13.07.2015 Views

Marstal Ssfartsmuseum - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Marstal Ssfartsmuseum - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Marstal Ssfartsmuseum - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

MARSTALS0FARTSMUSEUM1995Arets gang:brik f( Kroi~iaririKrigbbejlere ude og hjcmmcEi-rk B. KroniiitiiiSejlads indcii ror \~i~rringeiiIllr arcl J@i,y. niii\ccl til L: ili.il Iici


Vedrarende kontingentSE HER!Hvert år sperger mange om kontingentbelebet,da det ikke står på girokortet.Forklaringen står traditionelt inde iårsberetningen.Denne gang har vi valgt at fremhzve det pi denne made.Kontingent for 1996, der kan indbetales pa museet ellerpå posthus. er p3 60 kr. - dog 40 kr. for pensionister ogstuderende. Disse bcl@h er minirnumsbel~h. Man m5imidlertid meget grrrir falgc dcn hidtidige kurs nied athetalc et storre helgh. da bel~hct i sig selv cr s~~rdclesv:eseiitligt og det sariitidigt udlaser statstilskud p5 sriia40% overi i. i liglied ~ncd private og Ovrigc tilskud. -Museet har status af alniennyttig iristitution. hvilket vilsiae at pziigegaver iiidcn h i vissc riimmcr er frndragshcretliget.ligesoni rirveat'giftcr ved gaver til iiiuscet ligeledeshorifalder.Medlenisskab givcr gratis adgang hele sxsoncn for husstaiideii(kone. maiid og bgrn ol> til 16 ir) - men ikkeandre soni feriegzster o.l.!! Desuden givcr det 5% rahatpA hager. hzfter, reproduktioner m.m. samt iixrv:rrendcArsskrift gralis og adgang til niuscets arrangenleriter bl.a.geiieralfc)rsamlingeri, der almindligvis afholdes unikringslutningzn af t'ehruar.Gocif Nj.tiir - og trrk for o7phrrkrzirigen /il jeres/i~oresniilseuni! - og rug sU «g kig irirl, for cicr cr i.irkelig .tketfi>r~rnciring~~r de renrrc r"rr


Arets gangVintertiden er vel en afslapningsperiodepA museet, hvor der kan gores kal pAophohede bunker med ting og sager samtpapirer til registrering. - Jo sAdan troedeman engang. Imidlertid har der faktiskhver vinter været ombygnings- og udbygningsaktiviteterogsA denne vinter - og~a!Efter overflytning til det nyerhvervedeog nyistandsatte Prinsegade 1 blev dermulighed for udvidelse af udstillingsfaciliteternei det bestiiende. Arets femte mAnederblev der k@rt pA med istandsrettelseaf det tidligere magasin i loftsetagenp& Prinsegade 2. Der blev brudt hul tilloftstrappe og lokalet indrettet som udstillingfor vrerfter og havn, hvilket bl.a.indehar flytning af det store havnepano-rama anno 1925 fra rummet underneden.Dette rum blev overhalet i samme ombæringbl.a. med ny gulvbelregning ogefterf0lgende udrustet til den nyere SØfartmed udstilling over H. C. Christensensdampskibe, motorsejlere, motorskibe ogup to date bl.a. med modeller og fotos afdagens coastere. Disse lokaler skulle væreklar til den 4. maj, hvor museet slogderene op om aftenen for et talstærktpublikum, der efter fællessang og afspilningaf frihedsbudskabet samt en kortvelkomst invaderede museet for at se p2szrudstillingen »I skal ikke blive glemt!.


op" her i lorhiiidclse nicd SO-Arei for og4 hi-ug1 utnlligc (ritiiner for al Ia iletli:bciriclscri. liods utrolig inegrn rk.\iiii arraii*ci>iciit klargjort Muliimr


