Kravspecifikation for Ølsted Skole (PDF)

Ølsted Skoles Pædagogiske Kravspecifi kation
Inspiration og tanker fra elever, ansatte og forældre

Projektets baggrund
Om ganske få år får Ølsted Skole et elevgrundlag
svarende til en tresporet skole. Det
viser de foreløbige befolkningsprognoser. Skolens
fysiske rammer bliver i den sammenhæng
utilstrækkelige, da skolen pt. er tosporet. For at
tilpasse den eksisterende bygningsmasse til de
nye krav har Frederiksværk Kommune derfor,
i 2006 og overslagsårene, afsat et samlet beløb
på 80 millioner kr.
Multihus for alle
Det er planen at om- og udbygningen bliver
gennemført over tre etaper, fordelt på seks
år. For nærværende, er det ikke besluttet
hvordan og hvor udvidelserne/tilbygningerne
skal iværksættes. Meget taler dog for at første
etape, der skal afsluttes i 2008, udmønter sig i
en helt ny bygning, et multihus, med faciliteter
der både kan bruges af Ølsted Skole og af
lokalbefolkningen.
Af pladsmæssige og praktiske årsager vil ”Multihuset”
bedst være placeret, i skolegården, op
mod Hovedgaden. Det er tanken at det både
skal rumme biblioteks, biologi, geografi , fysik/
kemi, hjemkundskabs- og billedkunstområder
samt forsamlings, og mødefaciliteter. Frederiksværk
Kommune, har i denne forbindelse
estimeret en bygning på minimum 2000 m2.
2

Mediatek Nærum Gymnasium
Opdeling af skolen efter afdeling
Anden og tredje etape, med afslutning i henholdsvis
år 2010 og 2012 skal have fokus på
om- og udbygning af de eksisterende bygninger.
Dette skal sikre at Ølsted Skole, i 2014,
råder over tilstrækkeligt med basislokaler når
skolen har tre spor, på alle årgange. Desuden
er det skolens målsætning, at forandringerne
skal gøre det muligt at samle klasserne i et
indskolings, mellemtrin og udskolingsområde
hvilket, af praktiske årsager, ikke er muligt i
dag. De ombyggede hjemområder skal kunne
huse 12 basisrum til en fælles indskoling og
SFO, ni basisrum til mellemtrinnet og ni basisrum
til udskolingen med tilhørende lærerforberedelsesrum,
i hvert afsnit. Derudover
har ledelsen et stort ønske om at tilføje fælles
værkstedsområder med mulighed for at
Naturfagsbygning Kingoskolen
integrere praktiske og kreative discipliner i den
daglige undervisning.
Integrerede ude områder
I forbindelse med alle etaper, ønsker Ølsted
Skole tillige at skolens udeområder bliver
tænkt med, som en del af både undervisnings-
og fritidsrummet. Det er skolens store ønske,
en dag, at kunne disponere over forskellige
typer af uderum, som et supplement, til både
hjem- og fagområder. Et udendørs amfi teater,
et biologiområde, snittehytter, bålsteder mm.
står derfor højt på skolens ønskeliste.
I fritiden mangler både udskoling og mellemtrinnet
desuden udemiljøer der udfordrer og
tilskynder til både bevægelse, eksperimenter
og opdagelser, hvorfor dette ligeledes har en
Basisrum Heimdalsgades Overbygningsskole
høj prioriteret ved om- og udbygningen.
Afvikling af visionsarbejde
Som optakt til byggeprocessen har Ølsted
Skole derfor ønsket, i lighed med både Vinderød,
Melby, Enghave- og Magleblikskolen, at få
udfærdiget en Pædagogisk Kravspecifi kation
baseret på inspiration og visioner formuleret i
tekst og tegninger af skolens brugere. Visionsarbejdet
har bestået af en kombination mellem
inspirationsoplæg, opgavebesvarelser, spørgeskemaer
og interviews af elever. I forbindelse
med multihuset blev bibliotekarer fra både
skole og lokalbibliotek desuden inddraget.
November 2006
Projektkoordinator/redaktør
Gunilla Mandsfelt Eriksen Cand. Arch. MAA
3

Indholdsfortegnelse
Projektets baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Fremtidens skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kombibibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Naturfagsområdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Håndarbejde og billedkunstområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Indskolingsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Mellemtrinsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Udskolingsområdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Forældregruppen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Børneperspektivet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Ideer fra eleverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Inspiration inde- og udearealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Frederiksværk Kommunes pædagogiske vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
4

Fremtidens skole
Af skole- og SFO ledelsen
Fremover skal undervisningen i stigende grad
tilrettelægges, så der tages hensyn til den
enkelte elevs potentialer. Arbejdsformerne i
den moderne skole skal give den enkelte elev
forskellige muligheder for at udvikle sig. Hertil
kommer et krav om, at der udvikles en række
evner, som samarbejdsevne, selvstændighed,
evne til kreativ problemløsning og evne til
at bruge informationsteknologi i bredeste
forstand.
Vores skole skal derfor kunne rumme mange
fl ere og forskellige arbejdssituationer end tidligere
og indrettes herefter. Både med hensyn til
klasseundervisning, holdundervisning, gruppearbejde,
pararbejde og individuelt arbejde.
Skolen skal være arbejdsplads for elever, der
undervises efter fl eksibel planlægning, der skal
være god plads til forskellige hjælpemidler.
Rumtyper der kan forander sig
Skolens fysiske rum skal være lyst indeholde
rum i mange former og størrelser. Skolen skal
være et inspirerende og imødekommende sted
for eleverne, skolen skal blive et skofrit område,
med gode garderobefaciliteter i forbindelse
med indgangene.
Det at skolen er i fl ere etager, bør udnyttes til
Luftfoto af Ølsted Skole 2006
at lave etageadskillelsen som et amfi teater.
Fleksible møbler i Klasse- og holdrum
Der vil fortsat være brug for rum, hvor hele
klasser kan arbejde sammen med forskellige
velkendte tilrettelæggelsesformer:
Den lærerstyrede undervisning, pararbejde,
elevoplæg, små grupper om begrænsede opgaver,
individuelt arbejde med f.eks. skriftlige
opgaver.
Rummene skal udstyres med fl eksible møbler.
Møbler på hjul, samt ophængningssystemer
til både kridttavler og opslagstavler, baseret
på skinner, vil det nemlig gøre det muligt at
foretage ommøbleringer, der sikrer en varieret
undervisning i den enkelte time og samtidig
hjælpe skiftet fra skoletid til SFO tid.
5

