kvalitetsrapport 2008/09 nordfyns kommunes skolevæsen - Ziteman

KVALITETSRAPPORT 2008/09 

"(SKRIV NORDFYNS INSTITUTIONSNAVN)" 

KOMMUNES 

[SKRIV OVERSKRIFT] 

SKOLEVÆSEN 

[Skriv manchet eller klik og slet] 

Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 

1

Indholdsfortegnelse 

Forord s. 3 

1. Sammenfattende vurdering af skolernes indsatser s. 4 

2. Rammebetingelser for kommunens samlede skolevæsen s. 5 

3. Øvrige nøgletal for de enkelte skoler s. 12 

4. Pædagogiske processer s. 16 

5. Resultater s. 19 


2

FORORD 

Ifølge § 40 a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtiget til at udarbejde en kvalitetsrapport, 

der indeholder beskrivelser og analyser af skolernes indsatser. Formålet er at styrke den 

kommunale tilsynsforpligtigelse med folkeskoleområdet. Dette er således Undervisningsafdelingens 

generelle status for skoleåret 2008/09. 

Bekendtgørelsen ”Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens 

arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” af 22. februar 2007 sætter ganske 

præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten. Derfor er skolerne blevet bedt om at udarbejde 

deres kvalitetsrapport efter en fast skabelon, som knytter an til bekendtgørelsens 

punkter. 

Herefter har Undervisningsafdelingen sammenskrevet rapporterne til nærværende fælles rapport. 

Undervisningsafdelingen har endvidere indhentet data fra centrale registre i Undervisningsministeriet, 

tal fra ”Økonomi og løn” m.v. 

Undervisningsafdelingen har den opfattelse at den enkelte skole ikke må opleve arbejdet med 

at dokumentere kvaliteten og effekten af indsatser som et formelt administrativt og politisk 

krav – uden mening for den enkelte skoles leder og medarbejdere. Derfor er dialogen mellem 

politikere, administration og skole vigtig. Udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen skal 

baseres på en fælles oplevelse af, at evaluering er et nyttigt redskab til at skabe den bedst 

mulige undervisning for eleverne. 

Undervisningsafdelingen håber at rapporten er et nyttigt bidrag/redskab for alle interessenter i 

Nordfyns Kommunes Skolevæsen til udvikling af samme. 

Undervisningsafdelingen, 12. november 2009 

Flemming Schultz 

Viceskolechef 


3

1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLERNES 

INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I SKOLERNES 

KVALITETSRAPPORTER OG ØVRIGE DATA 

Det faglige niveau: Undervisningsministeriets nationale testprogram er på grund af både tekniske 

og pædagogiske problemer ikke gennemført i 2008/09, og vurderingerne af det faglige niveau 

må derfor baseres på andre data og observationer. 

Det intensive arbejde på de yngste årgange, som har til formål at styrke elevernes læsefærdighed, 

har også i det aktuelle skoleår været en kæmpe succes. De tilhørende testninger af 

elevernes læsestandpunkt, som hvert år gennemføres på 1. – til 4. klassetrin afspejler igen 

store fremskridt på alle skoler. Målsætningen om at nedbringe antallet af meget usikre læsere 

til under 10 % er nået, og eleverne i Nordfyns Kommune klarer sig meget fint i forhold til det 

gennemsnitlige niveau på landsplan. Selvfølgelig er der forskelle mellem skolerne m.h.t. det 

absolutte standpunkt, men det er der jo også på elevgrundlaget. 

Skolernes vurderinger af eget fagligt niveau beskrives med udtryk som tilfredsstillende set i lyset 

af rekrutteringsgrundlaget, gennemsnitligt og middel til over middel. 

En umiddelbar analyse af resultater af karakterniveauet ved 9. klassernes afgangsprøver understøtter 

til en vis grad disse vurderinger. Sammenholdes landsresultat og Nordfyns Kommune 

er det absolut tilfredsstillende i alle danskdiscipliner. Ser vi på øvrige obligatoriske, bundne 

prøver konstateres et vist efterslæb i matematisk problemløsning, fysik/kemi og mundtlig engelsk. 

En markant undtagelse herfra er Havrehedskolen, som i alle tre discipliner scorer over 

landsgennemsnittet. Både Bogense Skole og Søndersøskolen scorer højt i matematisk problemløsning. 

