27.07.2013 Views

Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

NOTAT<br />

Prøver af bentisk fauna som egenkontrol ved opdræt af muslinger og<br />

østers i vandfasen<br />

Indledning<br />

Ifølge Bekendtgørelse nr. 267 og efterfølgeren nr. 914 om opdræt af mus-<br />

linger i vandsøjlen kan der fastsættes vilkår om udtagning af prøver til<br />

egenkontrol ved produktion. Egenkontrollen har efter aftale med de davæ-<br />

rende amter indgået som et vilkår i de hidtil udstedte opdrætstilladelser,<br />

og omfatter prøvetagning hvert andet år på en station under et opdrætsan-<br />

læg samt på en kontrolstation. Prøvetagningen omfatter udtagning af prø-<br />

ver til bestemmelse af sedimentets organisk indhold samt indhold af næ-<br />

ringssaltene kvælstof og fosfor. Derudover bliver der udtaget 3 replikater<br />

til bestemmelse af bundfauna. Ved udstedelse af tilladelser blev det be-<br />

stemt, at prøverne til bestemmelse af bundfauna skulle gemmes til evt.<br />

senere oparbejdning i afhængighed af udviklingen i sedimentprøverne.<br />

I 2009 rejste Dansk Akvakultur, Brancheudvalget for Skaldyr, tvivl om<br />

nytten af prøvetagningen og Fiskeridirektoratet besluttede at suspendere<br />

prøvetagningen midlertidigt. Endvidere blev det på et møde i Muslinge-<br />

udvalget 01.11.2010 af Dansk Skaldyrcenter (DSC) fremført, at bundfauna-<br />

prøver hidtil indsamlet i regi af egenkontrollen kræver vedligeholdelse og<br />

ønskede en afklaring af prøvernes skæbne, ikke mindst i lyset af suspende-<br />

ringen af prøvetagning til egenkontrol. I foråret 2011 besluttede Fiskeridi-<br />

rektoratet, at anmode DSC om at oparbejde udvalgte <strong>bundprøver</strong> med<br />

henblik på en afklaring af fremtidig egenkontrol<br />

DANSK SKALDYRCENTER, ØRODDEVEJ 80, POSTBOKS 115, 7900 NYKØBING MORS, TELEFON 96 69 02 83<br />

Nykøbing Mors: 09-09-11<br />

Journal nr.:<br />

Kontaktperson: JKP<br />

Mailadresse:<br />

post@skaldyrcenter.dk


Datagrundlaget<br />

Fra 2005 til og med 2008 blev der indsamlet prøver på alle aktive opdrætsanlæg således, at<br />

anlæggene blev besøgt hvert andet år. Prøver til bestemmelse af bundfauna blev udtaget<br />

med en HAPS (1/70 m 2), sigtet til en sigtestørrelse på 1 mm og opbevaret ifølge ”Teknisk<br />

Anvisning for Marin Overvågning, Blødbundsfauna” for NOVANA programmet. Der blev<br />

for hvert anlæg udtaget 6 prøver med 3 prøver under anlægget og 3 prøver uden for anlæg-<br />

get min 300 m opstrøms en evt. fremherskende strømretning. Prøverne blev skyllet og sigtet<br />

på 1 mm sigter, overført til beholdere med 70% ren ethanol og siden opbevaret på DSC, som<br />

siden løbende har fyldt prøverne op med 70% ren ethanol.<br />

Figur 1. Placering af de udvalgte prøvetagningsstationer og tilhørende referencestationer<br />

Der blev i perioden indsamlet prøver på under i alt 38 anlæg og tilhørende kontrolstationer.<br />

På ikke alle anlæg har der været kontinuerlig produktion af betydning og det vil på disse<br />

ikke give mening at analysere data, for påvirkningen fra opdrætsanlæggene kan antages ikke<br />

2


at have været betydende. Til analyse af bundfauna-prøverne er udvalgt anlæg, der er karak-<br />

teriseret ved, at der både foreligger prøver før den egentlige produktion af muslinger var<br />

påbegyndt og har været en kontinuerlig høj produktion på anlægget. Tre opdrætsanlæg op-<br />

fylder begge betingelse nemlig 102L Lysen Bredning, 99 Eskær og 91 Dråby Vig (se figur 1).<br />

På 102L blev der taget prøver i 2006 og 2008, mens der på de to andre anlæg er taget prøver i<br />

