Handlingsplan for øget gennemførelse - Skive Handelsskole

Handlingsplan for øget gennemførelse
Erhvervsuddannelserne
2012
Institutionens navn: Skive Handelsskole
Institutionsnummer: 779402
Journalnr: 087.80K.391
Dato:
Underskrift: (bestyrelsesformand)
Indsæt link til skolens handlingsplan 2012 1
1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
(nr. 1514 af 15/12/2010 )§ 7. stk. 3
1

Indledning
2

1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012 - 2013
Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen.
Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012 - 2013
Afbrud
uden omvalg
6 mdr.
efter start
Grundforløb
under ét
Hovedforløb
under ét
Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål
2009 2010 2011
måltal
2011 Resultat
(gl. opgørelsesmetode)
KUN til
orientering
2011 2
resultat
2012
måltal
8,0 14 10 16,9 17,6 14 10
5 17 9 12 12 8 8
2013
måltal
Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives en årlig målsætning
for nedbringelse af det samlede afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering.
Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde
Afbrud uden omvalg 6
mdr. efter start
(procent)
Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Ministeriet for Børn og Undervisning
2012 2013 2014
Grundforløb under ét 14 10 Frivillig
Hovedforløb under ét 8 8 Frivillig
Bemærk, at tallene for gennemførelse ikke vil blive påvirket i 2012-2013, men først i 2014, da vores
særlige projekt, har som formål at få flere elever i hovedforløb. Tallene ovenstående er tal for gennemførelse
af hovedforløb. Vi vil altså først kunne se effekten i 2015.
2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever – modsat
tidligere – nu indgår i basispopulationen som afbrudte.
3

2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011
Årets måltal var 10% afbrud u/omvalg – vi endte på 17,6%. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Allerede sidste år, i
handlingsplan 2010, kunne vi se, at tallene var begyndt at gå den ”forkerte vej”, og har igangsat adskillige indsatser.
Samtidig, må vi også erkende, at det er vores opfattelse, at de ting vi har sat i værk har været medvirkende til, at antallet
af afbrud u/omvalg ikke er endnu højere.
Vi kan bestemt blive bedre! Vi skal udvikle os endnu mere, og der skal ikke herske tvivl om vores vilje og energi til det!
Samtidig må vi erkende, at det er en vanskelig øvelse, både at tage 95% målsætningen seriøst, som vi mener at vi i
højeste grad gør i Skive, og samtidig bevare en meget lav afbrudsprocent.
Vores analyse af de konkrete tal og Skive Handelsskoles udfordringer fremadrettet ses i afsnit 3.
Evaluering af indsatsområder fra Handlingsplan 2011.
Særligt Indsatsområde 1 - At formindske antallet af afbrud uden omvalg for gruppen 18-24 årige og + 25.
• Vi fik i 2009 godkendt et projekt til medfinansiering fra ministeriet. Projektet, som vi kaldte ”ondt i livet” giver
ekstra hjælp til elever der har behov for særlig støtte, enten fra en psykolog eller fra en elevkoordinator. Projektet
er et samarbejde mellem erhvervsskolerne i Skive og UU Skive. Vi oplever at projektet har været særdeles
værdifuldt, og at der har været en fastholdelsesprocent på 90,4% for de elever vores psykolog og elevkoordinator
har været tilknyttet på Skive Handelsskole. Der er på nuværende tidspunkt ingen tvivl om, at den indsats
projektet repræsenterer, vil være en blivende del af beredskabet på Skive Handelsskole også når projektperioden
er afsluttet. Projektet blev afsluttet august 2011 og afrapporteres i bilag I.
• Vi fik i 2010 godkendt to projekter til medfinansiering fra ministeriet. Projekt ”Den direkte vej”, er et projekt
som sigter på at forøge overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb. Projektet indeholder en række tiltag
i elevernes dagligdag, tiltag som i vid udstrækning involverer det lokale erhvervsliv. Vi oplever en utrolig positiv
respons på alle tiltagene fra både erhvervsliv og elever og vi forventer at projektet kan løfte vores overgangsfrekvens.
Det andet projekt: Frisk Start På Læring, er et samarbejdsprojekt med Skive Tekniske Skole, og
tager udgangspunkt i vores forventning om at sund kost og motion vil øge elevernes koncentrationsevne og
glæde ved at lære. Vi er kommet godt i gang med projektet, og eleverne er især begejstrede for frugtordningen
og for fællesarrangementerne, mens vi må erkende, at vi ikke har fundet den optimale form og det bedste indhold
hvad angår motion - endnu. Disse to projekter afrapporteres i hhv. bilag II og bilag III.
• Vi valgte i skoleåret 2010-2011 at udbyde en særlig grundforløbspakke: HG Praksis.
Praksisklassen er kendetegnet ved at eleverne går i forlagt undervisning i en virksomhed en dag om ugen, og
lærer på skolen tre dage om ugen, dog ud fra en anden pædagogisk tilgang end de øvrige klasser. (Der er generelt
sagt, mindre teori og mere praksis).
Vi valgte også at udbyde en anden særlig grundforløbspakke: HG Flex., som er et to- tre-årigt forløb, med løbende
tilmelding i det første år. I flex-forløbet er der mulighed for særlig støtte og undervisningen er præget af
at være individuel og tematiseret. Det er et forløb, der i særlig grad kræver fleksibilitet, overblik og socialt ansvar
hos de lærere der underviser, - men også et forløb, hvor klassen kan blive en særlig god og tolerant og
støttende klasse for unge, som gerne vil uddannelse, men er kommet lidt skævt i gang.
Evalueringen efterlader ingen tvivl om, at det er disse to forløb, som bærer størsteparten af vores afbrud. 6
elever forlod HG Praksis uden at have foretaget omvalg, heraf var der tre, som aldrig mødte op (to er dog blevet
indmeldt og er startet senere), og andre syv forlod HG Flex klassen uden at have foretaget omvalg (mindst
én er dog vendt tilbage og er startet i et andet forløb). Bemærk at tallene ikke nødvendigvis stemmer med UNIC statistikken,
da vi ikke kan følge eleverne lokalt på skolen).
Det kunne være fristende at konkludere, at de to forløb bør nedlægges – og at vores antal afbrud u/omvalg
dermed ganske automatisk ville falde. Og det er der nok ingen tvivl om, er korrekt. MEN –siden vi har oprettet
dette forløb, har vi set mellem 12-15 elever gennemføre grundforløbet om året. Det er unge, som har brug for
særlig omsorg og særlig opmærksomhed og støtte for at komme igennem en ungdomsuddannelse. Det er også
i nogen grad de unge, som først klarer uddannelsen i andet eller tredje forsøg. Men, skal vi nå 95%, så er det
vores holdning, at vi må være vedholdende i indsatsen, og for nogles vedkommende acceptere, at det tager lidt
længere tid, og indtil flere forsøg, at komme igennem en ungdomsuddannelse.
Vi har igennem de senere år samlet værdifuld viden om de unge, og om pædagogiske og didaktiske metoder.
Det er vores opfattelse, at de erfaringer vi har gjort os, er særdeles relevante for det arbejde der skal gøres i
4

forbindelse med regeringens tanker om en ny Fleks-uddannelse, og vi har i efteråret 2011 skrevet til Børne- og
Undervisningsministeren for at tilbyde vores deltagelse i en eventuel arbejdsgruppe.
• Styregruppen for ungeindsats i Skive (ledere fra alle institutioner, der arbejder med de unge), er det forum,
hvor Skives uddannelsesudfordringer drøftes, og hvor fælles handlinger ofte tager sit udspring. Vi er enige om,
at situationen omkring antallet af borgere, som ikke har fuldført eller er i gang med uddannelse, er alvorlig. I
foråret 2011 påbegyndte vi arbejdet med projekt ”fra problemer til mirakler”, - et projekt, hvor vi arbejder med
unge, som har særdeles svært ved at gennemføre en uddannelse, og hvor målet er at højne deres selvværd
gennem anvendelse af KRAP-metoder (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) og gennem anvendelse
af en portfolio i arbejdet med de unge. Projektet blev startet op i september 2011, og følges af et forskerhold
fra Cefu. Vi kan allerede nu se, at projektet vil kunne give konstruktive input til arbejdet med Fleksuddannelsen.
• For de helt svage unge over 18 år (gælder også 25+) har Erhvervsuddannelserne i Skive, sammen med Skive
Kommune, udviklet uddannelsesforløb for unge i match 2-3, for på den måde, at give dem smag for uddannelse.
Erhvervsuddannelserne udbyder enkeltfag indenfor deres respektive fagområder, men koordinerer, så det
samlede udbud tilpasses målgruppen. Vi igangsatte forløbet umiddelbart før sommerferien 2011, med forventningen
om, at vi ad den vej også ville kunne få flere borgere i gang med ordinær uddannelse. Nu, et halvt år senere,
må vi erkende, at det er for tidligt at evaluere. Vi er begejstrede for ideen, og kan se, at mange borgere
virkelig er kommet over nogle fordomme og angstscenarier om uddannelse, men det er for tidligt at sige noget
om, hvor mange der tænkes at gå videre på ordinær uddannelse. Indtil videre har vi på Skive Handelsskole
indmeldt to elever, der kommer direkte fra enkeltfag. Vi skal i evalueringen være opmærksom på, at vi her taler
om borgere, som er i matchgruppe 2 og 3, og dermed pr. definition langt fra uddannelse.
Initiativet må samtidig siges, at være mere møntet på 95% målsætningens tanke om at få alle i gang med uddannelse,
og knap så fokuseret på afbrud med eller uden omvalg.
• Udover at det er skolernes pligt at have mentorer og anden hjælp til rådighed for eleverne, er der nu åbnet for
muligheden for, at kontanthjælpsmodtagere får mentor hjælp med til deres uddannelsesforløb på skolerne,
stillet til rådighed af kommunerne. Dette tilbud har vi aktivt benytte os af i det omfang det er mulig. Helt specifikt
har vi haft et særdeles godt forløb med den voksenklasse i turboforløb, der påbegyndte forløb hos os pr. 1.
februar 2011, hvor indtil flere af eleverne har fået tildelt mentor og flere er i gang med afklaring af behovets
omfang.
Det er vores oplevelse, at mange af de elever, som henvender sig for at begynde på Turboforløbet, har haft afbrudte
forløb bag sig, og at de ofte kommer med meget lidt selvværd og selvtillid i bagagen, ofte også med nyopdagede
diagnoser. Der er brug for rigtig god informationsudveksling og massiv kontaktlærer- og mentordækning,
for at få antallet af afbrudte forløb ned. Da mange af disse elever kommer til os via Jobhuset og eller
jobstart, har vi løbende udvikling af informationsflowet mellem os. Sidst har Jobhuset, via vores fælles samarbejde
i Styregruppen for ungeindsats bedt alle samarbejdspartnere om en evaluering. Et initiativ, som i høj grad
styrker kommunikationen og samarbejdet i byen. I sidste instans er det nemlig ofte vores oplevelse, at den information
vi har om vores elever, er afgørende for, at vi kan yde den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt.
Særligt Indsatsområde 2 - Frafald fra hovedforløb
I handlingsplanen for 2010-11 skrev vi :
Populationen er meget lille (23 personer) og det er vanskeligt at drage mange konklusioner.
På trods af at skolen har haft løbende kontakt med såvel virksomheder som elever, må vi konstatere, at det opnåede
resultat må kunne gøres bedre. Vi har igennem de senere år arbejdet en del med at få elever og virksomheder matchet
rigtigt. Vi har afprøvet forskellige ting, men har ikke udarbejdet en egentlig model for hvordan denne forventningsafstemning
bør foregå. Denne forventningsafstemningsmodel vil vi nu formalisere, ud fra en betragtning om, at
det er afgørende for det gode læreforhold, at parterne er enige om formål, mål og samarbejdsrelationer.
Vi forventede, en afbrudsprocent u/omvalg på 9 (2 afbrud), men endte 2011 med 12%, som dækker over 3 personer,
der har afbrudt deres hovedforløb, uden at have valgt om. Vi er dog bekendt med, at mindst en af de tre er på vej i ny
uddannelsesaftale på nuværende tidspunkt. Umiddelbart, er det vores opfattelse, at vores forventningsafstemnings
initiativ har båret frugt. Såvel elever, men specielt virksomhederne er glade for den store opmærksomhed, der er på,
at få lavet et korrekt match, og vi vil fortsætte og udbygge initiativet, som i al sin enkelhed går ud på, at vores LOPmedarbejder
interviewer de virksomheder, der enten henvender sig for at få hjælp til at finde en elev, eller som eleverne
sender ansøgninger til, for at få en god fornemmelse af deres behov. Inden uddannelsesaftalen underskrives er
der igen kontakt med både elev og virksomhed, for at sikre, at alle praktiske forhold er aftalt, og at der er god kemi
mellem elev og virksomhedens daglige ledelse.
5