Den aktuelle årgang på Særslev Skole scorer dårligere end eleverne fra de øvrige 

skoler. En tilsvarende tendens ses på Krogsbølle Skole. Man skal imidlertid være meget varsom 

med at drage generelle konklusioner med afsæt i et så lille datamateriale, som vi her har 

fat i. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at vurderingen af de enkelte skolers indsats ikke giver 

anledning til umiddelbar bekymring eller til specifikke tiltag overfor enkelte skole. Skolerne bør 

naturligvis med afsæt i rapporten overveje egne behov og potentialer for at skabe fremskridt 

på enkeltområder. 

Det generelle faglige niveau synes at være nogenlunde tilfredsstillende sammenholdt med 

landsgennemsnittet. Rekrutteringsgrundlaget er naturligvis en væsentlig parameter i den sammenhæng, 

og givet også en del af forklaringen på hvorfor ikke alle resultater er i top. Men det 

påhviler i hvert fald alle at holde et skarpt øje med udviklingen. De budgetreduktioner, som 

det har været nødvendigt at gennemføre i 2009, betyder at timetildelingen er rykket et stort 

skridt nærmere lovens minimum. Det giver helt klart anledning til bekymring. 

Overgangsfrekvenserne (Tabellerne 22 og 23) afspejler et historisk velkendt billede. Søgningen 

til de gymnasiale uddannelser er relativt lav. Søgningen til erhvervsuddannelserne er til gengæld 

stor. Overgangsfrekvenserne afspejler imidlertid kun elevernes umiddelbare valg af ungdomsuddannelse. 

De fortæller ikke noget om gennemførelsesraten. Vi ved, at to tendenser 

præger det fynske uddannelsesbillede. For få færdiggør de påbegyndte uddannelser, og for få 

erhverver en videregående uddannelse. Derfor er der helt klart nogle udfordringer, som den 

samlede uddannelsessektor sammen med en række aktører bør søge løsninger på. 

Skolernes evalueringspraksis, arbejdet med elevplanerne og udnyttelses af de specialpædagogiske 

ressourcer vil blive behandlet i kapitel 4, men sammenfattende kan konkluderes følgende: 


4

a. Alle skoler arbejder naturligvis med evaluering, og det er Undervisningsafdelingens bestemte 

opfattelse, at der foregår et systematisk udviklingsarbejde, hvor evalueringsindsatsen 

knyttes tæt til teamorganisering. Dette gør, at resultaterne af evalueringer i højere 

grad anvendes til overvejelser omkring den pædagogiske indsats. 

b. Skolerne prioriterer, uden undtagelse, skole/hjemsamarbejdet højt, og alt tyder på at der 

gøres en ihærdig indsats for at gøre elevplanerne til et naturligt element heri. Fra nogle 

skoler rejses der en berettiget kritik af de meget rigide, ministerielle krav til elevplanernes 

indhold. 

c. Den specialpædagogiske indsats SKAL forbedres. Primært fordi det simpelthen er tvingende 

nødvendigt at bremse udgiftsstigningen. I modsat fald risikerer skolevæsenet en 

gradvis udhuling af kvaliteten i normalundervisningen. Problematikken er som bekendt 

ikke et specifikt nordfynsk problem. Det er en landsdækkende udvikling. Undervisningsafdelingen 

foreslår i den sammenhæng en flerstrenget indsats. 

d. Der skal i et tæt samarbejde mellem skoler, PPR og Undervisningsafdelingen arbejdes 

med at kvalitetssikre anvendelsen af de ressourcer, som skolerne allerede råder over. 

Skolernes kompetencer på området skal styrkes og ekstra ressourcer evt. tilføres for at 

øge ”rummeligheden”. Nøglebegreber er efteruddannelse, konsultativ bistand fra PPR, 

mere undervisningsdifferentiering og effektiv kvalitetssikring. Medio 2009 er der iværksat 

et samarbejde, som skal resultere i udviklingen af procedurer og værktøjer til sikring af 

kvaliteten i specialundervisningen på skolerne. 

e. Nordfyns Kommune skal udvikle og videreudvikle egne vidtgående specialundervisningstilbud, 

som på kvalitativ, forsvarlig vis kan varetage og løse opgaver, som i dag løses 

udenfor egen kommune. Herved vil der kunne spares ressourcer. Samtidigt kan eleverne 

og forældrene profitere af, at tilbuddet kan gives tættere på hjemmet, og uden at etablerede 

kammeratskabsnetværker skal opløses. ”Rød klasse ” på Bogense Skole, ”Forberedelsesklassen” 

på Otterup Skole, funktionsklasserne på Otterup Skole og den netop etablerede 

”Læse – sprog klasse” på Søndersøskolen er gode eksempler på, at det ikke er en 

umulig opgave at løfte. 

