krav har behov eller drager nytte af en høj UVstråling.
SIDE 4 | 23

Materiale (1 lag)
Lag
[stk]
U-værdi
[W/m 2 K]
Dagslys LT
[%]
UV TUV
[%]
Glasrude 1 5,8 91 82
ETFE-folie 1 5,6 92 92
Tabel 1. Materiale udvalgt efter bedste lystransmittans
Materiale (U ≤ 2 W/m 2 K)
Lag
[stk]
U-værdi
[W/m 2 K]
Dagslys LT
[%]
UV TUV
[%]
Glasrude 2 1,40 80 33
ETFE-pude 3 1,96 73 73
Tabel 2. Materiale udvalgt efter U-værdi
Alt imens det kan konstateres, at ETFE-folie uanset konstruktiv kontekst har en højere lystransmittans
end selv særlig gennemskinneligt glas, medfører selvsamme egenskab som udgangspunkt en
kvantitativ om end ikke kvalitativ indsnævring af anvendelsesområderne. Den manglende filtrering af
ultraviolet lys betyder bl.a. at UVA-stråler, der har den længste bølgelængde og følgelig største og
over tid potentielt kræftfremkaldende påvirkning på huden, også bliver en del af inderummet (Kræftens
Bekæmpelse). Derimod absorberer ETFE ifølge Seele den cellenedbrydende UVC, der grundet ilt og
ozon i stratosfæren dog kun sjældent når Jordens overflade. Denne egenskab er således kun relevant
i særligt højtbeliggende områder og tættere på polerne, hvor der er hul i ozonlaget.
Hvorvidt den øgede påvirkning af atmosfærisk stråling er til gavn eller skade for det berørte indeklima,
afhænger naturligvis af rummets anvendelse og konstruktive sammenhænge. Ultraviolet lys har
således også en positiv indvirkning på både mennesker og planteliv; UVB-stråling har ifølge
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI, 2010a) afgørende betydning for kroppens produktion af
Vitamin D, ligesom en undersøgelse foretaget af det amerikanske Wake Forest University i 2006 har
påvist, at UV-lys fremmer kroppens produktion af endorfiner, populært kaldet for ”lykkehormoner”
(Medical News Today, 2006). Plantelivet drager ligeledes nytte af store dele af strålespektret, da både
UVA og UVB stimulerer plantevækst og fotosyntese og dermed er ønskelige faktorer i alle
økosystemer (DMI, 2010b). Idet det ultraviolette lys tillige dræber bakterier og svampe, er plastfolien et
særdeles velegnet alternativ i overdækninger af bl.a. væksthuse og biotoper, hvor traditionelle
glasløsninger kræver brugen af miljøskadelige pesticider (LeCuyer, 2008, s. 70). Sådan også i det
britiske Eden Project fra 2001 (Billede 3), hvor otte selvbærende kuppelkonstruktioner beklædt med
ETFE huser to separate økosystemer med hhv. tropisk og middelhavsflora. Eksistensen af de
forskelligartede planteliv er udelukkende muliggjort af den translucente plastfolie, der i samspil med
indeklimaregulerende foranstaltninger muliggør efterligningen af lokale klimatiske forhold i kunstige
biosfærer (LeCuyer, 2008, s. 65-68). ETFE-foliens lystransmitterende egenskaber har således en
særdeles tungtvejende indflydelse på konstruktive konstellationer og følgelig potentielle
anvendelsesområder, nærmere beskrevet i kapitel 6.3.
SIDE 5 | 23

Billede 3 til venstre. Pudekonstruktioner i Eden Project. Kilde: Vector Foiltec
Billede 4 til højre. Den selvbærende kuppelkonstruktion i Eden Project. Kilde: Vector Foiltec
6.1.2 Akustik
ETFE er på baggrund af materialets ringe massefylde tilnærmelsesvis lydtransparent, hvilket gør sig
gældende for både en enkel folie såvel som for flerlagede pudekonstruktioner. Således vejer en folie
på 0,2 mm blot 350 g/kvm, svarende til omtrent 1 kg for en tre-laget pudekonstruktion (SINTEF
Byggforsk, 2008).
Det betyder til dels en dårlig luftlydisolation, men også en potentiel forbedring af rumakustikken, idet al
lyd transmitteres ud frem for at blive reflekteret tilbage i rummet. Dette forhold stiller dog krav til
omgivelserne, idet eksterne støjkilder vil kunne være til gene for indeklimaet. Problemets omfang
afhænger dog også af foliens orientering og i hvilket omfang man ønsker inderummet afskærmet fra
støj. I alle tilfælde vil regn og hagl dog kunne forårsage lyd som følge af vibrationer i det yderste
folielag. Målinger foretaget i Chelsea Hospital, London under kraftige nedbør har ifølge den tyske
producent Vector Foiltec resulteret i maksimalværdier på 67 dB, svarende til et lydniveau lidt over
almindelig samtale. Lignende forholder det sig da også i Frøsiloerne på Islands Brygge i København,
hvor ETFE er anvendt i overdækningen af lobbyrummene i de to gamle silobygninger, der blev
ombygget til boliger i 2005. De høje, gennemgående rum i siloernes kerne er anvendt som trapperum
og gangarealer til lejlighederne, og er følgelig eksponenter for trinlyd og potentiel dårlig rumakustik. En
rundspørge blandt en række af bebyggelses beboere foretaget i februar 2010 maner dog dette billede
i jorden, ligesom lyde genereret af regn og hagl ikke generede de adspurgte. Et forhold, der i nogen
udstrækning kan tilskrives ETFE-foliens lydabsorberende egenskaber.
Om end en sådan åben rumakustik kan anses som værende forstyrrende i nogle sammenhænge,
markedsfører den tyske producent da også sin plastfolie på en synergieffekt i symbiosen mellem natur
og indeklima. I spørgsmålet om anvendelsen af ETFE i direkte kontakt med boliger, påvirker
lovgivningens akustiske krav et eventuelt valg af materialet som del af klimaskærmen.
Bygningsreglementet foreskriver således, at støjniveauet i boliger fra eksterne kilder som trafik og
erhverv, ikke må overstige 30 dB.
SIDE 6 | 23