Værksteder til eksperimenter
Det ideelle vil være at rummenes størrelser er
fl eksible, således man kan skifte fra klasseundervisning
til holdundervisning. I klasserne
skal der være plads nok til: Et antal IKT-arbejdspladser,
med netadgang, og klasserne bør
udstyres med IAW.
For at sikre mulighed for en læringssituation
der indeholder eksperimenter og praktiske
opgaver skal der i klasse- og hold rummenes
umiddelbare nærhed være værkstedsfacilliter
med bl.a. køkken, høvlebænke m.m. afpasset
afsnittenes behov.
Projektrum
Der skal også sikres mulighed for sammenlægning
af egentlig undervisning for fl ere hold
eller klasser. Det skal sikres med at eleverne
kan arbejde i grupper og par i længere tid med
større opgaver som f.eks. projekter. Her kan
nicher og bordarrangementer på gangarealet
i umiddelbar nærhed af klasselokalet være
velegnede, fordi læreren nemt kan nå rundt til
alle grupperne.
Grupperummene bør have en indbygget fl eksibilitet,
så de kan anvendes af forskellige antal
brugere til forskellige formål. Behovet for
gruppearbejdspladser varierer i løbet af skoledagen
og året. Sikring af fl eksibiliteten kan ske
ved, fl eksible vægge, så der hurtigt kan ændres
på forholdet mellem store og små rum.
Vidensbank og arbejdssted
Kombibiblioteket skal ved hjælp af såvel IKT
som mere traditionelle materialer give eleverne
mulighed for at kunne arbejde alene, i mindre
grupper og under vejledning. Der skal via
kabling være muligt at søge information - fra
vidensbaser uden for skolen. Der skal være
mulighed for at arbejde med forskellige opgavetyper
og med forskellige formidlingsformer,
herunder f.eks. multimedie.
Kombibiblioteket skal endvidere fungere
som det sted på skolen, hvor man får aktuel
information gennem aviser og tidsskrifter og
gennem pjecer og plakater, der f.eks. informerer
om kulturelle aktiviteter i lokalområdet.
Alfa og omega er naturligvis, at der er tilstrækkeligt
med arbejdspladser til, at eleverne kan
sidde og arbejde for sig selv eller i små grupper.
Behovet for stillerum og læsepladser skal
imødekommes
Dobbeltudnyttelse af faglokaler
Billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab; Biologi,
Geografi , Fysisk/Kemi og Natur/Teknik
kræver lokaler, der kan imødekomme en række
fagspecifi kke krav. I udformningen af disse lo-
kaler skal man imidlertid tilstræbe, at det også
bliver muligt at udnytte dem til andre formål.
I et vist omfang behøver apparatur og præparater
ikke at stå fast i et lokale, men kan køres
rundt til lokaler, hvor der er udført de nødvendige
basisinstallationer ved arbejdsbordene
strøm, gas, udsugning, netforbindelse mm.
Det er dog forudsat, at faglokalerne indrettes,
så de også kan rumme de grundlæggende
faciliteter, der tidligere er nævnt i forbindelse
med lokaler til klasseundervisning.
Differentierede udearealer
Udearealerne skal fungere så de både er en
del af læringsrummet, og sikre at børnene/de
unge har mulighed for aktiviteter i pauserne
der er tilpasset deres alder.
I uderummet skal der både være mulighed for
både den vilde dreng og den stille pige fi nder
et godt sted at være. Som en del af det udendørs
læringsrum skal der være amfi teater og
udekøkken og faciliteter til natur og teknik
undervisning.
L æ r e r og p æ d ag og a r b e j d s p l a d s e r
I afsnittene skal der etableres arbejds- og møde
faciliteter for personalet. I arbejds- og møderummet
skal der være plads til arbejdspladser
med netadgang.
6

Inspirations side
Ølsted Skole blev bygget i år 1942 og typisk
for den tids skolebyggeri blev den opført i rød
mursten med de karakteristiske hvide vinduesrammer
alle i samme størrelse og med samme
afstand til hinanden.
Senere er skolen, i fl ere omgange, blevet udbygget
i takt med at elevgrundlaget har ændret
sig. På Ølsted Skoles hjemmeside lyder beskrivelsen
således:
Skolen er udbygget ved knopskydning, og har derfor
lokaler af forskellig størrelse, samt stor spredning på
arealet. Dette indebærer, at der ikke er optimale vilkår
når der, fra i år, arbejdes afdelingsopdelt .
På trods af dette udgangspunkt viser eksempler
fra andre skoleombygninger, heldigvis, at
det faktisk godt kan lade sig gøre at forvandle
utidssvarende rammer til et spændende læringslandskab.
Et godt eksempel på dette er Nymarksskolen i
Kerteminde (billede tv). Skolen har gennemgået
store forandringer på de indre linier, hvilket
har givet helt nye muligheder i tilrettelæggelsen
af undervisningen. Til glæde for både
undervisere og børn. Begge skoler anfører i
øvrigt at succesen skyldes at skolen og skolebestyrelsen
fra start af har haft et fælles
pædagogisk tankesæt/læringssyn på hvordan
børn lærer bedst.
7

Kombibibliotek
Af Biblioteksgruppen
Kommunens overordnede vision for kombibiblioteker,
vedtaget foråret 2005 lyder:
”Kombiblioteker skal være lokale samlingssteder
for viden, kultur og oplevelser for alle
aldre” For at gøre denne vision til virkelighed
vil vi refl ektere over Ølsteds kommende
”FYRTÅRN” for læring, viden og kulturelle
oplevelser.
Går man op ad Hovedgaden mod Ølsted
Skole er det første, man møder, det oplyste nye
bibliotek, der indbydende vender sine glasfacader
ned mod byen og ud mod Hovedgaden,
og som drager en ind i en verden af oplevelser,
ny spændende viden og rum til fordybelse.
Facaden er trukket lidt tilbage fra fortovet, så
der bliver dannet en indbydende plads med et
caféagtigt område, hvor man kan slå sig ned i
godt vejr. Pladsen er ligger hyggeligt afskærmet
med ”vandkunst” og grønne planter.
Meget lys og højt til loftet
Inde i biblioteket, mødes man af lys og luft.
Der er lysindfald fra oven og fra alle sider – et
rigtigt ”fyrtårn”. Der er højt til loftet – gerne
helt til kip, med indendørs ”svalegang” til
arbejdspladser og hyggenicher.
Biblioteket hænger fysisk sammen med den
øvrige skole med en lys glasgang, hvor der er
Kombibibliotek på Græsted Skole
planter og små siddenicher.
Den udendørs ”café”, går over i en indendørs,
evt. forbundet med en foldedør. I caféen kan
man spise medbragt mad og købe en kop kaffe/te,
og der er adgang til frisk vand. Her kan
man også slå sig ned i en god ”snakke-sofa”
med en ven. Du kan læse de nyeste tidsskrifter,
aviser, pjecer og orientere dig i ”den lokale
opslagstavle” og ”borgerbutikken”
Synlig infoskranke
Efter caféen kommer du ind i serviceområdet
og selve biblioteksrummet. Her kan du få
hjælp af de ansatte, der befi nder sig ved de meget
synlige ”info-punkter” i biblioteksrummet.
Kontorområde til personale, der ikke lige er i
front, placeres så man har ”kig” til biblioteksrummet.
8

”Birum” til biblioteket: depotrum – også til
klassesætsamling (ca.50 m2) – personalerum.
En bred (måske buet) trappe fører dig op til
faciliteterne på svalegangen (svalegangen kan
være oval). Trappen kan samtidig bruges som
siddepladser i en slags amfi teater v. kulturelle
arrangementer.
Noget for alle aldre
Biblioteksrummet opdeles i nogle passende
(alderssvarende) sektioner:
Småbørnsområde med sjove møbler – også til
forældre - spændende kroge, hyggelige huler,
masser af legetøj, føle/sanse-ting, bøger,
Dvd’er, playstations, puslespil mm.
Junior-område med interaktiv ”vidensbrønd”,
computerøer, smart boards, stor skærm – og
selvfølgelig bogligt materiale. Der er gode
læse-miljøer, kroge med ”hjemlig hygge”,
tæpper til at fl yde på, sofaer til at slænge sig i.
Måske er ”Juniorområdet” placeret på svalegangen
med direkte adgang fra de øvrige
faglokaler i Multihuset!
I Voksenområdet skal man have mulighed for
- rimeligt uforstyrret- at kunne fordybe sig i
bibliotekets tilbud. Hyggekroge, siddepladser
og god plads til udstilling af materialerne, så
alt virker indbydende og inspirerende.
Fleksible indretningsmuligheder
Det meste af inventaret i biblioteket er selv-
Kombibibliotek på Græsted Skole
følgelig på hjul, så vi hurtigt kan ændre
indretningen efter nye behov. Der er gode
udstillingsmuligheder med skinneophæng.
Biblioteket skal være det lokale samlingssted
med bl.a fælles opslagstavle, hvor alle kan
oplyse om Ølsteds Kulturliv.
Der er mulighed for at låne lokaler til forskellige
mødeaktiviteter og arrangementer. Loka
let/lokalerne skal kunne mørklægges. De/den
ligger måske direkte op ad biblioteksrummet,
afskærmet med en foldevæg. Af sikkerhedsmæssige
grunde er det nok praktisk kun at
have én ind og udgang til biblioteket af hensyn
til tyverisikring af materialer og gates.
Vi ønsker så mange naturlige, og lyddæmpende
materialer som muligt i byggeriet. Arealbehov
til det beskrevne anslår vi til ca. 700 m2
9

