“Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ...

More documents

Recommendations

Info

et ARBejDSReDSKAB · vis mig et arbejdsredskab · VIS 6 Kameraet er med til at hjælpe de unge med at fastholde positive forandringer. ÅBNINGSBILLeDeT eR NæSTeN MeDITATIVT - det blå vandspejl i en svømmehal. Tonerne fra en tyrkisk guitar lyder, mens en ung kvinde i småblomstret bikini og kommer gående langs bassinkanten. Snart står hun oppe på tre-meter vippen og synger med blanke øjne. Bag de levende billeder af næsten drømmende karakter gemmer sig en ung piges historie om at være fastlåst i et destruktivt parforhold og samtidig håbe på friheden - og få den indfriet. Den unge pige går i behandling i U-turn, og Kristian Kofod har været med til at indfange billederne i hendes fortælling med sit kamera. I aftengrupperne med de unge bruger Kristian filmmediet i behandlingen som et supplement til samtalerne, der ofte kredser om de unges problemer i et kaotisk liv med hash og stoffer. ”Det skal der selvfølgelig også være plads til. Men de unges fortællinger om en seriøs leg med kameraet hvad laver en psykolog med et filmkamera? Sofbladet har været forbi U-turn for at høre mere om, hvordan Kristian Kofod arbejder med at indfange unges selvfortællinger på film. Tekst & foto: Pernille Søndergaard sig selv er tit bundet op på noget negativt, og man kan godt sidde fast i en sådan negativ selvopfattelse. Fx ’Jeg er nødt til at ryge hash for at holde livet ud’ eller ’Jeg er deprimeret’. Derfor prøver vi at finde frem til de alternative personlige fortællinger, som tit står i skyggen af de dominerende historier. Ved at få selvfortællinger, der rummer forandringer og værdier, til at fylde mere i bevidstheden, tror vi på, at man kan skabe flere handlemuligheder for den enkelte,” fortæller Kristian. KæLER FOR BILLEDSpROgET Ifølge Kristian Kofod synes de unge, det er super spændende at arbejde med filmmediet - og selve processen frem mod filmen er vigtig. Ideen til den unges selvfortælling vokser frem via et interview, som eksempelvis kan tage afsæt i en god dag i den unges liv. Derfra handler det om sammen med den unge at finde ud af, hvordan ideen kan omsættes til film. ”Det er en fed måde at arbejde på. Det er en meget legende proces, men samtidig dybt seriøst. Pointen med at arbejde med selvfortællinger via æstetisk dokumentation er, at billeder, lyde og musik er med til at stimulere sanserne, så man kan skabe en stærkere fortælling, end man kan med ord alene.” Derfor kæles der også meget for billedsproget i de enkelte film. Filminstruktøren Lotte Svendsen, som er ven med en medarbejder i U-turn, har sammen med de unge været med til at udvikle et koncept for, hvordan man filmisk kan udtrykke sig på et mere symbolsk plan. Og det er med til at løfte kvaliteten i de unges filmfortællinger. ”Filmen giver de unge et produkt i hånden, som de kan være stolte af. Noget, de altid kan vende tilbage til, og som giver et boost af glæde og håb. Filmen fastholder en positiv historie om dem selv, som kan gøre dem stærkere. De kan tage filmen med hjem og vise den til andre. Det betyder rigtigt meget at få feed-back på sit liv og sine historier fra folk, der betyder noget for én.” FaKTa om U-turn U-turn er et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. Læs mere på www.uturn.dk
