TEMA: udsatte <strong>unge</strong> <strong>18+</strong> støtte til <strong>unge</strong> ifølge formålsparagraffen til kap. 11 i Serviceloven om ’Særlig støtte til børn og <strong>unge</strong>’ skal denne bl.a. sikre muligheder for ’personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv.’ Unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet, kan tildeles efterværn efter Servicelovens § 76, stk. 3. efterværnet kan bestå i opretholdelse af døgnophold, udpegning af fast kontaktperson, udslusningsordning eller anden form for støtte, der kan bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. efter samme paragraf, stk 2, kan kommunen beslutte, at en ung, der inden det fyldte 18. år har haft en fast udpeget kontaktperson, opretholder denne form for støtte. i forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014 er der vedtaget en række initiativer, der skal styrke efterværnsindsatsen over for <strong>unge</strong>, der ophører med en anbringelse. læs mere på servicestyrelsen.dk/boernog-<strong>unge</strong>. Se også næste nummer af Social Fokus børn & Unge (maj 2012), hvor vi bringer et tema om efterværn. 12 social fokus udsat aldersgrænser er for rigide der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauet, når <strong>unge</strong> med behov for støtte runder 18 år. det vurderer formanden for socialcheferne ole Pass, der efterlyser mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen når 20-årige Nick dukker op på det lokale værested sidst på måneden eller søger hjælp hos kommunen, har han sandsynligvis en længere historie at fortælle for den, der har tid til at lytte. De <strong>18+</strong>årige er sjældent ubeskrevne blade, når de dukker op i voksensystemerne. Det er formodentlig et billede, mange praktikere genkender, og som også bekræftes af Ole Pass, formanden for Foreningen af socialchefer i Danmark. ”Det er desværre ikke en skrøne. En del går fra det ene system til det andet,” siger han. Hård landing Socialchefernes formand vurderer, at netop overgangen fra det ene system til det andet udgør en af de store hurdler, når det handler om at skabe en effektiv indsats for socialt udsatte <strong>unge</strong>. Han peger på forskellen i serviceniveau mellem børne- og voksensystemet som en af udfordringerne. Omfanget og arten af støtte ændrer sig ofte markant, når den <strong>unge</strong> har passeret 18-års-dagen, og det kan opleves som en hård landing. ”Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen henover de 18 år. Der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauerne, når man skifter til voksensystemerne. Der kunne man måske ske forestille sig et mere ensartet niveau,” siger Ole Pass og argumenterer for mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen. ”Der er blevet blødt noget op, bl.a. med vedtagelsen af den første ’<strong>unge</strong>pakke’ i 2009, der betød, at også de 15-17-årige kan være en del af målgruppen for landets jobcentre. Men aldersgrænserne er stadig for rigide. Der bliver stillet nogle helt andre krav til de <strong>unge</strong>, når de fylder 18, og de <strong>unge</strong> selv opfatter systemet mere som en forhindring end som en hjælp! Det er en psykologisk barriere, vi må arbejde med. Men vi må også tænke mere fleksibelt. Nogle 16-årige kan man stille klare krav til, og omvendt er der 19-årige, der har brug for meget støtte,” siger han. <strong>unge</strong> med psykiske lidelser Netop nu er der stærkt politisk fokus på førtidspensionssystemet. Regeringen har fremlagt et forslag til en reform, der bl.a. indebærer, at <strong>unge</strong> under 40 år kun helt undtagelsesvist modtager førtidspension. I stedet foreslås individuelle ressourceforløb. Det er tanker, Ole Pass tilslutter sig. Især er han optaget af, at <strong>unge</strong> med psykiske lidelser, som vejer tungt i statistikken, får en anden form for hjælp end i dag. ”Det er en gruppe, der kan gøres mere for! Systemet skylder disse <strong>unge</strong> et meget tættere samarbejde. Forskellige eksperter og offentlige myndigheder skal forpligtes til at arbejde sammen om individuelle og fleksible løsninger, der tilgodeser de <strong>unge</strong>s behov,” siger Ole Pass, der tror, at mange <strong>unge</strong> i dag oplever at være underlagt et stort pres. ”Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der mange <strong>unge</strong>, der klarer sig fremragende, og som er gode til at udnytte de mange muligheder. Men så er der til gengæld også en gruppe, der føler sig helt hægtet af. Dem skal vi blive bedre til at hjælpe.” ❚❙ af redaktør sanne Bertram sbe@servicestyrelsen.dk
”Jeg anede ikke, hvad jeg ville” Fotos: Carsten ingemann Jonas har rejst sig efter år med stofmisbrug og hjemløshed. i dag bor han i egen lejlighed, passer sit job og ser sin søn. et kommunalt tilbud for <strong>unge</strong> hjemløse gav ham skubbet til at tage vare på sig selv. >> udsat social fokus 13
Change language