Gejrfuglen 3.2002-2

GEJRFUGLEN
Østjysk Biologisk Forening
38. ÅRGANG. NR. 3 OKTOBER 2002
ISSN 0900 - 4114

Østjysk Biologisk Forening
er en forening for aktive naturinteresserede
med det formål at udbrede kendskab til
naturen samt at skabe kontakt mellem disse
naturinteresserede.
Dette sker ved at arrangere foredragsaftener
og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og
lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af
tidsskriftet GEJRFUGLEN.
Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse
til:
Østjysk Biologisk Forening
Postbox 169,
8100 Århus C
Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr.
100.- (eller kr. 125.- for familiekontingent)
på foreningens giro nr. 7 14 83 13. Medlemmer
modtager automatisk GEJRFUGLEN,
der normalt udkommer 4 gange om året.
Ældre årgange (før 1991) sælges for kr.
50.- Løssalg efter aftale. Ved køb af flere
numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange
og enkelte numre er udsolgte.
Gejrfuglen:
Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser,
opfordringer til indsamlinger, tegninger,
fotos m. v.) sendes til foreningen på ovenstående
adresse eller til redaktøren.
Manuskripter bedes skrevet på maskine eller
computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt
efter brug hvis det ønskes. Illustrationsmateriale
kan leveres som tegninger, papirbilleder
eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes
leveret på diskette. Kontakt evt. Chr.
Lange for at høre nærmere detaljer om formater
og lignende.
Annoncepriser:
1/2 side: kr. 60.- 1/1 side: kr. 120.-
Kontakt bestyrelsen vedr. annoncer.
Opsætning og layout:
Christian Lange (ansv. redaktør)
ISSN 0900 - 4114
Pris for dette nummer: kr. 35.00
Indhold
Elling Skov og Enge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Yding Skov - en lokalitetsbeskrivelse . . . 14
Rød Glente i Århus Amt
- Status 1979-2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Flagermus på slottet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
De Grønne Sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Naturglimt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Referater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Program 2002:3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
ØBF's mailgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Rodespalten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Tegninger og grafik:
S. 11, 16, 26: Brian Zobbe
S. 17, 30, 33: Birgitte Møller. Dyrenes liv.
FREM 1900.
S. 25: van Roojen, Pepin 2001. 5000 animals.
Pepin Press.
S. 28, 37: van Roojen, Pepin 2001. Graphic
ornaments. Pepin Press.
Fotografier:
Side 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12: Kaj Halberg.
Side 15: Tove Yde
Side 27: Ib Lynæs Hansen
Side 36, 37: Thomas Larsen
Forside:
Fotografi af Chr. Lange.
ØBF “på nettet”:
http://home1.inet.tele.dk/biobent/OBFdk.htm
E-mail:
gejrfuglen@e-box.dk

Elling Skov og Enge
En bondeskov
Elling Skov og Enge ligger i en tunneldal ca. 1
km vest for Tebstrup Sø mellem Skanderborg
og Horsens. Skoven vokser på dalsiderne
og er stærkt præget af en mængde væld, der
gør en stor del af skoven meget sumpet.
Elling Bæk skærer sig ned i dalsiden vestfra
og skaber dramatiske skrænter gennem den
centrale, vestlige del af skoven mellem skovparter
III og IV (se fig. 1). I dalbunden, som
hedder Elling Enge, får Elling Bæk tilløb
nordfra. Den drejer mod syd gennem engen
og løber atter ind i den sydligste del af skoven
mellem skovparter I og III, hvor der igen er
stejle skrænter. Bækken løber ud i agerland
og drejer mod sydøst til Gedved Mølle. Stejle
Figur 1. Gammel bøgeskov i nordlige del af
skovpart I. Tv. ses skovpart II, samt rester af en
gammel hulvej. Skrænten ned mod hulvejen har
overdrevspræg og rummer planter som Jordbær-
Potentil, Hirse-Star og Vild Hør. 10/4-02.
Elling Bæk
E 45
IV
#
III
K
Elling Enge
Kaj Halberg
VII
Nedlagt
dambrug
Overdrevsagtig
skrænt
Fig. 2. Elling Skov og Enge. Skovparter I-VII er
angivet. Stiplet linie = Elling Bæk, # = hulvej. ov
= overdrevsagtig skrænt. K. = Koldkilde.
skrænter findes også omkring småbække i
den nordligste del af skoven i skovparter VI
og VII.
Hvor Elling Skov nu ligger, har der rimeligvis
været skov siden istiden, da det har været
umuligt at opdyrke dalsiderne. Der er dog
næppe nogen oprindelig skov tilbage, da
skoven er en typisk bondeskov, der i århundreder
blev brugt til græsning, foder (løvet),
stævning til gærdsel og brænde, samt tømmer.
Mere om skovens historie kan læses hos Yde
(1993).
IV
Elling Bæk
II
III I
VI
V
Tebstrup
1

Den nuværende skov dækker omkring 25 ha.
Det meste af den består af løvtræer, domineret
af Bøg og Ahorn, i de fugtigere dele
Ask og Rød-El. Der skoves ret skånsomt de
fleste steder. På skrænterne ned mod Elling
Bæk skoves der kun ganske lidt, og her ligger
mange vindfælder. Hist og her er anlagt
plantager af nåletræer, men de fleste er små,
og kun et par steder virker de dominerende.
I den centrale del af skovpart III sled decemberstormen
1999 en stor lysning i skoven. I de
følgende år indvandrede her mange lyskrævende
planter. I den centrale østlige del af
skovpart III ligger Koldkilde, et sumpet væld
med kildekalk. Heromkring vokser interessante
planter som Druemunke, Eng-Viol og
Ægbladet Fliglæbe.
Spredt rundt i skoven ligger mange vandhuller,
hvoraf de fleste sikkert er naturlige. Ved
Bruneborg ligger en branddam. I østkanten
af skovparter III og IV er gravet vandhuller
til jagt. Øst for skovparter II og VII, samt
vest for skovpart III ligger tilgroede mergelgrave.
Omkring bækken i skovens sydende
2
mellem skovparter I og III ligger resterne af
et tidligere dambrug, hvor de forhenværende
damme ligger tørre det meste af året.
En vestvendt skrænt mellem skovparter I og
II har overdrevspræg og rummer planter som
Jordbær-Potentil, Hirse-Star og Vild Hør.
Dalbunden er stærkt præget af menneskelig
udnyttelse. Bækken og dens tilløb er alle lagt
i kanal, og hele den nordlige del af Elling
Enge er drænet og gødsket. Her græsser
kvæg. Den sydligste del af engene er stadig
meget sumpet, selvom ejerne gør hvad de
kan for at dræne området.
Motorvej E45 skærer gennem den nordligste
del af skoven og har delt denne i to (skovparter
VI og VII). Vejen mellem Ousted
Kirke og Elling fører gennem skovpart
VII. En grusvej fører over Elling Bæk i den
vestligste del af skovpart III, mellem gårdene
Bruneborg og Fredensborg.
I den sydlige store sammenhængende del
af skoven fører kun to gamle hulveje ind i
området: én fra vest ved Bruneborg, og én fra
øst mellem skovparter I og II. Begge er rester
Figur 3. Sydlige del af Elling Enge, i artiklen kaldt ”engen”. Forrest Elling Bæk, bagest skovpart III med
askeskov og krat af Grå-Pil, th. skovpart II. 10/4-02.

af tidligere tiders trafik, hvor bønder bragte
deres korn til en vandmølle, der lå ved Elling
Bæk i den sydlige del af skoven. En af skovejerne
har vist mig resterne af møllens fundament.
Nær den vestlige hulvej står stadig to
vejsten fra 1847. Der er kun ganske få stier i
skoven, mest traktorspor efter skovning. Det
meste af skoven er således ret utilgængelig.
Undersøgelsens omfang
1996-2002 boede jeg 50 m øst for Elling Skov.
Jeg har ikke lavet grundige undersøgelser
af skovens flora og fauna, men har – ikke
særlig konsekvent – noteret, hvad jeg så på
mine vandringer i skoven. Det beskrevne
område omfatter de syv skovparter (se fig. 1);
endvidere den sydlige, fugtige del af Elling
Enge, her kaldt ”engen”; dammene i umiddelbar
nærhed af skoven; samt det nedlagte
dambrug. De omliggende marker og de nordlige
drænede, gødskede dele af Elling Enge
er ikke behandlet. Nogle indførte planter,
som kun er fundet plantet langs motorvejen
eller i en vildtplantning i engen øst for
Figur 4. Fugtig askeskov ned mod Elling Bæk i skovpart I. 4/4-99.
skovpart IV, er ikke medtaget.
Botaniske forkortelser: M. alm.: meget almindelig
og vidt udbredt. Alm.: vidt udbredt eller
talrig på egnet biotop. Ret alm.: ret udbredt,
kan være almindelig et par steder. Hh: hist
og her, fåtallig og spredt. Sjælden: kun fundet
et enkelt eller et par steder. Hvor ingen
stedangivelse er anført, gælder forekomsten
skoven. Systematik og nomenklatur er efter
Mossberg et al. (1994).
For dyrenes vedkommende er iagttagelser
fra min bopæl med; men arter, som kun er set
i det omliggende agerland, eller fugle, som
kun er set overflyvende, er ikke medtaget.
Bent Vestergaard Petersen (BVP) og Tove
Yde (TY) takkes for tilsendte noter og litteraturhenvisninger.
En del iagttagelser er
også gjort af Stig Bachmann Nielsen (SBN)
og Peter Wind (PW).
3

Karplanter
Skavgræs Equisetum hyemale – Hh langs
skovbække.
Ager-Padderok E. arvense – Hh skovveje.
Lund-Padderok E. pratense – Alm.
Kær-Padderok E. palustre – Alm. engen.
Dynd-Padderok E. fluviatile – Hh i skovsumpe;
nedlagte dambrug.
Skov-Padderok E. sylvaticum – Sjælden,
skovpart III. Også noteret af SBN, BVP og
PW.
Ørnebregne Pteridium aquilinum – Sjælden,
tør skrænt i skovpart IV.
Fjerbregne Athyrium filix-femina – Ret alm.
Alm. Mangeløv Dryopteris filix-mas – Alm.
Smalbladet Mangeløv D. carthusiana – Ret
alm.
Bredbladet Mangeløv D. dilatata – Ret alm.
Tredelt Egebregne Gymnocarpium dryopteris
– Sjælden, tør skrænt i skovpart VII.
Også noteret af Yde (1993).
Engelsød Polypodium vulgare – Sjælden,
tørre skrænter i skovparter IV og VII.
4
Rød-Gran Picea abies – Plantager spredt i
hele skoven; hh selvsået.
Sitka-Gran P. sitchensis – Plantager skovparter
I og IV.
Lærk sp. Larix sp. – Plantage skovpart III.
Alm. Ædelgran Abies alba – Plantager skovparter
I og III; hh selvsået.
Kæmpegran A. grandis – Plantage skovpart
III.
Grå-Pil Salix cinerea – Alm. engen og langs
skovbækkenes lavere partier.
Selje-Pil S. caprea – Alm. engen; skovsumpe;
nedlagte dambrug.
Bævreasp Populus tremula – Hh skovparter
IV, V og VI.
Vorte-Birk Betula pendula – Hh skovpart IV.
Dun-Birk B. pubescens – Hh skovparter II,
III og IV.
Rød-El Alnus glutinosa – Ret alm. engen og
skovsumpe.
Hassel Corylus avellana – Alm.
Avnbøg Carpinus betulus – Sjælden, skovpart
VI.
Figur 5. Ellesump ved Elling Bæk i den centrale del af skovpart I, nær det nedlagte dambrug. 10/4-02.

Bøg Fagus sylvatica – M. alm.
Stilk-Eg Quercus robur – Alm.
Skov-Elm Ulmus glabra – Alm. Alle store
træer er døde af elmesyge.
Stor Nælde Urtica dioica – M. alm. overalt.
Vej-Pileurt Polygonum aviculare – Hh skovveje.
Bleg Pileurt Persicaria lapathifolia ssp.
pallida – Hh skovveje.
Bidende Pileurt P. hydropiper – Hh engen.
Japansk Pileurt Fallopia japonica – Hh
forvildet, skovparter IV og VI.
Vand-Skræppe Rumex hydrolapathum – Hh
engen; vandhuller nær skovparter VI og VII.
Skov-Skræppe R. sanguineus – Ret alm.
Butbladet Skræppe R. obtusifolius – Alm.
engen og skovveje.
Alm. Syre R. acetosa – Hh engen; skovvej.
Svine-Mælde Atriplex patula – Skovveje.
Markarve Arenaria serpyllifolia – Skovvej.
Skovarve Moehringia trinervia – Ret alm.
Alm. Fuglegræs Stellaria media – Skovveje;
engen.
Skov-Fuglegræs S. neglecta – Noteret 1991
(PW).
Stor Fladstjerne S. holostea – Alm.
Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum ssp.
vulgare – Hh skovveje.
Trævlekrone Lychnis flos-cuculi – Sjælden
engen.
Dag-Pragtstjerne Silene dioica – M. alm.
overalt.
Eranthis Eranthis hyemalis – Sjælden, forvildet
skovpart VII.
Hvid Anemone Anemone nemorosa – M.
alm.
Gul Anemone A. ranunculoides – M. alm.,
især skovpart III.
Druemunke Actaea spicata – Sjælden, skovpart
III omkring Koldkilde. Også bemærket
her af SBN, BVP og TY.
Eng-Kabbeleje Caltha palustris – Hh skovvæld;
engen.
Bidende Ranunkel Ranunculus acris – Hh
skovlysninger; engen.
Figur 6. Skovdam i den sydligste del af skovpart III. Her vokser planter som Rød-El, Gul Iris, Bittersød
Natskygge, Manna-Sødgræs og Stiv Star. 10/4-02.
5

Figur 7. Bøge i en lysning i centrale del af skovpart III, opstået efter stormen 3. dec. 99. Her er indvandret
en mængde lyskrævende plantearter. 10/4-02.
Nyrebladet Ranunkel R. auricomus – Sjælden.
Også noteret af Yde (1993), samt PW.
Lav Ranunkel R. repens – Alm. skovsumpe,
engen og langs skovbække.
Alm. Vorterod R. ficaria ssp. bulbifera – M.
alm. overalt.
Liden Lærkespore Corydalis intermedia –
Sjælden, skovparter I og VII.
Løgkarse Alliaria petiolata – Alm.
Vandkarse Cardamine amara – Alm. skovsumpe
og langs skovbække.
Engkarse C. pratense – Sjælden, engen juni
1998.
Hyrdetaske Capsella bursa-pastoris – Hh
skovveje.
Alm. Milturt Chrysosplenium alternifolium –
M. alm. i væld og langs skovbække.
Småbladet Milturt C. oppositifolium – Alm. i
væld og langs skovbække.
Vild Ribs Ribes spicatum – Hh.
Solbær R. nigrum – Noteret 1991 (PW).
Stikkelsbær R. uva-crispa – Hh.
Alm. Mjødurt Filipendula ulmaria – Alm.
engen, skovsumpe og langs skovbække.
6
Fruebær Rubus saxatilis – Noteret 1991
(PW).
Hindbær R. idaeus – Alm.
Korbær R. caesius – Alm.
Brombær R. fruticosus s.lat. – Alm.
Hunde-Rose Rosa canina – Hh skovkanter.
Eng-Nellikerod Geum rivale – Hh skovlysninger
og engen.
Feber-Nellikerod G. urbanum – Alm.
Eng-Nellikerod x Feber-Nellikerod G. rivale
x urbanum – Sjælden, sump i skovpart III
1998.
Jordbær-Potentil Potentilla sterilis – Sjælden,
stor bestand på skrænt ml. skovparter I og II.
Også noteret i skovens vestlige del (SBN og
BVP).
Løvefod sp. Alchemilla sp. – Hh.
Pære Pyrus communis – Sjælden, ved nedlagte
dambrug.
Alm. Røn Sorbus aucuparia – Alm.
Selje-Røn S. intermedia – Plantet i hegn langs
vestsiden af skovpart III.
Alm. Hvidtjørn Crataegus laevigata – Alm.

