Download - Mission Aviation Fellowship

4
Drømte om at
10
flyve for MAF
Mission Aviation Fellowship • Nr. 1 2012
Farvestrålende
folkefest
for ny landingsbane
Formand på arbejde
«down under»

For nylig har MAF fået et fly af typen Kodiak
100 til sin base i Tarakan i Indonesien,
og pilot Dave Forney fortæller her om sine
erfaringer med flyet:
”En gennemsnitlig dag i en Kodiak indebærer
sædvanligvis transport af en del
folk, lastning og losning af en masse udstyr
– du kan blot forvente det uventede! Tag
for eksempel fredag den 24. juni. Det var
en travl dag – jeg fløj en præst og hans familie
til et afsidesliggende område, hvor de
skulle arbejde. Senere, efter at have fragtet
en hel mængde folk til og fra forskellige
landsbyer, fik jeg en hastebesked om at
hente en kvinde, der var ved at føde tvillinger,
og som der desværre var opstået
komplikationer for.
Alvorligt tilskadekommen
Næste dag er
lige så travl.
Jeg har min
plan klar, men
før jeg letter
fra vores base i
Tarakan, er alt
forandret. I
Malinau er en
mand faldet
ned fra et tag,
og han har pådraget
sig alvorlige
skader.
Heldigvis er
mine passagerer
allerede
klar til afgang,
og før der er
gået en time,
har vi sat manden
ind i en
ventende am-
Tak for jeres støtte
Det er med stor glæde, at vi kan se
tilbage på 2011. Hvor 2010 var meget
præget af den store donation til indkøbet
af et nyt fly, blev 2011 præget
af en meget stor tilslutning fra alle
jer, der læser disse linjer.
bulance ved MAF’s
hangar i Tarakan.
Derefter omorganiserer
vi sæderne i flyet
for at få plads til tre
tønder jetbrændstof,
som vi fragter til Malinau
til brug i fremtiden.
(Malinau er et
knudepunkt for passagerer,
varer og brændstof.)
Da tønderne er
blevet losset, sætter vi
sæderne tilbage og
flyver otte personer
og deres varer til
Mahak Baru, en times
flyvning væk.
Kort
flyvning til
Long Sule
Så snart passagererne
er ude af
flyet, er det væk
med sæderne
igen. Vi fylder
flyet med 760 kg mad – mere end det
dobbelte af, hvad en Cessna 206 kan
have med. Forsyningerne skal til Long
Sule. Det kan godt lade sig gøre at
komme til Mahak Baru uden at flyve,
men det indebærer flere dages rejse
med båd og firhjulstrækker i farligt terræn.
Long Sule kan derimod kun nås
til fods eller med fly. Ikke overraskende
er lokalbefolkningen afhængig af os.
Den nye Kodiak gør turen kort. En
rejse, der ville have taget fire dage til
fods, tager under ti minutter med Kodiaken.
Vi losser 760 kg varer og får
hjælp af landsbyens ’agenter’ – mange
Da hungersnøden i Østafrika blev
erklæret, og der fra vores partneres
side blev bedt om assistance fra MAF
i den forbindelse – da stod I klar og
bakkede massivt op. Vi kan se jeres
opbakning i de gaver, I har givet til
Flyet, som giver MAF
Flytypen Kodiak blev udviklet i samarbejde
med MAF-piloter, som har fløjet
under vanskelige forhold. Maskinen
regnes for et af verdens bedste fly på
korte baner, og det er meget velegnet i
bushen.
2 Flight Mission marts 2012
Ambulanceflyvning med en tilskadekommen
fra Malinau.
af dem arbejder som lokale præster. Heldigvis
dukker der også en række andre
hjælpere op. Smilende fylder de deres vævede
sække med utrolige mængder mad og
bringer forsyningerne ned ad den stejle
skråning til deres landsby.
Tilbage til Baru
Så flyver vi tilbage til Mahak Baru, hvor vi
igen sætter sæderne på plads. Vi tager syv
voksne og et barn med tilbage til Malinau.
Da vi lander dér, fylder vi vingetankene
med brændstof fra en af de tønder, jeg tidligere
har fløjet dertil, og igen laver vi om
på sæderne, så vi har plads til fire mænd

MAF, men hvad vi ikke kan se eller
tage og føle på, men kan fornemme
i vores daglige arbejde, det
er den opbakning, I har givet os i
tanker, omtale og forbøn.