For skolevæsenet, med Undervisningsafdelingen i front, er det fortsat en central opgave, at 

være i løbende dialog med skolernes ledelser omkring kvalitetsudviklingen. Prioritering af ressourcer 

generelt og udviklingsressourcer specielt, organiseringsmodeller, fleksibilitet i forhold 

til planlægning m.m. skal løbende drøftes og vurderes. Fokus skal fastholdes på kvaliteten i 

folkeskolens kerneopgave: Udvikling af børns kompetencer i bredeste forstand. 

2. RAMMEBETINGELSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 

2.1 Skolevæsenets struktur 

2.1.1 Undervisningen generelt: 

Der tilbydes undervisning for 0. – 10. klasse i kommunen. I Nordfyns Kommune er der 15 folkeskoler: 

- 8 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 6. klasse: Horsebækskolen, Hårslev Skole, 

Klinteskolen, Kongslundskolen, Løkkemarkskolen, Nordvestskolen, Skovløkkeskolen og 

Veflinge Skole. 

- 3 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 9. klasse: Havrehedskolen, Krogsbølle Skole, 

og Særslev Skole. 

- 3 skoler tilbyder undervisning fra 0 til og med 10. klasse: Bogense Skole, Otterup Skole og 

Søndersøskolen. Søndersøskolen bliver eneste udbyder af 10. klasse fra 1. august 2009. 

- en specialskole ”Heldagsskolen” for elever med svære sociale og emotionelle problemer. 


5

Tabel 1: Antal elever i alt, inklusive elever i specialklasser og tosprogede elever 

Skole 

Elever i alt Elever i specialklasse Tosprogede elever 

07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 

Bogense Skole 564 525 38 34 0 8 

Havrehedskolen 448 459 0 0 0 1 

Horsebækskolen 127 130 0 0 0 

Hårslev Skole 128 124 0 0 0 

Klinteskolen 106 105 0 0 0 1 

Kongslundskolen 102 102 0 0 0 

Krogsbølle Skole 309 314 0 0 0 

Løkkemarkskolen 95 78 0 0 0 

Nordvestskolen 162 174 0 0 0 

Otterup Skole 440 446 50 61 Uoplyst 15 

Skovløkkeskolen 129 123 0 0 0 

Særslev Skole 207 219 0 0 0 

Søndersøskolen 524 525 33 43 34 20 

Veflinge skole 116 109 0 0 0 

Total 3457 3433 121 138 34 45 

Kilde: KMD Elev pr. 5. september 2007 og - 2008. 

Vedr. tabel 1: 

I skoleåret 2008/2009 er der i alt 3433 elever i Nordfyns Kommunes folkeskoler. Til sammenligning var 

det samlede elevtal i 2007/2008 på 3457 elever. Altså et fald på 24 elever svarende til 0,7 procent. 

Tabel 2: Bruttodriftsudgifter i 2008. 

Skole 2008 Antal elever Pris pr. elev 

2008 alt inkl. 

Bogense Skole 29.094.221 523 55.629 

Havrehedskolen 19.428.742 458 42.421 

Horsebækskolen 6.849.562 130 52.689 

Hårslev Skole 7.387.438 123 60.060 

Klinteskolen 6.920.385 105 65.908 

Kongslundskolen 6.541.634 102 64.134 

Krogsbølle Skole 14.720.210 313 47.029 

Løkkemarkskolen 5.941.750 78 76.176 

Nordvestskolen 7.670.145 174 44.081 

Otterup Skole 29.053.738 444 65.436 

Skovløkkeskolen 7.377.107 123 59.976 

Særslev Skole 12.111.207 219 55.302 

Søndersø Skolen 28.126.538 525 53.574 

Veflinge Skole 7.380.032 110 67.091 

Samlet resultat 188.602.709 3.427 55.034 

Kilde: Økonomisk Afdeling – Nordfyns Kommune 


6


Den største omkostning i forbindelse med drift af skoler, er naturligvis personalelønninger. 

Derfor vil det være de skoler som har de største gennemsnitlige klassekvotienter, som kan 

præstere den laveste driftsudgift pr. elev. Dette generelle billede vil imidlertid også påvirkes af 

en anden faktor. Hvis en skole rummer personaletunge specialpædagogiske tilbud vil den gennemsnitlige 

udgift pr. elev naturligvis blive større. Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen 

er alle berørt af denne effekt. 