3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer
Tabel 3. Udviklingen i tilgangen
Tilgang: 2009/10
UNI-C data
6
2010/11
UNI-C data
2011/12
(eget skøn)
Grundforløb under ét 167 160 190 180
Hovedforløbet under ét 23 25 25 25
Tabel 4. Analyse af elevfordeling og afbrud u/omvalg
2012/13
(eget skøn)
10 - 11 09-10 08-09 07-08 06-07
28 afbrud u omvalg i alt = 17,6% 24 afbrud u omvalg i alt = 14% 13 afbrud u omvalg i alt = 7 % 21 i alt = 15 % 28 afbrud u omvalg i alt = 22%
1 indvandrer eller efterkommer 3 indvandrere eller efterkommere 2 indvandrere eller efterkommmere 0 efterkommere og indvandrere 4 efterkommere og indvandrere
27 danske 21 danske 11 danske 21 danske 24 danske
4 u 17 år 14% 4K 0M 6 u 17 år 25% 5K 1M 4 u 17 år 31% 2 K 2 M 9 u 17 år 43% 6K 3M 8 u 17 år 29% 5K 3 M
13 18-19 år 46% 3K 10M 4 18-19 år 17% 1K 3M 3 18-19 år 23% 0 K 3 M 5 18-19 år 24% 3K 2M 5 18-19 år 18% 2K 3 M
10 20-24 år 36% 6K 4M 6 20-24 år 25% 4K 2M 3 20-24 23% 2 K 1 M 4 20-24 19% 4K 0M 8 20-24 29% 6K 2 M
1 over 25 4% 0K 1M 8 over 25 33% 7K 1M 3 over 25 23% 3 K 3 over 25 14% 3K 0M 7 over 25 25% 5K 2 M
18 K i alt
13 ud af 28 er K = 46% 17 ud af 24 er K = 71% 7 ud af 13 er K = 54 16 ud 21 er K = 75% 18 ud af 28 er K = 64%
I alt er 95 K og 64 M = 159 I alt er 109 K og 58 M = 167 I alt er 143 K og 47 M = 190 I alt er 108 K og 34 M, = 142 I alt er 86 K og 41 M = 127
60% K 65% K 75 % K 76 % K 68 % K
40% M 35% M 25 % M 24 % M 32 % M
I alt udgør indvandrere I alt udgør indvandrere I alt udgør indvandrere 10 ud af 142 6 ud af 127
og efterkommere 6 ud af 159 4% og efterkommere 10 ud af 167 = 6% og efterkommere 17 ud af 190 = 9% 7 % 5 %
Det er nu 5. år i træk vi bruger samme statistiske overblik, og det giver et interessant grundlag for sammenligning
mellem årene.
Sammenligningsvist ligger det samlede afbrud u/omvalg nu tæt på årene 06-07, 07-08 og 09-10. Det ser ud til at året
08-09 var et særlig år, hvor der var udsædvanligt lille frafald.
Skoleåret 10-11 var også det år, hvor det største afbrud u/omvalg blev foretaget af mænd. Tidligere år har det klart
været pigerne, som har stået for det største afbrud. Drengene henter nu antalsmæssigt ind på pigerne, og udgør i 10-
11 40%, hvilket er den største andel i den tid vi har ført statistikken.
13 af de 28 afbrud u/omvalg i 2010-2011 kommer fra vores ungdomsklasser, HG1 og HG2:
3 mødte ikke op
11 var elever, som gik hos os i alt fra 3 uger helt frem til maj 2011, inden de måtte give op på grund af personlige
problemer. Problemer, der spænder fra at være familiære, personlige, psykiske (diagnoser), og til at være et stort
forbrug af euforiserende stoffer.
1 elev blev udmeldt fra HG2, resten fra HG1.
De resterende 15 afbrud u/omvalg fordeler sig med:
2 fra vores HGTurbo efterårshold (voksenhold opstart august 2010)
6 fra vores HGTurbo forårshold (voksenhold med opstart februar2011)
7 fra vores Flexklasse (3 årig grundforløbspakke med ekstra støtte)

En enkelt fra hvert af Turboholdene mødte ikke op, men ellers er årsagerne alle, som også nævnt under HG1-HG2
frafaldet. Det handler om, at de der kommer rigtig gerne vil – men ikke magter det, sjældent på grund af faglige vanskeligheder,
oftest som følge af personlige og sociale problemer, som efterfølgende gør det svært at modtage læring.
Vi ser med jævne mellemrum også en enkelt ”SU-rytter”, - men det er vores opfattelse, at også det har sin årsag i
personlige problemer. Vi vælger at bruge vores netværk, når vi opdager det, således at alle i vores Skive-samarbejde
bliver gjort opmærksom på den borger, der forsøger at udnytte systemet, og således at vi kan få givet vedkommende
den rette hjælp.
Det største frafald tegner de 18-19 årige sig for med 46%, efterfulgt af de 20-24 årige med 36%. I Skive er det altså
ikke de helt unge (fra 9. og 10. klasse) der afbryder, og hvis de gør, foretager de oftest et omvalg. Disse tal bekræftes
af statistik fra UU Skive. Vores fokus i Skive, bør være på de unge der ikke går direkte videre fra 9. og 10. klasse. Samtidig
kunne noget tyde på, at vi skal tage ”førstegangs afbrydelse” meget mere alvorligt, og sørge for en gennemgribende
indsats allerede her. Når de fleste afbrud u/omvalg sker på de to midterste aldersgrupper, kunne det være et
udtryk for at der er tale om flere afbrud (den unge har med 18-19 år eller 20-24 år endnu ikke fået en ungdomsuddannelse).
Der er, i vores optik, heller ikke tvivl om, at de nye stramninger overfor unge og overfor ledige i al almindelighed, har
medført, at vi i dag ser elever på vores skole, som vi ikke har set tidligere. Unge som før ville have været at finde i en
af egnens mange møbelfabrikker, på metalfabrikken, på slagteriet eller en af de andre mange produktionsvirksomheder,
som fandtes i Skive, de er nu kommet ind på ungdomsuddannelserne. Det er typisk unge som er skoletrætte, som
har haft prædikatet ”lidt mærkelig”, hvilket ofte dækkede ordblindhed eller en diagnose som f.x. ADHD. De jobs, de
før bestred med succes, findes ikke længere. Eneste mulighed for at få et job, er at tage en uddannelse. Nogle af de
unge er nu blevet ældre, og er blevet afskediget – og tvinges nu ud i uddannelse. For mange af dem er uddannelse
svært, og ofte har de dårlige oplevelser fra folkeskolen med sig i bagagen .
Når afbrudstallene ikke synes muligt at formindske, er det ikke et udtryk for at vi ”ligger på den lade side” eller ”lader
stå til”. Tværtimod, så har vi de senere år ladet os inspirere af de nye behov, vi har set, og har udviklet såvel på støttesiden
som også på udfordringssiden:
Støtteforanstaltninger:
- Det allervæsentligste aktiv som støtteforanstaltning er et kompetent, velfungerende og engageret lærerkorps, der tager
opgaverne på sig. De er opmærksomme på den enkelte elev i undervisningen, og sørger for at reagere straks de konstaterer
at der er et behov
- alle kontaktlærere, har ekstra timer til mentorarbejde
- mentorere til de særligt vanskelige problemstillinger
- psykologordning (inkl. uddannelse af lærerkorpset i KRAP)
- Elevkoordinator (Projekt som efterfølgende er videreført som ekstra mentor)
- SPS-støtte (finansieret af SU-styrelsen)
- Elev-aktivitetskoordinator
- Netværksgrupper for unge med særlige sociale vanskeligheder (projekt som efterfølgende er videreført i eget regi)
- Grundforløb med særlig støtte
- Projekt ”Frisk start” (sundhed).
- Fuldtidsansat LOP medarbejder
- Projekt - den direkte vej, (speed-dating og særligt forløb for unge der ikke ”af sig selv” får en praktikplads) er efterfølgende
fortsat/fortsættes.
Udfordringer til bogligt stærke elever:
- Oprettelse af en ”C-niveau” HG1 klasse, der tilbydes B-niveauer samt særlige valgfag på HG2
- Mulighed for meritering fra HG2 til HHX 2. år, når særlige pensum betingelser opfyldes i løbet af HG2.
Muligheder for udnyttelse af kinestetiske og visuelle evner:
- Grundforløb med fokus på praksis (projekt, som efterfølgende er videreført i almindelig drift)
Et af de vigtigste indsatsområder, overfor de unge, som afbryder mere end 1 gang, er det gode samarbejde mellem
uddannelsesinstitutionerne, UU Skive og de kommunale afdelinger. Det er i samarbejdet, vi kan samle disse unge op,
og sørge for at de får det rigtige tilbud og den rigtige støtte.
Der er ingen tvivl om, at vi har en stor udfordring i Skive. Den geografiske placering, som en del af eller tæt på, det
man populært kalder ”udkants Danmark” gør, at mange familier trækker væk – over mod de større byer, med bedre
beskæftigelsesmuligheder. Mange store virksomheder er flyttet fra egnen, og er blevet erstattet af mindre virksom-
7

heder og iværksættere, som ikke beskæftiger så mange mennesker. Butikslivet mærker konsekvenserne af finanskrisen
og de mange flere arbejdsløse, som ikke er villige til at forbruge. På trods af stor risikovillighed, må specialbutikkerne
erkende, at det er trange tider, og at der skal noget særligt til, for at få kunderne ind i butikkerne. Antallet af
praktikpladser er for nedadgående, om end vi kun kan have ros til overs for det lokale erhvervsliv, deres udsyn og
deres engagement i uddannelsen af vores unge. Et eksempel er, at vi den 28/2-2012 afholder en ”speed-dating” dag
med deltagelse af 19 lokale virksomheder indenfor detail, handel og kontor – alle er virksomheder, som forventer at
ansætte en elev efterfølgende. Der deltager 46 elever, som endnu ikke har fået elevplads, og der er således potentielt
en elevplads til lidt under halvdelen, på én dag!
Udfordringen for alle, der har med unge at gøre i Skive kan eksemplificeres af statistikken over unge, som ikke har
fuldført eller er i gang med uddannelse (unge bosiddende i Skive):
11% af de 18 årige (niveauet er fastholdt ift de to foregående år)
16% af de 19 årige (niveauet er steget ift de to foregående år – 14%-12%-16%)
Overgang til og frafald fra hovedforløb
Totalt set viser tallene fra UNI C’s analyse, at der i året var 25 elever i vores hovedforløb, mod 23 året før. I 2010 havde
vi en afbrudsprocent på 17, hvilket dækkede over 4 personers afbrud uden omvalg. I år var afbrudsprocenten på
12, hvilket dækker over 3 personer, to kvinder (i gruppen o/25 årige) og 1 mand (i gruppen 18-19 årige). Alle tre er
stadig praktikpladssøgende. De tre mistede deres praktikpladser, dels som følge af den økonomiske krise og den ene
unge mand som en konsekvens af ”dårlig kemi” mellem butiksindehaver og elev, i en forretning, hvor mange andre
ting også var på spil. Skolen har været vidende om ophævelserne, men har trods en god kontakt med såvel arbejdssted
som elev ikke kunnet afhjælpe problemerne.
Egne opgørelser viser, at det samlede tal for ordinære uddannelsesaftaler for vores afgangsklasser (HG-2 og HG-T),
målt to måneder efter færdiggørelse af grundforløbet er i alt 36 %. Indregner vi de elever der er fortsat i skolepraktik,
er tallet oppe på 52 %.
60 HG2 elever afsluttede grundforløbet og 24 elever havde 2 måneder efter opnået ordinær elevplads hvilket svarer til
40 % og dermed en stigning i forhold til tidligere år. Yderligere 13 elever fortsatte deres uddannelse i skolepraktik,
hvilket svarer til, at 57 % af hele årgangen er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse
indenfor de næste 2 år.
24 voksenelever afsluttede vores HG Turboforløb og 6 elever havde efter 2 måneder opnået ordinær elevplads hvilket
svarer til 25% af klassen. 1 elev fortsatte sin uddannelse i skolepraktik hvilket svarer til, at 29 % af hele årgangen er
fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor de næste 2 år.
Selvom tallet for overgang fra grundforløb til hovedforløb for de unge elever er acceptabelt, er det ingenlunde prangende.
Og tallet for overgangsfrekvens for de voksne er utilfredsstillende.
Det er værd at bemærke, at analysen er lavet 2 måneder efter afsluttet grundforløb, tallene vil ganske givet være
højere og mere tilfredsstillende jo længere tid der går.
8

