Blad nr. 5 - Dansk Fritidsfiskerforbund

More documents

Recommendations

Info

Nyt fra DTU Aqua Frygtet fi skesygdom er udryddet i Danmark Videnskab.dk skriver i deres sidste nr. at det for første gang er lykkedes danske forskere at udrydde fiskesygdommen VHS fuldstændig herhjemme. Deres metoder skal nu bruges i udlandet, der stadig kæmper med den såkaldte ’Egtved-syge’.Danmark er nu officielt sluppet af med danske fiskeopdrætteres værste mareridt: ’Egtved-sygen’. Den har indtil for ganske nyligt været i skyld i, at mellem en og fem millioner regnbueørreder gik til spilde hvert år. Sygdommen kan nu endelig erklæres udryddet i Danmark, og det kan vi i høj grad takke professor Niels Jørgen Olesen og hans forskerkollegaer fra DTU Veterinærinstituttet for. »Andre lande har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre. Det har vi nu vist, at det kan,« siger Niels Jørgen Olesen, der hå- ber at kunne sprede budskabet til lande som blandt andet Frankrig, Italien og Tyskland. Lande hvis fiskebestande stadig er dybt berørt af sygdommen. Kystnære økosystemer Frygtet fiskesygdom er udryddet i Da Videnskab er lykkedes danske forskere at udrydde fiskesygdo metoder skal nu bruges i udlandet, der stadig kæ er nu officielt sluppet af med danske fi ’Egtved-sygen’. Den har indtil for gansk fem millioner regnbueørreder gik til spi Sygdommen kan nu endelig erklæres ud grad takke professor Niels Jørgen Olese DTU Aquas forskning inden for kyst- de kystnære områder har stor betyd- naturbeskyttelse. Det betyder, at fornære økosystemer beskæftiger sig med systemernes struktur og funktion som levested for fisk og skaldyr samt ning som naturområder, erhvervsmæs- Veterinærinstituttet valtningen af kystnære for. områder ofte sig og rekreativt. Derfor er det vigtigt, vil inddrage en bredere kreds af inte- at der forskes i, hvad menneskelige »Andre påressegrupper, lande har end sagt, man gør at i det forvalt- ikke kunn med forvaltning af kystområderne. Forskningen i kystnære økosystemer har tre hovedtemaer: virkninger og klimaændringer betyder det kan,« ning af siger andre marine Niels områder. Jørgen Olesen, de for de kystnære økosystemer. Hvad bliver forskningen brugt til? De lavvandede kystområder er spise- lande Resultaterne som blandt af DTU andet Aquas forskning Frankrig, i Italie Habitaters bæreevne, stabilitet og modstandsdygtighed kammer for mange fisk og et vigtigt stadig kystnære er dybt økosystemer berørt af anvendes sygdommen. især opvækststed for fiskeyngel. Områder- til rådgivning af myndigheder, som er DTU Aqua forsker i de kystnære omne understøtter således et værdifuldt involveret i forvaltning af kystområråders struktur og funktion som op- kommercielt og rekreativt fiskeri. Kystnære vækst- og levested økosystemer for fisk og skaldyr. Kystnære Mange års økosystemer ødelæggelser af kystnære Desuden forsker vi i områdernes stabi- marine naturtyper gør det nødvendigt derne eller fiskeriet. Det drejer sig om EU, Fødevareministeriet, Naturstyrelsen, kommuner m.v. Rådgivningen til litet og modstandsdygtighed over for at genskabe marine områders funk- myndighederne består blandt andet klimaforandringer og andre mennetion. Derfor arbejder DTU Aqua med af udvikling af metoder til genopretskelige påvirkninger, fx fiskeri, invasive at udvikle metoder til at genoprette ning eller forvaltning af kystområder- arter og udledning af kvælstof. fiskenes levesteder og med at udvikle ne og vurdering af miljøkonsekvenser Restaurering af habitater og ophjælp- forvaltningsredskaber, der integrerer af muslingefiskeriet. Desuden levening af fiskebestande naturbeskyttelse, erhvervsmuligheder rer vi viden om de kystnære områders Genopretning af habitater i marine og de mange rekreative tilbud, som betydning som levesteder for fisk og områder er et nyt forskningsområde i kystområderne rummer. skaldyr og miljøpåvirkningernes be- den videnskabelige verden. DTU Aqua tydning for disse levesteder. udvikler metoder til at genetablere Kystområderne adskiller sig fra de Samarbejde med