TAK for al jeres støtte.
MAF har dagligt behov for for-
et lift
og 283 kg forsyninger. Denne
gang går turen til Binuang –
endnu en landsby, som er utilgængelig,
medmindre man går
til fods eller flyver. Børnene
strømmer til i hobetal for at
bære forsyninger fra flyet. De ler
og fniser, mens de knokler med
at få de tunge papkasser hjem.
Stjernenat
Klokken er fire om eftermiddagen,
sædvanligvis tidspunktet
for at flyve hjem. Men i dag er
målet Pa’Upan, en rejse, der
bøn, og i februar er mange af jer
blevet introduceret for vores nye
bedebrev og har fået en e-mail om
det. Rigtig mange har tilmeldt sig
månedlig modtagelse, men da vi
mangler e-mail-adresser på mange,
er det ikke alle, der har hørt om tiltaget.
Hvis du vil hjælpe MAF i din
forbøn og gerne vil modtage vores
tager halvanden dag fra Binuang
til fods, men mindre end fem minutter
med fly. Min kone og
mine børn tog til Pa’Upan onsdag
til en femdages bibelskole
med landsbybørnene. Jeg skal tilbringe
natten i Binuang og flyve
dem til Tarakan i morgen.
Efter en lang dags flyvning i tjeneste
for folket i Øst-Kalimantan
sikrer jeg Kodiak 100-flyet på det
græsklædte parkeringsområde
ved siden af landingsbanen.
Endnu en stjerneklar nat venter
mig.”
! Kodiak 100 vs. Cessna 206
bedebrev, kan du tilmelde dig på
vores hjemmeside eller ved at
skrive direkte til landskontoret.
Har du ikke e-mail, sender vi gerne
bedebrevet til dig med posten.
TAK for jeres forbøn. Må Gud
velsigne jer og til stadighed være
vores kilde og inspiration i MAF.
Losning af
forsyninger i
Binuang.
Øjvind Thomasen,
landssekretær
Forsyninger flyves til Mahak Baru
llDAVE FORNEYS erfaringer er
ikke usædvanlige. Pilot Paul College
besvarede et nødopkald fra
Mahak Baru. En højgravid
kvinde var i færd med at føde
og havde blødninger. Mens vi
ventede på at få hende om bord
i Kodiaken, blev en anden
kvinde med alvorlige smerter i
brystet båret ind på en båre. De
to patienter blev placeret side
om side i flyet og ankom til Tarakan
en time senere. Tiden var
afgørende – det var fredag,
muslimernes helligdag. Den første
kvinde blev båret hen til en
MAF-bil og kørt til sygehuset.
Lidt senere kom ambulancen
for at hente den anden patient.
Endnu en vellykket afslutning
på en ikke atypisk dag i en
MAF-pilots liv.
– Menneskene her er skønne,
og de er taknemmelige for det,
vi gør. Næsten hver dag hører vi
historier om, hvordan MAF har
haft betydning for deres liv.
Uden MAF i det nordøstlige Kalimantan
ville omkring 25.000
mennesker sidde fast i junglen.
Behovet er tydeligt, og når vi
imødekommer det behov, giver
det en god følelse ved dagens
afslutning, siger Paul College.
Kodiak 100 sammenlignet med Cessna 206, som MAF har
benyttet gennem en årrække:
Kodiak Cessna 206
Antal sæder inkl. pilot: 10 6
Take-off distance: 269 m 290 m
Nyttelast pr. flyvning: 1.219 kg 645 kg
Marchhastighed: 318 km/t 263 km/t
Rækkevidde v. marchhastigh.: 2055 km 1352 km
Gennemsnitlig brændstofudgift: 2,9 kr./km 4,7 kr./km
Potentiel nyttelast pr. år: 1.000.000 kg 290.000 kg
Driftsomkostninger pr. år: 1.307.000 kr. 902.600 kr.
Kilde: www.maf.org, 2012
Flight Mission marts 2012
3

På vingerne under
Congos himmel
Fik opfyldt barndom
«Det er ikke mig, der
er helten – det er dem,
man tjener, som gør
heltearbejdet. Men det
er stort at vide, at man
gør en forskel, at
andre ikke kunne udføre
deres arbejde, hvis
MAF ikke var der!»