Agterspejlet fra forenagterskonnert FOR-'TVNA fortemredes og opsattes i den nyegdrd sammen med fokkerden fra tremastskonnertFULTON.PA slutningen af dret kom sd denglndelige meddelelse fra A. P. Meller ogHustru Chastine McKinney Mdlers Fondtil almene Formaal at museet er blevettildelt 100.000 kr til frerdigindretning afmuseet. saledes at Prinsegade 1 kan blivehelt seklar.Langelands Museum. livorunder arkreologiskudgravningsvirksomhed p3 Ær0sorterer. har været i gang nied et parsterre interessante udgravninger pd Ben.Absalons Skanse i <strong>Marstal</strong> Sogn ud modNoret er blevet undersegt. Tydelige sporefter det store voldsted er konstateret.ligesom en mrengde piloteringspæle, enbrend, en masse menter, bygningsteglrester,svrere egetræsankerpæle til vindebroog fundamentet til Absalons tarn pd7 x 7 m er dukket op.Udgravninger ved Sankt Alberts Kir-kegdrd ved Vejsnæs har absolut ikkeværet mindre sprendende, her Iiar dervreret gravet og til fordret vil udgravningerfortsætte igen. Selve kirken har vrereten anseelig bygning p3 8 x 20 m med hegnetkirkegdrd. Et par grave er blotlagt fraselve kirkegulvet. Overraskende fandtesder spor efter voldgrave indtil tre m dybe.Borgpladsen er opmslt til 100 x 70 m.Blandt fundene kan nævnes et vikingetidssprendefra omkring Ar 800.REGISTRERING m.m.Registrering er trods den ~vrige travlhedfortsat med uformindsket kraft. I forbindelsemed alle nyopsætninger og omrokkeringertjekkes registreringen. Ogsd indenfor dette felt beror en stor del af indsatsenpA frivilligt arhejde, Iivor et enkeltfrafald er opvejet af nye kræfter. Fhv.kontorassistent Karen Nielsen er indgAetmed sdvel pasning af butik som renskrivningaf gamle dokumenter, medensMuho fra Flygtningecentret har svunget


malerpenslen. Fhv. skibsf0rer Jens Peter ter bl.a. serie p5 20 H. A. Hansen-stykkerOlsen tr5dte ogsa til i den travle tid op til forestillende alle de fartejer skibsforer4. iiiaj med lokaleistandszttelse. og fhv. senere rcder og sparekassedirekt@r H. J.skibsferer Harry Hanseii har ligeledes Clauseii, Fiolstrnide har sejlet nied fra detgivet eii Iijielpende band med om- og Forste skib 1870 og de fartBjer, han haroprigning af et par af museets skibsino- vzret reder for gennem Arene op til 1920.dellcr. Sioltenberg-billeder blev det ogs5 til i -95bl.a. et stykke af BONAVISTA under kri-ERHVERVELSER OG FORSKNING gen. Marinemalcrisnmlingen blev ligele-Miiseet har i 1995 modtaget slerdeles des oget bla. med et Carl Rasmussenmangegode sager: chatol bygget til at sti GrBnlandsstykkc, OL. via iiiidler fra anoiskipperens kahyt p3 barkentineren nym velgerer erhvervedes 4 meget for-F~CLES med facon efter faldet i diekkel nemnie marinemalerier af Albert Kroblevforreret og fort tilbage til oprindeligt manii. Til fiskeri- og jagtlokalet modtogudseende med egctrasbenialing uden ud- miiseet 42 lystre og en flok lokkegas.gifter for museet. Til dctte tornede pcn- Gavelisten. hvorfra ovennrevnte udpluksioneret malermester Boye til. Blandt de er gjort, vidner om en usvnkket giverlyst.mange andre %aver kan nrevnes heger til De iiiange gavcr er med til at g0re mu-Iresestuen. fotos dokumenter. protokol- seets righoldige saiiilinger endnu mereIcr, v;erkt@j, rebslagergrej. brugsgenstan- splendende og en stor tak skal her igcnde,skibsmodeller bl.a. nogle meget flotte nem rettes til giverne.halvmodeller af spidsgatter og motorb5d. Indsamling og forskning har isar kon-Desuden er dcr indkommet skibsportrnt- centreret sig om de sefarende og deres6


indsats i Arene 1939-45. specielt for sbfolkmed tilknytning til <strong>Marstal</strong>omrAdet.FORMIDLINGFilmlforedragsvirksomhed er kgrt usvzkketi det forgangne Ar. Flaget er ogsd visti dags- samt sbfartspressen. i radio og pATV ikke mindst i forbindelse med omtalte4. maj-udstilling.Desuden Iiar der siesonen igennemvreret udstilling med hollandske flaskeskibe,hovedsagelig forestillende Iiollandskecliarterskibe, fra Iivilke museet har etstort besbgspublikum. Udsiillingen er udveksletniellem museet i Eiikhuizen ogos, hvor vort bidrag hovedsagelig varhentet fra flaskeskibssamlingcn. 1 efter-Aret Iiiegtede vi os pd en amtsomfattendeudstilling >,Min fynske barndom*, hvor vikoncentrerede os om legeskibe.Chr. Folmer, Tranderup viste lysbillederpA Navigationsskolen for museums-pkredsen med tilhbrende forklaring pa billederneopiagei rundt pA Ærb. og OleStryn splejsede og forklarede om iovvzrkskunsti museets gard midt i sommerheden.Begge vellykkede arrangementer.I samarbejde med andre museer. derhar seen p5 programmet, er bogen omCarolineriie nu gjort seklar. ,>Caroline ogde andre. er udkommet i Handels- &Sbfartsniuseet pA Kronborg's skriftrzkke.Bogudgivelsen fandt sted i <strong>Marstal</strong> pANavigationsskolen og Sbfartsmuseet. I anledningenhavde vi kontaktet de 5 resterendeCarolinere i fragtfart under danskflag som <strong>Marstal</strong> Havns giester. Fire afCarolinerne CAROLINE SAMS@ af Ballen.CETUS af Randers. HANNE HANSEN ogSAMKA begge af <strong>Marstal</strong> anduvede medflagene sat og holdt velbesbgt dbent skibden 10. november. Alt i alt et gemytteligtarrangement, og fornemi at skibene kun-