4. Særlige indsatsområder i 2012
Skema 1. Indsatsområder uden medfinansiering.
Indsatsområde nr. : 1
Baggrund/beskrivelse af
problemstillingen
(henvisning til analyse af skolens
udfordringer afs. 3):
Målgruppe:
Initiativer/redskaber:
Målet med indsatsen/ forventet
effekt:
Evaluering af indsatsen:
(beskrivelse af, hvorledes
indsatsen evalueres)
Planlagt starttidspunkt:
Planlagt sluttidspunkt:
Titel: Grunforløbspakken Flex
Se analysen side 6-7: Frafaldet er absolut størst fra denne grundforløbspakke, som er
målrettet unge der har brug for ekstra tid. Behovet for ekstra tid, kan skyldes mangel
på faglige kompetencer i et eller flere områder. Det kan skyldes mangel på sociale
kompetencer eller personlige vanskeligheder. Vi har ønsket at skabe et inkluderende
grundforløb, som er målrettet unge der er i færd med at blive uddannelsesparate og
som ville lide unødvendige nederlag ved ikke at kunne komme i gang med en ungdomsuddannelse.
I løbet af det første ½-1 år, opnår eleverne de kompetencer der skal
til for få det fulde udbytte af den faglige undervisning. Det lykkes imidlertid ikke altid
at gøre de unge klar. En del giver op undervejs. Nogle bliver afklarede til en anden
uddannelse og det er, efter vores opfattelse, helt i orden. Andre går imidlertid ikke
videre og får et unødvendigt nederlag.
Ikke uddannelsesparate unge, der placeres i Flex-grundforløbspakken.
Udvikling af et, uddannelsesparathedsvurderingskoncept indeholdende en spørgeramme
baseret på KRAP, som skal anvendes i en indledende samtale med unge der
søger optagelse på Flex forløbet. KRAP tænkningen, vil med projekt ”fra problemer
til mirakler” blive en integreret del af undervisningen og mødet med elever på Grundforløbet.
Antallet af elever, som afbryder (u/omvalg) fra Flex forløbet nedbringes.
Det aktuelle tal for afbrud u/omvalg fra skoleåret 10-11 var 7. Vi ønsker at nedbringe
tallet til 3 i skoleåret 12-13, når vi anvender den nye spørgeramme.
1. spørgeramme foreligger – 1/8-2012
2. måling på antal afbrud fra Flex grundforløbspakken
Udvikling: start april 2012. – Idriftsættelse: august 2012
Evaluering og måling: delmål: HP 1/3-2012 – afsluttende evaluering: juni 2013 (HP
1/3-2014)
9

Skema 1. Indsatsområder uden medfinansiering.
Indsatsområde nr. : 2
Baggrund/beskrivelse af
problemstillingen
(henvisning til analyse af skolens
udfordringer afs. 3):
Målgruppe:
Initiativer/redskaber:
Målet med indsatsen/ forventet
effekt:
Evaluering af indsatsen:
(beskrivelse af, hvorledes
indsatsen evalueres)
Planlagt starttidspunkt:
Planlagt sluttidspunkt:
Titel: Førstegangsafbrydelser
Se analysen s. 6-7
Unge der kommer direkte fra 9. og 10. klasse
Udvikling af metode for håndtering af førstegangsafbrydelser, så det sikres, at der er
maksimal indsats for at den unge bliver afklaret i forhold til valg, og klar i forhold til
de faglige, personlige og sociale kompetencer som kræves for at kunne gennemføre
det valgte uddannelsesforløb.
Metoden ønskes udviklet i samarbejde mellem erhvervsskolerne i Skive og UU Skive
samt 10 klasses centret i Skive.
Målet er at sikre, at et førstegangsafbrud bliver til et kvalificeret tilvalg af uddannelse,
så vi undgår for mange omvalg og undgår at de 18-19 årige får afbrud u/omvalg.
Vi ønsker at se en halvering af antallet af afbrud u/omvalg for de 18-19 årige.
Udvikling af metode: april 2012 – i driftsættelse af metode: august 2012
Evaluering: delevaluering i HP 1/3-2013, endelig evaluering i HP 2013
10

Ekstra indsatsområder med medfinansiering
Skema 2. Ekstra indsatsområder med medfinansiering.
Indsatsområde nr.: 3
(med medfinansiering:)
Baggrund/beskrivelse af problemstillingen
(henvisning til
analyse af skolens udfordringer
afs. 3):
Målgruppe:
Initiativer/redskaber:
Målet med indsatsen/ forventet
effekt:
Bemærk, at tallene for gennemførelse
ikke vil blive påvirket i
2012-2013, men først i 2014, da
vores særlige projekt, har som
formål at få flere elever i hovedforløb.
Tallene ovenstående
er tal for gennemførelse af hovedforløb.
Vi vil altså først
kunne se effekten i 2015.
Evt. supplerende mål (Flere
opnåede praktikpladser, bedre
resultat på en indgang, bedre
resultat i ETU el.lign.):
Budget (Samlet beløb):
Heraf evt. egenfinansiering:
Evaluering af indsatsen:
(beskrivelse af, hvorledes ind-
Titel – ”Matchmaking og networking”
Se analysen s. 8, hvor det beskrives, hvorledes overgangsfrekvensen
mellem grundforløb og hovedforløb er utilfredsstillende lav.
Alle elever på Grunduddannelsen på Skive Handelsskole
Målet er at klargøre eleverne til at finde den rigtige praktikplads. Det er en proces,
som vi hidtil har gjort mest ud af i sidst del af uddannelsen. Vi vil forsøge, at gøre
eleverne mere bevidste om, egne styrker i forhold til jobsøgning og mere bevidste
om hvordan de matcher virksomhedernes behov:
profilanalyse af alle elever (DISC-analyse) og 1 times tilbagemelding af
certificeret personale.
Anvendelse af analyseresultater gennem temaforløb målrettet dels selvudviklingsforløb,
dels virksomhedspraktikker.
Oprettelse af valgfag på HG1 og HG2: networking, med formålet at lære
eleverne, vigtigheden af at kunne præsentere, samtale, socialisere gennem
praktiske øvelser, som involverer det lokale erhvervsliv. Det kunne f.x.
være at holdene via det lokale erhvervscenter står for forskellige arrangementer
eller lignende.
År 2012 2013 2014 (frivillig)
Effekt på antal
elever (hvor mange
flere gennemfører?):
År 2012 2013 2014 (frivillig)
%-vis effekt (reduktion
af frafaldet):
Overgangsfrekvensen til uddannelsesaftale målt 2 måneder efter endt
grundforløb bliver samlet set forhøjet til 45%, målt efter 6 måneder
forøges den til 50%.
306.250,-
83.875,- (27,4%)
Evaluering 1/9-2013 og 1/1-2014, samt 1/9-2014 og 1/1-2015. Der
måles på overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb.
11

satsen evalueres)
Hvordan implementeres og
forankres indsatsen efter støt-
teperioden:
Planlagt starttidspunkt: August 2012
Planlagt sluttidspunkt: Februar 2014
Budget for medfinansieret
indsatsområde ”Matchmaking
og networking”
Ansøgt beløb til:
- Disc profilanalyser
- 4 certificeringer
- Tilbagemeldinger til
elever
- VF dobbelt lærerdækning
HG2
Såfremt indsatsen giver os et positivt resultat, vil vi idriftsætte forløbet
og gentage det med start august 2014.
60.000
50.000
75.000
37.500
I alt 222.500
Egenfinansiering:
- VF dobbelt lærerdækning
HG1
- Projektkoordinering
- Møder m.v.
- Fotograf
- Administration
37.500
18.750
7.500
15.000
5.000
83.750
(27,4%)
306.250,-
12

Regnskab for ekstra indsatsområde
13
bilag A
Regnskabet skal jf. bevillingsbrev vise skolens udgifter svarende til posterne i det budget, der indgår i
det ekstra indsatsområde. Regnskabet skal redegøre for eventuelle afvigelser i forhold til budgettet og
underskrives af bestyrelsesformanden
Se bilag I-II og III

BILAG I – ondt i livet. (fra HP 2009)
Regnskab over projektet 20097000, Unge med ondt i livet
Pr. 28/2-12
Lønudgifter psykolog
og elevkoordinator: kr. 1.542.712,59
Projektkoordinator
Mødeudgifter:
Annoncering:
Materialer:
Konsulenter:
Fremmede lærer:
Administration:
Abonnementer/licenser, Kommunen
Kursus- og konf.
Småanskaffelser:
14
kr. 172.790,00
kr. 2.925,20
kr. 3.543,76
kr. 63,50
kr. 1.790,00
kr. 16.875,00
kr. 25.000,00
kr. 21.528,16
kr. 55.894,70
kr. 23.360,25
Rejseudgifter: kr. 33.771,44
I alt kr. 1.900.254,60
Bevilling: 1.899.900,00
Rest: -354,60

Afrapportering projekt ”ondt i livet”
Effektmål:
Statistik på fastholdelsesprojekt EUD (”ondt i livet”). Status juli 2011: projektafslutning
Alle 356 unge
Fordelt på start-uddannelse
Skive Tekniske Skole SOSU Skive/Thisted Skive Handelsskole
Start>> Bil Prod. og Strøm Bygge Mad Andet Grund- Hjælper Assistent HG Andet
Status
udvikl
forløb
I uddan
nelse/Afslutte
t
12 7 2 11 40 29 43 14 5 105 26
Afbrudt og
ikke i udd.
8 2 2 7 5 14 1 1 10 3
Afbrudt og
ukendt
1 1 3 2 1
I alt 20 9 3 14 47 34 60 15 6 117 30
Alle – køn, alder, etnicitet
Under 18 år Over 18 år Drenge Piger Tosprogede
I uddannelse/ afsluttet 34 259 90 209 19
Ikke i uddannelse 11 52 20 37 1
I alt 45 311 110 246 20
Målgruppen er unge, som har særlige behov for samtaler, nærvær og personlig hjælp, og som mentorerne ikke har mulighed for at gå i dybden med.
Fastholdt i uddannelse: 83%
2

