Gejrfuglen 3.2002-2

More documents

Recommendations

Info

etingelser. Rent botanisk er den nordlige del af skoven mest interessant. I og omkring de gamle mergelgrave i nordskoven kan det godt betale sig at bruge noget tid på at lede efter planter. Det er her man bl.a. kan finde firblad og druemunke og om foråret blå anemone og vår-fladbælg. Den elegante lund-padderok er meget almindelig og flere steder har jeg fundet rederod, skov-vikke, tredelt egebregne, smuk perikon og pengebladet fredløs. Gamle klosterplanter som sødskærm og svaleurt ses også enkelte steder, men det er sandsynligvis planter, der er spiret fra frø, som har ligget blandt de murbrokker bønderne har kørt ud på skovvejene gennem tiden. I 1999 foreslog Vejle Amt den østlige del af Yding Skov udpeget som EF-Habitatområde, men jeg tror endnu ikke, at det er blevet realiseret. Hvad der er af dyr og fugle i skoven, ved jeg ikke meget om, jeg har kun set almindelige arter. Men Yding Skov er, så vidt jeg ved, kun undersøgt ganske overfladisk, og der er helt sikkert gode muligheder for at finde spændende ting her, måske især indenfor insekter og smådyr. Det er en meget “vild” skov med mange træ”lig”, hos nogle få skovejere er driften sat i system, men de fleste parceller passer stort set sig selv. Gammel vej Fra landsbyen Yding og ind til skoven er det meste af middelaldervejen Yding Forte bevaret, om end nogle steder temmelig tilgroet. Forten, som allerede fandtes i 1200-tallet, blev brugt af bønderne, når kreaturerne skulle drives på græs og svinene til skovs. For nylig har Vejle Amt søgt og fået økonomiske midler til at bringe forten tilbage til sin oprindelige form, så publikum for fremtiden også kan benytte den historiske vej, som fører direkte ind i skovens mest interessante områder. 16 Adgangsforhold Det er muligt at komme ind i skoven flere forskellige steder, men det er mest fornuftigt at starte de første ture med P-pladsen ved Yding Skovhøj som udgangspunkt. For nogle år siden blev der lavet tre afmærkede vandreruter i skoven, den længste på 8 km. Turene var markeret med streger på træerne og små infotavler hist og her. Men da Yding Skov er en meget lidt besøgt skov, fik stier, tavler og afmærkninger lov til at forfalde, og i dag kan det faktisk ikke lade sig gøre at følge ruterne. Vejle Amt vil i forbindelse med renoveringen af forten også gerne genetablere stierne, hvis det kan lade sig gøre at komme overens med lodsejerne. Ved P-pladsen ved Yding Skovhøj er der borde og bænke og en fantastisk udsigt over hele det område, der ligger vest for plateauet, bl.a. en del af Gudenådalen. Har man lyst til smukke landskaber, kan hjemvejen lægges syd om Yding Skovhøj gennem områderne Såby, Kvejnbjerg og Trampenbjerg, hvor nogle af Ejer-partiets smukkeste og mest markerede bakker kan ses.
Rød Glente i Århus Amt - Status 1979 - 2001 Forekomst Den røde glente er en af de smukkeste og mest elegante fuglearter, man kan se i Østjylland. Arten har desværre vanskeligheder med at etablere sig som østjysk ynglefugl, og det er der flere grunde til. Her gøres status for artens forekomst i de sidste ca. 20 år primært i Århus Amt. Materialet indgår også som et delprojekt i kortlægning af artens forekomst i landet og indgår i DOFs Projekt Rød Glente 2001 og 2002. Jeg har desværre ikke målrettet gennem årene kortlagt den røde glentes forekomst i Østjylland, men har haft mere end almindelig ornitologisk interesse i at følge arten i amtet. Oplysninger og fund bygger derfor på mere eller mindre tilfældigheder. Det er få personer, der bevidst eftersøger glentereder i Østjylland. Det kan delvist hænge sammen med, at den ornitologisk aktivitet er lav på det tidspunkt glenterne har store unger – pr. aug. Glentereder kan på dette tidspunkt - med det tætte løv - være vanskelige at finde. Min holdning er den, at jeg ikke besøger glentereder og andre sjældne rovfuglereder før de har fået evt. unger på vingerne. Specielt glenten er følsom over for forstyrrelser. Mange af iagttagelserne er derfor gjort på nogen afstand fra redestedet. En stor tak til de mange mennesker, der har bidraget med supplerende oplysninger. Jørgen Terp Laursen Tiltrækkes af døde dyr Glenten er som bekendt en mester i at finde døde dyr. Det er derfor ikke så underlig, at arten gerne yngler eller opholder sig nær mink- og kyllingefarme, hvor man er mindre omhyggelig med at holde rent, og hvor der er potentielle byttedyr. Mine personlige erfaringer siger, at folk er meget interesseret i glenterne og gerne lægger foder ud til dem – også ulovligt. Udlægning af foder (grise, mink og kyllinger) har givet stor betydning for ynglebestandens størrelse og artens valg af yngleområde! Yngleforekomst i Århus Amt Med hensyn til glenten yngleforekomst i Århus Amt er det karakteristisk, at arten år efter år vender tilbage til de samme områder 17
Page 1 and 2: GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Foren
Page 3 and 4: Elling Skov og Enge En bondeskov El
Page 5 and 6: af tidligere tiders trafik, hvor b
Page 7 and 8: Bøg Fagus sylvatica - M. alm. Stil
Page 9 and 10: Figur 8. Hvid Hestehov er meget alm
Page 11 and 12: Tveskægget Ærenpris Veronica cham
Page 13 and 14: 5 ex. 6/6 1997 omkring Koldkilde (S
Page 15 and 16: Kvækerfinke F. montifringilla - Al
Page 17: Bjergskov Bæk Der udspringer en r
Page 21 and 22: År Bestand Bemærkninger 1979 0 pa
Page 23 and 24: en forveksling med Trige Skov i 198
Page 25 and 26: udkanten af parken til slottet. Par
Page 27 and 28: Odder-Hundslund (sydlig del af amte
Page 29 and 30: Flagermus på slottet I starten af
Page 31 and 32: Nye artsfredninger D. 14. juni 2002
Page 33 and 34: NATURGLIMT VEJRET Sommeren 2002 vil
Page 35 and 36: Et par indslæbte arter Rapunsel-Kl
Page 37 and 38: Referater AFD - tur til Stenderup-s
Page 39 and 40: er heller ikke Tunø fri for denne
Page 41 and 42: Mødested: Musikhuset kl. 7.00 Turl
Page 43 and 44: Lørdag d. 9.november 2002 Fugletur
Page 45 and 46: Tirsdag d. 10. december 2002 DOF's
Page 47 and 48: ØBF’s bestyrelse: Formand: Søre

Gejrfuglen 3.2002-2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?