ne torne til. Den Icmte Cartiliner H41\i~[:GRY ar 'spergxrdc 15 i Danrig oiiikringbegivenheden. men aiilnb for avrigt enuges tid senere I«r dokning.1 slutningcii af Srei iidbciidics en n).pu t11 ikaiion ~,Br-Koiii i snm:irhcjdc iiicd iiiuseei. CD-Koni.cn. der skulle v:crc den fgi-sic hel[igcnnciii danske produkiion af den art.udkoiii lige op iil jul.Flere ~kibsrnodcllzr licriblandt kirkeskibeblev Icvcrei fra Frit7 .Inrgciisciis in»-dclskibsv;crlt i Marsial Sinlarisinuïeuiiisrcgi. Iipcsoiii Eiinrrc overhalinger at kii-kcskil~cIiar varet iiied i ordrcbogcn.Julen blcv kold 08 hviJ. som del sighor og bgr. og huiniiicrcii Iilcv igen sisiiiuk. \om iiiaii kali nnskc sig. Seivldge-lig bevirkede detie, at flest muligt snglcud i dzi fri. Vores hcsggslal gik «p\a enkcride nrd. nieii ikke i nogen v(~ld\rimgrad og enirc3iridiagternc ngcdcs takketvare prisju\icring.BKONOMIENUci koiniiiuiialz lilskud. der Iiar sidel isianipc i adskillige ar iorblev uandrct rur1905 - iiicn cftcr ad\killigc irs tillnh Iykkcdesdci al f3 bibragt Komniuiialcn forsiAelhefor iiiusects pressede siiiiati


Krigssejlere - ude og hjemmeSefolkenes indsats under krigen er. somnnvnt. stort set forbigiet i tavshed udenfor sefarisbyerne.Dog er realiteterne at Danmarks langtden vagtigste indsats til deii frie verdenssejr ydedes af danske sefolk og danskeskibe i allieret tjeneste. Disse s@folk siikke familien i 5, 6 eller miske 7 Ar!!! -Den gensidige korrespondance mellemsofarende og hjem var miniinal, mangelfuldog ofte flere maneder under vejs.Tabstallene var enorme. De overlevendekom ikke igennem disse Ar uden skraminerp2 sjælen.De spfolk. der dén bestemte dag den 9.april I2 inden for tysk domineret omrade,kom til at sejle inden for spnrringen(minesp;erringslineriie) altsi inden fordet omrsde. der blev kontrolleret aftyskerne. Til forskel fra udesejlerne havdede niulighed for at komme hjem tilfamilien, men var. som bekendt, ogsi ih@j grad udsat for krigsforlis bl.a. pdgrund af den meget oinfattende minefare.Disse »lijernniesejlere,< er ikke altid blevetsærlig godt behandlet - og dog vardet dem. der s0rgede for at opretholdeden nodvendige import (fx. kul) til ogeksport (fx. landbrug) fi-a Daiimark - tilgengald var den danske rcgering ogorganisationerne giet med til at skibeneskulle gere pligtrejser for tyskerne - tvungetaf omstændighederne.Mange sefolk havde gjort deres iagttagelseri tysk-dominerede omrider ogsdfor april -40, iagttagelser, der fortaltcdem om nazisiiieiis sande ansigt. Denneerfaring gjorde. at ~Øniandsstaiiden somsadan klart tog afstand fra nazismen.hvilket ses af at sofolkene ikke er reprasentereti dansk nationalsocialistisk arbejderpartisom deii eneste erhvervsgruppe.Her var 38 andre danske erhvervsgrupperreprmenteret!I-ljentkomsr - Norsk I>~//