6.1.3 Isolans
ETFE-folie er i sig selv ikke isolerende, men kan som del af flerlagede pudekonstruktioner opnå
isolerende egenskaber på højde med gennemsnitlige lavenergiruder. I sådanne konstellationer bliver
folierne benyttet til at skabe mellemliggende luftlommer, der alt efter antal øger ETFE-pudens U-værdi
og skaber det særegne udseende. U-værdien er et udtryk for energieffektiviteten for en række
udvendige bygningsdele og angiver, hvor godt de forhindrer varmen i at blive transmitteret gennem
elementet. Jo lavere U-værdi, desto bedre er varmeisoleringen. Omvendt forholder det sig med Rværdien,
der bedømmer, hvor stort et varmetab materialet forhindrer i at slippe ud. Jo højere R-værdi,
desto bedre er således energieffektiviteten. Ifølge producenten Vector Foiltec kan de såkaldte
cushions opnå værdier på op til 1,18 W/m 2 K ved brug af fem lag plastfolie, se Tabel 3. Som det
fremgår heraf, befinder hovedparten af foliekonstellationerne sig under den jf. dansk lovgivning
tilladelige grænse på 2,0 W/m²K for bl.a. vinduer, ovenlys og glasvægge mod det fri (Erhvervs- og
Byggestyrelsen, 2007, s. 130).
Lag
U-værdi
R-værdi
[stk]
[W/m² K]
[m² K/W]
2 2,94
U ≤ 2,00 W/m²K (BR08)
1,9
3 1,96 2,9
4 1,47 3,8
5 1,18 4,8
Tabel 3. Isolansværdier for Texlon ETFE-cushions. Kilde: Vector Foiltec
Betragter man U-værdien som isoleret egenskab, synes ETFE-pudernes maksimale isoleringsevne
ikke imponerende i sammenligning med markedets bedste energiruder. Således præsterer den trelagede
topmodel i Optitherm S3-serien fra Pilkington en værdi på 0,5 W/m 2 K. I en isoleringsteknisk
sammenligning mellem ETFE og glas må man i udvælgelsen af sammenligningsgrundlaget dog også
tage hensyn til anvendelsesområdet og de faktorer, der ligger til grund for en eventuel brug af
plastfolien som alternativ til glas. Her vil det mestendels være oplagt at tage højde for både
lystransmittans og vægt, beskrevet andetsteds i denne rapport. Med udgangspunkt i Pilkingtons
sortiment af energiglas med U-værdier under 2,0 W/m 2 K, begrænser den potentielle UV-transmittans
sig til maksimale 34 prc. og en fladevægt på 20 kg/kvm (Pilkington, 2007b). Disse værdier svarer til
vinduesglas med varmeisoleringsevner mellem 1,5 og 1,7 W/m 2 K og ligger således midt i EFTEpudernes
spektre af opnåedelige værdier. Ifølge Ingo Klein, salgsdirektør hos Seele Cover, har den
tyske virksomhed et nyt aluminiumsprofil under udvikling, der tillader brugen af i alt seks folier og
følgelig vil forbedre pudernes maksimale varmeisolering yderligere (se Bilag A). Ligeledes spiller
foliens potentielt større enhedsareal ift. glas en ikke uvæsentlig rolle, idet et større overfladeareal er lig
med færre rammekonstruktioner og deraf lavere linietab. Som erstatning for glas i vinduer og særligt
ovenlys klarer plasten sig følgelig godt, idet myndighedskravene på dette område er relativt lempelige.
Ganske anderledes ser det dog ud, når ETFE ønskes anvendt som tag mod opvarmede rum. Her
stiller den danske byggelovgivning jf. Bygningsreglementets kapitel 7.5 krav om U-værdier på
maksimalt 0,25 W/m 2 K og således en langt bedre varmeisolering, end hvad der umiddelbart er
opnåeligt med selv de bedste pudekonstruktioner. Lignende forhold har man døjet med under
projekteringen af The Water Cube, der benytter ETFE-folien som gennemgående materiale i både
facader og tag. Løsningen af denne problematik har for det olympiske svømmestadion resulteret i en
udvendig vægtykkelse på 3,6 meter og tagkonstruktion på 7,2 meter. Ved hjælp af to lag oppumpede
SIDE 7 | 23

ETFE-puder af hhv. tre og fire folielag i den ydre som indre del af facader og tag, er det lykkedes at
opnå U-værdier mellem 0,35 og maksimalt 0,6 W/m 2 K, der overholder den mere lempelige kinesiske
lovgivning (LeCuyer, 2008, s. 89). Dette udsving er betinget af konstruktionens drivhuseffekt, der jf.
kapitel 6.1.1 tillader de kortbølgede solstråler at passere ETFE-folien, men ikke den langbølgede
varmestråling at forlade tagkonstruktionens diffusionstætte hulrum, der således fungerer som
overdimensioneret drivhus. Ifølge australske PTW Architects vil op imod 90 prc. af den solenergi, som
rammer bygningen, forblive i strukturen (Juul, 2008, s. 34). Dette svarer jf. Yi Hongtao fra det
kinesiske China Construction Design International til en estimeret energibesparelse på 30 prc. i
forhold til konventionelle stadioner (Megastructures: Beijing Water Cube, 2008, 37:30). Selvsamme
funktionalitet er tillige del af bygningens hybride ventilationssystem, der jf. Figur 1 gør brug af den i
hulrummet passivt opvarmede udeluft i opvarmningen af inderummet. På samme vis fungerer
hulrummet som varmebarriere i sommermånederne, idet den varme luft kan bortventileres igennem
åbninger i tagkonstruktionens øverste pudelag. Lystransmission og strålevarme vil da ligeledes kunne
begrænses vha. justerbare ETFE-enheder med reflekterende og skyggegivende mønstre, beskrevet
nærmere i kapitel 6.2.6.
1 Frisk udeluft cirkulerer i hulrummet
2 Hulrummet agerer som drivhus og
opvarmer luften
3 Kontrollerbare dagslysmængder og
strålevarme belyser bygningens indre og
opvarmer vandbassinet
4 Pneumatiske ETFE-puder med print justeres for
regulering af lysindfald og skygger
5 Den passivt opvarmede udeluft blæses ind i
bygnings indre vha. hybrid ventilation
Figur 1. Principskitse af drivhuseffekt i The Water Cube. Kilde: Arup
SIDE 8 | 23

6.2 Fysiske egenskaber
Værdierne i nedenstående tabel er gennemsnitlige værdier indhentet fra producenter og
faglitteraturen, og kan således variere betinget af konstruktive sammenhænge og godstykkelser.
Materialeegenskab Enhed Floatglas
Termoplastiske folier
ETFE PTFE PFA
Overfladespænding mN/m 70 25 22 21
Smeltepunkt °C 600 275 330 260
Brudforlængelse % - 400 300 300
Elasticitetsmodul MPa 7000 900 750 500
Bøjningsstyrke N/mm 2 30 Intet brud Intet brud Intet brud
Trækstyrke N/mm 2 - 51 25 27
Øvre temp. bestandighed °C < 600 + 150 + 260 + 200
Nedre temp. bestandighed °C - - 200 - 200 -270
UV-resistens - Ja Ja Ja Mangelfuld
Lystransmittans % 91 92 38 60
Massefylde g/cm 3 2,5 1,75 2,2 2,15
Tabel 4. Sammenligning af materialers fysiske egenskaber
6.2.1 Teknologi
ETFE-puderer er i deres gængse opbygning baseret på mellem to til fem lag folie, der alt efter
konstruktive sammenhænge og forventede lastpåvirkninger anvendes med godstykkelser mellem 0,10
og 0,30 mm (Vector Foiltec). Wire indsvejses i samlingerne langs kanterne og forankres hermed i
aluminiumsprofiler, der som oftest er fastgjort direkte på den bærende konstruktion. Med
kompressorer gives luftlommerne et indvendigt overtryk på ca. 200-1.000 Pa, der spænder folierne ud
og opbygger en forspænding, som i nogen grad sikrer pudekonstruktionen mod kollaps under
eksterne lastpåvirkninger. Slutteligt giver de oppustede luftlommer ETFE-puderne deres isolerende
effekt, der jf. Tabel 3 forøges med antallet af mellemliggende folier. Systemets principielle opbygning
og pudernes fastgørelse i rammeprofilet er illustreret i hhv. Figur 2 og
Figur 3. Den maksimale spændvidde afhænger af de projektspecifikke laster og udføres sædvanligvis
mellem to til fem meter. Længden af puderne er principielt uendelig, og enkeltelementer er ifølge
Seele blevet udført i længder over 100 m (Seele Cover, 2009a).
Figur 2 til venstre. Principskitse for drift af ETFE-pude. Kilde: SINTEF Byggforsk
Figur 3 til højre. Fastgørelse af ETFE-puder i rammeprofil. Kilde: Seele
SIDE 9 | 23

