Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
Notat bundprøver - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NOTAT<br />
Prøver af bentisk fauna som egenkontrol ved opdræt af muslinger og<br />
østers i vandfasen<br />
Indledning<br />
Ifølge Bekendtgørelse nr. 267 og efterfølgeren nr. 914 om opdræt af mus-<br />
linger i vandsøjlen kan der fastsættes vilkår om udtagning af prøver til<br />
egenkontrol ved produktion. Egenkontrollen har efter aftale med de davæ-<br />
rende amter indgået som et vilkår i de hidtil udstedte opdrætstilladelser,<br />
og omfatter prøvetagning hvert andet år på en station under et opdrætsan-<br />
læg samt på en kontrolstation. Prøvetagningen omfatter udtagning af prø-<br />
ver til bestemmelse af sedimentets organisk indhold samt indhold af næ-<br />
ringssaltene kvælstof og fosfor. Derudover bliver der udtaget 3 replikater<br />
til bestemmelse af bundfauna. Ved udstedelse af tilladelser blev det be-<br />
stemt, at prøverne til bestemmelse af bundfauna skulle gemmes til evt.<br />
senere oparbejdning i afhængighed af udviklingen i sedimentprøverne.<br />
I 2009 rejste Dansk Akvakultur, Brancheudvalget for Skaldyr, tvivl om<br />
nytten af prøvetagningen og Fiskeridirektoratet besluttede at suspendere<br />
prøvetagningen midlertidigt. Endvidere blev det på et møde i Muslinge-<br />
udvalget 01.11.2010 af Dansk Skaldyrcenter (DSC) fremført, at bundfauna-<br />
prøver hidtil indsamlet i regi af egenkontrollen kræver vedligeholdelse og<br />
ønskede en afklaring af prøvernes skæbne, ikke mindst i lyset af suspende-<br />
ringen af prøvetagning til egenkontrol. I foråret 2011 besluttede Fiskeridi-<br />
rektoratet, at anmode DSC om at oparbejde udvalgte <strong>bundprøver</strong> med<br />
henblik på en afklaring af fremtidig egenkontrol<br />
DANSK SKALDYRCENTER, ØRODDEVEJ 80, POSTBOKS 115, 7900 NYKØBING MORS, TELEFON 96 69 02 83<br />
Nykøbing Mors: 09-09-11<br />
Journal nr.:<br />
Kontaktperson: JKP<br />
Mailadresse:<br />
post@skaldyrcenter.dk
Datagrundlaget<br />
Fra 2005 til og med 2008 blev der indsamlet prøver på alle aktive opdrætsanlæg således, at<br />
anlæggene blev besøgt hvert andet år. Prøver til bestemmelse af bundfauna blev udtaget<br />
med en HAPS (1/70 m 2), sigtet til en sigtestørrelse på 1 mm og opbevaret ifølge ”Teknisk<br />
Anvisning for Marin Overvågning, Blødbundsfauna” for NOVANA programmet. Der blev<br />
for hvert anlæg udtaget 6 prøver med 3 prøver under anlægget og 3 prøver uden for anlæg-<br />
get min 300 m opstrøms en evt. fremherskende strømretning. Prøverne blev skyllet og sigtet<br />
på 1 mm sigter, overført til beholdere med 70% ren ethanol og siden opbevaret på DSC, som<br />
siden løbende har fyldt prøverne op med 70% ren ethanol.<br />
Figur 1. Placering af de udvalgte prøvetagningsstationer og tilhørende referencestationer<br />
Der blev i perioden indsamlet prøver på under i alt 38 anlæg og tilhørende kontrolstationer.<br />
På ikke alle anlæg har der været kontinuerlig produktion af betydning og det vil på disse<br />
ikke give mening at analysere data, for påvirkningen fra opdrætsanlæggene kan antages ikke<br />
2
at have været betydende. Til analyse af bundfauna-prøverne er udvalgt anlæg, der er karak-<br />
teriseret ved, at der både foreligger prøver før den egentlige produktion af muslinger var<br />
påbegyndt og har været en kontinuerlig høj produktion på anlægget. Tre opdrætsanlæg op-<br />
fylder begge betingelse nemlig 102L Lysen Bredning, 99 Eskær og 91 Dråby Vig (se figur 1).<br />
På 102L blev der taget prøver i 2006 og 2008, mens der på de to andre anlæg er taget prøver i<br />
