Vandforsyningsplan - Esbjerg Kommune

More documents

Recommendations

Info

ORDLISTE Ordliste Agenda 21 Handlingsprogram for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede udarbejdet ved Rio-konferencen * i 1992. Betydningen af et lokalt engagement som en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer blev fremhævet. Borgere, græsrødder, virksomheder og den lokale administration samarbejder om de lokale Agenda 21-projekter. Aggressiv kuldioxid Kemisk formel CO . Gasart, som er letoplø- 2 selig i vand, og som forekommer naturligt i grundvandet, især i Vestjylland. Ikke tilladt i drikkevandet, da det har en tærende virkning på beton og jerninstallationer. Almen vandforsyning Vandforsyning (privat eller kommunal) som forsyner mindst 10 ejendomme. Ammoniak Kemisk formel: NH . Gasart, som er letopløselig i 3 vand. Anvendes til gødning i landbruget. + * Ammonium Kemisk formel: NH . Kvælstof forbindelse, som kan 4 forekomme naturligt i grundvand. Ammonium fjernes fra vandet og omdannes til nitrat * ved beluftning * . BAM 2,6-dichlorbenzamid. Et nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlorbenil, som har været forhandlet under navnene Prefi x og Casaron. Disse er nu forbudt. Beluftning Tvangsmæssig tilførsel af luft til vandet, således at vandet iltes og uønskede gasser udluftes. Benchmarking Systematisk sammenligning med konkurrenter etc. for at opnå produktionsmæssige og resultatmæssige forbedringer el. etablering af sammenligningsgrundlag, også for etablering af bedste praksis. Beredskabsplan Plan for, hvilke personer og hvilket materiel, der altid kan sættes ind med meget kort varsel og formindske følgerne af en given ulykke. Bæredygtig indvinding Der indvindes ikke mere grundvand end der dannes, således at grundvandsstanden ikke sænkes. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening. En landsdækkende forening for ejere af og interesserede i fælles drikkevands- og spildevandsanlæg. Foreningen varetager medlemmernes interesser med henblik på at fremme en stabil og effektiv vand- og kloakforsyning på et højt kvalitetsniveau og på et for miljøet bæredygtigt grundlag. Hjemmeside: http://www.danva.dk/ Dyrkningsaftaler Frivillige aftaler om f.eks. pesticidfri * drift som indgås med landbrug i vandværkets indvindingsopland. Aftalerne bruges i grundvandsdannende * oplande for at sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet overfor konsekvenserne af landbrugsdrift. Enkeltindvindere Ejendomme der forsynes fra enkeltindvindingsanlæg * . Enkeltindvindingsanlæg Anlæg, der forsyner færre end 10 husstande. De fl este anlæg forsyner kun én ejendom. Der er 408 enkeltindvindingsanlæg i Esbjerg Kommune. Forklaringstank Også kaldet primærtank: Beholder, hvor spildevandets hastighed nedsættes så meget, at næsten alle faste, organiske partikler bundfældes, og fedtstofferne stiger op til overfl aden. I forklaringstanken sørger en roterende skraber hele tiden for 26 Vandforsyningsplan 2005-2016 at fjerne det, der synker til bunds og skumme fedtet af overfl aden. Gennemsnitlig opholdstid: ½-2 timer. Forsyningsgrad Den andel af forbrugerne i forsyningsområdet * , der er tilsluttet almen * vandforsyning. Forsyningsledning Forsyningsledningerne sørger for distributionen på gadeniveau. Forsyningsstruktur De vandværker med tilhørende ledningsnet, der varetager eller fremover udbygges til at varetage forsyningen i et område. En forsyningsstruktur kan også omfatte områder, hvor forsyningen vil ske fra enkeltindvindingsanlæg * . Forsyningsområde Det område et vandværk forsyner/kan forsyne. Fremtidigt forsyningsområde Det område et vandværk efter vandforsyningsplanen skal kunne forsyne, når forsyningen er fuldt udbygget. GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. En forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet. Udgav i 2004 rapporten Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg. Hjemmeside: http://www.geus.dk/ Grundvand Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befi nder sig i et grundvandsmagasin * . Grundvandsdannende område Område hvor jordlagenes karakter og grundvandets trykforhold gør det muligt for regnvand at sive ned gennem jorden og blive til grundvand. Grundvandsdannende opland Det grundvandsdannende område * , hvor vandet til en bestemt indvinding dannes. Grundvandsmagasin Et vandmættet, permeabelt * jordlag. Grundvandsmagasinet består oftest af sand, grus eller kalk, hvorfra der kan indvindes grundvand fra boringer. Grundvandstruende virksomheder Virksomheder, der oplagrer, håndterer eller anvender kemikalier eller olie i større omfang end almindelige husholdninger. Grænseværdi Det højest eller lavest tilladte indhold af et givet stof i f.eks. fødevarer, drikkevand eller andet. Hovedledning Hovedledningsnettet er de ledninger, som ringforbinder vandværkerne og sørger for at vandet kan fordeles rundt til de forskellige kvarterer. Hydrogeologi Læren om grundvand * , herunder dets oprindelse, bevægelse, hvor det fi ndes og dets kvalitet. Indsatsplan Plan til regulering af aktiviteter inden for bl.a. indvindingsoplande * . Indvindingsopland/Indvindingsområde Det område i grundvandsmagasinet * , hvor vandet strømmer mod indvindingen. Kildepladszone Område med en radius på 300 m omkring vandindvindingsboringer. Kaldes kildefelt i kommuneplanen * . Kommuneplan Plan der fastlægger kommunens overordnede politik og udvikling. Kvælstof Grundstof. Kemisk betegnelse for nitrogen, N. Vigtigt næringsstof for planter. Se Nitrat * .
Lokalplan En konkret plan for et bestemt areals anvendelse. Miljøfremmede stoffer Stoffer, som ikke forekommer naturligt og er usunde/giftige for levende organismer. De fl este af stofferne er svære at nedbryde i miljøet. Eksempler kan være pesticider * og organiske * opløsningsmidler. MVJ-ordninger Miljø Venlige Jordbrugsordninger er betegnelsen for ordninger under EU’s landbrugspolitik, hvorefter landmanden tilbydes aftaler om miljøvenlig landbrugsdrift. Naturligt forsyningsområde Område indenfor hvilket et vandforsyningsanlæg forsyner ejendomme med vand. NEPS North European Pipeline System. NEPS består af en ca. 650 km lang NATO-olierørledning, der løber ned gennem Jylland. - Nitrat Kemisk formel: NO . Kvælstofforbindelse; kan dannes ved 3 oxidation * af ammoniak * eller ammonium * . Mellemiltningsproduktet nitrit * er farligt for spædbørn. Nitratfølsomme indvindingsoplande/indvindingsområder Indvindingsopland * , hvor grundvandet er nitratbelastet samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for nitrat – et manglende eller meget tyndt beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet. - Nitrit Kemisk formel NO . Kvælstofforbindelse; må ikke være i 2 drikkevand – dette undgås ved at sørge for, at vandet indeholder opløst ilt. Normal (simpel) vandbehandling Beluftning * og fi ltrering. Evt. tilsætning af kalk til neutralisering af aggressiv * kuldioxid. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser OSD-områder * . Områder, der i Regionplan 2008 er udpeget som områder, der skal kunne levere fremtidens drikkevand. Her skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening, og aktiviteter, der kan forbedre grundvandskvaliteten eller kan øge beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes. Organiske stoffer Kemiske forbindelser, hvis hovedbestanddel er kulstof. Organiske opløsningsmidler Organiske * stoffer der er gode til at opløse olie, fedt, plast og mange andre stoffer, der ikke kan blandes med vand. OSD-områder Se Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Overfl