KEMIRAPPORT

P I A J E N S E N , 1 . X
I G R U P P E M E D J O A N I T T A , B E T I N A , E A O G B E N J A M I N
KEMIRAPPORT
SALTINDHOLD I RUGBRØD

KEMIRAPPORT
SALTINDHOLD I RUGBRØDRUGBRØD
FORMÅL
Formålet med forsøget var at finde saltindholdet i rugbrød ved at lave en titrering
ved hjælp af en håndfuld krummer.
TEORI
For at finde saltindholdet i de krummer af rugbrødet vi havde, skulle vi bare udvinde
saltet ved at opløse det i vand, hvorfra vi siede resten af brødet fra.
Ag + (aq) + Cl - (aq) → AgCl(s)↓ (1)
Ag +(aq) + CrO4 2-(aq) → Ag2CrO4(s) ↓ (2)
Her er de to forskellige reaktioner vi ville have til at ske efter vi havde udvundet
saltet fra rugbrødet. Vi havde dryppet en smule gult kromation indikator i, som jeg vil
forklare virkningen af senere. Først og fremmest er der jo chlor i salt (NaCl), og for at
finde ud af hvor meget der var i vores opløsning dryppede vi sølvnitrat i. Sølvionerne og
chloridionerne vil reagere med hinanden og give et hvidt bundfald (det øverste
reaktionsskema). Når der så ikke er flere chloridioner til sølvionerne begynder de at
reagere med kromationerne, som vi jo havde dryppet i fra starten. Dette vil ændre
blandingens farve fra en svagt gul til en orangerød farve.
V c = n (3)
m = n M (4)
Formlerne vi skal bruge til at udregne saltprocenten ud fra forsøget er de to ovenfor.
Formel (1) er til udregning af stofmængden ved den molære koncentration og
opløsningens volumen. V er opløsningens volumen i liter, c er molær koncentration i
molær og n er stofmængden i mol. Formel (2) er formelen for udregning af massen ved
2

hjælp af stofmængden og molarmassen. M er molarmassen i gram per mol, n er
stofmængden i mol og m er massen i gram.
FORSØGSOPSTILLING OG BESKRIVELSE AF ØVELSENS UDFØRELSE
Af apparatur brugte vi en vægt, et bægerglas, en kolbe, filtrerpapir, vejebåd og en
sprøjteflaske med kromation indikator. Af kemikalier brugte vi 0,1M sølvnitrat (AgNO 3),
kromation indikator (K 2CrO 4) og nogle rugbrødskrummer.
Først tog vi rugbrødskrummerne og vejede dem i en vejebåd på en vægt med 0,001
grams nøjagtighed. Derefter lagde vi krummerne i et bægerglas og hældte ca. 25 ml
destilleret vand ovenpå. Denne blanding rørte vi rundt
ved hjælp af en magnetomrører. Vand blev nu
dekanteret over i en ren ny kolbe og vi hældte 10 ml
vand mere i krummerne for at få det sidste salt med.
Den sidste væske blev også dekanteret fra. I
opløsningen dryppede vi nu et par 10 dråber
kromation indikator i, så blandingen blev gul.
Derefter tog vi en burette med sølvnitrat og
dryppede dette i lidt af gangen. Her havde vi også
magnetomrøreren i gang for hele tiden at fordele
chloridionerne så vi helt præcist kunne se hvornår
blandingen blev rød. Vi stoppede med at dryppe
sølvnitrat i da der var ækvivalens, hvilket vi kunne se
ved hjælp af kromation indikatoren, der farvede
blandingen rød da kromationerne reagerede med
sølvionerne. Sølvet vi helst reagere med
chloridionerne, men når der ikke er flere af disse reagerer de med kromatet og skaber
derved den orangerøde farve. Desværre kom vi vist til at hælde en del mere sølvnitrat i
end vi havde behøvet, for vi kunne ikke rigtig finde ud af hvor rød blandingen skulle
være (fyhh, Benjamin!).
3

MÅLERESULTATER OG BEHANDLING AF DISSE
Her er måleresultater og aflæsninger for forsøget. (a) og (b) er målt under forsøget,
(c) og (d) er aflæst på henholdsvis beholderen og i det periodiske system.
m rugbrød : 4,345 g (a)
V sølvnitrat : 19 ml (b)
c sølvnitrat : 0,1 M (c)
M NaCl : 58,443 g/mol (d)
Vi vil kunne sige at stofmængden af Ag + er den samme stofmængde som Cl - , lige når
blandingen er blevet farvet rødlig (formel (5)). Herfra vil man så kunne bruge formel (3)
til at vise det samme igen, som jeg her har skrevet op i formel (6). Man vil så kunne sige
at stofmængden af Cl også er det samme som stofmængden af NaCl, da der jo er lige
mange dele Na som Cl i salt
Molarmassen for salt er 58,443 g/mol ud fra det periodiske system. Dette kan man
sætte ind i formel (4), så det bliver til formel (7) her. Formel (6) og (7) kan samles i én
formel, der til sidst giver massen af saltet, formel (8). For til sidst at finde
masseprocenten af salt i rugbrødet skal man bare dividere med massen af krummerne og
gange med 100 for at få det i procent; formel (9).
n Ag = n Cl (5)
V Ag c Ag = n Cl ↔ 0,019L 0,1M = n Cl (6)
n NaCl = m NaCl / 58,443 g / mol (7)
58,443 g / mol 0,019L 0,1M = m NaCl ↔ 0,111g (8)
m NaCl / m rugbrød 100 ↔ 0,111g / 4,345g 100% ↔ 2,556% (9)
Ud fra indpakningen på rugbrødet er der 1,3% salt i brødet, og vores ret store
fejlprocent har nok en del med Benjamins lige lovligt store opøsning af sølvnitrat i
blandingen, da vi ikke var sikre på om den var rød eller gul. Vi skulle teoretisk set kun
have brugt 10 ml sølvnitrat til forsøget, men det er jo lidt for sent nu…
4

FEJLKILDER OG USIKKERHEDER
Af fejlkilder er der den sædvanlige måleusikkerhed med vægten, der i vores tilfælde
stod og kørte lidt op og ned hele tiden.
Vi kom til at dryppe alt for meget sølvnitrat i, da vi ikke var sikre på hvornår farven
var blivende rød. Dette var en af de rigtig store fejlkilder, som nok også var skyld i at vi
fik en alt for stor del af rugbrødet til at være salt.
Hvis man kommer til at bruge normalt vand i stedet for destilleret vand vil det også
resultere i at man tror der er meget mere salt i brødet, da der jo er chlor i normalt
postevand.
Kolben som vi dekanterede opløsningen over i og derefter hældte kromation
indikator i kan have haft rester fra tidligere forsøg på indersiden, for eksempel små
saltkrystaller, der jo igen ville give et udslag i sidste ende.
På buretten står der at ml-indikationerne gælder ved 20 °C, og det var 22,4 °C i
laboratoriet på tidspunktet for forsøget. Dette har dog nok ikke haft en større indflydelse,
da sølvnitratets udvidelse på de får grader ikke har været særlig stor.
KONKLUSION
Vi fandt saltindholdet i rugbrød ved hjælp af en titrering hvor vi fik sølvioner fra
sølvnitrat til at reagere med chlorionerne fra saltet. Herfra kunne vi så regne os til
saltprocenten i brødet, dog med en ret stor fejlprocent.
5