2005 og 2007. De udtagne prøver blev analyseret af biologer ansat på DSC med viden om<br />
bentisk fauna og prøverne blev oparbejdet til artsniveau og analyseret for antal individer og<br />
antal arter pr prøve.<br />
Anlæg Kontrol Opdrætsanlæg<br />
3<br />
Før Efter Før Efter<br />
102L 1,33 1 0,67 1<br />
99 0,67 0 1 0<br />
91 0,67 0 1 0<br />
Gns. 0.88 0,33 0,77 0,33<br />
Tabel 1. Gennemsnitlig antal arter for 3 replikater i prøver indsamlet under henholdsvis 3 forskellige<br />
opdrætsanlæg i Limfjorden og på 3 tilhørende kontrolstationer ved etablering af anlæggene (før:<br />
2005/2006) og efter en produktionsperiode (efter: 2007/2008).<br />
Alle de indsamlede <strong>bundprøver</strong> er karakteriseret ved at være meget både arts- og individfat-<br />
tige (tabel 1 og 2) og de fundne arter er kendetegnet ved at være meget tolerante arter uanset<br />
om prøverne er indsamlet i kontrolområder eller under opdrætsanlæggene. Hyppigst fore-<br />
kommende arter er børsteorme, fortrinsvis almindelig børsteorm (Hediste diversicolor) og<br />
grøn børsteorm (Neanthes virens). På grund af den lave biodiversitet og det begrænsede antal<br />
replikater kunne der ikke konstateres signifikant effekt af opdrætsanlæggene ved brug af<br />
similaritets-analyse. I stedet blev data analyseret ved at bruge simpel t-test for antal indivi-<br />
der eller antal arter. For hverken individantal eller antal arter var der signifikant forskel mel-<br />
lem indsamlingstidspunkterne på hverken kontrolstationerne eller under opdrætsanlægge-<br />
ne. Det betyder, at der i det indsamlede materiale ikke kan spores nogen effekt af opdrætsan-<br />
læggene på bundfaunaen.
Anlæg Kontrol Opdrætsanlæg<br />
4<br />
Før Efter Før Efter<br />
102L 2,33 2 1,33 3,33<br />
99 1,67 0 1,67 0<br />
91 0,67 0 10,67 0<br />
Gns. 1,56 0,67 4,56 1,11<br />
Tabel 1. Gennemsnitlig antal individer for 3 replikater i prøver indsamlet under henholdsvis 3 forskellige<br />
opdrætsanlæg i Limfjorden og på 3 tilhørende kontrolstationer ved etablering af anlæggene<br />
(før: 2005/2006) og efter en produktionsperiode (efter: 2007/2008).<br />
Perspektivering<br />
En anden undersøgelse fra Limfjorden /1/ har dokumenteret en tilsvarende forarmet bund-<br />
fauna både i kontrolområder og under opdrætsanlæg. I den nævnte undersøgelse blev der<br />
imidlertid dokumenteret en effekt af opdrætsanlæggene både på antal arter og antal indivi-<br />
der. Forskellen mellem de to analyser er primært antallet af replikater. I den nævnte under-<br />
søgelse blev der taget 8 replikater på hver station, mens der til egenkontrolprogrammet kun<br />
er taget 3 replikater. Dertil kommer, at prøverne i de to undersøgelser ikke er indsamlet på<br />
identiske tidspunkter.<br />
Bundfauna er ofte heterogent fordelt mellem år og områder og i fattige bundsamfund vil<br />
man endvidere ikke kunne teste på et samlet mål for diversitet. Bundfauna er således ikke en<br />
umiddelbart velegnet indikator til egenkontrol for påvirkning fra muslingebrug på havbun-<br />
den af flere årsager:<br />
• Der kræves en ganske omfattende og dermed omkostningstung prøvetagning og op-<br />
arbejdning for at kunne dokumentere en evt. effekt.<br />
• Selv ved en evt. effekt kan år til år variationer sløre analyserne, herunder kan iltsvind<br />
forårsaget af andre faktorer være en betydende faktor.<br />
• Med bundfaunaens aktuelle tilstand i Limfjorden i bundfaunaen i de relevante pro-<br />
duktionsområder så forarmet, at egentlige diversitetsanalyser ikke giver mening.