Naturfagsområdet
Af Naturfagsgruppen
Det overordnede tema for multihuset er ”skab
interesse”. Det er vigtigt, når der skal skabes
interesse for naturvidenskaben, at den er
synlig og synes brugbar. For naturfagsområdet
er det derfor vigtigt med et videnskabeligt
indeareal og et videnskabeligt udeareal.
Vandfald til opmålinger
Et udeareal skal være brugbart ellers mister
man interessen for tingen og den vil bare stå
og fald hen. Hvis vi kigger på de faglige mål
for de naturvidenskabelige fag så er det helt
oplagt, at området skal bestå af en sø eller
dam med fald. Vand indgår som en naturlig
ting i undervisningen i forvejen. Men det er
vigtigt at der skabes fald, så det samtidig giver
mulighed for at foretage målinger på vandkraft,
for at skabe yderligere interesse så er det
godt med vigtige historiske islæt som arkimedes
skrue. Herved kan eleverne også være
med til at løfte vand op således at faldet kan
fungere. Men der skal også være tilsluttet en
elektrisk pumpe.
Hvorfor skal man være inde når det regner?
Det er der ikke meget ved. Derfor bør arealet
give mulighed for, at man kan være ude uden
at blive våd. Omkring Multihuset bør der
Indskolingshuset Lærkelængen. Bemærk solfangere og bassin til regnvandsopsamling.
etableres overdækninger, så man har mulighed
for altid at være ude. Her kunne man forestille
sig, nogle åbne hytter med tag over både borde
og bænke.
Drivhus, frugter og en vejrstation
På udearealet skal også være et drivhus som
kan have et videnskabeligt indhold men også
et praktisk, selve det at dyrke noget. I tilknyt-
ning til det bør der være en lund af frugttræer,
som udover at være en del af biologitimerne
igen kan have den praktiske dimension, det at
producere frugt.
Emnet vejret, går igen i mange videnskabelige
sammenhænge. Men er svært at praktisere pga.
manglende udstyr. Derfor bør området råde
over en vejrstation.
10

Solfangere til strøm og varme
En sidste, men nok så praktisk ting, som kan
tydeliggøre vigtigheden, i naturlige energikilder,
er solfangere. De kan skabe strøm og
varme vand, samtidig med at eleverne kan
nærstudere principperne bag dem. Faktisk bør
multihuset have monteret solfangere på taget,
som kan tydeliggøre vigtigheden i naturlige
energikilder.
Derudover bør der indlægges gulvvarme,
således at multihuset opvarmes af det mest
energirigtige.
Inspiration og relevans
Sidst bør området bestå af et areal kaldet et
måleområde som er et åbent areal uden bygninger
og beplantning, hvor der er mulighed
for at fortage forskellige slags målinger. Igen
for at gøre faget tydeligt og derved interessant.
Det er vigtigt at dette måleområde er af
en hvis størrelse. I tilknytning til det bør der
forekomme trådløst netværk så målingerne
kan overføres direkte til systemet indenfor.
Området skal være inspirerende, spændende
og relevant. Alle vigtige elementer, for at skabe
interesse og fokus på naturvidenskaben.
Forskellige universer
Indeområdet skal også kunne skabe rammerne
for et positivt fokus på naturvidenskaben.
Overordnet set bør multihuset bestå af et
lokale til hver af de repræsenterede fag. Det
er vigtigt, hvis eleverne skal blive interesseret
i fagene som fag, at der er en klar skelnen
mellem fagene og deres rum. Man skal træde
ind i dets univers, hvor hvert fag har hver sit
særpræg. Så den bedste løsning er fi re lokaler,
hvor eleverne allerede fra 1.kl. bliver introduceret
for naturvidenskaben i faglokalet natur/
teknik. Hvor de efter 6 kl. bliver introduceret
for forskellige fagområder i fi re forskellige
faglokaler.
Depot til hvert fagområde
For det er vigtigt, hvis interessen virkelig skal
styrkes, at ikke kun lære materialerne skifter,
men at omgivelserne også gør det. Men for at
der stadig skabes helhed blandt videnskaben,
så bør lokalerne ligge i forlængelse af hinanden
med en dør imellem. Man skal ikke vælge den
uholdbare løsning, at lave skydedøre mellem
lokalerne. Rent praktisk bør lokalerne have
hver deres depot med forskellige materialer og
redskaber, og rent lovmæssigt skal Kemi have
et depot hvor kun kemilærerne har adgang. I
dette multihus bør der, som udenfor, være et
måleområde.
Igen for at vise faget udad til og fordi det er en
del af fagene at lave forskellige typer målinger.
Derudover bør der i midten af selve multihuset
være en udstillingsplads med et interaktivt
gulv, hvor eleverne har mulighed for at opstille
forsøg, rapporter m.m.
Lovlighed frem for alt
Overordnet for hvert lokale skal der gælde, at
de er lovlige. Det er ikke særlig inspirerende
at møde op i et forbudt lokale. Selve lokalet
skal indeholde borde med vask og gas. Strøm
skal forefi ndes i en strømkasse, som kan hejses
ned fra loftet. Hver lokale skal have computere
på computerborde så der opstår fl eksibilitet,
smartboards og en rulletavle. Der skal være
varmeskab, køleskab og et transportabelt luftskab.
Hver faste bord skal have en bevægelig
udluftning.
Vindueskarm til mange formål
Mulighed for at sidde ved vindueskarmen, så
man kan blive inspireret af det fl otte udeareal.
Det er bevist at mennesket kan opfange fl ere
læringsmæssige input, hvis man ser grønt (natur
og ikke fardeområder) omkring en. Brede
vindueskarme, således at man kan placere forsøg
i vindueskarmen som skal bruge specielle
lysforudsætninger. Specielt for biologi, måske
natur/teknik bør der være placeret terrarier og
akvarier. Flere end et af hver.
Alt i alt, så vil disse rammer skabe interesse for
naturvidenskaben som helhed, og for fagene
som fagområder. Hvilket er et stort fokusområde.
11

Håndarbejde og billedkunst
Af billed- og håndarbejdsgruppen
Lokalernes udformning og udeområde
To integrerede billedkunst –og håndarbejdslokaler
vil være en god fremtidssikring af
billedkunst/håndarbejdsområdet. Som det er
nu, står særligt håndarbejdslokalet tomt meget
af ugen og derfor vil det være praktisk med
to store lokaler der har tre til fi re tilknyttede
grupperum pr. lokale. I grupperummene skal
der stå computere, med billedbehandling,
scanner og tilskæringsprogrammer samt inkjet
printer til transfertryk, og symaskiner, så lokalerne
kan bruges til begge dele. Det er nødvendigt
med to lokaler, da skolen vokser og derfor
vil have brug for faglokalerne.
Flere niveauer og glas
Vi kunne godt forestille os, at lokalerne vil
have gavn af at være i to niveauer, for at få
bedre lysindfald med store glaspartier. Lokalerne
være så store, at der i hvert lokale kan
sidde en hel klasse med staffelier. Eventuelt
kan grupperummene placeres på øverste
niveau.
Uden for glaspartierne ønsker vi en smuk, rolig,
grøn udsigt til inspiration for kunstneriske
udfoldelser. Samtidig må der meget gerne være
udendørs overdækket arbejdsplads til
Arbejdsnicher Kingoskolen
mindst en hel klasse med fx staffelier eller
stenhugger
Indretning af lokalerne
Vi ønsker bedre akustik, det skal være muligt
at arbejde i lokalet uden for megen rumklang
eller høreskader. God udluftning og ventilation
er nødvendig i lokalerne, da vi nogle gange
benytter forskellige kemikalier og farver.
Det er vigtigt med en stor bar væg til større
projekter og ophæng af værker. Et Smart-
Board, eller andet mærke, til visning af store
kunstneres værker, til produktion af egen
computerkunst og til snitmønsterprogrammer
og lignende vil være et godt arbejdsredskab.
Både lys og mørke
Der skal være professionelt arbejdslys og lys-
sætning til forskellige arbejdsfunktioner, samt
mulighed for mørklægning af lokalerne. Det
sidste giver eleverne mulighed for at se fx
skulpturer med spots på og dermed anderledes
skyggevirkninger.
Store vaske til afrensning af trykrammer og
lignende kan eventuelt placeres på gangen
udenfor lokalerne.
Gode toiletforhold i forbindelse med lokalerne
for renholdning af materialer og elever…
Depot og tørrerum
Det vil være nødvendigt med god opmagasineringsplads
2 depotrum pr. billedkunst/
håndarbejdslokale til de forskellige fags materialer
samt et godt stort tørrerum til fx ler og
stoftryk.
12