Figur 8. Hvid Hestehov er meget almindelig, her
på en skrænt ned mod Elling Bæk i skovpart I.
4/4-99.
Engriflet Hvidtjørn C. monogyna – Hh
overalt.
Mirabel Prunus cerasifera – Hh overalt.
Slåen P. spinosa – Hh, skovpart VI og skovkanter.
Fugle-Kirsebær P. avium – Ret alm. Gamle
kæmper i skovpart VI.
Hæg P. padus – Alm.; talrig i hegn øst for
skovpart II.
Sød Astragel Astragalus glycyphyllos –
Sjælden, skovpart IV.
Gærde-Vikke Vicia sepium – Alm. overalt.
Gul Fladbælg Lathyrus pratensis – Ret alm.
engen.
Sump-Kællingetand Lotus pedunculatus –
Ret alm. engen.
Skovsyre Oxalis acetosella – Alm.
Kløftet Storkenæb Geranium dissectum –
Skovvej.
Stinkende Storkenæb G. robertianum – Alm.
Vild Hør Linum catharticum – Sjælden,
skrænt ml. skovparter I og II (SBN og BVP).
Alm. Bingelurt Mercurialis perennis – M.
alm.
Spids-Løn Acer platanoides – Hh.
Ahorn A. pseudoplatanus – M. alm.
Hestekastanje Aesculus hippocastanum –
Sjælden, lille ex. skovpart II 2002.
Spring-Balsamin Impatiens noli-tangere –
Hh.
Benved Euonymus europaeus – Hh; stort
krat vest for skovpart III.
Kristtorn Ilex aquifolium – Sjælden, skovparter
III (2 1 / 2 m høj) og VI (8 m høj).
Kantet Perikon Hypericum maculatum –
Stormfaldslysning skovpart III. Også noteret
af Yde (1993).
Eng-Viol Viola palustris – Sjælden, Koldkilde
6/6 1997 (SBN og BVP).
Forskelligblomstret Viol V. mirabilis – Angivet
fra skoven 1886 (Wiinstedt 1915). Siden
eftersøgt uden held.
Krat-Viol V. riviniana – Hh.
Skov-Viol V. reichenbachiana – Ret alm.
Dunet Steffensurt Circaea lutetiana – Alm.
Gederams Epilobium angustifolium – Hh
skovlysninger og engen.
Lådden Dueurt E. hirsutum – M. alm. engen;
hh skovsumpe.
Glat Dueurt E. montanum – Alm.
Ris-Dueurt E. obscurum – Hh engen.
Rosen-Dueurt E. roseum – Hh.
Kær-Dueurt E. palustre – Hh engen.
Kirtlet Dueurt E. adenocaulon – Sjælden,
ved bæk i skovpart V.
Rød Kornel Cornus sanguinea – Sjælden,
skovpart IV og hegn vest for skovpart III.
Vedbend Hedera helix – Ret alm.
Hulsvøb Chaerophyllum temulum – Hh.
Vild Kørvel Anthriscus sylvestris – Hh; ret
alm. engen.
Sødskærm Myrrhis odorata – Ret alm.; talrig
i hulvej ml. skovparter I og II.
Skvalderkål Aegopodium podagraria – Ret
alm.
Sideskærm Berula erecta – Ret alm. Elling
Bæk og tilløb; sump i skovpart IV.
7

Billebo-Klaseskærm Oenanthe aquatica –
Sjælden, dam i skovpart III.
Angelik Angelica sylvestris – Alm. engen og
skovsumpe.
Alm. Bjørneklo Heracleum sphondylium –
Alm.
Hulkravet Kodriver Primula veris – Sjælden,
lysning i skovpart IV. Også noteret af PW.
Vandrøllike Hottonia palustris – Hh, vandhuller
i skovpart III.
Lund-Fredløs Lysimachia nemorum –
Sjælden, skovpart IV.
Ask Fraxinus excelsior – M. alm.
Liden Singrøn Vinca minor – Sjælden, forvildet
skovparter I (meget stor bestand) og
VII.
Skovmærke Galium odoratum – M. alm.
Kær-Snerre G. palustre ssp. palustre – Alm.
engen.
Burre-Snerre G. aparine – M. alm. overalt.
Mark-Forglemmigej Myosotis arvensis – Hh
skovveje.
Skov-Forglemmigej M. sylvatica – Hh.
Figur 9. Småbladet Milturt er almindelig i væld og langs skovbække. 10/4-02.
8
Eng-Forglemmigej M. scorpioides – Alm.
engen.
Krybende Læbeløs Ajuga reptans – Hh
engen; skovlysninger.
Alm. Hanekro Galeopsis tetrahit – Hh skovveje;
engen.
Skov-Hanekro G. bifida – Ret alm.
Døvnælde Lamium album – Hh engen.
Rød Tvetand L. purpureum – Hh skovkanter.
Fliget Tvetand L. hybridum – Skovvej.
Have-Guldnælde Lamiastrum galeobdolon
ssp. argentatum – Sjælden, stor bestand
forvildet skovpart I.
Skov-Galtetand Stachys sylvatica – Alm.
Kær-Galtetand S. palustris – Hh engen.
Korsknap Glechoma hederacea – Alm.
overalt.
Sværtevæld Lycopus europaeus – Hh engen;
skovsump.
Bittersød Natskygge Solanum dulcamara –
Hh, vandhuller i skovpart III.
Knoldet Brunrod Scrophularia nodosa – Hh;
også langs Elling Bæk.

Tveskægget Ærenpris Veronica chamaedrys
– Hh skovlysninger; engen.
Bjerg-Ærenpris V. montana – Ret alm.
Læge-Ærenpris V. officinalis – Hh skovparter
III og IV.
Tykbladet Ærenpris V. beccabunga – Hh i
bække.
Lancetbladet Ærenpris V. anagallis-aquatica
– Sjælden, Elling Bæk.
Vedbend-Ærenpris V. hederifolia ssp. hederifolia
– Noteret af Yde (1993).
Krat-Ærenpris V. hederifolia ssp. lucorum –
Hh.
Kantet Kohvede Melampyrum cristatum –
Fundet i 1887 (URT 1997, nr. 3, s. 84). Ikke
set siden.
Skælrod Lathraea squamaria – Sjælden,
skov-part II (under Hassel to steder) og hegn
øst herfor.
Glat Vejbred Plantago major – Hh skovveje;
engen.
Drue-Hyld Sambucus racemosa – Sjælden,
skovpart III. Også noteret af Yde (1993),
samt PW.
Alm. Hyld S. nigra – M. alm. overalt.
Kvalkved Viburnum opulus – Ret alm.
Snebær Symphoricarpos rivularis – Hh
forvildet, skovparter III og VI.
Alm. Gedeblad Lonicera periclymenum –
Alm.
Dunet Gedeblad L. xylosteum – Sjælden,
skovpart VI.
Desmerurt Adoxa moschatellina – Hh; meget
stor bevoksning ved Elling Bæk nær skovpart
II.
Hyldebladet Baldrian Valeriana sambucifolia
s.lat. – Hh engen og skovsumpe.
Krybende Baldrian V. sambucifolia ssp.
procurrens – Ellesump skovpart I (SBN og
BVP). Også noteret af PW.
Bredbladet Klokke Campanula latifolia – Hh;
også langs Elling Bæk.
Nælde-Klokke C. trachelium – Hh.
Aks-Rapunsel Phyteuma spicatum – Alm.
Alm. Gyldenris Solidago virgaurea – Sjælden,
skovpart VII.
Tusindfryd Bellis perennis – Alm. tørre dele
af engen.
Kanadisk Bakkestjerne Conyza canadensis –
Stormfaldslysning skovpart III. Også noteret
af Yde (1993).
Sump-Evighedsblomst Gnaphalium uliginosum
– Fundet i skovkant (TY).
Nyse-Røllike Achillea ptarmica – Sjælden,
engen.
Lugtløs Kamille Matricaria perforata – Hh
skovveje.
Skive-Kamille Chamomilla suaveolens – Hh
skovveje.
Hvid Okseøje Leucanthemum vulgare – Fundet
i skovkant (TY).
Grå-Bynke Artemisia vulgaris – Hh skovveje
og engen.
Følfod Tussilago farfara – Hh i skovkanter.
Hvid Hestehov Petasites albus – M. alm., især
skovparter I, II og III.
Alm. Brandbæger Senecio vulgaris – Hh
skovveje.
Vår-Brandbæger S. vernalis – Hh skovlysninger.
Skov-Burre Arctium nemorosum – Alm.
Glat x Liden Burre A. lappa x minus – Noteret
af Yde (1993).
Ager-Tidsel Cirsium arvense – M. alm. engen;
hh skovveje og lysninger.
Horse-Tidsel C. vulgare – Hh engen, skovveje
og lysninger.
Kær-Tidsel C. palustre – Alm. engen; sjælden
skovveje.
Kål-Tidsel C. oleraceum – M. alm. engen; hh
skovsumpe; skovvej.
Alm. Knopurt Centaurea jacea – Fundet i
skovkanter (SBN, BVP, TY).
Alm. Svinemælk Sonchus oleraceus – Stormfaldslysning
skovpart III. Også noteret af
Yde (1993).
Skovsalat Mycelis muralis – Alm.
Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. – Hh; ret alm.
engen.
Haremad Lapsana communis – Ret alm.
Tag-Høgeskæg Crepis tectorum – Sjælden,
stormfaldslysning skovpart III.
9

Skov-Høgeurt Hieracium sp. (Silvaticiformiagruppen)
– Hh.
Alm. Guldstjerne Gagea lutea – Alm.
Hylster-Guldstjerne G. spathacea – Angivet
af Wiinstedt (1915), ikke set siden.
Liljekonval Convallaria majalis – Sjælden,
forvildet skovpart I. Også noteret af Yde
(1993).
Majblomst Maianthemum bifolium – Hh på
tørre skrænter skovparter IV og VII.
Firblad Paris quadrifolia – Sjælden. Også
noteret af SBN, BVP og TY omkring Koldkilde.
Stor Konval Polygonatum multiflorum –
Alm.
Vintergæk Galanthus nivalis – Hh forvildet
skovparter I, VI og VII.
Gul Iris Iris pseudacorus – Ret alm., vandhuller
i skovpart III, branddam vest for skovpart
III, dam i østkant af skovpart II, Elling
Bæk, engen.
Vår-Krokus Crocus vernus – Sjælden, forvildet
skovparter I og VII.
Blågrå Siv Juncus inflexus – Sjælden, engen.
Også noteret af Yde (1993), samt SBN.
Lyse-Siv J. effusus – Alm. engen, skovsumpe
og skovveje; stormfaldslysning skovpart III.
Knop-Siv J. conglomeratus – Alm. engen;
hh i skoven, dog alm. i stormfaldslysning
skovpart III.
Stor Frytle Luzula sylvatica – Hh.
Håret Frytle L. pilosa – Sjælden, tør skrænt i
skovpart VII.
Rød Svingel Festuca rubra – Hh engen.
Kæmpe-Svingel F. gigantea – Ret alm.
Alm. Rajgræs Lolium perenne – Hh engen;
skovveje.
Enårig Rapgræs Poa annua – Hh skovveje.
Alm. Rapgræs P. trivialis – Hh skovveje.
Lund-Rapgræs P. nemoralis – Ret alm.
Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp.
glomerata – Alm. engen.
Skov-Hundegræs D. glomerata ssp. lobata –
Alm.
Enblomstret Flitteraks Melica uniflora – M.
alm.
10
Høj Sødgræs Glyceria maxima – Alm. engen
og langs Elling Bæk.
Manna-Sødgræs G. fluitans – Hh, vandhuller
i skovpart III.
Skov-Stilkaks Brachypodium sylvaticum –
Hh.
Alm. Hundekvik Roegneria canina – Hh.
Alm. Kvik Elytrigia repens – Hh engen.
Skovbyg Hordelymus europaeus – Vestlige
del af skoven (SBN og BVP).
Mose-Bunke Deschampsia cespitosa – M.
alm. overalt.
Alm. Hvene Agrostis capillaris – Hh.
Stortoppet Hvene A. gigantea – Hh engen.
Eng-Rævehale Alopecurus pratensis –
Sjælden, ellesump skovpart I (SBN og BVP).
Knæbøjet Rævehale A. geniculatus – Sjælden,
vej i skovpart III.
Rørgræs Phalaris arundinacea – Hh engen;
fugtigere skovpartier.
Miliegræs Milium effusum – Alm.
Tagrør Phragmites australis – Hh skovkanter
og engen.
Liden Andemad Lemna minor – Alm. engen,
grøfter og skovdamme.
Grenet Pindsvineknop Sparganium erectum
s.lat. – Alm. engen; Elling Bæk.
Bredbladet Dunhammer Typha latifolia –
Alm. engen; nedlagte dambrug; vandhuller
ved skovparter III, IV og VII.
Skov-Kogleaks Scirpus sylvaticus – Hh engen
og langs Elling Bæk.
Alm. Sumpstrå Eleocharis palustris – Sjælden
engen.
Top-Star Carex paniculata – M. alm. engen.
Akselblomstret Star C. remota – Hh.
Kær-Star C. acutiformis – Engen, samt
ellesump skovpart I (SBN, BVP og PW).
Hirse-Star C. panicea – Sjælden, skrænt ml.
skovparter I og II (SBN og BVP).
Skov-Star C. sylvatica – Ret alm.
Stiv Star C. elata – Sjælden, vandhul i skovpart
III.
Tætblomstret Hullæbe Epipactis purpurata
– Angivet fra skoven (Naturplan Gedved
Kommune, Vejle Amt).
Ægbladet Fliglæbe Listera ovata – Sjælden,

5 ex. 6/6 1997 omkring Koldkilde (SBN og
BVP).
Maj-Gøgeurt Dactylorhiza majalis – Sjælden,
ca. 10 ex. engen juni 1998.
Tyndakset Gøgeurt Orchis mascula – Noteret
1991 (PW).
Padder
Lille Vandsalamander Triturus vulgaris – Status
og ynglested ukendt. 1 i kvasbunke efterår
1997. Enkelte i kælderen om vinteren.
Stor Vandsalamander T. cristatus – Status og
ynglested ukendt. 1 i brændestabel 29/8-99 og
21/7-02.
Skrubtudse Bufo bufo – Alm. Yngler i vandhul
øst for skovpart I.
Butsnudet Frø Rana temporaria – M. alm.
Yngler i vandhul i sydlige del af skovpart III.
Ægklumper, haletudser og nyforvandlede
frøer set her 1996, 1999, 2000 og 2002.
Krybdyr
Ikke bemærket.
Fugle
Fiskehejre Ardea cinerea – Fåtallig fourageringsgæst,
engen og skovsumpe.
Gråand Anas platyrhynchos – Fåtallig
ynglefugl.
Musvåge Buteo buteo – 1-2 ynglepar. Ret
alm. træk- og vintergæst.
Spurvehøg Accipiter nisus – Sandsynligvis 1
ynglepar. Ses ofte. En hun tog en Solsort ved
min bopæl 1996.
Rød Glente Milvus milvus – 1 ynglepar gennem
flere år indtil 1996. Dette år havde parret
rede i skovpart III. Der kom vist ingen
unger på vingerne. Ikke set siden.
Tårnfalk Falco tinnunculus – 1 ynglepar på en
af gårdene. Ses ofte fouragere over engen.
Fasan Phasianus colchicus – Ret alm. ynglefugl.
Skovsneppe Scolopax rusticola – Fåtallig
efterårstrækgæst, 1 efterår 2000, 1 4/11-01.
Svaleklire Tringa ochropus – Sjælden
trækgæst, 1 rastede engen 18/4-02.
Ringdue Columba palumbus – Flere ynglepar.
Alm. vintergæst, fx ca. 300 7/2-99.
Tyrkerdue Streptopelia decaocto – 1 ynglepar,
haven 2000-02.
Gøg Cuculus canorus – Yngler muligvis, 1
kukkende 11/6-00.
Natugle Strix aluco – 1 ynglepar. Høres ofte
om natten fra skoven.
Stor Flagspætte Dendrocopos major – Mindst
2 ynglepar.
Landsvale Hirundo rustica – 2-5 ynglepar
gennem årene på min bopæl. Fouragerer af
og til over engen.
Skovpiber Anthus trivialis – Alm. trækgæst
aug.-sep.
Hvid Vipstjert Motacilla alba – 1 ynglepar
årligt på min bopæl. Ca. 40 rastede på mark
ved skoven 3/10-01.
Bjergvipstjert M. cinerea – Sandsynligvis 1
ynglepar i Elling Bæk ml. skovparter III og
IV i 1998. Set flere gange om efteråret, fx 1
Elling Bæk 27/10-01.
Jernspurv Prunella modularis – Flere
ynglepar. Alm. trækgæst, fx mindst 10 12/9-
98.
11

Gærdesmutte Troglodytes troglodytes – Alm.
ynglefugl.
Grå Fluesnapper Muscicapa striata – 1
ynglepar på min bopæl 2001.
Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca –
Fåtallig trækgæst om foråret.
Rødhals Erithacus rubecula – Mindst 10
ynglepar. Alm. trækgæst sep.-nov.
Solsort Turdus merula – Alm. ynglefugl.
Sangdrossel T. philomelos – Flere ynglepar.
Alm. trækgæst, fx ca. 10 hørt 12/9-98, ca. 15
rastende 11/10-01.
Sjagger T. pilaris – Alm. efterårstrækgæst, fx
ca. 100 rastende 1/11-01.
Vindrossel T. iliacus – Ret alm.
efterårstrækgæst, fx ca. 30 rastende 28/10-01.
Misteldrossel T. viscivorus – Forårstrækgæst,
2 rastende 29/3-00, 1 21/4-00.
Kærsanger Acrocephalus palustris – 2-3
ynglepar, engen.
Gulbug Hippolais icterina - 1 ynglepar, haven
2000-02.
Munk Sylvia atricapilla – Ret alm. ynglefugl.
Alm. trækgæst, åd ribs i haven aug. 1997.
Figur 10. Det store grævlinge-kompleks i bøgeskov i skovpart I. 10/4-02.
12
Havesanger S. borin – Ret alm. ynglefugl.
Trækgæst, åd ribs i haven aug. 1997.
Tornsanger S. communis – Flere ynglepar,
engen og skovkanter.
Gransanger Phylloscopus collybita – Ret
alm. ynglefugl. Alm. trækgæst aug.-sep., fx
mindst 20 16/9-98.
Løvsanger P. trochilus – Flere ynglepar. Alm.
trækgæst ult. juli – med. aug.
Fuglekonge Regulus regulus – Alm. ynglefugl,
nåleplantager.
Topmejse Parus cristatus – Sjælden strejfgæst,
1 hørt aug. 1997.
Musvit P. major – Alm. ynglefugl.
Blåmejse P. caeruleus – Ret alm. ynglefugl.
Sortmejse P. ater – Fåtallig ynglefugl, nåleplantager.
Sumpmejse P. palustris – Ret alm. ynglefugl.
Halemejse Aegithalos caudatus – Sjælden
vintergæst, 2 (nordlig race) 20/2-99.
Spætmejse Sitta europaea – Flere ynglepar.
Træløber Certhia familiaris – Flere ynglepar.
Bogfinke Fringilla coelebs – Alm. ynglefugl.

