Udsatte unge 18+ - Servicestyrelsen

Udsatte 

unge 18+ 

Særlige behov, 

særlige indsatser 

social 

Fokus 

udsat 

marts 2012 

Jonas er godt på vej 

Fra udsat til ansat 

Farvel til 18-årsgrænsen 

Nye veje i Norddjurs

Henriette Zeeberg 

ung, udsat og 18+ 

Fra min stol 

At være ung indeholder udfordringer. Det gør det for alle 

unge, for ungdomslivet handler netop om omstilling fra 

barn til voksen. Det er en livsfase, hvor man bliver mere 

klar på sin egen identitet og prøver sig selv af. 

Center for Ungdomsforskning skønner, at cirka 50 % af 

alle unge i en periode af deres liv lever risikobetonet på 

et eller flere parametre. For langt de fleste er risikoadfærden 

kortvarig, men for ca. 10 % fortsætter den risikobetonede 

adfærd, og en mindre gruppe af disse unge ender i 

massive sociale problemer. 

De problemer, disse unge voksne har med fx misbrug, 

psykisk lidelse, hjemløshed og prostitution, er store og 

komplekse, og de har brug for en omfattende og specialiseret 

indsats. Nøjagtigt som vi kender det fra udsatteområdet 

generelt. Men den aktuelt bedste viden, vi har, viser 

os, at den hjælp, de skal have, skal være en anden end den 

til de ’rigtige’ voksne. For de unges livsperspektiv er et 

andet – uagtet problemernes omfang. 

”Det er en gruppe der skal gøres mere for” siger socialchefforeningens 

formand Ole Pass her i bladet om unge 

med psykiske lidelser, og heldigvis arbejdes der da også 

i mange kommuner på at styrke indsatsen metodisk og 

organisatorisk til de udsatte unge, så den matcher netop 

deres behov. 

Al erfaring viser, at rigtig mange af de unge med 

store sociale problemer, der som 18-årige dukker op i 

voksensystemet, er kendt i kommunerne allerede. Og det 

tilsiger, at vi kan hjælpe de unge endnu bedre – bl.a. ved 

at give tilbud, som de tidligt i deres sociale ’karriere’ har 

lyst til at tage imod, og ved at blive endnu dygtigere til at 

arbejde henover 18 års-grænsen og på tværs af børne- og 

voksensystemerne. 

Vi håber, vi med dette nummer kan bidrage til at belyse 

lidt af den specifikke ungeindsats, der findes rundt 

om i landet og dermed sætte fokus på en målgruppe, der 

kræver noget særligt. Men hvor der også er gode muligheder 

for resultater. Eller som afdelingslederen Annette 

Munk, Norddjurs kommune, formulerer det (s.18): ”Med 

dem under 25 er der ikke noget, der er stationært – og 

hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lillebitte!” 

Henriette Zeeberg 

Udsattechef (konst.) 

Socialstyrelsen 

2 social fokus udsat 

TEMA 

udsatte unge 18+ 

” Der er så mange misforståelser: 

Diagnoser er ikke forklaringer, 

de er udelukkende 

beskrivelser af symptomer.” 

s. 20 

KOLOFON 

søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater 

social Fokus · udsat, marts 2012 / 4. årgang 

© socialstyrelsen og forfatterne 

synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke 

nødvendigvis dækkende for styrelsen. 

redaktion: ole Worregård (ansv.), sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulenter: 

Henriette Zeeberg, ole thomsen og Birthe larsen 

design og tryk: datagraf 

Forsidefoto: Carsten ingemann 

oplag: 12.000 

issn: 1903-8933 social Fokus · udsat (trykt). issn: 1903-8941 (online) 

social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge og 

handicap. Hver serie kommer to gange om året. du afgør selv, hvilke serier du 

vil have. tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokus 

redaktionen kan kontaktes på kommunikation@servicestyrelsen.dk 

socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. 

Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge 

og voksne, mennesker med handicap samt ældre. socialstyrelsen er en del 

af social- og integrationsministeriet. 

socialstyrelsen, edisonsvej 18, 5000 odense C, tlf. 72 42 37 00

6 De unge voksne 

en anderledes livssituation 

9 Med sex som byttemiddel 

gråzoneprostitution blandt 

unge kvinder 

10 Når smerten letter 

selvskaden har altid en funktion 

12 Aldersgrænser er for rigide 

ole Pass: serviceniveauet dykker 

ved de 18 år 

FASTE TING 

4 Kort nyt 

– fra service styrelsen 

24 Bagsiden. 

More for less 

sats på de anonyme 

rådgivninger. 

Kommentar af centerchef 

unna madsen, 

unge og misbrug 

17 5 skarpe 

Jan trøjborg (Kl) om førtids- 

pensioner til unge 

18 Ny struktur giver samlet 

fokus på unge 

norddjurs laver én forvaltning 

20 Lyt til invitationerne 

udvikling er altid mulig. interview 

med børne- og ungdomspsykiater 

søren Hertz 

s. 10 

Når smerten letter 

det kan være svært at rumme, 

når unge skærer i sig selv eller 

slukker cigaretter mod huden. 

men bag enhver selvskadende 

handling ligger en positiv funktion, 

vurderer fagfolk. 

indHold 

s. 13 

”Jeg anede ikke, 

hvad jeg ville” 

Jonas er 25 år og fhv. hjemløs 

udsat social fokus 3 

Fotos: Carsten ingemann

modelfoto: shutterstock 

Kort nyt 

– fra socialstyrelsen 

Det gode 

efterværn 

UngeS pOSitive HiStOrier 

Ti unge mennesker deler ud af deres erfaringer i en ny udgivelse 

fra Socialstyrelsen. 

I bogen Det gode efterværn fortæller de unge om deres gode oplevelser 

med at få hjælp i overgangen til at blive voksen. Du kan 

blandt andet læse om, hvilke udfordringer tidligere anbragte unge 

oplever, når de skal flytte for sig selv, og om hvilke typer af støtte, 

der har gjort en forskel. 

Bogen henvender sig til fagpersonale, der har til opgave at støtte 

tidligere anbragte unge i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. 

Unge, der er på vej ud i livet efter at have været anbragt 

uden for hjemmet, kan også have meget ud af at læse den. 

”For tidligere anbragte unge kan det være særligt svært at få 

en voksentilværelse til at fungere, fordi de ikke har det samme 

netværk og den samme støtte omkring sig, som andre unge har. 

Derfor er det vigtigt at lytte til 

de tidligere anbragte unges egen 

stemme, så vi har de bedste forudsætninger 

for at hjælpe dem. 

Det bidrager denne bog til,” siger 

social- og integrationsminister 

Karen Hækkerup om Det gode 

efterværn. 

Du kan læse mere om efterværn 

og Socialstyrelsens aktiviteter 

på området i næste nummer 

af Social Fokus, Børn & unge (maj 

2012). 


servicestyreLseN.DK 

Opsporing af ADHD 

UDSAtte vOkSne 

Socialstyrelsen har netop udgivet 

to nye publikationer om opsporing 

af ADHD blandt udsatte 

voksne. 

Den ene udgivelse – Opsporing 

af ADHD blandt udsatte 

voksne – er en evaluering af 

et opsporingsprojekt, der blev 

gennemført i Slagelse, Vejle og 

Århus Kommune fra januar 

2010 til juni 2011. Projektet 

havde blandt 

andet til formål at 

ny organisation 

i styrelsen 

FOkUS på eFFekter 

Socialstyrelsen skal være 

socialfagligt fyrtårn i det 

sociale landskab. Sådan 

lyder målsætningen 

bag den organisationsændring, 

som Socialstyrelsen 

er i gang med 

at gennemføre. 

I forbindelse med 

omorganiseringen etableres 

en ny voksen-enhed, 

som blandt andet vil varetage 

opgaverne på udsatteområdet. 

Den ny organisation betyder desuden en ændret 

opgavedeling mellem styrelsen og Social- og Integrationsministeriets 

departement. 

Fremover vil Socialstyrelsen have to hovedopgaver. 

For det første skal styrelsen rådgive kommuner og 

departement om målgrupper, virkningsfulde metoder, 

organisering og praksis. For det andet skal styrelsen 

lave projekt- og implementeringsarbejde, eksempelvis 

digitaliseringsprojekter samt udvikling og udbredelse 

af metoder med dokumenteret effekt. 

udvikle et forløb, hvor udsatte 

borgere dels blev screenet og udredt 

for ADHD-lignende symptomer 

og dels fik en opfølgende 

indsats. 

Den anden udgivelse er 

en interviewundersøgelse 

med titlen Jeg er jo den jeg er. 

Undersøgelsen er lavet med 

udgangspunkt i interviews med 

ni voksne, som alle har ADHD. 

Formålet med undersøgelsen er 

at give ny viden om særlige pro- 

blemstillinger blandt udsatte 

voksne med ADHD og finde ud 

af, hvordan de håndterer deres 

liv. 

Begge rapporter er en del af 

satspuljeprojektet Ny og forstærket 

indsats til børn, unge og voksne 

med ADHD, der afsluttes i 2013. 

servicestyreLseN.DK

unge med 

rusmiddelproblemer 

HæFte Om Støtte Og beHAnDling 

I marts udgiver Socialstyrelsen et nyt hæfte om 

støtte og behandling til unge med rusmiddelproblemer. 

Mange unge har et problematisk forbrug af 

rusmidler, og hæftet Hele vejen rundt skal være med 

til at øge fokus på den støtte, man kan give dem. 

Samtidig skal det give inspiration og konkrete redskaber 

til arbejdet. 

Målgruppen for Hele vejen rundt er alle de fagpersoner, 

der arbejder med unge, som kan have 

problemer med rusmidler. Det vil sige de fagpersoner, 

der arbejder inden for normalområdet – i skolen, 

på ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet 

– men også de fagpersoner, der i højere grad 

arbejder med sårbare og udsatte unge. Eksempelvis 

sagsbehandlere, UUvejldere,kontaktpersoner 

for unge eller 

socialpædagoger. 

Hæftet kan downloades 

på Socialstyrelsens 

hjemmeside, når 

det udkommer. Det 

kan også bestilles i 

en trykt version via 

hjemmesiden. 

ud af prostitution 

ny UnDerSøgelSe 


Socialstyrelsen og Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd, SFI har lavet 

undersøgelsen Vejen ud. Den sætter fokus 

på kvinder på vej ud af prostitution og de 

støttebehov, nogle af dem kan have, når de 

stopper og i den efterfølgende periode. 

Undersøgelsen viser, at der generelt er 

tilfredshed med de sociale tilbud, der allerede 

findes. Der efterspørges dog i højere 

grad tilbud, hvor der bliver taget hensyn 

til den enkelte prostitueredes situation. 