2.2 Normalundervisningen 

Tabel 3: Elever fordelt på årgange (specialklasser ikke medtaget): 

Skole Årgang 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Total 

Bogense Skole 36 40 44 46 39 45 43 68 60 48 22 491 

Havrehedskolen 51 45 38 51 44 34 38 65 47 46 0 459 

Horsebækskolen 19 22 15 15 20 19 20 0 0 0 0 130 

Hårslev Skole 17 14 24 14 17 21 17 0 0 0 0 124 

Klinteskolen 8 16 14 21 19 18 9 0 0 0 0 105 

Kongslundskolen 16 18 13 9 13 14 19 0 0 0 0 102 

Krogsbølle Skole 13 25 31 22 23 37 22 61 49 31 0 314 

Løkkemarkskolen 9 13 13 12 8 13 10 0 0 0 0 78 

Nordvestskolen 24 27 26 21 21 32 23 0 0 0 0 174 

Otterup Skole 18 19 22 35 31 22 21 83 65 54 15 385 

Skovløkkeskolen 19 14 20 11 23 17 19 0 0 0 0 123 

Særslev Skole 20 15 16 21 13 20 21 37 31 25 0 219 

Søndersøskolen 48 49 45 49 55 46 44 48 41 37 20 482 

Veflinge skole 9 18 17 11 15 13 26 0 0 0 0 109 

Total 307 335 338 338 341 351 332 362 293 241 57 3295 

Kilde: KMD Elev pr. 5. september 2008. 

Tabel 4: Gennemsnitlige klassekvotienter (specialklasser ikke medtaget): 

Skole Antal Antal Gennemsnitlig 

elever klasser klassekvotient 

Bogense Skole 491 23 21,3 

Havrehedskolen 459 21 21,9 

Horsebækskolen 130 7 18,6 

Hårslev Skole 124 7 17,7 

Klinteskolen 105 7 15,0 

Kongslundskolen 102 7 14,6 

Krogsbølle Skole 314 16 19,6 

Løkkemarkskolen 78 7 11,1 

Nordvestskolen 174 7 24,9 

Otterup Skole 385 20 19,3 

Skovløkkeskolen 123 7 17,6 

Særslev Skole 219 12 18,3 

Søndersøskolen 482 21 23,0 

Veflinge skole 109 7 15,6 

Total 3295 169 19,5 

Kilde: KMD elev pr 5.9.2008 


7

Tabel 5: Klassekvotient pr. årgang i alt 2008/2009 (specialklasser ikke medtaget): 

Antal Antal ele- Kvotient 

Trin klasser ver pr. trin 

0 17 307 18,1 

1 17 335 19,7 

2 18 338 18,8 

3 18 338 18,8 

4 18 341 18,9 

5 18 351 19,5 

6 17 332 19,5 

7 17 362 21,3 

8 14 293 20,9 

9 12 241 20,1 

10 3 57 19,0 

I alt 169 3295 19,5 

Kilde: KMD elev pr 5.9.2008 

2.3 Specialundervisningen 

2.3.1 Den ikke – vidtgående specialundervisning på kommunens skoler 

Specialpædagogisk bistand til enkelt elever i enkelte fag. Iværksættes af skolens leder i samarbejde 

med forældrene og på baggrund af rådgivning fra PPR. Hertil kommer støtteforanstaltninger 

på enkeltelever og klasser, udløst via ansøgning til central pulje i Undervisningsafdelingen. 

Ressourcer: 

Alle skoler får en elevtalsstyret ressource via tildelingsmodellen. De yngste elever (0. – til 5. 

årgang vægtes højere end de ældste). Hertil kommer evt. bevillinger på enkeltelever fra en 

central pulje. Den samlede ressource til ikke – vidtgående specialundervisning udgjorde i 

2008/09 ca. 8.600.000 kr. 

2.3.2 Den vidtgående specialundervisning 

Tilbud i egen kommune: 

Tabel 6: Specialklasser i 2008/2009 

Elever 

Samlet 

udgift 

Skole 

i alt pr. elev 

Bogense Skole* 28 145.400 

Otterup Skole 44 111.900 

Søndersøskolen 43 112.600 

Kilde: Økonomisk Afdeling og Undervisningsafdelingen 

*) Tilbuddet på Bogense Skole inkluderer fritidstilbud (SFO) til de yngste elever. 


8

Tabel 7: Tilbud til elever med sværere generelle indlæringsvanskeligheder i 2008/09 

Elever 

Samlet 

udgift 

Skole 

i alt pr. elev 

Bogense Skole 

”Rød klasse” 

6 221.100 

Otterup Skole – 

”Forberedelsesklassen” 

6 222.700 


Begge tilbud inkluderer fritidstilbud til eleverne. På Bogense Skole indgår også udgiften til en 

handicaphjælper. 

Funktionsklasserne på Otterup Skole: 2 X 6 elever. Årlig udgift pr. elev: 159.700 kr. 