4 Flight Mission marts 2012
Margaret Norman, tidligere MAF-pilot
Som trettenårig drømte norske
MARGARET NORMAN om at blive
pilot i MAF. Hun gjorde drømmen
til virkelighed og blev den første
kvindelige pilot udsendt fra
Norge.
– Hvorfor rejste du ud som pilot og missionær
for MAF?
– Jeg boede to år i Afrika som teenager.
Mine forældre var missionærer, de arbejdede
som læge og sygeplejerske på Haydom
Hospital i Tanzania. I løbet af disse år opstod
et ønske om at arbejde med mission,
når jeg blev ældre, forklarer Margaret Norman.
– Jeg oplevede MAF på nært hold i Tanzania.
Som 13-årig så jeg det arbejde, de udførte
dernede, og det gjorde stærkt indtryk
på mig. På det tidspunkt var tanken om at
blive pilot i MAF en uopnåelig drøm, men
den fulgte mig videre i opvæksten, siger
hun. – Da ungdomstiden var forbi, søgte jeg
optagelse på flyveskolen – og kom ind. Jeg
ønskede mig en uddannelse og et erhverv,
som jeg kunne bruge både som missionær
og som erhvervsaktiv senere i livet.
– Hvad gik dit arbejde ud på?
– Vi fløj mange missionærer og bistandsarbejdere
samt lokale team af sundhedsarbejdere,
som førte tilsyn med sundhedsklinikker.
Vi fragtede passagerer, forsyninger
og udstyr, fortæller hun. – Meget af hverdagen
handler om praktiske opgaver, og man
skal være ganske selvhjulpen. Derfor er det
vigtigt at have en indstilling om at hjælpe,
for at man kan holde motivationen oppe og
øjnene fæstet på det store mål.
– Vi startede kl. 6 om morgenen for at udnytte
dagslyset mest muligt – der var aldrig
landingslys på banerne. Vi taxiede mellem

sdrømmen
høns, vasketøj og småbørn – alt er specielt i
et land som Congo.
– Man klargjorde selv flyet, bar selv lasten
ind og blev grundigt varm og svedt. Der var
som regel mange landinger i løbet af en dag,
og så kan man godt mærke det, når man går
i gang med sidste landing
om aftenen, smiler
Margaret.
– Hvilken betydning
havde jeres indsats for
andre?
– Der findes næsten
ikke fremkommelige
veje i de områder, vi arbejdede
i. Mange af
hjælpearbejderne, vi ar-
bejdede med, sagde, at uden MAF ville de
ikke have haft mulighed for at være der. Vi
sørgede for sikker og effektiv transport af
både personel og forsyninger, siger Margaret.
Congo er berygtet for meget ringe flysik-
Margaret Norman
Sprogkursus i 2002. Pilot for MAF i
Congo 2003 – 2006
Gift med Sam Norman, tidligere
MAF-pilot
Bosat på Valderøya uden for Ålesund
Både Sam og Margaret arbejder i dag
som piloter i selskabet Lufttransport AS
MAF har muliggjort sundhedshjælp
i Congo i 50 år
MAF begyndte sin tjeneste i
Congo i 1961, da hjælpeorganisationen
Protestant Relief Agency
(PRA) bad os om hjælp. Landet
var præget af oprør og stammekrige,
og sundhedsarbejdet var
mangelfuldt. Der var kun 200
læger i hele landet, og millioner
af mennesker trængte til behandling.
Med MAF’s hjælp begyndte
PRA ”Operation Doctor” for at
bringe lægehjælp til afsidesliggende
steder. I begyndelsen
brugte vi to fly til at flyve fem læge
team rundt mellem klinikker,
hvor hundredvis af folk ventede.
Vores tilstedeværelse i Congo
har været præget af specielle udfordringer
gennem de 50 år. Flere
gange måtte MAF-personel evakueres
på grund af politisk uro
og truende krigshandlinger. I
2002 blev vores base i Nyankunde
i det østlige Congo ødelagt
i kamp mellem to stammer.