Vejen ud kan downloades på Socialstyrelsens 

hjemmeside. 


socialstyrelsen søger ny direktør 

pAlle lUnD StOpper 

Socialstyrelsen skal ud at finde en ny direktør. 

Palle Lund, der har siddet i direktørstolen siden 2006, har valgt 

ikke at forlænge sin åremålsansættelse. Han fratrådte i januar efter 

aftale med Social- og Integrationsministeriet og vil frem til sommer 

fungere som konsulent og sparringspartner i forbindelse med 

strategiske og ledelsesmæssige opgaver for hele ministeriet. 

Stillingen som direktør i Socialstyrelsen vil blive slået op i løbet 

af foråret. Indtil den er besat, vil Helle Thiele, der indtil nu har været 

vicedirektør, være konstitueret i stillingen. 

Web-tema 

om etnicitet 

nyt på gOD SOciAl prAkSiS 

Etnicitet – særlig indsats for udsatte etniske minoritetsgrupper. 

Sådan lyder overskriften på et nyt tema på 

hjemmesiden www.godsocialpraksis.dk. 

I temaet kan du læse en række eksempler 

på, hvordan kommuner og organisationer 

hjælper bl.a. hjemløse, sindslidende og prostituerede 

af en anden etnisk oprindelse 

end dansk. Du kan også læse hvordan 

Indvandrer Kvindecentret hjælper 

minoritetskvinder og deres børn samt 

andre eksempler på tidlig indsats. 

God Social Praksis er en hjemmeside 

under Socialstyrelsen. Den 

samler kommuners og organisationers 

bedste eksempler på god 

praksis inden for Servicelovens 

rammer. 

Siden indeholder konkret 

viden, der er afprøvet med 

succes. Metoderne er systematisk 

og nøgternt beskrevet, 

så kommuner, regioner 

og organisationer kan 

bruge sidens eksempler 

som nem og anvendelig 

inspiration. 

goDsociALprAKsis.DK 

modelfoto: shutterstock 

udsat social fokus 5

TEMA: udsatte unge 18+ 

sindslidelser, misbrug, hjemløshed. unge 

i 20’erne kan rammes af de samme sociale 

udfordringer, som kendes fra de ’rigtigt’ 

voksne. men både deres livssituation og 

De 

voksne 

unge 

deres selvopfattelse er anderledes. 


når vi taler om unge voksne, 

kommer man nemt til at 

tale om dem som en samlet 

gruppe. Men er de overhovedet 

det? Og kan man tilsvarende 

tale om udsatte unge voksne? 

Betegnelsen ’unge voksne’ er 

måske ikke udbredt. Men mange vil 

formodentlig opleve, at den alligevel 

giver god mening. Ungdommen 

slutter ikke, fordi en ung fylder 18 

og dermed på mange leder bliver 

voksen i samfundets øjne. Ungdomsårene 

er ikke blot en kort overgang 

til voksentiden, men er blevet en 

selvstændig ’alder’, der rækker godt 

op i 20’erne, og som har sine egne 

sociale karakteristika og sin egen 

kultur. 

Udsatte unge voksne er i denne 

sammenhæng unge, der er præget 

af udfordringer som fx misbrug, 

psykisk sårbarhed, sindslidelse, 

hjemløshed, kriminalitet og negativ 

social arv. Psykiske og sociale udfordringer, 

som også kendes fra de lidt 

ældre eller ’rigtigt’ voksne, men som 

her præges af en anden kontekst og 

også får et noget andet udtryk. 

Hvem er de? 

De udsatte unge voksne har sjældent 

oplevet en hurtig deroute fra tryg 

baggrund til problemfyldt nutid. De 

fleste har langstrakte sociale problemhistorier 

bag sig og har været 

kendte af de kommunale og regionale 

støttesystemer for børn og unge. 

Mange har haft vanskeligheder i 

skolesystemet og oplevet alvorlige 

problemer i opvæksten – omsorgssvigt, 

anbringelser, vold, overgreb, 

eller blot massive konflikter. En del 

har egne psykiske eller psykiatriske 

udfordringer, nogle er indblandet 

i kriminalitet eller prostitutionslignende 

relationer og nogle har et 

problematisk forbrug af rusmidler. 

Og rigtig, rigtig mange af dem bærer 

på en kombination af forskellige 

problemer. 

Det er altså ikke nye udfordringer, 

som rammer de unge ved overgangen 

til voksenalderen, men snarere 

en aktualisering af eksisterende 

problemstillinger fra deres opvækst 

og de tidlige ungdomsår. 

Mødet med voksensystemet 

I voksensystemerne mødes de udsatte 

unge voksne med voksentilværelsens 

krav om beskæftigelse, 

selvforsørgelse og selvforvaltning 

i en række uddifferentierede støttesystemer, 

som alle er organiserede 

efter problemfelter og selverkendte 

udfordringer. 

Lidt fortegnet kan man sige, at 

jobcentrene tager sig af beskæftigelses- 

eller uddannelsesproblemer, 

misbrugscentrene tager sig af misbrugsproblemerne, 

socialpsykiatrien 

tager sig af psykiatrisk betingede 

sociale problemer og behandlingspsykiatrien 

behandler psykiatriske 

problemer. 

Forudsætningen for at modtage 

meningsfuld støtte er med andre 

ord, at de udsatte unge voksne kan 

identificere sig med den problemdifferentiering, 

støtten ydes gennem. 

boligsituationens bagside 

Lad os gå lidt tættere på problemstillingen 

med afsæt i udsatte unge 

voksnes boligsituation: Grundlæggende 

er det jo et spørgsmål for de 

unge om at finde sig et passende sted 

at bo, hvor de kan føle sig hjemme. 

På boligsituationens bagside dukker 

imidlertid en række andre 

underlæggende problemkomplekser 

op – nemlig de unges økonomi og 

deres sociale forudsætninger. Der er 

generelt stor mangel på tilpas billige 

boliger, som de unge har mulighed 

for at betale. De mere attraktive 

lejemål har ofte lange ventelister. 

Ventelisterne forudsætter en tidlig 

opskrivning, som igen forudsætter, 

at (typisk) forældrene eller det primære 

netværk engagerer sig. 

Gruppen har desuden usikre 

forsørgelsesgrundlag med dårlige 

skole- og uddannelseserfaringer og 

besidder ikke nødvendigvis kompetencen 

til at gøre brug af voksen- 

>>


illustration: dorte naomi



>> 

systemets støttemuligheder som fx 

boligsikring. 

Hertil kommer, at en del af dem 

har været anbragt uden for hjemmet. 

Mange af dem vil have behov 

for særlig støtte til at etablere sig på 

egne præmisser, fordi de mangler 

basale bo-kompetencer. Unge, der 

har været anbragt, vil typisk også 

have færre og svagere relationer 

til forældre, venner og familie end 

andre unge og dermed også færre 

muligheder for at hente støtte. 

For den del af de udsatte unge 

voksne, som ikke finder fodfæste på 

boligmarkedet, skærpes den sociale 

profil yderligere. Gruppen præges af 

omfattende psykosociale problemer 

med dobbeltbelastninger på både 

misbrug og sindslidelse. 

Misforholdet 

For støttesystemerne træder disse 

forhold muligvis ganske tydeligt 

frem og skriver sig ind i et langsigtet 

perspektiv, som handler mere 

om selvforsørgelse og fastholdelse 

i egen bolig. Perspektiver, som ikke 

nødvendigvis optræder særlig tydeligt 

for de unge, som ’bare’ gerne vil 

have sig et ordentligt sted at bo – og 

som tit ikke har særligt realistiske 

forestillinger om, hvad det vil kræve, 

også af dem selv. 

Der risikerer altså at være et 

misforhold mellem de ydelser, som 

udsatte unge voksne tilbydes og 

dem, de selv efterspørger og finder 

meningsfulde. 

Eller sagt med andre ord, så 

identificerer de unge sig ikke nødvendigvis 

med de problemer, støttesystemerne 

definerer: De ser ikke 

sig selv som hjemløse, selvom de bor 

lidt rundtomkring, de opfatter ikke 

sig selv som misbrugere, men ryger 

måske lidt hash og bruger nogle feststoffer, 

de er ikke prostituerede, men 

har sex med den, som betaler deres 

hash og låner dem en sofa at sove på. 

de unges livsperspektiv 

En del af forklaringen på dette misfit 

mellem voksensystemet og de unge 

kan utvivlsomt findes i de unges 

livsperspektiv. De er netop unge, de 

har tiden for sig og oplever endnu 

ikke de negative konsekvenser 

af deres livsstil 

og valg som særligt påtrængende. 

De er derfor 

typisk rettet mod mere 

kortsigtede og umiddelbare 

løsninger. 

Hertil kommer naturligvis 

yderligere en 

række af mere generelle 

og typiske ungeproblematikker 

som forholdet til det 

primære netværk, seksualitet, 

beskæftigelse, økonomistyring 

osv. Også her er det nærliggende at 

formode, at udsatte unge voksne 

har et vanskeligere udgangspunkt 

end andre i samme alder, fordi de er 

særligt udfordrede af den sociale bagage, 

de har med. Deres normer og 

værdier slår ikke til i normalsamfundet, 

så i bestræbelsen på at finde 

deres eget ståsted i tilværelsen må 

de i én og samme bevægelse flytte 

sig fra egne værdier og nærme sig 

værdier, de ikke er bekendte med. 

Og i dette identitetsarbejde står 

de alene – uanset hvor de færdes, 

forventes de at mestre normalsamfundets 

normer og samtidig må de 

bevæge sig væk fra deres sociale 

baggrund og det værdisæt, de har 

tilegnet sig gennem opvæksten. 

De fællesskaber, som andre kan 

finde i forbindelse med job og uddannelse, 

er typisk også mere eller 

mindre lukket land for udsatte 

unge voksne, som oftere har hentet 

nederlag end sejre i skolen og på arbejdsmarkedet. 

Som alternativ vil de 

typisk søge mod mere åbne sociale 

sammenhænge som fx misbrugsfællesskaberne, 

hvor fællesskabet i høj 

grad er defineret ved aktiviteten – at 

forbruge rusmidler. Således kan en 

indre identitetskonflikt forskyde sig 

til et misbrugsproblem. 

Og hvad gør vi så 

Der synes ikke at være den store 

tvivl om, at det er meningsfuldt 

at betragte udsatte unge voksne 

som en gruppe med udfordringer, 

som fordrer grundlæggende andre 

indsatser end indsatserne over for 

udsatte voksne. Faktisk synes udsatte 

unge voksne i langt højere grad 

at besidde et ’artsfællesskab’ med 

udsatte unge (under 18) – de er blot 

ældre. 

Det kalder på nogle overvejelser 

om, hvilke sociale indsatser der 

bedst imødekommer de udsatte 

unge voksnes behov for støtte. 

