Kirkebaldet marts - juni 2011 - Odense Domkirke

More documents

Recommendations

Info

Samtalegrupperne i Domkirken Om at komme indenfor i kirken og troen 4 Af Anne Birgitte Reiter, sognepræst Der er mange måder at komme ind i den kristne tro på. Den letteste er, når man bliver taget ved hånden som barn og får troen med som en naturlig del af sit liv. Alligevel oplever de fleste, at troen bliver udfordret, når man bliver teenager og voksen. Udfordringerne kan være så drøje, at troen visner hen og giver op. Hvis man ikke fik troen med fra barndommen, kan det være et forhindringsløb at komme i kontakt med den. Det naturligste ville jo være at begynde at gå til gudstjeneste. Men gudstjenesten er ikke nødvendigvis særlig tilgængelig. Den kan for den udenforstående forekomme sælsom, utidssvarende og mystisk. Det er alt sammen også sandt, for gudstjenesten, som den er nu i år 2011, bygger på troen på Kristi opstandelse og er resultatet af en tusindårig udvikling. Der er en kode i gudstjenesten og kristendommen som sådan, der ikke lader sig læse uden en vis anstrengelse. Det er med kristendommen som med en skøn kvinde, hun lader sig ikke indtage uden bejleri. Bejleriet til kristendommen betyder, at være villig til at lytte, til at overveje, til selv at træde et skridt tilbage og lytte til en anden stemme end sin egen. Men hvordan gør man? Hvordan starter man, hvis man har lyst til at lære kristendommen med dens skrifter og gudstjeneste at kende? I Domkirken i Odense er der fx Natkirken, hvor det kan være lettere at ”følge med” end ved den almindelige gudstjeneste. Der er også plads til spørgsmål og samtale med Natkirkepræsten eller de frivillige. Samtalegruppe En anden mulighed er at melde sig som deltager i en samtalegruppe. Samtalegrupperne er etårige forløb, hvor man forpligter sig til at være med et vist antal gange (ca. en pr måned) og til at deltage i de tre gudstjenester, som er en del af forløbet. Gruppen mødes 1½ time ad gangen og taler om et kristent kernebegreb eller emne som fx ”Treenighed”, ”det onde”, nadveren, dåben, ”synd og skyld” eller ”hvem er Jesus Kristus egentlig for mig”. Forløbet kaldes også for ”katekumenatet”, et ord som i oldkirken betegnede den oplæringsperiode, et menneske skulle igennem, inden han/hun kunne blive døbt. Det særlige ved denne slags grupper er, at de netop er baseret på samtale, ikke på undervisning som sådan. Den gruppe, som har mødtes igennem 2010 afsluttede forløbet med gudstjeneste i Graabrødre Klosterkirke i januar. Gruppens medlemmer fortæller, at det har betydet meget for dem at være i gruppen. En siger: ”Gudstjenestens liturgi er blevet mere spændende, det er vigtigt, at der er en menighed, jeg kan godt li’, når der sker nye ting, fx at der er klaver i stedet for orgel somme tider. Det er blevet mere naturligt for mig at gå i kirke”. En anden: ”Fællesskabet er blevet tydeligt, men man kan godt savne de unge lidt i kirken”. Nadveren er et element i gudstjenesten, som generelt opleves som svært. En siger: ”Nu har jeg lært at gå til nadver, hvad jeg før syntes var lidt underligt. Jeg tror på det, men der er forskel på at have det i tanken og så gøre det”. En anden: ”Nadveren var jeg usikker på i starten. At gå op og blive eksponeret”. På spørgsmålet ”hvad har det betydet for din tro at være med i samtalegruppen”, svarer én: ”Det har pillet noget af det mystiske væk. Nu tør jeg snakke mere om troen. Det har endda fået én til at komme til gudstjeneste!” Netop startet Den tredje samtalegruppe er netop startet og mødes igennem hele år 2011. Gruppen vil blive præsenteret ved gudstjenesten i Graabrødre kirke d. 13. marts. Det er mit håb, at menigheden vil tage godt imod disse mennesker, som for nogles vedkommende er helt nye som kirkegængere. Hav dem gerne med i jeres forbøn og tænk over, om I hver især kender én, som skulle opfordres til at deltage i sådan en gruppe om et års tid!