Indskolingens område
Af Indskolings- og SFO teamet
tænk, hvis skolen var så smuk, som et moderne museum eller en kirke, at forældrene
fi k respekt for de voksne
tænk, hvis indskolingen lignede et hjem hvor man tog skoene og det tilsølede regntøj af
i entréen og derefter satte sig hen i sofaen foran brændeovnen.
tænk, hvis der hang nissestrømper ved kaminen.
tænk, hvis lokalerne var indrettet til børn med alle slags læringsstile.
tænk, hvis der var plads til de vilde drenges vilde leg.
tænk, hvis der hang hyggelige huler i hjørnerne.
tænk, hvis der var mere lys og højt til loftet …
tænk, hvis klassen også kunne have sin egen base – sit helle.
tænk, hvis der var vandkunst, gangbroer, papegøjer, palmer og hængekøjer og stille
musik.
tænk, hvis alle møblerne var bevægelige.
tænk, hvis der var et ”muntert køkken” til lærerne hvor man kunne afreagere.
tænk, hvis Ølsted Skole var så anderledes, at man fi k lyst til at gå i skole …
13

Inspirations sider
Det bliver svært at matche kravet om at
forvandle Ølsted Skole så den, arkitektonisk,
kommer i nærheden af et moderne museum
eller en kirke. Til gengæld kan skolen gøre
meget for at gøre miljøet og undervisningsaktiviteterne
så indbydende og interessante at
børnene får lyst til at gå i skole. Arbejdet med
læringsstilene er i den forbindelse et rigtig
godt redskab til at motivere/aktivere børn
der, lidt populært sagt, lærer bedst med både
hænder og fødder.
Statistik set udgør denne gruppe børn omkring
en tredjedel af alle børn, i indskolingen,
og den består overvejende af drenge. Hvis
deres læringsstil skal tilgodeses er det afgørende
at indskolingen suppleres med områder
hvor der er god plads til at bevæge sig. Indretningsmæssigt
vil alternative indretninger,
som fx. læsetrapper eller brede vindueskarme,
hvor man kan vælge mellem at sidde eller ligge
mens der bliver arbejdet, være et stort tilskud
til den traditionelle stol med bord.
I indskolingen er en afgørende faktor at garderobefaciliteter,
til opbevaring af tøj og sko,
bliver taget med fra start af. Denne del bliver
desværre oftest nedprioriteret i byggeprocessen
og ender alt for ofte som en ”hovsa” løsning.
Øverst drenge der ”løbelæser”, på Nymarkskolen. Nederst, til venstre, lærerværelse på Hellerup skole.
14

Indskolingens udearealer
Af Indskolings- og SFO teamet
Vi har, i indskolingsafdelingen, et meget stort
og dejligt udendørsareal som, specielt i SFO
tiden, bliver brugt meget. I de sidste par år har
vi gjort os mange tanker om, hvordan vi har
kunnet gøre området endnu mere inspirerende
og udfordrende for børnene.
Derfor har vi løbende ændret og forbedret
de forskellige tilbud. Vi har blandt andet fået
lavet en bakke med rutschebane og bildæk
placeret som amfi teater - hvorpå der også kan
kælkes og trilles æg samt et nyt udfordrende
klatreredskab og en byggeplads.
Men vi vil gerne gøre uderummet endnu mere
spændende/udfordrende for børnene. Fordi
det motiverer børnene. I ude området, ønsker
vi fx. at der kommer mere lys. På nuværende
tidspunkt er der meget mørkt, særligt ud på
eftermiddagen i vinterhalvåret. Vi kunne godt
tænke os at vi fi k indbygget forskellige slags
lys som fx. lamper i jorden, der lyser opad,
eller lamper der sidder i en lille forhøjning, på
asfalten, og lyser opad.
Disse forhøjninger kan også bruges som forhindringer
når der cykles. Dette vil helt sikkert
vække meget glæde for vores børn.
Vi tænker:
- Udekøkken
- Små udestuer/terrasser
- Gulv med tavlelak
- Rum med lysgennemstrømning
- Små værksteder, der evt. kan ændres.
- Opdagelses stier / oplevelseshuler
- Motoriske legeredskaber / klatreredskaber (teamøvelser) / svæve
bane/ ”tarzanbane” i busk/skov
- Hoppepude
- Vand /sø
- Multibane
- Spilleborde / fl ippermaskiner
- Musiklounge fx. en glas pavillon
- Byggelegeplads
- Hyggepavillon
- Teaterplads fx. amfi teater
- Boldbure
- Niveauforskelle på legepladsen
- Dyrehold
- Æblelund / frugtplantage
- Bilbane med dæk
- ”Farlige steder”
15

Inspirations sider
Udemiljøet er en del af undervisningsmiljøet.
Det fastslås i loven om undervisningsmiljø,
fra 2001. Her beskrives det, bl.a., at udemiljøet
skal fremme børnenes muligheder for udvikling
og læring.
Et godt udemiljø er varieret og byder på forskellige
muligheder, tilpasset til kroppens behov.
Ifølge den norske forsker, Asbjøn Flemmen,
handler det derfor om at tilrettelægge et
udemiljø der stimulerer børnene til spontan
leg. Et godt udemiljø er derfor opdelt i mange
forskellige områder med mulighed for både
at løbe, gå, krybe, svinge, balancere, rulle,
hænge, klatre, sparke, gribe, fange, grave, øse
og danse.
Ølsted Skole har et godt miljø for indskolingsbørnene,
mens mellemtrinnet og udskolingens
skolegård, ifølge elevernes besvarelser, er en
katastrofe. Den store skolegård er meget bar
og har et stærkt begrænset tilbud. Den kunne
derfor, i forbindelse med opførsel af Multihuset,
med fordel blive anlagt i mindre områder
så der kan foregå fl ere forskellige slags
aktiviteter på en gang. Tæt ved udgangen er
det oplagt at indrette hyggelige siddepladser
hvilket ville stimulere de mere stille børn til at
gå udenfor.
Idrætslegeplads på Skudeneshavn skole i Norge
16

Mellemtrinnets område
Af Mellemtrinsteamet
UDE
· Døre ud til den friske luft
· Gangbro/svalegang til lokalerne på 1. sal
· Jordstykke til hvert klasselokale - hj- n/t
· Siddepladser/borde (ikke de traditionelle) i kuperet terræn med buske, volde og træer
· Alternativ legeplads (nordmandens med krybe, svinge, hænge)
· Basket net i forskellige højder
· ’buskads’ til leg - bambus stillads
· bålplads, stor med overdækning, ikke lukket…
· forskellige boldbaner: sandunderlag som kan bruges til mat, billede, id, frikvarteraktiviteter
· ude teater; billede, teater, musik, id, mat
· Små borde med mulighed for madpakkespisning/spil/gruppearbejde mv.
· Udendørs bordtennisborde
· Vandmiljø: sø eller vandanlæg i sjov facon med gangbroer, plante- og dyreliv – skabe ansvar for det miljø man færdes i
INDE
· Flytbar afskærmning både i klasserum samt fællesrum
· Lysforhold over bordene – lamper uden ledning til hvert bor/elev
· Bærbar Pc til hver enkelt elev
· Eneborde ved væg med fl ytbar bordplade/hylder
· Stort fællesrum med: køkkenfaciliteter inkl. Mikroovne. Sløjdbænk. Hyggekroge med brændeovn. Scene/teater/drama. Lydisoleret lege/tumle
plads opført i glas med mulighed for spil, bløde bolde, puder. Grønne planter. Cafeborde/stole. Gode udluftningsmuligheder
· Gode stole (ikke plastik) der kan køre op/ned/rundt
· Opbevaringsmuligheder til elevernes ting (overtøj, fodtøj) Evt. elevskabe med god plads!
· Flytbare vogne med materialer (stavekursus, læsekursus) bogkasser med emnebøger: eventyr; gys; historie; tegneserier etc.
Lærerarbejdspladser med udkig til naturen. Væg der kan køre op/ned ud mod fællesrummet. Gode stole. Gode lysforhold. Fællesbord. Op
slagstavler, pc, reoler, køleskab. Store skabe til hver enkelt lærer. Der skal selvfølgelig være trægulve overalt
17

