Crop Protection Division Klaus Nielsen 40 71 84 32 Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 www.agro.basf.dk Læs altid etiketten før brug!
Forord Sidste års vækstsæson blev tilfældighedernes år. Da foråret 2008 startede, stod vi med vinterafgrøder der var godt overvintret, hvor selv de meget sent såede marker stod pænt. Enkelte steder var der dog våde pletter, som blev sået om i foråret. Foråret trak ud, jorden blev ganske enkelt ikke tjenlig til at så før sent. Derefter fulgte en tør periode og de vår-såede afgrøder kom sent i gang. Midt på sommeren fik vi en meget tør periode og på dette tidspunkt talte alle om misvækst, men for vores landsdel skulle det senere vise sig, at vi alt i alt fik en stor høst. Vårsæden skuffede, med det trak vintersæden så rigeligt hjem. Der er i landsdelen høstet særdeles store udbytter i vintersæd, topscoren i forsøgene blev over 13 tons per ha i hvede. Det har så vist sig, at det ikke kun er i Danmark der har været store høstudbytter, ja faktisk er det lykkedes i hele verden. Sidste års afgrødepriser er på nuværende tidspunkt halveret, så det er her, at tilfældighederne kommer ind i billedet. De høje priser som vi så sidste år, blev hjulpet op af spekulanter som gik ind på fødevaremarkedet. Disse spekulanter er nu også kommet ind i en svær periode, og mange har trukket sig ud af markedet med store tab til følge. Dette er også medvirkende til, at det for den enkelte landmand er svært at finde det rigtige tidspunkt at handle. Vi ser nu stigende priser på alle hjælpestoffer, og faldende priser på afgrøderne. Holder det til høst, bliver det ikke nemt, at lave et fornuftigt dækningsbidrag på almindelig planteavl. Efterårsarbejdet er forløbet godt og alt planlagt er sået. Brakdebatten har gjort sit til, at mange arealer er taget ind i drift igen, så på nuværende tidspunkt står der mange flotte vintersædsmarker som er klar til vinterens udfordringer. Vi skal som landmænd gøre os klar til de store udfordringer. Sidste år meldte EU ud om et sundhedstjek af EU’s landbrugspolitik. Det er udmeldt, at man arbejder på at sikre en samlet pakke som kan fastholde en fælles politik, så der ikke kan opstå konkurrenceforvridninger mellem EU’s landmænd. Det vil nok være naivt at tro, at der ikke bliver opsat særregler for dansk landbrug, vi ser det allerede nu med klimazone debatten. Der bliver også stillet yderligere krav til vores behandlingsindeks. Kravet om en behandlingshyppighed på 1,7 kan ikke opfyldes og det er der mange gode grunde til. Hele rådgivningen er bygget op på økonomisk optimal anvendelse, og dette er ikke altid lig med politiske ønsker, så der arbejdes nu med at revidere behandlingsindekset. LandboNord - PlanteRådgivning - 2008 Danmark har i mange år haft en mere restriktiv godkendelsesordning end andre EU lande. Vi har et højt beskyttelsesniveau med strenge sikkerhedsfaktorer, så det er her der bliver grundlag for at lave en samlet evaluering af landbrugets miljøbelastning. Det må være et krav, at de rette tiltag vælges på en måde, så der fortsat er mulighed for at drive et vækstorienteret landbrug. Det vil sige et rentabel landbrug, hvor der ikke sker skævvridninger mellem de enkelte produktionsgrene samt, at de landbrug som måtte komme i klemme som følge af nye tiltag, sikres en tilstrækkelig kompensation. Tiden må nu være moden til, at man seriøst tager dyrkning af GMO-afgrøder med i strategierne. For nærværende er ca. 250 landmænd i Danmark godkendte og i besiddelse af GMO-kørekort, der giver tilladelse til at dyrke GMO-afgrøder. I debatten om bedre udnyttelse af næringsstoffer, mindre udledning af samme til følsomme områder og fortsat krav om nedsat brug af pesticider generelt, bør GMO-afgrøderne nu være et realistisk alternativ. LandboNord’s PlanteRådgivning har igen i år deltaget aktivt i landsforsøgsarbejdet. En stor del af disse forsøgsresultater er som tidligere samlet i ”Årets gang i marken”. Vi tror stadig på, at et veludviklet forsøgsapparat er med til at udvikle plantavlen og sikre, at vi kan yde den optimale rådgivning til vores kunder. Herfra skal der lyde en stor opfordring til at bruge rådgivningen og herigennem være med til at udvikle den. Hans Chr. Holst formand for Planteavlsudvalget LandboNord 3