6.2.2 Bestandighed
ETFE er som led i sit nære slægtskab med PFTE (se Tabel 4) et af få termoplastiske plastmaterialer,
der uden brug af kemiske additiver udviser total resistens over for UV-stråling (Lehnert & Schween,
2006, s. 285). Denne egenskab har væsentlig betydning for både levetid, styrke samt optiske
egenskaber, og har derfor afgørende indflydelse på plastfoliens potentiale som klimaskærm. Alle
parametre har bevist sig i ETFE-tagdækningen i Burgers Zoo fra 1982, der knap tre årtier efter
opsætningen af den flerlagede pudekonstruktion har bevaret sin oprindelige styrke og udseende. Den
manglende aldring underbygges tillige af tests udført siden 1980’erne af producenter i Tyskland og
USA, der ikke har fastslået væsentlige ændringer i materialets substans (LeCuyer, 2008, s. 33-35).
Disse induktive resultater underbygges tillige af den såkaldte Xenontest, udført af det norske
byggeforskningsinstitut SINTEF i 2008. Her er ETFE-folien blevet eksponeret for skiftende, simulerede
vejrforhold i 10.000 timer i cykler af 25 min. sol og 5 min. regn med tilfredsstillende resultat (SINTEF
Byggforsk, 2008). Ligeledes udviser ETFE jf. Tabel 4 en god temperaturbestandighed, og bevarer
således sine fysiske egenskaber fra -200 °C til +150 °C.
6.2.3 Brandforhold
Bestandighed er ligeledes det centrale emne i en analyse af materialets brandtekniske egenskaber,
der er en vigtig parameter i byggeriet og således også i forbindelse med brugen af plast. I denne
sammenhæng er materialet dog endnu et forholdsvis ubeskrevet blad i regelsæt over lovgivninger, og
idet antallet af forskellige typer og kvaliteter er meget stort, er de brandmæssige egenskaber ligeledes
varierende. I hovedtræk kan det dog konstateres, at plaststoffer som udgangspunkt er brændbare.
Nogle brænder umiddelbart videre når antændt til antændelsestemperaturen, andre kan kun brænde,
når der til stadighed tilføres varme (Beredskabsstyrelsen). Sidstnævnte tilfælde gør sig gældende for
ETFE. Medens markedets største producenter Seele og Vector Foiltec begge brandklassificerer deres
respektive folier i den fælleseuropæiske brandklasse D-s2,d2 (Klasse B), har det uafhængige norske
byggeforskningsinstitut SINTEF i deres tekniske godkendelse af april 2008 klassificeret materialet som
B-s1,d0 (Klasse A) (SINTEF Byggforsk, 2008). Således også det hjemlige Dansk Brand- og
sikringsteknisk Institut, der ifølge Vector Foiltec har klassificeret folien i samme kategori (Sag: F7712).
I disse termer bliver folien kategoriseret som en meget begrænset medvirken til brand med meget
begrænset mængde af røgudvikling og uden brændende dråber eller partikler (Bygbjerg, 2008).
Tests foretaget af producenten Vector Foiltec og brandmyndighederne i forbindelse med
projekteringen af The Water Cube i Beijing har da også vist, at særligt sidstnævnte faktor ikke er af
nævneværdigt omfang og dermed nogen trussel for bygningens besøgende under en eventuel brand
(Megastructures: Beijing Water Cube, 2008). ETFE-folien reagerer jf. den tyske producent kun ved en
vedvarende varmepåvirkning på 275 ± 10 °C og altså ikke i en sådan grad, der måtte være til fare for
mennesker eller bærende konstruktioner. Anderledes forholder det sig med almindeligt glas, der under
påvirkning af brand kan krakelere og springer ved temperaturdifferencer større end 80 °C (EBST,
2004, s. 53). Ved en gennemsnitlig middeltemperatur på 0,0 °C i de koldeste vintermåneder og en
indvendig temperatur på estimerede 20 °C, vil der under høje varmepåvirkninger være betydelige risici
for et hurtigt svigt i glassets substans. Glas brugt i horisontale konstruktioner og bygningsdele som
ovenlysvinduer og overdækningen af atrier, er således en potentiel fare for menneskene i bygningen i
brandtilfælde. Denne problematik kan i nogen grad imødekommes ved brug af brandsikret men
omkostningskrævende glas, der dog både i vægt og lystransmittans er dårligere end almindeligt
vinduesglas.
SIDE 10 | 23

Ligeledes stiller Bygningsreglementet krav til udvendige vægoverflader for at begrænse brand- og
røgspredning (Bygbjerg, 2008). Disse krav gælder som udgangspunkt også ydervægskonstruktioner
af glas og ETFE, der i fleretagers bygnings i alle anvendelseskategorier skal leve op til klasse K1 10 Bs1,d0
(beklædning Klasse 1). En sådan klassificering gives iht. DS 1065-2 bl.a. til beklædninger, som
udelukkende består af materialer klasse B-s1,d0 (Klasse A), hvilket gør sig gældende for bl.a.
varmeforstærket glas, kemisk hærdet glas, lamineret glas og trådglas. Almindeligt floatglas må følgelig
kun benyttes i en-etagers bygninger uden fare for vertikal brandsmitte. Anderledes forholder det sig for
ETFE-folie, der med udgangspunkt i den danske materialeklassificering må benyttes på linje med
brandsikret glas.
6.2.4 Drift og vedligeholdelse
Plastfoliens fysiske egenskaber og bestandighed beskrevet i kapitel 6.2.2 er af væsentlige betydning
for materialets drift og vedligeholdelse. Således er ETFE med baggrund i sit kemiske slægtskab med
teflon og deraf lave overfladespænding selvrengørende og ifølge samstemmende producenter uden
behov for udvendig rengøring. Denne effekt bliver yderligere forstærket i anvendelsen af
pudekonstruktioner, hvis karakteristiske buede overflade understøtter foliens anti-adhæsive virkning.
Lignende forholder det sig for den indvendige rengøring, der ifølge Vector Foiltec anbefales udført
med en frekvens af 5-10 år afhængig af rummets anvendelse. Anderledes krævende er glas i tage og
overdækninger. Fhv. vinduespudser Jarne Bjerregaard skønner således, at tagkonstruktioner under
normale omstændigheder vil have behov for udvendig rengøring 12 gange årligt afhængigt af
omgivelserne, medens det indvendigt ofte vil være tilstrækkeligt at pudse vinduerne en til to gange om
året (se Bilag B). Dermed er der tale om en driftsrelateret forskel af væsentlig betydning for en
totaløkonomisk sammenligning af ETFE-folie og glas. Denne beregning er foretaget i Bilag D og
illustreret i diagrammet herunder.
KRONER
4.500.000
4.300.000
4.100.000
3.900.000
3.700.000
3.500.000
3.300.000
3.100.000
2.900.000
ETFE‐puder Glas
0 5 10 15 20 25 30 35
Diagram 1. Totaløkonomi over anskaffelse, drift og vedligehold af ETFE og glas
ÅR
SIDE 11 | 23

Kalkulationen sammenligner omkostningerne til anskaffelse, drift og vedligehold af hhv. ETFE og
bygningsglas i anvendelse som tagoverdækning af opvarmede inderum. Sammenligningen er
foretaget på baggrund af et fladereal på 1.000 kvm og en fælles gældende U-værdi på 2,0 W/m 2 K i en
regningsmæssig levetid på 30 år. Som det fremgår af ovenstående diagram, er anskaffelsesprisen for
foliekonstruktionen op imod 200.000 kr. dyrere end den af tilsvarende glas. Denne merinvestering er
dog allerede tjent ind efter to år, idet materialernes forskellige rengøringsbehov hurtigt sætter deres
tydelige præg på udviklingen af drift- og vedligeholdelsesomkostningerne. Dette på trods af, at
pudekonstruktionernes anvendelse er betinget af den kontinuerlige drift af kompressoranlæg, der
kræver en estimeret effekt på 50 W til forsyningen af 1.000 kvm ETFE-puder (Robinson-Gayle, 2001,
s. 326). Om end afhængig af pudernes indvendige volumen, oplyser Vector Foiltec en daglig driftstid
på ca. seks timer for at opretholde det nødvendige overtryk i konstruktionen. Dette svarer til et
elforbrug på 0,3 kWh og udgør således et lille om end vedvarende bidrag til driftsomkostningerne. Ikke
desto mindre udmønter den totaløkonomiske kalkulation sig i en markant difference mellem udgifterne
til hhv. ETFE og bygningsglas i anvendelsen som tagoverdækning af opvarmede inderum. I slutningen
af den regningsmæssige levetid på 30 år, beløber forskellen sig således til lidt over en million kroner. I
realiteten kan denne difference dog vise sig at være betydelig større end antaget i det ovenstående.
Således udviste de første folier anvendt i Burgers Zoo i 1982 ved en inspektion i 2008 endnu ingen
tegn på aldring eller nedbrud i substansen, hvorfor man endnu ikke kender foliens maksimal levetid
(Schmid, 2009, s. 192). Ligeledes tager beregningen i Bilag D heller ikke højde for følgeomkostninger
afstedkommet af glassets høje fladevægt. Således vurderer det amerikanske branchetidsskrift Fabric
Architecture i en artikel fra marts 2008, at tag- og facadekonstruktioner beklædt med EFTE i
sammenligning med traditionelle glaskonstruktioner kan spare mellem 50-90 prc af vægten som følge
af de minimerede behov for bærende konstruktioner. Det er således forventeligt, at differencen i
etableringsomkostningerne i realiteten vil mindskes betragteligt afhængigt af anvendelsens
kompleksitet.
Slutteligt spiller udbedringen af eventuelle skader en rolle i drift og vedligeholdelsen af plastfolien.
ETFE er som følge af materialets densitet og generelle bestandighed væsentlig mere sårbar overfor
mekaniske skader og hærværk end glas. Derimod vil et hul i pudekonstruktionens ydre membran ikke
medføre nævneværdige forringelser af bygningsdelens termiske egenskaber, ligesom der ikke er fare
for brud og splintring med eventuelle personskader til følge. Sidstnævnte egenskab er tillige en vigtig
faktor i en brandteknisk kontekst, nærmere beskrevet i det ovenstående kapitel 6.2.3.
Skader i traditionelle ruder er ligeledes mere omkostningstunge at udbedre, idet glas til forskel for
plastfolien ikke kan repareres og ved skader må udskiftes (Megastructures: Beijing Water Cube, 2008.
0:43:00).
6.2.5 Bæredygtighed
Som et af tidens nye byggematerialer er også ETFE underlagt et særligt fokus på bæredygtighed. Til
forskel for naturlige og gammelkendte materialer som mursten, træ og stål, kan plast og ETFE på
baggrund af de kemiske produktionsprocesser i højere grad skræddersys til at opfylde de ønskede
behov. Dette faktum tilføjer en yderligere dimension til bæredygtighedsbegrebet, idet det på baggrund
af foliens karakter som kemisk substans gør det relevant, tillige at vurdere dens succes og
fremtidsperspektiver på dens grønne profil som selvstændigt materiale, og ikke udelukkende i samspil
med andre konstruktioner og installationer. Bæredygtighedsbegrebet udmønter sig således i et
omfattende spektre af krav til bl.a. produktion, transport samt drift og vedligeholdelse, der alle skal
tage hensyn til miljø og ressourcer.
Plastproduktionen er som hovedregel baseret på den tunge råolie og optager ifølge plastindustriens
brancheforening 4-5 prc. af det årlige olieforbrug, der i raffineringen er en væsentlig bidragyder til den
SIDE 12 | 23