Udskolingens område
Af Udskolingsteamet
Ø nsker
L iv
S tolthed
T illid
E nergi
D ynamik
S mil
O msorg
G læde
N atur
E ngagement
S amarbejde
K reativitet
O rganisering
L ærere
E lever
Skolen set som en landsby i landsbyen, med
multihuset som hjertet. Den grønne facade
mod Hovedgaden bevares.
I udskolingens hjemområde forestiller vi os
et større cafeområde med køkken, omkranset
af hjemmeområder med tilhørende arbejdsknaster.
Det hele i tæt tilknytning til det
omgivende uderum, hvor store lysfl ader skaber
gennemsigtighed, men som dog kan afskær-
Øverst fællesrum i indskolingshuset Lærkelængen. Nederst elev ”lockers” på Maglegårdsskolen.
18

mes, og hvor vandet risler både ude og inde.
Udearbejdspladser i forbindelse med hjemområderne.
Fagopdeling bliver udvisket over tid
Diverse fagområder skal ligge indenfor
området, for vi tror at i fremtiden forsvinder
den store fagopdeling og projekterne styrer.
Det medfører, at der også skal være mulighed
for mini pæd. værksted. Der skal skabes gode
muligheder for fremlæggelse i små og større
fora både ”personligt” men også elektronisk.
Måske med en scene eller ved noget amfi teaterlignede
i tilknytning til fællesrummet.
Personlige arbejdspladser til alle
I det hele taget er der smart boards og kæmpe
white boards samt kridt boards i rigelig mængde.
Personlige arbejdspladser til alle elever
forsynet med et afl åseligt skab og en bærbar pc
eller hvad teknikken nu fi nder ud af. Alle skal
have mulighed for at arbejde i samme intranet,
uanset hvor man befi nder sig på området.
Overalt skal man mødes af smukke møbler og
glade farver, der vil give eleverne inspiration
til at være kreative og ansvarlige.
I forbindelse med elevernes område kan det
være optimalt med et udskolingslærerområde
med personlige arbejdspladser. Desuden
depotplads med udskolingsmaterialer inde i
området, samt et møderum for teamet.
... og så det samme på en anden måde
1. Oktober 2006 Ølsted har en grøn hovedgade med hække og haver.
Dette landsbypræg ønskes bevaret
2. Multihuset skal være hjertet alle de andre afdelinger er bygget op om.
3. Arbejdsrum/cafeområder i forskellig størrelse med udsigt til grønne
områder/gårde, hvor der er mulighed for at arbejde under forskellige l
yd/ lys-forhold både ude og inde. Godt med lys, men ikke direkte sollys.
4. For at udvikle elevernes formopfattelse og sætte gang i kreativiteten
ønskes skæve vinkler og kroge
5. Kantine/cafeområde med frokost/morgenmad.
6. Med tanke på at eleverne er de fremtidige forbrugere, skal vi
bruge så megen alternativ energi og så sunde materialer som muligt.
Heller ingen blinkende lysstofrør.
7. Toiletter i rigelig mængde (hver klasse sit toilet)
8. Hjemmeområder med stor fl eksibilitet møbleringsmæssigt og arkitektonisk.
Der skal hele tiden være mulighed for at udvikle undervisningsfor
løb vi ikkekender endnu
9 Et stor lækkert fælles lærerværelse med smukke ting og
glade farver beregnet til hele personalet.
19

Forældregruppen
Af forældrepræsentanterne
Kantinemiljø
Forældregruppe I
Med en hvis begejstring havde gruppen set
foto af klasseværelset med ”udsigt” til fælles
område hen over ”købmandsdisk” og mulighed
for at køre jalousi ned så klasseværelset
blev mere traditionelle – Gruppen var dog
enige om at man skulle være sikker på at et
sådant arrangement vil fungere i praksis.
Ligeledes så vi en god værd i det traditionelle
langbord gerne i kombination med køkken
og brændeovn etc. - hvor der bl.a. kan gives
undervisning i mange forskellige fagområder
Klasseværelserne, som ikke må være for små,
kunne ligge udenom mindre fællesrum som
igen kunne være en del af større fællesrum.
Fællesrum skal have en sublim akustik og gen-
nemtænkes så de bruges mere end i frikvartererne.
Mulighed for udendørs ”klasseværelser”
Klasseværelserne kunne opbygges i moduler
med foldevægge som på den rigtige måde kan
give stor fl eksibilitet. Udgang fra klasseværelser
kunne være ud til en korridor/gang, måske
glashus som forbinder andre tilsvarende men
alligevel varierende moduler.
Samlingssteder såvel udendørs som indendørs
a’la en spansk trappe og niveau spring.
Forældregruppe II
Vi forestiller os et mere åbent miljø, hvor man
ikke fokuserer så meget på ”lukkede” rum og
”lærer/tavle-undervisning”.
Vi tænker mere i ”kurser” for eleverne – eventuelt
også på tværs af årgange, i den udstrækning
det kan lade sig gøre. F.eks. kan der
laves mindre grupper med fokus på division,
udsagnsord kontra navneord, multiplikation,
læsetræning – og i de større klasser mere fokus
på projektarbejde, hvor emnerne er relateret til
det stof, som de skal igennem i løbet af året.
De store kan også være til ”forelæsninger”,
hvor der skal tages notater til senere brug ved
projektarbejde eller lign.
Vi forestiller os, at man på denne måde bedre
kan tilgodese både de dygtigste elever, men i
høj grad også de svageste elever. Der vil være
fl ere muligheder for at bruge de mange intelligenser,
som børn indlærer med – også med
brug af kroppen.
Et multihus skal derfor være egnet til den
form for undervisning med åbne og lyse
lokaler, der hver især kan bruges til forskellige
formål.F.eks. tænker vi os, at man godt kan
have geografi , biologi og natur/teknik i samme
lokale. Man kan også have træsløjd og billedkunst
sammen. Fysik/kemi kan af lovmæssige
årsager ikke kombineres med andet.
En stor kantine, der også kan bruges til fælles-samling
og teater samt andre større arrangementer.Akustikken
skal være absolut i orden
i alle rum. Der skal være mulighed for foldevægge,
så rummene kan gøres mindre i det
omfang det er nødvendigt. Der skal være store
vindues-partier og gerne ”svalegange”.
Forældregruppe III
Cykelskuer til hver afdeling, mod nu en fælles,
hvor mindre børn kan være bange for de store.
Klyngeområder med borde og bænke fordelt
overalt på udearealerne.
Forhindringsbane med motorisk træningsmuligheder,
snoende sig rundt i hele området, og
som et bindeled mellem de tre afdelinger.
20

