årsberetning 2005 udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed

på en publikation ikke har bidraget til værkets frembringelse på nogen
væsentlig måde, af og til endog slet ikke. I tilfælde, hvor et projekthold er
involveret i at gennemføre eksperimenter i stor skala, kan man ofte fi nde
hundredvis af personer opført som forfattere til en publikation, herunder
teknikere, som kun har udført standardmålinger. Grundene kan være
mange. Det synes f.eks. at være bredt accepteret, at lederen af et
forskningscenter kan føjes til listen af forfattere på alle videnskabelige
artikler, som udgår fra centret uden noget som helst andet bidrag til
artiklernes frembringelse end at have medvirket til fi nansiering af den
underliggende forskning. I andre tilfælde bliver et forfatterskab ‘handlet’
som betaling for tjenesteydelser irrelevant for publikationen, som f.eks.
adgang til arbejdsplads for en gæsteforsker ved en institution. Sådanne
forhold er pinagtige at være vidne til, især når forskere betroet med
lederskab vokser til ufortjente højder af anerkendelse og dermed
følgende lettere adgang til forskningsmidler. Forfatterskab skal tages
alvorligt.
I denne sammenhæng er det instruktivt at se på de grundlæggende
regler for forfatterskab formuleret af International Committee of Medical
Journal Editors, kendt som Vancouver- reglerne [10].
I 1978 mødtes en gruppe redaktører af generelle medicinske tidsskrifter
uformelt i Vancouver, British Columbia, Canada, for at etablere fælles
retningslinjer for formatet af manuskripter til deres tidsskrifter. Gruppen
blev senere udvidet og udviklede sig til International Committee of
Medical Journal Editors, som mødes årligt. Komitéen har gradvist udvidet
sit interesseområde til at omfatte etiske principper i forhold til publikationer
i biomedicinske tidsskrifter. Formkrav til manuskripter, herunder
også regler for forfatterskab, blev første gang publiceret i 1979. For
nøjagtighedens skyld bibeholdes også her den engelske formulering.
“The International Committee of Medical Journal Editors recommends
the following criteria for authorship.
Authorship credit should be based on 1) substantial contributions
to conception and design, or acquisition of data, or analysis
and interpretation of data; 2) drafting the article or revising it
critically for important intellectual content; and 3) fi nal approval
of the version to be published. Authors should meet conditions
1, 2, and 3.
All persons designated as authors should qualify for authorship,
and all those who qualify should be listed.
Each author should have participated suffi ciently in the work to
take public responsibility for appropriate portions of the
content.
// GOD ADFÆRD I VIDENSKABERNE // 29
5.1.
Vancouver-reglerne for
forfatterskab