fritidsfiskerne huledannende rev og muslingebanker egentlige havområder på flere må- DTU Aquas forskere arbejder tæt sam- på baggrund af vores viden om økosyder og er derfor et selvstændigt forskmen med fritidsfiskerorganisationer i stemerne. Desuden udsætter vi fiskeningsområde i DTU Aqua. flere projekter. Fx samarbejder vi om yngel og undersøger effekten af ud- Kystområderne er lavvandede, og på- et projekt med lokale fiskere fra hesætningerne.virkningerne fra menneskelig aktivitet le Danmark for at skaffe større viden Integreret kystzoneforvaltning er mere synlige i de kystnære områder om lokale fiskeforekomster i kystnære De kystnære områder anvendes til end i det åbne hav. områder. mange erhvervsmæssige og rekrea- Desuden vil klimaændringerne blive tive formål. DTU Aqua forsker i, hvor- særligt mærkbare i kystområder, hvor dan avancerede forvaltningsmodel- blandt andet en øget tilstrømning af ler og -redskaber kan understøtte en ferskvand vil have lokal indflydelse på bæredygtig udnyttelse af områderne. vandets saltholdighed og tilførslen af Vi udvikler blandt andet modeller, der næringssalte. Desuden opvarmes det -af integrerer Marin fiskeplejekonsulent biologisk og socio-økono- Hanne Nicolajsen -af Marin lave fiskeplejekonsulent vand i kystområderne & Hanne Seniorforsker hurtigere Nicolajsen Josianne G. Støttrup & Seniorforsker Josianne G. St misk viden i en helhedsorienteret for- af stigende lufttemperaturer. valtning. Derudover er kystområderne kende- -af Marin fiskeplejekonsulent Hanne DTU Hvorfor Aquas forsker forskning vi i inden kystnære for kystnære økosy- DTU økosystemer Aquas tegnet forskning ved, beskæftiger at der inden er for mange sig kystnære med interes- systemernes økosystemer Nicolajsen struktur beskæftiger & og Seniorforsker funktion sig med som Josianne systemernes G. struktur o levested stemer? for fisk og skaldyr samt med levested forvaltning serer for knyttet af fisk kystområderne. og skaldyr til dem samt – både med erhvervs- forvaltning Støttrup af kystområderne. Forskningen Danmark har i kystnære 7.300 km økosystemer kystlinje, har og Forskningen tre mæssige hovedtemaer: i kystnære og rekreative økosystemer og i forhold har tre til hovedtemaer: Habitaters bæreevne, stabilitet og Habitaters modstandsdygtighed bæreevne, stabilitet og modstandsdygtighed DTU Aqua forsker i de kystnære områders DTU struktur Aqua forsker og funktion i de kystnære som opvækst- områders og struktur levested og for funktion fisk og som skaldyr. opvækst- Desuden og levested for fisk forsker vi i områdernes stabilitet og modstandsdygtighed forsker vi i områdernes over stabilitet for klimaforandringer og modstandsdygtighed og andre menneskelige over for klimaforandringer og andre men påvirkninger, 8 fx fiskeri, invasive arter påvirkninger, og udledning fx af fiskeri, kvælstof. invasive arter og udledning af kvælstof. Restaurering af habitater og ophjælpning Restaurering af fiskebestande af habitater og ophjælpning af fiskebestande Genopretning af habitater i marine områder Genopretning er et nyt af forskningsområde habitater i marine i områder den videnskabelige er et nyt forskningsområde verden. DTU Aqua i den videnskabelige verden
Dansk havforskning får 30 mio. kroner til center ved DTU Tre DTU-institutter er med i det kommende ”Centre of Ocean Life”, som finansieres af Villum Fonden og ledes af DTU Aqua. Den 1. januar 2012 åbner et ”VKR Centre of Excellence for the study of life in a changing ocean” ved DTU Aqua med en bevilling på 30 mio. kroner fra Villum Fonden. Centerets formål er at samle dansk havforskning på tværs af discipliner og universiteter for at udforske fundamentale biologiske-fysiske processer i havet og udvikle modeller til at forstå og forudsige, hvordan livet i havet påvirkes af miljøændringer og fiskeri. Både forskere fra DTU Aqua, DTU Fysik, DTU Kemi, KU og RUC indgår i centeret, som ledes af biolog og professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua, og fysiker og professor Ken Haste Andersen, DTU Aqua. I forbindelse med centeret bliver der bl.a. oprettet 20. ph.d. og post doc.