Sansehave, et grønt område med masser af
farve og duft, ex jasmin, lavendler, blomster
med forskellige farver.
Bænke fordelt over hele ude arealet, evt. nogle
klap op-og-ned, monteret på en ude væg.
En mur hvor der godt må spilles bold op ad
Grønt område til boldspil
Udekøkken, til undervisning, hvor det ville
være naturligt at lægge den i forbindelse med
hjemkundskabslokalerne.
Overdækket skure til værksteder i skoletid og
udeleg i fritid.
Overdækket bålsted med plads til mindst 25
personer, gerne placeret i yderområde, kan evt.
bruges i skoletid til sang/hygge
Vandområde, evt. med terrasse ud til, kunne
være en fi n måde at forbinde bioblioteksområdet,
til et grønt område.
Få opkøbt areal til mere udeområde, da der
må forventes at bygninger kommer til at fylde
noget af eksisterende areal.
Amfi teater med plads til alle skolens elever,
kunne være placeret hel rigtig, hvis det kunne
placeres oppe på ”lysbanens” yderområde,
hvor der i forvejen er terrænforskel. Tænk
hvad muligheder det kunne give for kreativitet,
fælles samlingssted, teater, rollespil etc.
Alle grønne træer må meget gerne være lave
buske, som fylder udad. Højden er ikke så
vigtig.
Øverst et amfi teater i en københavnsk baggård. Nederst udemiljø på Uglegaardsskolen.
21

Børneperspektivet
Af Gunilla Mandsfelt Eriksen
Blødt græs i skolegården, et gyngestativ, en
hoppepude og balkoner til alle klasser med en
trappe ned. Ideerne til en ny og mere spændende
skole væltede frem, da deres udsendte
mødte de to elevrådsrepræsentanter, Lone og
Robert fra 5. klasse. Begge to var dog enige
om at en opfriskning af deres klasseværelser
og skolegård godt måtte komme i første række.
”Hvis jeg måtte bestemme, skulle de i hvert
tilfælde blive malet om så man ikke længere
kan se skrammerne på væggen. Måske i en
hvid farve. Døren den skal også males og helst
i en farve der matcher,” fortæller Robert, og
peger på årtiers skuremærker og små skriblerier
der løber hele vejen rundt, i et vandret bånd,
på klassens gule vægge
Bløde møbler i klassen
5. klassen bor i en af Ølsted Skoles ældste fl øje,
på skolen. Klasselokalets mørke og svagt marmorerede
linoleum, samt podiet foran tavlen,
stammer fra en tid hvor elever blev placeret i
en dør, midt- og vinduesrække med ansigtet
vendt mod læreren. Sådan er det ikke mere. I
klassen, fortæller Lone og Robert, må børnene
selv bestemme hvor de vil sidde. Borde og
stole er alle delvist stillet ud til væggene. No-
gen parvis andre enkeltvis, en enkelt har oven
i købet fundet, en uforstyrret plads, mellem to
reoler.
Det giver plads i midten af rummet. Plads som
både Lone og Robert gerne ville indrette med
et par komfortable møbler:
”Jeg kunne godt lide de billeder vi så af Hellerup
skole. Det så hyggeligt ud med alle de
puder som klassen kunne sidde på. Vi kunne
også godt trænge til nogle sækkepuder i vores
klasse. Men der skal nok laves en liste over
hvem der må bruge dem. Ellers kommer vi
nok til at slås om dem,” lyder det snusfornuftigt
fra Robert.
Udsigt til omverden
Lyset fra vinduerne i klassen synes både
Lone og Robert er i orden. Men placeringen
måtte der godt ændres på. Typisk for den tid
er vinduerne i klasserne placeret højt oppe,
uden mulighed for udsyn til omgivelserne. Et
bevidst valg for datidens skolebyggeri i det læreren
derved kunne sikre sig elevernes uddelte
opmærksomhed.
Med nutidens afvekslende undervisningsformer
bortfalder argumentet dog for det, lidt
kælderagtige lysindtag:
” Vi skal helt op og stå på et bord for at
kunne se ud. Jeg kunne godt tænke mig at
vinduet blev fl yttet ned så vi kan se noget.
Hvis vi også kunne få en udgang til en balkon
med en trappe ned, ville det være rigtig dejligt.
Så kunne vi gå udenfor og lave vores lektier,
mens man nyder solskinnet,” smiler Lone ved
tanken mens hun drømmende kigger ned på
det grønne græs nedenfor klassen.
I spisefrikvarteret har begge børn en drøm om
at kunne gå hen i en kantine eller en cafe for at
købe sig en sandwich eller en kop kakao. I dag
sidder alle børnene indenfor og spiser – også
selvom det er godt vejr udenfor:
”Det er lidt irriterende at bruge sit skolebord
som spisebord. Især hvis man lige har visket
rigtig meget ud. Så ligger de der nullermænd
på bordet sammen med madpakken. Hvis vi i
stedet havde en kantine, så ville jeg helt sikkert
gå derhen og spise min mad,” fastslår Robert.
En skolegård med mere spræl i
Ude på gangen er der fastmonteret en række
bord-og-bænk sæt. De er alle sammen klappet
forsvarligt op af væggen og dermed ikke tænkt
til brug i frikvarteret. Det kan også være godt
det samme. Materialer på vægge og lofter gør
at akustikken er hård, hvilket giver en rungende
og badeværelses lignende lyd blot ved
almindelig samtale. Derfor, fortæller Lone og
Robert, bliver kammeraterne i klassen enten
inde i klasseværelset for at høre musik eller
22

også går de udenfor for. Skolegården er de dog
ikke særlig imponerede over. Til gengæld må
de ikke benytte nogen af skolens andre områder.
Det eneste der er tilbage er en asfalteret
og forholdsvis bar skolegård. derfor er begge
enige om at der mangler udfordringer og hyggelige
steder man kan sætte sig:
”Jeg går sådan mest rundt og snakker med
mine veninder i frikvarteret. Skolegården
synes jeg er kedelig. Der er ikke noget at lave.
Jeg kunne godt tænke mig nogle gynger eller
et klatrestativ. Der skulle også være lidt mere
græs end det vi har nu. Så kunne man sidde
blødt når vejret er godt,” foreslår Lone.
Bare det skete i morgen
Således er det mest de nære ting der optager
Robert og Lone. Særligt de nedslidte omgivelser
angiver begge som noget der er nedtrykkende.
Stod det til dem skulle renovering samt
udbedring af gamle skader komme i første
række. Alligevel glæder de sig begge til at der
snart skal ske noget med deres skole:
Jeg kan sådan set godt ærgre mig over at jeg
ikke går i 1. klasse. Så ville jeg jo få mere glæde
ud af al det der skal laves om på. På den anden
side så er der kun et år til at vi må gå op til
købmanden. Og et er jo ikke dårligt,” funderer
Robert eftertænksomt.
Red.: Børnenes navne er opdigtede
Lone ønsker sig en balkon med nedgang til en have. Robert kunne godt tænke sig en mere spændende skolegård.
23

Spørgeskemaer
Forskning peger på at de fysiske rammer spiller
en stor rolle for elevernes velbefi ndende.
Der er ganske enkelt færre konfl ikter hvis omgivelserne
tilgodeser børns forskellige behov,
i løbet af en skoledag. Gode fysiske rammer
fremmer med andre ord de sociale relationer
og dermed også læring.
Børnene i BH klassen, 4.B, 5.A og 6.A. blev
spurgt om hvad de synes om deres klasseværelse/fællesrum.
Gennemgående for elevbesvarelserne var den
manglende plads og de nedslidte forhold som
beskrevet her, af en elev fra 5.A:
”Klasseværelset er for småt. Væggene er
grimme, og der er huller fl ere steder. Vi har sat
plakater op men det hjælper ikke. Klasseværelset
er overhovedet ikke rart at være I. Det er
vores fællesrum heller ikke for man kan ikke
sidde og arbejde der.
Hvis jeg måtte bestemme skulle vi alle have
kontorstole og en bærbar. Der skulle være hyggeligt
og man skulle kunne arbejde i fred og
ro. Der skulle være en lille hylde med ens tegninger,
discolys, et fl adskærms TV med farver
i gulvet. I gangarealet skulle der være lockers
til vores bøger. Vi skulle have hængekøjer som
man kunne sidde og læse i og gode borde og
sofaer og et rum med bolde.til at lege i.”
Synes du der er rart i Jeres fællesrum? Synes du der er rart i Jeres klasseværelse?
24

