Stenvad hede- og moselandskab

Karakterområde 13
Stenvad hede- og moselandskab
Moseområderne på Norddjursland leverer stadig spagnum til landets rhododendronbede, men
tidligere, især under de to verdenskrige, var det tørveproduktionen, der var i centrum. Tørvens
historie fortælles på Mosebrugsmuseet i Stenvad.
Beliggenhed og afgrænsning
Stenvad hede- og moselandskab ligger på Norddjursland som et bælte mellem Hevring
Ådal i vest og Veggerslev Ådal i øst.
Mod vest afgrænses området af Hevring Ådal landbrugslandskab, mod nord af Fjellerup
kystlandskab, Mejlgård herregårdslandskab, Bønnerup Strand kystlandskab og
Emmedsbo skovlandskab, mod øst af Veggerslev Ådal landbrugslandskab og mod syd
af Ørum landbrugslandskab, Ramten hede- og moselandskab og Løvenholmskovene.
Landskabskarakteren
Det kuperede og urolige landskab med mange moseområder, småskove og beskedne
husmandsbrug er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse
i det 20. århundrede.

Karakterområde 13 Stenvad hede- og moselandskab.
Hovedelementer i den historiske landskabskarakter:
1. Ældre landbrug Hemmed vandmølle
2. Det udparcellerede
landskab
Tustrup ejerlav som sådan
Husmandskolonien på Stenvad Hede
To husmandskolonier i Stenvad Kær
Højskov Huse
Svapkær Huse
3. Skov Dopperne (Tustrup)
Lang række af (navnløse) småskove bl.a. nord for
Fjellerup Mark, nord for Stenvad og omkring Glesborg.
4. Købstad
5. Landsby Glesborg
Tustrup
Stenvad (stationsby)
Hytten
Tranehuse (stationsby)
Hedegaard
Hemmed
6. Kystanlæg
7. Befæstningsanlæg
8. Råstofudvinding Fuglsø Mose (tørvemose)
Horsmose (tørvemose)
Lunden grusgrav
Laen grusgrav
9. Industrielt anlæg
10.Rekreativt anlæg
11.Energianlæg
12. Infrastruktur Gjerrildbanen
Naturgrundlaget
Område 22 Løvenholm morænelandskab
Område 26 Fjellerup kystlandskab
Område 27 Overskov dødislandskab

Område 28 Hemmed Kær
Område 29 Hemmed randmoræne
Område 30 Hemmed vandløbsdal
Område 31 Emmelev dødislandskab
Område 36 Glesborg morænelandskab
Område 42 Ørum vandløbsdal
Landskabsdannelsen (geomorfologi)
Løvenholm morænelandskab er yngre moræneaflejringer. Karakteristisk for området
er mosedragene i Fuglsø Mose og Horsmose. Moserne ligger alle på hovedvandskellet.
Fjellerup kystlandskab berøres kun perifert. Overskov dødislandskab udgør et
karakteristisk dødislandskab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter,
eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Hemmed Kær har i
stenalderen været havområde, hvad det lavtliggende og helt flade landskab da også
tydeligt viser. Som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland
siden sidste istid (Weichelistiden), er området med tiden blevet til kær og mose og
senere græsningsland og dyrket jord. Hemmed randmoræne består af yngre
moræneaflejringer. Den dominerende randmoræne, der strækker sig fra området syd for
Bønnerup Strand til Treådalen, med et nord-sydligt forløb, er dannet i forbindelse med
nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Hemmed vandløbsdal består af yngre
moræneaflejringer. Skrænten, som udgør den sydlige del af området er gennemskåret
af korte men tætliggende dale dannet i tiden efter sidste istid af afstrømmende
overfladevand. Emmelev dødislandskab er et karakteristisk dødislandsklab præget af
småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og
afløbsløse huller. Glesborg morænelandskab er formet under sidste istid. Mod øst
stiger terrænet fra kote 7,5 langs Veggerslev Ådal til omkring kote 47,5 omkring Sostrup
Hede. Ørum vandløbsdal er en skarpt skåret og markant erosionsdal.
Terrænet
Terrænet på Løvenholm morænelandskab er et fladt til bølgende landskab med
områder med dødisrelief både omkring Stenvad Hede og er generelt præget af mange
små og større moseområder med ferskvandstørv. Fjellerup kystlandskab er fladt i de
marine forlandsområder. Terrænet i Overskov dødislandskab er småbakket med
tendens til bølget med et kuperet og småbakket landskab i kote 50 – 55 med bakker på
60 – 69 m. Terrænet i Hemmed Kær er helt fladt og ligger omkring kote 2,5 – 5. I
Hemmed randmoræne er terrænet meget kuperet med stejle skråninger og østvestgående
vandløbsdale. I Hemmed vandløbsdal er terrænet meget kuperet med
stejle skråninger og mange korte vandløbsdale.
Emmelev dødislandskab er småbakket og ”uroligt” mens Glesborg morænelandskab
er som jævnt stigende/faldende. Endelig er Ørum vandløbsdal relativt fladt i Laen Kær
mens selve ådalen har stejle sider.
Vandløb og søer
Der er en del vandløb i Løvenholm morænelandskab og i den østlige del har de fleste
forbindelse til Hevring Å. Fjellerup kystlandskab har flere mindre vandløb, hvoraf det
største, Sortå, har sit udspring i Nederskov. Overskov dødislandskab har ingen
nævneværdige vandløb men gennemskæres af det centrale øst-vestgående vandskel.
Treå i Hemmed Kær har sit udløb i havet umiddelbart vest for Bønnerup Strand og
løber gennem området fra Tustrup i syd til havet i nord. Treå opsamler vand fra de
mange og tætliggende afvandingsgrøfter der danner et karakteristisk
”sildebensmønster” i Hemmed Kær. Hovedvandskellet fra vest mod øst går gennem
Glesborg morænelandskab. Der er ingen større vandløb i dette område. I Ørum
vandløbsdal er Ørum Å områdets helt dominerende vandløb. Åen afvander blandt
andet Laen Kær. Sydvest for Sletten løber Skiffard Bæk til Ørum Å.

