Fortidsminder og diger

Jakob Muff Hansen/Naturplan
Fortidsminder og diger er beskyttede
Synlige fortidsminder
• Fortidsminder må ikke ødelægges. Det omfatter fjernelse
og ændringer som bl.a. pløjning, kørsel, plantning
og bortkastning af affald, marksten o.lign.
• En bræmme på 2 meter fra foden af fortidsminder må
ikke dyrkes, gødes eller beplantes.
• En zone på 100 meter fra fortidsminder må ikke
ændres ved nedgravning af dræn og vandledninger,
bebyggelse, plantning o.lign. Forbudet gælder ikke ved
genplantning af fredsskov og almindelig landbrugsdrift.
Skjulte fortidsminder
• Det er ikke tilladt at beskadige eller ødelægge skjulte
fortidsminder ved gravning, dybdepløjning o.l.
Diger
• Sten- og jorddiger må ikke fjernes – eller på anden
måde ændres.
• Sten- og jorddiger må ikke sprøjtes eller gødskes mv.
• Etablering af gennemkørsler i digerne er ikke tilladt.
Fortidsminderne og en vejledende registrering af digerne
kan ses på amtets hjemmeside.
På nogle fortidsminder står en fi rkantet fredningssten med indhugget
kongekrone og bogstaverne FM (”Fredet Minde”). Fredningsstenen
viser, at fredningen er sket frivilligt før 1937 – inden
Danmark fi k sin første naturfredningslov.
Stig Bachmann Nielsen/Naturplan Kaare With Jensen/Naturplan
Ta’ på tur til fortiden...
Folderen ”Ta´på tur til fortiden…” tager den historieinteresserede
rundt til 31 seværdige fortidsminder i Ribe
Amt. Folderen fås på turistkontorer, museer og biblioteker.
Djævelsbid er en af de planter,
der ofte vokser på gravhøje,
når der ikke gødskes.
Fortidsminder og diger er
vigtige levesteder for smådyr
– her ses rødmus, skovfi rben
og hugorm.
Adresser
Ribe Amt, Natur- og Landskabskontoret, Sorsigvej 35, 6760 Ribe,
tlf. 79 88 60 00, www.ribeamt.dk
Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup,
tlf. 75 38 38 66
Den antikvariske Samling i Ribe, Overdammen 12, 6760 Ribe,
tlf. 76 88 11 22
Esbjerg Museum, Torvegade 45, 6700 Esbjerg,
tlf. 75 12 78 11
Museeet for Varde By og Omegn, Lundvej 4, 6800 Varde,
tlf. 75 22 08 77
Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
Ove Detlevsen
Fortidsminder og diger
fortæller historie
Hvor og hvordan boede folk før i tiden? Hvilke redskaber
brugte de? Hvordan klædte de sig? Og hvad troede de på?
Den slags spørgsmål – og mange andre – kan gravhøje,
stendysser, diger, bopladser og gamle jordgrave være med
til at besvare, hvis de bliver bevaret for eftertiden. Samtidig
er mange fortidsminder vigtige levesteder for nutidens
dyr og planter.
Alle fortidsminder og de fl este diger er beskyttet gennem
naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Ikke alle er lige
opmærksomme på lovgivningen. Derfor har amtet sammen
med landbruget lavet denne folder, der oplyser om
de vigtigste regler, som ejere af jord med fortidsminder og
diger bør kende.
Amtet fører tilsyn med, at reglerne om beskyttelse af diger
og fortidsminder overholdes. Er du usikker på, om et dige
er beskyttet, eller om der er fredede fortidsminder på din
ejendom, så kontakt amtet.
Folderen er udgivet af Ribe Amt 2005.
Tekst, grafi k og layout: www.naturplan.dk
Tryk: Grafi sk Produktion Ribe
Fortidsminder
og diger
- beskyttelse og pleje

Forbindelse til fortiden
Fortidsminder og gamle diger liver op mellem markerne og
fortæller spændende historier om, hvordan Danmarks forfædre
levede. Synlige i landskabet eller gemt i krat og skov
ligger gravhøje, dysser, jættestuer og voldsteder. Skjult i jorden
ligger resterne af overpløjede høje, bo- og gravpladser.
Der er næsten 30.000 fredede fortidsminder i Danmark,
heraf ligger de 1.800 i Ribe Amt. Det er mellem en tredjedel
og en fjerdedel af det oprindelige antal. Resten er gået tabt
ved opdyrkning eller bortgravning af jord og sten.
