“Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ...

Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
Sundhedsfaglig konsulent Hanne Søby Christensen:
“Det vigtigeste er at skabe
sammenhængskraft og gøre
de svære ord forståelige”
Personaleblad for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Nr. 2 · maj 2012sofbladet

Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
Sundhedsfaglig konsulent Hanne Søby Christensen:
“Det vigtigeste er at skabe
sammenhængskraft og gøre
de svære ord forståelige”
Personaleblad for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Nr. 2 · maj 2012sofbladet
Sofbladet er Københavns Kommunes
blad til alle ansatte i
Socialforvaltningen.
Sofbladet har en temaside på
KKnet, hvor du finder et arkiv,
bilag til artikler og oversigt
over medlemmer i redaktionskomitéen.
Du er altid velkommen til at
komme med gode ideer til
bladet, både til enkelte artikler
og til temaer.
Kontakt Pernille Søndergaard
tlf.: 3366 2483
sofbladet@sof.kk.dk
Adresse:
Socialforvaltningen
Rådhuset
1599 København V
Ansvarshavende redaktør:
Anette Laigaard
Redaktion:
Birgitte Barkholt
Kommunikationschef
tlf. 3366 2464
Pernille Søndergaard,
sekretariatet
Anne Marie Søland, HR
Astrid Buch-Hansen,
Center for ældrepædagogik
og sundhed
Bitten Christensen,
Handicapcenter København
Hanne Olesen, MR Voksne
Birgit Milling, HR
Mie Nicolaisen, Bocenter
Hedelund
Layout og produktion:
Identitet & Design AS
Tryk: Zeuner Grafisk as
Svanemærkegodkendt
Licens nummer 541 606
Forsidefoto:
Foto: Anne Pallisgaard
Rasmussen
Sofbladet udgives af
Københavns Kommune Socialforvaltningen.
MAj teMA
SamarbejDe og SammeNhæNg
Samarbejde skaber sammenhæng. Og sammenhæng er en efterspurgt størrelse - også i
SOF, hvor lederne i en analyse sidste år vurderer, at det på nogle områder kniber med af
få det til at hænge sammen. Organisatorisk set. At SOF ikke står alene om det problem,
viser en ny undersøgelse fra Væksthus for ledelse af, hvad der giver sammenhæng mellem
ledelseslag i store organisationer som kommuner og regioner. Den kan man læse mere om
inde i bladet. Her kan du bl.a. også møde kolleger, der samarbejder på tværs af enheder og
sektorer, som mange andre gør det overalt i SOF. Myreflittigt, hver eneste dag. Den fælles
motivation er let at få øje på: De får simpelthen mere ud af hinanden ved at samarbejde.
Fælles for dem er også, at de ikke samarbejder bare for at samarbejde. De gør det blandt
andet for at bygge bro. For står man på hver sin side af skellet uden kontakt, så er det, at
borgerens oplevelse af sammenhængskraft risikerer at gå op i limningen. Og borgeren er jo
netop det, som samarbejdets sigtekorn i sidste ende er rettet mod.
God læselyst!
Pernille Søndergaard
Mx83@sof.kk.dk
Indhold
Kort nyt
I den nye pjece Mod bedre resultater
for borgerne kan man læse
om, hvordan SOF arbejder med
effektstyring.
s. 04
Vis mig et arbejdsredskab
Hvad laver en psykolog med et
filmkamera?
s. 06

Sygeplejefagligt
netværk
Fra ord til handling.
s. 20
Vox pop
Fælles om fagligheden.
s. 18
organisatorisk
sammenhængskraft
Kig op og se ud.
s. 16
Respekt for medicinen
Elmehuset har som det første bo-og
dagtilbud på handicapområdet kvalitetssikret
medicinhåndteringen.
s. 07
Gang i refleksionen
Knapt 5000 medarbejdere i SOF har
deltaget i SOFakademiets tilbud.
beskæftigelseskonsulenten
og støttekontaktpersonen
Vi hjælper borgeren med at
tage ansvar.
s. 10
Nyt introkursus
Fælles fra start.
s. 15
s. 08
Pædagogen og
fuldmægtigen
et spørgsmål om ord.
s. 14
På job i SOF
Tag en tur med den pædagogiske
miljøbus fra Dagcentret Sundbyvang.
s. 22
SoSu-assistenten i
hjemmeplejen
Nu stikker jeg lige hovedet
indenfor, når jeg
cykler forbi.
s. 12
hjemmeplejevisitatoren
og sagsbehandleren
Styr på paragrafferne – også
dem, der ikke er mine.
s. 13
Sofbladet møder …
Vores nye direktør, som har en fortid
i SOF. Læs, hvorfor han er kommet
tilbage.
s.24
3

OPSlAGStAVleN · opslagstavlen · OPSlAGStAVleN · OPS
4
SOF deltager i stor europæisk socialkonference i København
Københavns Kommune med SOF i spidsen er vært for åbningsreceptionen for European Social Networks årlige
konference, som afholdes i København den 25.-27. juni. European Social Networks mission er at hjælpe EU-medlemslandene
med at udvikle og levere sociale ydelser af høj kvalitet, som støtter de mest udsatte borgere i samfundet.
Den årlige konference tiltrækker over 400 deltagere - politikere, administratorer og fagfolk – som mødes
for at udveksle viden og erfaring inden for det sociale område. Socialforvaltningen deltager i årets konference med
film og oplæg omkring Forebyggelsesplaner i socialpsykiatrien og Hjemmetræning i Den sociale hjemmepleje.
Læs mere om konferencen på nettet: www.esn-conference.org/programme2-copenhagen
Mod
bedre
resultater
for borgerne
1
– om effektstyring
i Socialforvaltningen
Læs pjecen på KKnet eller bestil den i
Kontoret for Resultater, zd51@sof.kk.dk
To SOF’ere bag ny håndbog
om arbejdet som Kontaktperson
Kontaktperson er titlen på en ny bog, skrevet af psykolog Lisette Walter fra
Center Nørrebro og psykolog Solveig Roepstorff fra Center for Supervision.
Kontaktperson er en praksisnær håndbog, der giver et indblik i syv vigtige
aspekter af kontaktpersonarbejdet.
Bogen henvender sig til nuværende og kommende kontaktpersoner i socialpsykiatrien
samt til deres ledere, undervisere og supervisorer, men kan med
fordel læses af alle med interesse for relationsarbejde, for sindslidelser og for
faglig kvalificering af det særlige arbejdsvilkår, det er at være dér for mennesker,
der har brug for støtte.
Bogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag og koster 275 kr.
Mod bedre resultater
for borgerne
I Socialforvaltningen vil vi vide mere om, hvad der virker, og være bedre til
at udvikle og vælge de indsatser der har god effekt. I den nye pjece ”Mod
bedre resultater for borgerne – om effektstyring i Socialforvaltningen” kan
man læse om, hvordan vi gør.
Pjecen beskriver effektstyringens vigtigste værktøjer og principper og kommenterer
nogle af de indlysende udfordringer, der ligger i at fokusere på
dokumentation og effekt. Du kan også læse om, hvordan en række fremtrædende
personer fra socialområdet opfatter det nye styringsprincip.
Pjecen henvender sig til alle, der vil vide mere om Socialforvaltningens
arbejde med effektstyring – blandt andet interesseorganisationer, politikere,
andre kommuner og kommunens egne ansatte.
Skriv til
Ærlig talt
Har du et synspunkt eller en holdning angående
det sociale arbejde i SOF, som du gerne vil lufte
og debattere, så tøv ikke, men kast dig over
tastaturet og skriv et indlæg til Sofbladet.
Send det til Sofbladet@sof.kk.dk.
Deadline er den 9.Juli.

