Fjellerup Strand kystlandskab

Karakterområde 14
Fjellerup Strand kystlandskab
Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og
kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var tidligere et af byens gamle
fiskerhuse, og stationens nuværende udstillingsrum blev brugt til opbevaring af naturis.
Beliggenhed og afgrænsning
Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup
Strand.
Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod vest af Hevring Ådal landbrugslandskab,
mod syd af Stenvad hede- og moselandskab og mod øst af Mejlgård
herregårdslandskab.
Landskabskarakteren
Stranden og det lave marine forland er karaktergivende for området, der i dag er præget
af sommerhusbebyggelse og ferieaktiviteter. Landskabskarakteren har sin oprindelse i
tiden efter Anden Verdenskrig.

Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab.
Hovedelementer i den historiske landskabskarakter:
1. Ældre landbrug Fjellerup Mølle
2. Det udparcellerede
landskab
3. Skov Flere mindre skovområder i den centrale del af området
mellem Fjellerup og Hegedal.
Vestligste del af Overskov.
4. Købstad
5. Landsby Fjellerup
Havhuse
Hegedal
6. Kystanlæg Fiskerlejet Fjellerup Strand
Fiskerhusmandskolonien i Fjellerup Kær
7. Befæstningsanlæg Skovgårde Voldsted
8. Råstofudvinding
9. Industrielt anlæg
10. Rekreativt anlæg Sommerhusområde ved Skovgårde
Sommerhusområde ved Rygård Strand
Sommerhusområde ved Fjellerup Strand
Sommerhusområde ved Fjellerup Fælled
Sommerhusområde ved Fjellerup Kær
Campingplads ved Skovgårde
Campingplads ved Ravnsbakke
Campingplads ved Fjellerup Strand
Campingplads ved Hestehave
11. Energianlæg
12. Infrastruktur

Grejet hentes ind. Billedet er et par år gammelt, men scenen kan så vidt vides stadig opleves ved
Fjellerup Strand.
Naturgrundlaget
Karakterområde 14 Fjellerup kystanlæg omfatter disse naturgeografiske områder:
Område 25 Fjellerup randmoræne
Område 26 Fjellerup kystlandskab
Samt en mindre og ubetydelig del af Område 21 Vivild morænelandskab.
Landskabsdannelsen (geomorfologi)
Landskabet er generelt præget af marint forland.
Fjellerup randmoræne består af yngre moræneaflejringer. Den dominerende
randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde i vest til Overskov i øst er dannet i
forbindelse med nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Fjellerup kystlandskab er
fremkommet som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden
sidste istid. I området, mellem stranden og sommerhusbebyggelsen på Fjellerup Strand,
findes et mindre strandvoldssystem, der især træder tydeligt frem i hedeområdet mellem
Fyrrebakken og campingpladsen mod vest.
Terrænet
Fjellerup randmoræne er storbakket med fald ned mod kysten og moræneplateauet
mod syd. Skråningerne på randmorænen har flere steder hældninger på 6 – 12 grader.
Fjellerup kystlandskab er fladt i de marine forlandsområder.
Vandløb og søer
Adskillige mindre vandløb har deres udspring i Fjellerup randmoræne. De løber alle
mod kysten. Der er ingen søer og kun mindre vandhuller i området.

Arealanvendelsen
Bevoksningsstruktur
Flere mindre skovområder præger området mellem Fjellerup og Hegedal. I den
vestligste del af området ligger et større skovområde med sammenhæng til Overskov
(Mejlgård)
Dyrkningsform
Overvejende mindre landbrug og husmandsbrug, hvoraf flere tidligere har været både
landmænd og fiskere.
Bebyggelsesstruktur
Fjellerup Mølle er områdets tilbageværende ældre vandmølle. Fjellerup Mølle, der
ligger ved Møllebæk i Fjellerup, er etableret omkring 1800. Vandmøllen brændte i 1880
men blev genopbygget. Mellem 1878 og 1916 eksisterede der desuden en vindmølle på
stedet der kunne supplere vandmøllen i vandfattige perioder. Den beskedne mølledam,
der lå umiddelbart vest for vandmøllen, fik vand fra kildevæld. Mølledriften blev indstillet
i 1960.
Flere af de små fiskerhusmandsbeboelser i Fjellerup Kær er bevaret og typisk ganske velholdte.
De tjener nu som ferieboliger.
Før fiskeriet i slutningen af 1800-tallet blev et egentligt erhverv, var det primært
husmænd, der drev fiskeri som supplement til udbyttet fra de beskedne jordlodder.
Fiskerhusmandsbebyggelsen i Fjellerup Kær er ikke nogen anlagt ”koloni” og det er
uklart, på hvilken baggrund udstykningerne har fundet sted. Fra studier af
Det tidligere missionshus i Lystrup er i dag er privatbolig.
Områdets dominerende landsby er Fjellerup. Fjellerup blev udskiftet i 1792 i en
kamudskiftning, der er en lidt usædvanlig udskiftningsform, som er blevet anvendt i
landsbyer, hvor gårdene lå side om side langs bygaden, hvilket var tilfældet med
Fjellerup omkring udskiftningen. Vejnettet i byen bestod dengang af det der i dag er
Fjellerup Bygade samt en syd for liggende parallelvej som i dag kun eksisterer som
korte stykker vej- eller stirester på sydsiden af byen. I midten af 1800-tallet er der

