Udsatte unge 18+ - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

TEMA: udsatte unge 18+ Ny STrUKTUr giver samlet fokus på unge 18 social fokus udsat slut med at skifte sagsbehandler, når man fylder 18. norddjurs kommune har vendt og ned på organisationen og etableret én fælles velfærdsforvaltning, der omfatter både børn, unge og voksne. det skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. unge, der har brug for hjælp og støtte fra kommunen, bliver ikke automatisk voksne eller får meget anderledes behov, når 18-års-dagen nærmer sig. Især for dem, der i forvejen har en form for social foranstaltning, er det bøvlet at skulle skifte forvaltning, fordi man nu skal have hjælp efter andre paragraffer. Fra stafet til samarbejde Det er i al fald erfaringen i Norddjurs kommune, hvor man siden nytår har haft en hel ny måde at organisere sig på. Er der et støttebehov, hører borgeren uanset alder – og stort set også uanset problemtype – hjemme i én og samme såkaldte velfærdsforvaltning. Det gælder på både myndigheds- og tilbudssiden og har blandt andet stor betydning for indsatserne på ungeområdet. ”Vi har længe haft ønske om en mere helhedsorienteret tænkning på det her område. Vi har tidligere tænkt i to søjler – børn og voksne. Men jeg tror, man mister kontakt med for mange unge på den måde. Hvis unge, der i forvejen har en sag, skal over i en anden forvaltning, når de fylder 18, risikerer vi, at der er noget viden, der går tabt, eller at vi helt mister relationen,” siger borgmester Jan Pedersen (S). At lovgrundlaget skifter ved de 18 år, kan man af gode grunde ikke ændre på, men målet er, at de unge selv og deres netværk oplever, at der en linje i indsatsen hele vejen. ”Før har vi satset på en god overdragelse ved de 18 år. Vi gav stafetten videre, mens vi nu samarbejder om at finde den gode løsning i fællesskab,” kommenterer socialchef Hanne Nielsen, der er overordnet ansvarlig for hele tilbudsdelen. et særligt ungeteam På myndighedssiden har norddjurserne valgt at samle de unge mellem 16 og 25 år i ét og samme team. Helt konkret har man taget to medarbejdere, der tidligere var på børneområdet, og to fra voksenområdet og sat dem sammen i én gruppe. Inden for teamet arbejder man cpr-opdelt, så alle fire sagsbehandlere har unge fra hele aldersgruppen og – fraset tunge psykiatriske diagnoser – også med alle typer af problemstillinger. Uanset om den mest iøjnefaldende udfordring er fx ADHD, misbrug, psykisk sårbarhed, følgevirkninger af en belastet opvækst, et fysisk handicap eller en kombination af det meste, er det her, den unge hører til. Det er en model, afdelingsleder Annette Munk forventer sig meget af. ”Teamet får en fælles forståelse af feltet og samtidig et godt overblik over ungegruppens samlede behov. Og det får også konsekvenser for tilbudssiden, for når vi får et bedre overblik, kan vi mere præcist vurdere, om vi har de tilbud, vi skal bruge, eller om der er brug for enten justeringer eller helt nye tilbud,” forklarer hun og tilføjer, at man fx allerede nu overvejer, om man – ud over de eksisterende tilbud om efterværn – skal samarbejde med anbringelsesstederne om et større fokus på udslusning. Fokus på udredning På individniveau vil man ikke mindst sætte ind på udredningerne. ”Mange af de unge, vi ser, har fået mange tilbud og foranstaltninger, men mangler en samlet, grundig udredning. Så det bliver én af de ting, vi vil prioritere,” siger Annette Munk. Socialchef Hanne Nielsen er enig i, at de nye tiltag i myndighedsafdelingen også vil styrke tilbudssiden. ”Målet med den nye organisering er at skabe bedre sammenhæng og helhed i indsatsen med afsæt i den enkelte borgers behov. Så det handler ikke om, at her har vi så og så mange tilbud, og så skal den unge passe ind i ét af dem. Men at