lAGStAVleN · opslagstavlen · OPSlAGStAVleN · OPSlAG
Seksualitet
på dagsordenen
Socialstyrelsen står bag en ny håndbog om arbejdet med seksualitet
hos mennesker med funktionsnedsættelse. Den nye håndbog erstatter
”Vejledning om seksualitet – uanset handicap” fra 2001 og skal være
med til at klæde pædagoger og andet fagpersonale på til at hjælpe
mennesker med funktionsnedsættelser i relation til seksualitet.
Hvad vil det sige at have en professionel tilgang til andres menneskers
seksualitet? Hvad skal man vide, hvad skal man kunne og hvordan yder
man i praksis en professionel hjælp, når det handler om seksualitet?
Det er nogle af de spørgsmål, den nye håndbog giver svar på i form af
fx refleksionsøvelser, illustrative cases og forslag til metoder, man som
medarbejder kan bruge. I bogen finder man også forslag til, hvordan
kommuner kan udarbejde seksualpolitikker.
Håndbogen kan downloades
i en printvenlig udgave på
Servicestyrelsens hjemmeside.
Seksualitet
på dagsordenen
En håndbog om professionel støtte
til voksne med funktionsnedsættelse
Få GRAtIS RåD fra en
sundhedsrådgiver til en ny livsstil
Møder du igennem dit arbejde københavnere, der har lyst til at bytte
chokoladen ud med et æble, lænestolen ud med løbesko eller blive fri
af cigaretterne? Eller vil du selv gerne det? Så er chancen der nu
for at lægge livsstilen om.
Kommunens fem forebyggelsescentre har nemlig slået dørene op
for et nyt tilbud, hvor alle københavnere over 18 år kan få en times
personlig vejledning af en sundhedsrådgiver uden at tage pungen op af
lommen.
Bor du i København, kan du selv gøre brug af tilbuddet, og derudover
kan du henvise alle, der har lyst til at ændre livsstil til forebyggelsescentrene.
Man behøver ikke lægehenvisning, men kan ringe eller
komme ind fra gaden og aftale en tid.
Læs mere om tilbuddet på Københavns Kommunes hjemmeside:
www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Forebyggelsescentrene/SubsiteFrontpage/SamtaleOmSundhed.aspx
5

et ARBejDSReDSKAB · vis mig et arbejdsredskab · VIS
6
Kameraet er med til at hjælpe de unge med
at fastholde positive forandringer.
ÅBNINGSBILLeDeT eR NæSTeN
MeDITATIVT - det blå vandspejl i en
svømmehal. Tonerne fra en tyrkisk guitar
lyder, mens en ung kvinde i småblomstret
bikini og kommer gående langs bassinkanten.
Snart står hun oppe på tre-meter
vippen og synger med blanke øjne.
Bag de levende billeder af næsten
drømmende karakter gemmer sig en
ung piges historie om at være fastlåst i et
destruktivt parforhold og samtidig håbe
på friheden - og få den indfriet. Den
unge pige går i behandling i U-turn, og
Kristian Kofod har været med til at indfange
billederne i hendes fortælling med
sit kamera.
I aftengrupperne med de unge bruger
Kristian filmmediet i behandlingen som
et supplement til samtalerne, der ofte
kredser om de unges problemer i et kaotisk
liv med hash og stoffer.
”Det skal der selvfølgelig også være
plads til. Men de unges fortællinger om
en seriøs leg
med kameraet
hvad laver en psykolog med et filmkamera?
Sofbladet har været forbi U-turn for at høre mere om,
hvordan Kristian Kofod arbejder med at indfange unges
selvfortællinger på film.
Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
sig selv er tit bundet op på noget negativt,
og man kan godt sidde fast i en sådan
negativ selvopfattelse. Fx ’Jeg er nødt til
at ryge hash for at holde livet ud’ eller ’Jeg
er deprimeret’. Derfor prøver vi at finde
frem til de alternative personlige fortællinger,
som tit står i skyggen af de dominerende
historier. Ved at få selvfortællinger,
der rummer forandringer og værdier,
til at fylde mere i bevidstheden, tror vi på,
at man kan skabe flere handlemuligheder
for den enkelte,” fortæller Kristian.
KæLER FOR BILLEDSpROgET
Ifølge Kristian Kofod synes de unge,
det er super spændende at arbejde med
filmmediet - og selve processen frem
mod filmen er vigtig. Ideen til den unges
selvfortælling vokser frem via et interview,
som eksempelvis kan tage afsæt i en god
dag i den unges liv. Derfra handler det
om sammen med den unge at finde ud af,
hvordan ideen kan omsættes til film.
”Det er en fed måde at arbejde på. Det
er en meget legende proces, men samtidig
dybt seriøst. Pointen med at arbejde med
selvfortællinger via æstetisk dokumentation
er, at billeder, lyde og musik er med til
at stimulere sanserne, så man kan skabe
en stærkere fortælling, end man kan med
ord alene.”
Derfor kæles der også meget for billedsproget
i de enkelte film. Filminstruktøren
Lotte Svendsen, som er ven med
en medarbejder i U-turn, har sammen
med de unge været med til at udvikle et
koncept for, hvordan man filmisk kan
udtrykke sig på et mere symbolsk plan.
Og det er med til at løfte kvaliteten i de
unges filmfortællinger.
”Filmen giver de unge et produkt i
hånden, som de kan være stolte af. Noget,
de altid kan vende tilbage til, og som
giver et boost af glæde og håb. Filmen
fastholder en positiv historie om dem selv,
som kan gøre dem stærkere. De kan tage
filmen med hjem og vise den til andre.
Det betyder rigtigt meget at få feed-back
på sit liv og sine historier fra folk, der
betyder noget for én.”
FaKTa
om U-turn
U-turn er et rådgivnings- og
behandlingstilbud til unge under
25 år, der ryger hash eller tager
stoffer.
Læs mere på www.uturn.dk

MIG
Tekst & foto: Jesper Nissen
Respekt for
medicinen
elmehuset har som det første
bo- og dagtilbud på handicapområdet
kvalitetssikret medicinhåndteringen.
PeTeR HAR ASPeRGeRS SyNDROM og får ligesom de fleste
andre beboere på elmehuset medicin. Han skal have tre mg om
dagen af medicinen. De er fordelt på to grønhvide kapsler, og det
har fungeret godt i lang tid. Men pludselig en dag virker han sløv
og har ingen appetit. en gennemgang af hans medicin viser, at en
pædagog har forvekslet mg med antal piller. Så i stedet for to af de
grønhvide kapsler har Peter de seneste dage fået tre.
Peters eksempel er konstrueret, men det viser ifølge elmehusets
leder Sine Mørkøv Poulsen en af de typiske medicinfejl, der kan
opstå, hvis en institution ikke har styr på medicinhåndteringen.
Sine Mørkøv Poulsen kan selvfølgelig ikke udelukke, at den slags
kan ske på elmehuset. Men med intensivt fokus på området, detaljerede
instrukser og gennemprøvede procedurer har institutionen
som den første på handicapområdet kvalitetssikret sin medicinhåndtering
og dermed minimeret risikoen. I januar blev kvalitetssikringen
belønnet med en pletfri tilsynsrapport fra embedslægen.
Sine Mørkøv Poulsen peger særligt på tre forhold, der har
hjulpet dem i arbejdet: Deres meget pertentlige medicinansvarlige,
deres detaljerede medicininstruks og ikke mindst hendes egen og
den øvrige ledelses fokus på og respekt for medicinen.
INTUITIV MEDICININSTRUKS
Respekten for medicinhåndtering har Sine Mørkøv Poulsen fået på
den hårde måde.
”Jeg har blandt andet arbejdet et sted, hvor al medicinen lå i
et virvar i et pengeskab med små sedler, som forældrene havde
skrevet, og jeg har prøvet at sende et lille barn på skadestuen, fordi
det var blevet forgiftet af forkert medicin. Det har jeg ikke lyst til
at prøve igen, så da jeg startede som leder her i elmehuset, sagde
jeg til mig selv og til alle medarbejderne, at det her SKAL vi bare
have styr på.”
Medicinhåndteringen - og særligt instruksen - var derfor noget
af det første, Sine Mørkøv Poulsen kastede sig over som ny leder
af elmehuset. Hun fik hjælp til arbejdet af forvaltningens farmakonom,
som vejleder bo- og dagtilbud inden for handicapområdet
med at kvalitetssikre medicinhåndteringen.
FaKTa
om elmehuset
Elmehuset er et bo- og dagtilbud for normaltbegavede
børn og unge i alderen 0 – 23 år med
en diagnose inden for autismespektret.
”en medicininstruks skal være intuitiv. Hvis man undrer sig
eller er det mindste i tvivl, skal den laves om. For eksempel opdagede
vi, at folk skrev datoen i det forkerte felt i medicinskemaet. I
stedet for at punke folk til at gøre det rigtigt, lavede vi instruksen
og skemaet om, så de passede til det, der var mest oplagt for medarbejderne.”
Instruksen kan dog ikke gøre det alene. Ifølge Sine Mørkøv
Poulsen er det helt afgørende, at man har en skrap medicinansvarlig,
der med hård hånd sikrer, at instruksen bliver overholdt, og at
alle medarbejdere forstår og respekterer instruksen.
Noget af det, der gør medicinhåndtering svært for en institution
som elmehuset, er ifølge Sine Mørkøv Poulsen, at personalet først
og fremmest består af pædagoger.
”Forståelsen for, hvor vigtigt korrekt medicinhåndtering er,
ligger bare ikke ligeså naturligt for os pædagoger, som den gør for
sundhedsplejersker og andre sundhedspersoner. Derfor skal vi nok
gøre en ekstra indsats for at gøre instrukserne og procedurerne
intuitive og forståelige for alle.”
Sine mørkøv Poulsen med Elmehusets medicininstruks,
som bl.a. fortæller, hvad man skal gøre, hvis en beboer har
spyttet sine piller ud på gulvet, eller hvis der ikke er medicin
nok til at fylde beboerens doseringsæske.
7

Tekst&foto: Pernille Søndergaard
Gang i refleksionen
8
Ulla jepsen, anette harrig og Susanne jørgensen er
enige om, at SOFakademiet har været med til at sætte mange
tanker i gang og givet fagligheden et ordentligt boost.
BOSteDet
jeNS WARMINSGVej
“Ikke en
time har
været spildt
PROjeKtleDeReN
“De gode erfaringer
lever videre
Susanne Jørgensen fra HR Udvikling summer
SOFakademiets mange tilbud op:
”SOFakademiet har som noget unikt givet
rigtig mange medarbejdere og arbejdspladser
mulighed for at reflektere over og sætte ord på
deres sociale praksis. Det er super sundt for en
organisation at få skabt rum til medarbejdere,
der tør udfordre den daglige praksis og måske
opdage, at der er flere måder at gøre tingene
på, end man opdager i en travl hverdag. I sidste
ende handler det om, at borgeren får en bedre
service fra en medarbejder, der tager aktivt del i
at udvikle sin egen praksis.”
projektperioden for SOFakademiet er nu
udløbet, og bevillingen er brugt for denne gang.
Men de mange gode erfaringer med at udvikle, tilrettelægge
og køre det store kompetenceprojekt
formidles videre i et nyt projekt, som skal have en
klar vision for faglig udvikling i SOF. projektet er
stadigvæk i støbeskeen.