-stillinger. Institutdirektør Fritz Köster, DTU Aqua, siger om oprettelsen af det kommende center og bevillingen fra Villum Fonden: ”Denne bevilling giver os mulighed for at udbygge et helt nyt og meget vigtigt forskningsområde på tværs af flere DTU institutter og andre danske universiteter, og vil tillige bidrage til en nødvendig samling og koordinering af dansk havforskning”. Centeret starter 1. januar 2012 og åbnes officielt ved et mini-symposium den 2. februar. kr. 40.700,kr. 43.050,- Den ”brede” med bredere bund. Merpris kr. 4.200,- Åbningstider: Mandag-fredag kl. 09.00-12.00 og kl. 13.30-16.00 Lørdage kun kl. 09.00-12.00 Søndage og helligdage lukket Mere miljøvenlige fi skeredskaber redskaber på vej! Dansk havforskning får 30 mio. kroner til center ved DTU Mere miljøvenlige fiskered Muslingefiskeriet i Limfjorden bliver mere m iljøv e n - ligt.Noget nyt er på vej ved at alle muslingefiskerne i Limfjorden kan fremover bruge en ny lettere muslingeskraber, der er mere skånsom overfor havbunden. Den nye er mindre og lettere end den nuværende og vejer kun halvt så meget som den gamle ramme. Bredden på den nuværende ramme er to meter, mens den nye model kun er halvanden meter bred. Brændstoffet er der også en besparelse i vente, i det at den nye muslingeskraber vejer mindre. Efter to års udvikling står Centralforeningen Limfjorden, som har arbejdet tæt sammen med DTU Aqua og Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors. den har blandt andet været afprøvet af muslingefiskere, og de Tre DTU-institutter er med i det kommende ”Centre of Oce finansieres af Villum Fonden og ledes af DTU Aqua. Den 1. januar 2012 åbner et ”VKR Muslingefiskeriet Centre of Excellence i Limfjorden for bl changing ocean” ved DTU Aqua med en bevilling på 30 mio Fonden. Noget nyt er på vej ved at Centerets formål er at samle dansk bruge havforskning en ny lettere på muslin tværs universiteter for at udforske fundamentale biologiske-fysis og udvikle modeller til at forstå Den og forudsige, nye er mindre hvordan og live lett miljøændringer og fiskeri. som den gamle ramme. Både forskere fra DTU Aqua, DTU Fysik, DTU Kemi, KU o Bredden på den nuværend centeret, som ledes af biolog og professor Thomas Kiørboe halvanden meter bred. fysiker og professor Ken Haste Andersen, DTU Aqua. I for centeret bliver der bl.a. oprettet 20. ph.d. og post doc.-sti Brændstoffet er der også Institutdirektør Fritz Köster, test har DTU været Aqua, positive siger om oprettels muslingeskraber vejer min center og bevillingen fra Villum Fonden: ”Denne bevilling giver os mulighed for at udbygge et helt n Efter to års udvikling står forskningsområde på tværs af flere DTU institutter og and Oplev sammen DK’s største med DTU Aqua o universiteter, og vil tillige bidrage til en nødvendig samlin permanente blandt bådudstilling andet været afprøv dansk havforskning”. i Lunderskov eller på Centeret starter 1. januar 2012 og åbnes officielt ved et mi www.boges.dk februar. Altid over 500 både, påhængsmotorer og bådtrailere på lager 9
Page 1 and 2: FRITIDSFISKEREN 31. ÅRGANG NOVEMBE
Page 3 and 4: LEDER Tiden går stærkt Tiden går
Page 5 and 6: Skansehavnen i Frederikshavn er ved
Page 7: Fødevareministeriets X nye styrels
Page 11 and 12: GARNHALER med 4 takt Honda motor Pr
Page 13 and 14: En af Danmarks største udstillinge
Page 15 and 16: kan se den, at der må drikkes øl!
Page 17 and 18: Fra Fandens plage til delikatesse!
Page 19 and 20: Er ændring af knivloven på vej me
Page 21 and 22: Nyt fra DTU-Aqua Niels orienterede
Page 23 and 24: altså 187.500 m2. Dette enorme ant
Page 25 and 26: Kasserer: Robert Sørensen Fælled
Page 27 and 28: der blev sat ud ved Mellerup Søren
Page 29 and 30: Derefter fik Formanden ordet og læ
Page 31 and 32: Danske FritiDsFiskere · December 2
Page 33 and 34: Dansk Fritidsfiskerforbund Følgend
Page 35 and 36: Garnsække Varenummer Varenavn Anta

Blad nr. 5 - Dansk Fritidsfiskerforbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?