Tabel 8: AKT – tilbud 

Pladser 

Samlet 

udgift 

Skole 

i alt pr. plads 

Bogense Skole 6 142.000 

Otterup Skole – 6 74.000 


Læsetilbuddet til dyslektiske elever på Otterup Skole: 

Optager 2 hold á 6 elever årligt. Indsatsen i forhold til den enkelte elev er altså af et halvt års 

varighed og har til formål at give eleven en intensiv læsetræning kombineret med en træning i 

brugen af en såkaldt ”IT – rygsæk”, som kompenserende hjælpemiddel. En plads koster ca. 

71.800 kr. 

Tabel 9: Nordfyns Kommunes specialinstitutioner 2008/2009 

Elever Samlet 

Samlet 

udgift 

Institution i alt budget pr. elev 

Heldagsskolen 18 6.502.010 361.223 

Værkstedsklassen 13 2.334.880 179.606 

Kilde: Økonomisk afdeling 

Elever i andre kommuners og regioners tilbud 

Pr. 5. september 2008 var der 96 børn, som modtog undervisning i andre kommuner/regioners 

specialundervisningstilbud. 


9

Tabel 10: Ekstern specialskoleelever pr. 5. september 2008 

Skole Antal 

elever 

Takst* Årlig udgift 

Skoledel 

SFO – 

antal 

elever 


Takst Årlig udgift 

Sfo-del 

Nørrebjergskolen 12 313.000 3.756.000 12 133.000 1.596.000 

Enghaveskolen 3 325.000 975.000 3 133.000 399.000 

Pårup Skole 1 300.000 300.000 1 170.000 170.000 

Lumby Skole 8 425.000** 3.400.000 3 22.000** 66.000 

Rosengårdsskolen 10 295.000 2.950.000 3 165.000 495.000 

Ejbyskolen 19 157.000 2.983.000 3 90.000 270.000 

Skrillingeskolen 42 259.900 10.915.800 34 102.900 3.498.600 

25.279.800 6.494.600 

Kilde: Undervisningsafdelingen. 


Den årlige udgift er regnet ud fra taksterne pr. 1. januar 2009. Alle takster er afrundet til helt 

antal 100-kroner. 

*) I skoletaksten er indregnet PPR – bidraget for eleven. 

**) På Lumby Skole er eftermiddagsmodul i SFO en integreret del af tilbuddet. Taksten på de 

22.000 kr. udgør den særskilte betaling for et morgenpasningstilbud. 

Transport er ikke indregnet. Undervisningsafdelingen har opgjort den samlede udgift i forbindelse 

med transport til og fra skoler beliggende i Odense til ca. 3.578.000 kr. eller ca. 62.800 

kr. pr. elev pr. år. De tilsvarende udgifter til transport til og fra Skrillingeskolen udgør ca. 

3.670.000 kr. eller ca. 87.500 kr. pr. elev pr. år. 

2.4 Undervisning af tosprogede elever 

I skoleåret 2008/2009 var der afsat 2450 undervisningstimer hvilket svarer til ca. 3,42 lærerstilling 

og en samlet lønudgift på ca. 1,45 million kr. Opgaven løses dels i ”Modtagegruppen” 

på Otterup Skole, dels gennem en særlig indslusnings og støtteindsats på Bogense Skole, Otterup 

Skole og Søndersøskolen. Den samlede indsats vil blive taget op til revision i løbet af 

2009/2010. I den forbindelse vil også undervisningen af førskolebørn blive inddraget. En samlet 

indsatsplan vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem PPR, Daginstitutionsafdelingen og 

Undervisningsafdelingen. 

10

2. 5 Skolefritidsordninger og klubber 

Tabel 11: Børn i SFO, SFO-klub og klub pr. 5. september 2008 

Skole(distrikt) 

SFO’er og klubber i henhold til folkeskoleloven 

SFO 

% af 

målgruppe 

SFOklub 

% af 

Mål 

gruppe 

Regnskab 

2008 


Klubber i henhold til 

Dagtilbudsloven 

Klub 

% af 

målgruppe 

Regnskab 

2008 

Bogense Skole 111 93 - - 2.278.576 1.288.423 

Havrehedskolen 126 94 117 70 3.324.829 - - - 

Horsebækskolen 40 71 38 51 1.270.034 - - - 

Hårslev Skole 46 84 16 25 929.655 - - - 

Klinteskolen 26 68 28 42 2.937.620 - - - 

Kongslundskolen 39 83 19 35 1.134.859 - - - 

Krogsbølle Skole 42 63 35 33 1.533.439 - - - 

Løkkemarkskolen 22 47 10 32 1.139.795 - - - 

Nordvestskolen 70 95 - - 1.346.797 - - - 

Otterup Skole 53 90 - - 1.497.168 2.860.617 

Skovløkkeskolen 42 78 52 74 3.708.179 - - - 

Særslev Skole 32 62 30 44 1.566.997 - - - 

Søndersøskolen 150 93 - - 2.153.322 3.348.564 

Veflinge Skole 43 95,6 21 29,2 1.253.374 - - - 

Kilde: Økonomisk Afdeling og daginstitutionssystemet 


SFO og SFO - klub på kommunens skoler har fælles budget og regnskab. På Bogense Skole, 

