GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening

Stenvad Hede
Denne artikel er en opfølgning på en artikel
fra 1983 (Gejrfuglen nr. 2 19. årg. 1983) om
dyre- og plantelivet omkring mit hjem på
Stenvad Hede.
I 1982 købte jeg en mindre landbrugsejendom
her. Jordtilliggendet er på ca. 25 ha,
hvoraf ca. halvdelen er skov, som er plantet
mellem 1905 og ca. 1960. I lighed med de fleste
plantager på Stenvad Hede har man i
hovedsagen plantet skovfyr samt Hvid-,
Sitka-, og Rødgran. Mit område ligger
omtrent i midten af heden nogle få kilometer
nordvest for Ramten-Dystrup søerne på
Nord-Djursland.
Selve heden er næsten fuldstændig opdyrket
eller tilplantet. Mod øst støder den op til
Fuglsø Mose, som stadig udnyttes intensivt
for sphagnum produktion af Pindstrup Mosebrug.
I nord går området over i de store Meilgårds
skove, hvilket bl.a. indebærer, at man
kan gå igennem skov hele vejen fra heden til
kysten mellem Fjellerup og Bønnerup. I syd
afgrænses Stenvad Hede af Ramten skoven.
Totalt set er det Nord-Djurske karakteristisk
ved at være skovdækket i et omfang, der
groft set svarer til det dobbelte af landsgennemsnittet.
Derfor kan man også her få et
godt indtryk af, hvordan Danmarks udseende
vil ændre sig i løbet af de næste 100 år, hvis
planerne om fordobling af skovarealet føres
ud i livet. - Det bliver ikke mindre spændende!
Jesper Juel Pedersen
I lighed med andre hedeområder er Stenvad
hedes jordbund sandet og let, og f.eks. korndyrkning
er flere steder afhængig af kunstvanding.
Selv efter en regnfuld periode fremtræder
jordbund og vegetation hurtigt som
dehydreret, hvis der kommer nogle dage
med sol og stærk varme. Man kan derfor sagtens
forestille sig, at hedebondelivet ikke
altid var sikret en forudsigelig indtjening fra
jorddyrkningen. Jeg fik ved overtagelsen i 82
at vide, at den sidste høst, som dette år var
taget på min jord, havde givet syv fold. Den
tidligere landmand havde ikke haft overskud
til at sprøjte og gødske i sædvanligt omfang,
og resultatet viste sig prompte i udbyttet.
Sine steder er man efter generationsskifter
begyndt at plante juletræer i mere intensivt
omfang end tilfældet var i starten af firserne.
Hvis der bliver ved med at være gode priser
på denne vare, kan man godt forestille sig, at
flere af de åbne - tidligere kornarealer på
heden - vil blive omdannet til Nobilis- og
Ædelgrankulturer.
På kort A ses placeringen af mit område på
Stenvad Hede, medens kort B viser selve
området, som jeg nedenfor vil prøve at give
liv i form af oversigter over dyre- og plantearter.
I kort form er arealet stærkt skovpræget med
mange mindre skovstykker, der overalt bryder
landskabet og nærmest indhegner for-
1