Kvækerfinke F. montifringilla – Alm. træk- og
vintergæst, fx flere 100 jan.-feb. 1999.
Kærnebider Coccothraustes coccothraustes –
Mindst 1 ynglepar, udfløjne unger sås i
skovpart III juni 1998.
Dompap Pyrrhula pyrrhula – Yngler
sandsynligvis, skoven og haven.
Lille Korsnæb Loxia curvirostra – Strejfgæst,
hørt 19/7-02.
Stillits Carduelis carduelis – 1 ynglepar, haven
2000. Fouragerer af og til i engen, fx flok 19
3/11-01.
Grønirisk C. chloris – Yngler, skoven og
haven.
Tornirisk C. cannabina – Alm. trækgæst, fx
ca. 50 rastende i en stor Ask 12/9-98 og ca.
170 på mark ved skoven 29/8-99.
Skovspurv Passer montanus – Yngler i skoven
og på min bopæl.
Gulspurv Emberiza citrinella – Flere
ynglepar.
Rørspurv E. schoeniclus – Yngler måske i
engen. Syngende han 20/4-00 og 18/4-02.
Stær Sturnus vulgaris – Fåtallig ynglefugl.
Raster i engen og på marker om efteråret, fx
ca. 50 11/11-99.
Skovskade Garrulus glandarius – Fåtallig
ynglefugl.
Husskade Pica pica – Ses ofte.
Gråkrage Corvus corone cornix – Flere
ynglepar.
Råge C. frugilegus – Alm. ynglefugl. I 2002
kolonier på ca. 200 reder i skovpart VI og ca.
90 reder i skovpart VII. Flok på mindst 500
øst for skoven feb. 1999.
Ravn C. corax – 1 ynglepar årligt. Rugende
fugl i en gammel glenterede i skovpart III 20/
4-00. Parret med udfløjne unger ses næsten
dagligt sommeren igennem.
Pattedyr
Flagermus sp. Chiroptera – Ofte jagende om
aftenen.
Vandspidsmus Neomys fodiens – Status
ukendt. 1 taget af kat 10/10-01.
Alm. Spidsmus Sorex araneus – Alm. Ofte
fundet død.
Muldvarp Talpa europaea – Alm.
Pindsvin Erinaceus europaeus – Fåtallig. 2
overvintrede i en kvasbunke.
Hare Lepus europaeus – Fouragerer af og til
i skoven.
Egern Sciurus vulgaris - Kun noteret en
enkelt gang (TY).
Rødmus Clethrionomys glareolus – Status
ukendt. Unge træer musegnavet op til 1 / 2 m
højde.
Nordmarkmus/Sydmarkmus Microtus agrestis/arvalis
– Alm. i engen.
Halsbåndmus Sylvaemus flavicollis – Status
ukendt. Flere taget af katte ved min bopæl.
Skovmus S. sylvaticus – Status ukendt. 2 (den
ene taget af hund) på mark nær skovpart V
7/12-00.
Ræv Vulpes vulpes – Mindst 1 par yngler.
Spor ofte set. 1 sad og slikkede solskin ved
det nedlagte dambrug 3/11-99. 1 sammesteds
21/4-00. Hørt fra skoven om natten 16/1-02. 1
skovpart III 18/4-02.
Skovmår/Husmår Martes martes/foina –
Yngler muligvis. Spor set i skoven flere gange,
bl.a. på snedækket stamme over Elling Bæk
ml. skovparter III og IV feb. 1999.
Grævling Meles meles – Stort gravkompleks
i skovpart I, beboet ihvertfald 1999, 2000 og
2002.
Rådyr Capreolus capreolus – Ret alm., nok
5-10 dyr som forårsbestand. Spor og sæder
ses på hvert besøg. Jages ivrigt.
Litteratur
Mossberg, B., Stenberg, L. & Ericsson, S.,
1994: Den store nordiske flora. Gad.
Naturplan Gedved Kommune, Vejle Amt (u.
år).
URT, 1997, nr. 3, s. 84.
Wiinstedt, K., 1915: Horsensegnens Flora.
Botanisk Tidsskrift, bd. 4, s. 89-160.
Yde, T., 1993: Elling Skov – en gammel
bønderskov i Østjylland. Gejrfuglen, 29. årg.,
s. 88-92.
13

Yding Skov - en lokalitetsbeskrivelse
Introduktion
I sidste nummer af “Gejrfuglen” tog vi hul
på en artikelserie, som beskriver en række
spændende lokaliteter i Østjylland. Det er
meningen at artiklerne skal fungere som
appetitvækkere for vores læsere, og derfor
prioriterer vi ikke artslister så højt i denne
sammenhæng, men mere nogle kortfattede
beskrivelser og praktiske oplysninger.
Som også nævnt sidste gang: Indlæg om
læsernes yndlingslokaliteter modtages meget
gerne.
Kørselsvejledning til Yding Skov
Kør fra motorvejen ved Ejer Bavnehøj (54) og
drej til højre mod Ris og Ejer. Ca. 2 km efter
landsbyen Ejer kommer P-pladsen Yding
Skovhøj, som ligger i udkanten af Yding Skov.
Kørselsafstand fra Århus 35 - 40 km.
Privat Skov
Området ved Yding og Ejer er Danmarks
højest beliggende moræneplateau. De højeste
partier Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj og
Møgelhøj fremtræder ikke særlig markant,
fordi det kun er små bakker på det i forvejen
høje plateau. Om det er Yding Skovhøj eller
Ejer Bavnehøj, der er Danmarks højeste
punkt er der stadig en del uenighed om, men
kommer det til en nøjere undersøgelse af
sagen, skulle det såmænd ikke undre mig,
hvis det viser sig, at det i virkeligheden er den
14
Tove Yde
nærliggende Møgelhøj, som er Danmarks
højeste punkt.
Yding Skov er sammenhængende med Ejer
Skov, og tilsammen dækker de et areal på
små 300 ha, så det er ikke nogen helt lille
skov. Skoven er privatejet, fordelt på mindst
30 lodsejere, og her gælder narurbeskyttelseslovens
regler om færdsel i private
skove. Det kan dog til tider være vanskeligt
at følge reglerne om kun at færdes på veje
og stier, da man ofte kommer ud for, at en
vej eller sti ender i ingenting. Der går en
ret stabil skovvej fra syd til nord, men for at
opleve de mere interessante dele af skoven,
må man væk fra denne vej og ud på de små
stier, hvor der er rigtig gode muligheder for
at fare vild! Hvis man som jeg ikke har verdens
bedst udviklede stedsans, er 4-cm kortet
og et kompas godt at have med, for så er det
i det mindste muligt at pejle sig frem til, hvor
i skoven man så nogenlunde befinder sig.
Terrænet i skoven er kuperet og jordbunden
meget blandet, Yding skov ligger på grænsen
mellem de frodige, østjyske løvskove og
de mere magre, midtjyske nåleskove og
indeholder en blanding af planter fra begge
skovtyper. Skoven domineres af løvskov,
men indeholder også områder med nål, bl.a.
pyntegrønt/juletræer.

Bjergskov Bæk
Der udspringer en række kildevæld forskellige
steder i Yding Skov og Ejer Skov, tilsammen
danner de det vidt forgrenede vandløbssystem
Bjergskov Bæk, som har meget rent
vand. Her lever mange sjældne og sårbare,
rentvandskrævende insekter og smådyr,
f.eks. slørvingen Protonemura hrabei. Bjergskov
Bæk løber til Mossø, og en stor del
af Mossøs bestand af søørreder går op og
gyder i vandløbssystemet. I forbindelse med
kildevældene findes der også områder med
kildekalkaflejringer, og også den særlige flora,
som er tilknyttet kildevæld og kalkaflejringer,
f.eks. er der kæmpestore bestande af skavgræs
på skråningerne ned mod vandløbene
og flere steder er der druemunke og firblad
nær kalkaflejringerne. I vandløbene er småbladet
milturt almindelig, og enkelte steder
har jeg set spidsbladet steffensurt tæt ved
vandløbene.
Yding by fik i øvrigt indtil midten af 1900-tallet
drikkevand fra kildevæld i skoven. Fra et
Figur 1. Kambregne. Foto: Tove Yde.
opdæmmet bassin (som stadig kan ses i den
NØ del af skoven) løb vandet i rør til byen.
Planter og dyr
Som nævnt er jordbunden meget varieret,
hvilket også giver en stor variation i plantesamfund.
Her er næsten alt fra muldbund,
mergel, kildekalk og til rent sand med de
plantearter, som disse meget forskellige jordbundstyper
indeholder. Man kan gå direkte
fra et frodigt løvskovsområde med skovbyg,
sanikel, spring-balsamin og dunet steffensurt
til sandede, mere eller mindre åbne områder
med ørnebregne, blåtop, håret høgeurt og
skovstjerne.
Jeg har fundet kambregne på hele tre forskellige
lokaliteter i skoven, fordelt på to
lokaliteter i den nordlige del af Yding Skov
og en lokalitet i Ejer Skov. To af stederne har
jeg bare fundet en enkelt stor roset, men det
tredje sted er der et par store rosetter samt
nok op mod hundrede smårosetter, hvilket
må betyde, at her har kambregne optimale
15

etingelser.
Rent botanisk er den nordlige del af skoven
mest interessant. I og omkring de gamle
mergelgrave i nordskoven kan det godt
betale sig at bruge noget tid på at lede efter
planter. Det er her man bl.a. kan finde firblad
og druemunke og om foråret blå anemone og
vår-fladbælg. Den elegante lund-padderok er
meget almindelig og flere steder har jeg fundet
rederod, skov-vikke, tredelt egebregne,
smuk perikon og pengebladet fredløs. Gamle
klosterplanter som sødskærm og svaleurt ses
også enkelte steder, men det er sandsynligvis
planter, der er spiret fra frø, som har ligget
blandt de murbrokker bønderne har kørt ud
på skovvejene gennem tiden.
I 1999 foreslog Vejle Amt den østlige del af
Yding Skov udpeget som EF-Habitatområde,
men jeg tror endnu ikke, at det er blevet
realiseret.
Hvad der er af dyr og fugle i skoven, ved jeg
ikke meget om, jeg har kun set almindelige
arter. Men Yding Skov er, så vidt jeg ved,
kun undersøgt ganske overfladisk, og der
er helt sikkert gode muligheder for at finde
spændende ting her, måske især indenfor
insekter og smådyr. Det er en meget “vild”
skov med mange træ”lig”, hos nogle få skovejere
er driften sat i system, men de fleste
parceller passer stort set sig selv.
Gammel vej
Fra landsbyen Yding og ind til skoven er det
meste af middelaldervejen Yding Forte bevaret,
om end nogle steder temmelig tilgroet.
Forten, som allerede fandtes i 1200-tallet,
blev brugt af bønderne, når kreaturerne
skulle drives på græs og svinene til skovs.
For nylig har Vejle Amt søgt og fået økonomiske
midler til at bringe forten tilbage til sin
oprindelige form, så publikum for fremtiden
også kan benytte den historiske vej, som
fører direkte ind i skovens mest interessante
områder.
16
Adgangsforhold
Det er muligt at komme ind i skoven flere
forskellige steder, men det er mest fornuftigt
at starte de første ture med P-pladsen ved
Yding Skovhøj som udgangspunkt. For
nogle år siden blev der lavet tre afmærkede
vandreruter i skoven, den længste på 8 km.
Turene var markeret med streger på træerne
og små infotavler hist og her. Men da Yding
Skov er en meget lidt besøgt skov, fik stier,
tavler og afmærkninger lov til at forfalde, og i
dag kan det faktisk ikke lade sig gøre at følge
ruterne. Vejle Amt vil i forbindelse med renoveringen
af forten også gerne genetablere
stierne, hvis det kan lade sig gøre at komme
overens med lodsejerne.
Ved P-pladsen ved Yding Skovhøj er der
borde og bænke og en fantastisk udsigt over
hele det område, der ligger vest for plateauet,
bl.a. en del af Gudenådalen. Har man lyst til
smukke landskaber, kan hjemvejen lægges
syd om Yding Skovhøj gennem områderne
Såby, Kvejnbjerg og Trampenbjerg, hvor
nogle af Ejer-partiets smukkeste og mest
markerede bakker kan ses.

Rød Glente i Århus Amt
- Status 1979 - 2001
Forekomst
Den røde glente er en af de smukkeste og
mest elegante fuglearter, man kan se i Østjylland.
Arten har desværre vanskeligheder med
at etablere sig som østjysk ynglefugl, og det
er der flere grunde til. Her gøres status for
artens forekomst i de sidste ca. 20 år primært
i Århus Amt. Materialet indgår også som et
delprojekt i kortlægning af artens forekomst i
landet og indgår i DOFs Projekt Rød Glente
2001 og 2002.
Jeg har desværre ikke målrettet gennem
årene kortlagt den røde glentes forekomst
i Østjylland, men har haft mere end almindelig
ornitologisk interesse i at følge arten i
amtet. Oplysninger og fund bygger derfor på
mere eller mindre tilfældigheder. Det er få
personer, der bevidst eftersøger glentereder
i Østjylland. Det kan delvist hænge sammen
med, at den ornitologisk aktivitet er lav på
det tidspunkt glenterne har store unger – pr.
aug. Glentereder kan på dette tidspunkt -
med det tætte løv - være vanskelige at finde.
Min holdning er den, at jeg ikke besøger
glentereder og andre sjældne rovfuglereder
før de har fået evt. unger på vingerne. Specielt
glenten er følsom over for forstyrrelser.
Mange af iagttagelserne er derfor gjort på
nogen afstand fra redestedet.
En stor tak til de mange mennesker, der har
bidraget med supplerende oplysninger.
Jørgen Terp Laursen
Tiltrækkes af døde dyr
Glenten er som bekendt en mester i at finde
døde dyr. Det er derfor ikke så underlig,
at arten gerne yngler eller opholder sig nær
mink- og kyllingefarme, hvor man er
mindre omhyggelig med at holde rent, og
hvor der er potentielle byttedyr. Mine
personlige erfaringer siger, at folk er meget
interesseret i glenterne og gerne lægger
foder ud til dem – også ulovligt. Udlægning af
foder (grise, mink og kyllinger) har
givet stor betydning for ynglebestandens
størrelse og artens valg af yngleområde!
Yngleforekomst i Århus Amt
Med hensyn til glenten yngleforekomst i
Århus Amt er det karakteristisk, at arten år
efter år vender tilbage til de samme områder
17