Gravhøje blev anlagt i områder med beboelser eller ved vigtige
færdselsveje. Størrelsen og antallet viser, hvor tæt man
boede, og hvor rigt området var. Arkæologiske fund i forbindelse
med fortidsminderne oplyser om datidens levevis, religion,
ritualer, redskaber, klædedragter og smykker. De gamle
diger er historiske vidnesbyrd om skel mellem ejendomme,
inddeling af marker eller administrative grænser som f.eks.
sogneskel.
Beriger landskabet og naturen
Gravhøje med udyrkede bræmmer og diger i skov eller
åbent landskab er rigtig gode levesteder for vilde planter.
Der er ingen jordbearbejdning, og påvirkning med gødning
og sprøjtemidler er mindre end på de omgivende marker.
For dyrelivet fungerer diger og fortidsminder som redeplads,
skjul, overvintringssted, sang- og udkigspost eller spisekammer.
Diger gør det lettere for dyr og planter at sprede sig i
landskabet.
Plantning
Pløjning tæt på fortidsminder
Græsning med
tunge husdyr
Affald
Synlige fortidsminder
I nogle tilfælde bliver der pløjet så tæt på gravhøjene, at de
får et unaturligt udseende, og det skader selve fortidsmindet.
Større husdyr som kreaturer og heste slider plantevæksten
i stykker, så jorden risikerer at skylle væk i regnvejr.
Gravhøjenes sider kan også skride sammen, når de tunge
husdyr tramper rundt på dem. En ekstensiv græsning med
får kan derimod være et godt plejetiltag.
Fortidsminder skjult i jorden
Skader på skjulte fortidsminder sker især ved dybdepløjning,
reolpløjning, stenstrengslægning og grubning, hvor
redskaberne kommer under agerjordens pløjelag. Skjulte
fortidsminder er beskyttet af museumsloven. Det nærmeste
arkæologiske museum skal kontaktes, hvis der dukker
skjulte fortidsminder op under jordarbejder. Det er en god
ide at kontakte museet, før man begynder at bearbejde
jorden i større dybde end normalt (25-30 cm) f.eks. i forbindelse
med skovtilplantning.
Diger
Digerne er beskyttet ud fra kulturhistoriske, biologiske og
landskabelige hensyn. God afstand til digerne med sprøjtemidler
og gødning sikrer plante- og dyreliv. Grundejeren
må gerne foretage små reparationer af digerne. Fældning af
træer og buske kan ske uden tilladelse, men rødderne må
ikke trækkes eller graves op.
Beskyttelseslinier og eksempler på beskadigelse
af fortidsminder og diger
Gravning
2 m
100 m
Gennembrud
af diger
Blotlægning af skjulte fortidsminder
Ove Detlevsen
Ove Detlevsen
Anne Vibe Jensen
Gravhøj, hvor ploven har været for tæt på.
I løbet af 100 år er 7 ud af 10 diger i det danske landskab forsvundet.
Der fjernes stadig diger i dag i takt med behovet for store
marker.
Græsning med får kan være god pleje af en gravhøj. Her er dog så
mange dyr, at sliddet er for stort.
Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
Pleje af fortidsminder
Man kan som grundejer selv være med til at pleje fortidsminder,
for eksempel ved at fælde eller udtynde træer
og buske, men rødderne må ikke trækkes eller graves
op af jorden. Plejen gør fortidsminderne mere synlige i
landskabet. Man sikrer et tæt lag af græsser og urter, som
modvirker jorderosion, og undgår trærødder, som kan
beskadige fortidsminderne. Fjerner man krat, vil færre
ræve og grævlinger lokkes til at etablere grave i fortidsminderne.
Har du spørgsmål om pleje af fortidsminder, er du velkommen
til at kontakte amtet.
Rævegrave kan få gravhøje til
at skride sammen, og beskadige
deres indhold.
Muligheder for dispensation
Man kan søge amtet om dispensation til at plante, grave,
bygge og lign. inden for 100 m zonen omkring fortidsminder.
Ligeledes kræver det en dispensation at fjerne
eller lave gennembrud i et beskyttet dige. Ansøgninger
vurderes i forhold til de kulturhistoriske, biologiske og
landskabelige værdier. Ifølge lovgivningen kan dyrkningsmæssige
ulemper ikke i sig selv føre til dispensation til at
fjerne diger.
Lovene
• Naturbeskyttelsesloven § 18 (bekendtgørelse nr. 884 af 18.
august 2004)
• Museumsloven §29a, §29e og 29f (lov nr. 473 af 7. juni
2001, senest ændret ved lov nr. 454 af 9. juni 2004).
Beskyttede diger er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr.
1029 af 21. okt. 2004)
Andis Liepa/Naturplan