adevand Vandløb, søer, vådområder og kystvande. Oxidation Iltning; proces, under hvilken et stof bliver tilført ilt. Permeabel Gennemtrængelig. Pesticider Samlet betegnelse for midler til bekæmpelse af ukrudt, svamp og skadedyr. Prisblad (Takstblad) Oversigt over vandforsyningernes priser, f.eks. tilslutningsbidrag * og vandafgifter. Regionplan Indeholder amtets overordnede retningslinier for udviklingen i amtet. Projekter der er i strid med bestemmelserne i Regionplanen, vil ikke kunne gennemføres, medmindre der vedtages et tillæg til Regionplanen. Udarbejdes hvert 4. år. ORDLISTE Regnvandsanlæg Anlæg, hvor regnvand indsamlet fra f.eks. tagfl ader, anvendes til tøjvask og toiletskyl. Rio-konferencen FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Konferencen bliver af mange set som den væsentligste konference i FN-regi. Med 170 fremmødte lande og mere end 110 stats- og regeringschefer var den også det hidtil største globale topmøde. Råvand Ubehandlet grundvand. Sektionering Opdeling af ledningsnettet i sektioner. Sektorplan En sektorplan udstikker konkrete mål og udviklingsretninger inden for et velafgrænset fag- eller problemområde i kommuneplanen. Sektorplanerne kan f.eks. handle om boligpolitik, sundhed, skoler, miljø, affald eller vandforsyning. Sekundavand Vand, som ikke opfylder kravene til godt drikkevand, f.eks. regnvand eller Teknisk Vand * . Sikringszone (Nærzone) Område med en radius på 10 m omkring vandindvindingsboringer, hvor der ikke må gødes eller anvendes pesticider * . Endvidere må der ikke anbringes stoffer, der kan udgøre en risiko for boringen. Simpel vandbehandling Se Normal vandbehandling. Sprinkling Sprinkleranlæg til brandslukningsformål i erhvervsvirksomheder. SRO-anlæg Anlæg til Styring, Regulering og Overvågning. PC-baseret system, som overvåger og styrer processerne, der er fastlagt og forudprogrammeret af driftafdelingen, som holdes ajour med den øjeblikkelige tilstand. Stikledning Ledning fra en forsyningsledning * til skel. Teknisk Vand Sekundavand * fra Forsyningens kildefelter, der anvendes til procesvand i industrivirksomheder. Tilslutningsbidrag Engangsbeløb der betales ved ejendommens tilslutning til almen * vandforsyning. Trichlorethylen TCE - kaldet ”tri” – er et fl ygtigt, kloreret opløsningsmiddel, der benyttes til industriel affedtning f.eks. før en maleproces. Stoffet er tungere end vand og meget lidt opløseligt. Klorerede opløsningsmidler er de industrikemikalier, der oftest er skyld i grundvandsforureninger i Danmark. Uforurenet grundvand * Grundvand * , der ikke har indeholdt miljøfremmede stoffer, dvs. betegnelsen dækker ikke renset grundvand * . Umålt vand Den del af det vand, der produceres på vandværkerne, som ikke når ud til forbrugerne. Dækker bl.a. over tab i ledningsnettet og forbrug i forbindelse med udskylning af ledningsnettet og forbrug ved brandhaner. Vandforsyningsloven Miljø- og Energiministeriets Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26/02/1999. Vandforsyningsplan 2005-2016 27
Page 1 and 2: Esbjerg Kommune Vandforsyningsplan
Page 3 and 4: Forord Kommunerne tilrettelægger b
Page 5 and 6: Indledning Efter at der i de sidste
Page 7 and 8: Amtets planlægning Regionplanen *
Page 9 and 10: o Tagvand og andet rent overfl adev
Page 11 and 12: FN har udnævnt den 22. marts til V
Page 13 and 14: Enkeltindvindingsanlæg * Der er, p
Page 15 and 16: Alle vandværker har tilstrækkelig
Page 17 and 18: Fremtidig forsyningsstruktur * Den
Page 19 and 20: Sædding Vandværk Vandværk Det vi
Page 21 and 22: Bøgeskov Kildefelt Kildefelt Der e
Page 23 and 24: Forsyningsstruktur I løbet af plan
Page 25: Kommunale almene værker Private al

Vandforsyningsplan - Esbjerg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?