To år med projekt Ondt i Livet.
Refleksioner, erfaringer og anbefalinger.
1. Målgruppe, deltagere, resultater
2. Hvad de forskellige problematikker betyder ift. at gennemføre EUD.
3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud
4. Særlige indsatsområder
5. Lærersamarbejde
6. Procedurer for fastholdelse, anbefalinger
7. Afslutning
Indledning
Projekt ”Ondt i Livet” har været et fastholdelsesprojekt på tre erhvervsungdomsuddannelser (EUD) i
Skive fra september 2009 til september 2011. I projektet har været ansat en psykolog og en elevkoordinator.
Vi vil med denne rapport beskrive vores indsats for at fastholde psykisk sårbare unge i ungdomsuddannelse.
Vi vil trække nogle centrale tal frem: hvor mange unge har været med i projektet, og hvor mange af
dem er fastholdt i uddannelse. Desuden beskriver vi typiske problemstillinger, vi har mødt hos de unge,
der er fastholdt, og de unge, der er droppet ud. Vores indsats har haft form af samtaletilbud og hjælp af
mere praktisk karakter. Vi beskriver eksempler på dette i afsnit 3 og 4. I afsnit 5 reflekterer vi over samarbejdet
med andre professionelle i indsatsen for de unge og kommer i afsnit 6 med anbefalinger ift.
indsatsen overfor psykisk sårbare unge. Vi slutter med de unges ord om, hvad indsatsen har betydet.
1. Målgruppe
Projektet var ment som en støtte til ”de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod en af erhvervsuddannelserne”
3 . Elever, der har ”særlige behov for samtale, nærvær og personlig hjælp, og som
vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i dybden med”.
Erhvervsungdomsuddannelserne (EUD) har grundforløb af forskellig varighed; de korteste grundforløb
på teknisk skole og SOSU-skolen varer 20 uger, mens handelsskolens grunduddannelse varer 2 år.
De unge har således fået hjælp i meget forskelligt omfang. Vores udgangspunkt har været at støtte de
unge til at være ’herre i eget hus’, dvs. at lære at mestre sin egen situation.
1.a. Deltagere
I alt 356 unge har været del af projektet; 189 i skoleåret 2009/10 og 167 i 2010/11. Tallene betegner
nyhenvendelser. Mange af de unge fra skoleåret 2009/10 har fortsat modtaget hjælp i skoleåret
2010/11, og man må således antage, at der i skoleåret 2010/11 har været flere unge end de 167 nyhenviste,
der har benyttet vores tilbud.
Elever, der har skiftet uddannelsessted, tæller kun 1 gang. Elever, der har været med i projektet og på et
tidspunkt får brug for hjælp på ny, tæller også kun 1 gang.
Projektet var rettet mod EUD-elever, men også enkelte elever fra erhvervsgymnasiale uddannelser har
fået hjælp. Det drejer sig om ca. 30 hhx elever og ca. 10 htx elever. Derudover har ca. 10 unge, der sigter
mod en erhvervsuddannelse, været med i projektet. Dette har været for at indsluse disse unge på
EUD, og for at gøre gavn af samarbejdet mellem projektet og Skive kommune. I statistikken er disse
unge noteret under den uddannelse, de efterfølgende er blevet indmeldt på.
Som udgangspunkt har projektet været rettet mod unge mellem 16 og 24 år. Der er på EUD også ældre
elever, som har fået samme tilbud som de 16-24årige. Det drejer sig om ca. 60 personer ud af de 356,
heraf er de fleste mellem 25-30 år. De indgår i de følgende betragtninger under samme betegnelse (”de
unge”) som de 16-24årige.
3 Citaterne er hentet fra projektansøgningen (vedlægges)
1

1.b. Resultater
- Frafald
I alt 67 unge eller 17% af de 356 har afbrudt deres uddannelsesforløb. Unge, der stopper uddannelse
for at starte et behandlings- eller afklaringsforløb, herunder produktionshøjskole, tæller som afbrudte
forløb. Unge, der afbryder uddannelsen og overgår til kontanthjælp eller fuldtidsarbejde, tæller også
som afbrudt. Unge, der gennemfører en uddannelse og overgår til kontanthjælp, tæller ikke som afbrudte
forløb. De unge kan have svært ved at finde en læreplads pga. den nuværende situation på arbejdsmarkedet,
men de har gennemført EUD, hvilket var dette projekts formål.
Unge, der har valgt at skifte til en anden uddannelse, tæller ikke som afbrudte. Unge, der flytter til en
anden kommune og fortsætter uddannelse der, tæller ikke som afbrudte, hvis vi aftalte med modtagerkommune,
at eleven kunne fortsætte sit uddannelsesforløb der.
- Fastholdelse
Ud fra de ovennævnte betragtninger kan vi konstatere, at det er lykkedes at fastholde 83% af de unge,
der har indgået i projektet, i uddannelse (jf. bilag).
2. Refleksioner over elever, det med projektet er lykkedes at fastholde
I vores arbejde har vi set en del unge med psykiatriske diagnoser, men unge med mere diffust psykisk
ubehag har også andraget en stor del. Vi har valgt at præsentere tre forskellige problematikker, som har
været meget synlige blandt de frafaldstruede unge på EUD: unge med lavt selvværd, eksistentielle
og/eller affektive problemer, unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer, unge med misbrug.
2.a. unge med lavt selvværd, eksistentielle problemer, affektive problemer.
Arbejdet med disse unge har i høj grad drejet sig om at opbygge selvværd og tro på egne mestringskompetencer.
På forhånd havde man gjort sig overvejelser om, at ”kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og
motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge” 4 . Det er også vores
erfaring, at de unge profiterer af en relation til en professionel, som anerkender de små skridt, de tager.
Vi har dialog med de unge om det, der er svært, men også om deres ressourcer. Via samtaler forstår de
unge, de kan bruge deres kompetencer til at løse forskellige opgaver. Det kan eksempelvis være en ung,
der via ungdomsuddannelse får en bedre faglighed, hvorved selvtilliden vokser. Denne tro på at kunne
noget, kan eleven tage med sig, når pgl. skal søge læreplads, men også i de sociale relationer.
I denne gruppe ser vi også stille og pligtopfyldende unge, der ser ’tjekkede’ ud; som fungerer socialt og
får udmærkede karakterer. For disse unge er det af og til mindre ting så som en dårlig karakter eller et
skænderi, der får verden til at falde sammen. Vi ser en del psykosomatiske symptomer så som hoved-
og mavepine. Mange af disse unge har brug for snak om eksistentielle spørgsmål og coaching ift. at
finde deres plads i livet, som hele mennesker med ressourcer OG udviklingspunkter. Det kan være ud
fra en konkret problemstilling som eksamensangst eller noget mere diffust som tristhed, den unge ikke
forstår. De unge finder ud af, at problemerne ikke går væk af sig selv, men også, at problemerne ikke
bliver værre af at blive sagt højt. Fx siger en ung ved samtaleforløbets afslutning: ”før havde jeg lisom ondt
indeni, men nu har jeg lært at beskrive mine følelser, og så har jeg det ikke sådan mere”. Samtidig har vi dialogen
med de unge om, hvad de fremover kan have brug for hjælp til. Også her er en god relation til den unge
værdifuld: unge vender tilbage til os for lige at få et råd eller en kort snak, og arbejder så selv videre.
En overvejende del af deltagerne i vores projekt har været piger – selvom erhvervsskolerne har mange
hold, hvor drengene er i overtal. De drenge, der har været med i projektet, beskriver ved forløbets start,
at de ønsker at være uafhængige og at bevare det ’seje’ selvbillede. At sætte ord på, hvad der gør ondt,
er svært og uvant. Imidlertid har også drenge, der har gennemført et samtaletilbud, givet udtryk for
lettelse, og enkelte drenge har opfordret kammerater til at starte samtaleforløb. Vi mener derfor, det er
vigtigt, lærerne på erhvervsskolerne går i dialog med eleverne – også drenge – om livet og om, hvad der
4 Op. cit.
2

er svært, før de afbryder uddannelsen. Vi har set lærere blive forbavsede, når mandlige elever på vores
opfordring fortæller, hvad de tumler med.
Der kan ligge et stort stykke motivationsarbejde i at få unge til at tage imod hjælp, og når de først har
indvilliget heri, kan processen gå relativt let. Derimod oplever vi, at unge, der ikke selv ønsker at arbejde
med deres problematik, ikke er stabile i deres aftaler med os og nogle af dem vælger også at afbryde
uddannelsen.
2.b. unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer
At leve med ADHD er virkelighed for en del unge på EUD. I forhold til at tage en ungdomsuddannelse
kan det give forskellige udfordringer så som ringe sociale kompetencer, ringe koncentrationsevne og
manglende struktur.
Vi har erfaret, at det kan være konstruktivt at tilbyde disse unge hjælp til at skabe struktur i hverdagen.
Det kan have form af dagsskemaer. En ung, der får hjælp til at strukturere sin fritid, så der bliver tid og
ro til at få læst lektier, fungerer bedre i skolen og får øget sin motivation for uddannelsen. En ung, der
dagligt får en sms med påmindelse om at tage Ritalin, får bedre betingelser for at cope med sin ADHD
og dermed reduceres de barrierer, der holder pgl. tilbage fra gennemførelsen.
I nogle tilfælde har en særlig indsats fra skolens side betydet, at en ung med ADHD kunne fastholdes i
ungdomsuddannelse. En skole lod en elev få et særligt tilrettelagt forløb med henblik på at blive indsluset
i uddannelse på almindelige vilkår.
Vi møder også unge, der har tanker om, at ADHD kunne være årsag til deres problemer med bl.a.
manglende koncentration, overblik og struktur. Disse unge har også fået hjælp til at skabe struktur i
hverdagen, hvis det vurderedes relevant.
I samtalerne med disse unge har det imidlertid i nogle tilfælde vist sig, at de under deres opvækst har
oplevet omsorgssvigt. De har haft gavn af samtaletilbud, hvor de hjælpes til indsigt i deres opvæksts
betydning for deres symptomer. I nogle tilfælde har det været muligt til at støtte eller coache de unge til
at sætte sig udviklingsmål, hvorved den unge er blevet i stand til i større grad selv at tage ansvar for sin
hverdag, så de ikke længere oplever symptomerne som plagsomme. Andre unge har haft gavn af at arbejde
med at finde forbilleder eller gode relationer til andre voksne, som kan lære dem de kompetencer,
de efterlyser.
Enkelte unge har fået støtte til at komme i kontakt med et udredningstilbud, og vi har set unge finde ro
i at få en afklaring – uanset om de diagnosticeres eller ej. I enkelte tilfælde har det resulteret i et større
differentialdiagnostisk stykke arbejde, hvor eleven får et eksternt behandlingstilbud rettet mod konkrete
psykiatriske lidelser.
2.c. misbrug
Vores erfaring er, at unge med misbrugsproblematikker kan være svære at fastholde. Der er forskellige
grunde til dette. Unge har fortalt, at hvis de ikke har penge til stoffer, går de ikke i skole før de har ’lavet’
pengene. Andre er bange for at møde pushere, de har et udestående med. Atter andre mister fornemmelsen
for struktur og for, ’hvornår det er tid at gå i skole’, og bliver apatiske, handlingslammede,
når de er påvirkede af stoffer.
For nogle unge har ringe erkendelse af misbrugets omfang holdt dem tilbage fra at modtage hjælp. Andre
har været åbne om, at de havde et misbrug men ikke været motiverede for at stoppe misbruget.
Atter andre har store personlige og sociale problemer. De har haft brug for tid og hjælp til at løse de
bagvedliggende problemer, før de kunne magte en ungdomsuddannelse.
For elever med misbrug har det ofte været konstruktivt at arbejde med at lære sine kritiske situationer at
kende: at mærke efter, hvornår man er i en situation/sindsstemning, man kan have tendens til at håndtere
med fx at ryge hash, og lære nye handlemuligheder. De unge, der hos os har oplevet en god sparringspartner,
har i noget omfang benyttet denne mulighed.
3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud
Vi opdeler denne gruppe i tre kategorier: de umotiverede, de syge og de fejlmatchede
3.a. de umotiverede
3