Heldigvis blev ingen af vores ansatte
dræbt, og MAF betjener
fortsat det østlige Congo fra
basen i Bunia.
Under Ebola-epidemierne i
1995 og 2007 var MAF den
eneste luftfartsorganisation, der
fløj internationalt sundhedspersonale
og et mobilt laboratorium
ind i epidemiernes farezoner, og
vi fløj også arbejdere ud af området.
Ved udbrud af mæslinger og
kolera forår og sommer sidste år
fik vi lov at transportere vigtige
vacciner til hårdt ramte områder,
som var vanskelige at nå.
I dag opererer MAF fra baser i
Kinshasa, Bunia og Lubumbashi.
Vi tilbyder ambulanceflyvninger
og bistår hjælpeorganisationer,
kirker, arbejdere i flygtningelejre
og dem, der hjælper voldsofre.
Efter halvtreds år fortsætter
vores arbejde, og det er lige så
vigtigt som altid.
kerhed; mange af flyselskaberne følger ikke
reglerne. Ambassaderne i Congo anbefalede
MAF som et af tre flyselskaber, de kunne
sige god for med hensyn til flysikkerhed.
– Er der noget specielt, som gjorde indtryk
på dig?
– Jeg blev imponeret over nonnerne, vi
mødte – deres hengivenhed. De forblev i
deres arbejde, uanset hvor dårlige og truende
omstændighederne var – også når
andre fra Vesten rejste hjem. De vidste, hvorfor
de var der. Det gjorde også indtryk på
mig at se alle hjælpeaktørernes arbejde; at
opleve, at hjælpen nåede frem.
Af Øystein Samnøen
og Jarle Leirpoll (foto), MAF Norge
Flight Mission marts 2012 5

Her åbnes en
Ny landingsbane hjælper
Megau-folket på
Papua Ny Guinea.
I fire år har de arbejdet og ventet på landingsbanen.
Lige før jul var alt klar til, at
”sukkerrørs-snoren” kunne kappes.
Det har ikke været nogen enkel og problemfri
vej frem mod åbningen af landingsbanen
i Megau på Papua Ny Guinea (PNG).
Meter for meter er den blevet hakket ud af
bjergsiden med rå håndkraft. Arbejdet er
også hele tiden blevet forsinket af indbyrdes
konflikter, slagsmål og lokal ”politik”. Den
færdige landingsbane har en gennemsnitlig
hældning på 8 grader og har tre ”trappetrin”.
Dette er en såkaldt énvejsbane, hvilket betyder,
at man må flyve samme vej ud, som man
fløj ind. Terrænet rundt om er så stejlt, at
man passerer et punkt under indflyvningen,
hvor det ikke længere er muligt at afbryde
landingen. Man er simpelthen nødt til at
lande. Dette er ikke et ukendt fænomen for
MAF’s piloter på PNG. Mange af landingsbanerne,
vi benytter, har sådan et ”point of no
return”.
Ærefuld opgave
– Jeg er vel omtrent nr. 20 på listen over
MAF VIP’er, som får æren af at indvie landingsbaner,
fortæller Godfrey Sim. Han er
undervisningsleder og personaleansvarlig for
MAF på PNG. På åbningsdagen flyver han
med MAF-pilot Philipp Sutter. Flyveturen fra
Mount Hagen tager omtrent 25 minutter.
Godfrey fortæller:
– Til sidst, kun 500 meter fra landingsbanen,
vælger Philipp pludselig at afbryde indflyvningen.
En lille hvid sky ligger for enden
af banen og spærrer for udsynet. Terrænet
rundt om stiger stejlt og er lidt nærmere
flyet, end det opleves behageligt. Men Philipp
er rutineret, giver fuld gas og klatrer
hurtigt til sikker højde. Vi kredser fem-seks

ny landingsbane
gange
over landingsbanen og kommer
ned ved tredje forsøg.
Selv om afbrudte landinger
på pladser som denne giver
lidt ekstra adrenalin, føler jeg
mig vældig tryg sammen
med en så rutineret pilot
som Philipp. Selv er han lige
rolig hele tiden.
Så snart flyet er parkeret
og motoren stoppet, omringes
det af Pinai-Hagahaidansere,
der hopper og
springer, mens de synger på
deres karakteristiske, messende
måde. De har klædt sig
i deres traditionelle festantræk
og ser flotte ud!