globale opvarmning. Om end materialet har sit ophav i fossile råvarer, bidrager ETFE på grund af sin
kemiske sammensætning dog ikke til denne statistik. Materialet produceres således af mineraler og
gasser, der i form af chlordifluormethan kategoriseres som klasse II-substans i Montreal-protokollen,
der har til hensigt at beskytte ozonlaget ved at udfase skadelige substanser. I denne kontekst er
råmaterialet til produktionen af ETFE beskrevet som ikke-skadelig og dermed ikke bidragydende til
den globale opvarmning (UNEP, 2000). Lignende produktionsprocesser gør sig gældende for glas, der
består af sand og mineraler udvundet ved minedrift. På trods af de beslægtede råmaterialer og
udvindingsmetoder, er der stor forskel i det samlede energiforbrug til fremstillingen af et færdigt
slutprodukt. Denne værdi er i Tabel 5 angivet med den engelske term embodied energy, der udtrykker
summen af den nødvendige energi til udvinding, forarbejdning og fremstilling af et givent produkt.
Embodied energy ETFE-folie 6 mm floatglas
EE (GJ/t) 26,5 20
EE pr. m 2 (MJ/m 2 ) 27,0 300
Tabel 5. Embodied energy for ETFE-folie og glas. Kilde: Robinson-Gayle
Således er fremstillingen af en funktionsdygtig enhed ETFE-folie væsentlige mindre energikrævende
end en tilsvarende glasenhed til anvendelse i f.eks. overdækningen af et gårdareal, om end
produktionen af et ton råmateriale ligger på samme niveau. Baseret på Energitilsynets elprisstatisk for
oktober 2009, svarer de opførte værdier til energipriser på hhv. 6 og 65 kr. pr. fremstillet kvadratmeter
enhed (MJ / 3,6 x kr/kWh). I en konstruktion på 1.000 kvm vil det betyde en energiøkonomisk
prisdifference på 59.000 kr. til fordel for ETFE-folien. Ligeledes kræver transporten af plastfolierne
omtrent en tiendedel af energien påkrævet ved tilsvarende glaskonstruktioner på grund af materialets
væsentlig lavere massefylde, beskrevet i Tabel 4 (Robinson-Gayle, 2001).
Energi spiller tillige en vigtig rolle i konstruktive sammenhænge, idet foliens høje UV-transmittans
udgør et betydeligt potentiale for passiv opvarmning. Et potentiale, der jf. kapitel 6.1.3 allerede er
udnyttet i The Water Cube, hvor materialets egenskaber er direkte knyttede til driftsøkonomiske
besparelser for belysning, temperaturregulering og vedligeholdelse. Sidstnævnte faktor er af
signifikant betydning for materialets bæredygtighed, idet foliens selvrensende overflade
tilnærmelsesvis eliminerer brugen af rengøringsmidler og følgelig mindsker miljøbelastningen heraf.
ETFE kan efter endt anvendelse genbruges i produktionen af nye folier, idet materialet lig glas bliver
ophedet til dets smeltepunkt og blandet op med nyt råmateriale (Robinson-Gayle, 2001, s. 326).
Herved afsluttes ETFE-foliens livscyklus som teknisk næringsstof i Cradle to Cradle-princippet, der
grundlæggende bygger på en forestilling om, at alle produkter efter endt levetid skal blive til næring for
nye kredsløb. Dette enten i form af biologiske næringsstoffer, der kan komposteres uden at afgive
syntetiske materialer og giftstoffer, eller som tekniske næringsstoffer, der kontinuerligt cirkulerer inden
for lukkede industrielle kredsløb og kan genanvendes fri for forurening og kvalitative forringelser
(Vugge til Vugge Danmark).
6.2.6 Konstruktive muligheder og trusler
ETFE besidder i henhold til ovenstående analyse en lang række gode materialeegenskaber, der
særligt kommer til udtryk når brugt i pudekonstruktioner. Foliens lave densitet muliggør således
særdeles store spænd og følgelig store paneler, som kan reducere antal og overfladeareal af
nødvendige rammekonstruktioner. Dette forhold muliggør potentielle besparelser i kvadratmeterprisen
og reducerer utilsigtet skyggevirkning, men kan tillige bidrage til en overophedning af inderummet.
Hvor en maksimal udnyttelse af foliens høje lystransmittans kan være ønskelig i vinterhalvåret, kan
SIDE 13 | 23

selvsamme egenskaber beskrevet i kapitel 6.1.1 være til gene for bygningens brugere i
sommermånederne. Ved at tilsætte farvepigmenter til ETFE-granulaterne forinden ekstrudering af
folierne, kan der opnås en betydelig reducering af varmestrålingen. Således vil en hvid folie kunne
begrænse UV-transmittansen til omtrent 50 prc. (Schmid, 2009, s. 200). Denne effekt har man bl.a.
benyttet sig af i den tyske Allianz Arena, hvor de matte folier agerer som lærred til bagprojektion af
den karakteristiske lyssætning, illustreret i Billede 2. Som det fremgår af materialeprøven indlagt ved
rapportens side 3, er det dog tillige muligt at printe reflekterende mønstre med varierende densitet på
de transparente folier for således at påvirke gennemskinnelighed og skyggevirkning. Denne
funktionalitet kan integreres i de pneumatiske pudekonstruktioner, idet de yderste og midterste folier
udføres med indbyrdes forskudte print. Ved at regulere trykket i luftlommerne bliver folierne jf. Figur 4
presset fra eller mod hinanden, hvorved de påtrykte mønstre øger eller mindsker pudens transmission
af lys og strålevarme (Vector Foiltec).
Figur 4. Principskitse af pneumatisk solafskærmning
Ulig traditionelle lameller, har en sådan pudeintegreret løsning kun minimal effekt på arkitektur og
vedligeholdelsesomkostninger. De pneumatiske foranstaltninger knytter sig således til det primære
trykluftssystem, og medfører alene en merpris i anlægsomkostningerne på estimerede 250 kr/kvm
(Schmid, 2009, s. 201). Idet funktionaliteten udelukkende er betinget af en kontinuerlig trykpåvirkning
uden fare for mekanisk slid, begrænser fejlkilderne sig til driften af kompressoranlægget og eventuelle
utætheder i rørføringen, hvilket ligeledes fremhæves af Ingo Klein, salgsdirektør hos Seele (Bilag A).
Om end det indvendige overtryk er essentielt for ETFE-pudernes udseende og isolerende
egenskaber, vil et kortvarigt svigt i lufttrykket ikke have væsentlig betydning for konstruktionens form
og funktion. Det norske byggeforskningsinstitut SINTEF oplyser således, at puderne ved strøm- og
kompressorsvigt vil kunne opretholde et overtryk i 4-8 timer (SINTEF Byggforsk, 2008, s. 2).
Nødstrømsaggregater er således ikke nødvendige.
I et scenarie, hvor puderne måtte have mistet det indvendige overtryk, udgør naturlast i form
vandansamlinger og sne dog en potentiel fare for konstruktionen. Denne risiko kan modvirkes
mekanisk ved hjælp af understøttende stålwire, der forhindrer foliens maksimale
brudforlængelsesprocent overskredet ved nedbøjning. Under normaldrift udgør vejrliget dog ikke
nogen risiko for foliepuderne, hvis krumme overflade og lave overfladespænding sædvanligvis ikke vil
muliggøre varige lastpåvirkninger af sne og vand (Vector Foiltec). Ikke desto mindre modsvarer
pudernes indvendige overtryk jf. kapitel 6.1.3 en fladelast på 20-100 kg/m 2 , svarende til en vandstand
på 2-10 cm. Ligeledes udviser ETFE-puderne ifølge Vector Foiltec god bestandighed mod haglslag.
SIDE 14 | 23

