N R . 1 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Å R G A N G 2 - Sthens Kirke

More documents

Recommendations

Info

Ny bog om Folkekirkens historie i det 20.årh. Kurt E. Larsen: Fra Christensen til Krarup Dansk kirkeliv i det 20.århundrede. Forlaget Kolon 2007. 337 sider. Pris: 299.95. Det er måske ikke pænt, at jeg starter med at kritisere titlen på en bog - men alligevel: Kurt E. Larsen har i sin bog om dansk kirkeliv ”nomineret en person fra hvert årti til at være årets mand, og den første og sidste af disse har givet bogen navn”. Er Krarup 90érnes mand i dansk kirkeliv? ”Han fik i 1990érne sat indvandrerspørgsmålet og danskhed på dagsordenen”, skriver Larsen s.294. Ja, måske i den politiske debat - og at Krarup har en meget dominerende indflydelse på dette årtis politiske liv, vil næppe nogen sætte spørgsmålstegn ved. Men Krarup blev jo netop omtalt, fordi han kirkeligt stod meget isoleret - og da ikke på nogen måde tegnede den danske folkekirke i 1990érne. 80érnes mand - Møllehave - er vel Danmarks mest kendte præst - burde det ikke i stedet have været Jan Lindhardt - selv om han først blev biskop i 1997 - der sluttede - han har ihvertfald i de forløbne år været SIDE 4 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2008 Danmarks mest omtalte biskop? Larsens bog er skrevet til ”nye, der kommer i menighedsråd eller på anden måde engageres i kirkeligt arbejde”. Så hvis man overvejer menighedsrådsarbejdet 2008-2012 er her en god måde at stifte nærmere bekendtskab med emnet på. Det første afsnit er ret tørt, leksikalsk stof: Religion og Kirke i Danmark, men herefter følger et afsnit om Folkekirkens ydre rammer - bl.a. om stat/kirke-forholdet, der igen er til debat, og om menighedsrådenes historie siden 1903 - og Folkekirkens ritualer og bøger - man kan more sig over, at ”Nærmere Gud til dig” allerede var ved at ryge ud af salmebogen i 1953 - men også overlevede dengang. Der er også gode oplysninger om bibeloversættelserne i sidste århundrede. Foto: Herdis Thorsen I afsnittet om teologiske strømninger er især afsnittet om Tidehverv spændende. Vi hører dagligt om Tidehverv i forbindelse med Krarup og Langballe - og ”Tidehverv” er jo nærmest blevet et skældsord, hvad vi lige har set under 1.runde af bispevalget i Roskilde Stift. Kurt E. Larsen giver i afsnittet en grundig indførelse i Tidehvervs betydning: Han gør opmærksom på, at Tidehverv ”startede som et regulært ungdomsoprør mod et helt specielt miljø”: ”Tidehverv blev modstandere af al kristelig-social virksomhed, al kirkelig aktivisme og missionsvirksomhed og enhver form for kristelig miljødannelse”. Igen - hvis vi med Tidehverv kun tænker på Krarup og Langballe - er det godt at få repeteret - eller at lære: ”Tidehverv kom hurtigt til at stille dagsordenen og præge debatten. Dansk teologi kunne opdeles i et før og efter Tidehvervs fremkomst i 1926 og derefter om et for eller imod Tidehverv.” Bogen ser selvfølgelig også på det, Larsen kalder ”Det nye Tidehverv” - og forklarer her bl.a. Tidehvervs kritik mod menneskerettighederne: ”Enhver, der ud fra evangeliet ville lave samfundsomvæltninger, havde simpelthen forrådt evangeliet”. Herefter følger tre store kapitler om Grundtvigianismen, Indre Mission og den tredje kirkelige retning - og som indledning til afsnittet om FDF bringer Larsen et spændende citat af tidl. biskop Henning Høirup fra 1991: ”Den arbejdsindsats, som FDF ydede . . . overbevidste mig om, at FDF fortjener langt større plads end bevægelsen har fået i ”Den danske Kirkes historie”, hvor den ikke er tildelt mange linier, skønt den landet over har haft mere varig betydning for kirkelivet end de teologiske og kirkepolitiske kontroverser, som værket så indgående beskriver.” På mange måder en tankevækkende refleksion! Otto Rühl