fartsmuseum, men bemærk igen, der varingen udmxrkelse fra officiel dansk side.selvom mere end et par hundrede danskejoder slap bort takket vcrc Ryager.1 det folgende tager fhv. skibsrorer ElvardJorgensen. soli af Hnlvrred.~cnre.v-Jyre11og Jensine oppe i Tmrner i Tordenskjoldsgadeos med om bord p5 et af de mangedanske fragtskibe. der under krigenopretholdt forbindelserne til og fra landetog mellem indenrigs havne. Skibet ertremastet motorskonnert ERNA af <strong>Marstal</strong>.So»i der vil fretngi er beretningen i rnlesprog,ider den er skrever s/@rer JO)XPII J~>~,~~IscII 11(,1lw ~ PII~IIsotti Ilr~lvrr~~O.s~res-J~~rct~ og .s@riirrii Elvnrrlkrrldcr Nidle oin bord p6 eii "f H. C.Cliri~renscn skibc.bare ined at holde kzft og si ellers lystre.Og det var selv styrmanden, det kunne vise p8 ham. Niels var jo ikke s5 hej, menhan var jo stor og bred, og Iian havde jonogle kolossale næver. det var ligesomsadan et par store skinker. Han havdenogle overarme. s8 det var helt kolossalt.Si man skulle jo nodig have een pi kassen.NA, vi kom jo sb op med det her salt.og det var jo under krigen, og tyskernevar vi besat af, og vi havde sAdan set sejlordresA vi skulle folge svenskekyslen optil Oslofjorden. og s8 skulle vi s3 folgeden norske grcnse. Men det passede ikkeNiels at gA den vej, s8 vi sejlede op igennemStorehclt og op i Alb~kbu~ten. Detvar dagslys s3 smed han ankeret, men dadet blev morkt. si sagde han: .SA startervi, og si gar vi med slukkede lanterner, saikke der er nogen. der kan se ose, os s&gik han ud. og vi stak tværs over Skagerrak.Skagerrak dengang var jo mineret medtre minefelter. og der var vel ingen, der


vidste, hvor de var. Det var for ikkeengelskmændene skulle komme igennem.Vi sejlede tværs over det hele og var s3heldig og komme godt fra det. Efterordren skiille vi ind til Christianssand ogkontrolleres og have lods ombord, men vigik udenom Christianssand og kom længereop af kysten p5 Smlandet, SS fik vipludselig en stiv kuling af nordvest ogbegyndte at hakke og springe i det. Vi s5hverken miner eller noget. men en dag.hvor jeg sad oppe i riggen kom en flyvemaskinelangs. og jeg sad og tænkte:»Hvad fanden, han havde jo da cirkelunder vingerne ham der. det var da ikkeen tysker«, og engelskmændene var vi joikke vant til at se der. Pludselig vendte. lian om, og s4 rable skipperen dernede:»Hvad er det for en karl, Jyren?~. »Detved jeg sgu'te«, sagde jeg »men han vinker,og s5 vinker jeg igen.. mN4h ja, mens4 er han god nok, s5 er det en engelsk-niand


eii pri~icstercde. iiicri dct var han fuldstzrndiglige glad med. vi sejlede barevidere. Vi gik indciiskars og kom op vedSiarlandei. og der skulle vi sa udenomStailaiidet. Dcr koni s2 lige pludaclig Li,iyrke arnicredc trawlcrc nied kanoner ogloitgcvercr og det hele klar til «g blaftened. hvad der koni. De gik pi Iiver side,i( SS~kippcr. nu boniiiicr du til ai kippe iortyskcriic,Ikke ialc omJali. iiien iIc:i hlivcr dunddt lil. de skyder sgu.. . *Nej. nej. deskyder sgu ikke pi os. hvorlor sku' dedog rkydc . ri Iiirr jo sal1 til dcm - ikbcjeg ggr deldel ci- bare logri. tlei crhtire Iegn, du kan hare örhejclcr


LI?: nicJ o\ilig \irid ci Jci iicil iiciiinic\ic\cl 03 lohc iiicJ \iiiJcri. og er \pliIigcgI,iJ. iirii t!\kci-nc Inr kdi-hiJcii cllciciigclckiii.ciiJcncfdi- k,irhiJcn.


ai-re\ierei rried dci \;iniiiic. op >:i \I;chl alsied Fii-e ly\kcrc ill. \I,chic uJ al darennicd h:iiii hcii pa ~I~I~I~III~II. 'lo iiiiierelier. d;i stod Iioii liciiii~~ lin ic\laui-alioiieiiigen og jeg r!sic~ic hare pa Iic~icdcl.leg haicle eller\ rcsiict iiicd vi kuniic pIici par Jage i li-ed. iiieii del kuriiie vi ;ilt\;iikkc. I>c h,ir :ili\B ikke kiiiiriei nrresicrciIiiiiii. iiicii Ii.iii Iik 100 kioiier i h$& Ntijc; pik nccl aiii hilid.SCI~CIC JIi \hippci iiii koiiiiiiei op skiilIc ,>ni horJ. \:i hjiclpcr c11 :i( ile iyskc ieglpilsier Iiniii ned. Vi 13 icmiiiclig 1;iii dciiiicd luldi I:i\i. og de lalder p3 d;ckkci. ogskippei- sigel- sd nli\,id la'cii \il dii Iiciiicde.iil du \c og \kiulihc iip 1p.i h.il~,iiiicddig. du Iiiir ikke cii ski' ;il rclrc Iicr~icJc«.hiiii hr@d sig ovcrliobc~lcihhc \[cl (13 \agile nlukl-~p.ig.iiidti, \;i \.igdc de nvarspo hr kaptalii.Iicr ci Iidi I.c\c\iol