6.3 Anvendelsesområder
Anvendelsen af membraner i byggeriet er ikke ny, da man i flere årtier har benyttet sig af plastfolier i
overdækningen af stadioner verden over (Schmid, 2009, s. 1). Til dette formål har man i særlig grad
benyttet sig af PTFE samt PVC-armeret polyestervæv, som det bl.a. er tilfældet i PARKEN i
København, der i 2001 blev overdækket med en fleksibel tagkonstruktion af stål og plast. Fælles for
disse membraner er en mere eller mindre høj grad af lystransmittans, der tillader inderummet at drage
nytte af dagslyset. Transparent er dog udelukkende ETFE, der på denne baggrund må regnes som
det eneste reelle alternativ til glas. I forlængelse af denne egenskab og betinget af materialets lave
egenvægt, ligger foliens umiddelbare berettigelse. Om brugt i enkeltlagede overdækninger eller i
flerlagede pudekonstruktioner som termisk adskillende bygningsdel, befinder materialets primære
styrke sig således i den høje lystransmittans, hvis effekt kan maksimeres som følge af muligheden for
store spændvidder, minimale rammekonstruktioner og følgelig større translucente arealer. Dette
indeklimatiske potentiale bliver understøttet af en lang række materialeegenskaber, der i henhold til
ovenstående analyse kan være af væsentlig betydning for inderummet og dets brugere. Således
tillader foliens høje UV-transmittans jf. kapitel 6.1.1 en naturlig antibakteriel virkning til gavn for
elementernes virken i bl.a. svømmehaller, botaniske og zoologiske haver. Sådan også i Burgers Zoo,
Eden Project, danske Lalandia og The Water Cube, hvor folien er anvendt i pudekonstruktioner som
termisk adskillende grænseflade, der inddrager og udnytter omgivelserne frem for at udelukke dem.
Denne effekt er muliggjort og forbedret i valget af ETFE frem for det UV-absorberende glas, der tillige
møder sine arkitektoniske og konstruktive begrænsninger i materialets substans og egenvægt. Foliens
fastslåede alsidighed skaber således et bredt spektre af anvendelsesmuligheder, der rettelig kan
betinges af foliens tekniske fordele såvel som indeklimatiske egenskaber. Uanset prioritering er det
dog de lystransmitterende egenskaber, der jf. sammenligningen af forskellige plastfolier i Tabel 4 må
ligge til grund for et valg af ETFE. Med dette udgangspunkt in mente, er det hovedsageligt regionale
klimaforhold i form af UV-indeks og solskinstimer, der afgør potentialet for en byggeteknisk
anvendelse af materialet. Således udgør foliens høje transparens ikke noget væsentligt aktiv i de
tropiske klimazoner, hvor middeltemperaturen er høj og UV-strålingen intens. Idet de gennemsnitlige
udetemperaturer her ligger over den indvendige komforttemperatur og faren for overophedning derfor
er stor, er plastfolien ikke egnet som termisk adskillende bygningsdel mod rum til varigt ophold.
Dermed reduceres foliens umiddelbare anvendelsespotentiale til overdækningen af udearealer lig det
kinesiske nationalstadion Bird’s Nest. Således også ifølge den tyske producent Seele, der jf. Bilag A
ser et stort potentiale for brug af ETFE i brasiliansk stadionbyggeri forud for landets værtskab af OL
2016.
Billede 5. Bird's Nest med enkelt-laget ETFE-overdækning. Kilde: Herzog & de Meuron
SIDE 15 | 23

Langt bredere anvendelsesmuligheder byder sig i regioner med lavere UV-indeks og færre
solskinstimer end beskrevet ovenfor. Således kan områder på højde med Nord- og Middeleuropa i
den tempererede klimazone drage væsentlig større nytte af materialets omfattende potentiale. Her vil
klimanormalerne sædvanligvis ligge på et leje, der ikke på samme vis betinger foliens brug af
hensynet til overeksponering af lys, stråling og varme i inderummet. På grund af materialets
transmitterende kvaliteter udi disse områder, er dets gavnlige påvirkning på indeklimaet betinget af
Det omfelt, hvis egenskaber er ønskelige i rummet. Med tanke på UV-strålingens indvirkning på det
menneskelige velvære beskrevet i kapitel 6.1.1, er foliens anvendelse oplagt i egne, hvor
solskinstimerne er få, og maksimal eksponering for det ultraviolette lys er ønskelig. Dette forhold finder
tillige bekræftelse i Psykiatrifondens statistiske materiale, der påviser en sammenhæng mellem lysets
mængde og udbredelsen af vinterdepressioner. Således er ca. fem procent af den danske befolkning
ramt af lidelsen, medens sygdommen tilnærmelsesvis er ukendt i Middelhavslandene, der qua deres
geografiske placering tæt på ækvator er udsat for en betydelig stærkere strålepåvirkning, som bl.a.
også kommer til udtryk igennem indbyggernes mørkere hudpigmentering. Under hensyntagen til
lokale lovkrav om bl.a. energieffektivitet og varmetab, finder folien således sin anvendelse alle steder,
hvor inderum og mennesker kan have glæde af solens energi.
Billede 6 til venstre. Overdækket gård i Kiel Youth Hostel, Tyskland. Kilde: Vector Foiltec
Billede 7 i midten. Overdækket atrium i NRGi Domicil i Århus. Kilde: Vector Foiltec
Billede 8 til højre. Overdækket svømmehal i Kreuzau, Tyskland. Kilde: Vector Foiltec
7 Plastic Fantastic?
Med afsæt i analysens gennemgang af bl.a. lysforhold, bestandighed samt drift og vedligeholdelse
kan det konkluderes, at ETFE som selvstændigt materiale har en betydelig overvægt af gode
egenskaber, der kan gøre sig gældende i en lang række anvendelsesområder. Også i
anvendelsesområder, der ligger inden for rammerne af det danske klima og Bygningsreglement. På
trods af, at materialet med 30 år og en lang række imponerende bygninger i porteføljen har passeret
grænsen fra eksperimentelt materiale til et reelt byggeteknisk alternativ til de etablerede materialer,
lader danske rådgivere ikke til at have taget plastfolien til sig for alvor. Således er ETFE kun blevet
brugt en håndfuld gange siden 1987, hvor den blev anvendt i overdækningen af et svømmebassin i
Vibro Feriecenter. Siden har en række lignende projekter listet sig til rækken, der indtil videre har
fundet sin afslutning i 2006; her blev folien benyttet i overdækningen af et opvarmet atrium i et
SIDE 16 | 23