Af og til møder vi unge, der ikke selv har valgt en uddannelse. Nogle af dem er pålagt uddannelsespligt
og starter på EUD uden at have lyst at gå i skole. Vi hører unge sige ”skole har aldrig rigtigt været mig” eller
”jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til”. I disse tilfælde har dygtige lærere og studievejledere gjort
en forskel ved at lytte til den unge og i fællesskab med den unge fundet den rette uddannelse. For andre
unge har det været en god løsning at arrangere et højskole- eller produktionsskoleophold, hvor vedkommende
kunne blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg.
Atter andre har haft brug for hjælp til at skabe orden i uafklarede forhold såsom økonomi, bolig, operationer
– før de igen kunne koncentrere sig om uddannelse. Et sådant forebyggende arbejde har efter
vores erfaring stor værdi ift. fastholdelse (se også afsnit 4).
3.b. de syge
Vi har mødt unge, der har været så stressede over uddannelsens krav og de krav, de stiller til sig selv –
at de er blevet syge. Vi møder unge, som allerede ved uddannelsesstart havde en psykiatrisk diagnose.
Nogle af disse unge har reageret med psykoselignende symptomer, når de bliver stressede.
Problematikken har været forstærket af, at de unge var opsatte på at gennemføre EUD og ikke modtagelige
for velmenende råd om, at det måske ikke var sundt at presse sig selv så meget på nuværende
tidspunkt. Nogle tidligere psykiatriske patienter var meget angste for at blive syge igen, og de var ikke
klar til at erkende alvoren af deres symptomer. Den gode kontakt og relation til disse unge har været af
stor værdi for at arbejde med den unges erkendelse af egen situation. I nogle af disse tilfælde har det
derfor været konstruktivt, når den unge vælger at stoppe EUD og starte et adækvat behandlingstilbud,
fordi den unge så har kunnet vende tilbage til EUD med et forbedret helbred.
3.c. de fejlmatchede
Blandt de unge, der har haft svært ved at gennemføre EUD, er også unge, der kognitivt ikke mestrer
uddannelsens krav. Gennem samtaler er det blevet tydeligt, at disse unge ønsker at være ’som alle andre’,
der tager en uddannelse på ordinære vilkår. Jo større diskrepans mellem ønsket og virkeligheden,
jo mere triste bliver de, fraværet vokser, og vi ser alvorlige symptomer på mistrivsel, fx spiseforstyrrelser
eller anden selvskade.
Vi mener, skolerne bør gå i dialog med de unge om denne situation. Det kan være konstruktivt at tage
udgangspunkt i den unges motivation for at tage en uddannelse, men også nødvendigt at konfrontere
den unge med, at han/hun er i en situation, der er for svær at mestre. Her har coaching til at sætte sig
mere realistiske mål og finde nye veje til at nå disse mål været konstruktivt. En parathed fra uddannelsesinstitutionernes
eller det kommunale systems side til at bevillige sådanne særlige forløb har været
konstruktiv både i forhold til fastholdelse og den unges helbred.
4. Særlige indsatsområder
I projektbeskrivelsen er forhold så som økonomi og bolig nævnt som indsatsområder, der kunne inddrages,
hvis det vurderes som en forudsætning for uddannelse. Man forventede ved projektstart, at en
”kvalificeret kontakt” til en voksen, der kunne ”tage konkrete tiltag til hjælp” var nødvendig for at fastholde
unge i uddannelse 5 .
Arbejdsopgaverne i projektet har derfor spændt bredt. Unge har fået hjælp til at søge forsørgelse, kontakte
sagsbehandlere, lave budgetter mm. Ved at rydde disse udfordringer af vejen, kan de unge bruge
deres overskud på skolearbejdet. Mange unge har haft brug for, at vi sammen laver en plan for, hvordan
de gradvist kan tage større og større ansvar for eget liv, herunder uddannelsesforløbet.
Vi vil uddybe to indsatsområder, som vi har oplevet væsentlige; nemlig morgenvækning og netværksgrupper.
4.a. morgenvækning
Nogle elever har brug for, at der bliver ringet til dem om morgenen. Det kan være unge, der mangler
struktur i forhold til sengetider eller ikke hører vækkeuret. Andre unge har brug for en snak for at kun-
5 Op. cit.
4

ne overskue en ny dag. I perioder har op mod 10 unge fået morgenvækning af elevkoordinator og nogle
af dem bliver i perioder hentet og kørt i skole.
Rationalet med morgenvækning har været, at det kan være et skridt på vejen til, at de unge tager større
ansvar for deres fremmøde i skolen: en elev havde i en periode haft morgenvækning med god effekt, og
det blev aftalt, at eleven herefter selv skulle komme op. Lidt senere tog eleven selv kontakt og bad om
morgenvækning på ny, da eleven oplevede, det var nødvendigt for at blive mødestabil. En anden ung
har i en periode fået morgenvækning. Efter en periode foreslog den unge at ændre ordningen, så den
unge skulle kontakte os, når pgl. var stået op. Det var næste skridt på vejen til at tage ansvar for sin
fremmødestabilitet. Det sidste skridt var, at den unge ikke længere behøvede kontakten om morgenen.
4.b. netværksgrupper
Da mange unge beskriver at gå meget alene med deres problematik og har haft svært ved at tro, det
kunne blive anderledes, har der været grundlag for at lave netværksgrupper. I grupper har de unge lavet
aktiviteter med andre unge, der har/har haft det svært, og kunnet tale om emner, der er vigtige for de
unge. Det har givet de unge tro på, at de kan komme igennem det, der er svært, og at der er nogen at
tale med. Vi oplever, det skaber større åbenhed blandt de unge om, at man kan få hjælp til at overkomme
psykiske problemer. Nogle gange har der været en større henvendelsesfrekvens i vore samtaletilbud,
fordi de unge opfordrer hinanden til at få hjælp til at løse problemerne.
Netværksgrupper har også været en mulighed for at træne sociale kompetencer. Vi møder bl.a. unge,
der ikke har gjort sig bevidst, hvad ringe empati betyder for deres evne til at varetage et bestemt erhverv.
Unge, der har svært ved at rumme egne følelser kan have svært ved at håndtere kammeraters
følelsesudbrud. Unge, der ikke kan interagere med klassekammerater, har mindre lyst til at møde op på
uddannelsesstedet. Disse unge har haft brug for hjælp til deres egen affektregulering men også til at
forstå og rumme andre. Sådanne forløb; individuelt eller i grupper, har været relevante for både drenge
og piger.
5. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
Funktionerne i projektet har fungeret som sparringpartner for kontaktlærere og mentorer i supervision,
sparring, coaching og uddannelse. Denne opgave har fået forskellige udtryk.
- Relativt uformel sparring: vi er til stede på hver skole mindst en dag hver uge, så lærerne kan
’hive fat i os’. Skolernes tætte placering geografisk har betydet, vi hurtigt kunne komme fra én
skole til en anden og stå til rådighed for forskellige lærere efter behov.
- Mere struktureret sparring: en lærer kan bede om et råd i forhold til en anonymiseret problematik,
eller supervision ift. en navngiven sag med den unges samtykke.
- Lærere der ønsker mere viden om en specifik psykiatrisk diagnose har fået mulighed for videndeling.
- Enkelte lærere har haft individuelle forløb.
- Møder med lærere og elever, hvor der udarbejdes en handleplan for mødestabilitet eller for at
forbedre elevens trivsel i skolen, har været en fast del af vores arbejde. Ved sådanne møder sættes
rammer for skoleforløbet, og det aftales, hvilke delmål, eleven skal opnå. Vores rolle har
bl.a. indebåret at sikre konsensus mellem lærer og elev om, hvorvidt målene var nået eller skulle
revideres.
- Vi har deltaget ved møder ved elevens start på en ny ungdomsuddannelse, hvor det fra folkeskolen
var anbefalet, at eleven havde brug for særlig hjælp. Her har det været muligt at tilbyde
eleven vores assistance fra skolestart.
Vores sparring med lærerne har som oftest været konstruktiv, da de fleste lærere er interesserede i at
øge deres elevers trivsel og fastholdelse. Lærerne forsøger at integrere vores observationer og anbefalinger
i hverdagen. Desværre lykkes det ikke altid. Det kan fx skyldes, at en elev får ny kontaktlærer og
at information og anbefalinger ikke bliver båret med videre. I sådanne tilfælde har vi set elever falde
tilbage i uhensigtsmæssig adfærd og igen blive svære at fastholde.
5

6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet
I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har forskellige strategier
til at fastholde elever med ”ondt i livet”. En af projektets styrker er, at vi har bevæget os mellem tre
forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de forskellige steder og således haft en videndelingfunktion.
Vi vil fremhæve tre perspektiver:
6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge
Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at lægge mærke til
elevers trivsel, har succes med fastholdelse – og med at fremme elevernes trivsel. I afdelinger med gode
relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever
tilbagefald af deres symptomer.
Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven, og at denne
lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for støtte til uddannelsesforløbet.
Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og videregiver det til lærerne på hovedforløbene,
kan man fortsat støtte elevens udvikling bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag
ift., håndtering af elever, der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal
være et fælles ansvar!
Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i form af mentorkorps
og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde overblik over tiltagene og henvise
eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv, når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende
selv tager ejerskab for processen. Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever,
der ikke ønsker at indvie sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog
eller elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet hurtigst muligt,
og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre uddannelsen. Er man gået i gang
med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud.
Det er frustrerende for de unge, som ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb.
6.b. aftabuisering af psykiske problemer
Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad der er svært.
Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde eleverne frem for at gøre brug af
vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende
til at fungere i undervisningen. I disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at
fremme undervisernes viden om og anerkendelse af elever med psykiske problemer – jf. afsnit 2a har vi
oplevet lærere blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation.
Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og samtidig have en
social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte til at cope med deres personlige
og sociale problematikker samtidig med, at man giver dem en faglig uddannelse.
Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en kultur på en
uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil rummeligheden overfor elever med
disse typer problemer også øges.
6.c. Samarbejde – en afgørende faktor for fastholdelse.
I Skive er der et unikt samarbejde omkring frafaldstruede unge. Der prioriteres en bred ungeindsats, så
vi har kunnet trække på bl.a. integrationsmedarbejder, uu-vejledere, sagsbehandlere og misbrugskonsulenter
i vores arbejde med de unge.
Det har været en tryghed for de sårbare unge at kende nogen ”i kommunen”, de kan gå til, når de har
det svært. Vi kunne ønske, at dette ”efterværn” også styrkes i samarbejdet med andre kommuner, da
EUD i Skive har elever fra et stort opland. Vores anbefaling er, at man laver visitationsmuligheder til
støtte- eller samtaletilbud for sårbare unge, der har brug for støtte til praktiske og personlige udfordringer.
Det er et vigtigt indsatsområde, hvis man skal ’samle de unge op’ mellem uddannelsesforløbene.
Nogle af de udsatte unge har et meget skrøbeligt socialt netværk og/eller kan have brug for hjælp til at
bruge de ressourcer, der evt. ligger i netværkene.
6