I Center for Variable Boformer på bostedet
Jens Warmingsvej har 22 pædagoger
og ledelsen været af sted på et 30-timers
undervisningsforløb med SOFakademiet. Et
forløb, der var skræddersyet til bostedets
behov for at få konkret viden om neuropædagogik
og neuropsykologi og indblik i det
nyeste inden for demens-området.
”Det var meget positivt, at jeg som leder
fik mulighed for at sammensætte kurset
præcist i forhold til, hvad vi havde brug for.
Der har været en fantastisk rød tråd igennem
det hele. Ikke én time har været spildt,”
fortæller bostedsleder Anette Harrig.
Ifølge hende er pædagogerne kommet
tilbage fra kurset med en mere nuanceret
Knapt 5000 medarbejdere i SoF har de seneste tre år deltaget
i SoFakademiets tilbud, enten sammen med kollegaer på arbejdspladsen
eller individuelt på diplommoduler, AMU-kurser eller anden
almen anerkendt uddannelse. Nu er bevillingen til det treårige projekt
med målrettet undervisning, vikardækning og lønløft brugt op. læs her,
hvad to arbejdspladser i SOF har fået ud af SOFakademiet.
forståelse for de handicap og vanskeligheder,
som beboerne på Jens Warmingsvej er omfattet
af. Nogle af bostedets beboere fortæller
fx indimellem pædagogerne noget, som
ikke har hold i virkeligheden. Og det er ikke,
fordi de bevidst forsøger at lyve.
”Vi er blevet mere skarpe på, at det i
virkeligheden kan handle om dårlig hukommelse.
Beboerne prøver at fylde de tomme
huller ud med historier. Denne konfabulering
er en måde for dem at mestre deres
vanskeligheder på,” fortæller Anette Harrig.
Det er bare ét eksempel på ny viden,
som er med til at ændre den pædagogiske
tilgang og pædagogernes måde at kommunikere
om og med beboerne. I stedet for
at se på den konfabulerende beboer som
én, der ”fortæller historier”, har personalet
nu fået et fælles sprog til mere præcist at
udtrykke og forstå, hvad der er på færde.
”personalet brænder for deres arbejde,
og forløbet har været med til at give dem et
fagligt boost, fordi de via SOFakademiet har
fået lige netop det, de har gået og sukket
efter. Det samme kunne vi ikke have købt
os til på et mere standardiseret kursus. Og
den gode oplevelse giver blod på tanden til
det videre udviklingsarbejde, som er med
til at styrke sammenhængskraften på både
bostedet og i vores center.”
DøGNINStItUtIONeN
SøNDeRBRO
“ja tak til hele pakken
Sønderbro er den arbejdsplads i SOF, som er gået til
SOFakademiet med den største appetit.
”Vi har simpelthen takket ja til det hele pakken. Det
har været super godt. Der har været stor tilfredshed
hele vejen rundt med det faglige indhold. Og så er det
lønmæssige løft, som er fulgt med de kompetencegivende
diplomuddannelser, også faldet i rigtig god jord,”
fortæller Ulla Jepsen som er uddannelses- og udviklingsmedarbejder
på Sønderbro.
Mange af den sikrede institutions pædagoger, socialrådgivere
og lærere har været af sted på diplomuddannelse.
Alle afdelingslederne har deltaget på diplomuddannelse
i ledelse og en del medhjælpere og medarbejdere
fra køkkenet har prøvet kræfter med AMU-kurser.
Desuden har Sønderbro benyttet sig af tilbuddet om at
få et fælles fagligt vitamintilskud på et særlig tilrettelagt
forløb for hele arbejdspladsen.
Ulla Jepsen fortæller, at SOFakademiets tilbud faldt
godt i tråd med det paradigmeskift, som har været
undervejs på Sønderbro i de senere år.
”Det handler om, at vi har arbejdet bevidst med
at ændre vores tilgang og vores værdier, så vi i højere
grad ser mennesket bag de unges kriminelle handlinger
og prøver at få en mere nuanceret forståelse af de
unges adfærd og de problematikker, de har med sig i
bagagen. Og den proces har SOFakademiet været med
til at understøtte.”
BRUDT EN BARRIERE
Det glæder også Ulla Jepsen, at SOFakademiet har
været med til at give nogle af de ufaglærte medarbejdere
på Sønderbro blod på tanden til at fortsætte med
at kvalificere sig.
”For øjeblikket er seks af vores medhjælpere i gang
med merituddannelsen til pædagog, som også har
været formidlet via SOFakademiet. AMU-kurserne har
brudt en barriere for de medarbejdere, der har været
usikre på, om de turde gå i gang med en pædagoguddannelse.
Og det er jo herligt, når de kommer tilbage
fra en eksamen og fortæller deres kolleger, at de har
scoret et 10-tal.”
9

SOFBLADET MøDER
MEDARBEJDERE, SOM
SAMARBEJDER på TVæRS
10
”Vi hjælper
borgeren med
at tage ansvar”
Tekst & foto:
Pernille Søndergaard

SoF og bIF har siden 2009 samarbejdet om de socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som
har en sag i begge forvaltninger. Målet er at minimere antallet af borgere, der får stoppet deres kontanthjælp,
fordi de misser at møde op til de obligatoriske samtaler. Støttekontaktperson Pia Aagaard
og beskæftigelseskonsulent tina Hegaard er en del af alliancen mellem de to forvaltninger.
SOM SAGSBeHANDLeR I JOBCeNTReT på Musvågevej
er Tina Hegaard vant til, at borgeren ikke altid møder op til de
obligatoriske jobsamtaler. For hun har at gøre med de socialt
mest marginaliserede københavnere, som udover ledighed slås
med misbrug, psykiske problemer og hjemløshed. Så når hun
har kigget langt efter en borger til jobsamtalen, giver hun besked
til sine samarbejdspartnere i SOF. Og det er her støttekontaktperson
Pia Aagaard fra Voksenenheden på Svanevej kommer ind
i billedet.
EN EKSTRA LINE
Hun og Tina Hegaard samarbejder om en yngre kvindelig fællesborger
med et massivt alkoholmisbrug, som har været meget svær
at få i tale. Både for beskæftigelseskonsulenten og for støttekontaktpersonen.
Da borgeren ikke møder op til den obligatoriske
jobsamtale, får Pia Aagaard besked om, at det brænder på for
borgeren. Hun risikerer i sidste ende at få inddraget sin kontanthjælp.
”Når en borger ikke møder op til jobsamtalen, handler det
mange gange om, at han eller hun ikke magter det af frygt for at
blive stillet over for krav og har brug for støtte og opbakning fra
en én som Pia. Og ved at vi i BIF adviserer borgerens støttekontaktperson
eller en anden medarbejder fx i Rådgivningscenter
København, som har borgerens sag i SOF, får borgeren en ekstra
line,” fortæller Tina.
Da Pia får beskeden fra kollegaen i BIF, har hun allerede gjort
en ihærdig indsats for at få den unge kvinde i tale. Nu sætter hun
ekstra turbo på for at fange hende ind. Hun banker på borgerens
dør, leder efter hende i nærområdet, sender en masse sms’er og
skriver også postkort. Alle med det samme budskab: Du står lige
på vippen til at miste din kontanthjælp! Og da hun næsten har
givet op, sker der noget. Borgeren sender en sms til Pia fra en
vens mobil, og Pia finder på den måde frem til den bænk, hvor
hun sidder og drikker.
KONTANTHJæLp ER IKKE EN ALMISSE
”Jeg har en aftale med Tina om, at vi kan komme uanmeldt op
på jobcentret. Og det ender med, at jeg kører af sted med en
halvberuset borger til jobcentret, hvor vi venter et stykke tid, før
vi kommer ind til samtalen,” fortæller Pia, som betegner indsatsen
som en succes; borgeren fik ikke frataget sin kontanthjælp,
og dermed er der sat en midlertidig stopper for et scenarie, hvor
ubetalte huslejeregninger hober sig op, og hjemløshed lurer lige
om hjørnet.
Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
Selvom beskæftigelsesperspektivet ikke umiddelbart er til at
få øje på i de jobsamtaler, som fællesborgerne bliver indkaldt til,
mener både Pia og Tina, at samtalerne tjener et formål. Derfor
dur det ifølge dem ikke bare at frede borgerne og automatisk lade
kontanthjælpen rulle ind på Nem-kontoen.
”Det giver mening, at systemet har en krog i dem. Der er et
sikkerhedsnet i, at de ikke får lov at leve i ubemærkethed. Jeg kan
ikke selv stille op med tilbud til borgerne om misbrugsbehandling,
men så er det jo rigtig fedt, at jeg kan opfordre borgerne
til, at de kan tage fat i deres støttekontaktperson, hvis jeg under
en samtale mærker, at der er ved at være en åbning fx til at gå i
behandling,” siger Tina.
Fællesborgerne har rettigheder og pligter som alle andre, og
som Pia ser det, hjælper hun borgerne med at tage det ansvar på
sig, som det er at møde op til de pligtige jobsamtaler:
”Kontakthjælpen er ikke en almisse. Man skal yde en vis
indsats for at få den, fx åbne sin post og møde op – og det, synes
jeg, er godt, for det er ærgerligt, hvis vi ikke får skabt et netværk
omkring borgeren. For hvem ved, hvad hun rummer af ressourcer?
Måske ved hun det ikke engang selv.”
efter mødet på jobcentret tager borgeren nu telefonen, når
Pia ringer, og Pia ved, hvor det er, hun hænger ud og drikker. Og
det er et fremskridt. en dør til at udvikle den spæde kontakt står
på klem.
”Jo tættere vi samarbejder uden at kvæle borgeren, jo bedre
kan vi hjælpe dem til at taget et større ansvar for deres eget liv,”
fastslår Pia.
FaKTa
”Fællesstrategien for Fælles borgere” skal være
med til at bygge bro mellem BIF og SOF og understøtte
samarbejdet om fælles borgere. Fællesstrategien lægger
desuden op til, at der skal ske en koordinering, når der
er kontakt med en fælles borgere. bIF-SoF Specialenheden
er sat i verden for at føre strategien ud i verden.
Det kan man læse meget mere om på BIF-SOF portalen
på KKnet.
11