Anbefalinger<br />
På det foreliggende grundlag kan DSC ikke anbefale hverken yderligere oparbejdning eller<br />
opbevaring af bundfaunaprøver, der er indsamlet i regi af egenkontrolprogrammet. Indsam-<br />
lingsdesign med kun 3 replikater, de meget variable og for næsten alle andre opdrætsanlæg<br />
lavere produktionsmængder og det meget lave antal arter og individer i de hidtil analysere-<br />
de prøver gør det meget tvivlsomt om en analyse af prøverne vil give meningsfyldte resulta-<br />
ter.<br />
DSC kan heller ikke anbefale at bruge bundfauna som indikator ved fremtidig prøvetagning<br />
i regi af et egenkontrolprogram. Årsagerne er sammenfattet ovenfor. I tidligere undersøgel-<br />
ser /1/ har DSC endvidere argumenteret for, at ændringer i sediment heller ikke nødven-<br />
digvis er en egnet parameter, hvilket ligger i forlængelse af Dansk Akvakulturs indsigelser<br />
mod programmet.<br />
Ønsker myndighederne at fastholde et egenkontrolprogram for opdræt af muslinger og<br />
østers i vandfasen, vil DSC som tidligere anbefale at bruge sulfidpuljerne, eller mere præcist<br />
sulfidfrontens placering, som indikator for påvirkning i stærkt påvirkede kystnære sedimen-<br />
ter. Metoden kan bruges forholdsvis simpelt og omkostningseffektivt og er beskrevet i ved-<br />
lagte Bilag 1 som har taget udgangspunkt i NOVANA programmets tekniske anvisninger.<br />
Ved en implementering af denne metode skal opmærksomheden dog rettes mod, at der ikke<br />
foreligger prøvetagninger for de fleste opdrætsanlæg for sulfidfrontens placering før pro-<br />
duktion på anlæggene blev påbegyndt. I Bilag 2 er der samlet et skøn over omkostninger ved<br />
de nuværende prøvetagninger og sulfidfront-metoden.<br />
5
6<br />
Bestemmelse af sulfidfrie zone ved hjælp af sølvstave<br />
Bilag 1<br />
Udstrækningen af den H2S frie zone bestemmes ved hjælp af sortfarvning (Ag2S) af sølvpinde<br />
stukket ned i H2S-holdige dele af sedimentet. Prøvetagningen foregår i det tidlige forår.<br />
Materialer:<br />
Rør til indsamling af sedimentkerner (i.d. = 5 cm, længde 20-30 cm).<br />
3 sølvpinde (i.d. 5 mm, længde 8 cm) af ren sølv påmonteret et plexiglasskaft (håndtag)<br />
Fremgangsmåde:<br />
Tre uforstyrrede sedimentkerner indsamles af dykker eller ved brug af en Kajak bundhenter.<br />
Efter at sedimentkernen er indsamlet, under hjemtransporten eller i inkubationskammeret,<br />
stikkes en eller flere sølvpinde ned i de 3 sedimentkerner. Husk inden sølvpindene stikkes<br />
ned i sedimentet at markere, hvor på sølvpinden sedimentoverfladen skal positioneres<br />
(brug fx en vandfast tusch). Cirka 1 cm af sølvpinden skal stikke op i vandfasen. Sølvpindene<br />
i én til flere timer (afhængig af H2S koncentrationen) til den del af sølvpinden, der har<br />
været i kontakt med frit sulfid, er farvet sort eller brunlig. Ved aflæsning af sølvelektroderne<br />
bestemmes svovlbrintefrontens dybdeudbredelse som den dybde, hvor sølvpinden farves.<br />
For at få en hurtig og bedre Ag2S udfældning anbefales det at belægge den del af sølvpinden,<br />
der skal stikke op over sedimentoverfladen, med sølvklorid (AgCl). Kloridpålægningen<br />
kan foretages ved at forbinde sølvpinden til den positive pol på et 1,5 V batteri og stikke den<br />
øvre ende ned i en ca. 1 M HCl-opløsning i 10-15 min. Batteriets negative pol forbindes til<br />
saltsyreopløsningen via en anden sølvpind (Figur 1). Sølvpindene kan bruges flere gange,<br />
idet Ag2S-belægningen let kan fjernes ved hjælp af ståluld eller lidt skurepulver.<br />
Figur 1 Belægning af sølvpind med klorid.
Omkostninger ved prøvetagning<br />
Nedenfor er angivet et overslag over omkostninger forbundet med egenkontrol, hvis ind-<br />
samling og oparbejdning af data skal foregå af fx DSC eller et godkendt laboratorium. Pri-<br />
7<br />
Bilag 2<br />
serne baserer sig på, at der for hvert anlæg skal udtages i alt 6 prøver (3 i et kontrolområde<br />
og 3 under opdrætsanlægget). Prisen for prøvetagning jf. den gældende nu suspenderede<br />
metode baserer sig på et 3 år gammelt tilbud til en større gruppe af opdrættere. Prisen for<br />
nyt forslag baserer sig ligeledes på indsamling til en gruppe af opdrættere.<br />
For alle priser tages der forbehold og disse skal kun ses som vejledende og relative.<br />
Prøvetagning Pris<br />
Indsamling af prøver + analyse sediment (gl. program) 11.000<br />
Indsamling af prøver + analyse sediment + analyse bundfauna (gl. program) 21.000<br />
Indsamling af <strong>bundprøver</strong> + analyse sulfidfrontens placering (nyt forslag) 6.000