Naturløbet Orientering i SkOlen - Dansk Orienterings-Forbund

Orientering i SkOlen 

Forfatter: Merete Spangsberg Nielsen 

Naturløbet 

Et undErvisningsforløb om oriEntEringsaktivitEtEr 

i skolEn á fEm lEktionEr for 5.-7. klassE

Naturløbet | Orientering i skolen 

s2 

naturløbet 

Forord 

Dette træningsprogram har til formål at give inspiration og vejledning til, hvordan 

et forløb med orientering kan se ud for 5.-7. klasses elever. Ved, at bruge de forelagte 

lektionsplaner er det muligt, at forberede eleverne bedst muligt til naturløbet. 

Hæftet er delt i to dele; ”Hvad er orientering?” og ”Undervisning i orientering”. 

Hvor den første del tager udgangspunkt i den læring, som ligger bag det at kunne 

orientere sig ved hjælp af kort og kompas, kommer den anden del ”Undervisning i 

orientering” med konkrete forslag til, hvordan et forløb med orientering kan se ud 

hos elever i 5.-7. klasse. 

Hvad er orientering? 

Orientering – tidligere kendt som orienteringsløb – er aktiviteter i naturen, hvor 

man bruger et kort og somme tider et kompas til at finde frem til bestemte steder. 

Kortet er det vigtigste hjælpemiddel for brugeren til at få information om, hvordan 

landskabet ser ud, og hvordan man kommer frem til ukendte steder. Det er både 

spændende og udfordrende at nå frem til målet. Orientering kan bruges i mange 

sammenhænge og kan differentieres både fysisk og teknisk. Orientering er ideelt, 

når man som underviser ønsker at kombinere læring, leg og fysisk aktivitet. Der er 

masser af plads til den enkelte elev og udfordringer i terrænet for alle. I skoven er 

der højt til himlen og rige muligheder for at udforske kroppens og hovedets formåen. 

Mange oplever, at de husker og lærer bedre, hvis de har kroppen med, og det er 

der rig mulighed for, når orientering er på skoleskemaet. 

Anders Flaskager, Aktiv Rundt i Danmark

naturløbet 

INdhold 

DEL 1: HVAD ER ORINtERINg? 

Hvad er et orienteringskort, og hvordan bruger man det? 5 

Kortet 5 

Kend symbolerne 5-6 

Orientering af kortet 7 

Hvad skal eleven kunne for at orientere? 8 

Rumopfattelse 8 

Symbolforståelse 8 

genkendelse af terrænformer 8 

Udviklingstræet (trappen) 9 

DEL 2: UNDERVISNINg I ORIENtERINg 

Hvor mange, hvor tit, hvornår og hvordan? 11 

Differentiering 11 

Kort 11 

terræn 11 

Organisering 11 

Banelægning 12 

Udstyr og hjælpemidler 13 

Kort – hvilke kort kan bruges, og hvordan får vi fat i dem? 13 

Materialer 13 

Orienteringsforløb på fem lektioner 2x45 min. for 5.-7. klassetrin 14 

Lektion 1. Rumforståelse – introduktion til kort og orientering 15 

Lektion 2. Symbolforståelse – introduktion til kort 16 

Lektion 3. Symbolforståelse – overgang fra foto til orienteringskort 17 

Lektion 4 . Orientering af kortet 18 

Lektion 5. Beslutningstagen 19 


s3

Del 1 

hvad er 

orIeNterINg? 

Hvad er et orienteringskort, og Hvordan bruger man det? 

Kortet er et redskab for eleven, og det er derfor vigtigt, at eleven forstår, hvordan 

det anvendes. Både forståelsen af kortets symboler og opfattelsen af terrænet 

kan være en stor udfordring for mange. At læse et kort kan sammenlignes med at 

læse en bog, man skal kunne genkende de forskellige tegn og deres betydning for 

at kunne forstå det, man læser. 

KORtEt 

Et kort er en tegning af terrænet set fra oven. tegningen eller 

kortet kan formindskes, så det kan være på et stykke papir. 

Formindskelsen kaldes målestoksforholdet. 

Målestoksforholdet angiver forholdet mellem en længde 

i terrænet og på kortet. Fx betyder målestoksforholdet 

1:10.000, at 1 cm på kortet svarer til 10.000 cm = 100 m 

i terrænet. 