.\A~l,.\/i~rcr ,Vi(,/\ lIY~TI Acv~dt .WI~II 1i~I~Ac .SI(~S cl/i,r ,\i,)/\, I .\uri, ~~,lir~ugtsdu-KPi,'Klr>kkcr,< og ude i hor(lc irng~nrri~d Hurry nRrtsser* Knrtdsen. Forogrcfier er taget19.74 (!f skibets murros Knrrrl Bech Je~isen, for til syrniut~d Hons Bech Jenserr, Skippergodeud. og da vi kom ud ved Elbe 1 fyrskib.der li sR et forpostvagtskib. som skullepasse pi os. Haii var fuld bemandet medkanoner og luftv~rnsskyts og alt det der.og da vi passerede det si sendte de enniand hen for at kippe med flaget. SQsiger soldaten til Skipper. at Iian kom tilog kippe med flaget. Ikke tale om at hanville kippe for en tysker. Soldaten forsagteat forklare at det plejede ar vnrealinindelig hoflighed. ,,Ha ha* sagdeNiels. .ja det var det sgu ogsR den 9.april, da I banditter I overfaldt os. da vardet sgu ogsR alinindelig haflighed.. og s&blev tyskercn fuldstzndig stangtossetigen. men der var ingen dcr fik Niels til attrrckke flaget ned. Det endte jo ined atIian sagde til soldaten ),s3 kan du selv g5lien og trnkke flaget ned din torsk


siilleri IXI. op a Ixivdc de l~roiekicii-ciiic.dc \;II ;ille \cpiic ror ;il lede ellei- tlv\'ci--]IL,. Lige ~~l~icI\clip \:i iiiiiger [le \iiiI:iii c11ll~\ci i ~lcr~,\ [iri~jcki~r. og \d \iiari :II der~,i- c11 ;il ~lciii. ~ldr Iii~r I'i~iigci ~ICIII. \i re1[ede de iillc proicktcii-criic liid P;I ~Iciii. op\A dicicclc [le ;III LILY~' \k!(\ IIICI, op \itl~lvcl~~ ~lcll l'l)\,cr. Ililli ll;l\clc ,,l ;rycncn. Der kuiiiie viIicllci- ikkc 1iu>i-c hoiiihcrnc. iiicii \i kuiiiicde. Vi hiivdc io h;ilviltrri. Iipcs~iiii riiild- riiarkc clciii. Vi hiiiiiie Iiorc Jcni. ii:ir declcii-e. op jeg \lo$ den u>i~mtc i101 (13 koiiiriicr iicd pciiiiciii lulicii. .;a liiher dekigpcdc ud. og dCr \lod \i>ic\ ,i>ilc \kip- iiIi\:i op Iydcii dcii bliver h~jcrc op IiolcicI'C". 1l;iri \[ild Iiciiiic ilgier I UII~C~I~U~~L~I~iiidiil lise de ir:cllcr og \i koniiiicr dcio$ uldirMjc og \krep Iiuii;i Iiui-ia ti~irr;i. lier iilk. .[:i s.idan v;ii- iorliolde~ic. riicii \iil$ icg iriihtc 111 1i;iiii iiicl Ii~'cii. De 111;1iic Il, 1;ipc LIcI. \Ol11 clel \;irl-ilivcr sl:ici ilijcl iii;iii~I!~~ .>Skide v;crcnied det,,. \;lyde hl111 .,h:irc de kali \In ;illi, Fl\:ii~I .IW~CIIWII var c11 li. deriyskerne ihjel iirr;i. IC? er \gu' da lise- hi~iii sciiiieiii kripcii iiicd hclhred iip rier-$I:icl. leg sh:11 LLIII hlivc 50 ilr. del er les vcr i hcliold i,: lc\,cr lorls;ii I hedsid \,elblc\ci\picl... l>ci v.ir \.iriiiiic ar \oiii Ii;iii .;isilclc.hlc\' 51 ;ir. H;iii ble\ iiu cii p:iiiiiiicl iiiiiiidalligc\cl. \il del pn\\ccle aliw ikkv delIlcl clcr c~ftc lilalp dciii. \,,ir iioh deiiI.indeii-i-vi~ldskhcd. dci cr hciidcicgiiciinicil\p;idoniiiicii. Meii Iisii \.;ir liildriicii- de 101 rii;iiigc scnlolk. Drr \ii>d jo ikkc cldig 1igcgl:id. hiii-e clc k~iiiiiv \li1 ;ille s:ciip ps!.k«logcr op redic \j;clcii-iidciici>\kcriic ililelTpkcriic Ii~i\dc eii luliv:crnsrcdc illcrIi\:icl clc k,ildic dci iiied de lier Iiiltvxrii\-ciil. iiir krip\clleren koni i land iii:iskeclicr ;liiden cllcr Iredle Lorpedcring. h\,oriiicre ksniiiicriiicr \iii gaet lil.