Redder liv
Snart er åbningsceremonien i gang, og vi opfordrer
megauerne til at passe godt på lan-
dingsbanen, så den kan passe på dem! Før
måtte de færdes gennem tæt jungle og
krydse Yuatfloden på en spinkel hængebro
for at komme til nærmeste landingsbane.
Der har været mange, der har haft brug for
akut lægehjælp, som ikke har overlevet den
tur. Med deres egen landingsbane
vil flere liv blive
reddet, og de vil også
kunne få adgang til sundhedstjenester
og skolegang.
– Da det bliver min tur
til at indvie landingsbanen,
må jeg bane mig vej gennem
folkemængden med
en stor kniv i hånden, fortæller
Godfrey.
Betyder enormt
– Med nogle velvalgte ord
om den symbolske handling,
jeg skal til at udføre,
hakker jeg løs på to saftige
sukkerrør, der fungerer som ”silkesnor”. Folk
omkring mig råber og jubler, for denne
ceremoni betyder mere for de lokale, end vi
udefrakommende kan forstå.
Tekst: Martin Aarflot
Foto: Godfrey Sim
Flight Mission marts 2012 7

Dette billede bliver
Lucy har fundet en ny
kærlighed efter et oplevelsesrigt
og udfordrende
år i Sydsudan:
- MAF er fantastisk!
Uden jer kunne vi ikke
have hjulpet så meget,
som vi gør.
Der er noget ved den lave brummen fra
et fly, der kan vække selv den roligste
landsby til live, siger Lucy Young.
– Med hastige blikke mod himlen prøver
man at finde ud af, hvor flyet kommer fra.
Derefter begejstrede råb, når nogen endelig
får øje på det. Chauffører tilkaldes, biler startes,
sække gribes, og måltider står halvspiste
tilbage, fordi børnene skynder sig
hen for at se flyet komme.
! Tearfund i Sydsudan
l Tearfunds arbejde omfatter vaccinering
mod mæslinger, difteri, polio og
tyfus; at bore brønde for at skaffe rent
vand; at fremme hygiejne og at tilbyde
grundlæggende sundhedstjeneste.
l De har fire baser, som hver betjenes
af et MAF-fly om måneden, og som
leverer mad og grundlæggende
medicinsk udstyr.
l Motot-basen har 15 internationale
og 70-80 lokale medarbejdere.
l Tearfunds hovedklinik hjælper
årligt 800 fødende kvinder.
8 Flight Mission marts 2012
Lucy Young har arbejdet et år som programstøttekoordinator
for Tearfund i Motot i
Sydsudan.
– Jeg elsker MAF, siger hun nu efter tiden i
hjælpeorganisationen Tearfund.
Grund til fest
– Der er god grund til at fejre MAF-flyets månedlige
ankomst, både for os ansatte i Tearfund
og for lokalsamfundet, fortæller hun.
– Motot er en lille landsby i delstaten Jonglei
i Sydsudan. I fem måneder af året, under
og efter regntiden, er veje og landingsbaner
vasket væk. Den eneste måde at komme ind
eller ud på er ti kilometers gang til den
nærmeste brugbare landingsbane,
med bøn om, at den ikke også bliver oversvømmet,
før du når derhen.
– Heldigvis gør MAF’s piloter deres yderste
for at lande. I månederne, hvor vandet tørrer
væk i solen og den brændende varme, lander
flyene på landingsbanen ved siden af Tearfunds
base.
– Når jeg ser tilbage på året i Motot, kan
det virke, som om alt var indhyllet enten i en
pjaskvåd eller i en trykkende varm dis. Nogle
hændelser husker jeg bedre: Da jeg måtte
overveje evakuering i en mulig risikosituation;
at vade gennem dybt vand for at
komme til en landingsbane; at arbejde til
sent ud på natten for at nå en rapporteringsfrist;
festlighederne i landsbyen i bryllupssæsonen,
fortæller Lucy til Flight Mission.
- Men jeg kan også huske livets hårde realiteter:
Underernærede børn med oppustede
maver, der bliver
madet med

man glad for!
næringsberiget mad af mødre, som desperat
prøver på at få dem til at spise; at
tage til klinikken i al hast med en kvinde
med fødselskomplikationer, og det triste faktum,
at én ud af otte kvinder dør under svangerskab
eller fødsel i Sydsudan.