Kend symbolerne 

Ser man på et orienteringskort, vil det bestå af flere 

symboler og farver: 

Start er markeret som en violet trekant. 

Posterne er placeret i midten af de violette cirkler. 

Mål markeres med to dobbelt cirkler. 


s5

Kortets farver 

Brunt er terrænformer. Slugter, høje, lavninger, huller, render 

m.m. 

Gul er åbne områder med ingen eller lav bevoksning 

Grønt angiver skovens gennemløbelighed 

Hvid er åben skov, der er let at løbe igennem 

Blåt er vådt. Søer, åer, grøfter, brønde, moser m.m. 

Sort er hårdt. Stier, veje, huse, jernbaner, hegn, sten m.m. 

Der findes flere gode øvelser, hvor man kan træne sig i at 

genkende signaturerne på kortet og koble dem sammen med 

de tilsvarende terrængenstande. Se lektionsplanen. 

HøjDEKURVER 

De brune linjer på kortet er højdekurver. De viser terrænets 

form og kupering. 

Afstanden imellem kurverne hedder ækvidistancen, og den 

er på et orienteringskort normalt enten 2,5 m eller 5 m alt afhængigt 

af, hvor kuperet området eller terrænet er. 

Hvis højdekurverne ligger tæt på hinanden, er der stejlt, og 

hvis stigningen er mindre stejl, ligger højdekurverne længere 

fra hinanden. 

Det kan i første omgang være meget abstrakt at lære at læse 

kurver, men bruger man sand eller ler som materiale, kan 

man sammen med eleverne arbejde med form og kort i klasselokalet. 

Lad fx eleverne forme deres egen bakke med slugter 

og udløbere og derefter tegne den som et kort. 

FRA OVEN 

FRA SIDEN 


s6 

ÆKVIDISTANCEN 

TERRÆN 

HØJDEKURVER 

Det modsatte af en høj er en lavning. De små streger i den 

inderste cirkel kaldes hældningsstreger. De viser, at det er 

en lavning.

ORIENtERINg AF KORtEt 

Der findes flere måder at retvende et orienteringskort på. Kompasset er den sikreste 

metode, og det fortæller dig, hvor nord og syd er i terrænet. Kompasset kan 

endnu flere ting, men i orientering bruges det primært til at vise, hvilken vej kortet 

skal vende. 

Det er alene kompasnålen, der viser, hvor nord er. 

SåDAN gøR DU: 

Læg kompasset på kortet, og hold begge ting vandret. Kig kun på selve kompasnålen, 

og lad den falde til ro. Det er den røde ende, der altid vil finde nord. 

Når du ved, hvor nord er i terrænet, kan du prøve at vende kortet rigtigt. Det gør 

du ved at dreje kortet eller dig selv, indtil nord i terrænet og nord på kortet vender 

samme vej. Nord er altid opad på kortet. 

Så er kortet orienteret rigtigt! Ikke særligt svært og meget nyttigt, hvis du ikke ved, 

hvor du er. 


s7

HvaD skal eleven kunne 

for at orientere? 

I megen litteratur bliver det at kunne læse et kort, altså få 

informationer ud af kortet og bruge dem, beskrevet som en 

kommunikationsproces mellem korttegneren og kortlæseren. 

For at dette skal blive succesfuldt, skal begge tale samme 

sprog. Det er derfor vigtigt, at eleven forstår de tegn og symboler, 

som kortet indeholder, og kan anvende dem ud fra sin 

viden om rum, afstande og forståelse af landskabet. 

RUMOPFAttELSE 

For at forstå kortets information, må eleven kunne forstå, 

at kortet gengiver terrænet, og at der må være den samme 

relative afstand mellem to terrængenstande på kortet, som 

der er i naturen. Dette kan passende kombineres med aktiviteter 

i matematik, geografi og natur/teknik. Fx kan man måle 

afstanden mellem to poster på en bane og derefter udregne, 

hvad afstanden er i terrænet. Således svarer 31 mm på kortet 

ved målestok 1:10.000 til 310 m i terrænet. 

Evnen til at se genstandenes placering i forhold til hinanden 

kan øves ved fx at tegne et kort over kendte område som 

klasseværelset, gymnastiksalen, skolegården, svømmehallen 

osv. Se lektion 1. 