Ideer fra indskolingen
Af elever fra indskolingen
Lille legerum med plads til tre
Et stillerum
En rigtig fl ot dukkekrog
En hule
Et hyggehjørne
Et LEGO rum
Et spøgelseshus
Boldrum og rutschebane
En junglehængekøje
En TV stue med en blød og fl ot sofa
Hyggelamper
Et bibliotek hvor man ikke må lege
En kantine
Mange fl ere seje gynger
Et køkken
Små racer- og motorcykler
En togbane med tunneller og broer
En ridebane
En trampolin
En stor rutschebane
En legebåd
Et klubhus i et træ og kun for drenge
Et klubhus hvor pigerne kan danse
Et hus man kan slappe af i
Et tel
En sø med fi sk i og hvor man kan fi ske
Æbletræer radiser tomatplanter
Heste, katte, kyllinger og kaniner
25

Ideer fra mellemtrinnet
Af elever fra mellemtrinnet
Mere plads i klasserne
Opfriskning af vægge og gardiner – som vi
selv må bestemme farverne på
Nye lamper i loftet
Et stort rundt vindue i loftet så man kan se ud
Et blødt gulv fx et gulvtæppe
Glas i loftet, med et fi skeakvarium
Dansegulv med lys i eller et gulv ligesom i
”Hvem vil være millionær?
Et hyggerum ude i både fællesrum og klasse
Køkken og pejsestue
Et rum til pudekampe
Plads til fysik og sløjd i klassen
Små rum med foldedøre hvor man kan sidde
og arbejde sammen i grupper.
Kontorstole med hjul til eleverne
Et elevskab som de har i Amerika
Hængesofaer
Skolepult med plads til private ting
Liggestole og siddepuder overalt
En lampe til hver elev
Sækkestole med små borde og hængekøjer
Grønne planter og friske blomster
En bærbar computer til alle elever
Stort fjernsyn som man kunne se på i frikvarteret
Et mega musikanlæg
Gratis mad mandag, onsdag og fredag
26

Ideer fra udskolingen
Af elever fra udskolingen
Mere plads i klasserne
Nye fl otte gardiner
Hyggeligere farver på væggene
Discogulv
Gulvet skulle være af glas med fi sk nedenunder
Gulvtæppe
Hyggerum med en hjørnesofa
Køkken med mikrobølgeovn
Et sted hvor man bygge med LEGO
En kantine
En svalegang ud til det fri
En naturhave til hver klasse
En bærbar computer til hver elev
Flere computere i fællesarealet
Et elevskab til hver elev
Hver sin lampe så man selv kan bestemme om
det skal være tændt
Gode stole med hjul
Blødere stole
Kulørte gulvpuder
En brændeovn så man føler sig hjemme
Et stort køleskab
Nye reoler og skabe
Et akvarium med fi sk i
Flere planter og et ur
Knager til vores tøj
Pige- og drengetoiletter adskilt
27

Inspiration til indearealer
Af Gunilla Mandsfelt Eriksen
Gangareal på Stege Skole
Det er naturligvis altid besnærende at tænke
helt forfra i en ny tilbygning. Som en start er
det dog altid godt at se på den eksisterende
bygningsmasse. I den Pædagogiske Kravspecifi
kation fi ndes der, så megen inspiration og
konkrete ideer til hvordan man kunne forbedre
de nuværende rammer, at det på nuværende
tidspunkt er muligt at udstikke en vej. Den
viste, inspirations skitse tager derfor udgangspunkt
i skolens eksisterende bygninger med
hensyntagen til fl est mulige ønsker.
Mere plads og tæt på udearealerne
Håndarbejde, hjemkundskab og billedkunst
udgør tilsammen et stort areal i underetagen.
Her kunne man forestille sig at indskolingen
rykkede ind (1). Derved får de yngste børn
hele underetagen at råde over hvilket, hurtigt
omregnet, bliver omtrent til det dobbelte areal
af i dag. Dette ville kunne opfylde Ølsted
Skoles ønske om at samle SFO og indskoling i
fælleslokaler med både basisrum, musik/tumlerum,
køkken/alrum, lærerforberedelsesrum
og tilhørende værkstedsområder.
Den anden gevinst er der bliver let adgang
til skolens udearealer. Dette vil både styrke
skolens ønske om at kunne praktisere udeundervisning,
men også stimulere børnenes lyst
til at være ude. Særligt hvis udearealerne bliver
styrket, som det er vist i skitseforslaget til
udearealer.
Hængende haver på øverste etage
Mod nord, ligger Ølsted Skoles nyere afdeling.
Gangarealet er her, modsat de andre steder,
bredere og det har givet plads til et par nicher
som giver gode variationsmuligheder, i indretningen.
Her er det tanken at udskolingen
fl ytter ind (2).
Sædvanligvis er udskolingen ikke fyldt helt
op med elever, fordi mange vælger at tage på
efterskole. Derfor er det realistisk at de ekstra
m2, fra både biologi, fysik og bibliotek, give
plads til tre ekstra klasser inklusiv holdrum,
lærerforberedelsesrum, køkken/alrum med
brændeovn. Hvis antallet af PC arbejdspladser
bliver mindsket og erstattet med høje arbejdsborde,
på hjul, bliver der mulighed for forskellige
typer af værkstedsarbejde, i fællesrummet.
Som supplement vil det være en god ide at
åbne op fra basisrum og ind til fællesareal.
Dette kunne gennemføres med enten glaspartier
eller et rullearrangement, som det blev vist
på HC Andersens skolen, i Odense. Derudover
kunne hver klasse blive forsynet med glasoverdækkede
vinterhaver/balkoner, med nedgang
til udearealerne. Derved bliver det muligt at
trække det grønne element tættere på udskolingen,
trods det at afdelingen er placeret på 1.
sal.
En større rokade og ny indgang
De sidste brikker, men nok så væsentlige, er
en større omrokade. Dette involverer både
hovedindgang, administration, lærerværelse,
pedel, skolesundhedstjenesten, udskoling og
klubben. Øvelsen går ud på at fl ytte klub og
mellemtrin hen i de to ældste bygninger. I dette
ny mellemtrinområde smelter skole og klub
sammen (3). Tagetagen tænkes her medtaget
hvilket giver plads til både basis- og holdrum
samt fællesudnyttelse af et stort lækkert køkken/alrum,
værksted, cafe, læsesal, lounge,
musikrum med dansegulv, computer arbejdspladser
dartspil, bordtennis- og billardborde.
Til gengæld fl ytter administrationen over i
28