Først og fremmest peger karakteristikken 

i retning af individualiserede 

indsatser, som kan rumme 

målgruppens selvforståelser. 

Dernæst kan det ikke forudsættes, 

at de unge voksne opsøger 

hjælpesystemerne af egen drift, 

fordi de ikke identificerer sig med 

problemdifferentieringen. Det er 

derfor meningsfuldt at tænke opsøgende 

eller udgående elementer ind 

i indsatserne og satse på en høj grad 

af tilgængelighed 

Endelig peger de udsatte unge 

voksnes usikre sociale tilhørsforhold 

i retning af tilbud, hvor der arbejdes 

meget bevidst med relationer både 

til andre unge voksne og til de professionelle. 

Uanset hvilke foranstaltninger, 

der sættes i værk over for gruppen 

af udsatte unge voksne, må man 

dog regne med, at indsatserne skal 

være langstrakte, samlende og 

favnende i forhold til hele problemkomplekset. 

❚❙ 

af konsulent Peter rønsholdt Byrgesen, 

indehaver af firmaet Causa socialis, der bl.a. 

leverer supervision, undervisning og analysearbejde 

i forbindelse med socialt arbejde. 

Artiklen støtter sig bl.a. til notatet 

Udsatte unges boligsituation, Servicestyrelsen, 

juni 2011

med sex som byttemiddel 

socialt udsatte unge kvinder kan handle 

med deres seksualitet for at få lidt mad, 

omsorg eller en seng at sove i. en ny kampagne 

skal sætte fokus på gråzoneprostitution. 

”Det kan være, hun har en betydeligt ældre kæreste, 

som startede med at være sød, men nu bare er 

for klam. Det kan også være, han er pusher. Eller 

at hun skifter kæreste tre gange på en uge. Måske 

har hun slet ikke en kæreste, men giver en fyr et blow job til 

gengæld for at blive kørt hjem en aften.” 

turbulente liv 

Sådan skriver Pigegruppen i Haderslevgade på Vesterbro i 

deres nye kampagnemateriale, der henvender sig til sagsbehandlere 

og andre professionelle, der er i kontakt med unge. 

Kampagnen, som løber af stablen i april, skal sætte fokus på 

teenagepiger og unge kvinder, der yder sex i bytte for mad, 

hash eller en seng at sove i. Eller måske blot for lidt omsorg 

og opmærksomhed. Unge, der kan være på vej ud i det, nogle 

kalder gråzoneprostitution. 

”Det er piger, der i forvejen har nogle meget turbulente 

liv, og som ofte har haft et meget seksualiseret udtryk siden 

de var helt unge,” forklarer Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen. 

Tilbuddet hører under Københavns Kommune og 

henvender sig primært til unge piger mellem 14 og 18 år med 

forskellige typer af sociale problemer. Når det drejer sig om 

gråzoneprostitution, er det dog ofte lige omkring 18-årsgrænsen, 

at problemerne bliver særligt synlige, og derfor tager 

kampagnen også sigte på unge op til 21 år. 

”Når de fylder 18 år, skal de jo til at forsørge sig selv. Mange 

af dem, vi ser, er tvunget til at finde et nyt sted at bo, enten 

fordi deres anbringelse ophører eller på grund af dysfunktionelle 

familieforhold. Det er ikke nemt! De har ikke noget 

netværk og ofte svært ved at forsørge sig selv. Og så er det, at 

nogle som alternativ til gaden flytter ind hos en lidt tilfældig 

fyr, hvor de yder sex for at få et sted at sove,” siger Gyda 

Heding. 

ronny, Peter og de andre 

Et andet sted på Vesterbro genkender man problematikken. 

Cafe Klare, Natcafeen for kvinder er et midlertidigt botilbud 

til de over 18-årige, og her støder man også regelmæssigt på 

unge, der handler med deres seksualitet. 

”Det er en virkelig svær målgruppe. Det er unge, som 

kommer fra kaotiske hjem, og som tit selv er meget kaotiske,” 

fortæller lederen, Britta Lindqvist. 

Udtrykket gråzoneprostitution er hun dog ikke så glad for. 

”Faktisk er det svært at vide, hvad man skal kalde det, og 

idet hele taget hvordan man skal håndtere det. For det kan 

være rigtig svært at skelne mellem den seksuelle adfærd, der 

kan være udtryk for et problem, og det at de faktisk søger 

efter en sød kæreste og ægte kærlighed. Men vi kan jo se, når 

de ikke trives, og hvis vi hører, at nu hedder han Ronny, og i 

sidste uge var det Peter og før det var der en tredje på banen, 

så siger vi måske: ’Er det her godt for dig?’”, siger hun. 

grænser, der overskrides 

Gyda Heding er enig i, at problemstillingen kan være svær 

at sætte ord på, og selvom hun bruger udtrykket gråzoneprostitution 

over for fagfolk, vil hun aldrig gøre det over for 

de unge selv. For det er bestemt ikke et begreb, de vil kunne 

identificere sig med. Det er alt for tabubelagt. 

”Så vores tilgang vil altid være en anden. De kan fx komme 

og sige: ’Hvorfor går jeg i seng med ham, når jeg ikke rigtigt 

kan lide ham?’ Så kan det være indgangen,” siger Gyda 

Heding, der vurderer, at pigernes grundlæggende problem 

ofte handler om manglende selvværd og grænser, der er blevet 

overskredet – og som de derfor har svært ved at mærke 

hos sig selv. 

”Vi skal ikke gøre sex til et problem. Men vi skal have 

fokus på, nogle unge kan handle med sig selv, fordi de har 

nogle andre vanskeligheder og lever i en udsat position, hvor 

deres helt basale behov ikke opfyldes på normal vis. Gråzoneprostitution 

uden sociale problemer findes ikke,” fastslår 

hun. ❚❙ 

'Seje piger sætter grænser.' 

Sådan lyder sloganet for 

en ny kampagne, der skal 

sætte fokus på gråzoneprostitution 

blandt socialt 

udsatte unge kvinder. 

(illustration fra kampagnematerialet) 

af redaktør sanne Bertram 

sbe@servicestyrelsen.dk 



letter 

når smerten 

det kan være svært at rumme, når unge skærer i selv eller slukker cigaretter 

mod huden. men der er ingen, der skader sig selv for sjov. selvskaden har altid 

en funktion. sådan lyder meldingen fra Kollegiet på rømersvej, et botilbud for 

unge sindslidende. 

traumer efter overgreb og 

selvpålagte straffe. En følelse 

af, at kroppen flyder ud og er 

uden egentlige grænser. Eller 

en påtrængende oplevelse af larver, 

der sidder under huden og derfor 

skal skæres ud. 

Baggrunden for, at unge mennesker 

skader sig selv er langt fra entydig. 

Den enkelte har sin egen, ofte 

komplekse historie, og årsagsforklaringer 

skyder sig ind i hinanden. 

Men set fra de unges vinkel er der 

altid en logik. På et eller andet niveau 

er selvskaden meningsfuld, og 

smerten kan føles som en lindring. 

Det forklarer afdelingsleder 

Anne Grethe Krogh fra Kollegiet 

Rømersvej, et botilbud under Odense 

kommune for unge i alderen 18-23 år 

med sindslidelser ’af ret stor tyngde’, 

som hun siger, heriblandt en stor del, 

der ud over diagnoser som borderline 

og skizofreni også har selvskadende 

adfærd. 

”Det er vigtigt at fortælle, at beboerne 

ikke har det lige skidt hele tiden; 

mange svinger mellem gode og 

dårlige perioder. Men når de er inde 

i en dårlig periode, kan de opleve et 

spændingsfelt af ubehag, der til sidst 

kan være så massivt, at den fysiske 

smerte føles som en lettelse,” siger 

Anne Grethe Krogh, der er uddannet 

socialpædagog og har været på 


Rømersvej de sidste ni år. I 2007 blev 

stedet VISO-leverandør. 

Følelse af skam 

Mange af de unge på Rømersvej har 

vanskeligheder, som kan påvirke 

deres relationer eller virkelighedsopfattelse. 

Men uanset sygdom ved de 

godt, at det ikke er normalt at skade 

sig selv, og det er ofte forbundet med 

dyb følelse af skam, når unge fx spiser 

glasskår eller slukker cigaretter 

mod huden, fortæller socialrådgiver 

og VISO-specialist Minna Vig Stærmose, 

der har været endnu længere i 

huset end sin afdelingsleder. 

Hun erkender, at det selv for 

professionelle kan være svært at 

rumme, når unge skader sig selv. 

Men netop følelsen af skam betyder, 

at man skal være meget opmærksom 

på, hvordan man reagerer, når 

en ung – igen – har vendt kniven 

mod sig selv, eller hvad der nu kan 

være tale om. 

”Ensomhed, skam og sorg fylder 

i forvejen ofte rigtig meget i den 

selvskadendes opfattelse af sig selv. 

Derfor er det så vigtigt, at vi møder 

dem med rummelighed og empati 

– og ikke med irettesættelser eller 

ængstelse,” siger Minna Vig Stærmose 

og tilføjer, at empatien gælder 

mennesket, ikke den selvskadende 

handling i sig selv. 

Anne Grethe Krogh supplerer: 

”Vi skelner mellem følelsen og 

handlingen. Selvskade er et symptom 

og kan være en måde at kommunikere 

på. Når en af de unge 

skader sig selv, siger vi derfor ikke: 

’Det kan vi godt forstå.’ Men vi siger: 

’Vi forstår, at du har det skidt, vi forstår 

at noget i dit liv er rigtig, rigtig 

svært.’ Vi anerkender den smerte, 

der ligger bag.” 

brug en elastik 

På Rømersvej arbejder man ud fra 

den hypotese, at den selvskadende 

adfærd er udtryk for det, man kalder 

en overudviklet strategi, en måde, de 

unge søger at mestre eller cope med 

en dybtliggende psykisk smerte på. 

Den smerte prøver man at løse op 

for, men i første omgang er det som 

regel nødvendigt at give personen alternative 

og mindre drastiske måder 

at håndtere den på. 

”Hvis den unge fx snitter sig selv 

i håndleddet, kan vi foreslå: ’Brug en 

elastik i stedet.’ At skyde en elastik 

ind mod sin egen hud gør en smule 

ondt, så det kan opfylde samme 

umiddelbare funktion, men gør 

mindre skade. Og for nogen kan det 

så være nok bare at gå med elastikken 

på håndleddet, fordi det vigtigste 

er at fortælle: ’Jeg har det rigtigt 

skidt lige nu’,” fortæller Minna Vig 

illustration: louise thrane Jensen

Stærmose og tilføjer, at hvad der 

virker for den enkelte unge, er forskelligt 

fra person til person – personalets 

erfaringer rækker fra en stille 

gåtur til hård fysisk træning. 