SyMBOLFORStåELSE 

På et kort gengives genstande med symboler. Et orienteringskort 

er meget detaljeret og har derfor mange specielle 

symboler. Derfor bør eleven også først præsenteres for et 

orienteringskort som noget af det sidste. Se afsnittet Udviklingstræet. 

En forudsætning for at kunne tolke symbolerne på et kort er, 

at eleven har forstået, at det samme symbol kun kan repræsentere 

én detalje. Alle bordene i klasselokalet skal gengives 

med samme symbol. Det er også vigtigt, at alle genstandene 

i en kategori, fx alle stolene, skal være med på kortet. Ved at 

indføre symboler, der er lette at associere med genstanden, 

kan læreren gøre det lettere for eleven at forstå sammenhængen. 

Her kan fotoorientering være en god metode til både 

at få høj aktivitet og øvet symbolforståelsen. Se lektion 2. 

gENKENDELSE AF tERRæNFORMER 

At have forståelse for en stor eller lille sti, hus, bakke, å osv. 

er også vigtigt for at kunne koble et indre billede af terrænet 

med symbolerne på kortet. Den letteste måde at danne sig 

billeder af terrængenstandene på er ved at se dem i virkeligheden. 

En signaturvandring eller en opgave, hvor eleverne 

på stedet skal vurdere, om fx den sti, de står på, er stor eller 

lille. 


s8

UDVIKLINgStRæEt (tRAPPEN) 

Når man skal lære nybegyndere at forstå et kort, er det vigtigt 

at forstå, hvilket udgangspunkt eleven har i forhold til 

alder, færdigheder og fysiske forudsætninger. Det er svært at 

lære et barn, der ikke kan læse, at forstå et almindeligt orienteringskort 

med alle dets symboler. Det anbefales at bruge 

en progressiv tilgang, hvor eleven langsomt får bygget mere 

og mere viden på. 

På det første trin – Trin A på udviklingstræet – fokuseres der 

på terræntilvænning, så børnene skal få en opfattelse af virkeligheden 

for dernæst at kunne danne sig billeder og begreber 

om virkeligheden. 

På det næste trin – Trin B – kan aktiviteterne tage udgangspunkt 

i fotografier af specielle genstande i terrænet for derved 

at give barnet en forståelse af, at billedet repræsenterer 

denne specielle genstand. 

Trin C er den tredimensionelle repræsentation, der enten 

med tegninger eller ved modeller i ler og pap forsøger at gengive 

virkeligheden tredimensionelt. Herefter kan der fokuseres 

på todimensionelle kortskitser på Trin D. 

Trin E i kortstigen er et kortmiks bestående af både flyfoto / 

googlemaps og kort. Herved skabes der en forståelse for forskellige 

repræsentationsformer. 

Sidste trin – Trin F – er standardiserede kort. Ved denne metode 

bliver kortene mere og mere abstrakte i deres fremstilling 

af terrænet, og børnene får en gradvis tilvænning til symbolforståelse 

og opfattelse af afstande og størrelser. 

På hvert enkelt niveau i udviklingstræet kan man sagtens lave 

de samme øvelser – herved justeres sværhedsgraden i forhold 

til korttypen og ikke i forhold til, hvor posterne placeres 

eller længden af banen. I det følgende afsnit vil der blive lagt 

vægt på organiseringen af undervisningen og på, hvordan du 

som lærer kan tilpasse niveauet til dine elevers færdigheder. 


s9

Del 2 

uNdervIsNINg I 

orIeNterINg 

Hvor mange, Hvor tit, Hvornår og Hvordan? 

Planlægningen og organiseringen af undervisningen kan stille krav til kreativiteten 

hos den enkelte underviser, alt afhængig af mulighederne i området. Det kan ofte 

virke besværligt at lave orienteringsaktiviteter på skolen, da adgangen til kort kan 

være dårlig. 

differentiering 

Det er en forudsætning at kunne differentiere sin undervisning, 

hvis alle skal have udbytte af den. Der findes flere 

måder at differentiere på, afhængig af alder, færdigheder og 

fysiske forudsætninger. Dette kan gøres ved valg af: 

- Kort 

- terræn 

- Organiseringsform 

- Banelægning 

KORt 

Progressionen i kortforståelse er beskrevet i det foregående 

afsnit. En naturlig progression går fra fotografier og enkle 

kortskitser via nærmiljø-kort til konkurrencekort. Kort i lille 

målestoksforhold, fx 1:1.000, er for de fleste lettere at forstå 

og læse end kort i stort målestoksforhold, fx 1:15.000. 

tERRæN 

terrænet, som undervisningen foregår i, sætter rammerne for 

sværhedsgraden. jo flere stier og tydelige ledelinjer der er, jo 

lettere baner kan der laves. 