den nuværende udskolingsafdeling sammen
med Skolesundhedstjenesten og pedel (4). Med
dette træk opnår Ølsted Skole hele fi re fordele:
1. Pedellens værksted bliver erstattet af en
ny fl ot hovedindgang af glas med indgang
fra både øst og fra skolegården. Indgangs
arealet er indrettet med infotavler, grønne
planter, kunst og elev udstillinger.
2. Administrationen bliver mere synlig og
kommer, med sin nye placering, til at ligge
tæt ved hovedindgangen samt i trafi k knu
depunktet for skolens hovedfærdselsårer.
Det forudsættes her at det fl ade tag er
stattes af en udnyttet tagetage, i form af et
sadeltag, som det ses på skolens øvrige
bygninger. Derved bliver der i øvrigt også
plads til et særskilt TR/SR lokale, som
skolen pt. mangler.
3. Skolesundhedstjenesten og pedel får bedre
lokaler samtidig med at den nuværende
skolesundhedstjeneste pavillon kan nedta
ges.
4. Det ledige areal, der opstår efter pavillonen
er fjernet, kan omlægges til et stort over
’ dækket ude værkssted til gavn for fx natur
’ fag, hjemkundskab, sløjd og billedkunst.
De sidste knaster lærerværelse og specialklasse
undervisning tænkes, i denne sammenhæng, at
benytte sig af lokaler i Multihuset. Til dagligt
har lærere og SFO personalet jo, deres lærer-
forberedelses rum, men skal der være foredrag,
fest eller pædagogiske møder kan den
store fællessal i multihuset passende anvendes.
Såfremt hjemkundskab indrettes til dette kan
der opnås dobbeltudnyttelse så hjemkundskabskøkkenet,
kan bruges til tilberedelse af
festmad.
Specialundervisningen vil samtidig, i Multihuset,
have den store fordel at kunne trække på
Kombibibliotekets mødefaciliteter, materiale
samling og IT værktøjer.
Kronjuvelen midt på Hovedgaden
Multihuset er en opgave der kræver stor omhu.
Hensynet til Ølsteds grønne hovedgade samt
ønsket om synlighed behøver, ikke nødvendigvis,
at stå i modsætning til hinanden. I
det viste inspirationsforslag er multihuset to
etager højt og rundt som en rotunde (5). Foran
Multihuset skal der anlægges en ankomstplads
med træer der bliver smukt belyst om aftenen.
En bred sti inviterer de besøgende, som fx
mor/far eller bedsteforældre, til en spadseretur
rundt om huset.
Herfra vil man kunne se elevarbejder og
igangværende eksperimenter udstillet, fra de
repræsenterede fagområder, dog uden det er
muligt at kunne se direkte ind i faglokalet.
Denne åbenhed vil understrege at Ølsted
Skoles placering som et levende og pulserende
læringssted.
Uanset hvordan multihuset ser ud, og hvor det
bliver placeret, er en overdækket forbindelse
mellem Multihus og skole at foretrække.
Særligt hvis skolen skal være en skole hvor
elever og ansatte bruger sutsko. I det viste
forslag er der placeret en glasgang der forbinder/forlænger
færdselsåren nede fra udskolingen,
forbi sløjdområdet og ud til Multihuset.
Glasgangen kan være udformet med en kombination
af små arbejds- og udstillingsnicher.
I denne forbindelse vil være en god ide at få
åbnet op ind til sløjd, med glas, da dette vil
styrke oplevelsen af et samlet praktisk/musisk
fagområde.
Gangareal Stege skole
Naturfags område ”Gylletanken”
29

Skitseforslag - omrokering
Gunilla Mandsfelt Eriksen
Cand Arch MAA
Ovsersigt stueplan
Ovsersigt underetage
Naturfagsområde
Hjemkundskab
Kombibibliotek
Mødesal
Håndarbejde og
Billedkunst
5
Overdækket glasgang
Sløjd
Hovedindgang
Informationssøjler med dagens aktiviteter
Udstillinger ugens kunst/eksperiment
1
3
Basisområde Mellemtrin/Klub stue og tagetage
Basisområde Indskoling/SFO i hele underetagen
Administration
Skolesundhedstjeneste
Pedel
4
Basislokaler
Fællesrum m. værkstedsfaciliteter
Køkken
Projektrum
Gardarobe til tøj og sko
Lærerforberedelsesrum
Basislokaler
Fællesrum m. værkstedsfaciliteter
Køkken
Projektrum
Gardarobe til tøj og sko
Lærerforberedelsesrum
Basisområde Udskoling på 1. sal
Basisområde Indskoling/SFO i hele underetagen
Kontorarbejdspladser
Møderum
Infoskranke
Hvileområde
TR og SR lokale
2

Inspiration til udearealer
Af Gunilla Mandsfelt Eriksen
Ølsted Skoles udearealer bærer, for en stor dels
vedkommende, præg af at der ikke har været
lagt specielt meget vægt på udelivet. Ankomstarealet
er rodet og den kørende trafi k er usikker
for de børn, der benytter indgangen mod
øst. Alt dette, og mere til, er der blevet rettet
op på i landskabsarkitekten Dina Ingerslev
Heldt´s inspirationsforslag til omlægning af
skolens udearealer.
Sikkerhed for gående trafi k
Den gående trafi k skal adskilles fra den kørende
trafi k. Derfor er skolens fælles parkeringsplads
blevet delt i to (1). Begge parkeringspladser,
en kort tids og en langstidsparkering
er ved den lejlighed blevet fl yttet længere mod
øst. I stedet for parkering anlægges en fl ot
ankomstplads med træer, buske og integrerede
siddepladser. Cykelparkeringen får indgang fra
øst, hvilket yderligere er med til at sikre den
gående trafi k.
Når man i forvejen har for lidt plads er det
en god ide at fjerne det der er unødvendigt.
Beplantning rundt om den nuværende udskolingsbygning
kan derfor med fordel blive fjernet
(2). Hvis den nederste etage bliver forsynet
med fx med glasdøre, får brugerne til og med
direkte udsyn og adgang til udearealet.
Genbrug af overskydende jord
Et amfi teater står højt på både ledelsens og
indskolingens ønskeliste. Teaterpladsen, der
skal kunne rumme en hel afdeling, tænkes
anlagt bagved sportshallen i tilknytning til den
eksisterende rampe (3). Den nyanlagte bakke
kan samtidig blive et endnu bedre legested.
Man kunne fx bruge noget af den overskydende
jord, fra amfi teatret, og trække nogle
bugtende udløbere ud og ned i niveau med terrænet.
Dette vil danne nogle sjove volde, der
sammen med en tilsvarende beplantning kan
spændende og varierede rum til at gemme sig i.
Dobbeltudnyttelse af græsboldbane
Kørebane for moon cars mm. kan fungere
bedre hvis den asfalteres i en smal stribe og
samtidig forlænges ud mod det fælles boldspilareal.
I kombination med en motorisk udfordrende
løbe, krybe, svinge- og kravlebane
der snor sig på tværs dannes der et spændende
mønster i det eller lidt øde område. Arealet,
mod den fællesgræsboldbane, åbnes op og
markeres ved at etablere en opholdsplads med
borde og bænke i skellet (4). Dette er et trick
får trukket børnene længere væk fra skolen og
dermed bliver brugen udearealerne udnyttet
bedre. Eksisterende bålhytte fl yttes længere
ud fra bygningerne og sammenbygges med
et overdækket værkstedsområde for skole og
SFO.
Udeværksted i stedet for pavillon
Sundhedstjenestens pavillon er ikke særlig
køn. Til gengæld ligger den på et areal der ville
være bedre tjent med noget andet. I forslaget
nedtages og erstattes pavillonen af et stort
overdækket udeværksted (5). Det skal indrettes
så det kan bruges af både naturfag, hjemkundskab,
sløjd og billedkunstområdet, dvs. med
gruppeborde, integreret belysning, vask og et
afl åseligt depot og opbevaringsskur. Opholdsareal
mellem multihus og skole indrettes med
et areal der kan bruges som både måleområde
i naturfag og som boldbane. Resten af arealet
beplantes med lune og afskærmede opholdspladser
som kan bruges til at sidde i og nyde
solen når det er godt vejr.
31

1
3
5
2
3
Amfiteater
4
32

Vision for pædagogik
i Frederiksværk Kommune
Et fælles skolevæsen i udvikling, der hele tiden udfordrer det enkelte barn på dets
mange intelligenser i vores kulturelle og sociale fællesskab.
Det betyder, at vi skal skabe rum for læring, -fysisk rum og psykisk rum; for såvel
børn som for voksne.
De fysiske rum skal være lyse, venlige rum i mange former og størrelser tilpasset
børns (og voksnes) mange forskellige måder at lære på – rummene skal understøtte
læring, samt sociale- og kulturelle aktiviteter. Natur- og kulturlandskaber skal
være en del af skolens fysiske rum.
Det psykiske rum skal være rummeligt og imødekommende og leve op til Frederiksværk
Kommunes værdier: Begejstring, respekt, udvikling, samarbejde, effektivitet,
og trivsel.
Det betyder, at vi skal være indstillet på forandring og udvikling rodfæstet i vores
traditioner og faglighed.
Udviklings- og læringsplaner skal følge den enkelte (børn og voksne); logbog og
portofolie skal anvendes som en del af dokumentationen, hvor IT er integreret i
miljøet.
Skolen skal være for børn, som den have hvor de mange blomster gror og vokser
-plejet og passet af gartnere og jordbundseksperter med hver deres speciale i et
frugtbart fællesskab.
Skole- og kulturchef
Benny Christiansen
33