”Vi ser, om der er nogle bestemte 

situationer eller følelser, der hver 

gang går umiddelbart forud for selvskaden. 

Vi spørger fx: ’Hvad skete der 

lige før? Hvilken følelse havde du?’ 

Så kan vi prøve at lave en aftale med 

den unge om, at næste gang, du mærker 

den følelse – fx vrede eller angst – 

så kan du gøre sådan og sådan i stedet 

for skade dig selv. Eller vi kan aftale, 

at de kontakter os inden selvskaden, 

så man sammen kan komme igennem 

den svære situation. Vi prøver at 

lære dem at blive følsomme over for 

sig selv – på den gode måde,” forklarer 

Anne Grethe Krogh. 

terapeutiske forløb 

Hovedparten af de ansatte på 

Rømersvej har en socialfaglig baggrund, 

men kollegiet har også en 

psykolog ansat, og hans arbejde er 

en meget væsentlig del af indsatsen, 

pointeres det. Han er således altid 

inde over, når personalet arbejder 

med afdække uhensigtsmæssige 

reaktionsmønstre, og der skal findes 

nye mulige strategier. 

Når den unge så er inde i en mere 

stabil, god periode kan der arbejdes 

mere dybdegående og langsigtet. I 

denne fase kan der blive tale om et 

terapeutisk forløb eller anden form 

for behandling: ind imellem uden 

for huset, men oftest hos deres egen 

psykolog. 

”Nogle med skizofreni hører 

stemmer, der devaluerer dem og 

fortæller dem, at nu skal de skade sig 

” ensomhed, skam og sorg fylder 

i forvejen ofte rigtig meget i den 

selvskadendes opfattelse af sig 

selv. derfor er det så vigtigt, at vi 

møder dem med rummelighed 

og empati (...)” 

rådgivning OM selvskade 

kollegiet rømersvej er et botilbud 

under Odense kommune for unge i 

alderen 18-23 år med sindslidelser. 

kollegiet har siden 2007 været leverandør 

til viSO i forhold til unge med 

en nydiagnosticeret skizofreni samt 

unge med borderline og selvskadende 

adfærd. 

viSO hører under Socialstyrelsen 

og yder rådgivning til kommuner og 

tilbud i både gruppesager og komplicerede 

enkeltsager. rådgivningen er 

gratis og vejledende. ring og hør nærmere 

på tlf. 72 42 40 00. 


selv. I de situationer arbejder vi ikke 

med stemmerne, men med selvværd, 

for det er ikke tilfældigt, hvad stemmerne 

fortæller – stemmerne kan 

fx være en udspaltning af det hos én 

selv, man ikke kan rumme, ” siger 

Anne Grethe Krogh. 

Selvskaden kan fx også være udtryk 

for et traume, fx en reaktivering 

af et seksuelt overgreb. Logikken er, 

at nu har den unge selv kontrollen – 

modsat dengang, da overgrebet skete 

– og derfor indebærer selvskaden en 

form for genoprettelse. 

en positiv intention 

Men uanset hvad, går én ting igen 

for personalet på Rømersvej: Troen 

på, at selvskaden har funktion. At 

den er et symptom på en smerte, 

der har en dybere årsag – og at der 

nedenunder begge dele altid er en 

positiv vilje at bygge på. 

”Der er ingen, der skader sig selv 

for sjov. Vi tror, at der bag den enhver 

selvskadende handling ligger 

en positiv intention. Det er den, vi 

skal finde,” siger Minna Vig Stærmose 

og fortæller om en ung mand, 

der flere gange udsatte sig for livstruende 

situationer ved at stille sig 

helt tæt på togskinnerne. 

”Han blev i tvivl igen og igen: 

’Skal jeg vælge livet eller dø.’ Men 

når han så stod der og toget kom, 

kunne han mærke, at han valgte 

livet.” ❚❙ 





støtte til unge 

ifølge formålsparagraffen til kap. 11 i 

Serviceloven om ’Særlig støtte til børn og 

unge’ skal denne bl.a. sikre muligheder 

for ’personlig udvikling, sundhed og et 

selvstændigt voksenliv.’ 

Unge mellem 18 og 22 år, der har været 

anbragt uden for hjemmet, kan tildeles 

efterværn efter Servicelovens § 76, stk. 3. 

efterværnet kan bestå i opretholdelse af 

døgnophold, udpegning af fast kontaktperson, 

udslusningsordning eller anden 

form for støtte, der kan bidrage til en god 

overgang til en selvstændig tilværelse. 

efter samme paragraf, stk 2, kan kommunen 

beslutte, at en ung, der inden 

det fyldte 18. år har haft en fast udpeget 

kontaktperson, opretholder denne form 

for støtte. 

i forbindelse med satspuljeaftalen for 

2011-2014 er der vedtaget en række 

initiativer, der skal styrke efterværnsindsatsen 

over for unge, der ophører med en 

anbringelse. 

læs mere på servicestyrelsen.dk/boernog-unge. 

Se også næste nummer af Social 

Fokus børn & Unge (maj 2012), hvor vi 

bringer et tema om efterværn. 


aldersgrænser 

er for rigide 

der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauet, når unge 

med behov for støtte runder 18 år. det vurderer formanden 

for socialcheferne ole Pass, der efterlyser mere fleksibilitet 

henover myndighedsgrænsen 

når 20-årige Nick dukker op på det 

lokale værested sidst på måneden 

eller søger hjælp hos kommunen, 

har han sandsynligvis en længere 

historie at fortælle for den, der har tid til 

at lytte. De 18+årige er sjældent ubeskrevne 

blade, når de dukker op i voksensystemerne. 

Det er formodentlig et billede, mange 

praktikere genkender, og som også bekræftes 

af Ole Pass, formanden for Foreningen af 

socialchefer i Danmark. 

”Det er desværre ikke en skrøne. En del 

går fra det ene system til det andet,” siger 

han. 

Hård landing 

Socialchefernes formand vurderer, at netop 

overgangen fra det ene system til det andet 

udgør en af de store hurdler, når det handler 

om at skabe en effektiv indsats for socialt 

udsatte unge. 

Han peger på forskellen i serviceniveau 

mellem børne- og voksensystemet som en af 

udfordringerne. Omfanget og arten af støtte 

ændrer sig ofte markant, når den unge har 

passeret 18-års-dagen, og det kan opleves 

som en hård landing. 

”Vi skal blive bedre til at få systemerne 

til at spille sammen henover de 18 år. Der 

sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauerne, 

når man skifter til voksensystemerne. 

Der kunne man måske ske forestille sig et 

mere ensartet niveau,” siger Ole Pass og argumenterer 

for mere fleksibilitet henover 

myndighedsgrænsen. 

”Der er blevet blødt noget op, bl.a. med 

vedtagelsen af den første ’ungepakke’ i 2009, 

der betød, at også de 15-17-årige kan være 

en del af målgruppen for landets jobcentre. 

Men aldersgrænserne er stadig for rigide. 

Der bliver stillet nogle helt andre krav til 

de unge, når de fylder 18, og de unge selv 

opfatter systemet mere som en forhindring 

end som en hjælp! Det er en psykologisk 

barriere, vi må arbejde med. Men vi må også 

tænke mere fleksibelt. Nogle 16-årige kan 

man stille klare krav til, og omvendt er der 

19-årige, der har brug for meget støtte,” siger 

han. 

unge med psykiske lidelser 

Netop nu er der stærkt politisk fokus på 

førtidspensionssystemet. Regeringen har 

fremlagt et forslag til en reform, der bl.a. 

indebærer, at unge under 40 år kun helt 

undtagelsesvist modtager førtidspension. I 

stedet foreslås individuelle ressourceforløb. 

Det er tanker, Ole Pass tilslutter sig. Især 

er han optaget af, at unge med psykiske lidelser, 

som vejer tungt i statistikken, får en 

anden form for hjælp end i dag. 

”Det er en gruppe, der kan gøres mere 

for! Systemet skylder disse unge et meget 

tættere samarbejde. Forskellige eksperter og 

offentlige myndigheder skal forpligtes til 

at arbejde sammen om individuelle og fleksible 

løsninger, der tilgodeser de unges behov,” 

siger Ole Pass, der tror, at mange unge i 

dag oplever at være underlagt et stort pres. 

”Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der 

mange unge, der klarer sig fremragende, 

og som er gode til at udnytte de mange 

muligheder. Men så er der til gengæld også 

en gruppe, der føler sig helt hægtet af. Dem 

skal vi blive bedre til at hjælpe.” ❚❙ 


sbe@servicestyrelsen.dk

”Jeg anede ikke, 

hvad jeg ville” 

Fotos: Carsten ingemann 

Jonas har rejst sig efter år med 

stofmisbrug og hjemløshed. i dag 

bor han i egen lejlighed, passer sit 

job og ser sin søn. et kommunalt 

tilbud for unge hjemløse gav ham 

skubbet til at tage vare på sig selv. >> 



” ... jeg har aldrig været 

bange for at banke på 

en arbejdsgivers dør 

og spørge, om der er 

arbejde til mig.” 


Pudsekluden kommer energisk 

rundt i alle hjørner 

af frontruden på den lille 

sølvgrå Toyota Aygo. Jonas 

har vasket den, poleret ridser væk og 

gjort den rent siden i morgens – og 

nu seks timer senere mangler der 

blot en ny lås til bagklappen, inden 

den skal videre ind i salgsafdelingen. 

25-årige Jonas Handlos Olsen er 

ansat med løntilskud i klargøringen 

hos Toyota i Esbjerg. Her har han arbejdet 

i snart et år. 

Jonas har en diagnose på ADHD, 

har været stofmisbruger, levet på 

kanten af loven og været hjemløs i 

perioder af sit liv. Men efter at han 

kom i kontakt med Skjoldbo – et tilbud 

for unge hjemløse i Esbjerg – er 

hans liv kommet på ret køl. Han passer 

sit job og har egen lejlighed, ser 

sin søn hver anden weekend – og så 

holder han sig fra stoffer. 

Jonas ønsker ikke at komme ind 

på sin opvækst og familiære baggrund, 

men som 13-14-årig vurderede 

skolen, at det nok var bedst for 

ham at komme på efterskole. 

”Jeg har aldrig kunnet lide at gå 

i skole, måske fordi jeg er ordblind 

de unges tovholder 

iCm-metode skaber 

sammenhæng i indsatsen 

for unge hjemløse, der 

ofte slås med misbrug, 

psykisk sygdom og 

manglende sociale 

kompetencer 

>> 

”De unge, vi er i kontakt 

med, mangler et sted at 

bo, eller er ved at miste 

deres bolig. De har typisk 

et misbrug af hash, stoffer eller øl. 