foruden kirke og præstegård registreret skole og vandmølle i landsbyen. Omkring 1900
har landsbyen fået forsamlingshus (opført 1896) og andelsmejeri (oprettet 1893). I
begyndelsen af det 20. århundrede har byen desuden fået missionshus (opført 1918),
brugsforening, købmandshandel, afholdshotel og sparekasse samt savværk. I
efterkrigstiden og især fra 1960’erne har der været en ret betydelig vækst af boliger i
Fjellerup by, omkring Strandvejen, Søndermarken og Østergårdsvej. I samme periode
har Fjellerup Strand udviklet sig til Norddjurslands største sommerhusområde.
Landsbyen Hegedal er en ganske lille landsby beliggende vest for Fjellerup på den
randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde og sydøst på mod Stenvad.
Havhuse er en lille landsbybebyggelse beliggende helt fremme ved kysten, hvad der er
særdeles sjældent for ældre landsbyer.
Tjærevogn på Fjellerup Strands gamle tjæreplads.
På de høje målebordsblade fra 1870’erne er der absolut intet på Fjellerup Strand,
hvilket er godt i overensstemmelse med at fiskeri først bliver et egentligt erhverv i
slutningen af århundredet. Tredje udgave af Trap (1898-1906) oplyser, at der er 16
personer - dvs. familieoverhoveder – der lever af fiskeri. Den efterfølgende fjerde
udgave af Trap oplyser, at ”I Fjellerup og Glesborg Sogne var der 1923 10 Fiskere
(deraf 9 Erhvervsfiskere.), som ejede 19 Fartøjer 8deraf 6 Motorf. Mel. 5 og 15 Tons)
Værdien af Fangsten (c. 125 Tons Torsk, 15 T. Makrel, 10 Tons sild) udgjorde 40.000
kr.”
I den kulturhistoriske rapport om Nordsøstiens opland fra Århus Amt, 2004, hedder det:
”Ved Fjellerup drev man bundgarnsfiskeri. Bundgarnsfiskeriet kan dateres tilbage til
1870’erne og da det var på sit højeste var der omkring 60 bundgarn ved Fjellerup
Strand og ca. 50 mennesker, som var beskæftiget med selve fiskeriet mens omkring 50
mennesker handlede med fisk i oplandet.”
Det gamle fiskerhus, som nu er Blå Flag station, er fra 1916. Det blev senere ombygget
i 1924 så man kunne opbevare naturis der blev hentet i de omliggende søer og moser i
vintermånederne og gemt (under et tykt lag isolerende tørv fra Pindstrup) til brug i

sommertiden. Der har også været fiskerøgeri og tilhørende konservesfabrik samt en
fiskeeksportør på Fjellerup Strand.
De store sommerhusområder og området 4-5 campingpladser er kommet til i tiden
efter Anden Verdenskrig og præger i dag området.
Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer
Miljøet omkring Fjellerups Strands gamle tjæreplads udgør et kulturhistorisk interessant
element.
Tekniske anlæg
Ingen nævneværdige tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle forhold
Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold
Fjellerup Strand er i dag et udpræget ferieområde og ferie/fritidsbebyggelsen er det
karaktergivende element. De tilbageværende elementer af kystfiskeri indgår i dag mere
eller mindre som en del af den stedlige oplevelseskultur.
Oplevelsesrige delområder og delelementer
Kysten er et oplevelsesrigt delområde, som er tilgængelig blandt andet takket være
langtursvandreruten Nordsøstien der omkring Fjellerup Strand går langs strandbredden.
Skovgårde Voldsted – et ganske velbevaret voldsted med offentlig adgang.