Thc Mercant MarinerIkke .illd s($li>lk v;ir ligc i~icclclclsi~iiiiiicoiii Jcic\ i>]'lc\clsci. Klcl~i R;isiiiu~icii.Oiiiiii~l. der \i1111 \;i iiit~ii;c ;iiiciic irtiolk .dIilc\ i 5i;iici-lie. Ioii;ilic iildrip I.iiiiilicii0111 \in ~~I~ILI\ iiii~lcr kii~cii. 11~111 I~;I\~L~\I;ici \I; incd i NC\\ York i l~I.:> p konii$$i\i Iilciii li1 I);iiiiiinrk 11" hc\qg I;i'iipcciici ki-i;eii. lliicl~i kripcii Iiciiic Iiiiiiiliciikiiii li.; li;iiii 211 aiip \i.\ i1i.11 il;iiisk~, kiiii-\i11 i Alpicr. iii;irsi;illci-cii I&?rgcii I'clci--\c.ii. /\lliyc\cl !il, I:iiiiilicii cii ;il'lc\cl-\criic II.;, krip\\cjli~cl~cii \i;\ cl l~lacl .lii~~i,,r, Rllll lls, K;i


skih III Rusland iiicd hjzrlpcirirïyninger.Ilcn rejse \orede et ar cip ni iii


sker. nieri de ol,cl;igcdc \iiai-i. Iiv,id \i \.;tiioriiogle karle. op ~iiiclpik os. og \;ioplniidi \i cii \ii:ire iil ;II I;ingc dciii iiicd.Vi hi-usic \iioich:iiid iiied el 4ippcrsiik idcii eiic ciidi. hlcii vi Iiiripcdc ikkc Hcrceiid \ I kiiiiiic \[>IX. og vi Ioci ;iliicl cl ;I.$liggr tilh:i~ I r~~deii. iisr vi snnkecle ag.ligesoiii vctl ni;igcicg$csiiiikiiing liicriiiiie.NAr LILY er cl arg lilbapc. horiiiiicr tu$lciiircii og I;rgpci- ilcic.S5 vi spiste ;r$ I I ;riid~,i-~ i,: ;ciiilcr 11:.cg. indiil cii cleg vi 1';iiidi i,ii h;i\\c corliedhecl pi \iriiiide~i. siiiidsyiilig~i\ drc\~ il:iiiil rra cl ioi-pcdcrci shih. Uiipcii ellerli~iidi \i iioplc szkkc iiicd iiicl. Uei ydci--sis \ar ~eiiiiciiihl~~cli. iiieii iiidc i rriidieri\;ir dei iitrc Vi hl;iridcdc iiiclci rriedsnielict sile. >iiyic ilejeii \oiii siiobrv>d picndcii ;ir eii k:rp (I, lik s$lcdcs vsriiishcsk@jicr [il ;iiiciiUci stiid .;ladip riied hal-dt vcjr. dcsudril\.:ir dc.r for lidt hunkcrs i hadcii i11 iiin? lilh;ige iil 1:isilaridei. Vi Ii;i\'dc rcjhi clguli Il;ig p3 rn 1i;el soni ncndsignal. Eri dagohccivercdc \'I ily o\cr os. dc cirkledeiundi og koiii si ixlicrc ricd iiiod os ogdrc~ppcdc iiogci. \'i tr(icdc. del varfjciidiligc fly og !@b\;?k fr;i sirniiden opirid i skovcii. Mcii dci \;ir nu polli riok. viIv>b alliycvcl. lor selv 0111 lir droppcdctadc og ikke borriher. si ville jcg havev;ri-cl cii dod aiid. Iivis hare Ct af de liirdei-usiiskc hi-cnd h:i\de rarrii mig.Uci var ru~si5k~ vnndflyvere. der havdevgrrci uilc ;II Icdc ei'ier fi\kerkvindci!.Selvt'v>lpelip Luiiiic dc ikkc 1;iiide. riien cleiik scridt cii pairuljchAd id. honi 11)s I).;riiecl ind iil Arch;iiigcl$k. Der hlcv vi kcnritil SI h~>\piial. h\«r vi opli~~ldl II\ indtilden erriei-ikanskc konsul fik ;irr,irigcrcih1cniir:insport.Pa s[>corpsinalct oiii K;i\niussrii i?nïkedc tit Iilivc i land ovcii p8 dcn onig;ing.\\i~rc~lc Ii:iii :i1 h;in var i@iii;~iid og lit Ii:iiiikkc Ii;i\d pb andet cnd \@livcl licl-Icr ikhc uiider tie gimc torliold. hvor han\oni s5 iiitiiigc ;iridre scnlolk kuniic hidragc[il cii hcdrc \srilrii \g Middclha\,ci.hvor 1i;iii oiii bord pi arrriercl Iiaiidclh~skih lasicl iiicd \r;iheii 03 forsyninger Ii;ivdevxi-ci iiicd ved iiivasi~>rien i Italien.Kicld K:i>iiiu\\ciis \asier iiicddcler. :IIIi;iii \enere .,gil i lanclc. i frrgefsrien pá1-oiip 1rl;iiid. H:in og faiiiilicii hode iNs\\ York iiidiil pensioner1 1'170. LI^ sipar Ar seiierc flyitcdc de i11 Florida.Dddsrriandcn d@dc i I9SS.