2005 og 2007. De udtagne prøver blev analyseret af biologer ansat på DSC med viden om<br />

bentisk fauna og prøverne blev oparbejdet til artsniveau og analyseret for antal individer og<br />

antal arter pr prøve.<br />

Anlæg Kontrol Opdrætsanlæg<br />

3<br />

Før Efter Før Efter<br />

102L 1,33 1 0,67 1<br />

99 0,67 0 1 0<br />

91 0,67 0 1 0<br />

Gns. 0.88 0,33 0,77 0,33<br />

Tabel 1. Gennemsnitlig antal arter for 3 replikater i prøver indsamlet under henholdsvis 3 forskellige<br />

opdrætsanlæg i Limfjorden og på 3 tilhørende kontrolstationer ved etablering af anlæggene (før:<br />

2005/2006) og efter en produktionsperiode (efter: 2007/2008).<br />

Alle de indsamlede <strong>bundprøver</strong> er karakteriseret ved at være meget både arts- og individfat-<br />

tige (tabel 1 og 2) og de fundne arter er kendetegnet ved at være meget tolerante arter uanset<br />

om prøverne er indsamlet i kontrolområder eller under opdrætsanlæggene. Hyppigst fore-<br />

kommende arter er børsteorme, fortrinsvis almindelig børsteorm (Hediste diversicolor) og<br />

grøn børsteorm (Neanthes virens). På grund af den lave biodiversitet og det begrænsede antal<br />

replikater kunne der ikke konstateres signifikant effekt af opdrætsanlæggene ved brug af<br />

similaritets-analyse. I stedet blev data analyseret ved at bruge simpel t-test for antal indivi-<br />

der eller antal arter. For hverken individantal eller antal arter var der signifikant forskel mel-<br />

lem indsamlingstidspunkterne på hverken kontrolstationerne eller under opdrætsanlægge-<br />

ne. Det betyder, at der i det indsamlede materiale ikke kan spores nogen effekt af opdrætsan-<br />

læggene på bundfaunaen.


Anlæg Kontrol Opdrætsanlæg<br />

4<br />

Før Efter Før Efter<br />

102L 2,33 2 1,33 3,33<br />

99 1,67 0 1,67 0<br />

91 0,67 0 10,67 0<br />

Gns. 1,56 0,67 4,56 1,11<br />

Tabel 1. Gennemsnitlig antal individer for 3 replikater i prøver indsamlet under henholdsvis 3 forskellige<br />

opdrætsanlæg i Limfjorden og på 3 tilhørende kontrolstationer ved etablering af anlæggene<br />

(før: 2005/2006) og efter en produktionsperiode (efter: 2007/2008).<br />

Perspektivering<br />

En anden undersøgelse fra Limfjorden /1/ har dokumenteret en tilsvarende forarmet bund-<br />

fauna både i kontrolområder og under opdrætsanlæg. I den nævnte undersøgelse blev der<br />

imidlertid dokumenteret en effekt af opdrætsanlæggene både på antal arter og antal indivi-<br />

der. Forskellen mellem de to analyser er primært antallet af replikater. I den nævnte under-<br />

søgelse blev der taget 8 replikater på hver station, mens der til egenkontrolprogrammet kun<br />

er taget 3 replikater. Dertil kommer, at prøverne i de to undersøgelser ikke er indsamlet på<br />

identiske tidspunkter.<br />

Bundfauna er ofte heterogent fordelt mellem år og områder og i fattige bundsamfund vil<br />

man endvidere ikke kunne teste på et samlet mål for diversitet. Bundfauna er således ikke en<br />

umiddelbart velegnet indikator til egenkontrol for påvirkning fra muslingebrug på havbun-<br />

den af flere årsager:<br />

• Der kræves en ganske omfattende og dermed omkostningstung prøvetagning og op-<br />

arbejdning for at kunne dokumentere en evt. effekt.<br />

• Selv ved en evt. effekt kan år til år variationer sløre analyserne, herunder kan iltsvind<br />

forårsaget af andre faktorer være en betydende faktor.<br />

• Med bundfaunaens aktuelle tilstand i Limfjorden i bundfaunaen i de relevante pro-<br />

duktionsområder så forarmet, at egentlige diversitetsanalyser ikke giver mening.


Anbefalinger<br />

På det foreliggende grundlag kan DSC ikke anbefale hverken yderligere oparbejdning eller<br />

opbevaring af bundfaunaprøver, der er indsamlet i regi af egenkontrolprogrammet. Indsam-<br />

lingsdesign med kun 3 replikater, de meget variable og for næsten alle andre opdrætsanlæg<br />

lavere produktionsmængder og det meget lave antal arter og individer i de hidtil analysere-<br />

de prøver gør det meget tvivlsomt om en analyse af prøverne vil give meningsfyldte resulta-<br />

ter.<br />

DSC kan heller ikke anbefale at bruge bundfauna som indikator ved fremtidig prøvetagning<br />

i regi af et egenkontrolprogram. Årsagerne er sammenfattet ovenfor. I tidligere undersøgel-<br />

ser /1/ har DSC endvidere argumenteret for, at ændringer i sediment heller ikke nødven-<br />

digvis er en egnet parameter, hvilket ligger i forlængelse af Dansk Akvakulturs indsigelser<br />

mod programmet.<br />

Ønsker myndighederne at fastholde et egenkontrolprogram for opdræt af muslinger og<br />