Vores erfaring er, at skoler, der iværksætter hjælp fra skolestart, har gode betingelser for at fastholde.
Også her er samarbejdet mellem de forskellige aktører vigtigt, så information bliver videreformidlet og
anvendt til at støtte de unge i uddannelsesforløbet.
7. Afslutning.
Ovenstående er et udsnit af, hvad vi har mødt i vores arbejde med de unge i Skive, og de overvejelser,
vi har gjort os. Et gennemgående tema er betydningen af en god relation mellem den, der modtager og
den, der giver hjælp. Sådanne relationer opbygges over tid og kræver vedholdenhed i kontakten. Herunder,
at vi kan rumme afvisninger fra de unge og ikke afskriver dem, når de ikke overholder vores
aftaler.
Psykiske problemer kan være en stor barriere for at tage en ungdomsuddannelse – både fagligt og socialt.
For de unge er det vigtigt at have en empatisk voksen at henvende sig til, når livet gør ondt. De ved,
hjælpen kommer fra en person, der vil dem noget godt og glæder sig med dem, når det lykkes. Det kan
have afgørende betydning for unge med psykiske problemer at få professionel hjælp af personer med
indsigt i de udviklingsmæssige forhold, der gør sig gældende for målgruppen, såvel personligt som socialt.
Igen må vi understrege, hvor vigtigt det er, at samarbejdet omkring de unge fungerer, så visitationen
til den rette hjælp ikke forhales. Derfor vil vi også anbefale, at tilbuddet om professionel hjælp til psykisk
sårbare unge skal være en permanent ordning.
At vi igennem projektet har fastholdt unge, som ville være droppet ud af EUD, kan ikke diskuteres.
Derimod er det ikke muligt at sige med sikkerhed, at vi har fastholdt flere eller færre, end man ville have
gjort uden projektet; vi har ikke nogen kontrolgruppe af elever, der ikke har fået tilbuddet om hjælp,
da det ville være uetisk. Hvorvidt projektet har været en succes, må være op til de enkelte skoler at vurdere,
men vi vil tillade os at slutte, det har været en succes for de unge, og at ordningen med fordel
kunne gøres permanent. Dette argument underbygger vi med følgende citater fra unge, der har fået
tilbud om støtte via projektet:
- ”tak, fordi du hjælper mig med det her”
- ”før [inden samtaleforløbet] havde jeg ikke en skid styr på de følelser”
- ”min selvtillid er vokset”
- ”jeg tror på, jeg kan klare mig selv fremover
- ”det er blevet nemmere at forklare andre, hvad der er svært for mig”
- ”jeg er blevet mere motiveret for at gå i skole”/”det fik mig til at passe skolen”
Udarbejdet af projekt-medarbejderne: Ulla Vibeke Jensen og Gitte Plougmann
7

BILAG II - Den direkte vej fra grundforløb til hovedforløb (fra HP 2010)
Regnskab:
8
Budget Realiseret
Udvikling – en rød tråd 3 dage x 3 undervisere 33.300,- 33.300,-
Job-dage 7 dage x 3 undervisere 77.700,- 77.700,-
Job-cafe 16 gange x 3 underviser x 2 timer 35.520,- 35.520,-
Praktikpladsdating
Forberedelse og afvikling 10 dage x 3 undervisere 111.000,- 111.000,-
Markedsføring 15.000,- 15.525,-
Job-fokus 3 undervisere pr. uge x 3 uger 153.180,- 153.180,-
Forplejning til
Job-dage, Job-cafe
Praktikpladsdating 10.000,- 10.000,- 10.029,44
og Job-fokus
Administration og
afrapportering 10.000,- 10.000,- 10.000,-
Revision 2.000,- 2.000,- 2.000,-
I alt 447.700,- 448.254,44
Afrapportering:
Skive Handelsskole valgte i skoleåret 2010/2011, at et af indsatsområderne på grunduddannelsen skulle
være et projekt med titlen ”Den direkte vej fra grundforløb til hovedforløb”. Målsætningen var, at få flere
grundforløbselever direkte i gang med en erhvervsuddannelse, når de afsluttede deres grundforløb på Skive
Handelsskole. Vores mål var, at overgangsfrekvensen 4 måneder efter at eleverne har afsluttet grunduddannelsen
skulle svare til det tal, vi normalt har efter 10 måneder.
Vi havde planlagt følgende aktiviteter i forhold til projektet der startede op i november 2010:
• 7 erhvervsdage fra november 2010 til april 2011
• Job-cafe – start i november og hver 14. dag frem til maj måned
• 2 dages Jobsøgning – januar/februar 2011
• Job-datingsdag med virksomheder – februar 2011
1. Erhvervsdag onsdag den 10. november arbejdede vi med at klarlægge elevernes:
• Kompetencer
• Kvalifikationer
• Succes historier (PAR-historier)
• Værdier – arbejdsmæssigt og privat
• Udarbejde CV

I november 2011 lavede vi en stor markedsføringskampagne, hvor virksomheder i lokalområdet blev inviteret
til at deltage i en job-datingsdag i februar 2011 og samtidig fik alle virksomheder den vigtige information
om, at der var mulighed for at få op til kr. 70.000, hvis man ansatte en elev i 2011. Der blev sendt breve ud
til 430 virksomheder og efterfølgende blev 120 virksomheder kontaktet personligt for at høre, om de var
interesserede i at deltage i dagen. Vi fik tilsagn fra 13 virksomheder og fik derefter udarbejdet en job-avis,
som eleverne skulle have udleveret næste erhvervsdag.
2. Erhvervsdag onsdag den 8. december:
• Udlevering af jobavis over de virksomheder, der skulle deltage i Job-datingsdagen onsdag
den 23. februar 2011
• Oplæg om ansøgninger og tid til at skrive ansøgninger
• Afleveringsfrist for ansøgninger til kontaktlæreren senest tirsdag den 14. december
3. Erhvervsdag onsdag den 26. januar:
• 2 virksomhedsbesøg pr. klasse
• Detail: Føtex
• Handel: XL Byg + Roslev Trælasthandel
• Kontor: Interfjord - Spedition og Shipping
Jobsøgningsdage: Tirsdag den 1. + onsdag den 2. februar:
• CV + Profil + notatark m/ billede færdiggøres til jobdatingsdagen
• Dress-code og personlig fremtræden
• Videofilm: ”Er der plads til mig”
• Workshop: "Kroppen er sjælens spejl"
4. Erhvervsdag onsdag den 9. februar:
• Lave virksomhedspræsentation af de virksomheder, der skal deltage i speed-dating
• Fremlægge præsentationer
• Forberede ansættelsessamtaler
• Øve jobsamtaler – 3 pers. pr. gruppe
Speed-dating onsdag den 23. februar:
• 11 virksomheder mødte op (2 afbud)
• Hver virksomhed datede 15 elever i løbet af 3 timer
• Eleverne datede mindst 3 virksomheder
• Walk & Talk – ½ times net-working
Job-dating blev til speed-dating. Eleverne var i december måned slet ikke klar til at tage stilling til hvilken
elevplads de skulle have til sommer – det var svært at få dem til at søge de ledige stillinger i jobavisen og
efter flere forsøg + vi udsatte fristen til efter jul blev konceptet ændret til speed-dating der gik ud på, at
hver af de deltagende virksomheder mødte 15 elever i løbet af 3 timer. Det blev en stor succes – virksomhederne
var utrolig positive og flere mente, at de helt klart havde spottet nogle emner de ville invitere til
en ny samtale. Det blev også fremhævet, at det tidsmæssigt var en kæmpe fordel for butikkerne – en af
forretningsejerne mente han minimum havde sparet 20 timer ved at deltage. Flere tilkendegav, at de var
med igen næste år og ud af de 11 virksomheder der deltog, har 8 elever efterfølgende fået praktikplads ved
en af virksomhederne.
5. Erhvervsdag tirsdag den 8. marts – Hvad koster det?:
• Oplæg v/Johnny Knudsen – Tag ansvar for dit eget liv og tænk over, hvordan du gerne vil leve
når du bliver ældre…
• Luksusfælden – et afsnit fra en programserie fra TV-3 der omhandler personer der er kommet
ud i økonomiske problemer
9

• Oplæg om privatbudget + udarbejdelse af privatbudget. Tag udgangspunkt i, hvordan du
gerne vil leve om f.eks. 5 år.
• Afslutning på dagen med oplæg fra Studievalg om videreuddannelse og karrieremuligheder
efter du har afsluttet din erhvervsuddannelse.
6. Erhvervsdag tirsdag den 5. april:
• Besøg af 4 lokale virksomheder, der pt. søgte elever til sommer (2 detail + 2 handel)
• Tid til at skrive ansøgninger
• Besøg fra LIDL – søger elev i Skive til sommer
• Oplæg om LIDL generelt – besøg fra hovedkontoret
7. erhvervsdag onsdag den 27. april 2011:
• Aktivitetsdag ved eventfirmaet I DARE YOU
• Samarbejdsøvelser og overskride egne grænser
• Aktiviteter: Klatring 16 meters tårn, skovmandsdyst, naturforhindringsbane, Kassestabling og
gummibådsdyst
• Resultat - Sjovt og oplevelsesrigt og en god afslutning på et skoleår hvor der har været fokus
på den enkelte og fremtiden.
Det var positivt at opleve, hvordan der var fokus på praktikpladsområdet i skoleåret 2010/2011. De elever,
som skulle afslutte grundforløbet i juni var alle meget bevidste om, at de skulle videre i hovedforløb eller
læse videre på en anden uddannelse.
På trods af indsatsen, var der stadig nogle elever der ikke havde fået den ønskede praktikplads i maj/juni
måned og de fik derfor tilbuddet om en forlængelse af deres grundforløb og deltagelse i ”Klar til praktikken”
og ”Job-fokus” der kørte i august og september 2011.
I den endelige planlægning af de 2 forløb besluttede vi at bruge vekseluddannelsesprincippet aktivt og lavede
i løbet af de 6 uger en variation af personlig udvikling (indadrettet) og virksomhedspraktik/besøg og
kendskab til erhvervslivet (udadrettet).
Det blev et spændende forløb, hvor den enkelte elev hele tiden var i fokus. Der var i 6 ugers fokus på eleverne
fra lærerteamet der bestod af 4 personer og skolens praktikpladskonsulent, hvilket var med til, at
eleverne fik en fornyet tro på, at, at de også kunne få en praktikplads.
De elever, der fulgte forløbet, har tidligere fundet det svært at sælge sig selv overfor virksomheder og at
fortælle om deres stærke sider og kompetencer. Praktikperioderne i forløbet var derfor en positiv oplevelse
for både virksomheder og elever og resulterede også i praktikpladser efterfølgende. Virksomhederne meldte
tilbage, at hvis ikke de først havde haft eleven i praktik og havde oplevet, hvad elevens færdigheder var
og ikke mindst deres personlighed, så havde de ikke umiddelbart ansat eleven for som tidligere nævnt havde
flere elever svært ved at ”sparke døren” ind når de skulle praktikpladser.
Nedenfor er kort skitseret hvilke aktiviteter der har foregået i de 6 uger:
Aktiviteter
Uge 33 Opstart med lærerteam, praktikpladskonsulent og mentorer
incl. frokost
Styling, Foto og holdning
Praktikpladssøgning
Motion, velvære og kost
Uge 34 Praktik kombineret med personlig udvikling
Uge 35 Praktik kombineret med personlig udvikling
Uge 36 Introduktion til videoansøgning
Rollespil/kommunikation/assertionstræning
10

Videoansøgning + praktikpladssøgning
Uge 37 Praktik kombineret med personlig udvikling
Uge 38 Jobsøgning
Besøg Skolepraktik
Afslutning, evaluering og frokost med eleverne
Effektmål:
At kunne forøge overgangsfrekvensen, målt 2 måneder efter afsluttet grundforløb (hvilket altså for de elever,
der deltager i vores forløb bliver midt i september). Vi forventer, at kunne se en stigning fra 35 % til 43
%, som er vores nuværende overgangsfrekvens målt efter 10 måneder. Vi måler dels via egne tal og dels via
UNI-C’s tal. Vi vil altså, sagt med andre ord, fremskynde elevernes opnåelse af uddannelsesaftale.
Vi har nu målt overgangsfrekvensen med følgende resultat:
HG -2 60 elever afsluttede grundforløb og 24 elever havde 2 måneder efter opnået ordinær elevplads hvilket
svarer til 40 % og dermed en stigning på 5 % i forhold til 2008/2009 og endnu mere i forhold til tidligere
år. Yderligere 13 elever fortsatte deres uddannelse i skolepraktik, hvilket svarer til, at 57 % af hele årgangen
er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor de næste 2
år.
I HG-T afsluttede 24 elever grundforløbet og 6 elever havde efter 2 måneder opnået ordinær elevplads
hvilket svarer til 25 % af klassen. 1 elev fortsatte sin uddannelse i skolepraktik hvilket svarer til, at 29 % af
hele årgangen er fortsat i hovedforløb og dermed forventes at få afsluttet deres erhvervsuddannelse indenfor
de næste 2 år.
Opsummering:
Det samlede tal for ordinære uddannelsesaftaler for HG-2 og HG-T er i alt 36 %. Indregner vi de elever der
er fortsat i skolepraktik, er tallet oppe på 52 %. Samlet set, har vi ikke nået målet på 43 % hvilket helt klart
skyldtes, at HG-Turbo eleverne, der er voksne, ikke har fået uddannelsesaftaler i samme grad som de unge.
De voksne søger typisk elevplads indenfor kontorområdet og igen i år har det været svært at opnå en af
disse pladser. I vores lokalområde er der i år indgået 14 pladser indenfor kontorområdet og de voksne har
været i skarp konkurrence med de unge + HHX eleverne. En del af HG-turbo eleverne var, efter grundforløbet
afsluttede, meget interesseret i at starte deres uddannelse i skolepraktik men pga. økonomien måtte
de melde fra og er dermed ikke kommet videre i et hovedforløb.
Vi er tilfredse med, at 40 % af HG-2 har opnået ordinær elevplads i en tid, hvor det generelt set er blevet
vanskeligere at blive ansat som elev, da mange virksomheder forsøger at holde laveste mulige omkostningsniveau.
11