-På Newfoundlandsfart med N. E. SCHMIDTI begyndelsen af 1925 gav mine fornldresig. og jeg begyndte at sege efter hyre paet sejlskib. Det var vanskeligt at fd hyre ialmindelighed, men utrolig vanskeligt atfinde et sejlskib. Årsagen var den, at forat komme pd navigationsskole og blivestyrmand, skulle man have sejlet 2 Arombord i et sejlskib. Felgen var at detsvindende antal sejlskibe kunne vrage ogvzlge mellem mange ansogere, og bctalingenvar derefter.Det var svatre tider i tyverne medmegen arbejdsldshed og arbejdskampe.Syndikalismen havde stukket sit hovedfrem med optejer og vzltede sporvogne.Endelig i juli l925 lykkedes det at findcen <strong>Marstal</strong>-motorskonnert. soin villetage mig. Jeg blev udstyret med en kejeszk,olietej og træskostovler, og gik om-bord i Kobenhavn. Det var Nord- og0sters0sejlads, men desværre blev skibetoplagt sidst pd drel. Derefter blev jegsendt til Oslo. og menstrede som ungmandi en damper.I begyndelsen al 1926 skiftede jeg til engalease, der sejlede indenfor Skagen. Detblev en meget kort oplevelse. jeg var alfor klejn til jobbet, da der kun var skipperenpliis en selvstatndig vagt. mensskipperen sov.Men i april 1926 fik jeg endelig en sejlskibshyrepr. korrespondance med enreder i <strong>Marstal</strong>.Ved ankomsten til <strong>Marstal</strong> blev jeg ogen anden inedt af forhyringsagenten, derviste os ned til skibet, og samtidigtopkratvede sit gebyr. Forhyring var dengangdelvis privat.Skibet havde ligget oplagt vinterenigennem og var bade koldt og snavset.Jeg og den anden semand blev enigeom at vi mAtte indlogere os pd semandshjemmetet par nætter indtil vi fik logiet ien nogenlunde orden.Nnste morgen begyndte arbejdet ombord med tilrigningen. Vejret var koldtmed slud, regn. hagl. Skibet skulle riggestil med sommer- og vintersejl. tovvnrkm.m., al den udrustning der var nodvendigfor en New Foundlandsrejse, der kunnetrække ud et Ar eller mere.Det varede kun et par dage. sa blev der. ..~ ~. .~... . - ~. . . .-.._ ._: . - ;.'_.. . =. -. ~.. . . . ... .-~ -.- .- ..G. ~.,---..=T .--.L y..::. --- . -- ~.- . :. ---Tremnsrskonnert N. E SCIIMI~T~<strong>Marstal</strong>.-- ~