østers i vandfasen, vil DSC som tidligere anbefale at bruge sulfidpuljerne, eller mere præcist<br />

sulfidfrontens placering, som indikator for påvirkning i stærkt påvirkede kystnære sedimen-<br />

ter. Metoden kan bruges forholdsvis simpelt og omkostningseffektivt og er beskrevet i ved-<br />

lagte Bilag 1 som har taget udgangspunkt i NOVANA programmets tekniske anvisninger.<br />

Ved en implementering af denne metode skal opmærksomheden dog rettes mod, at der ikke<br />

foreligger prøvetagninger for de fleste opdrætsanlæg for sulfidfrontens placering før pro-<br />

duktion på anlæggene blev påbegyndt. I Bilag 2 er der samlet et skøn over omkostninger ved<br />

de nuværende prøvetagninger og sulfidfront-metoden.<br />

5


6<br />

Bestemmelse af sulfidfrie zone ved hjælp af sølvstave<br />

Bilag 1<br />

Udstrækningen af den H2S frie zone bestemmes ved hjælp af sortfarvning (Ag2S) af sølvpinde<br />

stukket ned i H2S-holdige dele af sedimentet. Prøvetagningen foregår i det tidlige forår.<br />

Materialer:<br />

Rør til indsamling af sedimentkerner (i.d. = 5 cm, længde 20-30 cm).<br />

3 sølvpinde (i.d. 5 mm, længde 8 cm) af ren sølv påmonteret et plexiglasskaft (håndtag)<br />

Fremgangsmåde:<br />

Tre uforstyrrede sedimentkerner indsamles af dykker eller ved brug af en Kajak bundhenter.<br />

Efter at sedimentkernen er indsamlet, under hjemtransporten eller i inkubationskammeret,<br />

stikkes en eller flere sølvpinde ned i de 3 sedimentkerner. Husk inden sølvpindene stikkes<br />

ned i sedimentet at markere, hvor på sølvpinden sedimentoverfladen skal positioneres<br />

(brug fx en vandfast tusch). Cirka 1 cm af sølvpinden skal stikke op i vandfasen. Sølvpindene<br />

i én til flere timer (afhængig af H2S koncentrationen) til den del af sølvpinden, der har<br />

været i kontakt med frit sulfid, er farvet sort eller brunlig. Ved aflæsning af sølvelektroderne<br />

bestemmes svovlbrintefrontens dybdeudbredelse som den dybde, hvor sølvpinden farves.<br />

For at få en hurtig og bedre Ag2S udfældning anbefales det at belægge den del af sølvpinden,<br />

der skal stikke op over sedimentoverfladen, med sølvklorid (AgCl). Kloridpålægningen<br />

kan foretages ved at forbinde sølvpinden til den positive pol på et 1,5 V batteri og stikke den<br />

øvre ende ned i en ca. 1 M HCl-opløsning i 10-15 min. Batteriets negative pol forbindes til<br />

saltsyreopløsningen via en anden sølvpind (Figur 1). Sølvpindene kan bruges flere gange,<br />

idet Ag2S-belægningen let kan fjernes ved hjælp af ståluld eller lidt skurepulver.<br />

Figur 1 Belægning af sølvpind med klorid.


Omkostninger ved prøvetagning<br />

Nedenfor er angivet et overslag over omkostninger forbundet med egenkontrol, hvis ind-<br />

samling og oparbejdning af data skal foregå af fx DSC eller et godkendt laboratorium. Pri-<br />

7<br />

Bilag 2<br />

serne baserer sig på, at der for hvert anlæg skal udtages i alt 6 prøver (3 i et kontrolområde<br />

og 3 under opdrætsanlægget). Prisen for prøvetagning jf. den gældende nu suspenderede<br />

metode baserer sig på et 3 år gammelt tilbud til en større gruppe af opdrættere. Prisen for<br />

nyt forslag baserer sig ligeledes på indsamling til en gruppe af opdrættere.<br />

For alle priser tages der forbehold og disse skal kun ses som vejledende og relative.<br />

Prøvetagning Pris<br />

Indsamling af prøver + analyse sediment (gl. program) 11.000<br />

Indsamling af prøver + analyse sediment + analyse bundfauna (gl. program) 21.000<br />

Indsamling af <strong>bundprøver</strong> + analyse sulfidfrontens placering (nyt forslag) 6.000

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!