Gejrfuglen 3.2002-2
Gejrfuglen 3.2002-2
Gejrfuglen 3.2002-2
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og i andre områder ses den næppe årligt. Rød<br />
glente er således relativ sjælden som træk- og<br />
sommergæst i Århus Amt nord for Randers<br />
by og i Midtjylland. Arten har næppe ynglet<br />
eller oversomrende på Anholt, Samsø og<br />
andre øer i amtet i perioden 1979-2001.<br />
Artens vigtigste yngleområder i Århus Amt<br />
fordeler sig således:<br />
1/ Nordøstdjursland (Sostrup).<br />
2/ Nordvestdjursland (Glesborg, Gl. Estrup,<br />
Stenvad, Løvenholmskovene).<br />
18<br />
År Rød glente<br />
79 29<br />
80 15<br />
81 20<br />
82 17<br />
83 8<br />
84 13<br />
85 55<br />
86 54<br />
87 73<br />
88 54<br />
89 18<br />
90 27<br />
91 36<br />
92 95<br />
93 75<br />
94 96<br />
95 93<br />
96 170<br />
97 124<br />
98 177<br />
99 226<br />
2000 246<br />
Tabel 1. Antal observationer af Rød glente i Århus<br />
Amt i perioden 1979-2000.<br />
Den voldsomme stigning i antal observationer<br />
siden 1996 må især tilskrives trækobservationer<br />
ved Gjerrild på Nordøstdjursland. Det reelle<br />
trækantal i amtet siden 1996 vurderes til at være<br />
betydeligt mindre, end det fremgår af skemaet,<br />
fordi der formentligt er tale om en del dobbeltregistreringer<br />
- især ved Gjerrild. Rovfugletrækket ved<br />
Gjerrild foregår ofte som et cirkeltræk. Fuglene<br />
ankommer til området fra sydvest - forsøger udtræk<br />
mod nordøst - trækker derefter langs kysten mod<br />
syd og ofte helt ned til Stubbe Sø. Her skruer våger<br />
og andre rovfugle sig op over søen og trækket kan<br />
begynde forfra mod nord og nordøst.<br />
3/ Syddjursland (Stubbe Sø, Dråby Sø).<br />
4/ Nord for Århus (Vosnæsgårdskovene til<br />
Hornslet).<br />
Da det måske kunne have interesse at sammenholde<br />
mine iagttagelser med oplysninger<br />
tilgået lokalrapporterne for Århus Amt er<br />
tabel 2 udarbejdet. Det kan heraf konkluderes,<br />
sammenholdt med nærværende materiale,<br />
at der er gjort flere iagttagelser af glenter<br />
i amtet, end det fremgår af lokalrapporterne.<br />
Det viser, hvor stor betydning det har at lave<br />
målrettede feltundersøgelser.<br />
Lokalitetsoversigt<br />
Kvottrup sydvest for Hem (ved Randers)<br />
1999. En ad rast 1.7. nær Kastbjerg Å – ifølge<br />
lokale var der også tidligere i 1999 set glente<br />
i området.<br />
Lading Sø og Fastrup Krat<br />
1991. En glente ses i maj ved Søbygård Sø,<br />
der ligger nær Frijsenborg (Else Juul).<br />
1992. Allerede i medio marts ser Henning<br />
Ettrup en glente ved den nærliggende Lading<br />
Sø og jeg ser en fugl ved søen den 7.4. Samme<br />
dag findes reden i Fajstrup Krat mellem Frijsenborg<br />
Slot og Viborgvej. Parret, der blev<br />
nøje fulgt i hele ynglesæsonen, ynglede i en<br />
gammel hvepsevågerede højt oppe i en bøg.<br />
Redetræet stod i en gruppe gamle løvtræer<br />
som overstandere omgivet af især nåleskov.<br />
Der var tale om en typisk glenterede foret<br />
med plastik, papir og snore. Lokaliteten er en<br />
del af den meget store Frijsenborg Skov. Der<br />
var ca. 50 m til nærmeste asfalteret skovvej<br />
og ca. 1-200 m til et fasanopdræt. Ca. 9.4. ses<br />
3 glenter sammen ved redetræet. Den 12.4.<br />
ses to glenter ved reden. Næsten konstant<br />
hørtes fra fuglene en fløjtende eller vemodigt<br />
pibende lyd. En overgang ses parret i kamp<br />
med et musvåger over reden.<br />
Jeg undersøgte parrets fourageringsområde<br />
og fødevalg - resultaterne er tidligere publiceret<br />
i <strong>Gejrfuglen</strong>.<br />
Der var kun enkelte fasaner på menukortet.