1893 Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad - Runkebjerg.dk

dElr ogsaa tidligere benævnedes saaledes.
En Besvarelse af det nævnte Spørgsmaal
har jeg forsøgt i en Afhandling,
som findes i Nr. 38 og følgende
N umere af nærværende Blads forrige
Aargang, og saavidt jeg har
forstaaet, er Hr. Willumsen i det
væsentlige enig i, hvad jeg deri har
fremsat. Derimod synes den Besvarelse,
til hvilken jeg kom, paa
flere Punkter at afvige fra, hvad der
efter Hr. Højesteretsassessor MDurier's
Opfattelse· er at forstaa ved
Ordet Aalegaard baade i Fortiden
og Nutiden, og der. kunde derfor
være en Fristelse for mig til at forsøge
at imødegaa denne Forfatter,
hvor jAg ikke kan samstemme med
ham. Det er imidlertid aldeles ikke
min Hensigt ved denne Lejlighed at
komme indherpaa. Min Hensigt
er tværtimod en ganske anden, nemlig
den at undersøge, hvorvidt de Forskelligheder,
der kunne være mellem
den nævnte Forfatter og mine An-
'skuelser, have nogen Betydning for
det praktiske Fiskeri. Skulde det
vise sig, at dette ikke eller kun i
mindre væsentlig Grad er Tilfældet,
tror jeg, at dette er det vigtigste fra
Fiskernes Standpunkt. En Undersøgelse
heraf tror jeg derfor vil være
nyttig, og dette saa meget mere, som
den højtærede Forfatters Ytringer ere
trukne frem for Domstolene under
Fremlæggelse af de Numre af nærværende
Blad, hvori de findes, og
det sikkert maa være ønskeligt, at
disse ikke underlægges andre Meninger,
end den højtærede Forfatter
kan og vil vedkende sig. Allerede i
Debatten med Hr. Villumsen ankElde
Forfatteren lejlighedsvis over at være
891
bleven "misforstaaet*), og det turde
være klart, at Misforstaaelser endnu
i langt højere Grad kunne befrygtes,
hvor procederende Kræfter, der tilmed
i Reglen ville være uden særlig
Sagkundskab paa dette Omraade,
fremlægge for Domstolene Forfatterens
Afhandlinger og af yderste Evne
søge at fortolke hans Ord paa en
Maade, som passer med vedkommende
Parts egen Interesse.
, Idet jeg altsaagaar over til selve
Sagen, er jeg med Hr. Højesteretsassessor
Mourier i, at til en Aalegaard,
saaledes sOIp de i al.Fald
kendes i Nutiden, hører en eller flere
Ruser eller rnselignende Garn; som,
den egentlige Fælde, der holder
Aalen fangen. Ikke desto mindre
fremgaar det af Udtrykkene i Fiskerilovens
§ 3, at Loven ved Aalegaarde
forstaar en fra Ruserne forskellig
Indretning. Paragrafen taler
nemlig om: "i Forbindelse med Aalegaarde
eller Aalestader udsatte
Aaleruser". Aalegaarden er altsaa
noget, med hvilken Aalerusen sættes
i Forbindelse. I "nordisk Tidsskrift
for Fiskeri", tredie Aargang af 1876
S. 343, giver mag. Georg Winther
under en Omtale af Aalefiskeriet
paa Sydkysterne af Asnæs og Refnæs
følgende Beskrivelse af Aalegaarde"
og disses Forbindelse med Aaleruser:
"Indretningen af disse Aalegaarde'
er den, som er almindelig
Jangs alle Kysterne, at en Slags
Stilling, der bærer et flettet Risgærde
og en højst primitiv Bro
fører ud og sænkes ved paafyldte
Stene, andre Stillinger føres udenfor
den første, indtil der paa den
l'1aade er dannet et langt Gærde
*) Nærværende Blad for f. A. SIde 282-83.