Canis – vi forandrer hundeverden!

Tiltagene bør med fordel deles ind i faser så man ikke gør alt på
en gang. Hver hund skal have sit unikke set up med tiltag som
er tilpasset miljøet den lever i, hvordan familien bor og lever,
og hvilke adfærdsproblemer hunden har.
Mange hundeejere som har hund med separationsangst,
tænker på at få sig en hund til for at hjælpe den første hund.
Dette kan være en god ide, men det kan også hænde at de
ender med at have to hunde med separationsangst. Den nye
hund kan i så tilfælde med fordel være en voksen hund som
kan være alene hjemme.
At sætte hunden i bur eller have hunden på et afgrænset
område kan også være en idé, men nogle hunde mestrer dette
dårligere end hvis de har et større område at bevæge sig på.
Nogle hundeejere har forsøgt med gø-halsbånd på hunden.
Dette fraråder jeg stærkt da det bl.a. fører til at hunden får betydelig
dårligere velfærd og prognose. Denne type tiltag vil i
bedste fald kun gøre noget ved symptomerne og gør ingenting
for at kurere det underliggende problem.
De hovedtiltag jeg ofte anbefaler, vil gå på at gøre hunden
mere selvstændig og mindre knyttet til hundeejer, samtidig
med at hundeejer gradvist lærer hunden at være alene.
Der er få studier der har set på hvordan varigheden af et
adfærdsproblem påvirker prognosen for bedring af problemet.
En undtagelse er forskerne Takeuchi et al (2001) som studerede
tre forskellige adfærdsproblemer, og så på om der var
nogen forskel i bedring af problemerne afhængigt af hvor
længe hundene havde haft problemet. De fandt at 80% af
hundene som havde haft separationsangst
i kortere tid end et
Forfatteren
stiller op til netmøde 2.
april hvor du kan stille spørgsmål
og komme med kommentarer
til artiklen. Gå ind på
www.canis.dk/nettmote
Foto: Verena van de Putte
år blev bedre, mens 40% af hundene som havde haft separationsangst
længere end 1 år blev bedre.
Uafhængigt af varighed ser det ud til at prognosen for hunde
generelt også varierer en del med typen af symptomer. Efter ca.3
mdr. behandlingstid blev i gennemsnit 62% af hundene bedre.
KONKLUSION
Separationsangst kan komme af mange forskellige ting, både
arvelige faktorer og miljøfaktorer kan spille ind.
Separationsangst er et stort velfærdsproblem for hunden, men
det er ikke alle hundeejere som er klar over at hunden har
separationsangst og som vælger at sætte tiltag ind for at bedre
problemet. I en undersøgelse af Jørgen Damkjær Lund,
Danmark, viser det sig at 32% af hundene i undersøgelsen har
problemer med at være alene hjemme. 80% af disse hundeejere
opfatter ikke selv dette som noget problem, og kun 20%
af hundeejerne synes altså det var et problem at hunden har
separationsangst. Af dem som opfattede det som et problem,
var det kun 22,9% som valgte at søge råd til deres hunds
adfærdsproblem.
Separationsangst er et stort velfærdsproblem for både hund
og ejer, og det er i hundens bedste interesse at man sætter
tiltag ind så hurtigt som muligt. Jo hurtigere man sætter
tiltag ind jo bedre prognose vil hunden have. Q
Lund, JD (2007) Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i
Danmark. Institut for Produktionsdyr og Heste. Det
Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. Og Dyrenes
beskyttelse http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hunderapport
Takeuchi,Y.; Ogata, N.; Houptc, KA.; Scarlett, JM. (2001) Differences in background
and outcome of three behavior problems of dogs. Applied Animal
Behaviour Science 70 (2001) 297±308
Gry Løberg er adfærdskonsulent i adfærds -
klinikken Manimal AS og har haft adfærdskonsultationer
i 10 år. Gry Løberg har MSc Companion
Animal Behaviour Counselling. Udover at have adfærdskonsultationer,
forelæser Gry på egen klinik og
på forespørgsel og hun er sagkyndig i sager vedr.
hundeloven og lov om dyrevelfærd i Norge. Manimal
AS har lokaler på Høvik i Bærum hvor konsultationer,
kurser og miniseminarer afholdes. Du finder
mere information om Manimal på www.manimal.no
9