En arkitekt-æra er slut Uddrag af taler ved arkitekt Ebbe Lehn Petersens afskedsreception i Domkirken d. 25. januar 2011 Af Harry Haue, Formand for menighedsrådet Du har med stor pietet og omhu holdt opsyn med Domkirken i 42 år. Du har fulgt i din fars og farfars fodspor, og tilsammen har I varetaget Domkirkens bygningsmasse og udsmykninger i 125 år. Den første opgave din farfar havde i Domkirken var at udarbejde et udkast til et nyt spir. Det var i 1885. Den sidste opgave du løste for Domkirken var at sørge for restaureringen af spirets vindfløj. Du og dine forfædre har ikke blot passet godt på Domkirken, men også sat jeres fingeraftryk på kirkens udsmykning, her tænker jeg på kor orgelet, som du tegnede med ærbødighed for Domkirken senmiddelalderlige gotiske stil. For at få plads til kororglet måtte kongelogen fjernes, som din farfar havde tegnet. Det har været en fornøjelse af følges med dig på syn, og få bygningsdetaljer sat ind i et historisk perspektiv. Pragmatisk kunne du også være, når en engel i Walkendoffs Kapel havde mistet en tå, sagde du: ”lad os nu ikke sætte millioner på højkant, jeg har da en tube elefant lim derhjemme.” En af de store opgaver var kalkning af kirken i 2000. Du var overalt for at opdage sprækker og mangler i murværk og hvælvinger, og hele menighedsrådet måtte med vor tidligere formand Bent Ivan Larsen i spidsen følge dig 10 meter op på stilladset, så vi kunne få syn for sagn. Din beskedenhed vil sikkert være bedst tjent med, at talen til dig ikke bliver for langstrakt og vidtløftig, men det er vigtigt for rådet at takke dig for din måde at samarbejde med os på, i alt fald i al den tid, jeg kan huske, har du både rådgivet og fået ud- Tak for nu Af Ebbe Lehn Petersen, arkitekt Ja, så er menighedsrådet omsider fri af familien Petersen, der i ca. 125 år og i 3 generationer har leveret arkitekter til Sct. Knuds kirke. (…) Som arkitekt for en kirke har man som regel tæt kontakt til kirkeværgen, der iflg. sin stilling optræder som bygherre, på menighedsrådets vegne. Der har i min tid været 7 kirkeværger, heraf 3 feminæ og 4 maskuli. Uden at forklejne nogen, var min gyldne tid, de 12 år, da Bent A. Koch var kirkeværge (…) Der var dengang ikke langt fra ide og tegninger til arbejdets udførelse. Bent forelagde sagen for menighedsrådet. Når det var godkendt og de højere magter, d.v.s. Stiftet, var taget i ed, blev arbejdet udført, og der var mange arbejder(…) Domkirkens personale, det er for mig Svend kordegn, kirketjenerne Rudolf, Karen ført opgaverne i en positiv ånd og i bedste forståelse. Menighedsrådet er dig stor tak skyldig, og håber selv om du er gået fra borde som rorgænger, vil indtage din plads på bagerste toft i skibet mange år endnu. og Edvard, og så organist Randi. Vi mødtes oprindelig om arbejder og problemer i kirken, men også på det personlige plan betyder I meget. Tak også til staben af meget dygtige håndværkere for gode år, barsk tale og godt arbejde – og naturligvis også tak til mine medarbejdere på tegnestuen.(…) Til sidst nogle bemærkninger af personlig art, ikke som kirkens arkitekt, for jeg er gået af, men som kirkegænger. Jeg kan blive ”høj” af at sidde i den kølige hvidhed og følge pillernes profiler op i hvælvingernes ribber og se Claus Bergs gyldne altertavle som afslutning af hele rummet, det er i sig selv en gudstjeneste. Man må beundre de bygmestre, der i løbet af 200 år rejste dette enestående monument, endda i 3 omgange (…) På 3. generations vegne vil jeg sige tak for de mange år, vi har arbejdet for de mange menighedsråd, med de mange gode opgaver. Jeg ved, at vi alle har følt det som en ære at arbejde i Sct. Knuds kirke. 5
Page 1 and 2: ODENSE DOMKIRKE GRAABRØDRE KLOSTER
Page 3: Hvorfor kun gå i kirke om søndage
Page 7 and 8: Søndag 27. marts 3. s. i fasten Kl
Page 9 and 10: påskekoncert med Domkirkens kor og
Page 11 and 12: Spaghettigudstjenester Tirsdage d.

Kirkebaldet marts - juni 2011 - Odense Domkirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?