– Selv om det nogle gange føles, som om vi
bare rører ved overfladen, så må vi tro på, at vi
gør en forskel.
Sydsudan er et meget underudviklet land, og
det er værst i afsidesliggende områder som
Motot. Uden elektricitet eller rindende vand er
livet ekstra primitivt.
Afhængig af MAF
Fordi Motot ligger så afsides, må næsten alt
fragtes ind med fly.
– Efter en periode på et halvt år, hvor flyene
ikke kunne lande, var det første fly, jeg så, et
MAF-fly fra Nairobi. Vores forsyninger var reduceret
til ris og gedekød, så MAF-flyets ankomst
var en gevaldig optur, siger hun.
– De hjælpeprogrammer, som Tearfund
driver, kunne slet ikke eksistere
uden MAF’s
Lucy Young
hjælp. En morgen fik vi leveret et ton medicin
til vores klinik. Hundredvis af folk hjalp til med
at losse bandager, antibiotika, myggenet, sprøjter,
medicin og to fødestole.
– De leverede også frø og vigtige redskaber
sammen med udstyr til at tage vandprøver fra
nye vandboringer. Prøverne blev fløjet til Nairobi,
så vandkvaliteten kunne blive testet.
Et utroligt sted
– Motot er et intenst sted at arbejde og alligevel
helt utroligt. Hver dag høres historier
om håb, succes og tro fra folk, som har fået
gavn af Tearfund-programmet. Det var en
fantastisk oplevelse at være der.
- MAF fløj mig til Motot i juni 2010, og det
var helt fint, at de også hentede mig et år senere.
Jeg er vældig glad for denne organisation.
Piloterne er venlige og pålidelige, og de
giver altid ”det lille ekstra”, siger Lucy.
MAF-fly i Motot.
– Et syn, der varmer hjertet,
siger hjælpearbejder Lucy Young.
Et barn bliver vejet som led i
Tearfunds ernæringsprogram
MAF Danmark
hjælper med ny base
MAF er i gang med at bygge et
helt nyt center i Juba. Det skal
koordinere og drive MAF’s operationer
i Sudan. I dag drives
MAF’s arbejde fra nabolandet
Kenya. Flyene må derfor flyve
lange omveje for at nå frem med
blandt andet mad, medicin og
hjælpepersonale. MAF har nu
tre familier, som er flyttet til
Sudan for at drive MAF’s arbejde
på den nye base.
MAF Danmark har indsamlet
penge, som er sendt videre for at
bidrage til finansieringen af byggearbejdet.
Denne regionale
MAF-base vil give et nyt løft til
det vigtige arbejde, som MAF
gør muligt med sine vinger.
Flight Mission marts 2012 9

”Vores” GA8 Airvan
Som det også fremgår af Kamma
og Arne Puggaards beretning t.h.,
er MAF’s nye GA8 Airvan med kendingsbogstaverne
P2-MKK nu i drift
på Papua Ny Guinea.
Den 23. december 2011 blev flyet
indviet ved en højtidelig ceremoni,
og den 28. december var det på sin
første operative flyvning fra Mt.
Hagen, Papua Ny Guinea, hvor
flyet har base. På en af turens destinationer,
Iropeno, holdt en lokal
landsbyleder en officiel takketale
og fortalte de mange fremmødte, at
det nye fly var en gave fra Danmark,
hvor ’LEGO-familien’ har doneret
det til MAF.
Vi har oprettet en ny hjemmeside,
www.p2-mkk.dk, hvor flyets
arbejde kan følges, og hvor du –
hvis du har lyst – kan være med til
at fylde brændstof i flyets tanke!
10 Flight Mission marts 2012
MAF-DK's formand, Arne Puggard, har taget sin
hustru, Kamma, med på arbejde. De har besøgt
Australien m.fl. for at lave artikler og
foto/video-optagelser i Papua Ny Guinea,
Arnhem Land og East Timor.