BILAG III – Frisk start på læring (fra HP 2010)
Projektregnskab
Note Tilskud Realiseret
Opstart med sundhedsguru
Morgenmad og frugt
1 Morgenmad lærere
Midtvejsindspark m. evaluering
Fastlæggelse af fremtidig strategi
Motion og vand til elever
Lærerdækning
2 Afsluttende konference
I alt
12
15.000,00 4.069,60
144.000,00 148.771,44
7.500,00 0,00
10.000,00 13.332,00
42.750,00 36.375,00
24.000,00 30.122,00
90.000,00 111.558,71
55.250,00 43.975,60
388.500,00 388.204,35
Ad 1 Inkluderet i morgenmad og frugt
Ad 2 Afviklet som en kombination af indlæg på den lokale Skive Uddannelseskonference
5/1 2012, for alle skole i Skive Kommune, samt 2 fælles inspirationsforedrag
for elever og lærere på Skive Handelskole og Skive Tekniske
Skole i december 2011.
Afrapportering:
Frisk start på læringen - afrapportering
Indledning
Projektet har kørt som et samarbejde mellem Grunduddannelsen på Skive Handelsskole (HS, 1. års eleverne)
og Teknisk Skoles indgange Mad til Mennesker (MTM) og Bil, Fly og Andre transportmidler (BFA). Tidsmæssigt
har det dækket perioden august 2010 til december 2011.
Baggrunden for projektet har været, at det på begge skoler har været observeret, at en del elever jævnligt
mødte i skole uden at have spist morgenmad, spiste for meget og for usundt, røg og ikke dyrkede motion.
Alt sammen faktorer, som kan hæmme en optimal indlæring.

I denne afrapportering beskrives indholdet i projektet, evalueringen og konklusionen. Afsluttende opridses
de tiltag, som vi vil tage på HS; ud fra de erfaringer, som vi har erhvervet os gennem projektet.
Mål
Målet med projektet var at styrke elevernes læreproces, og opnå en bedre og hurtigere indlæring hos dem.
Dette blev søgt gjort ved at højne elevernes viden om, og indstilling til, en sund livsstil, og de positive følgevirkninger
en sådan medfører. Ved at prøve at indarbejde sunde kost – og motionsvaner hos eleverne, som
et led i den daglige undervisning, var idéen, at disse vaner kunne bidrage til mere energi, større motivation
og højere selvværd, og dermed til større modtagelighed overfor indlæring (og lyst til samme).
Det var endvidere tanken, at en sundere livsstil hos eleverne ville reducere frafaldet. Opnåede eleverne en
øget trivsel, ville de have et rigtigt godt fundament for et gennemført uddannelsesforløb.
I Skive Handelsskoles Handlingsplan for 2010 ligger de opstillede mål for frafald uden omvalg på Grundforløbet
på højst 7 % i 2010 og 6 % i 2011, (inden for de første seks måneder efter uddannelsesstart).
Opstartsfase og erfaringer
Projektet blev hurtigt en del af hverdagen på skolen, og de forskellige tiltag startede op uden problemer.
Senere i projektperioden har det vist sig nødvendigt, at ændre på tiltagene og arbejdsmetoderne på nogle
områder. Nogle ting har ikke fungeret som forventet, og man har derfor ændret strategien undervejs, og på
denne måde tilpasset den til de erfaringer, man har gjort sig.
Projektet blevet forlænget med et halvt år i forhold til grundidéen, så flere elever har fået glæde af det, end
først bestemt.
Morgenmads- og frugtordning
Der blev lagt ud med servering af morgenmad for eleverne to gange i ugen og frisk frugt hver dag. Dels med
det formål at få en god start på dagen, hvor man var sikker på, at eleverne havde fået noget at bruge energi
af. Dels med det formål at prøve at indarbejde morgenmad og frugt, som en naturlig del af hverdagen og et
alternativ til junkfood.
Morgenmadsordningen har været en stor succes på HS i skoleåret 2010-2011, og der har været en tendens
til større fremmøde blandt frafaldstruede elever på dage med morgenmad. Der er også flere elever, der har
udtalt, at de har været mere oplagte på de dage, hvor de har fået morgenmad. Ydermere har ordningen vist
sig at være god for elevernes sociale samvær; der er blevet skabt gode relationer, og samtidig er der blevet
”talt af” inden lektionsstart. Vi valgte derfor at forlænge morgenmadsordningen til efterårssemestret 2011,
nu tre gange i ugen. Men i efteråret 2011, hvor der er startet nye førsteårselever, har deltagelsen været lidt
faldende. Der har dog stadig været godt 1/3 af eleverne, der har benyttet sig af tilbuddet, og direkte adspurgt,
har de resterende stort set alle spist morgenmad hjemmefra. Så behovet har i realiteten ikke været
så stort.
13

Frugtordningen har imidlertid hele vejen igennem været en stor succes, og eleverne har givet udtryk for, at
frugten har erstattet den formiddagssnack, de ellers ville have købt. Dog har nogen slags frugt været mere
populære end andre, og især æbler har ofte fået lov at ligge.
Kostdagbog
Samtidig med morgenmads- og frugtordningen har eleverne skullet udfylde en kostdagbog for en uge ad
gangen. Formålet var at skabe fokus for eleverne på den kost, der blev indtaget i løbet af ugen. Det var
endvidere håbet, at man for nogle elever ville kunne se, at eventuelle ændringer i spisevanerne kunne
sammenholdes med lærernes observationer af ændret adfærd i undervisningen. Kostdagbøgerne skulle
således også danne baggrund for statistisk opfølgning. På HS var kostdagbogen et word-dokument, som
eleverne skulle skrive i på ugebasis. Denne form viste sig hurtigt ikke at virke efter hensigten, og den blev
derfor ændret til en kortere og mere ”elev-venlig” version i papirform, som blev uddelt og udfyldt en gang
ugentligt i løbet af en lektion.
Det må dog konkluderes, at man ikke har kunnet bruge svarene i den udstrækning, som man havde forventet.
Dette skyldes, at det har været meget forskelligt, hvor meget eleverne har gjort ud af udfyldelsen…
Nogle har svaret så udtømmende de kunne, men en hel del har haft svært ved at huske, hvad de har spist
den foregående uge. Eller også har motivationen for at gøre det været lav. Flere har givet udtryk for, at de
helst ville være fri for at skulle udfylde den.
Motion
Motion blev inddraget i undervisningen to gange ugentligt. Formålet har været at få pulsen lidt op og at få
noget frisk luft. På HS bestod motionen af 5-15 minutters bevægelse af den ene eller anden slags, afhængig
af lærernes lyst og formåen. Her har både dans, boldspil, lege og gåture været taget i anvendelse.
Motionen har været en udfordring for nogle; både elever og lærere. For elever, der normalt ikke motionerer,
kan det være svært at skulle ”udstille sig” fysisk i en klasse-sammenhæng. Og det har samtidig ikke
været lige nemt for lærerne, at skulle fungere som ”idrætsinstruktører”. Så der har været barrierer på begge
sider. Derfor blev motionen omdefineret til at være ”bevægelse”, og det har så været op til den enkelte
lærer, at vælge den form man bedst kunne trives med og få til at fungere. Herefter er motionen blevet populær
– også som en alternativ måde at være sammen på.
BrianGym og PowerBreaks
I skoleåret 2011-2012 er motionen overgået til at bestå af BrainGym og PowerBreaks, som lærerne gør brug
af 2-3 gang ugentligt (indbyrdes koordineret). BrainGym består af motion og øvelser, som fremmer koncentration
og talforståelse. Der er uddannet tre undervisere på HS inden for dette, og disse instruerer de andre
undervisere med jævne mellemrum. PowerBreaks er nogle alternative aktiviteter, der skaber variation,
14

smil og velbefindende. Dette er samtlige undervisere blevet instrueret i på en midtvejskonference den 4.
august 2011 på Sallingsund Færgekro. Konferencen havde deltagelse af alle lærerne fra HS og TS. Formålet
var dels at give alle en foreløbig evaluering af projektet, dels at skabe et grundlag for lærerne til at opnå en
ny/anderledes begejstring hos eleverne via blandt andet PowerBreaks´ene.
Foredrag
Der har endvidere været afholdt seks fællesarrangementer i skoletiden, hvor fem personer har holdt foredrag
om forskellige indgange til et sundt og godt liv. Disse var Christian Bitz (opmærksomhed på sund kost),
Mads Vad (to arrangementer omkring den glade motivation), Johnny Knudsen (livsstilsændring), Lise Faurskov
(madvejleder) og Jason Watt (hvor der er vilje, er der vej). Disse foredrag har tjent som motivation for
eleverne på de forskellige områder.
Foredragene været en stor succes. De fem foredragsholdere har været engagerede og inspirerende for
eleverne.
Målinger
Et andet fællesarrangement har været et månedligt arrangement med vejning og anden måling af eleverne.
Disse arrangementer skulle evaluere den fysiske og mentale tilstand hos eleverne som følge af indsatsen. I
starten blev eleverne tilbudt vejning på almindelig vægt, men dette blev hurtigt erstattet af Tanita-måling i
samarbejde med Skive Kommunes Sundhedscenter. På denne måde blev det muligt både at måle vægt,
BMI, forbrænding, fedt- og muskelmasse samt kropsalder (Bodyage).
Udbyttet af de månedlige målinger har været varierende. Den største udfordring har været, at nogle elever
har været modvillige til at lade sig måle i ”fuld offentlighed”. Mange ville egentlig gerne vejes, men brød sig
ikke om at offentliggøre resultaterne. Denne modstand har faktisk været et problem for projektet, og skyldes
vel især, at de overvægtige unge er en sårbar gruppe, som i forvejen døjer med usikkerhed og lavt selvværd.
En sårbarhed, som kan blive afhjulpet i det kulturbestemte fænomen, at man søger hygge og trøst i
ritualer omkring usunde spisevaner. Evt. sammen med andre, hvilket giver et sammenhold, som også har
stor betydning for dem. De har ikke haft lyst til at blive udstillet i gruppen, da det i nogle sammenhænge
opfattes som ”taber-agtigt” ikke at have kontrol over sin egen vægt. Det har desværre ikke været muligt
hos Tanita kun at få udleveret en strimmel med resultaterne på. De har et koncept der siger, at målingerne
skal foregå i et planlagt forløb, hvor der også gives vejledning ud fra tallene, og det har derfor ikke været
muligt at blive målt anonymt for eleverne.
Det har også vist sig, at intentionen om en månedlig måling har været sat for højt, hvorfor dette blev ændret
til at foregå 4-5 gange i løbet af skoleåret. Her ud fra kunne man måle en given udvikling eller ændring.
Følgende grafer viser resultaterne af målingerne: (Ca. 65 observationer, 25 drenge og 30 piger pr. måling,
lidt flere første gang, nogle deltog ikke i maj 2011.)
1 = november 2010, 2 = maj 2011
15