Nordvestskolen, Otterup Skole og Søndersøskolen findes ikke klub i tilknytning til SFO. 

På Klinteskolen og Skovløkkeskolen inkluderer regnskabstallet børnehavedelen. 

Dagtilbudsklubberne har eget budget. Aktivitetshusets regnskabstal omfatter også driften af en 

ungdomsklub. 

11

3. ØVRIGE NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER 

Tabel 12: Elevernes fravær i 2008/09 

Fraværsdage – gns./elev/år 

Syg- Ulovligt Lovligt 

Skole 

dom fravær fravær 

Bogense Skole 8,4 1,1 3,2 

Havrehedskolen 6,9 0,4 1,4 

Horsebækskolen 5,3 0,5 1,8 

Hårslev Skole 6,3 1,7 0,4 

Klinteskolen 6,3 0,3 3,7 

Kongslundskolen 6,1 0,4 3,8 

Krogsbølle Skole 6,9 0,3 2,6 

Løkkemarkskolen 3,1 0,0 1,7 

Nordvestskolen 4,5 0,0 1,9 

Otterup Skole 7,9 0,7 2,8 

Skovløkkeskolen 4,3 0,1 2,5 

Særslev Skole 5,2 0,8 1,5 

Søndersøskolen 8,8 0,7 1,8 

Veflinge Skole 6,0 0,0 1,0 

Kilde: KMD-EASY (Skolerne) 

Tabel 13: Antal af elever pr. nyere computer 

Elever pr. nyere 

pc under 5 år 

Med netadgang 

07/08 08/09 07/08 08/09 

Skole 

Bogense Skole 4,2 2,6 4,6 3,0 

Havrehedskolen 4,4 5,3 4,4 5,3 

Horsebækskolen 2,3 2,6 2,3 2,6 

Hårslev Skole 2,6 4,1 2,5 4,1 

Klinteskolen 3,5 3,3 3,5 3,3 

Kongslundskolen 2,0 3,3 2,0 3,3 

Krogsbølle Skole 2,7 3,4 2,7 3,4 

Løkkemarkskolen 1,5 1,4 2,2 1,4 

Nordvestskolen 2,4 3,3 2,4 3,3 

Otterup Skole 2,3 2,0 2,3 2,0 

Skovløkkeskolen 2,4 2,1 2,4 2,1 

Særslev Skole 2,2 2,3 2,2 2,3 

Søndersøskolen 4,2 4,2 4,2 4,2 

Veflinge Skole 

Kilde : UNI-C 

2,8 3,3 2,8 3,3 


12

Tabel 14: Gennemførte timer i procent af planlagte undervisningstimer 

Skole 07/08 08/09 

Bogense Skole 98,0 98,0 

Havrehedskolen 99,8 99,47 

Horsebækskolen 100 100 

Hårslev Skole 98,9 99,5 

Klinteskolen 100 100 

Kongslundskolen 98 100 

Krogsbølle Skole 99 98,7 

Løkkemarkskolen 100 100 

Nordvestskolen 99 100 

Otterup Skole 100 ? 

Skovløkkeskolen 100 100 

Særslev Skole 99 ? 

Søndersøskolen 99,7 97,6 

Veflinge Skole 99 99,5 

Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter 

Tabel 14 viser, hvor mange af de planlagte timer på skolerne, der er rent faktisk er blevet gennemført 

med læreren eller en vikar til klassen 

Tabel 15: Elev/lærerratio 2008/2009 

Skole Ratio 

Bogense Skole 11,0 

Havrehedskolen 14,1 

Horsebækskolen 11,0 

Hårslev Skole 11,9 

Klinteskolen 10,7 

Kongslundskolen 10,1 

Krogsbølle Skole 12,4 

Løkkemarkskolen 7,8 

Nordvestskolen 13,0 

Otterup Skole 8,0 

Skovløkkeskolen 11,4 

Særslev Skole 12,5 

Søndersøskolen 10,0 

Veflinge Skole 9,6 

Kilde: UNI-C 

Jo højere tal, jo flere børn er der pr. lærer. I ratio indgår samtlige elever fra 0. – 10. klasse – 

herunder specialklasseelever og de tilknyttede lærere. Det betyder at skoler med høje klassekvotienter 

typisk opnår et højt ratio. Omvendt vil skoler med mange specialklasser/specialtilbud 

få reduceret ratio, på grund af, at disse opgaver kræver meget personale (se 

tabel 4 og gennemgangen af de specialpædagogiske tilbud i afsnit 2.3.2). 