SOFBLADET MøDER
MEDARBEJDERE, SOM
SAMARBEJDER på TVæRS
12
behandlingsenheden på Ørnevej og hjemmeplejecentret
på lærkevej ligger ikke længere end et
langt fuglefløjt fra hinanden. Alligevel er det først for
nylig, at Oline Achton fra hjemmeplejecenter Nørrebro
og jeanne Poulsen fra Behandlingsenhed Nord
har fået sat ansigt på hinanden. De er begge social-
og sundhedsassistenter og arbejder med nogle af
de samme borgere.
FOR GODT eT ÅR SIDeN var Jeanne Poulsen på tillidsmandskursus,
hvor hun mødte en af Olines kolleger:
”Vi faldt i snak, og på et tidspunkt ytrede hun et ønske om
at komme forbi behandlingsenheden for at få et større indblik i,
hvad vi egentlig havde at byde ind med.”
Og der var ikke langt fra tanke til handling. Det blev nemlig
startskuddet til et lille praktikforløb for ikke kun Olines Achtons
kollega, men for hele det sundhedsfaglige personale i hjemmeplejecentret.
en for én har de siden været forbi Ørnevej, hvor de
et par timer har hilst på personalet i behandlingsenheden og fået
et indtryk af de opgaver, de løser. Oline Achton er rigtig glad for
initiativet:
”Borgerne snakker jo indimellem om, at de skal op i behandlingsenheden,
eller at der er kommet restriktioner på medicinudleveringen,
og nogle gange får de det stillet op, som om hele verden
er imod dem. Så er det rart at vide, hvordan tingene hænger sam-
”Før kunne det være svært at blive klog på, hvilken hjælp der er at hente
i en behandlingsenhed til trods for at vi arbejder med de samme borgere,
men nu er jeg meget bedre klædt på,” fortæller oline achton (th), som
er på besøg hos kollegaen jeanne Poulsen i Behandlingsenhed Nord.
”Nu stikker jeg lige hovedet
indenfor, når jeg cykler forbi”
Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
men og kende bevægegrundene for, at en borger fx skal troppe op
hver dag i behandlingsenheden for at få sin medicin. Det betyder
alt i alt, at jeg bedre kan støtte op om borgeren,” siger Oline, som
har 11 år på bagen i hjemmeplejen.
Jeanne Poulsen, som selv har en fortid som hjemmehjælper, før
hun for seks år siden kom til Rådgivningscenter København, forventer,
at det øgede kendskab på tværs kan føre til mere sparring
om især de fællesborgere, som oveni misbruget er svært psykisk
syge.
”Nu hvor vi har fået navn og ansigt på hinanden, tror jeg, det
bliver lettere at trække på hinandens viden og kendskab, når vi står
med en kompleks problemstilling omkring en borger. Desuden er
der flere og flere borgere, som får bragt deres medicin hjem hver
dag, og det kræver også et øget samarbejde med vores kolleger i
hjemmeplejen om at administrere medicinen i hjemmet.”
For Oline er der ingen tvivl: Når man kender hinanden, indbyder
det mere til, at man lige stikker hovedet indenfor, når man
alligevel cykler forbi. Det minder hende om den tid, hvor hjemmehjælpere
sad under samme tag som støttekontaktpersoner og
sagsbehandlere i voksenteam og havde adresse tæt på værestederne
i lokalområdet.
”Vi har helt sikkert fået styrket sygeplejefagligheden, siden
hjemmeplejen blev samlet, men vi har måttet give køb på noget
sammenhængskraft omkring borgeren. For det gavner da helt sikkert
samarbejdet omkring borgeren, når man har let adgang til de
kolleger, som også er involveret samme sag,” understreger Oline
Achton.

Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
Styr på
paragrafferne
– også dem der ikke er mine
For hjemmeplejevisitator Camilla Reuter juliussen
og sagsbehandler Sine lyng Petersen er Serviceloven
rygraden i deres arbejde, og den er kun blevet mere
solid, efter de har fået indblik i hinandens paragraffer
og arbejde.
eR DeR éN TING, visitator Camilla Reuter Juliussen har til
fælles med sagsbehandler Sine Lyng Petersen, så er det Serviceloven.
Indtil for et par år siden koncentrerede hun sig mest om de
paragraffer, der handler om hjemmeplejevisitationen, men i dag er
hun også godt inde i mange af de områder i lovgivningen, som er
hverdag for Sine Lyng Petersen i voksenenheden på Handicapcenter
København.
For hjemmeplejevisitatoren betyder det, at hun meget bedre kan
rådgive borgerne, når hun er på besøg for at vurdere deres behov
for hjemmehjælp. Hun ved nemlig, hvad borgeren realistisk kan
forvente. Og opdager hun i løbet af besøget, at borgeren har nogle
behov, som hjemmehjælp ikke kan dække, kan hun foreslå borgeren,
at hun kontakter en sagsbehandler i handicapcentret. Det kan
fx handle om tilskud til hjælpemidler, hjemmevejlederordning,
ledsagerordning eller botilbud.
”Jeg kan tydelig mærke, at der er kommet en meget hurtigere
dialog om hastesager, når jeg retter henvendelse til handicapcentret
på vegne af en borger, ”siger Camilla Reuter Juliussen, og Sine
Lyng Petersen tilføjer:
“
“Der er kommet en meget
hurtigere dialog om hastesager.
”Vi er blevet bedre til at stole på hinanden. Nu er holdningen
den, at når det er vores samarbejdspartnere i hjemmepleje visitationen,
der på vegne af borgeren beder os vurdere et behov, så venter
vi ikke på at få en ansøgning, underskrevet af borgeren. På den
måde er vores samarbejde med til at speede behandlingen af sager
op og dermed forkorte ventetiden for borgeren,” siger Sine Lyng
Petersen, som omvendt også kontakter visitationen i Bernstorffsgade,
når hun støder på en borger med behov for hjemmehjælp.
Desuden er den såkaldte funktionsevnevurdering, som Camilla
laver på sine besøg hos borgeren, et rigtig godt redskab for Sine
i hendes arbejde, fx når hun skal sagsbehandle ansøgninger om
borgerstyret assistance.
Sine og Camilla har mest telefonisk kontakt, men mødes af
og til ansigt til ansigt på tværfaglige møder, når en københavnsk
borger skal udskrives efter et forløb på Kurshuset, Center for
neurorehablilitering, i Dianalund.
DET BEgyNDER MED LEDERNE
”Jeg kan se, at udviklingen går imod, at vi bruger hinanden mere
og mere på tværs af handicapcentret og visitationen. Det er blevet
almindeligt, at vi lige minder hinanden om at tjekke hos visitationen,
om der ligger en funktionsevnevurdering på borgeren,”
fortæller Sine Lyng Petersen.
Hvorfor samarbejde på tværs af visitationen og handicapcentret
ikke altid har været det oplagte valg, kan Sine og Camilla ikke svare
på. Men de vil godt komme med et gæt på, hvorfor samarbejdet de
senere år er begyndt at brede sig som ringe i vandet:
”Jeg tror, det handler om, at vores ledere har en god dialog og
indimellem mødes og drøfter problemstillinger, som går på tværs,”
siger Camilla, og Sine supplerer:
”Det forplanter sig nedad til medarbejderniveau. Når man kan
se, at lederne samarbejder, så er det også nemmere for os at få det
til at fungere.”
FaKTa
Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
Socialforvaltningens Hjemmeplejevisitation visiterer
borgere i mellem 18-65 år til hjemmehjælpsydelser. Det
handler primært om borgere handicap, en psykiatrisk
lidelse og/eller et misbrugsproblem.
13

Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
14
Pædagog Charlotte andersen og fuldmægtig robin Vickery er med i en arbejdsgruppe,
som er i gang med at fædigudvikle SOF’s nye kvalitetsmodel. Den er sammensat af centerchefer,
ledere, udviklingskonsulenter og medarbejdere. I en række workshops lægger de sig i selen for at
sætte præcise ord på de kvalitetskrav, som modellen opererer med inden for ni kriterier.
UMIDDeLBART LyDeR DeT SOM et mesterskab
i ordkløveri, når man lægger øre til diskussionerne
i arbejdsgruppen. Men en nøjeregnende og
nidkær omgang med ordene er netop det, der skal til,
forklarer Robin Vickery fra akkrediteringssekretariatet
og Charlotte Andersen, som til daglig er pædagog
på det socialpsykiatriske bosted Lygten.
”Generelt har vi fx brugt lang tid på at diskutere,
hvilke ord vi bruger, når der i kvalitetsmodellen
stilles krav om en eller anden form for opfølgning,”
fortæller Robin Vickery. Inden for kriteriet Viden
og kompetence er arbejdsgruppen fx nået frem til
følgende sætning: ”Centerets eller tilbuddets kompetenceplan
revideres årligt.” Og det er ikke tilfældigt,
at valget netop er faldet på ordet ’revideres’ og ikke
på fx ’evalueres’, ’drøftes’ eller ’diskuteres’.
”Hvilket af ordene, vi vælger, er helt afgørende
for, hvilken form for opfølgning der lægges op til i
kvalitetsmodellen. Derfor er vi nødt til at være meget
skarpe på, hvad vi mener med et ord som ’revidere’
og i det hele taget forsøge nøje at definere de ord,
vi bruger i modellen,” forklarer Robin Vickery, og
Charlotte Andersen supplerer:
”Det er vigtigt, at vi lander på formuleringer, der
er så gode, at de giver mening for alle, fra medarbejdere
og ledere på bostederne til politikerne. Jeg
kommer fra praksis og ved, hvordan vi griber tingene
et spørgsmål
om ord
an på gulvet, og det er de briller, jeg har på, når vi
diskuterer i arbejdsgruppen. Mine erfaringer fra
hverdagen er med til at afklare, hvordan vi bedst
får beskrevet kvalitetskravene ,” forklarer Charlotte
Andersen.
Robin Vickery har den bærbare med til dagens
workshop, og er den, der indfanger de verbale guldkorn,
mens diskussionerne bølger frem og tilbage.
”Min opgave er at holde overblikket og efterfølgende
at få skrevet det hele sammen. Den store
udfordring er at gøre modellen gennemskuelig og
objektiv og samtidig sørge for, at den ikke bliver
bureaukratisk og jura-agtig, ” siger Robin Vickery.
Både Robin og Charlotte synes, det giver rigtig
god mening at sætte sig omkring bordet med kolleger
fra forskellige niveauer og målgruppeområder
i SOF. Og selvom Robin og Charlotte til daglig
bevæger sig i vidt forskellige virkeligheder, er det ikke
svært at bygge bro over afstanden mellem Bernstorffsgade
og bostedet i Nordvest:
”Jeg tænker slet ikke over, at Robin sidder derinde,
for det er samarbejdet om modellen, der er i
fokus. Det er spændende at være med og få lov at
diskutere tingene i dybden, samtidig med at man
ved, der kommer et konkret resultat ud af det i den
anden ende. Og der bliver lyttet hele vejen rundt,”
siger Charlotte Andersen.
FaKTa
gør vi de
rigtige ting rigtigt?
Den nye kvalitetsmodel
skal bruges på alle kommunens
døgntilbud for
handicappede, psykisk syge,
misbrugere og hjemløse fra
udgangen af 2012. Modellen
fungerer med sine kvalitetskrav
som en tjekliste
når tilbuddene skal gå egen
praksis efter i sømmene.
Modellen, som er vokset
frem i tæt dialog med
tilbuddene, kobles til en
akkrediteringsproces. Den
erstatter de nuværende
tilsynsbesøg. I stedet får
SOF et auditorkorps med
både interne og eksterne
auditorer.

Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
Fælles fra start
et nyt introkursus for nyansatte medarbejdere i de centrale kontorer, de fire
myndighedscentre, centerfællesskabernes baser og hjemmeplejen giver en forsmag på
samarbejdets svære kunst i en stor og kompleks organisation som SOF.
”eN AF VOReS FORNeMSTe opgaver
er at få hevet viden ud af jer, som sidder
tættere på praksis for at kanalisere den
videre til politikerne og direktionen.”
Ane Løfstrøm eriksen er i gang med at
fortælle om sit arbejde som fuldmægtig
i Mål- og Rammekontoret for Børn på
introkursets første modul, hvor deltagerne
både møder socialborgmesteren, den
administrerende direktør og får mulighed
for at interviewe medarbejdere fra forskellige
hjørner af forvaltningen.
”Alle vil jo rigtig gerne løfte opgaven,
men man føler virkelig, der er langt mellem
de centrale kontorer og praksis. Der
kommer mange procedurer ovenfra – og
de er gode nok – men tit mangler der
noget forklaring - eller hvad siger du?,”
spørger en af de nyansatte, som sammen
med nye kolleger interviewer Ane
Løfstrøm eriksen.
”Københavns Kommune er kæmpe, og
Socialforvaltningen er stor, så du har ret.
Det er svært for os at nå helt ud og altid
få skabt kontakten og den nødvendige
sammenhæng,” medgiver Ane Løfstrøm
eriksen.
Og mere sammenhæng det er netop
dét, som det fælles introkursus for nyansatte
er sat i verden for at skabe. Tidligere
holdt de enkelte enheder hvert deres
introkursus, og det var først, da kredsen
af HR-medarbejdere spurgte sig selv, om
det dog ikke gav meget mere mening at
lægge alle bolde i samme kurv, at det fælles
kursus så dagens lys.
”Det har jo helt klart den fordel, at
nye medarbejdere får mulighed for at mødes
på tværs. Ideen er selvfølgelig at styrke
sammenhængskraften ved, at de allerede
fra starten får sat nogle ansigter på kolleger,
de måske fremover skal samarbejde
Efter introkurset gik risikomanager Dorthe olsen
hjem med nye kontakter og en bredere viden om SOF.
Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
med i de forskellige enheder,” fortæller
HR- og udviklingskonsulent Katrine
Nielsen fra Handicapcenter København,
som står for dagens modul.
HVEM TAgER ANSVARET?
I løbet af dagen arbejder deltagerne med
en case, som handler om familie Petersen,
der med en bagage, spækket med problemer,
appellerer til en udstrakt hånd fra
alle fire myndighedscentre. Og hvordan
får man så alle gode kræfter sat i spil for
at give den problemtyngede familie den
bedste hjælp? Det er ikke helt så lige til.
”For hvem er det egentlig, der tager
ansvaret for at koordinere indsatsen?
Hvem er det, der gør hvad?” spørger
Niels Ulrik Jakobsen fra BIF-SOF specialenheden,
som er trådt til for at føre
deltagerne gennem casen.
”Vi har jo ikke en overnational kontaktperson,
der tager familien Petersen i
hånden hele vejen gennem systemet. Og
der er nok ingen tvivl om, at borgerne
oplever mødet med SOF noget mere
uoverskueligt end det fine organisationsdiagram,
I har set på i dag. Tit er det
nemlig den måde, vi er organiseret på,
der kan være den største udfordring for at
skabe sammenhæng for borgeren,” siger
Niels Ulrik Jakobsen, inden han beder de
nyansatte SOFkolleger komme med deres
bud på, hvordan man kan bygge bro
over de organisatoriske skel, så familien
Petersen får den hjælp, den har så hårdt
brug for.
15