De har ikke styr på økonomien og 

er rodet ind i kriminalitet. Og en 

del har en psykisk sygdom,” fortæller 

Birthe Jørgensen, socialrådgiver 

på Skjoldbo, et tilbud under Esbjerg 

Kommune til unge mellem 18 og 29 

år, der enten er hjemløse eller på vej 

til at blive det. 

recovery-perspektiv 

Esbjerg er blandt de kommuner i 

Danmark, der har de største problemer 

med hjemløshed, og siden 2010 

og har haft svært ved at følge undervisningen. 

Mine lærere sagde 

altid: ’Jonas er god til at bruge sine 

hænder’.” 

Manglende retning 

Efterskolen smed Jonas ud pga. stoffer, 

men han savnede hyggen og 

sammenholdet med de andre elever 

på skolen og kom på en anden efterskole 

på Sjælland. 

”Kommunen fandt en plejefamilie 

i nærheden, som jeg kunne være 

hos i weekenderne, men jeg var ikke 

særlig glad for at komme der. Jeg 

følte, de kun gjorde det for pengenes 

skyld, og jeg begyndte at lave småkriminelle 

ting,” fortæller han. 

Da Jonas fyldte 18, fortsatte livet 

på kanten. Han kom på produktionsskole, 

men havde svært ved at koncentrere 

sig. 

”Alting handlede kun om ballade, 

fest og damer”, siger han. 

”Dengang anede jeg ikke, hvad 

jeg ville. Men jeg har aldrig været 

bange for at banke på en arbejdsgivers 

dør og spørge, om der er arbejde 

til mig. Jeg har været i løntilskud i 

mange forskellige dagligvarebutik- 

har kommunen gjort brug af metoden 

Individual Case Management 

(ICM), der er et af værktøjerne i den 

danske hjemløsestrategi. (Se boks.) 

Metoden bygger på en antagelse 

om, at borgeren selv skal være en 

del af forandringsprocessen, for at 

den kan lykkes. Borgeren skal således 

inddrages i planlægningen af 

forløbet, og arbejdet foregår ud fra et 

recovery-perspektiv, hvor borgeren 

ses som en person med potentiale til 

at blive (re)integreret i samfundet. 

I forhold til de unge hjemløse 

er der naturligt nok fokus på at få 

løst boligsituationen, men også på 

at give en individuel støtte, så den 

unge i det hele taget kan få styr på

ker. Jeg har haft svært ved at føle 

mig tilfreds det samme sted.” 

Heksehyl i røven 

På et tidspunkt mødte Jonas sin 

daværende kæreste. Hun var gravid 

med en anden mand, som hun ikke 

var sammen med, og Jonas tog farrollen 

på sig. 

”Vi lejede et hus og troede, vores 

fælles drøm var familien med villa, 

Volvo og vovse. Men efter halvandet 

år måtte jeg se i øjnene, at det var 

altså ikke mig. Jeg havde stadig heksehyl 

i røven.” 

Derfra gik det ned ad bakke. Jonas 

fik gæld, boede rundt omkring 

hos sine venner, tog stoffer og gav 

den hele armen. 

”Jeg havde det rigtig, rigtig skidt 

i den periode. Jeg var arbejdsløs, og 

jobcentret havde kontaktet Skjoldbo. 

En medarbejder spurgte, hvem jeg 

var, og hvordan jeg havde det. Og ja, 

så knækkede jeg sammen,” siger Jonas 

og ryger endnu en cigaret. 

To timer senere sagde Jonas ja tak 

til at få hjælp og flyttede ind på et 

værelse på Skjoldbo. Han snakkede 

en del med sin kontaktperson om, 

sit liv. Den unge bliver tilknyttet en 

case manager, der skal sørge for, at 

indsatsen er helhedsorienteret, sammenhængende 

og retter sig mod den 

enkeltes konkrete behov. Indsaten 

kan fx være praktisk bostøtte, hjælp 

til at håndtere kontakten til offentlige 

myndigheder, stabilisering af 

økonomi eller misbrugsbehandling. 

tovholder og praktisk støtte 

Birthe Jørgensen forklarer, at 

Skjoldbo arbejder tæt sammen med 

en lang række aktører, der kommer 

i kontakt med unge på vej ud i 

hjemløshed. Det gælder bl.a. de boligsociale 

områder. 

”Hvis det er en ung, der er i fare 

for at blive sat ud af sin lejlighed, 

forsøger vi at hjælpe ham eller 

hende med at beholde boligen. Vi 

kan fx kontakte boligforeningen 

for at finde en afdragsaftale. Vi kan 

at han skulle stoppe sit misbrug. I 

første omgang bed han dog ikke 

rigtig på. 

”Men pludselig en mandag morgen 

tænkte jeg: ’Nu skal jeg videre 

med mit liv’ og besluttede mig for at 

gå i behandling.” 

Et lille års tid var Jonas i dagbehandling 

på misbrugscentret i 

Esbjerg. Samtidig havde han mange 

snakke med sin kontaktperson om 

økonomien, der sejlede, 

ønskerne for fremtidig 

bolig – og noget så basalt 

som at huske at få mad på 

bordet. 

”For to et halvt år siden 

var min vægt på 48 kilo, 

og i dag vejer jeg 65.” 

Problemer med 

økonomien 

Jonas kom i løntilskud i 

en dagligvareforretning 

i området og flyttede i 

egen lejlighed. Men efter 

et års tid sagde han op; 

ligesom på flere af de 

andre arbejdspladser, han 

har været på, kom han op 

også hjælpe med at søge kommunen 

om at betale en eventuel restance i 

huslejen. Hvis ikke det lykkes, tilbyder 

vi et værelse hos os eller hjælper 

med at finde en anden løsning,” siger 

Birthe Jørgensen, der selv er case 

manager og kontaktperson for en 

række unge, der har svært ved at 

navigere i ”systemet”. 

Nogle af de unge bor på pensionatet, 

andre besøger Birthe Jørgensen 

i deres egen bolig eller opsøger der, 

hvor de nu overnatter. Sms’erne tikker 

jævnligt ind fra de unge på hendes 

mobil, og hun tager med dem til 

møder på kommunen, på jobcenteret, 

til lægen osv. 

Det er hendes opgave at støtte 

den unge i at opnå kontrol med 

sit liv, og hun er både tovholder og 

praktisk støtte i dagligdagen. Det 

kan fx være, når en ung er flyttet i 

egen lejlighed. 

at skændes med de andre medarbejdere. 

Gennem en af sine gode venner 

fik han arbejde hos Toyota i Ribe, og 

da der blev en plads ledig i Esbjerg, 

startede han i klargøringen der. 

”Det er dejlig tæt på min lejlighed, 

det tager kun fem minutter at 

komme på arbejde,” fortæller han. 

På langt de fleste områder klarer 

Jonas nu sig selv. Han står op hver 

”Jeg hjælper med at få hverdagen 

til at fungere. Nogle gange tager jeg 

med ud at købe ind eller jeg hjælper 

med at lave et budget. Rigtig mange 

unge besidder ikke de mest basale 

sociale kompetencer, og de kan ikke 

købe ind uden at skælde kassedamen 

ud, eller gå i vaskekælderen uden 

at komme op at skændes med naboerne. 

Jeg er der til at vise, at man kan 

gøre tingene på en anden måde end 

de plejer at gøre – og dermed være 

med til at ændre deres handlinger,” 

siger socialrådgiveren. 

Jonas har lært at 

arbejde koncentreret 

og holde 

fokus på resultatet. 

i starten fløj 

han rundt. 

langvarig kontakt 

Som case manager laver Birthe Jørgensen 

en udredning, der skal give 

overblik over de samlede ressourcer 

og behov. Sammen med den unge 

planlægger hun forløbet, koordinerer 

indsatsen og følger op på, at de 

aftalte planer gennemføres eller re- >> 


>>


Jonas' kontaktperson 

styrer 

hans økonomi. 

"Hvis jeg havde 

10.000 kr. i hånden 

ville jeg bruge 

pengene på en 

bil," siger han. 

>> 


>> 

morgen klokken halv fem for at tage 

i fitnesscenter, og efter halvanden 

times hård træning møder han på 

arbejde. Han har mange venner, og 

har sin søn hver anden weekend. 

Men økonomien har han svært ved 

at holde styr på – også selvom han 

er meget bevidst om, at tingene skal 

videres, så de passer til den unges ønsker 

og behov. Samarbejdet er tæt, så det er 

helt nødvendigt at skabe en god relation 

til den unge. 

”De unge skal opleve, at jeg er klar til 

at støtte, og at jeg vil dem det godt. De 

skal have tillid til, at jeg er der. De har alt 

for mange gange oplevet at blive svigtet.” 

Det langsigtede mål er, at de unge så 

vidt muligt kommer til at klare sig selv 

med alt hvad det indebærer – inklusiv 

job og bolig. Derfor er indsatsen også en 

langvarig proces, hvor de unge opretholder 

kontakten til case manageren så 

længe, der er brug for det. 

”Vi er der til at slukke brande, men vi 

er der også, når de unge er ude på egne 

ben og gøre sig deres erfaringer,” pointerer 

Birthe Jørgensen. ❚❙ 

af freelancejournalist 

alice Bonnichsen 

købes billigt og gerne på kræmmermarked. 

”Hver uge tager jeg hen til min 

kontaktperson på Skjoldbo med 

rudekuverterne. Hun styrer min 

økonomi og sørger for at betale min 

husleje og de faste udgifter. Og hver 

uge får jeg udbetalt 1.200 kr., som 

skal dække udgifter til mad, tøj osv. 

til min søn og mig selv og til fx en 

elpære, der skal skiftes,” siger han og 

fortsætter: 

”Hvis jeg havde 10.000 kr. i hånden, 

ville jeg bruge pengene på en bil.” 

Far – med ansvar 

Jonas sidder med sin mobil og har 

fundet et lille videoklip af sin søn. 

Ligesom alle andre fædre er han tydeligvis 

stolt og glad. 

”For nogle år siden så jeg ikke 

min søn, fordi jeg tog stoffer, men 

han var ligesom årsagen til at jeg gik 

i behandling. Jeg har aldrig røget eller 

været påvirket, når jeg har været 

sammen med ham.” 

”Han betyder rigtig meget for 

mig, og jeg tager så meget del i hans 

HjeMløsestrategien 

Der er særligt fokus på de unge i 

Hjemløsestrategien 2009-2012, der 

skal være med til at få antallet af 

hjemløse ned i Danmark. Strategien 

omfatter 17 kommuner og er vedtaget 

af satspuljepartierne. 

målsætningen omkring de unge er: 

• at unge ikke bør være henvist til 

en plads på et forsorgshjem eller 

et herberg, hvor de risikerer at 

blive længerevarende marginaliseret 

og udstødt 

• at der skal skabes mulighed for, 

at unge hjemløse kan få en bedre 

start på voksenlivet med bolig, 

uddannelse og arbejde. 

• at der skal være en koordineret 

indsats, hvor alle den unges forhold 

inddrages. 