ORgANISERINg 

Hvordan en orienteringsaktivitet bliver organiseret er blandt 

andet afhængig af: 

- Læringsmålet for timen 

- Elevernes færdigheder og forudsætninger 

- Hvor lang tid man har til rådighed 

- Antal elever 

- terrænets beskaffenhed 

- Kortet, man har til rådighed 


s11

BANELægNINg 

Hovedformålet med banelægningen er at lave sjove og udfordrende 

baner, som eleverne mestrer. Det vigtigste er, at eleverne 

får en succesoplevelse med turen, så banen må hellere 

være for let end for svær. Baner kan laves ud fra nogle enkle 

principper om, hvordan man som underviser vil have, at eleven 

skal finde hen til posten. 

De centrale begreber er: 

Ledelinje = tydelige linjer, som er lette at følge i terrænet (fx 

sti, grøft, hegn). 

Indløbspunkt = tydeligt punkt i terrænet, som er let at finde 

igen på kortet (fx sti-kryds, grøft- og sti-kryds, stor sten, 

skrænt, brønd, hus osv.) Indløbspunktet bruger man til at vide, 

hvor man er præcist, inden man løber ind til posten. 

I dansk orientering har man fire niveauer af sværhedsgrader 

på banerne. 

Begynder er det letteste. Herefter hedder det let, mellemsvær 

og svær orientering. 

Det vil typisk være en begynderbane, der skal laves til skoleorientering. 

Denne type bane karakteriseres ved: 

Banen skal planlægges ved sammenhængende ledelinjer, 

helst sti, vej, hegn 

eller grøft. 

Det skal være oplagt at følge ledelinjerne fra post til post. 

Skift af ledelinjer skal ske ved posten, fx fra en sti til en anden. 

Det er en god ide at se på de enkelte stræk og vurdere, 

hvor tit eleven vil skulle orientere sig (et orienteringsmoment), 

fx skifte retning og løbe ad en ny sti eller løbe fra stien 

og ind til posten. I begynderorientering bør der ikke være 

mere end et-to orienteringsmomenter på hvert stræk. Dertil 

kommer, at banelængden ikke bør overstige tre km. Hellere 

en meget kort bane, som kan løbes flere gange. 

VALg AF tERRæN: 

tænk på at lægge baner i godt terræn, hvor eleverne ikke skal 

igennem tæt og ufremkommelig skov. 

Lav gerne banerne i kendt terræn som skolegården, parker 

eller nærområdet. 


s12 

Kortudsnit fra faste poster i Rold Skov

udstyr og Hjælpemidler 

KORt – HVILKE KORt KAN BRUgES, Og HVORDAN FåR VI FAt I DEM? 

Det er ikke altid, at skolen har et rigtig orienteringskort over nærområdet eller et 

opdateret skolekort. Det vigtigste, når elever skal ud og færdes på egen hånd efter 

et kort, er, at kortet passer og er med farver. Eleverne skal have at vide inden, om 

der er sket ændringer i terrænet i forhold til kortet. 

I stedet for at bruge et uddateret kort kan luftfoto med fordel bruges. Der findes 

flere steder på nettet, hvor disse kan hentes ned og bruges ganske gratis, bl.a. 

krak.dk og google maps. 

Derudover er der orienteringsklubber i mange byer i Danmark. Disse vil altid have 

kort over et eller flere områder i nærheden, ligesom de sikkert gerne vil være behjælpelige 

med at få tegnet et skolekort. Det vil også være muligt at tage kontakt 

til Dansk Orienterings-Forbund for at få hjælp til at få tegnet et skolekort: www. 

do-f.dk. 

Mange offentlige skove i Danmark har efterhånden fået faste poster, hvor man gratis 

kan downloade et kort med indtegnede poster på. Du kan læse meget mere om 

hvor og hvordan på www.findveji.dk. 

