Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Randbøldal</strong> vist og fortalt i gamle postkort<br />
Tekster: N.M. Schaiffel-Nielsen<br />
<strong>Postkort</strong>ene: N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv<br />
<strong>Postkort</strong>ene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L. Sørensen, som havde et<br />
udpræget talent for han<strong>del</strong> og vidste, hvad der var penge i. <strong>Postkort</strong>ene og de gamle billeder er blevet<br />
foræret forfatteren af beboerne i <strong>Randbøldal</strong> over en periode på 40 år.<br />
I nogle tilfælde findes postkortene kun i arkivet som en fil, det vil sige, billedet er lånt og leveret<br />
tilbage til ejeren.<br />
Midtvejen i Daldover<br />
(<strong>Randbøldal</strong>). På postkortet<br />
ses en række af<br />
arbejderne <strong>fra</strong> Laurids<br />
Sørensens vognfabrik.<br />
Hvorfor de går i procession<br />
vides ikke. Det<br />
gamle foto er taget<br />
mod bagsiden af husene,<br />
der ligger langs<br />
Ahornvej. Huset <strong>fra</strong> v.<br />
er Ahornvej nr. 11, den<br />
gamle købmandsforretning.<br />
Derefter følger<br />
Ahornvej nr. 7, den<br />
gamle smedje og en<strong>del</strong>ig<br />
Ahornvej nr. 5.<br />
<strong>Postkort</strong>et stammer<br />
ifølge kilden <strong>fra</strong> 1890.<br />
Udgiveren ikke oplyst.<br />
Bagermester T. C. Skøttegaard<br />
opførte sit bageri<br />
på hjørnet af<br />
Ahornvej, Bindeballevej<br />
og Duevej i 1896. Huset<br />
blev opført i det, der<br />
blev kaldt schweizisk<br />
stil.<br />
Huset i baggrunden er<br />
Duevej nr. 9. Det blev<br />
opført af Thomas Nielsen<br />
i 1894. Dette hus og<br />
Bindeballevej 9, som ses<br />
bagest i billedet, var<br />
også opført i schweizisk<br />
stil.
Servering foran ”Forsamlingshuset<br />
<strong>Randbøldal</strong>”, det blev opført i 1897.<br />
An<strong>del</strong>sselskabet gik fallit omkring<br />
1904, hvor bygningen blev overtaget<br />
af Kromand Søren L. Sørensen.<br />
Ved bordet til højre sidder Karoline<br />
og Søren L. Sørensen. Ved bordet til<br />
venstre sidder med hvid hue Marius<br />
Ludvigsen, der var staldkarl på kroen.<br />
Bag manden i den lyse jakke står<br />
drengen, der rejste kegler på kroens<br />
keglebane.<br />
Ved bordet i midten sidder en professor<br />
<strong>fra</strong> København. I midten en anden<br />
kvin<strong>del</strong>ig gæst og th. professorens hustru.<br />
Udgiver Johanne Nielsen, Van<strong>del</strong> Station.<br />
Dette postkort der er udgivet efter 1936,<br />
gør reklame for <strong>Randbøldal</strong>s herligheder,<br />
men glemmer ikke muligheden for at besøge<br />
Randbøl Hede. Under udflugter med<br />
tog til Randbøl blev folk kørt i hestevogn<br />
til Randbøl Hede og ellers måtte man gå<br />
ned i dalen for at nyde friluftsbadet.<br />
Udgiveren ikke oplyst.<br />
<strong>Randbøldal</strong> Fabrik, som den så ud<br />
efter genopbygningen i 1876, set <strong>fra</strong><br />
sydøst. Til venstre i billedet ses et<br />
hjørne af ”Det Hvide Palæ”,<br />
”Driftsherrebygningen”,<br />
”Direktørboligen”, er bare tre af de<br />
navne bygningen, der er opført i 1839,<br />
omtales med.<br />
I forgrunden ses røgen <strong>fra</strong> skorstenen<br />
af et af de husmandssteder, det Grønske<br />
Fideikommis købte op og rev ned<br />
og plantede skov i stedet. Vejen er i<br />
dag en <strong>del</strong> af stinettet i skoven bag<br />
fabrikken.<br />
Udgiveren ikke oplyst.