Ud over de unge sætter hjemløsestrategien 

bl.a. fokus på, at ingen 

borgere skal leve på gaden, og at 

ophold på et forsorgshjem eller her- 

liv, som jeg overhovedet kan. Jeg 

tager med til lægen til undersøgelse 

og er der også til samtalerne i børnehaven.” 

I klargøringshallen retter Jonas 

antennen på bilen og tjekker bilens 

lak for ridser, han kunne have overset. 

Jonas er blevet oplært af Inga, 

som har gjort biler klar til salg i 16 

år. Hun har lært ham at rense sæder, 

bruge en polermaskine og tænke på 

sikkerheden. I starten fløj han rundt. 

”Inga sagde jeg skulle tage den 

med ro. Nu arbejder jeg mere koncentreret 

og har lært at resultatet er 

det vigtigste.” 

Jonas og hans kollega arbejder 

for sig selv i klargøringen, og det er 

tydeligt, at de har det godt sammen. 

”Vi hjælper hinanden, vender 

verdenssituationen og griner en 

masse,” siger Jonas, der håber, at han 

kommer til at fortsætte sit arbejdsliv 

hos Toyota i Esbjerg. ❚❙ 

af freelancejournalist 

alice Bonnichsen 

berg bør ikke vare mere end tre-fire 

måneder for borgere, der er parate 

til at flytte i en bolig med den fornødne 

støtte. 

iCM-metoden 

individual case management er en 

social metode, der kan anvendes i 

forhold til personer med komplekse 

problemer. Arbejdet foregår ud fra 

et recovery-perspektiv. 

case manageren fungerer bl.a. som 

koordinator af den samlede støtte- 

og behandlingsindsats, der tilrettelægges 

i samarbejde med borgeren 

og med fokus på borgerens individuelle 

ressourcer og behov. 

icm er én ud en række metoder, der 

bruges i den danske hjemløsestrategi. 

servicestyreLseN.DK

5 spot 

1 

Regeringen har fremlagt et udspil til en reform, der 

bl.a. indebærer, at unge under 40 år som hovedregel 

ikke skal have førtidspension. I stedet skal de gen- 

Jan 

nemføre individuelle ressourceforløb, der skal føre til job. Er det 

sandsynligt, når vi ved, at langt de fleste unge førtidspensionister 

har psykiske lidelser? 

Der er behov for arbejdsmarkedsreformer, og KL mener, 

at regeringen er på rette kurs med sit udspil. Arbejdsevnen 

hos unge med psykiske lidelser kan i mange tilfælde 

forbedres, i takt med at de unge får det bedre og modtager 

behandling for deres lidelse. Nogle bliver helt raske, 

mens andre kan blive bedre til leve og arbejde med deres 

sygdom. 

2 

Vi har krisetid og ungdomsarbejdsløshed. 

Er der reelt job til målgruppen? 

KL er enig med regeringen i, at udspillet forudsætter, at 

vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har 

alle parter et ansvar for. Det har vi selv som kommunale 

arbejdsgivere, og det har de øvrige parter på arbejdsmarkedet. 

Det gælder både i krisetider og i opgangstider. 

Heldigvis oplever vi også i kommunerne, at der er 

mange virksomheder, som gerne vil bidrage til at løse 

udfordringerne. 

3 

sKarPe 

på de unge førtidspensionister. 

Kl’s formand Jan trøjborg svarer på 

5 spørgsmål om regeringens forslag 

til en reform af førtidpensionen. 

Førtidspensionister har også i dag mulighed for at 

arbejde, fx i løntilskudsjob. Men det er meget få, der 

gør det, og reglerne er komplicerede. Hvorfor ikke 

udvikle de muligheder i stedet? 

Det er en bagvendt tanke at starte med at tildele unge en 

varig ydelse og bagefter forsøge at få dem ud på arbejdsmarkedet. 

Vi vil hellere starte med at investere i de unge, 

så de får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig 

skal man naturligvis også udvikle mulighederne for at 

få flere førtidspensionister i støttet beskæftigelse. 

trøjborg 

4 

Målet med reformen er bl.a. at undgå, at unge 'parkeres' 

på førtidspension. Men ifølge Ankestyrelsens 

foreløbige tal for de første tre kvartaler af 2011 er 

antallet af nye førtidspensioner for første gang i flere 

år på vej ned, og flere unge får tilkendt pensionen midlertidigt. 

Er der overhovedet behov for en reform? 

Ja, der er behov for reformer, der flytter mennesker fra 

passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Tallene er udtryk 

for, at kommunerne tager denne udfordring alvorligt. 

Der er brug for, at lovgivningen bakker op om, 

at hovedreglen er, at pension er midlertidig for de unge 

– og ikke en undtagelse som i dag. 

5 

Ifølge forslaget skal nye rehabiliteringsteam i kommunerne 

stå for at koordinere de nye individuelle 

ressourceforløb. Er det realistisk, når kommunerne 

allerede i dag har udfordringer med at skabe sammenhængende 

indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger? 

Det er helt rigtigt at tænke den unges beskæftigelses-, 

sundheds, social og uddannelsesindsats sammen, fordi 

den unge ofte har flere forskellige problemer, der skal 

tages hånd om. Og kommunerne er de helt rette til at 

levere den vare, da kommunerne jo netop har mulighed 

for at arbejde på tværs af alle indsatser. Det understreger 

blot vigtigheden af, at jobindsatsen forbliver samlet i 

kommunerne. 



Ny STrUKTUr 

giver samlet fokus på unge 


slut med at skifte sagsbehandler, når man fylder 18. 

norddjurs kommune har vendt og ned på organisationen 

og etableret én fælles velfærdsforvaltning, der omfatter både børn, unge og 

voksne. det skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. 

unge, der har brug for hjælp 

og støtte fra kommunen, 

bliver ikke automatisk 

voksne eller får meget 

anderledes behov, når 18-års-dagen 

nærmer sig. Især for dem, der i forvejen 

har en form for social foranstaltning, 

er det bøvlet at skulle skifte 

forvaltning, fordi man nu skal have 

hjælp efter andre paragraffer. 

Fra stafet til samarbejde 

Det er i al fald erfaringen i Norddjurs 

kommune, hvor man siden 

nytår har haft en hel ny måde at organisere 

sig på. Er der et støttebehov, 

hører borgeren uanset alder – og 

stort set også uanset problemtype 

– hjemme i én og samme såkaldte 

velfærdsforvaltning. Det gælder på 

både myndigheds- og tilbudssiden 

og har blandt andet stor betydning 

for indsatserne på ungeområdet. 

”Vi har længe haft ønske om en 

mere helhedsorienteret tænkning 

på det her område. Vi har tidligere 

tænkt i to søjler – børn og voksne. 

Men jeg tror, man mister kontakt 

med for mange unge på den måde. 

Hvis unge, der i forvejen har en sag, 

skal over i en anden forvaltning, når 

de fylder 18, risikerer vi, at der er noget 

viden, der går tabt, eller at vi helt 

mister relationen,” siger borgmester 

Jan Pedersen (S). 

At lovgrundlaget skifter ved de 

18 år, kan man af gode grunde ikke 

ændre på, men målet er, at de unge 

selv og deres netværk oplever, at der 

en linje i indsatsen hele vejen. 

”Før har vi satset på en god overdragelse 

ved de 18 år. Vi gav stafetten 

videre, mens vi nu samarbejder 

om at finde den gode løsning i fællesskab,” 

kommenterer socialchef 

Hanne Nielsen, der er overordnet 

ansvarlig for hele tilbudsdelen. 

et særligt ungeteam 

På myndighedssiden har norddjurserne 

valgt at samle de unge mellem 

16 og 25 år i ét og samme team. Helt 

konkret har man taget to medarbejdere, 

der tidligere var på børneområdet, 

og to fra voksenområdet og 

sat dem sammen i én gruppe. Inden 

for teamet arbejder man cpr-opdelt, 

så alle fire sagsbehandlere har unge 

fra hele aldersgruppen og – fraset 

tunge psykiatriske diagnoser – også 

med alle typer af problemstillinger. 

Uanset om den mest iøjnefaldende 

udfordring er fx ADHD, misbrug, 

psykisk sårbarhed, følgevirkninger 

af en belastet opvækst, et fysisk handicap 

eller en kombination af det 

meste, er det her, den unge hører til. 

Det er en model, afdelingsleder 

Annette Munk forventer sig meget 

af. 

”Teamet får en fælles forståelse 

af feltet og samtidig et godt 

overblik over ungegruppens 

samlede behov. Og det får også 

konsekvenser for tilbudssiden, for 

når vi får et bedre overblik, kan vi 

mere præcist vurdere, om vi har de 

tilbud, vi skal bruge, eller om der er 

brug for enten justeringer eller helt 

nye tilbud,” forklarer hun og tilføjer, 

at man fx allerede nu overvejer, om 

man – ud over de eksisterende tilbud 

om efterværn – skal samarbejde 

med anbringelsesstederne om et 

større fokus på udslusning. 

Fokus på udredning 

På individniveau vil man ikke 

mindst sætte ind på udredningerne. 

”Mange af de unge, vi ser, har fået 

mange tilbud og foranstaltninger, 

men mangler en samlet, grundig 

udredning. Så det bliver én af de 

ting, vi vil prioritere,” siger Annette 

Munk. 

Socialchef Hanne Nielsen er enig 

i, at de nye tiltag i myndighedsafdelingen 

også vil styrke tilbudssiden. 

”Målet med den nye organisering 

er at skabe bedre sammenhæng 

og helhed i indsatsen med afsæt i 

den enkelte borgers behov. Så det 

handler ikke om, at her har vi så 

og så mange tilbud, og så skal den 

unge passe ind i ét af dem. Men at

se på, hvad den unge har brug for, 

og så etablere en indsats, der passer. 

Og her er der ingen tvivl om, at en 

grundig beskrivelse i myndighedsafdelingen 

har stor betydning.” 

ressourcer nok 

Det øgede fokus og samarbejde 

omkring hele ungegruppen stopper 

ikke ved velfærdsforvaltningen. Det 

gælder også både opadtil i det kommunale 

system og i relation til fx 

misbrugscenter, kriminalforsorgen, 

jobcenter og – ikke mindst – forskellige 

aktører på uddannelsesområdet, 

forklarer Annette Munk, der generelt 

oplever, at der egentlig er de ressourcer, 

der skal være, i kommunen. 

Den store udfordring er at få dem 

brugt rigtigt. 

”Vi skal blive bedre til at få systemerne 

til at spille sammen. Hvad 

findes der af muligheder rundt omkring 

i kommunen, og hvordan kan 

vi bruge dem, så vi hverken overkompenserer 

eller det modsatte,” 

siger afdelingslederen. 