kontorbyggeri i Århus (se Billede 7). Året forinden havde man for første gang fundet anvendelse i et
boligprojekt, da Frøsiloerne på Islands Brygge i København undergik en ombygning, og folien også
her blev benyttet som overdækning af bebyggelsens atrier. Plastfolien har således bevist sig i få, men
varierede anvendelseskategorier. Alligevel er interessen fra Danmark ifølge Ingo Klein, salgsdirektør
hos Seele, forbavsende lav (se Bilag A). Således begrænser frekvensen af henvendelser sig ifølge
tyskeren til 1-2 gange årligt, hvilket i sin tendens bliver understøttet af en spørgeskemaundersøgelse
foretaget blandt et udsnit af den danske rådgiverstand, gengivet i kapitel 9. Heraf fremgår det i
korthed, at de danske arkitekter, konstruktører og ingeniører har et meget begrænset kendskab til
materialet, ligesom respondenternes indvendinger mod brugen af ETFE i Danmark i vid udstrækning
baserer sig på manglende kendskab og en antydet konservatisme i byggebranchen. Materialet er da
heller ikke medtaget i vidensdatabaser som Byg-Erfa eller beskrevet i brede videnskabelige
sammenhænge her til lands. Dette faktum kan da også påvirke bygherrer, der, betinget af manglende
viden, kan holde innovative arkitekter i ave. Ganske anderledes synes det at forholde sig i Tyskland,
England og Frankrig, der ifølge Ingo Klein udgør de største markeder for Seele. Således er
virksomhedens referenceliste domineret af bygningsværker i disse lande, hvis generelle klimaforhold
jf. DMI ikke adskiller sig væsentligt fra det danske vejr. Ser man for en stund bort fra
foliekonstruktionernes isoleringstekniske egenskaber beskrevet i kapitel 6.1.3, er der således heller
ikke basis for at antage, at der måtte ligge klimatisk betingede anker til grund for den øjensynlige
modvilje mod plast som integreret del af klimaskærmen. Dette fremgår af Diagram 4, hvori denne
indvending rangerer lavt i sammenligning med ”manglende viden”, ”byggeskik og -traditioner” og
”bestandighed”. Der er således overvejende tale om anker baseret på holdninger og manglende
kendskab, frem for byggesaglige indvendinger. Respondenternes betænkeligheder vedrørende
materialets bestandighed, er uden hensyntagen til kendskab den største materialebetingede
indvending. Sammenholdt med den store procentuelle andel indvendinger baseret på byggeskik og -
traditioner kan det sluttes, at respondenternes modvilje bygger på en traditionel forestilling om
plastmaterialers bestandighed. Kigger man tilbage på Tabel 4, giver tallene da også næring til denne
antagelse. Således udviser både PTFE og FEP som plastfoliernes frontløbere bl.a. lavere styrketal og
UV-resistens end tilfældet er for ETFE. Fælles for alle tekniske anker er dog, at de i deres
substantielle kritik tilbagevises af ovenstående analyseafsnit. I en tid, hvor bæredygtigheden i
byggeriet er i fokus, er ETFE et fremragende bud på et produkt, der ikke blot i sig selv, men også i
påvirkningen af byggeriets energiregnskab samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger er et særdeles
bæredygtigt materiale.
8 Konklusion
På baggrund af analyser og vurderinger foretaget i denne rapport kan det konkluderes, at ETFE har et
omfattende potentiale i forhold til bæredygtigt byggeri i et både nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Materialet har med sin store portefølje af gode egenskaber en fordelagtigt position som et reelt
alternativ for glas i primært overdækninger og tagkonstruktioner. Særligt i sidstnævnte anvendelse har
ETFE-konstruktioner formåen til at forbedre de miljømæssige forhold på to væsentlige planer og
sådan skabe en større bæredygtighed i byggeriet: således muliggøres det at reducere
miljøbelastningen i fremstillingsprocessen, ligesom materialet har potentialet til at forbedre bygningens
samlede energiforbrug og belastning på miljøet igennem hele dens levetid. Foliens tekniske
egenskaber lever fuldt ud op til de krav, en øget anvendelse på dansk jord på kræve.
Fremtidsudsigterne for brugen af ETFE i Danmark er således først og fremmest betinget af en
holdningsændring blandt den rådgivende stand i byggebranchen.
SIDE 17 | 23

9 Undersøgelse
Formål
Undersøgelsen er gennemført med henblik på en kortlægning af tendenser i kendskabet og
holdninger til ETFE blandt danske rådgivere i byggebranchen.
Kriterier for respondenter
Udvælgelsen af respondenter er foretaget tilfældigt blandt medlemsvirksomhederne hos DANSKE
ARK og FRI, og er således rettet mod arkitekter, konstruktører og ingeniører beskæftiget hos
brancheorganisationernes medlemmer.
Svarprocent
Undersøgelsen er foretaget blandt 70 respondenter med en svarprocent på 59 prc.
Fordelingen af svargivere fremgår af Diagram 2. Diagrammerne er baserede på resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen, oplistet i Bilag E.
Tendenser
Omtrent halvdelen af svargiverne har kendskab til ETFE-folien, hvoraf arkitekterne tegner sig for den
største andel, mens de tekniske professioner i overvejende grad er uvidende om materialets
eksistens. Manglende kendskab og viden går således også igen som den mest konstante faktor i
opgørelsen over indvendinger mod brugen af plast som klimaskærm. I alle faggrupper er byggeskik og
-traditioner en af de væsentligste anker. Særlig tydelig er denne tendens for ingeniørerne, der på trods
af et begrænset kendskab udgør den mindste andel af tekniske og funktionsbetingede indvendinger.
Dette sammenfald indikerer en modvilje på holdninger frem for konstruktive hensyn, og kan i nogen
grad betragtes som en indikator på konservatisme i den tekniske stand. Denne påstand styrkes af
fordelingen af indvendinger på baggrund af kendskab. Hvor et overvejende flertal af indvendingerne
begrænses som følge af et øget kendskab til materialet, forbliver forbeholdet for byggeskik- og
traditioner på et stabilt leje ubetinget respondenternes kendskab til materialet.
24%
22%
54%
Diagram 2. Fordeling af svarprocent
Heraf arkitekter
Heraf konstruktører
Heraf ingeniører
SIDE 18 | 23

Diagram 3. Kendskab til ETFE-folie
100%
80%
60%
40%
20%
0%
55%
45%
42%
33% 33%
67%
Diagram 4. Indvendinger mod plast som klimaskærm
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Ja, hørt om det Heraf i berøring med materialet Nej
40%
0%
60%
46%
32%
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
Arkitekter Konstruktører Ingeniører
Andet
54%
Tilgængelighed af materialet
Byggeskik og ‐traditioner
Teknisk udførsel
Materialets termiske egenskaber
Klimaforhold
Materialets bestandighed
Manglende kendskab/viden
SIDE 19 | 23

Diagram 5. Fordeling af indvendinger på baggrund af kendskab til ETFE
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Diagram 6. Fremtidig anvendelse på baggrund af kendskab
100%
80%
60%
40%
20%
0%
26%
11%
63%
Ja, hørt om det Heraf i berøring med materialet Nej
82%
9%
9%
Kendskab Ikke kendskab
Måske
Nej
Ja
SIDE 20 | 23