BIEN og overfor NI~P~'UIVUS-J~II~


megel hesvirrligi al forcere Skagerrak.Kryds pi kryds melleni Norge og Danmark.Flere gange hlev vi drevet tilhageal sioriii. og s5 kuniie vi hegynde forfraigen.1 Allniilen del s;imiiie. Ikke lengl fraF;cr#eriic lik vi en brandstorin som drevos ei par drngii\ \ejlad\ iilhage.En overgang I5 vi underdrejet i la atSlictlandsocrnc. tor at t5 lidt hvile. Den10.5. pacscrcdc vi Farocrnc.«iii riisridageri bcgyn~itc vi al laslc irahc\ieml Ior IslaiidDci \ar I;in-l II-a den riuiidigc loi-iii lor;irhejde. Ei sl;crip li-;r hlev \a[ lied i lesienog ile to s\criske st~ikei-e hyggede dei-efterlap ctici- lag. Iirai clicr hrici s5 ile pil>-\ede i larigderi. Il\crl ciic\ic br;ci \;irfaktisk i hirideii. og hiu\criic\ c4lciii:il \erniegei riqiagligl Miiiroscii og jeg var;II-hcjc1sni:ciid og \led cllei- eksperici-iicsaiivisiiiiig Men clei lop s,iiidelig op.6 siiiticl - ti 211-hcjcl\d;igc. sii bidl leg Iiu,kcr.ivleii orri I~4i-~liigcii ci'ici- iirhcld\lid gikvi til hiil i I


var der ikke niepcl s,itt I. op vi skulle cl\,sadc den at vor i-ntioii Fciii rvcskcr lpr.niand op dci- oprtocl rbxrc diiidclacii n1 iogici li-(li- ]cg iiokjeg b«h\cdc. roi ]CL: \pi\Ic IIIC~CI Sulicner dcii bcd\ic kok.Fndclig dcii 25.5. :iiiL~1111 bi III V;iincrv.Patrckstlord pa nordaidcii .i1 Isl,iiid cllerai have hcundrct uiilkancii Hckla p8 \cjcii.Det bar en lille Il;ckkc iiicd ci is\icrk.hvor ir,iulcrric Icrh iiicl op lik Ior\yiiiiigcr.iiien der var kiiri io kiohni:ciid. sa iidvalei bai- iiieget hepr:cnsci.1 Idliet :il cri iipcs tid havdc vi lorrciiricci. 1: dii \i ikke kunne f3 lart til NewPoiiridlarid. hepynciic bi at samle sten opli.,iiiqiortere derii oni hord. Turcii IraIclniid iil Nch Foundland kurine Gereiii~pci h;ir\k. $8 skippcrcii ville haveiiiiiidsi 30 ir h:illn\i Ipi-cnd 1i:iii starlede.Sten v:ir dei. nok ar. der pik cl iipvogns-\pur lin knjcii 0: Iicii til rjeldcl. arbcjdski-,ificrivar


St. Johns er en meget stor naturhavn.byen kan ikke ses fra bugten. hvor kajernevar. Havnen var fuld af store amerikanskeog canadiske skonnerter, somventede p2 at fA last. De var bygget somlystsejlere, var sterre end de danske skibe.og havde sterre besaitning og betaltemeget bedre. Da de gerne ville haveskandinavere som bes~tning. s3 de stortpQ det formelle.Det blev fortalt at afskiberne foretrakde danske skibe. dels fordi de var sQ smQat de kunne komme ind til de smQ Iiaviieog fA fuld last, dels fordi de var billigere ifragt, og passede bedre pl lasten.Af danskc sejlskibe var der pA daverendetidspunkt 6-7 fra <strong>Marstal</strong> ogSvendborg i St. Johns naturhavn.Men som sagt, da vi havde lastet færdig,ventede vi c1 par dage til skipperenhavde festet færdig og afgik derefter tilEnglisli Harbor W. Fortune Bay.Forbindelsen med hjemlandet var denganget stort problem ikke mindst forhesetningen, som jo kun var opdraget tilbrevskrivning. Vi vidste nesten aldrig,hvor vi skulle hen, ferend i sidste Øjeblik.HvornAr vi kom frem afhang af vejr ogvind, og ofte fik skibet ferst oplyst denendelige losseliavn. nar vi kom frem. Dethed for ekseinpel. vi gAr til St. Johns forordre. eller til Lissabon for ordre. Hvordanskulle de pArerende s3 adressere brevet.Postgangen var ligeledes langsom.I Vatiieyry koni der en postdamperhver 8. dag. og det var det samme i EnglisliHarbor N. E SA 14 dage til 3 uger varikke ualmindeligt for et brev at ild frein.Der var ingen veje ud til bygden. alle forsyningerkom frem med snilskibe.Vi lossede hurtig saltet og startedemed at laste klipfisk. Si vidt jeg Iiuskervar de pakkede i bundter. de var solterredeog mdtte ikke blive fugtige. Da vejre!var mcgct taget og regnfuldt, skulle viofte afbryde og dække over for regn. meni pauserne fik vi rigtig snakket med delokale. soiii var bade venlige og nysgerri-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!