Stenvad hede- og moselandskab

Arealanvendelsen
Bevoksningsstruktur
Området er på hele strækningen meget præget af de mange småskove, fortrinsvis
nåleplantager, som i stor udstrækning er kommet til i efterkrigstiden i takt med at
dyrkningen af de marginale landbrugsjorder er blevet for urentabel.
Området har mange ofte tæt- og parallelliggende en-rækkede levende hegn, der er
plantet som læhegn og som deler de dyrkede områder op i mange mindre kvadrater.
Især nord og nordvest for Rimsø er tjørnehegn udbredte.
Dyrkningsform
Området er først for alvor opdyrket i tiden efter udskiftningen og ofte af husmænd og
små gårdejere, som har fået mulighed for at etablere sig på de ofte magre jorder.
Landbruget er gennemgående ekstensivt og hestehold er populært på de små tidligere
landsbrugsejendomme.
Bebyggelsesstruktur
Området er mange steder tyndt befolket og tyndt bebygget, hvilket naturligvis skyldes de
udbyttemæssigt ringe jorder i området.
Der er ingen herregårde og kun en enkelt bevaret vandmølle i den østligste ende.
Hemmed vandmølle, som der her er tale om, ligger ved Treå, og er et middelalderligt
møllested. Den ene af tidligere to mølledamme er bevaret. Vejforløbet igennem
møllegården går over to stenkistebroer. Selve møllegården består af fire
bindingsværkslænger fra 1800-tallets første halvdel.
Hemmed vandmølle.
Området rummer flere husmandskolonier. Husmandskolonien Stenvad Hede er også i
dag præget af små og forskellige parceller i modsætning til senere tiders meget