10 Kildehenvisninger
En række af kilderne oplistet i det nedenstående er at finde i elektronisk form i vedlagte CD.
Bøger
Bengtsson, L., & Selck, P. (2006). Byggeriets materialer (2. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck.
Buck, D. N. (2006). Asia now: architecture in Asia. München, DE: Prestel.
Bygbjerg, H. (2008). Brandsikring af byggeri. Hvidovre: DBI.
Ching, F. D., Jarzombek, M. M., & Prakash, V. (2007). A Global History of Architecture. New Jersey,
USA: John Wiley & Sons.
EBST. (2004). Information om brandteknisk dimensionering. København: Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2007). Bygningsreglementet 2008. København: Erhvervs- og
Byggestyrelsen.
Jeska, S. (2008). Transparent Plastics. Basel, CH: Birkhäuser Verlag.
LeCuyer, A. (2008). ETFE - Technology and Design. Basel, CH: Birkhäuser Verlag.
Plastindustrien. (2007). Plasten og danskerne. København: Plastindustrien.
Salling, P. B. (1975). Plast i byggeriet. I HFB, HFB 21 (s. 497-504).
Robinson-Gayle, S. (Oktober 2001). ETFE foil cushions in roofs and atria. Elsevier Construction and
Building Materials Vol. 15, Issue 7, s. 323-327.
SBi. (2008). Anvisning om Bygningsreglementet 2008 (1. udg.). (B. D. Stang, Red.) Hørsholm: Statens
Byggeforskningsinstitut.
SBi. (2000). Indeklimahåndbogen (2. udg.). (O. Valbjørn, Red.) Hørsholm: Statens
Byggeforskningsinstitut.
Artikler
Barbian, J. (Marts 2008). ETFE foil: Time to shine. Hentet fra Fabric Architecture:
http://fabricarchitecturemag.com/articles/0308_f1_etfe.html
Juul, E. (Red.). (Juni 2008). Tema: Plastic. Arkitekten Nr. 6, s. 25-61.
Lehnert, S., & Schween, T. (Juni 2006). Bauen mit Folienkissen. Bauingenieur Nr. 6, s. 285-288.
Medical News Today. (31. Marts 2006). Ultraviolet Light Has "feel-good" Effects That May Be Similar
To Those Of Some Addictive Drugs, Study Suggests.
Schmid, G. (April 2009). Neues Bauen mit ETFE-Folien. AB Archiv des Badewesens 04/2009,
s. 190-201.
Elektroniske kilder
Beredskabsstyrelsen. (u.d.). Særlige farer. Hentet Februar 2010 fra
www.brs.dk/laereboeger/lbbra/5595_kap104.html
DMI. (Januar 2010a). D-vitamin. Hentet Marts 2010 fra
www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/pas_paa_i_solen/d-vitamin.htm
DMI. (2010b). Om ozonlag og UV-stråling. Hentet Februar 2010 fra
www.dmi.dk/dmi/index/viden/fo_om_ozon_uv.htm
Kræftens Bekæmpelse. (u.d.). Hentet fra www.cancer.dk
Pilkington. (2007a). Glasfakta 2007: Specialglas. Hentet Februar 2010 fra
www.pilkington.com/resources/dk6567.pdf
Pilkington. (2007b). Glasfakta 2007: Varmeisolering. Hentet Februar 2010 fra
www.pilkington.com/resources/2007dk1522varmeisoleringrevs3.pdf
Seele Cover. (2009a). General Technical Information - covertex cushion system.
SIDE 21 | 23

Seele Cover. (2009b). Technical Information - covertex single layer system.
SINTEF Byggforsk. (2008). Teknisk Godkjenning af Texlon Taksystem.
UNEP. (2000). The Montreal Protocol on Substances that Deplete the Ozone Layer.
Vector Foiltec. (u.d.). Technical: Durability. Hentet Februar 2010 fra Vector Foiltec: www.vectorfoiltec.com/cms/gb/technical/durability.php
Vector Foiltec. TEXLON Kundeninformation.
Vector Foiltec. TEXLON Optimierte Stahltrahwerke - Details.
Vugge til Vugge Danmark. (u.d.). Hentet Marts 2010 fra www.vuggetilvugge.dk
Film
Megastructures: Beijing Water Cube (2008). [Film]. National Geographics.
SIDE 22 | 23

11 Illustrations- og tabelfortegnelse
Billeder
Billede 1. The Water Cube i Beijing, Kina. Kilde: Vector Foiltec ............................................................. 3
Billede 2. Allianz Arena under skiftende lyssætning. Kilde: Herzog & de Meuron .................................. 4
Billede 3 til venstre. Pudekonstruktioner i Eden Project. Kilde: Vector Foiltec ....................................... 6
Billede 4 til højre. Den selvbærende kuppelkonstruktion i Eden Project. Kilde: Vector Foiltec .............. 6
Billede 5. Bird's Nest med enkelt-laget ETFE-overdækning. Kilde: Herzog & de Meuron .................... 15
Billede 6 til venstre. Overdækket gård i Kiel Youth Hostel, Tyskland. Kilde: Vector Foiltec ................. 16
Billede 7 i midten. Overdækket atrium i NRGi Domicil i Århus. Kilde: Vector Foiltec ........................... 16
Billede 8 til højre. Overdækket svømmehal i Kreuzau, Tyskland. Kilde: Vector Foiltec ....................... 16
Figurer
Figur 1. Principskitse drivhuseffekt i The Water Cube. Kilde: Arup ........................................................ 8
Figur 2. Principskitse for drift af ETFE-pude. Kilde: SINTEF Byggforsk ................................................. 9
Figur 3. Fastgørelse af ETFE-puder i rammeprofil .................................................................................. 9
Figur 4. Principskitse af pneumatisk solafskærmning ........................................................................... 14
Diagrammer
Diagram 1. Totaløkonomi over anskaffelse, drift og vedligehold af ETFE og glas ............................... 11
Diagram 2. Fordeling af svarprocent ..................................................................................................... 18
Diagram 3. Kendskab til ETFE-folie ...................................................................................................... 19
Diagram 4. Indvendinger mod plast som klimaskærm .......................................................................... 19
Diagram 5. Fordeling af indvendinger på baggrund af kendskab til ETFE ........................................... 20
Diagram 6. Fremtidig anvendelse på baggrund af kendskab ............................................................... 20
Tabeller
Tabel 1. Materiale udvalgt efter bedste lystransmittans .......................................................................... 5
Tabel 2. Materiale udvalgt efter U-værdi ................................................................................................. 5
Tabel 3. Isolansværdier for Texlon ETFE-cushions. Kilde: Vector Foiltec .............................................. 7
Tabel 4. Sammenligning af materialers fysiske egenskaber ................................................................... 9
Tabel 5. Embodied energy for ETFE-folie og glas. Kilde: Robinson-Gayle .......................................... 13
12 Bilagsfortegnelse
Bilag A. Notat fra møde med Ingo Klein
Bilag B. Resumé af samtale med Jarne Bjerregaard
Bilag C. E-mail korrespondance med Finn Schmidt, aa-a
Bilag D. Totaløkonomisk kalkulation
Bilag E. Resultater af spørgeskemaundersøgelse
SIDE 23 | 23

Bilag A. Notat fra møde med Ingo Klein, Seele Cover
Sted: JJW Arkitekter
Finsensvej 78
2000 Frederiksberg
Dato: 11. februar 2010
Varighed: 13:00 - 15:00
Mødedeltagere: Ingo Klein, Salgsdirektør, Seele Cover
Andreas Blomberg, Arkitekt SAR/MSA, JJW Arkitekter
Christian Bøggild Schuster
Dagsorden: 1. Generel orientering om Seele
2. Diverse
1. Generel orientering om Seele
Ingo Klein fortæller generelt om Seele og en række af virksomhedens referenceprojekter. I forbindelse
med det kommende OL 2016 i Brasilien ser Seele en mulighed for nye opgaver i lighed med Bird’s
Nest og The Water Cube i Beijing, der begge gør brug af ETFE-folie. I.K. forklarer ligeledes om
virksomhedens glasproduktion.
2. Diverse
I.K. oplyser følgende forhold;
• Seele har et nyt aluminiumsprofil under udvikling, der tillader brugen af seks folielag mod det
hidtidige maksimum på fem. Man forventer en følgelig lav U-værdi omkring 1,0 W/m²K.
• Prisen på en fem-laget pudekonstruktion beløber sig til ca. 430 €/kvm.
• Prisen på en tre-laget pudekonstruktion beløber sig til ca. 300 €/kvm.
• Prisen på en enkeltlaget foliekonstruktion beløber sig til ca. 230-250 €/kvm.
• Efterspørgslen fra det danske marked begrænser sig til 1-2 årlige henvendelser.
• Seele oplever størst efterspørgsel på ETFE i Tyskland, England og Frankrig.
• Seele oplever størst efterspørgsel på ETFE i forbindelse med overdækningen af svømmehaller,
botaniske haver, stadioner, banegårde, atrier og gårdrum.
• Snelast udgør den eneste klimabetingede begrænsning af potentielle anvendelsesområder.