MIG Tekst & foto: Jesper Nissen Respekt for medicinen elmehuset har som det første bo- og dagtilbud på handicapområdet kvalitetssikret medicinhåndteringen. PeTeR HAR ASPeRGeRS SyNDROM og får ligesom de fleste andre beboere på elmehuset medicin. Han skal have tre mg om dagen af medicinen. De er fordelt på to grønhvide kapsler, og det har fungeret godt i lang tid. Men pludselig en dag virker han sløv og har ingen appetit. en gennemgang af hans medicin viser, at en pædagog har forvekslet mg med antal piller. Så i stedet for to af de grønhvide kapsler har Peter de seneste dage fået tre. Peters eksempel er konstrueret, men det viser ifølge elmehusets leder Sine Mørkøv Poulsen en af de typiske medicinfejl, der kan opstå, hvis en institution ikke har styr på medicinhåndteringen. Sine Mørkøv Poulsen kan selvfølgelig ikke udelukke, at den slags kan ske på elmehuset. Men med intensivt fokus på området, detaljerede instrukser og gennemprøvede procedurer har institutionen som den første på handicapområdet kvalitetssikret sin medicinhåndtering og dermed minimeret risikoen. I januar blev kvalitetssikringen belønnet med en pletfri tilsynsrapport fra embedslægen. Sine Mørkøv Poulsen peger særligt på tre forhold, der har hjulpet dem i arbejdet: Deres meget pertentlige medicinansvarlige, deres detaljerede medicininstruks og ikke mindst hendes egen og den øvrige ledelses fokus på og respekt for medicinen. INTUITIV MEDICININSTRUKS Respekten for medicinhåndtering har Sine Mørkøv Poulsen fået på den hårde måde. ”Jeg har blandt andet arbejdet et sted, hvor al medicinen lå i et virvar i et pengeskab med små sedler, som forældrene havde skrevet, og jeg har prøvet at sende et lille barn på skadestuen, fordi det var blevet forgiftet af forkert medicin. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen, så da jeg startede som leder her i elmehuset, sagde jeg til mig selv og til alle medarbejderne, at det her SKAL vi bare have styr på.” Medicinhåndteringen - og særligt instruksen - var derfor noget af det første, Sine Mørkøv Poulsen kastede sig over som ny leder af elmehuset. Hun fik hjælp til arbejdet af forvaltningens farmakonom, som vejleder bo- og dagtilbud inden for handicapområdet med at kvalitetssikre medicinhåndteringen. FaKTa om elmehuset Elmehuset er et bo- og dagtilbud for normaltbegavede børn og unge i alderen 0 – 23 år med en diagnose inden for autismespektret. ”en medicininstruks skal være intuitiv. Hvis man undrer sig eller er det mindste i tvivl, skal den laves om. For eksempel opdagede vi, at folk skrev datoen i det forkerte felt i medicinskemaet. I stedet for at punke folk til at gøre det rigtigt, lavede vi instruksen og skemaet om, så de passede til det, der var mest oplagt for medarbejderne.” Instruksen kan dog ikke gøre det alene. Ifølge Sine Mørkøv Poulsen er det helt afgørende, at man har en skrap medicinansvarlig, der med hård hånd sikrer, at instruksen bliver overholdt, og at alle medarbejdere forstår og respekterer instruksen. Noget af det, der gør medicinhåndtering svært for en institution som elmehuset, er ifølge Sine Mørkøv Poulsen, at personalet først og fremmest består af pædagoger. ”Forståelsen for, hvor vigtigt korrekt medicinhåndtering er, ligger bare ikke ligeså naturligt for os pædagoger, som den gør for sundhedsplejersker og andre sundhedspersoner. Derfor skal vi nok gøre en ekstra indsats for at gøre instrukserne og procedurerne intuitive og forståelige for alle.” Sine mørkøv Poulsen med Elmehusets medicininstruks, som bl.a. fortæller, hvad man skal gøre, hvis en beboer har spyttet sine piller ud på gulvet, eller hvis der ikke er medicin nok til at fylde beboerens doseringsæske. 7
Page 1 and 2: Tema SamarbejDe og SammeNhæNg Sofb
Page 3 and 4: Sygeplejefagligt netværk Fra ord t
Page 5: lAGStAVleN · opslagstavlen · OPSl
Page 9 and 10: I Center for Variable Boformer på
Page 11 and 12: SoF og bIF har siden 2009 samarbejd
Page 13 and 14: Tekst & foto: Pernille Søndergaard
Page 15 and 16: Tekst & foto: Pernille Søndergaard
Page 17 and 18: et nyt MUS-koncept. en af instituti
Page 19 and 20: Flere netværksmøder SoCIaLråDgIV
Page 21 and 22: DeT STORe MØDeLOKALe på første s
Page 23 and 24: På jOB I SOF · På jOB I SOF · p

“Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?