og i andre områder ses den næppe årligt. Rød
glente er således relativ sjælden som træk- og
sommergæst i Århus Amt nord for Randers
by og i Midtjylland. Arten har næppe ynglet
eller oversomrende på Anholt, Samsø og
andre øer i amtet i perioden 1979-2001.
Artens vigtigste yngleområder i Århus Amt
fordeler sig således:
1/ Nordøstdjursland (Sostrup).
2/ Nordvestdjursland (Glesborg, Gl. Estrup,
Stenvad, Løvenholmskovene).
18
År Rød glente
79 29
80 15
81 20
82 17
83 8
84 13
85 55
86 54
87 73
88 54
89 18
90 27
91 36
92 95
93 75
94 96
95 93
96 170
97 124
98 177
99 226
2000 246
Tabel 1. Antal observationer af Rød glente i Århus
Amt i perioden 1979-2000.
Den voldsomme stigning i antal observationer
siden 1996 må især tilskrives trækobservationer
ved Gjerrild på Nordøstdjursland. Det reelle
trækantal i amtet siden 1996 vurderes til at være
betydeligt mindre, end det fremgår af skemaet,
fordi der formentligt er tale om en del dobbeltregistreringer
- især ved Gjerrild. Rovfugletrækket ved
Gjerrild foregår ofte som et cirkeltræk. Fuglene
ankommer til området fra sydvest - forsøger udtræk
mod nordøst - trækker derefter langs kysten mod
syd og ofte helt ned til Stubbe Sø. Her skruer våger
og andre rovfugle sig op over søen og trækket kan
begynde forfra mod nord og nordøst.
3/ Syddjursland (Stubbe Sø, Dråby Sø).
4/ Nord for Århus (Vosnæsgårdskovene til
Hornslet).
Da det måske kunne have interesse at sammenholde
mine iagttagelser med oplysninger
tilgået lokalrapporterne for Århus Amt er
tabel 2 udarbejdet. Det kan heraf konkluderes,
sammenholdt med nærværende materiale,
at der er gjort flere iagttagelser af glenter
i amtet, end det fremgår af lokalrapporterne.
Det viser, hvor stor betydning det har at lave
målrettede feltundersøgelser.
Lokalitetsoversigt
Kvottrup sydvest for Hem (ved Randers)
1999. En ad rast 1.7. nær Kastbjerg Å – ifølge
lokale var der også tidligere i 1999 set glente
i området.
Lading Sø og Fastrup Krat
1991. En glente ses i maj ved Søbygård Sø,
der ligger nær Frijsenborg (Else Juul).
1992. Allerede i medio marts ser Henning
Ettrup en glente ved den nærliggende Lading
Sø og jeg ser en fugl ved søen den 7.4. Samme
dag findes reden i Fajstrup Krat mellem Frijsenborg
Slot og Viborgvej. Parret, der blev
nøje fulgt i hele ynglesæsonen, ynglede i en
gammel hvepsevågerede højt oppe i en bøg.
Redetræet stod i en gruppe gamle løvtræer
som overstandere omgivet af især nåleskov.
Der var tale om en typisk glenterede foret
med plastik, papir og snore. Lokaliteten er en
del af den meget store Frijsenborg Skov. Der
var ca. 50 m til nærmeste asfalteret skovvej
og ca. 1-200 m til et fasanopdræt. Ca. 9.4. ses
3 glenter sammen ved redetræet. Den 12.4.
ses to glenter ved reden. Næsten konstant
hørtes fra fuglene en fløjtende eller vemodigt
pibende lyd. En overgang ses parret i kamp
med et musvåger over reden.
Jeg undersøgte parrets fourageringsområde
og fødevalg - resultaterne er tidligere publiceret
i Gejrfuglen.
Der var kun enkelte fasaner på menukortet.

År Bestand Bemærkninger
1979 0 par
1980 0 par
1981 0 par Den 16.4. ses to fugle sammen ved Stubbe Sø.
1982 0 par En sommeriagttagelse.
1983 0-2 par Der kun bygger på sommeriagttagelser.
1984 1 par Par, der gjorde yngleforsøg (JTL).
1985 1-2 par Det ene par fik en unge.
1986 2 par + To sikre ynglepar hvoraf det ene par ynglede i Trige Skov ved
Århus.
3-5 par Under stor medieomtale blev parret og de 3 unger ved Trige
fundet døde som følge af partionforgiftning. Fuglene er nu på
Naturhistorisk Museum i Århus, hvor jeg i øvrigt lige har fundet
en ring i den gamle glenterede, der stammer fra den ene
glenteunge! Glentereden og glenter har været udstillet på
Naturhistorisk Museum.
I 1986 hævdede yderligere 3-5 par territorium i Århus Amt.
1987 1 par Yngleforsøg, der mislykkedes.
1988 1-3 par
1989 0 par
1990 2 par Sandsynligvis 2 par, men ingen redefund.
1991 0 par
1992 3 par 3 par, alle set med unger.
1993 4 par Hvoraf 1 par med 2 unger.
1994 7-8 par Muligvis. Et par opgav ynglen. Hun fundet død under rede
(gift?).
1995 2-4 par
1996 1-2 par Et sikker par på Norddjursland + 1 par på Djursland.
1997 1-4 par Alle på Djursland, men ikke set unger.
1998 1-3 par Heraf et par med 1 unge.
1999 6-8 par Kun rapporteret unger fra en lokalitet.
2000 3 par Ingen oplysninger om yngel.
Tabel 2. Angivelser af yngleforhold for Rød glente i Århus Amt kun baseret på oplysninger fra Lokalrapporten
for Århus Amt 1979-2000.
Den 7.7. og 9.7. ses to glenter ved Lading Sø.
Den 14.7. ses en gammel fugl og to unger ved
reden. Parret fik to unge på vingerne, bl.a.
set flyvende usikkert i redebevoksningen den
8.8. og endnu den 15.8. Den 9.8. ankommer
en hvepsevåge hun med en stor ”hvepsekage”
og lander i et træ blot ca. 25 m fra reden.
Dette gentog sig to gange samme dag. Hvepsevågen
ynglede således tilsyneladende i
den nærliggende bevoksning i 1992. Den 4.8.
blev der ikke set nogen glenter. Den 3.8. ses
en Sort stork over skoven og som rastede i
skovbryn kl. 15.00-15.45. Flot! Det er i øvrigt
en gammel ynglelokalitet for arten. Den 28.7.
og 3.8. sidder glenteungen og kalder med sin
karakteristiske piben i redetræet ca. 2 m fra
reden.
Den 5.9. blev en afkræftet glente fundet ved
Hinnerup som kan stamme fra yngleparret
ved Fajstrup.
1993 Det gamle redested i Fajstrup Krat bliver
tjekket 25.3. uden tegn på glenter. Den 9.4.
ses 3 glenter sammen i redetræet fra 1992 og
parring iagttaget på redekanten af ornitolog
Svend Møller Jensen, Hinnerup. Den 20.4.
sidder en gammel fugl over reden i redetræet
og vi antager, at den anden mage ruger.
Den 10.7. ses 2 flyvefærdige unger sidde på
19

edekanten. Dvs. parret fik 2 unger i 1993.
1994. I april ses et glentepar ved den gamle
rede fra 1992 og 1993 i Fajstrup Krat. Alt
går som det skal, rugning påbegyndes. Men
den 6.7. er redestedet forladt og rugningen
opgives. Der ses ikke senere glenter på lokaliteten.
Vi kan frygte, at glenterne er blevet
fordrevet (skudt?) pga. af redens placering
nær fasanopdræt. Vi er bekendt med, at man
på Frijsenborg har bortskudt duehøg.
1995. Der blev ikke set nogen fugle på den
gamle yngleplads, men der skulle være set
1-2 glenter i yngletiden nær Hinnerup i 1995.
Svend Møller Jensen, der har censusområde
på Hinnerupegnen fandt ingen tegn ynglende
glenter i området.
1996-2001. I perioden er der blot med års
mellemrum set enkelte glenter i om-rådet,
men ingen tegn på yngel.
Søballe ved Stjær by
2001. Første yngleforekomst af arten i området.
Et par ynglede ca. 18 m oppe i høj bøg.
Ankom de første dage i april måned. Desværre
glemte jeg at aldersbestemme fuglene. Parret
gennemfører ikke ynglecyklus, formentligt
fordi æggene (ægget) blev taget af muligvis
mår. Et glenteæg blev fundet på jorden under
reden og indleveret til Naturhistorisk Museum,
Århus. Jeg indsamlede fældefjer, der lå
på jorden nær reden. Der er herfra 5,6 km til
Tovstrup-parret.
Tovstrup Østerskov (vest for Århus) samt
tilstødende skove
1980. En rastede den 12.5. nær Tovstrup
Østerskov.
1988. En set den 22.6. ved Låsby/Tovstrup
(Svend Møller Jensen).
1991. Flere lokale personer hævder at have
set mindst en rød glente i Skørring Overskov,
oplyst til mig af ornitolog Søren Brink. En set
20.4. i samme område ved Sorring by oplyst
til mig af Flemming Vasegård.
1995. En rastede den 19.4. 1995 ved Wedelslund
Skov (kaldes også Mølleskoven) i
20
Galten kommune.
1996. En rastede den 14.5. ved Sjelle vest
for Århus + set i nærheden ved Skørring
Overskov i marts måned samme år.
1999. Den 26.4. ses et par i parringsleg over
Tovstrup Østerskov (Per Henriksen). Der
blev ikke gjort forsøg på at finde eventuel
rede.
2000?
2001. To fugle ses i området fra de første
dage i april. Parringsflugt så jeg flere gange
og den ene fugl opholdt sig en del i det, der
senere skulle vise sig at være redebevoksningen,
hvorimod den anden ofte kredsede
over redestedet eller rastede i nærliggende
mose. En gang fulgte den ene glente efter
en landmand, der var i færd med at pløje
sin mark. Senere konstaterede jeg, at parret
ynglede i en Rødel i Tovstrup Østerskov.
Da jeg første – og eneste gang – i rugetiden
besøger ynglestedet for at tjekke om parret
havde bygget rede bliver jeg mødt af en ”gal”
og kraftig pibende Rød glente, der flyver lige
over reden og som nøje følger min færden.
Efter få minutter forlader jeg stedet. Da
jeg forlod redebevoksningen fulgte den ene
glente et stykke af vejen efter mig. Nær redetræet
indsamlede jeg en stor frisk svingfjer
fra glente.
Reden var ikke særlig stor, vel fordi den
var nybygget. Typisk indeholdt også denne
mængder af sort og hvidt plastik, snore
o.a. – det kunne næsten være svært at få øje
på grene i reden.
Jeg besøgte reden den 5.5. og konstaterede
ingen tegn på redeaktivitet (ekskrementer
på redekant, byttedyrrester, fældefjer o.a.)
og fuglene var tilsyneladende forsvundet fra
området.
Parret havde helt givet forlad reden på grund
af forstyrrelser i form af gravemaskiner, der
havde arbejdet mindre end 20 meter fra
reden!
Trige-Lisbjergskovene
1985. Jens Amtkjær angiver, at arten skulle
yngle i Lisbjerg Skov. Jeg tror, der er tale om

en forveksling med Trige Skov i 1986.
1986. Et par ynglede i Trige Skov nordvest
for Århus. Under stor medieomtale blev parret
og de 3 unger fundet døde på reden og
ved redetræet - dræbt af parthionforgiftning.
Fuglene er nu på Naturhistorisk Museum
i Århus. Her har jeg i øvrigt lige fundet en
ring i den gamle glenterede, der stammede
fra en af glenteungerne, som museet har i
sin samling og som har indgået i en udstilling
sammen med glenterne fra Trige.
1987. Et par kommer til den gamle yngleplads
i Trige Skov den 18.3. (kilde?). Andre
nævner, at det kun var en enlig glente og at
den opholder sig på den gamle ynglelokalitet
ved Trige og i Lisbjergområdet i ca. 3 uger.
Forsvinder herefter.
1988-2001. Arten kun set på træk i området.
Moesgårdskovene
2000. Den 15.4. ses to fugle kredsende sammen
over skoven. Arten vil næppe yngle i
denne og i nærliggende kystskove på grund
af færdsel og anden menneskelig aktivitet.
Pindsmølledalen + Stilling Sø
1982. En set den 7.5. og igen den 1.7. - sidstnævnte
i fældning. Fuglen trak fra Pindsmølle
mod Stilling Sø. Også andre så den i området
dette år, men så vidt vides aldrig to fugle
sammen.
Vosnæsgårdskovene (nord for Århus)
1996. En ad rastede den 6.5. kl. 9.20 ved
Rønde by. Et par set i yngletiden (forår til
sommer) i og nær Vosnæs-gårdskovene.
1997. Set to gang i 1997 indtil 4.5. ved Vosnæsgård
(Helge Dethlevsen.) og en den 26.6.
samme sted (Flemming Hørsted) samt 10.7.
en ved Vosnæs Pynt.
1998. Et par er angivet ynglende i Vosnæsskovene.
Parret set af mange personer. Det kan
dog være identisk med et par, der tilsyneladende
ynglede ved Krajbjerg ved Sophie
Amaliegård Skov. Her blev et par set indtil i
juli måned og en ungfugl set flere gange bl.a.
den 21.8. (via Henning Ettrup).
1999. Et par er angivet ynglende i Vosnæsskovene.
To fugle set i hele yngletiden af mange
personer. Jeg så en fugl her 2.5. Fouragerede
ofte langs motortrafikvejen ved Skødstrup
lige nord for Århus. Ejeren på Vosnæsgård
skulle kende til redestedet.
2000. Et par opholdt sig fast i mindst en
måned i foråret ved Hesselballe, hvor man
udlagde griseaffald. Det blev oplyst af landmændene,
at det skulle være ynglefuglene fra
Vosnæsgård, der aflagde dem besøg.
2001?
Thorsager-området (Sydvestdjursland)
1979. Den 28.6. ses et par i parringsflugt/-leg
(Walther Poulsen)
1986. Et par set ved Skødstrup/Vosnæsgårdskovene
(Keld Christensen).
1987. Et par set ved Skødstrup (Keld Christensen).
1988. En set den 2.4. ved Sortemose Skov ved
Kankbølle.
1994. En rastede 14.5. på mark ved Rønde
by.
1995. En rastende 20.5. ved Skaføgård
1996?
1997. En set 22.6. ved Thorsager af Else Juul
m.fl.
1998. Beboet rede blev fund i den nordlige
del af Skrald Skov af biolog Erik Buchwald.
Fugle fra Vosnæsgårdområdet fouragerer
formentligt også i dette område.
Solbjerg Sø
1995. En set den 23.4. ved Solbjerg Sø jvf.
Henning Elgård. Der var givet tale om en
trækgæst.
Brabrand Sø
1987. En set den 2.7. ved Brabrand og en ad
set den 8.7. ved Hørret Skov.
2001. Den 11.6. ses en fugl trække vest.
Arten yngler med sikkerhed ikke i Brabrand
Sø-området.
21