se på, hvad den unge har brug for, og så etablere en indsats, der passer. Og her er der ingen tvivl om, at en grundig beskrivelse i myndighedsafdelingen har stor betydning.” ressourcer nok Det øgede fokus og samarbejde omkring hele ungegruppen stopper ikke ved velfærdsforvaltningen. Det gælder også både opadtil i det kommunale system og i relation til fx misbrugscenter, kriminalforsorgen, jobcenter og – ikke mindst – forskellige aktører på uddannelsesområdet, forklarer Annette Munk, der generelt oplever, at der egentlig er de ressourcer, der skal være, i kommunen. Den store udfordring er at få dem brugt rigtigt. ”Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen. Hvad findes der af muligheder rundt omkring i kommunen, og hvordan kan vi bruge dem, så vi hverken overkompenserer eller det modsatte,” siger afdelingslederen. På vej mod voksenlivet Når man bevæger sig fra børneområdet til de unge, sker der ofte også en forskydning i fokus fra forældrene til den unge selv. Det gælder også i Norddjurs. Forældrene er ikke ladt ude af betragtning, for de spiller erfaringsmæssigt fortsat en stor rolle i de unges liv, også for dem over 18, erkender man i velfærdsforvaltningen. Men generelt vil kommunen gerne puffe de unge videre mod større selvstændighed og voksenverdenens øgede krav. ny velFærdsFOrvaltning satser På it norddjurs kommune besluttede i februar 2011 at etablere én ny fælles velfærdsforvaltning med virkning fra 1. januar 2012. Forvaltningen dækker de fleste sociale indsatser, uanset borgernes alder og problemtype, og skal sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for alle, herunder unge henover 18-års-grænsen. norddjurs kommune har tidligere været med i et modelprojekt med fokus på at skabe en bedre overgang omkring 18-årsgrænsen. Det førte bl.a. til en øget satsning på tilgængelighed, som man vil videreudvikle i den nye struktur. Fx kan de unge kommunikere med kommunen via sms, også på ’skæve’ tidspunkter, og når de ringer, tager man snakken med det samme. Kilde: afdelingschef annette munk, norddjurs kommune ”Alle unge skal jo også frigøre sig, og det overordnede mål for os er, at de får mulighed for at blive selvforsørgende og mestre deres egen tilværelse. Vi kan jo ikke fjerne hver en sten på deres vej. Det er unge, der har udfordringer, men de er også på vej til at blive voksne. Vores opgave er at ruste dem til det,” siger Annette Munk. Hun mener, at når det gælder børnene og de helt unge, der har behov for hjælp, er det ofte omsorgen, der i centrum – og hos de noget ældre, socialt udsatte er der meget vedligeholdelse og skadesreduktion. Men hos 'de unge voksne' giver det rigtig god mening at tænke i udvikling, og hvor det overhovedet er muligt, vil hun gerne skubbe dem tættere på normalsystemet. ”Med dem under 25 er der ikke noget, der er stationært – og hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lille bitte!” Det er en tankegang, socialchefen deler. ”Det er ofte unge med mange nederlag bag sig. Vores fornemmeste opgave er at støtte dem i at blive det, jeg kalder livsduelige medborgere. Målet er, at så mange som muligt kan klare sig selv,” siger Hanne Nielsen. ❚❙ af redaktør sanne Bertram sbe@servicestyrelsen.dk udsat social fokus 19
Page 1 and 2: Udsatte unge 18+ Særlige behov, s
Page 3 and 4: 6 De unge voksne en anderledes livs
Page 5 and 6: unge med rusmiddelproblemer HæFte
Page 7 and 8: udsat social fokus 7 illustration:
Page 9 and 10: med sex som byttemiddel socialt uds
Page 11 and 12: Stærmose og tilføjer, at hvad der
Page 13 and 14: ”Jeg anede ikke, hvad jeg ville
Page 15 and 16: ker. Jeg har haft svært ved at fø
Page 17: 5 spot 1 Regeringen har fremlagt et
Page 21 and 22: ationen symptom på, at de unge har
Page 23 and 24: 431 Psykiske lidelser sender unge p

Udsatte unge 18+ - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?