Gejrfuglen 3.2002-2

af tidligere tiders trafik, hvor bønder bragte
deres korn til en vandmølle, der lå ved Elling
Bæk i den sydlige del af skoven. En af skovejerne
har vist mig resterne af møllens fundament.
Nær den vestlige hulvej står stadig to
vejsten fra 1847. Der er kun ganske få stier i
skoven, mest traktorspor efter skovning. Det
meste af skoven er således ret utilgængelig.
Undersøgelsens omfang
1996-2002 boede jeg 50 m øst for Elling Skov.
Jeg har ikke lavet grundige undersøgelser
af skovens flora og fauna, men har – ikke
særlig konsekvent – noteret, hvad jeg så på
mine vandringer i skoven. Det beskrevne
område omfatter de syv skovparter (se fig. 1);
endvidere den sydlige, fugtige del af Elling
Enge, her kaldt ”engen”; dammene i umiddelbar
nærhed af skoven; samt det nedlagte
dambrug. De omliggende marker og de nordlige
drænede, gødskede dele af Elling Enge
er ikke behandlet. Nogle indførte planter,
som kun er fundet plantet langs motorvejen
eller i en vildtplantning i engen øst for
Figur 4. Fugtig askeskov ned mod Elling Bæk i skovpart I. 4/4-99.
skovpart IV, er ikke medtaget.
Botaniske forkortelser: M. alm.: meget almindelig
og vidt udbredt. Alm.: vidt udbredt eller
talrig på egnet biotop. Ret alm.: ret udbredt,
kan være almindelig et par steder. Hh: hist
og her, fåtallig og spredt. Sjælden: kun fundet
et enkelt eller et par steder. Hvor ingen
stedangivelse er anført, gælder forekomsten
skoven. Systematik og nomenklatur er efter
Mossberg et al. (1994).
For dyrenes vedkommende er iagttagelser
fra min bopæl med; men arter, som kun er set
i det omliggende agerland, eller fugle, som
kun er set overflyvende, er ikke medtaget.
Bent Vestergaard Petersen (BVP) og Tove
Yde (TY) takkes for tilsendte noter og litteraturhenvisninger.
En del iagttagelser er
også gjort af Stig Bachmann Nielsen (SBN)
og Peter Wind (PW).
3