Bilag B. Resumé af samtale med Jarne Bjerregaard
Emne: Frekvens for rengøring af glastage og -overdækninger
Dato for samtale: 11. marts 2010
Kontaktoplysninger: Jarne Bjerregaard, fhv. vinduespudser
Tel. +45 41 93 58 16
Resumé:
Jarne Bjerregaard oplyser, at rengøringsbehovet for udvendige glastage og -overdækninger som regel
vil være afhængigt af bebyggelsens omgivelser, idet pollen og snavs i den omkringliggende luft er af
væsentlig betydning. J.B. vurderer dog, at en tagkonstruktion under normale omstændigheder vil have
behov for rengøring 12 gange om året. Indvendigt er det skønsmæssigt nok med 1-2 gange årligt.

Bilag C. E-mail korrespondance med Finn Schmidt, aa-a

Bilag D. Totaløkonomisk kalkulation
Nedenstående totaløkonomiske beregning sammenligner de forventelige nettoudgifter ekskl. moms til drift og vedligehold af tagoverdækninger af hhv. ETFEpuder
og glas med en regningsmæssig levetid på 30 år. Kalkulationen bygger på et fladeareal på 1.000 kvm og en fælles gældende U-værdi på 2,0 W/m 2 K.
Priserne er baserede på V&S prisdata 2010 og Energitilsynets gældende elprisstatistik. * angiver producentoplysninger.
ETFE‐puder
Anskaffelse
Enhed Mængde
Grundlag
Enhedspris Pris/enhed Hyppighed 0 4
År
[…] 30
Materialeomkostninger*
Vedligeholdelse
kvm 1.000 3.182,00 3.182.000,00 Enkeludgift 3.182.000
Rengøring, indvendig
Rengøring, udvendig
Drift
kvm 1.000 6,20 6.200,00 Hvert 5. år 6.200 [...]
Kompressordrift* kWh 0,30 78,50 23,55 6h / dag á 50W 8.596 8.596 8.596
Samlede udgifter 3.190.596 14.796 […] 8.596
Tilbagediskonteringsrente 4% 4%
Nutidsværdi 3.190.596 3.102.978 […] 3.230.596
Glas
Anskaffelse
Enhed Mængde
Grundlag
Enhedspris Pris/enhed Frekvens 0 4
År
[…] 30
Materialeomkostninger kvm 1.000 2.990,96 2.990.960,00 Enkeludgift 2.990.960
Vedligeholdelse
[...]
Rengøring, indvendig kvm 1.000 6,20 6.200,00 2 gange årligt 12.400 12.400 12.400
Rengøring, udvendig kvm 1.000 5,50 5.500,00 12 gange årligt 66.000 66.000 66.000
Samlede udgifter 3.069.360 78.400 […] 78.400
Tilbagediskonteringsrente 4% 4%
Nutidsværdi 3.069.360 3.224.946 […] 4.254.861

Bilag E. Resultater af spørgeskemaundersøgelse
Grunddata stk prc
Spørgeskemaer udsendt 70 100%
Besvarelser modtaget (svarprocent) 41 59%
Heraf arkitekter 22 54%
Heraf konstruktører 9 22%
Heraf ingeniører 10 24%
Spm 1: Har du kendskab til ETFE‐folie?
Svar
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
stk prc stk prc stk prc stk prc
Besvarelser 22 100% 9 100% 10 100% 41 100%
Ja, hørt om det 12 55% 3 33% 4 40% 19 46%
Heraf i berøring med materialet 5 42% 1 33% 0 0% 6 32%
Nej 10 45% 6 67% 6 60% 22 54%
Spm 2: Kunne du/I finde på at benytte materialet i fremtidige projekter?
Svar
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
stk prc stk prc stk prc stk prc
Besvarelser 22 100% 9 100% 10 100% 41 100%
Ja 8 36% 3 33% 4 40% 15 37%
Heraf med konkrete planer 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
Nej 3 14% 1 11% 0 0% 4 10%
Måske 11 50% 5 56% 6 60% 22 54%

Spm 3: Hvad kunne efter din mening tale imod brugen af plast som klimaskærm eller integreret del heraf i byggeri i Danmark?
Svar (multiple choice)
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
stk prc stk prc stk prc stk prc
Svargivere 22 9 10 41
Gns. andel indvendinger pr. svargiver 2,9 2,7 1,7 2,4
Invendinger i alt 63 100% 24 100% 17 100% 104 100%
Manglende kendskab/viden 12 19% 4 17% 3 18% 19 18%
Materialets bestandighed 12 19% 5 21% 1 6% 18 17%
Klimaforhold 7 11% 2 8% 0% 9 9%
Materialets termiske egenskaber 3 5% 2 8% 1 6% 6 6%
Teknisk udførsel 8 13% 3 13% 0% 11 11%
Byggeskik og ‐traditioner 8 13% 4 17% 7 41% 19 18%
Tilgængelighed af materialet 5 8% 1 4% 0% 6 6%
Intet (ikke medtaget i sum) 2 3% 0% 2 12% 4 4%
Andet 8 13% 3 13% 5 29% 16 15%
Økonomi 1 13% 1 33% 2 40% 4 25%
Brandkrav 2 25% 0% 0% 2 13%
Dansk lovgivning 1 13% 0% 0% 1 6%
Bygherre 1 13% 0% 2 40% 3 19%
Modelune 1 13% 0% 0% 1 6%
Patinering 2 25% 1 33% 0% 3 19%
Miljøpåvirkninger 0% 1 33% 0% 1 6%
Diffusionstæthed 0% 0% 1 20% 1 6%

Fordeling af indvendinger på baggrund af kendskab til ETFE
Indvendinger efter kendskab
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
stk prc stk prc stk prc stk prc
Sum af indveninger 63 100% 24 100% 18 100% 105 100%
Ja, hørt om det 28 44% 9 38% 5 28% 42 40%
Manglende kendskab/viden 6 21% 1 11% 0% 7 17%
Materialets bestandighed 6 21% 1 11% 0% 7 17%
Klimaforhold 2 7% 0% 0% 2 5%
Materialets termiske egenskaber 2 7% 1 11% 0% 3 7%
Teknisk udførsel 6 21% 2 22% 0% 8 19%
Byggeskik og ‐traditioner 2 7% 2 22% 4 80% 8 19%
Tilgængelighed af materialet 0% 1 11% 0% 1 2%
Intet 2 7% 0% 2 40% 4 10%
Andet 4 14% 1 11% 1 20% 6 14%
Heraf i berøring med materialet 12 43% 3 33% 0 0% 15 36%
Manglende kendskab/viden 4 33% 0% 4 27%
Materialets bestandighed 1 8% 0% 1 7%
Klimaforhold 1 8% 0% 1 7%
Materialets termiske egenskaber 1 8% 0% 1 7%
Teknisk udførsel 2 17% 1 33% 3 20%
Byggeskik og ‐traditioner 2 17% 0% 2 13%
Tilgængelighed af materialet 0% 1 33% 1 7%
Intet 0% 0% 0%
Andet 1 8% 1 33% 2 13%

Nej 35 56% 15 63% 13 72% 63 60%
Manglende kendskab/viden 6 17% 3 20% 3 23% 12 19%
Materialets bestandighed 6 17% 4 27% 1 8% 11 17%
Klimaforhold 5 14% 2 13% 0% 7 11%
Materialets termiske egenskaber 1 3% 1 7% 1 8% 3 5%
Teknisk udførsel 2 6% 1 7% 0% 3 5%
Byggeskik og ‐traditioner 6 17% 2 13% 4 31% 12 19%
Tilgængelighed af materialet 5 14% 0% 0% 5 8%
Intet 0% 0% 0% 0%
Andet 4 11% 2 13% 4 31% 10 16%
Fremtidig anvendelse på baggrund af kendskab
Fremtidig brug efter kendskab
Arkitekter Konstruktører Ingeniører I alt
stk prc stk prc stk prc stk prc
Besvarelser 22 100% 9 100% 10 100% 41 100%
Kendskab 12 55% 3 33% 4 40% 19 46%
Ja 7 58% 2 67% 3 75% 12 63%
Nej 1 8% 1 33% 0% 2 11%
Måske 4 33% 0% 1 25% 5 26%
Intet kendskab 10 45% 6 67% 6 60% 22 54%
Ja 1 10% 0% 1 17% 2 9%
Nej 2 20% 0% 0% 2 9%
Måske 7 70% 6 100% 5 83% 18 82%