På vej mod voksenlivet 

Når man bevæger sig fra børneområdet 

til de unge, sker der ofte også 

en forskydning i fokus fra forældrene 

til den unge selv. Det gælder også 

i Norddjurs. Forældrene er ikke ladt 

ude af betragtning, for de spiller erfaringsmæssigt 

fortsat en stor rolle 

i de unges liv, også for dem over 18, 

erkender man i velfærdsforvaltningen. 

Men generelt vil kommunen 

gerne puffe de unge videre mod 

større selvstændighed og voksenverdenens 

øgede krav. 

ny velFærdsFOrvaltning satser På it 

norddjurs kommune besluttede i februar 2011 at etablere én 

ny fælles velfærdsforvaltning med virkning fra 1. januar 2012. 

Forvaltningen dækker de fleste sociale indsatser, uanset 

borgernes alder og problemtype, og skal sikre en helhedsorienteret 

og sammenhængende indsats for alle, herunder unge 

henover 18-års-grænsen. 

norddjurs kommune har tidligere været med i et modelprojekt 

med fokus på at skabe en bedre overgang omkring 18-årsgrænsen. 

Det førte bl.a. til en øget satsning på tilgængelighed, 

som man vil videreudvikle i den nye struktur. Fx kan de unge 

kommunikere med kommunen via sms, også på ’skæve’ tidspunkter, 

og når de ringer, tager man snakken med det samme. 

Kilde: afdelingschef annette munk, norddjurs kommune 

”Alle unge skal 

jo også frigøre sig, 

og det overordnede 

mål for os er, at de får 

mulighed for at blive 

selvforsørgende og mestre deres 

egen tilværelse. Vi kan jo ikke fjerne 

hver en sten på deres vej. Det er unge, 

der har udfordringer, men de er 

også på vej til at blive voksne. Vores 

opgave er at ruste dem til det,” siger 

Annette Munk. 

Hun mener, at når det gælder 

børnene og de helt unge, der har 

behov for hjælp, er det ofte omsorgen, 

der i centrum – og hos de noget 

ældre, socialt udsatte er der meget 

vedligeholdelse og skadesreduktion. 

Men hos 'de unge voksne' giver det 

rigtig god mening at tænke i udvikling, 

og hvor det overhovedet er 

muligt, vil hun gerne skubbe dem 

tættere på normalsystemet. 

”Med dem under 25 er der ikke 

noget, der er stationært – og hvert et 

fremskridt tæller, også selvom det er 

lille bitte!” 

Det er en tankegang, socialchefen 

deler. 

”Det er ofte unge med mange 

nederlag bag sig. Vores fornemmeste 

opgave er at støtte dem i at blive det, 

jeg kalder livsduelige medborgere. 

Målet er, at så mange som muligt 

kan klare sig selv,” siger Hanne Nielsen. 

❚❙ 




Foto: michael daugaard 



Lyt til invit 

søren Hertz er børne- og 

ungdomspsykiater og har 

etableret psykcentrum i 

Hillerød, hvor han har børn 

og unge op til 21 år i behandling. 

Han har bl.a. skrevet 

grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri. 

Nye perspektiver 

og uanede muligheder, 

Akademisk Forlag, 2008. 

vi skal anerkende alvoren for de 

unge voksne med psykiatriske 

diagnoser. Men vi skal også se 

udviklingsmulighederne. Det 

pointerer børne- og ungdomspsykiater 

søren Hertz, der mener, 

at al adfærd er kommunikation 

– også den adfærd, vi ikke lige 

kan forstå. 

”Vi må altid være optaget af, hvordan 

vi bedst muligt bidrager til 

udvikling. Udgangspunktet er, 

at udvikling er mulig,” pointerer 

børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der 

bl.a. er forfatter til grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri 

– nye perspektiver og uanede muligheder. 

Til daglig arbejder han sammen med en 

gruppe psykologer i PsykCentrum i Hillerød, 

hvor han og hans kolleger har børn og unge 

op til 21 år i behandling. 

Titlen på hans bog peger på noget helt 

centralt i hans tilgang til dem, der søger hans 

hjælp som psykiater. Hertz tror på, at der er 

uanede muligheder for alle – også for de unge 

voksne med psykiatriske diagnoser, der er 

emnet for dagens interview. 

”Vi må bevare vores nysgerrighed for at 

forstå, hvordan det problemfyldte også kan 

være det bedste, som de unge formår på det 

givne tidspunkt. Vi må være optaget af at 

forstå de værdier, som er afgørende for de 

unge – de temaer, som de unge er blevet fyldt 

op af,” siger han. 

’Fuck dig!’ 

Søren Hertz forklarer, at det, vi ser som symptomer 

og problemadfærd, på mange måder 

er de unges overlevelsesstrategier; strategier 

som de har bygget op som svar på de vilkår, 

de har haft og den måde, som de har forstået 

deres liv på. 

”Så når unge fx kommer ind i et misbrug, 

så er det vigtigt at tænke, at misbruget er en 

del af noget større. Misbruget er fx også et

ationen 

symptom på, at de unge har valgt 

alternative fællesskaber, fordi de er 

blevet for meget i tvivl om deres betydning 

i de almene fællesskaber,” 

siger Søren Hertz, der mener at vi 

må se al adfærd som kommunikation 

– også den adfærd vi ikke lige 

kan forstå. 

”Derfor må vi være nysgerrige 

efter, hvad der kan forekomme som 

gode svar på de unges kommunikation, 

eller som jeg plejer at kalde det: 

De unges invitationer til deres omgivelser. 

Også når en 19-årig siger: 

’Fuck dig!’ Så kan det være, at den 

unge er i gang med at afklare, hvor 

betydningsfuld andre synes, han er,” 

siger han og giver et par andre eksempler: 

Vrede kan ses som en invitation 

til at genetablere værdighed 

i mødet med andre, selvhad som en 

invitation til at finde gode og mere 

glædesfyldte veje videre sammen 

med andre. 

Den høje mand med det venlige 

smil holder indimellem nogle små 

pauser i sin talestrøm. Ikke fordi 

han ikke ved, hvad han mener. Men 

fordi, fornemmer man, at han har et 

vigtigt anliggende og gerne vil være 

præcis. Og lige så centralt det er for 

ham at pointere, at alle har uanede 

muligheder, lige så magtpåliggende 

er det for ham at understrege, at 

han ikke tager sig sin opgave let. 

”Når man kommer til mig som 

psykiater, så er det – i hvert fald for 

nogle – rigtig alvorligt. Så vi agerer 

i et felt, hvor vi skal anerkende alvoren, 

men hvor vi også skal se udviklingsmulighederne,” 

fastslår han. 

i fællesskab 

Spørgsmålet er, hvordan man konkret 

kan hjælpe som fagperson og 

bidrage til, at udviklingsmulighederne 

bliver til at fæste lid til – også 

for den unge selv. 

”Vi må invitere de unge ind i en 

proces, hvor de kan få en oplevelse 

af, at det, der kommer efter det 

problemfyldte, bliver tilstrækkeligt 

forskelligt fra det, der var før. Når vi 

møder disse unge, så må vi spørge 

til, hvilke erfaringer de har fra tidligere 

møder med fagpersoner. Der er 

jo ikke grund til at fortsætte noget, 

der ikke virker! Og vi må bidrage til, 

at de unge får bygget hverdagserfaringer 

op, der giver lyst, mod og tillid 

til i fællesskab at finde gode veje 

videre,” siger han og tilføjer: 

”Her er sproget vigtigt. Vi skal 

snakke både om alvoren og om de 

muligheder, som vi i fællesskab kan 

begynde at få øje på.” 

Formuleringen ’i fællesskab’ er 

ikke tilfældig. I løbet af samtalen 

pointerer Søren Hertz gang på gang 

vigtigheden af, at man som fagperson 

tænker i relationer og fællesskaber. 

Alternativt står den enkelte 

alene med sin lidelse, og det fører til 

afmagt og følelse af skyld, pointerer 

han. I sit terapeutiske arbejde lægger 

han derfor også altid vægt på at 

involvere den unges forældre, støttepersoner, 

uddannelsesinstitutioner 

og sagsbehandlere. 

”Hvis vi ser de unge alt for meget 

alene, så sender vi implicit en 

besked om, at det er dem, der skal 

forandre sig. Opgaven handler om at 

forstå de historier, som problemerne 

er indlejret i – og få alle involverede 

til at blive optaget af, hvad de kan 

bidrage med på nye måder. Vi ved, 

at det alt andet lige er nemmere at 

deltage i udvikling, når man oplever, 

at det ikke kun er en selv, der 

skal forandre sig.” 

diagnoser misforstås 

Målt på diagnoser er antallet af 

psykisk syge unge steget markant 

de senere år, fx får flere og flere 

stillet diagnosen ADHD. Det er 

en udvikling, som Søren Hertz på 

mange måder finder problematisk, 

ikke mindst fordi diagnoserne i dag, 

mener han, har et meget individualiseret 

fokus. 

”Da jeg i 1980’erne startede i psykiatrien, 

fik mange en mere uspecifik 

diagnose, der handlede om, at 

personen havde reageret på noget i 

deres miljø. I dag får langt de fleste 

en diagnose, der fokuserer på det, 

den enkelte ikke kan eller gør anderledes 

end flertallet. Diagnoserne 

bliver mangelbeskrivelser. Og det 

er et problem, for hvis vores fokus 

bliver alt for snævert og individuelt 

problemfokuseret, så havner vi let i 

noget, vi bedst kan kalde symptombehandling,” 

siger han. 

”Der er så mange misforståelser: 

Diagnoser er ikke forklaringer, de er 

udelukkende beskrivelser af symptomer. 

Så at sige, at Oliver gør sådan 

og sådan, fordi han har ADHD, er 

det samme som at sige, at han har 

ADHD, fordi han opfører sig ADHDagtigt. 

Det bliver en ringslutning! 

Diagnoserne skaber forestillinger 

om livslange tilstande, nogle bliver 

endog beskrevet som handicap. Vores 

ideer om, hvad der skal gøres, bliver 

meget reduceret, og vi risikerer 

at skabe selvopfyldende profetier,” 

advarer han og slår fast, at selve 

diagnosesystemet er baseret på, at 

man kun har diagnosen, så længe 

man opfylder kriterierne. Diagnosen 

er altså et øjebliksbillede. 