Midtjylland
Arten har næppe i nyere tid (efter 1950)
ynglet i Midtjylland. Området er for skovrigt
og der er for dårlige fourageringsmuligheder
for arten. Men en par observationer fra
området skal her nævnes.
1990. To fugle iagttaget sammen spredt over
maj måned på sydsiden af Mossø jf. Ole Trøst
Rasmussen.
1997. En rastede medio maj ved Avnsø,
Silkeborg jvf. Kirsten Jensen.
1998?
1999. En rast 30.5. ved Løndal Gods nær
Salten Langsø.
2001. En set 1. 6. ved Ejstrupholm (skovfoged
Jens Elm Sørensen, Galten).
Uggelhuse/Gl. Estrup/Grund Fjord
1997. 1-2 fugle set i 3 uger i juni oplyst til Per
Bomholt.
1998. Gl. Estrup 1 par. jf. ornitolog Peter
Hjeds.
Glesborg (Norddjursland):
1992. Jørn Guldholt oplyste til mig i 1993:
”Der ynglede et par røde glenter på Norddjursland
i 1992”.
1995. Et par ved Glesborg.
1996. Et par + rapporteret jævnligt set i 1996
i Glesborg- og Hemmed Kær, der ligger få
km fra Glesborg by. Ca. 6.8. ser jeg en ung
glente på tæt hold fouragere ca. 1 km sydvest
for Glesborg.
Biolog Jan G. Larsen Naturhistorisk Museum,
der bor i området, oplyser (nov. 2001)
at der årligt siden omkring 1996 er set op
til to glenter om sommeren i Glesborg-Stenalt
– området. Og oplyser endvidere, at
lokale beboere siger, at arten yngler i skov
nær Hemmed Skov.
22
Stenalt Skov(Nordvestdjursland)
1997. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere
lokale, men ingen nærmere oplysninger.
1998. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere
lokale, men ingen nærmere oplysninger.
1999. Et par ynglede i Stenalt Skov jf. flere
lokale, men ingen nærmere oplysninger.
Jeg kender ikke noget til forekomster i 2000
og 2001. Det kan tænkes, at være Glesborgfuglene,
der yngler her. Glenter er også
jævnligt set af andre ornitologer i området i
de nævnte år.
Sostrup Slot
Lokaliteten ligger nær trækstedet ved Gjerrild
og der bliver årligt set flere glenter i
området på træk. Arten har også ynglet her
i flere år.
1984. Den 19.5. ses en glente i fældning i Gjerrild
Nederskov – men det kan na-turligvis
være en trækfugl.
1985. I perioden medio april til medio
maj holdt to glenter til ved en minkfarm.
Glenterne blev fodret med fiskeaffald o.a.
(Erik Hørning).
1994. Gjerrild Nederskov. Et par ynglede i
topknækket ædelgran i en muligvis gammel
ravnerede (Svend Møller Jensen (SMJ). Nonner
fra Sostrup Slot holder øje med parret!
Den 25.7. ser Svend Møller Jensen en flyvefærdig
glenteunge i redetræet. Parret havde
således fået mindst en unge i 1994. Skovfoged
Christoffersen (Gjerrild/Sostrupskovene)
har senere oplyst til SMJ, at glenterne også
ynglede i området i de følgende år, men
oplyste ikke hvor.
1995. Et par ynglede ved Sostrup Slot og fik
1-2 unger jf. lokale ornitologer.
1996. Et par + enlig glente set hele sommeren.
Parret ynglede ved slottet og fik mindst
en unge – set af lokale folk. Jf. dagspressen
blev en ikke flyvefærdig glenteunge fundet
under redetræet. En kvik nonne, fra nonneklostret
(Sostrup), sørgede for, at ungen
blev bragt tilbage til reden. Redetræet var et
løvtræ – formentligt en bøg.
1997. Et par ses ved rede i bøg, der står i

udkanten af parken til slottet. Parret skulle
have fået to unger (kilde?).
1998. Hele foråret og ind i maj sås et par på
den gamle yngleplads ved Sostrup Slot og
over Gjerrild by og skov. Yngel mislykkedes
tilsyneladende.
1999. Reden fundet – ikke af mig – ca. 1
km vest for Sostrup Slot. Redested hemmeligholdes.
2000. Arten ynglede 2 km VNV for Sostrup
Slot jf. Erik Kastbjerg.
2001. Forsvundet fra området?
Rugård
Rød glente ynglede 1988-1992 i Rugårdskovene
oplyst af JG til mig i 1993 og jeg lovede
at hemmeligholde oplysningerne.
1985. En set den 7.7. i stærk fældning ved
Jernhatten, der ligger lidt syd for Rugård
Skov (Peder Nygaard Nielsen).
1988. Et par ynglede med sikkerhed i Rugård
Sønderskov (stor gammel kystnær løvskov)
oplyst af naturvejleder Lars P. Johansson og
Jørn Guldholt (JG), der er skovfoged for de
store Rugårdskove. Den 9.4. ses et par i parringsflugt
ved Rugård (Allan Janniche). Ses
samme sted 19.4. af (Ole Frederiksen).
1989. Redefund i Rugård Skov. Antal unger?
(JG). Mindst en glente overvintrede i området
i vinteren 1989/90 – levede tilsyneladende
især på svineaffald. Oplyst af flere lokale
landmænd.
1990. Redefund i Rugård Skov. Antal unger?
(JG).
1991. Redefund i Rugård Skov. 3 unger på
vingerne (JG) og ynglefund bekræftet af Ole
Frederiksen, Ålsrode.
1992. Redefund i Rugård Skov. En unge på
vingerne. (JG). En anden landmand derved
fodrede glenterne med kyllinger i 1992.
Ovenstående oplysninger falder fint i tråd
med, at en landmand i Hyllested Bjerge, der
blot ligger få km fra Rugård Skovene, oplyser
i 1993, at han så oversomrende glenter ved
hans gård i 1991, 1992 og 1993. Det er derfor
sandsynligt, at der også ynglede et par i
området i 1993.
Østerballe nord for Stubbe Sø og vest for
Katholm Skov:
1994. 1-2 fugle set.
1995. 1-2 fugle set.
1996. Der var to fugle fast i området dette år
og de blev fodret med kyllingeaffald af lokale
landmænd. De må henregnes som Stubbe
Sø-fugle. I nærheden ved Glatved Strand så
lokal landmand og jeg en den 9.5. 1996 og
medio maj 3 fugle sammen.
Stubbe Sø (Se også under Dråby Sø).
Ca. 1980. To røde glenter fundet døde samme
år ved Stubbe Sø af den lokale fisker ved
søen. Jeg er i tvivl, om han er i stand til at
bestemme døde glenter. Men flere personer i
området har nævnt det samme over for mig.
Glenternes videre skæbne kendes ikke.
1983. Mindst en fugl ses om sommeren ved
Fredskoven ved Stubbe Sø (Jeppe Hansen).
1984. Samme som i 1983. Jeg så en fugl her
den 30.5.
1986/87. I følge godsejer på Høgholm gods
(Christian Schmidt), der ligger øst for
Tirstrup by ynglede et par glenter – men kun
ét år – i hans skov nord for Grenåvej.
1987. Den 9.6 og 10.6. ses en fugl ved Stubbe
Sø. Samme sted ses en glente flere gange
i parringsflugt i juni måned (Thyra Kristensen).
1988. En set den 7.4. ved Tirstrup – nok en
trækfugl.
1989. En glente set i hele juli måned ved
Stubbe Sø (Helge Dethlevsen).
1993. I følge Tage Sørensen Tirstrup, hvor jeg
opsatte en sløruglekasse, havde man kendskab
til glentens rede i 1993, men også tidligere
år i nærheden af hans bopæl. Mere ville han
ikke ud med. Det har givet været Stubbe Søparret,
de havde kendskab til. Senere oplyst
at parret fik 2 unger.
1994. Et par. Vistnok ingen redefund. (Se
også under Dråby Sø).
1995. 1 par ynglede ved Kælder Skov (i en
rødel) og fik en unge på vingerne. I august
så flere lokale landmænd 3 glenter sammen i
området.
23

1996. Dråby Sø/Stubbe Sø 1 par med 2 pull.
ynglede i bøg i Skærsø Skov, der ligger nærmest
Stubbe Sø. Den gamle hun blev skudt
over Tirstrup Lufthavn i 1996 og indleveret
til Naturhistorisk Museum Århus. Ak!
1997?
1998. Der blev dette år hverken set Rød
glente ved Stubbe Sø eller ved Dråby Sø.
Landmand Jens Vestergård, der bor ved
Stubbe Sø oplyste følgende: ”Rød glente er
i flere år set ved kyllingefarm, der ligger ved
Stubbe Sø, men ikke set i 1998”.
1999. En ungfugl set den 2.8. nord for Stubbe
Sø. Fuglen peb som om den tiggede føde,
men voksne fugle blev ikke set denne dag.
En set 15.8. ved Stubbe Sø. (Se også under
Dråby Sø), samt en set 29.9. ved Tirstrup.
Helgenæs
1983. En glente i stærk fældning trak nord den
26.6. Det kan have været en lokal ynglefugl
fra Syddjursland.
1986. En set den 2. juli ved Sletterhage Fyr på
Helgenæs. Det kan være en lokal ynglefugl
fra Syddjursland.
1989. Den 14.5. ses to glenter sammen på
Helgenæs.
1994. Den 6.8. ses to fugle sammen på Helgenæs.
I betragtning af dato og stedet, kan
det have været ynglefugle fra Syddjursland -
måske Dråby Sø.
1999. En glente ses den 15.7. på Helgenæs.
Det kan have været en af fuglene fra Stubbe
Sø. Arten har med meget stor sikkerhed
ikke ynglet på Helgenæs i de sidste 30 år!
2000?
2001?
24
Dråby Sø og Dråby Skov
1994. Et par med en unge blev set i august.
Glenterne havde givet ynglet i Dråby Skov.
Samme år ses i august op til 8 glenter sammen
(gamle og ungfugle) mellem Stubbe
Sø og Dråby Sø. Fuglene blev set af mange
mennesker. Der har helt sikkert ynglet 2 par
glenter i området i 1994 (Stubbe Sø og Dråby
Sø). Fodring af unge blev iagttaget på mark
øst for Dråby Sø. Den 1.8. så jeg en ungfugl
på nært hold ved Øer nær Ebeltoft – givet
unge af et lokalt ynglepar – enten fra Stubbe
Sø eller Dråby Sø.
1995?
1996?
1997?
1998. Ingen observationer af arten i området.
1999. Ifølge lokale ynglede dette år et par i
Dråby Skov. Jeg tror ikke, man havde kendskab
til reden, men unger blev set i august.
Fannerup/Kni/Attrup (Midtdjursland)
1995. 1 par set af lokale om sommeren. Jeg
så en fugl den 28.6. mellem Fannerup og
Kni. Lokale fodrede fuglene med kyllinger. I
samme område ved Attrup - Bale blev en set
den 10.-15.9. af Henning Poulsen.
2001. I slutningen af maj fik jeg oplyst, at et
par havde opholdt sig i længere tid omkring
byen Ginnerup nær Kolindsund (Chr.
Lange).
Moesgård ved Århus
1999. To fugle ses sammen i nogle dage ved
Moesgård. Jeg så de to fugle den 30.3. Ingen
tegn på yngel.
Hesselballe nord for Århus
2000: To glenter fodres med griseaffald ved
økologisk landbrug, der ligger i udkanten
af Hesselballe by. Det blev nævnt at parret
ynglede i de nærliggende Vosnæsgårdskove
(delvis gammel højstammet bøgeskov). Mellem
gården og skoven sås der i sommeren
2000 regelmæssigt mindst en fouragerende
glente. Redefund?

Odder-Hundslund (sydlig del af amtet)
1985. En ad ses ved Hundslund 2.6. og i medio
juni samt en juv. i juli/aug. ved Kysing og ved
Alrø (Ole Gylling Jørgensen). Rede skulle
også være fundet syd for Kysing (kilde?).
1986. En glente ses flyvende med redemateriale
ved Odder by (Henning Ettrup).
Samme år ses blandt andet i juli måned 1-2
fugle ved Sondrup Bakker.
1987. En set den 28.6. i Sondrup Bakker
(Eigil Thomassen).
Gylling Næs (sydlig del af amtet)
1996. Et par ved Hovedgård N for Katrinelund
– fik 3 unger jf. Per Bomholt.
1999. Et par set i skoven jf. lokal jæger. Ingen
nærmere oplysninger om dette par,
men er nok det par Per Bomholt angiver
ynglede ved Åkjær (Alstrup?) samme år.
Følgende supplerende oplysninger til mine
observationer om glenten i Århus amt har jeg
modtaget af Per Bomholt: Et par i 1999 ved
Åkjær ved Alstrup(?) nær Horsens Fjord.
Hovedgård nord for Katrinelund et par med
3 unger i 1996.
Amtsgrænse
1996. Et par ynglede i området. En rast 16.6.
ved motorvejen på grænsen mellem Århus
Amt og Vejle Amt (Hans Pinstrup m.fl.).
Vejle Amt
Ring Skov/Porskær vest for Horsens.
Oplysninger herfra er primært fra lokale
personer, der har et godt kendskab til arten.
Rød glente er set regelmæssigt om sommeren
i 1990érne i dette meget fine glenteterræn.
1997: To fugle set sammen i både juni og juli
måned, men ingen tegn på ynglesucces.
1998: To fugle set sammen hele sommeren.
Den 6.8. så jeg en ad og en juv. fugl sammen
over Porskær moseområde.
1999: To fugle set sammen hele sommeren af
lokale personer. Beboet rede i bøg i skov ved
Bredvad Mølle, hvor parret fik 2 unger også
set af mig.
2000: To fugle set om sommeren.
2001: Glenter set regelmæssigt hele sommeren;
ynglede muligvis i nærliggende skov,
men unger vistnok ikke set.
Der har formentligt også være glenter på
lokaliteten før 1997. Det er desværre meget
få sikre ynglefund vi har fra dette område.
Oplysningerne indikerer imidlertid, at det
er et af de mest sikre områder for arten i
Østjylland. Nogle forhold gør det imidlertid
vanskeligt at undersøge denne lokalitet
nærmere. Det er et privat område, der er
vanskeligt at overskue og bevæge sig rundt i.
Kun få personer – bortset fra mange lokale
jægere – har adgang hertil. Jagten i området
er betydelig. Lokale jægere og landmænd er
bekendt med artens tilstedeværelse.
Jelling
1989. Et par set ved rede lidt nord for lille
skov ved Brandbjerg Højskole ved Jelling
ifølge Hans Pinstrup.
1998 og 1999. I følge flere ornitologer ynglede
rød glente i 1998, men ikke i 1999, i Kollerup
Skov 7 km nordøst for Jelling. Reden var
muligvis i Præsteskov, hvor en unge blev
fundet død af gift, som de sagde.
Konklusion
Det synes karakteristisk, om end der er tale
om et relativt beskedent materiale, at de røde
25

glenter i Østjylland indfinder sig på ynglepladserne
omkring den 1. april, måske ult.
marts. Ungerne forlader reden i den første
uge af august. Ungeproduktionen synes så
ringe, at den - i hvert fald lokalt - ikke vil
kunne opretholde en ynglebestand.
Hvorfor truet
De væsentligste årsager til den relative lille
danske ynglebestand, må efter min mening
især tillægges følgende:
* Ubevidst forstyrrelse på ynglepladserne.
Antal skovaktiviteter er øget i de sidste årtier
og det gælder især de mere aktive/støjende
sportsaktiviteter som gruppevis motionsløb,
terræn- og orienteringsløb samt cykling.
* Følger af rottebekæmpelsesmidler, der
især anvendes på gårde. Det er desværre
yderst bekosteligt at få stillet en præcis
diagnose, når det gælder lokalisering af en
rottegift. Prisen er ca. 10000 kr. pr. glente!
Vi ved ikke hvor stor en effekt, rottegift har
på den danske glentebestand. Der anvendes
imidlertid foruroligende stor mængder gift til
rottebekæmpelse især i landbruget.
26
* Direkte forfølgelse i form af beskydning,
ødelæggelse af rede kan ikke udelukkes
også at finde sted. Men også her mangler vi
dokumentationsmateriale.
* Bukkejagten i Danmark er betydelig og
finder gerne sted i medio maj, hvor glenterne
yngler. Men heller ikke dette forhold er
belyst.
Forvaltningsplan
Glenten er en spændende art, der desværre
synes at have svært ved at få fodfæste i Danmark.
I en forvaltningsplan bør man nok
lægge op til at lodsejere bliver bekendt med,
hvis der yngler glenter på hans jord. Det
problematiske er så, hvornår i yngleperioden
han bør orienteres.
Noget tyder på, at glenten gerne benytter
samme rede flere år i træk. Det er derfor
vigtig at sikre såvel redetræ som rede og
trækbevoksningen. Man kan anbefale, at
der ydes særlig beskyttelse mod et gammelt
ynglested indtil mindst 2 år efter glenten sidst
har ynglet på lokaliteten.
Undertegnede modtager gerne supplerende
oplysninger om ynglefund af Rød glente i
Østjylland, det gælder også ældre oplysninger.