13

Tabel 16: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2008/2009 

Skole 

Procentdel af bruttoarbejdstidanvendt 

til undervisning 

Bogense Skole 33,4 

Havrehedskolen 37,3 

Horsebækskolen 33,0 

Hårslev Skole 37,7 

Klinteskolen 37,3 

Kongslundskolen 36,1 

Krogsbølle Skole 35,7 

Løkkemarkskolen 36,1 

Nordvestskolen 37,7 

Otterup Skole 32,2 

Skovløkkeskolen 35,6 

Særslev Skole 36,2 

Søndersøskolen 34,3 

Veflinge Skole 31,8 

Kilde: Skolernes rapporter 

Andel af lærernes bruttoarbejdstid på 1.924 timer (inklusive ferier og fridage), som anvendes 

til undervisning. 

Tabel 17: Procentdel af undervisere i faget som er liniefagsuddannede 

Skole Dan Eng Ty Kri His Samf Mat Bio Fy/Ke Geo Na/Tek 

Bogense 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Havrehed 55 75 50 0 56 0 65 0 100 75 0 

Horsebæk 67 75 - 100 100 - 100 - - - 100 

Hårslev 33 50 - 17 50 - 33 - - - 67 

Klinte 67 100 - 0 0 - 33 - - - 50 

Kongslund 83 100 - 17 0 - 100 - - - 83 

Krogsbølle 100 92 86 33 75 100 36 100 100 100 63 

Løkkemark 83 50 - 67 50 - 33 - - - 33 

Nordvest 100 100 - 50 75 - 100 - - - 83 

Otterup 83 100 93 39 69 100 95 77 62 46 71 

Skovløkke 100 100 - 100 100 - 100 - - - 100 

Særslev 100 89 80 44 33 100 64 100 100 100 17 

Søndersø 95 69 100 18 60 100 95 100 100 100 92 

Veflinge 100 100 - 0 25 - 100 - - - 100 


14

Skole Idr Mus Bil Hån Slø Hjem Dan 

2. spr* 

Sp.uv. 

Bogense 100 100 100 100 100 100 100 50 

Havrehed 55 100 73 66 56 0 100 67 

Horsebæk 100 100 80 100 100 - - 100 

Hårslev 100 100 40 100 100 0 - 33 

Klinte 50 83 20 100 0 0 - 100 

Kongslund 100 100 83 100 100 0 - 100 

Krogsbølle 100 100 100 67 100 100 - 67 

Løkkemark 67 100 0 0 100 - - 33 

Nordvest 100 100 100 100 100 - - 100 

Otterup 100 69 38 100 100 61 100 100 

Skovløkke 83 100 100 100 100 100 - 100 

Særslev 82 83 80 100 100 100 - 40 

Søndersø 65 100 82 100 100 100 67 83 

Veflinge 100 100 100 100 100 100 - 50 

Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter 

*) Dansk som andetsprog 

Tabel 18: Efteruddannelse 

Skole Gennemsnitligttimeforbrug 

pr. lærer 

Gennemsnitlig 

udgift pr. 

lærer 

Bogense Skole 12 3.250 

Havrehedskolen 20,8 912 

Horsebækskolen 32 3.700 

Hårslev Skole 15 3.000 

Klinteskolen 12 5.400 

Kongslundskolen 10 1.500 

Krogsbølle Skole 15 2.003 

Løkkemarkskolen 30 3.800 

Nordvestskolen 24,3 2.364 

Otterup Skole ? ? 

Skovløkkeskolen 51,1 4.622 

Særslev Skole 20 1.000 

Søndersøskolen 21 5.000 

Veflinge skole 20 1.500 


15

Tabel 19: Personalefravær 

Skole Sygedage 

pr. ansat 

Barselsdage 

pr. ansat 

Øvrige fraværsdage 

pr. ansat 

Bogense Skole 9,7 0,7 1,5 

Havrehedskolen 6,0 9,1 3,8 

Horsebækskolen 9,2 7,9 1,7 

Hårslev Skole 2,8 0,0 1,0 

Klinteskolen 7,0 7,2 ? 