Arealanvendelsen
Bevoksningsstruktur
Området er på hele strækningen meget præget af de mange småskove, fortrinsvis
nåleplantager, som i stor udstrækning er kommet til i efterkrigstiden i takt med at
dyrkningen af de marginale landbrugsjorder er blevet for urentabel.
Området har mange ofte tæt- og parallelliggende en-rækkede levende hegn, der er
plantet som læhegn og som deler de dyrkede områder op i mange mindre kvadrater.
Især nord og nordvest for Rimsø er tjørnehegn udbredte.
Dyrkningsform
Området er først for alvor opdyrket i tiden efter udskiftningen og ofte af husmænd og
små gårdejere, som har fået mulighed for at etablere sig på de ofte magre jorder.
Landbruget er gennemgående ekstensivt og hestehold er populært på de små tidligere
landsbrugsejendomme.
Bebyggelsesstruktur
Området er mange steder tyndt befolket og tyndt bebygget, hvilket naturligvis skyldes de
udbyttemæssigt ringe jorder i området.
Der er ingen herregårde og kun en enkelt bevaret vandmølle i den østligste ende.
Hemmed vandmølle, som der her er tale om, ligger ved Treå, og er et middelalderligt
møllested. Den ene af tidligere to mølledamme er bevaret. Vejforløbet igennem
møllegården går over to stenkistebroer. Selve møllegården består af fire
bindingsværkslænger fra 1800-tallets første halvdel.
Hemmed vandmølle.
Området rummer flere husmandskolonier. Husmandskolonien Stenvad Hede er også i
dag præget af små og forskellige parceller i modsætning til senere tiders meget

ensartede udstykninger. Husmandsbebyggelsen i Tranehuse et resultat af en
folkeforflytning i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Skærbæk, hvis 10 gårde i
1711 blev lagt under Mejlgård, medens beboerne blev anbragt i hussamlingerne
Tranehuse og Tvedhuse. Historien bag husmandsbebyggelsen Højskov Huse kendes
ikke, men stedet kan være et resultat af udskiftningen, da bebyggelsen ligger yderligt i
ejerlavet på dårlig jord. Det samme gælder for naboområdet Svapkær Huse.
Glesborg er området største landsby. På det minorerede sognekort fra 1836 fremstår
Glesborg som en beskeden landsby domineret af gårde. Kirken ligger i den sydøstlige
ende af landsbyen. I midten af 1800-tallet kom der skole. Ved århundredets slutning
kom lægebolig og kro til foruden andelsmejeriet Nyhåb. Landsbyen fik også fået en
markedsplads, hvor der var marked i april og september. I begyndelsen af 1900-tallet
kom der brugsforening og købmandshandel til og et cementstøberi.
Markedsaktiviteterne blev udvidet så der også afholdtes markeder (med heste og
kreaturer) i februar og juli. I efterkrigstiden er Glesborg vokset betragteligt i kraft af dens
status som centerby med flere servicefunktioner som alderdomshjem og politistation.
Landsbyen Tustrup i karakterområdets modsatte ende ligger umiddelbart vest for
Hevring Ås udspring. Den har været og er fremdeles domineret af gårdene. Ejerlavet
har bevaret en mindre del af ejerlavsdiget og nogle udskiftningsdiger omkring Tustrup
by, men til gengæld er landskabet præget af mange ældre levende hegn. Velbevaret
udskiftningsmønster og ikke mindst velbevaret landsbystruktur.
Landsbyen Hemmed er en kirkelandsby med en oprindelig senromansk landsbykirke
der ligger lidt øst for selve landsbyen. I midten af 1800-tallet har landsbyen haft skole.
Hemmed oplevede en beskeden vækst i begyndelsen af 1900-tallet, da Gjerrildbanen
bliver lagt umiddelbart syd om landsbyen. Stationen og enkelte huse langs banen kom
til i 1910-11. I 1911 fik landsbyen brugsforening. Der har ikke været nogen
nævneværdig vækst i byen i det 20. århundrede.