16
Af Birgitte Barkholt
Foto: Colourbox
Kig op
og se ud
hvad har udsyn og generøsitet med sammenhængskraft at
gøre? en hel masse, når det handler om at binde organisationen
sammen på kryds og tværs.
I SePTeMBeR SIDSTe ÅR blev der lavet en analyse af sammenhængskraften
i SOF. Baggrunden var lidt dyster. På en
lederkonference blev det udtrykt, at sammenhængskraften var
svær at få øje på, og direktionen kvitterede ved at bestille en
analyse for at få et billede af, hvor skoen trykker.
”Det er klart, at vi i direktionen interesserer os for, hvor godt
vi i SOF hænger organisatorisk sammen. Hvis vi skal kunne give
borgerne en god indsats, skal medarbejderne stå på en forvaltning,
som de har en oplevelse af hænger ordentligt sammen,”
siger Anette Laigaard, administrerende direktør i SOF.
NyE ROLLER KAN gIVE USIKKERHED
Og måske er det ikke så underligt, at der i SOF er usikkerhed at
spore.
”I analysen er det fx tilbudslederne og afdelingslederne
(niveau 4 og 5 Red), som føler sig mest dekoblet, og det forstår
jeg sådan set godt. Vi har fået centre på udførersiden, og det har
betydet nogle helt nye roller for lederne af vores tilbud. De skal
ikke længere løse så mange administrative opgaver, men i højere
grad bistå deres medarbejdere med plejen, omsorgen, medicinhåndteringen
og alle de andre mere faglige opgaver, og i det skifte
ligger måske et tab af informationer. Jeg forstår i hvert fald godt,
hvis man tolker det, som om man er kommet længere væk fra de
centrale kontorer i Bernstorffsgade,” siger Anette Laigaard.
Når det er sagt, er hun også klar til at gribe i egen barm.
”Beslutninger går nogle gange stærkt, og jeg medgiver, at jeg
ikke altid har været god nok til at inddrage hele vejen rundt. Det
er der gode grunde til, men idealet er et andet, og vi skal stræbe
efter åben og reel medindflydelse på beslutninger og processer,”
slår direktøren fast.
en anden pointe i analysen er, at det kniber med at samarbejde
horisontalt. På tværs af enheder og områder. Den udfordring
står vi ikke alene med i Socialforvaltningen. Det er én, der går
igen i mange andre forvaltninger landet over. Det er baggrunden
for, at ’Væksthus for Ledelse’ har sat gang i et projekt, som
skal føre til viden om, hvad der giver sammenhæng mellem
ledelseslagene i store organisationer. Hvilke praksisser lykkes?
Hvor og hvorfor er det vigtigt? Det har Væksthuset forsøgt at få
svar på i interview med ledere og medarbejdere i to regioner og
22 kommuner
gENERøSE LEDERE SpILLER EN NøgLEROLLE
”Alle de medvirkende i undersøgelsen siger, at dét at være en del
af en helhed er vigtigt. Og at lederne spiller en nøglerolle,” siger
Stine Hinge, souschef i KL og projektleder på undersøgelsen.
Ud af undersøgelsen er vokset et billede af de ’generøse
ledere’. en generøs leder er én, som leverer mere, end der bliver
forventet af ham eller hende og vedkommendes enhed. Det er
én, der rækker hånden frem og tilbyder at hjælpe naboenheden,
hvis den er ramt af sygdom eller i en periode har for travlt til at
løfte deres opgaver. Stine Hinge fortæller om en plejehjemsleder,
som tilbød at sende en medarbejder til naboplejehjemmet en
dag, hvor det havde usædvanligt mange syge. Hvis man gerne vil
have mere sammenhængskraft, skal man I følge Stine Hinge og
Væksthusets undersøgelse belønne ledere og medarbejdere, som
formår at se udover deres egen biks.
Tillid til lederne og til deres evne til at lytte, spørge og tage
ind har også vist sig at være afgørende for fornemmelsen af
sammenhængskraft. Stine Hinge fortæller om en kommunaldirektør,
som i en mail skrev ud til alle sine institutionsledere om

et nyt MUS-koncept. en af institutionslederne skriver tilbage
til kommunaldirektøren; hun skal nok implementere det nye
MUS-koncept, men hun kan ærlig talt ikke forstå, hvorfor tonen
i mailen er så brysk og kommanderende. Kommunaldirektøren
genlæser sin egen mail og kan nu egentlig godt se, at den kan
opfattes uvenlig. Han kvitterer med et tak og skriver en ny mail
til institutionslederne. Ifølge Stine Hinge er det et eksempel på
en kultur, som er med til at skabe en oplevelse af sammenhængskraft.
Der er saft og kraft i institutionslederen til at sige ”Hør,
hov!”, og kommunaldirektøren kan omsætte kritik til en ny mail,
som er en tillidsskabende handling.
MåSKE BAgSIDEN AF SpECIALISERINg
Tilbage i SOF reflekterer centerchef Troels Bjerregaard over
forvaltningens sammenhængskraft.
”I hverdagen hænger det jo fint nok sammen. Når jeg ringer
rundt til de forskellige kontorer og enheder i forvaltningen,
møder jeg stor venlighed og imødekommenhed. Det er ikke dér,
skoen trykker. Måske er det mere den måde, vi har valgt at dele
Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
opgaverne på. Her er der indimellem en usikkerhed, som gør,
at vi ikke får skåret godt nok igennem, og hvor resultatet for
borgerne og for medarbejderne kan forekomme mudret.”
Troels Bjerregaard ser i øvrigt den række af værktøjer, som lige
nu er ved at blive implementeret i forvaltningen som en del af
løsningen.
”Forandringskompas, VUM-model, CSC social – hvis ikke
det, at vi nu får fælles værktøjer peger i mod større sammenhængskraft,
ja, så ved jeg snart ikke,” siger Troels Bjerregaard.
Niels Ulrik Jacobsen fra BIF SOFs specialenhed peger på et
andet aspekt. Han oplever, at der er en generel mangel på viden
om, hvordan forvaltningen hænger sammen, og det forstår han
godt.
”Lige nu er trenden en øget specialisering. Det giver en effektiv
organisation, men måske er bivirkningen, at den bredde
helhedsforståelse får nogle svære kår. Det kræver i hvert fald, at vi
er mange, som bliver gode til at kigge op og ud over det område,
vi lige nu er specialister indenfor.”
Ledere, som formår at se ud over deres egen biks,
giver sammenhængskraft, viser ny undersøgelse.
17

Fælles om fagligheden
en tovholder for hele menageriet
18
De er på samme hold. De arbejder mod de samme
mål. Og de har en strategi, der giver fælles retning. For
første gang nogensinde var over 300 kolleger fra hele
børne- og ungeområdet i SOF i slutningen af marts samlet
til en fælles faglig dag for sammen at tune ind på den fælles
retning i arbejdet for socialt udsatte børn, unge og familier.
Sofbladet har spurgt fire deltagere, hvad de tog med sig fra
dagen, og hvad der skal til for at skabe endnu mere sammenhæng
på tværs.
Tekst & foto:
Pernille Søndergaard
KoorDINaTor boDIL
raNDKLeV, FamILIeråDgIV-
NINgeN amager
HVAD TOg DU MED FRA
FæLLES FAgLIg DAg?
Jeg synes, det var en fantastisk dag, som var
med til at opdatere og inspirere mig. Jeg er
stolt af, at SOF står som arrangør af sådan en
begivenhed. Ressourcerne ligger nemlig i lysten til at arbejde tværsektorielt
og i at udforske de mange måder at samarbejde på. Det, jeg især
blev optaget af, var, at der kommer en fast sagsbehandler til udsatte
unge. Det er virkelig en fremgang, at der er én person, som følger den
enkelte unge i den svære overgang til voksenlivet.
HVORDAN KAN MAN VæRE MED TIL AT SKABE ENDNU
MERE SAMMENHæNg på TVæRS?
Det kan man ved at være opmærksom på fællesborgerne på tværs af
enhederne i SOF og på tværs af forvaltningerne. Der burde være en
kontaktperson på tværs, som guider den enkelte borger. en tovholder
for hele menageriet, som man altid kunne ringe til. Jeg er godt klar
over, at vi i SOF har organiseret os i centrale myndighedscentre for bl.a.
at få styr på budgetterne. Men når de en gang er godt indarbejdet og
kører på skinner, burde man skæve lidt til, hvordan det var organiseret,
dengang vi sad i bistandskontorerne, hvor kompetencerne lå i gruppen,
og hvor borgeren havde én sagsbehandler til det meste. Det ville gavne
sammenhængskraften, især for de mest skrøbelige borgere.
Ud af osteklokken
SKoLeaFDeLINgSLeDer
mILLe FrohN, arILDSgaarD
HVAD TOg DU MED FRA
FæLLES FAgLIg DAg?
I hverdagen går vi rundt i vores egen osteklokke.
Derfor var det meget inspirerende
at mødes med folk fra andre faggrupper,
som sidder med fingrene i samme kagedåse.
Vi har alle forskellige briller på det
samme område, og det viser jo noget om,
hvorfor tingene indimellem tager så lang
tid. De mange forskellige bud på casearbejdet
gjorde det meget tydeligt, hvor
sårbart det er at arbejde med mennesker,
der har brug for hjælp. Der er mange
meninger, der skal vendes, og hvem siger,
at jeg har ret i mine antagelser?
HVORDAN KAN MAN VæRE MED
TIL AT SKABE ENDNU MERE
SAMMENHæNg på TVæRS?
Jeg tror meget på, at netværk er vejen
frem. I skolelederkredsen har vi dannet
et netværk for at finde ud af, hvor vi kan
udveksle og bruge hinandens kompetencer
og inspirere hinanden på tværs. Vi skal ud
af de her osteklokker og satse på en organisation,
der som en amøbe kan strække
sig efter de behov, der er. Der skal i det
hele taget skabes mere plads til netværk,
og det bør komme som en opfordring oppefra.
en netværksorienteret organisation
giver nemlig mere sammenhæng.