Farvelagte postkort var ikke almin<strong>del</strong>ige<br />
i begyn<strong>del</strong>sen af 1900tallet.<br />
motiv.<br />
<strong>Postkort</strong>et viser fabrikken set<br />
langs det, der i dag hedder Dalekildevej.<br />
Udgivet af Søren L. Sørensen,<br />
købmand i <strong>Randbøldal</strong>. Eneret<br />
6238.<br />
”Prospekt <strong>fra</strong> Vejle og Omegn”. På<br />
prospektet ses <strong>fra</strong> venstre<br />
”Grønstængerne”, opført i 1877, i dag<br />
Rodalvej nummer 6. Ved siden af den<br />
ældste arbejderbolig i <strong>Randbøldal</strong> op<br />
ført 1877 af <strong>Randbøldal</strong> Fabrikker.<br />
Overfor de to bygninger fabrikkens tørreplads<br />
til garner og tekstiler. I baggrunden<br />
<strong>Randbøldal</strong> Fabrik.<br />
Udgiveren ikke oplyst.
<strong>Randbøldal</strong> Fabrik var et yndet<br />
motiv, når der skulle laves<br />
postkort. Til v. ses fabrikken<br />
igen, denne gang i en gulnet<br />
udgave. Mesterhuset ses her<br />
meget ty<strong>del</strong>igt.<br />
Udgiver Søren L. Sørensen,<br />
købmand i <strong>Randbøldal</strong>.<br />
Igen et postkort af <strong>Randbøldal</strong> Fabrik<br />
i farver. Fotografen har omhyggeligt<br />
fået t fabrikkens spejlbillede i fabriksdammen<br />
med. Foran den kamtakkede<br />
kvist ses et hjørne af Mesterhuset,<br />
det blev revet ned i 1944.<br />
Udgiver søren L. Sørensen, købmand<br />
i <strong>Randbøldal</strong>.<br />
Billedet tv. viser bagsiden af<br />
”Bomuldsaf<strong>del</strong>ingen” på Rodalvej<br />
med fabrikken i baggrunden.<br />
Bemærk at dammen er fri<br />
for grøde, at der er svaner i<br />
dammen og et redehus til enten<br />
ænder eller gæs.<br />
Udgiveren ikke oplyst
<strong>Randbøldal</strong> Fabrik set langs<br />
Vejle Å <strong>fra</strong> sydvest. På toppen<br />
af den kamtakkede gavl<br />
ses en storkerede. Desværre<br />
er der ingen der nogensinde<br />
har set en stork i reden.<br />
Nederst i billedet er der et<br />
stakit, det er afslutningen på<br />
det havanlæg, der lå på venstre<br />
side af Vejle Å. Haven<br />
er for mange år siden groet<br />
efter, og stensætningerne er<br />
sunket ned i mudderet. Lige<br />
bag stakittet ses udløbet<br />
<strong>fra</strong> turbinen i turbinetårnet.<br />
Her har Francis turbinen<br />
lavet strøm siden 1875, først<br />
til fabrikken og efter lukningen<br />
i 1974 er strømmen blevet<br />
solgt til Vejle Oplands<br />
Elforsyning.<br />
Udgiver Søren L. Sørensen<br />
Hovedbygningen, Det<br />
Hvide Palæ eller Driftsherrebygningen<br />
set <strong>fra</strong><br />
den øverste <strong>del</strong> af fabriksdammen.<br />
Billedet er<br />
<strong>fra</strong> før 1917, da bomuldsaf<strong>del</strong>ingen<br />
endnu<br />
ikke er opført. I stedet<br />
kan man til venstre i billedet<br />
se gavlen af Grønstængerne,<br />
Rodalvej 6.<br />
Det kan ikke afgøres, om<br />
det er et badehus, der<br />
ses i dammen umid<strong>del</strong>bart<br />
foran Det Hvide<br />
Palæ.<br />
Udgiver: Warburgs<br />
Kunstforlag, København.<br />
Eneret 694
Det Hvide Palæ i farver. Billedet er <strong>fra</strong><br />
omkring 1910. I forgrunden ses Mesterhusets<br />
halvafvalmede gavl.<br />
Læg mærke til afspærringen mod fabriksdammen.<br />
Den blev i 1940’erne skiftet ud<br />
med et gitter og senest i 2009 igen udskiftet<br />