Landsbyen Hemmed.
Landsbyen Hedegård og bebyggelsen Hytten er mindre landsbyer. Hedegård er i dag
delt over af Nordkystvejen.
Stenvad, der kun delvist ligger i området, er en udpræget stationsby. Byen er
interessant ved at være en af de byer på Norddjursland, der i den grad skylder banen
(Gjerrildbanen) sin udvikling og eksistens. På de lave målebordsblade revideret omkring
1900 ser man en beskeden vækst i bebyggelsen omkring Stenvad Bygade. Reelt har
der dog været tale om en ganske stor vækst i årene omkring 1900 og frem til Anden
Verdenskrig samt i noget mindre grad i tiden efter krigen.
Landsbyen Tranehuse er ligeledes en omend mindre stationsby. den oprindelige og
ældste del af Tranehuse et resultat af en folkeflytning i forbindelse med nedlæggelsen
af landsbyen Skærbæk, ”hvis 10 gde 1711 blev lagt under Mejlgård, medens beboerne
blev anbragt i hussamlingerne Tranehuse og Tvedhuse. Denne ældste og oprindelige
del af Tranehuse ligger stadig for sig selv (i forhold til stationsbebyggelsen) som 3-4
gårde ved en stikvej mellem Skipperhovedsvej og Tranehusevej. Den øvrige og nyere
del af Tranehuse er opstået som stationsbybebyggelse i forbindelse med etableringen
af Gjerrildbanen. Den gamle stationsbygning er bevaret og husene langs Gl. Stationsvej
opført 1912-16 har et markant stationsbypræg både i arkitektur og placering langs
banen.
Fuglsø Mose er et fungerende graveområde for Pindstrup Mosebrug.
Tørveproduktionen startede i 1907 med etableringen af A/S Fuglsø Mose og der har
været industriel udnyttelse af tørven her på stedet gennem det meste af det 20.
århundrede. For at kunne transportere tørven frem til tørvefabrikken i Stenvad anlagde
man en smalsporet bane (knap 50 cm bred) fra mosen til Stenvad. En del af
banestrækningen indgår i formidlingen af mosens- og tørveproduktionens historie på
Mosebrugscentret, der er indrettet i den tidligere tørvefabrik i Stenvad. På kanten af
Fuglsø Mose ved Kvasbrovej findes fire små bygninger opført til mosens sæsonarbejder
engang i løbet af i mellemkrigstiden. De små boliger, som der var tale om, hed
”Negerhytterne” og findes stadig, nu som ferieboliger.
Foruden tørv er der også og bliver der også gravet grus m.v. blandt andet i det store
graveområde Laen grusgrav.
Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer
De to store råstofgraveområder for henholdsvis spagnum/tørv og grus udgør
kulturhistoriske helheder. Især området mellem Stenvad og Fuglsø Mose er interessant i
den forbindelse. Tørvens historie formidles på Mosebrugsmuseet i Stenvad.
De to små stationsbyer Stenvad og Hemmed rummer begge fine spor af jernbanens
historie samtidig med at de begge er et resultat af banens anlæggelse gennem området
i det første årti af det 20. århundrede.
Tekniske anlæg
Ingen nævneværdige tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle forhold
Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold
De mange småskove, den spredte bebyggelse samt mose og kærområderne udgør
særlig karaktergivende landskabselementer.
Oplevelsesrige delområder og delelementer

De to små stationsbyer Stenvad og Hemmed udgør oplevelsesrige delelementer.
Gjerrildbanens historie er i øvrigt et godt stykke af vejen formidlet i kraft af at
baneforløber er blevet åbnet som en offentlig cykel, (ride-) og vandresti.
Gjerrildbanestien løber på lange strækninger gennem smukke og fredfyldte skovområder. Stien
formidler Gjerrildbanens historie gennem skiltning og infotavler.
Påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer
Ingen (nævneværdig) påvirkning fra tekniske anlæg m.v.