Flagermus på slottet
I starten af den unormalt varme måned,
august, skete der underlige ting på Djursland,
nærmere betegnet på bofællesskabet
Mejlgaard Slot nær Fjellerup.
År 2002 vil blive husket længe, bl.a. pga. en
invasion af flagermus i min 63 m2 højloftede
stue på 2. sal over indgangen til slottet.
Det startede den 7. august i naboværelset, hvor
beboerne måtte flytte et andet sted hen og
sove. Flagermusene var væk om morgenen.
Den næste nat havde jeg et et vindue åbent,
hvilket bevirkede at alle omegnenes flagermuseunger
fløj ind. Det var et ret fantastisk
syn. Desværre havde jeg på daværende tidspunkt
seks katte i familiepleje. Disse pelsdyr
udviste ret ringe respekt for himmelmusene
og fik nedlagt nogle uden hensyn til, at de
var fredede. Det var ret umuligt at lokke
flagermusene ud af vinduerne, da de hurtigt
fløj ind igen sammen med nye. I løbet af et
par dage fik jeg returneret kattene og kunne
fange flagermusene i dobbeltvinduerne, så
de kunne komme tilbage i naturen. Flagermusene
havde en hule oven på en meterhøj
gammeldags brændeovn med marmorplader,
hvor de kunne skjule sig totalt.
Alt i alt tror jeg, at der var mindst 70 flagermus
på besøg i værelset, hvoraf nogle fløj rundt i
værelset, mens andre pippede oven på ovnen,
og den sidste fik jeg ud efter fem dage.
Ib Lynæs Hansen
Ib Lynæs Hansen & Lars Skipper
Natten efter Ib’s oplevelser med flagermusene,
sov jeg i et værelse på slottets første
sal, under Ib’s værelse (min nye residens).
Her vågnede jeg med et sæt midt om natten,
da der var et eller andet, der ramte mig i
ansigtet. Jeg langede ud efter det, satte mig op
i sengen og udbrød ”…der var en flagermus,
der fløj ind i hovedet på mig!”. Min kæreste
grinede af mig og sagde, at det var hende der
havde rørt mit ansigt. Jeg faldt til ro igen,
men vågnede et par minutter senere pga. en
mærkelig blafrende lyd. Jeg tændte lyset og
så til min overraskelse, at der lå en flagermus
i hjørnet af værelset – med brækket vinge !!
Lars Skipper
Bemærk flagermusen, der afsløret af blitzen, men
uden Ib’s viden, passerede få cm forbi hans ansigt
i det øjeblik billedet blev taget.
27

DE GRØNNE SIDER
Restaurering af 5 søer
En efterhånden velafprøvet metode til
sørestaurering er indgreb i fiskebestanden.
Det har Århus Amt beskrevet i en rapport
om med titlen: ”Restaurering af 5 søer ved
indgreb i fiskebestanden”. De 5 søer er Ramten
Sø, Lading Sø, Vallum Sø, Udbyover Sø
og Tillerup Sø. Amtet har også iværksat et
opfiskningsprojekt i Stubbe Sø, men her er
det endnu for tidligt at drage konklusioner
om resultatet.
Erfaringerne viser, at der ved massive indgreb
i fiskebestanden (70-80% opfiskning af
fredfisk og/eller udsætning af rovfisk) kan
opnås en betydelig forbedring af vandkvaliteten.
Næringsstofindholdet og klorofylindholdet
i søvandet bliver typisk halveret, og
sigtdybden fordoblet. Det skal dog siges, at
resultaterne fra de 5 søer er ret forskellige
med stor effekt i Lading Sø, Vallum Sø og
Udbyover Sø, tilbagefald i Ramten Sø og lille
effekt i Tillerup Sø.
Vådområder i Alling Å-dalen
I sidste århundrede blev Alling Å i flere
omgange i flere omgange udrettet og uddybet,
og arealerne langs åen blev drænet og
afvandet. Vådområderne blev dermed afløst
af dyrkede marker, og levestederne for en
række dyr og planter blev forringet eller
forvandt i takt med afvandingen.
Århus Amt har siden 1999 haft udpeget
28
Søren Højager
en række lavbundsarealer, som rummer
mulighed for at udvikle sig til områder af
stor værdi for naturen, og som er egnede til
at genskabe som vådområder efter den såkaldte
Vandmiljøplan II. Et af disse områder
udgøres af de lavtliggende arealer langs med
Alling Å på strækningen mellem Robdrup
og Vester Alling. Her er der mulighed for
at skabe et ca. 700 ha stort vådområde med
både åbne vandflader, rørskov, krat og fugtige
afgræssede enge.
Århus Amt har i den forbindelse udsendt et
debatoplæg om projektet med svarfrist med
udgangen af august måned. Går alt, som man
kunne håbe, vil projektet kunne gennemføres
2005-2006, men der er endnu mange forhindringer,
der skal overvindes. F.eks. kræver
en gennemførelse, at lodsejerne tilslutter sig
projektets formål og indhold samt accepterer
erstatningerne. Det er næppe sandsynligt, at
det vil kunne ske uden voldsomme sværdslag.
Naturinteresserede vil her kunne være med
til at give debatten nogle vigtige input, så
lider planen ikke allerede skibbrud efter den
første offentlighedsfase, vil det være særdeles
velkomment med lidt naturargumentation til
den ene af afgørelsens vægtskåle.

Nye artsfredninger
D. 14. juni 2002 trådte en ny bekendtgørelse
i kraft om fredning af krybdyr, padder, fisk,
hvirvelløse dyr, planteer m.m. (den såkaldte
artsfredningsbekendtgørelse). I forhold
til den gamle bekendtgørelse er der kommet
yderligere 5 arter på listen: laksefisken
snæbelen, den tykskallede malermusling,
planten liden najade og sommerfuglearterne
stor ildfugl og mnemosyne.
Baggrunden for revisionen er habitatdirektivet,
hvorefter Danmark har en forpligtigelse
til ikke alele at sikre udvalgte arter en gunstig
bevaringsstatus, men også en forpligtigelse til
at sikre en særskilt artsbeskyttelse.
Bekendtgørelsen kan findes på hjemmesiden
www.skovognatur.dk/dyrogplanter, hvor der
endvidere er oprettet et minileksikon over de
fredede arter, som indeholder illustrationer
og beskrivelser af dyrene og planterne og
deres levevilkår.
Fussing Sø
”Fussing Sø 2000” er navnet på nyeste tekniske
rapport fra Århus Amt om tilstanden i
amtets søer.
Fussing Sø er en af vore renere søer. Vandet
er forholdsvis klart, og der er mange undervandsplanter
i søen. Fosforkoncentrationen
er dog forholdsvis høj og der regulerer kvælstofindholdet
i søvandet tilstanden i søen i
højere grad end normalt for danske søer. Det
er således vigtigt at reducere såvel fosfor-
som kvælstoftilførslen til søen for at sikre de
gode forhold fremover. I rapporten beskrives
blandt andet en del af et fælles projekt mellem
lodsejerne omkring søen og Århus Amt,
som går ud på at ekstensivere driften i det
nærmeste opland og forøge omsætningen
af næringsstoffer i det vand, der strømmer
til søen, således at næringsstoftilførslen
reduceres.
Ved undersøgelsen af undervandsvegetationen
blev arten Kortskaftet Skeblad genfundet
i søen. Denne art var ellers formodet uddød
i Danmark. Fundet bidrager til at forøge
Fussing Sø’s værdi som naturområde og vil
være med til yderligere at rette fokus på det
arbejde, som gøres for at sikre og forbedre
tilstanden i søen.
Løvenholm Langsø og Ulstrup Langsø
Også om disse 2 søer er der i år udsendt
tekniske rapporter; titlerne er ”Løvenholm
Langsø 2000-2001” og Ulstrup Langsø 1998-
1999”.
Søerne repræsenterer 2 vidt forskellige
søtyper. Løvenholm Langsø er en naturlig
brunvandet sø med lav pH og uden undervandsvegetation,
mens Ulstrup Langsø er
en klarvandet, kalkrig og næringsfattig sø.
Begge søer er har skærpet målsætning, og
begge steder er målsætningen opfyldt.
Små søer
Det er ikke kun de store søer, der regelmæssigt
undersøges og efterfølgende beskrives i
tekniske rapporter. Det gælder også de små
(1-5 ha), hvoraf 44 netop er afrapporteret
i publikationen ”Små søer i Århus Amt
1996-1997”.
Rapporten beskriver kort tilstanden i hver
enkelt sø og ridser de fremtidige tiltag op,
som er nødvendige for at søen enten kan
opnå eller bevare en tilfredsstillende tilstand.
Omkring halvdelen af de undersøgte søer er
påvirket eller stærkt påvirket; årsagerne til
flere af søernes dårlige miljøtilstand er især
andehold og/eller spildevand.
Bæveren er på vej
De 18 bævere, der blev udsat i Klosterhede
Plantage er nu blevet til 31, så alt tyder på, at
bæveren befinder sig vel i det danske klima.
Århus Amt har givet Skov- og Naturstyrelsen
tilladelse til at udsætte bævere i Silkeborgsøerne,
men Naturklagenævnet vil ikke tage
stilling til nye bæverlokaliteter, førenmd forsøget
i Klosterheden har løbet i 5 år. Så det
bliver tidligst i 2004, at vi får lejlighed til at
opleve bævere i Århus Amt. Så der noget at
se frem til for dem, der synes, at importen af
denne nye art er en berigelse for den danske
29

natur. Ja, det er der jo i og for sig også for vi
andre!
Brabrand Sø
Århus Kommunes Naturforvaltning har
udgivet en rapport med titlen: ”Resultater
af en ynglefugleoptælling af lappedykkere,
hættemåger og engfugle ved Brabrand Sø
2002 samt forslag til plejeforanstaltninger
ved søen til gavn for ynglende hættemåger”.
Optællingen, der er foretaget af Keld Henriksen,
tegner et trist billede af udviklingen
for de nævnte arter. Værst er det gået for
hætttemågen, der er gået fra mere end 4.000
par i midten af 1980’erne til 286 par i år.
For toppet lappedykker er resultatet 39 par
mod 107 par, da det var højest i slutningen af
1980’erne. Sorthalset Lappedykker klarer sig
til gengæld bedre; resultatet i år blev 32 par,
det samme som i 1997 og kun lidt lavere end
rekorden i 1998 på 39 par.
Rapporten giver forskellige anvisninger på,
hvordan bestanden af hættemåge kan hjælpes
og dermed indirekte også mange af søens
andre svømmefugle.
30
Løvfrøer i Vejle Amt
Atter i år har Vejle Amt udgivet et par rapporter
om resultaterne af årets optællinger.
Titlerne er: ”Løvfrøer i Kolding-Vejle-området
i 2002” og ”Løvfrøer på Stenderuphalvøen
i 2002”. – Mens der de senere år har
været en markant fremgang på alle lokaliteter,
viser resultaterne i 2002 større variation;
nogle steder fortsætter fremgangen,
andre steder spores en tilbagegang, uden at
der dog er tale om foruroligende resultater.
Katbjerg Odde
Århus Amt har netop udsendt en nydelig
folder ”Katbjerg Odde – en af naturens
perler!”. Folderen omhandler et ca. 140 ha
fredet areal på sydsiden af Mariager Fjord
mellem Mariager og Hobro. Et glimrende
kort anviser vandremulighederne og specielt
de store botanisk værdier omtales.

NATURGLIMT
VEJRET
Sommeren 2002 vil blive husket som meget
varm og våd. Efter en kølig periode sidst i
juni og starten af juli var resten af sommeren
varm. Juli blev meget våd, mens august blev
mere tør og solrig. Sommeren fortsatte langt
ind i september, og først midt i september
begyndte vejret at ligne lidt efterår med
kolde nætter og regn.
BOTANIK
Måneruder og ulvedfodsplanter
Kamillebladet Månerude (rødlistet E) har
atter i år en stor bestand ved den nye lokalitet
ved Billund. Der var flere hundrede planter
sammen med flere tusinde Alm. Månerude
(gullistet). Fra området kan iøvrigt nævnes
Mose-Troldurt, Spæd Mælkeurt (gullistet)
og Guldblomme (gullistet) sammen med
Alm. Mælkeurt, Rundbladet Soldug, Børste-
Siv, Stjerne-Star og andre mere almindelige
surbundsarter.
Alm. Månerude (gullistet) er desuden fundet
på et overdrev ved Fårebanke v. Rørbæk Sø.
5 m 2 er dækket af Alm. Ulvefod på en østvendt
skrænt ved hovedvejen 1 km syd for
Nørre-Snede. Vejvæsenet barberer den, men
den klarer sig tilsyneladende alligevel.
En bestand af Femradet Ulvefod er opdaget
ved Sommerbjerg NV for Gludsted.
Bent Vestergaard Petersen
Klæbrig Limurt på Hjarnø
Klæbrig Limurt kan stadig findes på Hjarnø -
det eneste voksested i det jyske for denne
kontinentale art. På strandvolden på Odden
blev der i sommers optalt ca. 75 individer. Ca.
25 havde blomstret, men var blevet plukket
eller spist og ca. 50 var vegetative rosetter.
For en ca. 100 år siden havde den også
nogle voksesteder på “fastlandet” omkring
Juelsminde, der alle nu er væk.
Fjer-Knopurt i Østjylland
En enkelt plante af ansvarsarten Fjer-Knopurt
vokser i en vejrabat langs den sidste strækning
på “Sporet ved Hejlskov Sø” langs en
energipilmark, sydøst for “Vinkelgård” nær
Egtved. I nyere tid er den i Østjylland desuden
kun fundet på en overdrevsbakke ved
Fredericia, i et strandkrat i Mosvig sydøst for
Kolding og et par steder omkring Hammel.
Nogle interessante orkidefund
Den rigtige østjyde, Tætblomstret Hullæbe
(rødlistet R), er opdaget på en ny lokalitet.
En enkelt plante blev i sommers set på en
kratbevokset vejskrænt langs Fjordvej i
Strandhuse ved Kolding.
Ved Kolding er der på den velkendte lokalitet
i Marielund talt ikke mindre end 31
blomsterskud på én enkelt plante. Tæt på
stod en anden plante med 19 skud.
31

Desuden er Tætblomstret Hullæbe genfundet
i As Hoved Skov, hvor 4 blomstrende
skud stod i en vejkant. Den er sidst angivet
fra denne skov i 1978.
11 blomstrende planter af Glat Hullæbe (ansvarsart)
er fundet på en fugtig, tilgroet skovvej
i Lerbæk Skov ved Vejle. Et andet fund
nær Vejle er gjort i Brandbjerg Sønderskov,
hvor en enkelt plante blomstrede ved foden
af en lerskrænt.
Nyt fund af Merian i Vejle Amt
Merian er en ret så almindelig plante på
Djursland, mens den er sjælden i Vejle Amt.
Et nyt fund af Merian i Vejle Amt er gjort
ved Fælleskrematoriet i Bramdrupdam ved
Kolding. Arealet fremstår i dag som en overdrevspræget,
sandet græsmark omgivet af
industri, men er formentlig de sidste rester af
et græsset overdrev, der lå her inden området
blev bebygget. Sammen med Merian groede
arter som Tjærenellike, Stor Knopurt, Liden
Fugleklo, Slangehovede, Hare-Kløver, Spidskapslet
Star og andre typiske overdrevsarter.
I Vejle Amt er Merian kun yderligere kendt
fra 2 andre fund i nyere tid.
Nælde-Silke er sjælden i Østjylland
En mindre bestand af Nælde-Silke er fundet
langs kirkestien mellem Bakkegårds Alle og
Troldhedestien i Bramdrupdam ved Kolding.
Her vokser den i et lavt, levende hegn
klatrende på humle og nælde mellem stien
og en græsset mark. Der er kun publiceret få
fund af Nælde-Silke i Østjylland, og dette er
det første fra Vejle Amt. I Århus Amt er den
fundet i Klemstrup Krat, i Gudenåparken
ved Randers, i hegnet langs Rønde Gyde
nord for Kalø og ved Strandkær på Mols.
Nyt fund af Vand-Brunrod
2 eksemplarer af Vand-Brunrod er fundet i
en grøft og desuden en enkelt mangegrenet
plante i kanten af en fugtig brakmark i vestenden
af Vindemose sydvest for Kolding.
Det er en art med kun nogle få spredte fund
i det østjyske. Nyere fund er gjort flere steder
32
ved Gudenåen og Randers Fjord, i Tvede
ådal og på Apotekereng ved Strandhuse ved
Kolding.
Nogle spredte fund
På bredden af 2 nygravede søer ca. 600 m
nordøst for Dulmose nær Egtved er der
fundet Vandportulak (gullistet). Søerne blev
gravet til løgfrøer for et par år siden.
Guldblomme (gullistet) er fundet syd for
Harrild Vandmølle Camping, ved Ulvemose
Top ved Harrild Hede og i Sejrup Krat nær
Give.
Mark-Tusindgylden (gullistet) er fundet på
en hede vest for Nedenskov Sø ved Voervadsbro,
langs en grusvej ved Ryhule sydvest
for Kragsø, og desuden er mere end 500
planter fundet på skråninger lige vest for
motorvejsafkørslen Horsens Syd.
Den gullistede Storlæbet Blærerod er fundet
ved Mallehøje NV for Grønbjerg nær Give.
Dette er det første publicerede fund fra
Østjylland i nyere tid af denne art.
Brun Næbfrø blev i 1994 opdaget i en hedelavning
øst for den velkendte lavning med
Bruskbæger i lysningen i Ringgive Kommuneplantage.
Nu er den også fundet øst
for plantagen. I Østjylland er Brun Næbfrø i
øvrigt kun kendt fra 1 lokalitet i Århus Amt
og 3 lokaliteter i Vejle Amt.
2 planter af den gullistede Leverurt er fundet
i moseområdet nord for Bølling Bæk nord for
Østerlund nær Egtved. Leverurt er desuden
set på en våd eng/mose sammen med bl.a.
Hjertegræs 500 m fra Gudenåens udspring.
Snylterod er i sommers fundet med 3 blomsterstande
i Marielund under Bøg og i
Munkebjerg Strandskov under nål.
Et nyt fund af Tyndakset star (rødlistet R)
er gjort i NØ-hjørnet af Stovstrup Skov ved
Fredericia. Den groede flere steder på en
vandløbsbrink langs en skovvej. Den blev
for få år siden også fundet i naboskoven
Fuglsang Skov.

