Betænkning om ægtefælleskifte mv. - Justitsministeriet

Friproces–Kapitel14
”Det bør fortsat være muligt for skifteretten at meddele fri proces til begge
parter, og det bør fortsat være en betingelse, at den eller de pågældende opfylder
de økonomiske betingelser for fri proces. Det bør endvidere være muligt
for skifteretten at pålægge en part at lade sig repræsentere ved advokat,
jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Det bør overvejes, om der skal opstilles klarere
regler for, hvornår den part, der har fri proces, selv skal refundere statskassen
udgifterne til den beskikkede advokat, jf. retsplejelovens § 335.”
Finn Taksøe-Jensen har ikke behandlet spørgsmålet om fri proces indgående, men giver
i sit notat om revision af reglerne om skifte af fællesbo mv., side 33 f., dog udtryk
for, at der i fremtidens ægtefælleskifter bør kunne meddeles fri proces af skifteretten.
Julie Skat Rørdam gennemgår i Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning (2007),
side 108 ff., reglerne om fri proces i ægtefælleskifter. Forfatteren foretager i den forbindelse
en grundig gennemgang af afgørelser vedrørende flere aspekter af fri proces.
For så vidt angår spørgsmålet om beskikkelse af advokat henviser Julie Skat Rørdam
til, at det fremgår af Justitsministeriets cirkulære af 9. marts 1970 om fri proces under
skifte efter skiftelovens kapitel IV, at skifteretten bør søge oplyst, om der er behov for
advokatbeskikkelse, når skifteretten får forelagt ansøgningen om fri proces af Civilstyrelsen.
Julie Skat Rørdam anfører herudover:
”En kvalificeret stillingtagen til spørgsmål om advokatbeskikkelse forudsætter
et indgående kendskab til sagens forhold – et kendskab som skifteretten
oftest ikke er i besiddelse af på det pågældende tidspunkt. Ofte starter sagen
i skifteretten med en høring fra Civilstyrelsen om en ansøgning om fri proces.
Skifteretten indkalder herefter parterne til et høringsmøde med henblik
på besvarelse af Civilstyrelsens forespørgsel. Der vil ofte være tale om en
modvillig part eller et længere forhandlingsforløb med advokat på begge sider,
som er gået i hårdknude; under alle omstændigheder vil der ofte være
alvorlige problemer med at få bodelingen løst – ellers end ikke overvejer
man jo offentligt skifte. Høringsmødet i skifteretten tjener således reelt først
og fremmest til at afdække, hvorvidt der overhovedet er noget at dele. Er
dette tilfældet, vil skifteretten som oftest også anbefale advokatbeskikkelse.”
Fri proces – Kapitel 14
Om fri proces til begge parter anfører Julie Skat Rørdam bl.a., at hvis det skønnes, at
der foreligger et spørgsmål af en sådan karakter, at advokatbeskikkelse er nødvendig,
så er behovet for advokatrepræsentation ofte lige stort for begge parter. Når realitetsvurderingen
er lempelig, bør der ifølge Julie Skat Rørdam ikke på den baggrund beskikkes
for den ene frem for den anden. Der kan endvidere forekomme situationer,
242
243