Her er dagbogsnotater fra deres blog på
http://puggaardtour.tumblr.com
Hektiske dage
”down under”
Tirsdag 7/2
På en lille airstrip i Ambunti ser vi for første
gang ”vores” GA8 Airvan: P2-MKK, det fly, som
MAF Danmark har skaffet til PNG med donationen
på 4 mio. kr. fra Kirk Kapital (KK = Kirk Kapital).
Den tyske pilot Martin Karl Köeler
(bemærk at hans forbogstaver også er MKK) er
netop ankommet hertil for at bringe en kvinde
med fødselsproblemer til et hospital. Vi flyver
sammen med dem til kystbyen Wewak.
Glad vinder af GPS
Den heldige – og glade - vinder i
den seneste lodtrækning om en
GPS blev Andrea Vesterager, Rødding.
Vi ønsker tillykke!
Tak for sponsorstøtte
til MAF fra
Fredag 10/2
Dagen starter med
en ret speciel oplevelse.
Det er blevet
arrangeret, så vi
kan lave ”air to air”
optagelser, d.v.s.
filme og fotografere
fra ét fly til et andet.
Vi spænder os selv
og kameraudstyret
godt fast i en GA8
Airvan og får et par
ekstra trøjer på, for
vi skal sidde i flyet
med åben dør ud i
det fri! Vi laver takeoff
og er snart oppe
over skyerne. Twin
Otter-flyet, som følger efter os, nærmer sig bagfra,
og mens vi flyver parallelt kan vi i nogle minutter
stille skarpt og få de ønskede optagelser.
Uha, det kan man altså godt blive ”høj” af.
Mandag 13/2
Vores piloter tilbyder at lave nogle ekstra take-off
og landinger. Der er helt ekstreme forhold her -
oppe i Aziana (ca. 2.000 meter højde). Græsbanen
er godt 300 m lang (kort!). Man starter fra en lille
afsats, fuld omdrejning på de to motorer, og så
går det ellers ned over en 25-30 graders hældning
– og direkte ud over den dybe dal. Hallo, det minder
mig om skihop på Holmenkollen! Når man
skal lande, så er det bare opad bakken – og ingen
mulighed for at ombestemme sig!
Bedebrev – et nyt tiltag
Som landssekretæren skriver i indledningen
på side 2, har vi lanceret
et nyt bedebrev.
Du kan se dagens bedeemne og
evt. tilmelde dig modtagelse af bedebrevet
via MAF’s hjemmeside:
www.maf.dk .
Du kan også komme direkte til
den relevante side via smartphone
og denne kode:

Fredag 17/2
Mørk nat. Sveder. Kun lyden af ventilatorpropellen
i loftet. Ligger lidt vågen og bliver klar
over, at vi er i en lille hytte i Nhulunbuy, Arnhem
Land. Da vi ankom fra Cairns til Gove
Airport i aftes var det knaldhamrende varmt:
32 grader og en luftfugtighed på omkring 90%.
Sådan er det altså lige nu i regntiden. Puha,
det bliver vist lidt af en udfordring!
Lørdag 18/2
Gisp! Temperaturen midt på dagen er 36 grader!
Vi gennemfører en ”ørkenvandring” fra
landsbyen ud til en pynt, hvor børn og voksne
fisker med primitive redskaber. Vanddunken
bliver flittig benyttet, tempoet er absolut moderat.
Ca. 1 km med kamera og stativ er lidt af
en prøvelse for ”den ældre herre”.
MAF-pilot Brett Nel laver take-off og fører os
sikkert tilbage til Gove. Jeg får mere og mere
respekt for disse gæve piloter. Det er lange
Mission Aviation
Fellowship (MAF) er en
international, fælleskirkelig missionsorganisation,
som hjælper
lokale kirker, missionsselskaber
og nødhjælpsorganisationer i
30 u-lande med flytransport.
Flight Mission
ISSN: 1901-5690
Udkommer 4 gange om året.
Oplag: 3.600 stk.
Landskontor
Nordjyllands MedieCenter,
Søparken 2
DK-9440 Aabybro
Tlf. 3042 9658
landskontor@maf.dk
CVR Nr. 30026144
dage, hårdt arbejde med lastning af bagage i
ekstrem varme. Selv under tidspres gennemføres
alle rutinetjek inden start roligt og grundigt.
Intet er overladt til tilfældigheder.
Flysikkerheden har højeste prioritet. Respekt!