med et grimt autoværen. Dette postkort<br />
er også trykt også udgivet i sort/hvid. I<br />
dette tilfælde er udgiveren Søren L. Sørensen.<br />
Eneret.<br />
Hvad angår det farvelagte postkort er<br />
udgiveren ikke angivet, men det formodes<br />
at være Søren L. Sørensen.<br />
I forgrunden ”Det Hvide Palæ” set <strong>fra</strong> bakken på<br />
højre side af Rodalvej.<br />
Helt i baggrunden på Højbjerg ses to vindmotorer<br />
eller vindroser om man vil. Den til højre leverede<br />
kraften til den tyske kunstdrejer Attermanns værksted,<br />
medens den til venstre leverede kraften til vævene<br />
til et lille tekstilværksted.<br />
Begge værksteder var familieforetagender med en<br />
kort levetid. Udgiver ukendt.<br />
Dalekildevej i begyn<strong>del</strong>sen af 1900tallet.<br />
Det var dengang, man kunne<br />
se direkte ind i indkørslen til Det<br />
Hvide Palæ. Træerne på begge sider<br />
af vejen var ikke så voldsomme,<br />
som de er blevet i 201<strong>1.</strong> Stendiget i<br />
vejens venstre side er ganske overgroet.<br />
Den høje kant i vejens højre<br />
side er overraskende, ikke mindst<br />
fordi den i dag er borte.<br />
Udgiver Søren L. Sørensen, Eneret<br />
15476
Direktør Barfod Møller står på slusebroen<br />
og betragter sammen med bogholderen<br />
vandets brusen på en dag,<br />
hvor turbinen ikke kunne tage alt vandet,<br />
hvorfor overløbet måtte tage det<br />
overskydende vand ,som løb igennem<br />
omløbskanalen, hvis løb gik direkte under<br />
fabrikken..<br />
Udgiver Søren L. Sørensen, <strong>Randbøldal</strong><br />
Eneret.<br />
Det Grønske Fideikommis<br />
opsatte<br />
en <strong>del</strong> bænke<br />
rundt om på gode<br />
udsigtspunkter.<br />
Bænkene fik, ifølge<br />
overleveringen,<br />
navne efter ejeren<br />
af fideikommisets<br />
døtre.<br />
Her har man valgt<br />
at placere bænken<br />
næsten oppe, hvor<br />
fabriksdammen<br />
svinger lidt mod<br />
nordøst.<br />
Udgiveren ukendt.
Igen en udsigt ned mod <strong>Randbøldal</strong><br />
Fabrik. Fotografen har denne gang<br />
bevæget sig op på Kirkestien, der gik<br />
<strong>fra</strong> <strong>Randbøldal</strong> til Randbøl Kirke.<br />
Udgiver ukendt,<br />
Her har Kirstine Pedersen<br />
brugt forsiden til at skrive sin<br />
hilsen til Karen. På bagsiden af<br />
postkortet står: Verdenspostforeningen<br />
(UNION POSTALE<br />
UNIVERSELLE). Nedenunder:<br />
BREVKORT. (CARTE POSTA-<br />
LE). Paa denne Side skrives kun<br />
Adressen (Cóté réservé á<br />
l´adresse). Derfor hilsnen på<br />
forsiden.<br />
Igen må man notere sig, at Vejle<br />
kommer først, og derefter følger<br />
så <strong>Randbøldal</strong>s Klædefabrik.<br />
Desværre er der ikke opgivet<br />
nogen ud byder.<br />
Fotograferne kunne<br />
ikke få nok af at fotografere<br />
fabrikken <strong>fra</strong><br />
alle mulige vinkler.<br />
Her har fotografen stået<br />
lidt oppe ad bakken<br />
mod <strong>Randbøldal</strong> Kro,<br />
inden han forevigede<br />
den enlige fodgænger,<br />
som giver billedet en<br />
smule liv.<br />
Udgiveren er i dette<br />
tilfælde Gyldendalske<br />
Boghan<strong>del</strong>, Vejle. Eneret<br />
33610. Det er måske<br />
derfor, at der står<br />
Vejle og derefter Parti<br />
<strong>fra</strong> <strong>Randbøldal</strong>.
Change language