Et par indslæbte arter
Rapunsel-Klokke er fundet ovenfor kystskrænten
lige vest for Sønderskov ved
Fredericia.
Langs en grusvej mellem Vester Nebel
og Bramdrupdam ved Kolding vokser en
bestand af den pimpinelle-lignende skærmplante
Jordkastanje på ca. 100 planter. Den er
kun kendt fra 9 nyere fund i Danmark, bl.a.
ved Ry. Jordkastanje er indslæbt til Danmark
med forurenet græsfrø.
SVAMPE
Svampesæsonen startede tidligt i sommeren
2002 på grund af den megen regn og varme.
Det forlyder at kantareller visse steder kom
frem i store mængder på de rigtige lokaliteter
! I august og starten af september var dog det
meste brændt af på grund af tørken.
Fra det østjyske kan nævnes et fund af den
akut truede Pjaltet Læderpigsvamp (Phellodon
confluens) i Kobskov ved Almind Sø nær
Silkeborg. Den groede under eg og bøg.
I samme skov blev desuden fundet den akut
truede Filtet Korkpigsvamp (Hydnellum
spongiosipes). Den er for 25 år siden angivet
fra Silkeborg Vesterskov, men det er uvist om
det er den samme lokalitet.
Som ny art for Danmark blev der gjort et
fund af frynsesvampen Thelephora atra på en
leret skrænt i bøgeskov nord for Naturskolen
i Marielund ved Kolding. Morbundsskrænterne
på plastisk ler i Marielund huser i
øvrigt et usædvanligt stort antal sjældne arter
af svampe.
INSEKTER OG ANDRE LEDDYR
Fund af interessante sommerfugle
I en have på Ollerupvej 10 i Egtved blev
en voksen hun af Iris set den 7. juli. Larven
holder til på Selje-Pil, som ejeren har plantet
en del af rundt omkring. Hunner af Iris er
desuden set på en brændestabel ved sydsiden
af Hovedskov nær Gedved og på en kompostbunke
i Gammelsole ved Hedensted
En Sørgekåbe er set i en have på Fakkegravvej
ved Juelsminde.
Nogle sjældne svirrefluer
En han af Brun Bjørnesvirreflue (Arctophila
superbiens (rødlistet V)) er fanget på et overdrevsområde
i Klejs Bakker mellem Klejs og
Klejsgård ved Juelsminde.
Broget Urtesvirreflue (Cheilosia illustrata
(rødlistet V)) er set som talrig på en ugræsset
højstaudeeng ved Højen Å syd for Vejle.
En hun blev fanget og flere set af Hestehov
Urtesvirreflue (Cheilosia canicularis (rødlistet
R)) på hestehovsbevoksningen langs vejen
gennem Bjerre Skov syd for Horsens. Larven
minerer i jordstænglerne i hestehov.
I Klokkedalen ved Horsens i skoven omkring
mølledammen er der fundet en talrig bestand
af følgende tre arter: Sort Vedsvirreflue
(Temnostoma bombylans), Gul Vedsvirreflue
(Temnostoma vespiforme og Bøge Træsaftsvirreflue
(Brachyopa pilosa). De er alle
forholdsvis sjældne, men ikke rødlistede og
knyttede til svækkede og døde træer.
Spredte iagttagelser
Et eksemplar af Kompostbillen Atomaria
nigriventris (rødlistet E) er sigtet af fugtigt
smuld i hul poppel den 2. maj ved Fårupgård
nær Jelling. Arten er meget sjælden i Danmark.
Bortset fra et fund fra Åsum ved
Odense i 1999 er arten ikke fundet i Damark
i 70 år.
Flere hundrede larver af Blodplet (Tyria
jacobaeae (rødlistet V)) er set på Eng-Brandbæger
på en “brakmark” ca. 250 m syd for
Stoltenbjerg (Staldbakkerne) på Randbøl
33

Hede den 7. juli.
Sankthansorm (gullistet) blev set i Kolding
ådal 300 m øst for sammenløbet mellem Åkær
Å og Vester Nebel Å den 7. juli kl. 23.30.
PADDER OG KRYBDYR
Fund af slanger
En frisk afkastet ham af Hugorm blev fundet
på Spjarup Hede ved Egtved den 27. juni.
Fundet kan betragtes som et helt sikkert tegn
på, at der er hugorm på Spjarup Hede.
På Søndermarken i Vejle på cykelstien i
forlængelse af Søndermarksvej mellem
dødishullerne blev en stor Hugorm set
snoende sig over stien.
Hugorm er desuden set på Randbøl Hede øst
for vejen mod Stepping.
I Svanemosen sydvest for Kolding blev 2
snoge på ca. 30 cm set den 16. september.
Løvfrøerne på Stenderup-halvøen
Løvfrøerne har spredt sig på Stenderuphalvøen
ved Kolding. Der var tidligere
løvfrøer i 2 adskilte områder. Omkring
Stenderup Nørreskov og Midtskov var der
en del lokaliteter og ligeledes i området mellem
Vonsild og Binderup. Der var ca. 5 km
mellem de to bestande. Der er nu opdaget
nye lokaliteter mellem de to klassiske - nemlig
omkring Stenderup Sønderskov. Under
orkanen i 1999 væltede mange træer i den
gamle, tilplantede højmose - Lyngmosen - i
Stenderup Sønderskov. Området forsumpede
og kort efter blev det invaderet af løvfrøer.
De har formentlig herfra yderligere spredt
sig til flere mindre lokaliteter i nærheden.
FISK
Bæklampret er fanget i Ørum Å ved Røde
Mølle nær Hedensted. Bæklampret er opført
på én af Habitatdirektivets lister over sjældne
og truede dyr i Europa, men den er ret hyppig
i de østjyske vandløb.
34
FUGLE
Muligvis er det første ynglefund af hvinand
(rødlistet R) i Vejle Amt gjort i Donssøerne
nordvest for Kolding. Den 20. juli blev en
hun observeret med 2 juvenile unger.
Rødtoppet fuglekonge (rødlistet R) yngler
i Stenderup Nørreskov ved Kolding. Den
21. juli og igen den 25. juli blev 2 voksne og
mindst 5 juvenile set og hørt.
En voksen sort stork blev set ved Rosenvold
den 1. september. Desuden har en ungfugl
tiltrukket sig stor opmærksomhed ved Nr.
Vilstrup nord for Kolding. Den 24. september
havde den været der i 10 dage. Den skal
da snart til at få samlet fjerene og flyve mod
syd, ellers kommer der da rim på dem !
PATTEDYR
I Stenderup Nørreskov ved Kolding blev en
skovmår den 23. juni iagttaget på blot 2 m
afstand. Den forsøgte i mindst 2 minutter
ihærdigt at aflive et skrigende rålam, som
ikke forsøgte at flygte, men blot trykkede.
En spættet sæl er set i Kolding å ved udløbet
af Seest Møllå. Den lå og dasede på nordsiden
af åen og var der en uges tid. Det var
tilsyneladende et sundt ungdyr.
Vil man vide noget mere om hvad der er gjort
af spændende iagttagelser i Østjylland, kan
det anbefales at besøge Vejle Amt på http://
www.vejleamt.dk/web/naturogmiljoe.nsf/
Url/Nyt_om og Morten DD’s hjemmesider
http://www.atalanta.dk. Svampefundene er
fra Myconews: myco@vip.cybercity.dk. Dette
Naturglimt har gjort flittigt brug af disse.
En netversion af floradelen fra de sidste års
Naturglimt kan ses på NB: NY ADRESSE
!!
h t t p : / / h o m e 1 . s t o f a n e t . d k / b i o b e n t /
florhodk.htm suppleret med flere iagttagelser,
fotos mm.

Referater
AFD - tur til Stenderup-skovene den
26.5.2002
Vi var tre, der lagde ud i Stenderup Sønderskov
med en typisk sydøstjysk flora med
arter som Uldhåret Ranunkel, Alm. Guldnælde,
Dansk Ingefær, Bjerg-Ærenpris,
Avnbøg, Småbladet Lind, Tyndakset Star og
Jordbær-Potentil. Skoven er ret ensformig og
ligger på fladt terræn, og jordbunden synes
at være kalkfattig ler at dømme ud fra sammensætningen
af bundfloraen. Omkring et
voldanlæg fra middelalderen var der pletvist
en anden, mere kalkkrævende flora, der vel
er et resultat af opgravning i jordbunden.
Her var det især en bestand på over 1000
Tyndakset Gøgeurt, der imponerede og
desuden Druemunke, Nyrebladet Ranunkel
og Sanikel. Nærmere kysten bliver skoven
mere åben og forblæst, og der optræder arter
som Stor Frytle, Fåre-Svingel, Bølget Bunke
og forskellige arter af høgeurter.
Fra skoven gik vi ud på Seljum - et græsset
kær/sump-areal med saltpræg. Halvgræsfamilien
blev her grundigt studeret for den
dominerede over store områder med arter
som Sylt-Star, Kær-Star, Toradet Star, Hirse-
Star, Alm. Star, Blågrøn Kogleaks, Enskællet
Sumpstrå og Smalbladet Kæruld. Ind imellem
var der desuden Tagrør, Harrild, Fjernakset
Star, Blågrøn Star, Tykakset Star og
formentlig Grøn Star. I de fugtige lavninger
var der spændende arter som Samel og den
sjældne Vand-Klaseskærm. På tætgræssede
partier var der en ret så artsrig vegetation med
bl.a. Djævelsbid, Sandkryb, Strand-Vejbred
og Hjertegræs. Den rødlistede sommerfugl
Blodplet var for øvrigt talrig her.
Vi tog derefter til vesthjørnet af Stenderup
Nørrekov, hvor vi gik en tur gennem en kløft
ned til Kolding Fjord. Floraen var ikke så
interessant, men nævnes kan da en enkelt
Tyndakset Gøgeurt, Stor Frytle meget, Skov-
Springklap, Bjerg-Ærenpris, Sanikel, Tadder-
Vikke, Småbladet Milturt og ved stranden
Strand-Kvan.
Bent Vestergaard Petersen
Skt. Hansormetur d. 24. 6. 2002
Turen kom ikke helt til at gå efter planen.
Den første del af turen skulle have været et
besøg til et rigkær ved Voervadsbro, men det
blev droppet, bl.a. fordi området var besøgt
for nylig af en af turlederne, der kunne
meddele, at det ikke så så godt ud, som de
foregående år og at Vibefedt, som var kærets
trækplaster tilsyneladende ikke var at finde i
år. Den lille bille med de selvlysende evner,
Skt. Hansorm, var turens hovednavn, men
mange af deltagerne kom med toget fra
Århus og var nødt til at afslutte turen før det
blev mørkt, hvilket det jo som bekendt gør
meget sent på denne tid af året – så sent at
vi måtte erkende, at Skt. Hans ikke er det
35

igtige tidspunkt for en Skt. Hansormetur.
I stedet gik vi en tur i foreningens nye undersøgelsesområde
ved Odderholm/Dalgård.
Det store kær ved Odderholm, stod under
vand flere steder. Her fik vi fingrene i en
fireplettet Libel, en af de mere almindelige
af kærets mange guldsmedearter, der med
en heftig svirren med vingerne forsøgte
at varme op, så den var i stand til at flyve
væk – hvilket lykkedes med møje og besvær.
En anden almindelig guldsmedeart, Flagermusvandnymfe,
blev også registreret. Denne
art kendes på sin flagermuselignende tegning
på den forreste del af bagkroppen. De øvrige
4 danske arter i samme slægt (Coenagrion)
er ligeledes opkaldt efter tegningerne på
samme del af kroppen – hhv. Spyd-, Måne-,
Hue- og Hesteskovandnymfe. Flere (for os)
nye plantearter for området blev fundet, bl.a.
Gifttyde, Stor Andemad og Skov-Hullæbe.
Vi kiggede også nærmere på en bestand af
starer, en såkaldt hybridsværm, en bestand
af star-hybrider, formentlig mellem Alm. og
Stiv Star.
36
På turen gennem de sandede overdrevsbakker
ved Dalgård, fik vi bekræftet tilstedeværelsen
af Hedelærke, der udbrød sin
karakteristiske bløde sang og fløj ind over
turdeltagerne.
Lars Skipper
Tunø d. 24 august 2002
Heldigvis havde vi bestilt plads i god tid, for
i det flotte augustvejr var der mange andre
end os, der havde fået lyst til at tage en tur til
Tunø. Søren Højager, som er særdelses stedkendt
på Tunø, guidede 15 deltagere rundt
på den bilfri ø.
Vi startede med at gå op gennem byen, hvor
ø-klimaet kunne ses på havernes træer, f.eks.
morbær, figen og store valnøddetræer. Første
stop var ved gadekæret, hvor der har levet
grønbroget tudse indtil for få år siden. Nu
er den sidste væk, så vidt jeg husker fortalte
Søren, at den blev kørt over af en cykel! På
vej fra byen mod mosen og skoven så vi i
udkanten af byen en iberisk skovsnegl, så nu
Figur 1. Formanden Søren Højager leder deltagerne over Tunøs bakker. Foto: Thomas Larsen.

er heller ikke Tunø fri for denne art.
I mosen og skoven så vi flere eksemplarer af
de to smukke sommerfugle skovrandøje og
admiral, og der var bl.a. fuglekonge og stillits.
Fra skoven kom vi ud til stranden på Tunø’s
nordside og skulle gå øen rundt. Der er sti
hele vejen rundt, mange steder går stien lige
på kanten af klinten, og man kan hele tiden
se stranden og vandet. Vi så nogle ederfugle,
digesvaler og en enkelt tårnfalk, ellers var der
ikke noget særligt, men vejret og landskabet
var smukt og brombærrene var modne!
Ved Stenkalven, som er øens vestligste spids,
fandt vi scolitossandsten og silkespat, der er
en blød og mærkværdig sten, som dannes i
skrænter med plastisk ler. Der er ikke plastisk
ler på Tunø, men jeg tror stenene kommer
fra de østjyske lerskrænter, for jeg har også
fundet silkespat på Endelave og Samsø.
Tilbage i Tunø By, var der god tid endnu
inden færgeafgang. De mest friske brugte
tiden på at gå i vandet, mens andre slappede
af på “Mejeriets” terrasse eller handlede
grønsager i en af de små boder langs vejen.
En dejlig dag på en dejlig ø.
Tove Yde
Figur 2. - og videre over øen det gik. Foto: Thomas
Larsen.
37

38
PROGRAM 2002:3
Onsdag d. 23. oktober 2002 kl. 19.30. DBF - Jyllandskredsen
Vegetationens beskaffenhed i Danmark under naturlige forhold
Møde i det store auditorium i Biologiens Hus (det forhenværende Musikinstitut), Universitetsparken
i Århus (indgang skråt overfor Naturhistorisk Museums hovedindgang).
Enge, heder, overdrev og andre lysåbne habitattyper i Danmark gror til i buske og træer og
bliver med varierende hastighed forvandlet til skov, hvis man blot lader stå til og ikke udfører
naturplejeforanstaltninger som f. eks. græsning, høslet eller afbrænding. Som følge heraf er
mange af de organismer, der er knyttede til sådanne habitater, i tilbagegang.
Afspejler denne problemstilling, at disse habitater ikke er naturlige i Danmark, men betingede
af det førindustrielle landbrug? Eller mangler der noget i den danske natur, sådan som den
fungerer idag? Foredraget vil belyse disse spørgsmål ved at undersøge, hvilke habitattyper der
ifølge litteraturen var tilstede i det nordvestlige Europa under helt eller næsten naturlige forhold
i mellemistiderne og efter istiden før landbrugets indførelse.
Foredrag ved Jens-Christian Svenning, PhD, Afdeling for Systematisk Botanik, Århus Universitet
Arrangør: DBF
Bemærk mødested!
Torsdag d. 24. oktober 2002
Mexico & Guatemala
Møde på Naturcenter Sølyst, kl. 19.30
Verdens største træ - en slægtning til Taks på 14 meter i diameter; monarksommerfugle, der
overvintrer i “klaser” i fyrretræer i millionvis; kæmpekaktus og bizarre ørkenvækster; planter
der vokser på telefontråde; mayaruiner beliggende i tæt regnskov - med brøleaber, næsebjørne
og et rigt fugleliv m.m.; en af verdens største canyons (større end Grand Canyon), kulørte
højlandsindianere samt overvintrings- og yngleplads for gråhvaler - er blandt indtrykkene fra to
besøg til denne del af verden - i hhv. 1986 og 2002 .
Foredragsholder: Lars Skipper
Arrangør: ØBF
Lørdag d. 26. oktober 2002
Havørnetur til Sydfyn
Havørnenes unger er kommet på vingerne, og vi opsøger de spændende lokaliteter Arreskov Sø
og Brændegård Sø på Sydfyn. Desuden tager vi en afstikker til Bøjden Nor, hvor der vil være et
smukt udvalg af svømmefugle. Turen foregår i minibusser. Pr. 150 kr. som dækker transporten.
Der medbringes mad til hele dagen. Hjemkomst ca. kl. 18.