Flere netværksmøder
SoCIaLråDgIVer abDIraShID arTaN,
bØrNeFamILIeeNheDeN NØrrebro
HVAD TOg DU MED FRA FæLLES FAgLIg DAg?
Det var interessant at arbejde med casen og høre de mange forskellige synspunkter. Men
det viste mig også, at mange ved for lidt om selve sagsbehandlingen, og det var mit indtryk, at
dagen var med til at formidle en større viden om, hvad der rent faktisk sker, når der kommer
en underretning på et barn. Det var interessant at drøfte dilemmaet mellem på den ene side
ønsket om en hurtig anbringelse og på den anden side de mange ting, man skal tage højde
for i et sagsbehandlingsforløb. Det har jeg tænkt meget på efterfølgende. Vi mangler nok lidt
mere indblik i hinandens arbejde - og det kan indimellem spænde ben og give misforståelser.
HVORDAN KAN MAN VæRE MED TIL AT SKABE ENDNU MERE SAMMENHæNg på TVæRS?
Det kunne man gøre ved at sætte sig ved det samme bord i den tidlige fase i en børnesag. Hvis man så tidligt som muligt
inddrog parterne fra både Socialcenter København og aktører fra andre forvaltninger i et netværksmøde, tror jeg, man
kunne opnå meget i stedet for at vente til det hele brænder på. Jeg ved godt, at det er et spørgsmål om ressourcer, men en
større brug af netværksmøder ville både give bedre sammenhæng for borgeren og måske også være med til, at man tidligere
kunne finde frem til en løsning i borgerens sag.
Mere af det, der fungerer
områDeCheF
aNDerS aNDerSeN,
bØrNeFamILIeCeNTer
KØbeNhaVN
HVAD TOg DU MED FRA FæLLES FAgLIg DAg?
Mangfoldigheden var i sig selv en oplevelse. Der var en god og arbejdsom
stemning – en bikube af folk, som prøvede at blive kloge på hinanden.
Der var gode takter i Svens Bjerres oplæg. Jeg bed særligt mærke i, at han
betonede, at Forandringskompasset ikke kun er et måleværktøj. Det er
også et dialogredskab. Så synes jeg, det er fantastisk, at man er nået dertil i
samarbejdet, at man inviterer en bruger indenfor for at fortælle hvordan hun
opfatter os. Det var en værdifuld understregning af, at vi skal have blikket
rettet mod det, vi er der for. Det fælles udgangspunkt: barnet/den unge.
HVORDAN KAN MAN VæRE MED TIL AT SKABE ENDNU MERE
SAMMENHæNg på TVæRS?
Ved at holde fast i og fortsætte den udvikling, som er sat i gang. Jeg tror
også, det vil hjælpe, hvis man fra centralt hold nøje overvejer ikke at
sætte mere i gang end nødvendigt. Når man oplever et problem, som skal
afhjælpes med en indsats ét sted, så skal den ikke nødvendigvis rulles ud
til alle. Der skal findes en balance, så vi får mere af det, der fungerer godt.
og mindre af det, der tapper for energi. For hvis folk oplever meningsløse
initiativer, så taler de sig væk fra hinanden.
19

20
De centrale kontorer gemmer på store ord, der har betydning
for de fleste medarbejdere i SOF. Akkreditering, kvalitetsmodel,
tilsyn, sundhedspolitik. Det kender sundhedsfaglig koordinator
Hanne Søby Christensen fra kontoret for Drift og Udvikling på
handicapområdet alt til. en af Hannes vigtigste opgaver er nemlig at
bygge bro mellem forvaltningen og det sygefaglige arbejde, der hver
dag udspiller sig på bosteder for Københavns handicappede borgere.
I dag leder hun et netværksmøde, hvor det vigtigste er at skabe
sammenhængskraft og gøre de svære ord forståelige.
hanne Søby Kristensen har inviteret
malene Frost fra Kontoret for Resultater
til dagens netværksmøde.
Tekst & foto:
Anne Pallisgaard Rasmussen
Fra ord til handling

DeT STORe MØDeLOKALe på
første sal i Bernstorffsgade 17 summer
af elektronik. I midten af lokalet står et
aflangt bord med morgenbrød, ost, smør,
marmelade og friskbrygget kaffe. Hanne
Søby Christensen hilser godmorgen og
bakser samtidig med at få den summende
projektor til at arbejde sammen med
computer og et gult USB-stik.
I dag holder hun netværksmøde med
de otte sygeplejersker, der arbejder på
centrene for handicappede borgere. I
netværket, som Hanne er koordinator for,
kan sygeplejerskerne puste ud, udveksle
erfaringer og sammen udvikle et fælles
fagligt niveau for sygeplejen.
Mødet starter ned at byde en nyansat
sygeplejerske velkommen. Hanne forklarer
om samarbejdet på tværs af centrene
og med de centrale kontorer.
”Netværket er også et fristed, og her
kan vi sætte sygeplejefaglige ord på hverdagen
på centrene. Vi har tavshedspligt,
og det, vi siger her, kommer ikke videre.
Det betyder, at vi frit fra leveren kan lufte
de udfordringer, vi står overfor i arbejdslivet”,
fortæller Hanne.
”Og vi kan hælde vand ud af ørerne”,
konstaterer Anne Grethe Nielsen fra
Center for ældrepædagogik og Handicap.
Kollegaerne griner højt.
ET SCOOp
Den nyansatte Malene Kudsk fra Center
for Børn med Handicap præsenterer sig
selv og fortæller om mange års erfaring
fra epilepsihospitalet.
”Du er da et scoop! Dig skal jeg lige
have fat i bagefter, for nogle af mine beboere
har epilepsi, så jeg vil gerne stille dig et
par spørgsmål,” smiler kollegaen Bettina
Holse fra Center CAMPO. Bordet rundt
fortsætter. Med varme stemmer og bløde
håndbevægelser fortæller sygeplejerskerne
en efter en om deres beboere og de behov
og problematikker, de møder på arbejdet.
”Netværket her er utroligt vigtigt for
forvaltningen. Via sygeplejerskerne er vi
helt med på, hvad der sker ude i centrene.
Samtidig skal det konkrete sygefaglige
arbejde integreres i politikker og strategier
på det mere overordnede plan. Her kommer
jeg ind i billedet som bindeleddet
imellem den sygeplejefaglige hverdag og
de krav og tilsyn, som vi skal leve op til,”
forklarer Hanne.
“
“I sidste ende handler det
om, hvordan vi behandler
vores borgere.
JEg ER OgSå SygEpLEJERSKE
en af de store udfordringer er at finde et
fælles sprog med pædagoger, pædagogmedhjælpere,
medhjælpere, SOSU’ere og
ufaglærte på bostederne. Her spiller forskellige
fagligheder sammen om kerneopgaverne
- nemlig at tage sig af beboernes
pleje, medicin og øge deres livskvalitet.
For at faglighederne kommer til at
fungere, er det vigtigt at tale det samme
sprog og dele de ord, der har betydning
for beboernes ve og vel. Og i dag skal
der sættes ord på arbejdet med den nye
kvalitetsmodel, der skal vurdere bosteder
for alle voksne borgere i København.
Netværket har derfor besøg af Malene
Frost fra Kontoret for Resultater, der er
med i arbejdet med den nye kvalitets- og
akkrediteringsmodel. Princippet i modellen
er, at bostederne bedømmes ud fra en
række kriterier, der blandt andet handler
om metoder og medicinhåndtering. Her
skal altså sættes ord på de sygefaglige
standarder, sådan at alle medarbejdere - på
tværs af fagligheder – forstår, hvad der skal
gøres og hvordan.
Tema
SamarbejDe og
SammeNhæNg
Sofbladet møder medarbejdere, som
samarbejder på tværs
Hanne og de andre sygeplejersker er
klar med pen og papir og spørger nysgerrigt
ind til det materiale, de skal kommentere
på, mens Malene lytter og skriver
ned. Men alle ved jo godt, hvorfor det
er vigtigt at tjekke hud og slimhinder og
hvordan man gør det.
”Bare rolig”, forsikrer Malene. ”Jeg
er også sygeplejerske. Det vi gør nu er
at sætte ord på det, der skal gøres for at
vi kan leve op til kriterierne i den nye
model. Det er første skridt.”
”Vi skal være opmærksomme på, at det
er de samme ord, som skal gå igen i det
nye it-system, CSC Social, i VUM-modellen
og i handleplanerne. Det er kunsten,
og derfor er vores arbejde her i dag meget
konkret, selvom det virker abstrakt. Fordi
det i sidste ende handler om, hvordan vi
behandler vores borgere,” siger Hanne.
”Det er derfor, jeg har valgt det her
job,” konstaterer Bettina.” For at øge
livskvaliteten for vores beboere.
EN KREATIV DJæVEL
At sætte ord på det sygeplejefaglige
arbejde tager lang tid. Også efter frokostbuffeten
på toppen af Bernstorffsgade
i kantinen med skrånende vinduer
fortsætter netværket med at jonglere med
og oversætte sygeplejefaglige termer, så
de kan forstås. Det lange seje træk står i
modsætning til den dagligdag, som sygeplejerskerne
møder på bostederne, hvor
opgaverne skal løses her og nu.
”Jeg er en kreativ djævel, så jeg kan
godt blive utålmodig af at vente på
politikker og instrukser. Men jeg går ikke
i spåner over det. Og så handler det også
om, at jeg skal se ud over min praktiske
erfaring som sygeplejerske uden at tabe
målet af syne.”
21