MAtERIALER 

Skærme og stativer og klippetænger kan købes på Dansk Orienterings-Forbunds 

hjemmeside eller i disse butikker: Møller Sport, O-Butikken. Løberen. Skærme kan 

fås i flere forskellige størrelser. jo større posten er, jo lettere er den at finde. Har 

skolen ikke råd til poster, så kan farvet papir i plastiklommer også bruges. Disse 

kan dog være svære at se fra nogle vinkler. 


s13

Del 2 

lektIoNer 

orienteringsforløb på fem lektioner á 2x45 min. for 5.-7. klassetrin 

Lektionsbeskrivelserne har en progressiv tilgang til orienteringsaktiviteterne, 

således at eleverne gradvist introduceres og trænes i læsning og orientering af kort. 

Selv om lektionerne tager udgangspunkt i praktisk læring med idræt og fysisk 

aktivitet som det bærende element, vil der også være mulighed for tværfaglige 

momenter. Derfor er der nedenfor nævnt trinmål (Fælles mål 2009, trinmål efter 

7. klasse) til flere fag. Det gennemgående mål vil dog være dette: ”Planlægge og 

gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn”.

lektion 1 

rumforståelse 

– INtRODUKtION tIL KORt Og ORIENtERINg. 

FORMåL: 

Eleverne skal trænes i deres opfattelse af, hvordan kortet gengiver terrænet i forhold 

til virkeligheden. 

FæLLES MåL: 

Billedkunst: Udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde, anvende forskellige 

teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt 

billedarbejde. 

Idræt: Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden 

musikledsagelse. 

Matematik: Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i 

forbindelse med tegning. 

Geografi: Kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på 

grundlag af egne undersøgelser Anvende kort og data som et væsentligt 

arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som landskabsdannelse 

m.m. 

tEgN DIt EgEt KORt 2x45 MIN.: 

FORBEREDELSE: 

Find et sted, hvor eleverne kan bevæge sig – gymnastiksalen, skolegården eller fodboldpladsen. 

Vælg et område med flere tydelige genstande. I gymnastiksalen kan 

der fx udstilles redskaber. Placer 10-20 postskærme med klippetænger ved flere af 

de store genstande i området. 

Hav papir og blyanter til alle elever. 

AKtIVItEt: 

Placer eleverne et sted, hvor de har overblik over området. Del dem op i mindre 

grupper á tre personer. 

Hver elev skal have en blyant og et stykke papir. De får nu 15 min til at tegne området 

og indtegne maks. seks af de udhængte poster. 

Nu skal eleverne i grupperne bytte kort og ved hjælp af de andres kort finde frem 

til de poster, som de andre i gruppen har indtegnet på deres kort. Når alle i gruppen 

har prøvet at løbe på de andres kort, er gruppen færdig. Eleven skal derfor ikke 

løbe på sit eget kort, men gøre det let for sine gruppemedlemmer at læse og forstå 

hendes kort. 

Herefter kan eleverne sammen med læreren med fordel diskutere, hvordan man 

gør det let for de andre at læse kortet? Hvordan kunne man fx tegne et træ osv.? 

Herefter kan øvelsen gentages. Evt. kan læreren flytte rundt på posterne. 

OVERVEjELSER: 

Eleverne kan få mere eller mindre tid til at tegne kortet. Kortet kan forfines med 

farver og evt. en signaturforklaring til de andre i gruppen. 


s15

lektion 2 

symbolforståelse 

– INtRODUKtION tIL KORt. 

FORMåL: 

Eleverne skal lære at overføre det, de ser i terrænet, til kortets symboler. 

FæLLES MåL: 

Idræt: Færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn. 

Selvstændig opgaveløsning. 

Geografi: Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af 

fysiske og tematiske kort til brug ved formidling. 

Fotoorientering 2x45 min.: 

FORBEREDELSE: 

tag en række billeder af forskellige steder eller ting omkring skolen. Stederne/tingene 

skal helst være unikke, så eleverne har en mulighed for at finde dem. 

Billederne sættes sammen, så der er fem billeder på række. Lav ti strimler med 

fem billeder på hver. Sørg for at have flere eksemplarer af samme strimmel, så 

eleverne undgår ventetid. Det er en god ide at laminere strimlerne, så de kan genbruges 

mange gange. 