Mødested: Musikhuset kl. 7.00
Turleder: Allan Janniche.
Tilmelding: Senest d. 21. oktober til Allan Janniche, tlf. 8611 8042 eller Jens Chr. Jørgensen,
tlf. 8617 5023.
Arrangør: DOF
Lørdag d. 26. oktober 2002
Fugle- og landskabstur til skovene omkring Thorsager
Mellem hedesletter og israndslinier kigger og lytter vi også efter rovfugle og småfugle.
Mødested: Thorsager Brugs kl. 9.00.
Turleder: Naturvejleder Lars P. Johansson, tlf. 8637 7841.
Arrangør: Natur- og Miljøkontoret, Århus Amt.
Tirsdag 29. oktober 2002
En sommer i Mongoliet
Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30
Der indbydes til en aften med lysbilleder fra Mongoliet, hvor Kent Olsen vil berette om det
rige fugleliv, han mødte under sin rundrejse i landet i sommeren 2001. Der vil blive vist
billeder af fugle fra Gobiørkenen i syd, det åbne steppeland fra øst til vest og taigaen i nord.
Indimellem krydres med billeder af såvel kultur, som den øvrige natur. Mød frem og bliv
inspireret af øjenvidneberetningen fra landet med den evige blå himmel.
Arrangør: DOF
Søndag d. 3. november 2002.
Mossø, Gudenåen og omliggende søer
Tur til Mossø med et udvalg af årstidens fugle.
Medbring kikkert, fuld termokande og fornuftigt fodtøj. Vi anbefaler samkørsel fra Ry, for at
begrænse antallet af biler, så tag også 20 kr. med.
Mødested: Ry station kl. 9.00
Turleder: Claus Madsen, Jens Kirkeby eller Kurt Ærenlund Pedersen
Søndag d. 3. november kl. 9 - ca. 17.30 DBF - Jyllandskredsen
Vinterekskursion: Nåletræer i november.
Selv om det er i den kolde tid foreslår vi en frisk skovtur, hvor vi har nåletræer på programmet,
men også øjne og ører åbne for hvad vi ellers ser på vor vej. Vi starter med en vandretur
i Linå Vesterskov, som rummer mange interessante nåletræer, som man ikke normalt finder
i vore skove.
Derefter kører vi til Silkeborg Bad Kunstcenter, hvor vi først indtager en frokost i museets café.
Derefter går vi en tur i parkens arboret, hvor der gennem tiderne er plantet mange sjældnere
træer, og vi vil især koncentrere os om og standse op ved udvalgte nåletræsarter.
For dem der har interesse for det slutter turen med en rask gåtur til Silkeborg Vesterskov, hvor
39

40
der er nogle flotte bevoksninger af Douglasgran, Kæmpegran (grandis) og Nobilis.
Man kan også aflægge et besøg på museets udstillinger, hvor der i denne periode bl.a. er en
udstilling med australsk aboriginalkunst, spanske og danske grafikere, fotoudstilling m.m.
Turen er ikke anstrengende men kræver, at man er normalt gående.
Pris 90 kr incl. frokost (excl.drikkevarer) og entré til museet. Ønsker nogle at medbringe madpakke
er prisen 30 kr (entré) og frokosten kan indtages i caféen, hvis man køber drikkevarer
der.
Vi forsøger at arrangere samkørsel, hvor benzinudgifterne deles.
Tilmelding senest d. 15. oktober til Eva Kullberg - med angivelse af enten ønske om kørsel
eller angivelse af hvormange man kan have med i sin bil - på tlf. 86278485 (evt. telefonsvarer),
mail-adresse: kullek@mail.tele.dk eller skriftligt på adresse: Kalkærparken 117, 8270
Højbjerg
Turledere: Naturvejleder (Skov- og naturstyrelsen) Jan Kjærgård og biolog, lektor Eva Kullberg.
Mødested: Musikhuset Århus kl. 9.00
Arrangør: DBF i samarbejde med Dansk Naturfredningforening.
Torsdag d. 7. november 2002
Fugletur til Goa
Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30
I vinteren 2001 tog naturfotograf og biologistuderende, Jakob Damborg, væk fra den danske
kulde til fordel for tropisk varme og eksotiske fugle i den lille indiske delstat Goa. På
trods af en varighed på blot 2 uger, blev der set over 200 forskellige fuglearter i det indiske
fugleparadis. Tilhørere vil stifte bekendskab med farverige biædere, grådige glenter, pudsige
sultanhøns og den mystiske Frogmouth.
Arrangør: ØBF
Lørdag den 9. november 2002, kl. 10 - ca.16.
Atlas Flora Danica -møde
Dette møde vil først og fremmest dreje sig om at få ryddet op i de belæg, hvor der ikke er
belægstvang, for at så lidt som muligt skal sendes videre til sekretariatet. Har du gjort interessante
fund, som du vil berige os andre med, må du meget gerne medbringe dem.
Der vil endvidere være mulighed for at få hjælp til skemaudfyldning m.m. og i det hele taget
diskutere løst og fast.
Medbring evt. mad og drikke.
Sted: Naturcenter Sølyst, Louisevej 100, Brabrand
Ledere: Bent Vestergaard Petersen og Stig Bachman Nielsen
Arrangør: DBF-Jyllandskredsen

Lørdag d. 9.november 2002
Fugletur til Fornæs fyr
Vi kigger efter lommer, gæs, ænder og ikke mindst alkefugle fra Skandinavien og Grønland.
Mødested: Fyret kl. 9.00.
Turleder: Naturvejleder Lars P. Johansson 8637 7841.
Arrangør: Natur- og Miljøkontoret, Århus Amt.
Tirsdag d. 26. november 2002
Fuglefoto
Møde på Naturcenter Sølyst, kl. 19.30
Vi arbejder på at finde en eller flere fotografer, som vil fortælle om teknikker m.m og vise
nogle af de flotte billeder der bliver resultatet. Læs nærmere i Søravnen eller på vores
hjemmeside: www.dofaarhus.dk.
Arrangør: DOF
Lørdag d. 30. november 2002
Marintur til Kalø Vig
Både naturlige og menneskeskabte stenrev er vigtige levesteder for makroalger og en lang
række arter af invertebrater og fisk. Nu hvor det terrestriske dyre- og planteliv er sat på
vågeblus er det oplagt at se, hvad der rører sig i havet.
Vi mødes kl. 11.00 ved restaurationen i Kaløvig Bådelaug/Kalø Lystbådehavn og går herfra
til
moleanlægget syd for Studstrupværket. Her vil et par dykkere samle tang og dyr under
overfladen. Efterfølgende vil vi forsøge at bestemme fangsten.
Bus nr. 56, med afgang fra Århus Rutebilstation kl. 10.10, kan benyttes.
Turledere: Birthe Overgaard (8250 9792) og Bettina Lerche, (86133373 eller 24949372)
Arrangør: ØBF
Hvis det er for blæsende vil turen blive aflyst. Information herom fås hos Birthe eller Bettina
efter kl. 18.30 dagen før.
Lørdag d. 30. november 2002
Årslev Engsø med Friluftsrådet
Som et led i Friluftsrådets kampagne “Familien i naturen året rundt” arrangrer amtsbestyrelsen
i Århus Amt en tur rundt om den kommende Årslev Engsø. Niels Jørgen Friis fra Århus
Kommune vil fortælle om projektet. Turen starter og slutter ved Byledet i Brabrand..
Praktiske oplysninger: Varighed ca. 2,5 timer. Husk praktisk fodtøj. Medbring gerne kaffe eller
te til en kort pause. Turen gennemføres i normalt tempo, og er ikke egnet til barnevogne.
Mødested: Ved Linie 17’s endestation ved Byledet i Brabrand, kl. 13.00
Turleder: Svend Krüger, tlf. 8613 4952
Arrangør: Friluftsrådet i Århus amt.
41

42
Søndag d. 1. december 2002.
Mossø, Gudenåen og omliggende søer
Tur til Mossø med et udvalg af årstidens fugle.
Medbring kikkert, fuld termokande og fornuftigt fodtøj. Vi anbefaler samkørsel fra Ry, for at
begrænse antallet af biler, så tag også 20 kr. med.
Mødested: Ry station kl. 9.00
Turleder: Claus Madsen, Jens Kirkeby eller Kurt Ærenlund Pedersen
Søndag d. 1.december 2002.
Med Friluftsrådet på opdagelse i Skovene syd for Århus
Som et led i Friluftsrådets kampagne “Familien i naturen året rundt” afslutter amtsbestyrelsen
i Århus Amt kampagnen med en rigtig decembersoltråle. Vi starter ved Marselisborg kajakklub
kl. 10.00 og går herefter i roligt tempo rundt i skoven ca. 2 til 3 timer. I skoven møder
vi repræsentanter fra forskellige friluftsorganisationer der er med i Friluftsrådet. Vi vil her høre
om alle de mange muligheder der er for friluftsaktiviteter i vores område. Turen slutter igen
ved Marselisborg kajakklub hvor der vil blive serveret en forfriskning. I klublokalerne vil der
efter turen blive holdt en konkurrence med en lille præmie til vinderen.
Mødested: Marselisborg kajakklub kl. 10.00
Turleder: Svend Krüger, tlf. 8613 3952
Arrangør: Friluftsrådet i Århus Amt.
Tirsdag d. 3. december 2002
Skarven, en fugl der er mange meninger om
Auditoriet, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken i Århus kl. 19.30
Poul Hald Mortensen har i en lang årrække studeret skarven og kommer denne aften og
fortæller om bl.a. skarvens bestandsudvikling, fødevalg og dens evne til måske at reducere
skidtfiskebestandene i forurenede søer.
Arrangør: Jydsk Forening for Naturvidenskab (tlf.: 8933 3746).
Bemærk mødested!
Torsdag d. 5. december 2002
Julemøde – Dias og gløgg
Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30
Så er det atter tid til at støve sine bedste dias af fra det forgangne år og tage dem med under
armen til det årligt tilbagevendende julemøde. Traditionen tro byder foreningen på gløgg,
pebernødder og brunkager. Som sædvanligt vil der blive afholdt fotokonkurrence, hvor deltagerne
må medbringe 3 dias fra hver af kategorierne danske og udenlandske billeder, samt
kategorien ØBF-ture.
Som altid vil der være fine præmier til vinderne.
Desuden må du meget gerne medbringe max. 50 dias med årets naturoplevelser.
Arrangør: ØBF

Tirsdag d. 10. december 2002
DOF's Julemøde
Møde på NaturcenterSølyst, kl. 19.30
Deltagerne medbringer dias, billeder, video eller blot en god historie fra det forløbne år.
Lokalbestyrelsen er værter m. gløgg, kaffe, te og juleknas.
Arrangør: DOF
Søndag d. 5. januar 2003
Mossø, Gudenåen og omliggende søer
Tur til Mossø med et udvalg af årstidens fugle.
Medbring kikkert, fuld termokande og fornuftigt fodtøj. Vi anbefaler samkørsel fra Ry, for at
begrænse antallet af biler, så tag også 20 kr. med.
Mødested: Ry station kl. 9.00
Turleder: Claus Madsen, Jens Kirkeby eller Kurt Ærenlund Pedersen
Torsdag d. 16.januar 2003
Isbjørn og Hvalros 80 o nord
Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30
Hanne og Søren Højager har i juli 2002 boet næsten 4 uger på Svalbard. 11 af dagene blev
tilbragt til søs på en bådtur rundt om Spitsbergen med flere daglige ilandsætninger via gummibåd.
Resten af tiden blev udnyttet til vandringer i fjeldområderne omkring ”hovedstaden”
Longyearbyen samt en enkelt bådtur til den russiske kulmineby, Barentsburg. - Begunstiget af
flot, højarktisk vejrlig med solen højt på himlen det meste af tiden (også om natten), blev det
til en lang række billeder af den meget farvestrålende flora og den artsmæssigt sparsomme
men individmæssigt rige og spændende fauna.
Søren Højager vil gennem lysbilleder give et indtryk af områdets væsentligste natur- og
kulturværdier.
Arrangør: ØBF
17-19. januar 2003
Ørnetur til Skåne
Vi kører i minibus(ser) fra Århus fredag eftermiddag kl. 16.00, og regner med at være frem
ved overnatning i en hytte i det skønne Snogeholm-område i Skåne ved 21-tiden. Lørdag og
søndag vil vi køre rundt til de omkringliggende skånske søer for at lede (primært) efter ørne,
glenter og gæs. Vi regner med at besøge Sövdesjön, Ellestadsjön, Snogeholmsjön, Krankesjön
mm. Vi skal også gå tur i elmeskoven ved Örup, Öveds Kloster, og naturligvis også nede i
Fyledalen. Hjemkomst i Århus ved 20-tiden søndag aften (afhængig af vejret). Turlederne står
for aftensmad lørdag, og vi holder på motorvejen for at spise søndag aften. Ellers skal man
være selvforsynet med mad. Varmt tøj, gummistøvler og sovepose skal også tages med. Plus
kikkert, evt. teleskop mm. Turen plejer at være kold men fantastisk! Der er gode muligheder
for havørn, kongeørn, rød glente, blå kærhøg, sort spætte, gæs i rå mængder, sangsvane,
store skallesluger, lille skallesluger, vandstær og meget mere!
43

44
Turledere: Nick Wrigley m.fl., tlf. 8621 4985
Pris: kr. 900. Beløbet inkluderer al transport, broafgift, 2 x overnatning og aftensmad lørdag, og
bedes indbetalt på giro (DOF Århus girokonto nr. 5 51 09 61) senest d. 20. december.
Torsdag d. 6. februar 2003
Vietnam og Laos
Møde på Naturcenter Sølyst, kl. 19.30
Denne aften vil de to biologistuderende Kim Aaen og Stine Wraae Bach vise billeder fra Vietnam
og Laos, hvor de rejste rundt i efteråret 2002. De vil fortælle om deres oplevelser fra en
spændende tur, der bød på et særdeles interessant plante- og dyreliv. Kom og se de fine billeder
af planter, insekter, fugle og andre vilde dyr - i en kvalitet, som vil gøre National Geografic
grøn af misundelse.
Arrangør: ØBF
ØBF's mailgruppe
Vi vil gerne minde jer om muligheden for tilmelding til foreningens mailgruppe, hvor vi via email
giver besked om nært forestående arrangementer. Du tilmelder dig ved blot at sende en
mail med teksten »Tilmelding til Østjysk Biologisk Forenings mailgruppe« til Birthe Overgaard
(birthe_overgaard@post.tele.dk).
Rodespalten
I tidernes morgen indeholdt Gejrfuglen en såkaldt ”Rodespalte”, hvor foreningens medlemmer
kunne kunne sælge, købe eller bytte bøger, feltudstyr mv.
Vi genindfører nu ”Rodespalten” i Gejrfuglen. Har du en kikkert i overskud eller mangler du en
bestemt bog til din samling? Så send en mail med en kort beskrivelse, navn, adresse, telefonnr og
evt mailadresse til Birthe Overgaard, birthe_overgaard@post.tele.dk - eller ring 8944 9792. Din
annonce vil så blive bragt i næste nummer af Gejrfuglen.

ØBF’s bestyrelse:
Formand:
Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Mundelstrup. Tlf. 86 24 25 21
E-mail: soeren.hoejager@skolekom.dk
Næstformand:
Bent V. Petersen, Skovparken 45, st. tv., 6000 Kolding. Tlf. 75 54 26 63
E-mail: biobent@post1.tele.dk
Kasserer:
Christian Lange, Aksel Møllers Have 30, 6. th, 2000 Frederiksberg.
Tlf: 38 34 76 02
E-mail: christian.lange@biology.au.dk
Sekretær:
Tove Yde, Horsensvej 127, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 53 88 86
E-mail: pwyde@post11.tele.dk
Redaktion Gejrfuglen:
Christian Lange (ansv. redaktør)
Program-redaktør:
Lars Skipper, Mejlgaardvej 15, 8585 Glesborg. Tlf: 28 35 67 94
E-mail: lars.skipper@get2net.dk
Møde- og ekskursionsudvalg:
Jørgen T. Laursen, Engdalsvej 81B, 8220 Brabrand. Tlf. 86 26 12 96
E-mail: jtl@mobilixnet.dk
Birthe Overgaard, , Spobjergvej 61, 8220 Brabrand. Tlf. 82 50 97 92
E-mail: birthe_overgaard@post.tele.dk

ØSTJYSK BIOLOGISK FORENING
Postboks 169 - 8100 Århus C