På jOB I SOF · pÅ job i soF · På jOB I SOF · På jOB I SOF ·
Tekst & foto:
Anne Pallisgaard Rasmussen
22
miljø, der
giver mening
Den pædagogiske miljøbus kører hver onsdag ud til SOF’s dagtilbud og henter
sorteret affald. Med om bord er borgere med udviklingshæmning fra Natur- og
Servicegruppen på Dagcentret Sundbyvang på Amager. De indsamler bunker af papir,
stakke af aviser, tomme glas, brugte elpærer og gammel elektronik og afleverer det
på affaldssorteringen.
MORGeNKAFFeN eR RyDDeT af bordet og tre medlemmer
af Natur- og Servicegruppen er klar til dagens første runde i
miljøbussen. Michael, Lennart og Henrik hopper sammen med
pædagog Leise Heinsvig op i den store bil, hvor der er plads til
max syv passagerer. Mens bilen bakker ud fra parkeringspladsen
foran dagcentret, glæder især Michael sig.
”Det er min første gang på miljøruten. Jeg er lige nu i praktik
i Natur- og Servicegruppen, hvor jeg skal se, om det er noget for
mig. Og det tror jeg, det er. Vi laver et godt stykke arbejde, men
vi skal være hjemme til kaffetid, for jeg skal med min bus hjem til
Dragør ved 15-tiden,” siger Michael bestemt.
på MED HANDSKEN
Lennart og Henrik har været med Miljøbilen masser af gange,
siden den første gang kørte ud i oktober. De ved, at de skal have
arbejdshandsker på, hvordan affaldet bliver transporteret på en
trækvogn og hvor det skal hen i eftermiddag.
”Med miljøbussen udfører brugere nogle reelle og indholdsrige
opgaver, der giver mening. Der er meget fokus på miljøarbejdet
i Københavns Kommune, og vi er glade for at få anerkendelse
for vores arbejde. Det kan brugerne i gruppen også mærke, når
vi kommer ud af huset og besøger nye mennesker, mens vi er i
arbejdstøjet,” fortæller Leise Heinsvig.
efter de første stop på miljøruten er det tid til igen at vende
snuden mod Amager. Bilen er ladet med batterier, et lysstofrør,
elpærer og masser af papir og aviser. Affaldet får lov at vente i
bilen, mens der er frokost på dagcentret.
”Jeg ved ikke, hvor meget brugerne er med på, hvorfor vi
genbruger, og hvorfor vi går så meget op i miljøarbejdet,” vurderer
Leise Heinsvig. ”Men brugerne får en bevidsthed om, at de
ikke bare skal smide alt muligt på jorden, og at det er vigtigt at
genbruge”.
gENBRUgSpLADSEN ER pOpULæR
efter at have slået mave, skal bilen igen besættes med mandskab,
for affaldet skal på genbrugsstationen Vermlandsgade. Lennart og
Michael er klar til at tage en tørn mere, mens Susanne, Dan og
Torben gerne vil nøjes med eftermiddagsturen. Torben skubber
stilsikkert trækvognen rundt mellem de forskellige containere,
og Leise fordeler arbejdet, så alle kommer til at bruge hænderne
og smide affald ud. Interessen for bussen viser, ifølge Jytte Borup
Hurtigklar, der også er pædagog i gruppen, at tilbuddet appellerer
bredt til brugerne.
”Det giver en stærk fællesskabsfølelse i gruppen, og det er
stort set alle, der kan være med. Og vi kan virkelige mærke på
brugerne, at de er glade for arbejdet, og de oplever, at det giver
mening,” siger Jytte Borup Hurtigklar.

På jOB I SOF · På jOB I SOF · pÅ job i soF · På jOB I SOF ·
FaKTa om miljøledelse i SoF
Socialforvaltningen var i slutningen af 2011 igennem
ekstern revision med et rigtig flot resultat, som betyder,
at hele forvaltningen er miljøcertificeret.
Temaet for Socialforvaltningens miljøarbejde i 2012
er at arbejde med at fremme miljøbevidst adfærd hos
medarbejdere og hvor det er muligt hos brugere.
Målet er, at ”80 % af alle Socialforvaltningens enheder i
2012 har arbejdet med adfærdsrettede tiltag i forhold
til medarbejdere og/eller brugere”.
23

24
sofbladet
40 årige anders Kirchhoff er den 1. maj begyndt som ny ressourcedirektør
I SOF. Han kommer fra en stilling som partner i konsulentfirmaet
Hein Degn & partnere, hvor han har arbejdet med organisations-
og lederudvikling. Anders har tidligere været ansat i SOF, senest som
kontorchef.
Af Birgitte Barkholt
Foto: Anne Pallisgaard Rasmussen
møder vores
nye direktør
Du har været her før. Du slap væk, og nu vender
du tilbage. Hvorfor?
Det er der flere grunde til. For det første har det sociale område altid været
centralt og meget betydningsfuldt for mig. For det andet så havde jeg ti
meget spændende og udviklende år i SOF, inden det var tid for mig til at
prøve noget andet. SOF var hele tiden en organisation, jeg gerne vil tilbage
til. For det tredje så ser jeg stillingen som ressourcedirektør som super
spændende og udfordrende.
Hvordan vil SOF mærke, at der pr. 1. maj sidder
en ny direktør i stolen?
Jeg synes, at jeg kommer med en god kombination af grundig indsigt i
SOF og dets målgrupper, suppleret med et friskt syn udefra.
Jeg er meget optaget af, at vi sikrer et styrket samspil på tværs i København.
Der er ikke ret mange af vores opgaver, vi kan løse i SOF alene uden et tæt
og godt samspil med vores kollegaer i de øvrige forvaltninger. Som kommune
har vi nogle unikke muligheder og synergier, som vi skal have fokus
på at udnytte. Københavnerne har med rette en forventning om, at vi som
kommune er i stand til at samarbejde effektivt og koordineret på tværs af
forvaltningsgrænser. Det skal vi i SOF gå foran i forhold til at efterleve.
Hvad skal du lave? Hvad bliver dine vigtigste opgaver?
Ud over at indgå i den overordnede ledelse af forvaltningen, er mine
primære ansvarsområder økonomiområdet, sikker drift, kvalitetssikring og
kvalitetsudvikling af myndighedsområdet.
Du kommer fra den private verden. Hvad har du lært
der, og hvordan kan du bruge det i SOF?
Noget af det, jeg tager med fra ”det private”, er erfaringen med den hastighed,
hvormed man implementerer nye tiltag. Det er noget, jeg gerne vil
tage med ind i SOF. Altså, hvordan kan vi øge implementeringshastigheden,
så vores gode ideer kommer hurtigere i mål? Og helt i mål?
et andet element, jeg tager med, er ”keep it simpel”. Hvordan kan vi
reducere noget af den kompleksitet, der nogen gange får lov til at fylde alt
for meget?
Hvilke særlige udfordringer mener du, det sociale
område i København står overfor?
en af de største udfordringer for SOF i de kommende år er på den ene side
at videreføre og komme i mål med de mange aktiviteter, der er sat i gang
med sikker drift og styr på økonomien, samtidig med at vi også skal tænke
nyt i forhold til en kvalitetsudvikling af vores tilbud. ”Styr på butikken”
- sikker drift og skarp økonomistyring - er klare forudsætninger for, at vi
kan få ro og plads til at udvikle os og vores tilbud. Selv om det er en række
lange seje træk, så skal vi samtidig skabe begejstring for nytænkning og en
konstant nysgerrighed overfor, hvordan vi kan gøre det bedre for de udsatte
københavnere.