Lav et kort over det område, hvor billederne er taget. På www.iform.dk kan man finde 

et kort over skolens arealer og indtegne en løberute, som i denne sammenhæng 

fungerer som en markering af området. googlemaps er også rigtig gode. 

AKtIVItEt: 

Eleverne får to og to et kort som vist til højre. Aktiviteten foregår inden for det 

afmærkede område. Eleverne får en strimmel med fem billeder, som viser steder 

omkring skolen. Eleverne tager en strimmel billeder ad gangen og finder de steder, 

hvor billederne er taget. Eleverne skal tegne stederne ind på deres kort ved at skrive 

billedernes numre. Når de har fundet alle posterne på en strimmel, løber de tilbage 

og henter en ny strimmel. Det gælder om at finde så mange poster som muligt. 

OVERVEjELSER: 

Lad eleverne løbe to og to, så de ved fælles hjælp kan huske 

og tale om stederne på billederne. Pas på med billeder af buske 

og træer. De ændrer sig måske så meget, at eleverne ikke 

kan genkende dem. 

Husk kopier af kort og skriveredskaber til grupperne. 


s16 

Sæt tid af til at afrunde aktiviteten fælles. Hvordan gik det? 

Var det svært? Kunne I genkende stederne? Hvor mange steder 

fik I tegnet ind? Ros osv. 

Kortene rettes efterfølgende af læreren og afleveres tilbage 

til eleven.

lektion 3. 

symbolforståelse 

– OVERgANg FRA FOtO tIL ORIENtERINgSKORt. 

FORMåL: 

Eleverne bliver i denne lektion introduceret for orienteringskortets 

symboler. De skal koble symbolerne, med de billeder, 

de har fra naturen 

FæLLES MåL: 

Idræt: Færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn. 

Selvstændig opgaveløsning. 

Geografi: Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber 

til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved 

formidling. 

vendespil og valgfriposter 2x45 min.: 

FORBEREDELSER: 

Der skal være taget billeder af specielle signaturer, ca. ti forskellige. 

Hertil skal der være matchende kortudsnit med en 

post indtegnet ved den specifikke signatur, således at der for 

hvert billede er et kortudsnit. Disse to udgør et par. Billederne 

og kortet skal være fra det område, som aktiviteten skal 

foregå i. 

Derudover skal der bruges et orienteringskort uden poster på 

til hvert hold. 

Spred brikkerne ud over et fladt område ca. 15-20 meter fra 

startpunktet. 

Del eleverne ind i hold á to personer. 

AKtIVItEt: 

Hvert hold sender én person afsted for at hente en brik, om 

det er et billede eller et kortudsnit er lige meget. Hver person 

må kun hente én brik ad gangen. Når personen er tilbage, 

løber den anden afsted. Eleverne skal samle de ti par og må 

selv bestemme, hvilke brikker de henter hvornår. Henter de 

en, de allerede har i forvejen, skal denne afleveres tilbage, 

inden de må hente en ny. Når læreren har godkendt de matchende 

par, skal eleverne tegne posterne fra kortudsnittene 

ind på orienteringskortet. 

Herefter må de løbe ud og finde posterne i valgfri rækkefølge. 

OVERVEjELSER: 

Har eleverne svært ved at finde posterne, så lad dem indtegne 

en post ad gangen. Dette giver også mulighed for at 

kontrollere tiden og snakke med dem undervejs. 


s17

lektion 4 

orientering af kortet 

FORMåL: 

Eleverne skal her trænes i at tydeliggøre deres tanker om, hvad de orienterer sig 

efter på kortet og i terrænet. 

FæLLES MåL: 

Idræt: tage medansvar ved modtagning. 

Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. 

Færdselslære: Orientere sig og vælge hensigtsmæssig adfærd i kendt og 

ukendt område. 

bs og bubber 2x45 min.: 

FORBEREDELSE: 

Læreren skal have lavet puslespil ud af et luftfoto over samme område, som der er 

orienteringskort over. På luftfotoet er der indtegnes ca. ti poster. Der skal være ligeså 

mange puslespil som hold. Hvert hold skal også have et orienteringskort uden 

poster på samt et klippekort. Posterne sættes ud. 

Find et område ca. 20 meter fra startpunktet. Spred alle puslespilsbrikkerne ud, 

så de er blandet. 