74,0
72,0
70,0
68,0
66,0
64,0
62,0
60,0
58,0
73,2
72,3
1 = november 2010, 2 = maj 2011
24,0
23,5
23,0
22,5
22,0
21,5
22,7
1 = november 2010, 2 = maj 2011
Vægt - gennemsnit
63,3
Drenge Piger
22,6
22,9
66,0
BMI - Gennemsnit
Drenge Piger
23,7
16
Gennemsnit af Vægt 1
Gennemsnit af Vægt 2
Gennemsnit af BMI 1
Gennemsnit af BMI 2

0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,5
Det må generelt konkluderes, at der i undersøgelserne ikke har vist sig nogen særlig udvikling hos eleverne.
Tværtimod er tendensen, at især pigerne har taget på i vægt i løbet af perioden. Til gengæld er drengene
blevet lidt sundere.
Selvhjælpsgrupper
Vi havde planlagt at oprette selvhjælpsgrupper for de elever, der var særligt udsatte – sundhedsmæssigt
set. Her kunne skolens elevkoordinator gå ind som coach.
De planlagte selvhjælpsgrupper er dog ikke blevet til noget. Da der ikke har været nogle unge, der har vist
interesse for det, har det givet sig selv. Det er svært for os at fortælle nogle elever, at vi synes de har brug
for en sådan selvhjælpsgruppe. Det er et meget ømtåleligt emne, og vi har blandt andet derfor ikke kunnet
motivere de unge til at deltage.
Det er ofte sådan, at unge med vægtproblemer også har andre psykiske problemer, og at de måske netop
derfor søger trøst i madindtag. Vi kunne således se, at de unge det måtte være aktuelt for, faktisk allerede
var dækket af andre hjælpeforanstaltninger, såsom mentorordninger og lignende. Vi havde således etableret
en netværksgruppe for sårbare unge, hvor nogle af de relevante unge allerede indgik. At lave flere
grupper ville derfor blive for meget.
Resultater og evaluering
Forbrænding, 0 og + er = Godt !
Drenge Piger
Når vi ser på de mål, vi har udstukket for projektet, kan vi se, at vi ikke har nået de målbare resultater vi
satte os, omkring et mindre frafald.
17
Gennemsnit af BMR 1
Gennemsnit af BMR 2

Frafaldet uden omvalg på HG1 er stort set det samme for de to skoleår. Således var der i første halvår af
skoleåret 2010-2011 9 afbrud uden omvalg på HG1 (ud af 19 afbrud i alt), mens der for første halvår af skoleåret
2011-2012 har været 10 afbrud uden omvalg (ud af 20 afbrud i alt). Procentvis ser tallene dog bedre
ud, idet der i første halvår af skoleåret 2010-2011 var 11 % afbrud uden omvalg af samlet årgang, mens
tallet for 2011-2012 var 9,6 %. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at eleverne på den nye årgang, som
udgangspunkt, synes at være en ”stærkere” årgang.
I forhold til de opstillede mål i vores Handlingsplan 2010 (7 % i 2010 og 6 % i 2011), har vi ikke nået disse.
Om vi har styrket elevernes læreproces med projektet, ved vi ikke. Vores umiddelbare indtryk er dog, at vi
ikke har forbedret den via projektet. Eller, at der er så mange andre faktorer, der påvirker indlæringen, at
det vil være vanskeligt at udpege én faktor som den afgørende.
Dermed dog ikke være sagt, at projektet ikke har haft et positivt resultat! Selvom der ikke kan registreres
målbare resultater, er der ikke tvivl om, at vi med projektet har skabt en øget bevidsthed hos eleverne omkring
en sund livsstil.
Ydermere er vi gennem projektet blevet bekræftet i, at netop den gode relation og det sociale tilhørsforhold
er af stor betydning. Som nævnt flere gange, har både madordning og motion resulteret i et godt socialt
samvær – både blandt eleverne internt, men også mellem elev og lærer. Det er tydeligt, at det sociale
tilhørsforhold og trivsel er meget vigtigt for eleverne, og selv om det ikke entydigt kan ses i frafaldsstatistikken,
så tror vi på, at dette tilhørsforhold har stor betydning for fastholdelsen. Og vi tror på, at elevernes
læreproces optimeres via den gode relation og det sociale tilhørsforhold.
Morgenmads- og frugtordning
Den største succes har været vores morgenmads- og frugtordning, som eleverne har været meget glade for.
Vi er nået dertil, hvor stort set alle elever spiser morgenmad. Vi har også via ordningen fået skabt grobund
for et godt socialt sammenhold i klasserne, og det, at der er blevet ”talt af” fra morgenen af, har givet mere
ro i klasserne i morgenlektionerne. (Forhold, som alle er blevet nævnt i en fokusgruppe-undersøgelse).
Samtidig er der observeret et mindre antal af colaer i klasseværelserne om formiddagen end tidligere,
sandsynligvis fordi frugten har opfyldt behovet for energi.
Motion
Selvom motionen er blevet modtaget med blandede følelser både blandt elever og lærere, har den også
haft en positiv effekt. Eleverne har fået en pause fra bøgerne, og i og med at pulsen er kommet i vejret, er
humøret også steget. Og man har kunnet vende tilbage til undervisningen med forøget energi. Det må dog
erkendes, at motionen (også indeholdende Powerbreaks og Braingym) ikke har fungeret optimalt. Prioriteringen
af motionen har været meget skiftende fra lærer til lærer, og det har selvfølgelig udspring i lærernes
forskellighed og foretrukne undervisningsform. Ydermere er motions-tiden gået fra undervisningstiden,
hvilket kan have presset nogle lærere tidsmæssigt.
Målinger
18

Som tidligere nævnt, har målingerne ikke vist nogen vægtmæssig udvikling hos eleverne – nærmest
tværtimod, da resultaterne i skoleåret 2010-2011 snarere ”kørte den forkerte vej”. Dette er svært at forklare…
Men skal kost og motion virkelig have en vedholdende effekt, der medfører store ændringer fysisk og
mentalt hos eleverne, er det klart, at der skal større tiltag til, end vi har kunnet gennemføre; først og fremmest
hos eleverne selv. Den livsstilsændring har vi ikke kunnet indføre med projektet.
Samtidig er der det aspekt at tage med i overvejelserne, at der jo sker en ændring i elevernes ”levemåde” i
skiftet mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. I folkeskolen er der faste ugentlige idrætstimer på skoleskemaet,
mens det på de fleste ungdomsuddannelser er op til den enkelte at få dyrket motion. Og dette er
for mange af vore elever ikke noget, der bliver prioriteret højt – især blandt pigerne. På samme tid går eleverne
med skiftet ind i en anden ungdomskultur præget af mange fester, med dertil hørende alkohol mm.
Hvilket jo selvfølgelig ikke fremmer sundheden. Endelig har eleverne på ungdomsuddannelserne adgang til
kantine og slik/sodavandsautomater hele dagen, samt mulighed for at forlade skolen i frikvarterene, for at
købe mad andre steder.
Samarbejdet
Samarbejdet mellem TS og HS har fungeret rigtigt fint. Man har været hinandens sparringspartner og løbende
udvekslet erfaringer. Det har dog været svært at sammenligne resultaterne; dels fordi det antalsmæssigt
har været en uens population, der har været inddraget de to steder, dels fordi der er kulturforskelle
på de to steder i forholdet mellem elever og lærer. På HS er det de samme elever man har med at gøre
hele tiden, hvilket optimerer muligheden for at opbygge gode relationer mellem lærerne og den enkelte
elev. På TS er der derimod en jævnlig udskiftning af elever, og der er derfor ikke her den samme mulighed
for, at komme tæt på eleverne.
Midtvejskonferencen gav et godt fundament de to skoler imellem for et videre samarbejde fremover. Der
blev her skabt kontakter og idéer lærerne imellem; noget som efterfølgende for nogle idéers vedkommende,
allerede er ført ud i livet i form af konkrete aftaler om samarbejde i undervisningsforløb.
Perspektivering
Vi havde ved projektets start nogle idéer, som vi troede ”bar vand”, men det viste sig, at nogle af forudsætningerne
for opfyldelsen af dem ikke holdte, men skred hen ad vejen:
1. Vi havde en tanke om, at hvis vi tilbød eleverne morgenmad og frugt, ville de komme og spise, og
dermed blive meget mere klar til læring. Vi havde dog ikke forventet, at de ikke ville møde tidligere
og spise den mad vi tilbød, men måske hellere ville komme senere, og så eventuelt have spist morgenmad
hjemmefra. Vi havde samtidig ingen mulighed for at vide, hvad de havde spist, når de svarede
ja til, at de havde fået morgenmad hjemmefra. I forhold til lærernes tilbagemeldinger på elevernes
læringsparathed, kan vi derfor ikke vide, om det er på baggrund af sund eller usund morgenmad.
19

Forudsætningen om, at vi kunne ”hælde” sund mad i eleverne, og så tro, at der skete en livsstilsændring,
holdte således ikke, da vi jo ikke kunne tvinge eleverne til at spise den mad, som vi tilbød
dem.
2. Motion, og det at røre sig, har vist sig at være godt for indlæringen ved at bibringe øget energi. Dette
vil vi fremover bruge i forhold til vores læringsstile.
Men vores forudsætning om, at alle lærere ville indgå med optimal energi, holdte ikke. Vi overså, at
lærerne var pressede i forvejen, og at ikke alle kunne finde ressourcer til at give det bidrag til projektet,
som vi havde ønsket os. På trods af, at projektet havde været i ”en positiv støbeske” i flere
år, kunne lærerne ikke magte at føre det 100 % ud i livet, som en ekstra opgave oven i deres almindelige
arbejdsdag.
Vi har derfor lært, at det optimale havde været, at vi fik projektet inddraget i undervisningen, som
en naturlig del af skemaet. På denne måde havde vi ikke lagt det ekstra, urealisérbare pres på lærerne.
3. Tanken om, at vi fysisk kunne måle en større grad af undervisningsparathed skred ligeledes. Måske
er det i virkeligheden en kontinuerlig proces, som man ikke umiddelbart mærker, og derfor ikke kan
måle på. Målingerne har ydermere været svære at bruge til noget, da projektet har strakt sig over
to forskellige skoleår. Vi har således ikke kunnet følge de samme elever hele tiden. Vi har ikke opnået
nogle målbare, positive resultater, men vi har til gengæld fået skabt nogle gode, sociale relationer.
4. Vores største erfaring er nok den, at vi bliver nødt til at se tingene i en helhed. Det er ikke nok at
ændre på én parameter ud af en kompleksitet, hvor alle faktorer har betydning. Derfor skal alle parametre
inddrages, hvis der skal ske en ændring, og et sådant projekt bør derfor inddrages som en
integreret del af afdelingens ”samlede hele”.
Disse erfaringer vil vi fremover udmønte i følgende handlinger:
1. Vi vil videreudvikle på vores allerede eksisterende opmærksomhed på variation og fysisk aktivitet i
undervisningen. Dette stimulerer tydeligvis til bedre læring. Vi gør allerede meget inden for læringsstile
på skolen, og vil inddrage kost og motion som en naturlig del af undervisningen, hvor vi
hele tiden foregår med gode eksempler.
2. Vi vil bruge ressourcer på at indrette vores fællestorv med baggrund i dette, således at torvet kan
bruges spontant til variation i undervisningen.
3. Vi vil jævnligt inspirere underviserne i Braingym og Powerbreaks i de sammenhænge, hvor det passer
naturligt ind.
4. Vi vil gøre det let for eleverne, at gøre det rigtige. Som ansvarlige voksne, vil vi opstille de rigtige
betingelser, hvor vi indbyder til, at man handler korrekt. Dette skal vi hele tiden have i baghovedet,
når vi laver arrangementer.
5. Samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Skive skal fortsat videreudvikles. Vi har nu
haft gavn af forskellige samarbejdsmodeller i flere forskellige projekter, og vil udbygge dette yderligere
fremover, så vore ressourcer og erfaringer udnyttes bedst muligt til gavn for de unge.
20