Mandag 20/2
MAF’s 20 piloter (heraf 3 kvindelige) gennemfører
hver dag 60–75 operationer til ca. 50 airstrips
spredt ud over Arnhem Land. Et fælles
computerprogram for baserne i Gove, Elcho Island,
Lake Evella, Milingimbi, Numbulwar og
Ramingining sikrer optimal udnyttelse, planlægning
og flysikkerhed. Man opererer udelukkende
med GA8 Airvan og Cessna 206.
Take-off kl. 09:22 til Elcho Island med den
unge pilot Ian Purdey ved styrepinden. Igen
må jeg beundre den ro og rutine disse piloter
udviser. Der er godt nok mange knapper og instrumenter
at have tjek på.
Hjemmeside
www.maf.dk
Redaktion
Niels Kr. Sørensen
(ansvarshavende)
Marianne Korsholm
(oversætter)
Birgitte Thomasen
(korrektur)
Layout
Leif Magne Gramstad
Lørdag 25/2
Overnatning i Pante Macassar. Morgentur til
et stort lokalt marked. Jonathan har været tilbage
i Dili for at hente et australsk lægehold
(frivillige), som i den kommende uge skal udføre
26 plastikkirurgiske operationer på børn
og voksne. Det er svære tilfælde af ganespalte
og hareskår.
Mandag 27/2
Pakke igen. Færdigt arbejde. Med fly tilbage til
Darwin. Overnatning i ”den syvende himmel”
dvs. på Darwin Central Hotels 7. etage med
udsigt over byen. Herligt!
Vi er friske og raske (og lidt rejsetrætte) efter 3
uger her ”down under”.
Trykkeriet Friheden
Tlf. 9798 1641
www.trykkerietfriheden.dk
Kontingent pr. år
Medlem, enkelt: 200 kr.
Medlem, par: 300 kr.
Netbank
Danske Bank Reg.nr. 9570
Konto nr. 9581162
Girokonto 958-1162
Tekst og fotos:
Kamma og Arne Puggaard
MAF er medlem af
Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation
- din garanti for en
god indsamlingsetik
•Gaver til MAF er fradragsberettiget
jf. ligningslovens §8a
Yderligere information på
www.maf.dk
Flight Mission mars 2011
11

«Tak Gud
for MAF!»
Mokheti Moeti, tidligere
heksedoktor fra Lesotho
Hvem i alverden gider flyve langt ud i bjergene for at redde
en gammel heksedoktors liv – uden at få en krone for det?
Det måtte Mokheti Moeti fra Lesotho have svar på.
For et år siden kom et nødopkald
til MAF’s base i Maseru i
Lesotho.
En person er alvorligt syg og
må øjeblikkeligt på hospitalet.
Sådanne opkald er hverdag for
MAF i Lesotho. 8 ud af 10 flyvninger
er ambulanceflyvninger
i dette fattige bjergland inde
midt i Sydafrika. Det specielle
er, at det denne gang drejer sig
om Mokheti Moeti, en velkendt,
gammel heksedoktor fra
landsbyen Nkau tæt ved landingsbanen
i Matekane.
Mokheti er hiv-positiv, og
hans immunsystem er for
længst blevet nedbrudt. Han
har været meget svag gennem
længere tid, og da MAF’s pilot
ankommer, kan han vanskeligt
forklare sig. Vi får fløjet ham til
hospitalet, og to uger senere
bliver han udskrevet.
Men han må have svar på
spørgsmålet: - Hvad er det for
nogle folk, der har forladt
deres hjemland og venner for
at flyve med nogen som ham
uden at få betaling for det?
Han har lange samtaler med
MAF’s sygehuspræst Safiri, der
fortæller ham, at han tror på
Jesus og at MAF’s piloter flyver
gratis, fordi de har viet nogle år
af deres liv for at vise mennesker
Guds kærlighed, netop ved
at flyve gratis på denne måde.
Jeg møder Mokheti et år senere,
da han er tilbage i Maseru
til kontrol.
– Tak Gud for MAF! udbryder
han. Han er selv kommet
til tro på Jesus og har givet alt
sit gamle heksedoktorudstyr til
præsten Safiri og bedt ham om
at smide det ud.
Af Jostein Rensel, MAF Norge
www.maf.dk