Del eleverne i hold á to personer. 

AKtIVItEt: 

Som opvarmning skal eleverne skiftevis hente én brik. Der må kun løbe én person 

ad gangen. Henter holdet en brik, de allerede har, skal de tilbage og aflevere denne, 

inden de må hente en ny. 

Når alle brikker er hentet, og puslespillet er samlet, skal eleverne tegne fem poster 

fra luftfotoet over på orienteringskortet. Læreren tjekker, at dette er gjort rigtigt, 

inden de løber afsted. 

På hvert hold skal der nu vælges en person, der er BS, og en, der er Bubber. 

BS har kortet og skal fortælle Bubber, som løber foran, hvor de skal løbe hen. 

Da Bubber ikke har noget kort, løber han kun derhen, hvor han bliver guidet. Dvs., 

at Bubber fx løber lige ud, indtil han har fået at vide, at han skal dreje. Dette gør, 

at BS bliver tvunget til hele tiden at informere Bubber om, hvor de skal hen, og 

hvad Bubber skal holde øje med i terrænet. 

Når BS og Bubber har været ved de fem poster, kommer de tilbage til start, og 

rollerne byttes om, så Bubber bliver til BS og BS til Bubber. Herefter tegnes de 

sidste fem poster ind, og eleverne løber afsted, når læreren har tjekket, om de er 

rigtigt indtegnet. 

Eleverne må selv bestemme, i hvilken rækkefølge de vil tage posterne. 

OVERVEjELSER: 

Denne øvelse kan bruges til alle niveauer og hjælper eleverne til at tænke deres 

vejvalg igennem. 

Bubber kan være mere eller mindre flink. Hvis han løber meget stærkt, skal BS 

tænke hurtigere, derfor kan man indføre en regel om, at BS kan bestemme 

tempoet. 


s18

lektion 5 

beslutningstagen 

FORMåL: 

Eleverne skal selv tegne poster ind og placere posten. 

De trænes i at orientere efter mindre detaljer og øver 

deres selvstændighed og det at tage beslutninger. 

FæLLES MåL: 

Idræt: gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort 

og kompas. 

Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det 

fælles resultat. 

mobilorientering 2x45 min.: 

FORBEREDELSER: 

Ved mobilløb behøver læreren ikke sætte poster op. Kontrolkort 

afløses af mobilkameraer, der tager billeder af genstanden, 

som posten skal stå ved. 

Læreren har indtegnet valgfrie-poster på et orienteringskort 

over skolen eller nærområdet. Posterne skal placeres ved tydelige 

genstande, som er lette at genkende for eleverne. 

AKtIVItEtEN: 

Elever i tomandsgrupper får et kort og en postskærm udleveret. 

På kortet kan eleverne se de indtegnede poster. De skal 

nu tegne to-tre poster ind på deres eget kort. Når eleverne 

har orienteret sig og fundet ud af, hvordan kortet skal vende, 

kan de løbe ud og finde den første genstand, som posten er 

placeret ved. Her holder den ene postskærmen ved den genstand, 

hvor posten er indtegnet, og den anden tager et billede. 

Når eleverne har taget de indtegnede poster, løber de tilbage 

igen og tegner nye på. Herved har læreren kontrol med tiden 

og kan slutte aktiviteten hurtigt. Derudover undgår han at 

bruge tid på postudsætning. Dette kræver dog, at man kender 

de genstande, som posterne er placeret ved. Læreren kan 

evt. selv have taget billeder af genstandene inden aktiviteten 

OVERVEjELSER: 

Har man ikke et skolekort, eller kan eleverne endnu ikke helt 

forstå symbolerne på orienteringskortet, kan man sagtens 

bruge luftfotos. Eleverne kan få et luftfoto bag på orienteringskortet, 

så de har mulighed for at sammenligne. 

Læs mere om Dansk Orienterings-Forbund på hjemmesiden: 

www.do-f.dk 


s19

U LAyOUt Og gRAFISK ARBEjDE: 

ARRANgøRER: UDARBEjDEt AF: 

SPONSOR: 

Dansk Orienterings–Forbund 

v/ Merete Spangsberg Nielsen, 2010 

OddFischlein, www.oddfischlein.com

Naturløbet Orientering i SkOlen - Dansk Orienterings-Forbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?