År 2008 er valgår Ligesom der fast hvert fjerde år er valg til alle landets kommunalbestyrelser, er der også fast hvert fjerde år - men ikke samme år som kommunevalgene - valg til alle landets menighedsråd. Valget foregår i november og de ny menighedsråd tiltræder den første søndag i advent, som i år er søndag d. 30. november. Ligesom kommunerne styres efter Den Kommunale Styrelseslov, vedtaget i folketinget, styres kirkerne efter Lov om Menighedsråd, som ligeledes er vedtaget i folketinget. Dagspressen holder os løbende orienteret om, hvad de forskellige kommunalbestyrelser arbejder med og beslutter, men der er ikke tradition for den samme brug af pressen, når det gælder de forskellige menighedsråds arbejde og beslutninger. Det er mest, når noget udvikler sig til mere spektakulære begivenheder, at vi præsenteres for det i medierne. Der er derfor i befolkningen et rimelig stort kendskab til kommunalbestyrelsers arbejde, men et meget ringe kendskab til menighedsråds arbejde, og det er egentlig synd, at arbejdet i og styringen af en organisation, som langt hovedparten af den danske befolkning er medlemmer af, er så lidt kendt. Men ligesom kommunalbestyrelsesmøder er offentlige er også menighedsrådsmøder offentlige, således at enhver, der har lyst kan deltage i møderne som tilhører. Hvad siger loven? I Lov om menighedsråds § 1 stk. 1 står: Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet… I samme § stk. 2 står: Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Menighedsrådenes opgaver handler altså både om rammerne dvs. bygninger og lokaler og indholdet dvs. hvad kirken har af tilbud til sognets beboere. For en kirke som Sthens Kirke, der hverken er 800 eller 1000 år gammel og derfor ikke tiltrækker turister på samme måde som middelalderkirkerne, må kirkens største aktiv være indholdet. Det er det, kirken har at tilbyde sognets beboere, der er det primære fokus. Det der skal styrkes og udvikles for at række ind i fremtiden. Kirkens opgaver i vor tid. Her i det 21. århundrede er det danske samfund et multikulturelt samfund i en globaliseret verden. Det er også et samfund, hvor forskellen mellem rig og fattig i løbet af de sidste år er blevet større og hvor ikke kun den materielle, men også den åndelige fattigdom med ensomhed, rodløshed osv. er blevet mere synlig. Den danske kultur har i århundrede være dybt præget af den kristne moral og etik. Det er kirkens opgave midt i fusioner, omrokeringer, sammenlægninger og hvad der ellers er af forandringer og omvæltninger i vores samfund - forandringer og omvæltninger, som efterlader grupper i samfundet fortabte og hjælpeløse - at formidle budskabet om næstekærlighed, omsorg og tilgivelse i tidens sprog og i en form, som moderne mennesker kan relatere sig til, og at udvikle praktiske tiltag, som imødekommer moderne menneskers behov. I dette arbejde står landets menighedsråd i centrale positioner rundt om i lokalsamfundene. Ét af de områder det nuværende menighedsråd ønsker at satse på, er arbejdet med børn og unge. Sthens kirke og FDF har et udmærket samarbejde, som begge parter ønsker at udbygge, men da det ikke er alle børn og unge, der føler sig tiltrukket af det uniformerede børne- og ungdomsarbejde, er det menighedsrådets ønske, at der igen pustes liv i det blomstrende børne- og ungdomsarbejde, kirken havde for år tilbage. Menighedsrådet. Til Sthens sogns menighedsråd skal vælges 11 medlemmer, som sammen med præsterne skal opfylde lovens intention om at styre sognets kirkelige og administrative anliggender. Til at løse opgaven har menighedsrådet en driftsramme på ca. 3 1/2 millioner, som skal dække lønninger (minus præstelønninger), almindelig bygningsvedligeholdelse og aktiviteter. Også det frivillige arbejde med bl.a. loppemarkeder og julestue giver indtægter. Gennemsnitsalderen i det nuværende menighedsråd er ret høj, så der er brug for yngre kræfter både til at føre det nuværende arbejde videre og til at tænke nyt. Så synes du ovenstående lyder interessant, så begynd allerede nu at overveje om du ikke skulle stille op til næste menighedsrådsvalg. Se yderligere information i næste Kirkeblad og i dagspressen op til valget. Lisbeth Bono Formand for Sthens Sogns Menighedsråd. Foto: Herdis Thorsen STHENS KIRKE · NR. 1 · 2008 · SIDE 5
Page 1 and 2: Foto: Herdis Thorsen STHENS SOGNS N
Page 3: Hvorfor fejrer vi pinse? Udbrændth
Page 7 and 8: Sognemøder - Helligånden og Pinse
Page 9 and 10: Aktivitetskalender Loppemarked med
Page 11 and 12: Multietnisk festival Lørdag d. 3.
Page 13 and 14: Sthens Sogns Kunstforening arranger
Page 15 and 16: Fødsel Uanset fødested meddeles f

N R . 1 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Å R G A N G 2 - Sthens Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?