”Opgaven handler om at skabe 

nye øjebliksbilleder, som opstår i 

kraft af det, som vi som fagpersoner 

også bidrager til,” siger han og peger 

igen på fællesskaberne: 

”Det handler langt hen ad vejen 

om at give de unge erfaringer med 

at være i udviklende fællesskaber: 

Det er det, der ruster dem bedst til 

hverdagslivet.” ❚❙ 

Af redaktør sanne Bertram 



Kort om udsatte unge 18+ 

” de er spejlblanke og aner ikke, 

hvad de ønsker. Hvis du ikke 

kan komme op om morgenen, 

har angst, ikke kan være på 

en arbejdsplads og ikke kan 

drømme om noget som helst 

og i det hele taget mest har 

lyst til at kaste dig ud ad vinduet, 

så er det altså ikke det 

mest nærliggende at få udarbejdet 

en kompetenceprofil.” 

noemi Katznelson, 

leder af Center for ungdomsforskning, 

i artiklen ’udsatte unge kæmper med 

psykiske lidelser’, ugebrevet a4 11.1.2010. 

UDSAtte Unge SkAl i jOb 

tværgåenDe UngeenHeD i ringSteD 

Flere unge i Ringsted skal have uddannelse og job, 

og de udsatte unge skal hjælpes tidligere. 

Det er det dobbelte sigte bag en ny organisering 

i kommunen. Ringsted oprettede sidste år en 

ny ungeenhed på tværs af forvaltningerne. Den 

skal varetager alle rådgivnings- og myndighedsopgaver 

for unge mellem 15 og 25 år. Hensigten 

er at samle indsatsen for de unge, så flere får en 

ungdomsuddannelse og senere kommer i beskæftigelse, 

også blandt de udsatte unge. Samtidig 

skal den nye enhed være med til at sikre en sammenhængende 

social indsats. Baggrunden er, at 

kommunen har oplevet, at nogle unge hidtil ikke 

fået den nødvendige hjælp, fordi de rammes af 

snitflade-problemer ved overgangen omkring de 

18 år. Det fremgår af notatet Beskrivelse af Ringsteds 

ungeindsats fra Den Nationale Ungeenhed under 

Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

Ringsted oplever en stigning i antallet af unge 

dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, 

og antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere 


er steget mere i Ringsted end i resten af Østdanmark. 

Ringsted har derfor en særlig udfordring 

med at få etableret en indsats over for udsatte 

unge, som er i risiko for at glide væk fra arbejdsmarkedet, 

hedder det i notatet. 

På jagt efter problemerne 

ålbOrg Hjælper Unge i gADerne 

Hvis unge ikke opsøger systemet, må systemet opsøge dem. 

Sådan kan man måske beskrive logikken bag Det Sociale Jægerkorps, 

som er det billedskabende navn for et hold af socialarbejdere 

i Aalborg Kommune. Jægerne opsøger unge, der hænger ud 

i gademiljøet, på fitnesscentre o.l.., og som har svært ved at finde 

sig tilrette i samfundet. 

Det Sociale Jægerkorps har lavet opsøgende arbejde 

på gadeplan siden midten af 1980’erne, og 

deres erfaring er, at indsatsen hjælper unge, der 

gang på gang har dårlige erfaringer med 

behandlingssystemet og mangler tillid til 

omverdenen. 

Korpset består af seks til syv medarbejdere, 

der stiller sig til rådighed for unge mellem 12 og 

25, som har problemer med fx rusmidler, familien, 

vold eller kriminalitet. Jægerne kan kontaktes døgnet 

rundt på mobil, de rykker hurtigt ud og bruger ingen tid på traditionel 

sagsbehandling. Derfor kan de tilbyde en form for hjælp 

og kontakt, en ‘almindelig’ sagsbehandler ikke kan tilbyde, hedder 

det i beskrivelsen på Vidensportalen for Børn og Unge. 

BMuNge.DK 

AALBorgKoMMuNe.DK 

& viDeNsportAL.servicestyreLseN.DK 

modelfoto: shutterstock

431 

Psykiske lidelser 

sender unge på førtidspension 

1635 

Unge under 30 år tegnede sig sidste år for 12 % af samtlige førtidspensioner. 

Det viser tal fra Ankestyrelsen. 

Psykiske lidelser er årsag til langt de fleste nykendelser 

af førtidspension blandt de unge. I 2010 

var der i alt 2066 personer mellem 15 og 29 år, 

der fik tilkendt førtidspension. Af disse fik 

de 1635 tilkendt pension på baggrund af en 

psykisk lidelse, svarende til 79,1 %. 

Ser man på alle nykendelser under ét, er 

psykiske lidelser årsag til ca. halvdelen af 

alle førtidspensionerne. 

Statistikken for de første tre kvartaler 

i 2011 viser for første gang i flere år et fald i 

antallet af nye folkepensioner. Tallene er dog 

foreløbige. 

Kilde: tal fra ankestyrelsen 

Den gODe OvergAng 

UDbUD 

Socialstyrelsen udbyder hermed opgaven 

med at udvikle, afprøve og dokumentere 

såvel en organisatorisk samarbejdsmodel 

for den gode overgang 

som relevante modelunderstøttende 

metoder i forbindelse med den gode 

overgang fra barn til voksen i kommunale 

forvaltninger for unge med 

psykiske vanskeligheder. 

Der skal i projektet også sættes 

fokus på kommunernes tilbud til og 

Unge med 

dobbeltdiagnoser 

SAmlet inDSAtS HOS kAbS 

indsatser for de unge i overgangen fra 

barn til voksen, og en direkte, tidlig 

og støttende indsats over for den unge 

skal derfor kobles med den udviklede 

samarbejdsmodel. 

Udbuddet indeholder desuden en 

opgave med at udvikle, producere og 

afprøve et let tilgængeligt informationsmateriale 

rettet mod dels de unge 

og dels øvrige relevante kommunale 

medarbejdere, uddannelsessteder, 

vidste du… 

at det har ikke afgørende 

betydning for 

den subjektive trivsel 

blandt unge (15-24 år) 

hvilken uddannelse 

eller beskæftigelse, 

de er i gang med? 

til gengæld forværres 

den subjektive trivsel 

markant ved ledighed. 

Kilde: når det er svært at være ung i danmark. unges trivsel 

og mistrivsel i tal. Center for ungdomsforskning (2010).? 

fritidstilbud, arbejdspladser mv. i de 

unges omgangskreds. 

Projektperioden løber fra juni 2012 

til og med marts 2015. Sidste frist for at 

afgive tilbud er 4. april 2012 kl. 12.00. 

Det samlede udbudsmateriale kan 

ses på styrelsens hjemmeside. 


En del unge har både et stofmisbrug og alvorlige psykiske problemer, og de 

skal have en sammenhængende indsats. 

Det er en del af tankegangen hos KABS i Glostrup, der bl.a. tilbyder at 

samle behandlingen for unge mennesker med dobbeltdiagnose ét sted. Målet 

er at koordinere medicinsk, psykiatrisk og socialfaglig behandling. 

Stjernevang er navnet på det ambulante tilbud, der henvender sig til børn 

og unge op til 25 år, som både har et stofmisbrug og psykiske problemer. Personalegruppen 

består af et tværfagligt team med kendskab til de forskellige 

problematikker omkring unge, misbrugsområdet og psykiatri. Udgangspunktet 

for behandlingen er de unges hverdagsliv. 

KABS, der udspringer af det tidligere Københavns Amt, er i dag en virksomhed 

i Glostrup kommune, som tilbyder stofmisbrugsbehandling til både 

børn, unge og voksne, herunder særlige tilbud til gravide og familier. 

KABs.DK 


socialstyrelsen edisonsvej 18 5000 odense C 

Unna madsen 

Centerchef 

Unge og Misbrug, 

U-turn 

Socialforvalt- 

ningen, 

Kbh. kommune 

More for less 

Vi investerer meget i unge under 18 år, som har 

sociale problemer. langt, langt mindre i de unge, 

der har passeret myndighedsgrænsen. 

Ungdomstiden en selvstændig udviklingsperiode 

med meget store 

forandringsmuligheder. En tid, som 

er af afgørende betydning for det liv, 

den unge efterfølgende skal leve som 

voksen – og de erfaringer, han eller 

hun måske skal give videre til næste 

generation. Derfor kan det betale sig 

at investere i de unge. Men gør vi det? 

Jo, vi investerer meget i unge under 

18 år, som har sociale problemer. 

Langt, langt mindre i de unge, der 

har passeret myndighedsgrænsen. De 

får voksenbilletten i fødselsdagsgave, 

når de fylder 18. Men det er en billet, 

som mange socialt udsatte unge har 

svært ved at indløse. 

Uanset karakteren af den enkeltes 

problem – eller problemer, for der er 

oftest flere – er de først og fremmest 

unge, ikke kriminelle, stofmisbrugere 

eller psykisk syge. Derfor bør der 

være samlede, helhedsorienterede 

tilbud for unge over og under 18 år. 

Tilbud, som designet i tidens ånd – 

og i de unges ånd. 

Barometeret står på konstant foranderligt. 

De unge – og deres problemer 

– finder hele tiden nye udtryk. 

Kommunikationsformer ændres 

og nye typer af risikoadfærd bliver 

synlige. Samtidig er der øgede strukturelle 

udfordringer – systemerne 

øges i kompleksitet, ungdomsarbejdsløsheden 

er skyhøj, og fra alle sider 

mødes vi af et vedvarende krav om 

more for less – bedre effekt for færre 

ressourcer. Skal vi matche al det som 

professionelle, kræver det, at vi også 

evner at tænke i nye baner, hvor vi 

Kommentar 

anerkender, at der er behov for både 

den enkle og den specialiserede indsats. 

En boligløs ung med rusmiddelproblemer 

kan måske stoppe sit 

brug af hash ved at få egen bolig. En 

depressiv ung uden penge kan blive 

gladere af at få orden på økonomien. 

Det lyder simpelt, og nogle gange er 

det simpelt. Andre gange er det umådeligt 

kompliceret, og der er brug for 

at designe ‘social haute couture’ for 

at etablere en indsats, der favner alle 

aspekterne i den unges situation. 

Udgangspunktet er dog det samme: 

Vi kan kun arbejde med de unge 

ud fra et helhedssyn, der kræver koordineret 

samarbejde. Og vi må skabe 

tilbud, som de unge forstår og ønsker 

at bruge. 

Konkret kan det undre, at vi ikke 

satser mere på de anonyme rådgivninger, 

fx når det gælder unge, 

der har problemer med rusmidler. 

Stof(mis)brug er tabu og kræver 

lettilgængelig rådgivning for såvel 

unge som pårørende i ikke-stigmatiserende 

rammer. Et troværdigt 

tilbud, der tilbyder en hurtig, direkte 

og empatisk kontakt. Rådgivningen 

skal stå for en sammenhængende, 

koordineret og tidlig indsats med et 

kontinuum af tilbud fra oplysning, 

rådgivning, mini-samtaleforløb over 

designet haute couture. 

Vi vil tiltrække flere unge. Vi vil 

sætte tidligt ind. Og skulle et langt 

forløb være nødvendigt, så skal der 

designes haute couture. Det er more 

for less. Og det er til alles gavn.

Udsatte unge 18+ - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?