Kongslundskolen 20,0 0,0 0,5 

Krogsbølle Skole 9,6 3,3 3,2 

Løkkemarkskolen 6,4 0,0 2,6 

Nordvestskolen 23,9 6,2 2,9 

Otterup Skole 6,9 6,7 6,1 

Skovløkkeskolen 5,6 14,1 0,2 

Særslev Skole 5,4 1,5 3,2 

Søndersøskolen 17,3 17,4 0,6 

Veflinge skole 16,1 3,2 5,5 

Kilde: Økonomi og løn 

Et højt gennemsnitligt sygefravær afspejler en eller flere langtidssygemeldinger på den pågældende 

skole. 

4. PÆDAGOGISKE PROCESSER 

4.1 Kommunale indsatsområder 

For skoleåret 2008/09 blev der ikke udmeldt nye kommunale indsatsområder. Rigtig mange 

skoler har imidlertid bygget ovenpå de resultater, som blev opnået i 2007/08. Hertil kommer, 

at det bestemt ikke har skortet på skolernes fantasi og opfindsomhed, når det gælder om at 

formulere egne indsatsområder. 

4.2 Den løbende evaluering af undervisningen 

Gennemlæsningen af skolernes egne rapporter viser meget tydeligt, at evaluering virkelig er 

kommet til at fylde meget. Alle skoler har fokus på området, og der arbejdes med udvikling af 

mange modeller og værktøjer. Af skolernes beskrivelser fremgår det meget tydeligt, at der en 

tæt sammenhæng mellem udbredelsen af teamsamarbejde, og udviklingen af en bredere evaluering 

af undervisningen og læringsmiljøet. Effekten af den enkelte lærers undervisning vil 

som oftest kun blive evalueret af læreren selv, og vil som regel være lidet synlig. Det betyder 

naturligvis ikke, at den ikke også finder sted. 

4.3 Elevplaner 

Elevplanerne er blevet et naturligt element i evalueringen, og bruges af mange, som et integreret 

element i skole-hjem samarbejdet. Dog er der stadig mange, som helt berettiget peger 

på, at de ministerielle krav til elevplanernes indhold (alle fag, hver gang) er unødigt ”firkantede”. 

Derfor har også en række af skolerne benyttet sig af muligheden for at søge dispensation 

til at anvende elevplanerne i en mere fleksibel udgave. Dispensationerne er givet, og afprøvningen 

skal finde sted i 2009/10. 


16

4.4 Skole-hjemsamarbejdet 

Det er undervisningsafdelingens generelle vurdering, at skole-hjem samarbejdet alle steder 

vægtes endog meget højt, og at kvaliteten gennemgående er god. 

4.5 Den specialpædagogiske bistand – herunder skolernes anvendelse af de specialpædagogiske 

ressourcer 

Der er meget fokus på kommunernes varetagelse af den specialpædagogiske bistand. Kommunerne 

har fået ansvaret for langt de fleste specialpædagogiske opgaver (amternes nedlæggelse), 

og området er meget ressourcetungt. Der har i de forgangne to år været en stor vækst i 

antallet af børn med behov for vidtgående specialundervisning. Løsningerne købes i vid udstrækning 

i andre kommuner, og de stigende udgifter er en trussel mod kvaliteten på normalområdet. 

Desuden pågår der til stadighed en pædagogisk og etisk debat om rummelighed, udskillelse 

osv. 

Af skolernes beskrivelser fremgår, at de gør rigtig meget for at øge rummeligheden, men det 

er Undervisningsafdelingens opfattelse, at der i den sammenhæng mangler både viden (efteruddannelse) 

og værktøjer, som kan understøtte en kvalitetsudvikling. Både PPR og Undervisningsafdelingen 

vil satse meget på at hjælp og understøtte skolerne i processen. 

4.6 Sundhed 

Det store flertal af skolerne har gang i forskellige tiltag omkring sundhed. Det gælder kosten, 

hvor man klart ser en bevægelse i retning af at opprioritere det sunde måltid og fortrænge de 

sukkerholdige læskedrikke. Mere motion er også på fremmarch. Nogle arbejder med flere 

idrætstimer på mellemtrinnet og andre har sat løb på som et fast, afvekslende indslag i en ellers 

meget ”stillesiddende skole”. 

4.7 Tværfaglige distriktsteam 

Skolerne har forholdt sig til det forebyggende arbejde i de tværfaglige distriktsteam. Meldingerne 

er meget divergerende. Alle anerkender de gode intentioner. Men mange finder, at organiseringen 

og det praktiske arbejde er tungt og bureaukratisk. Nogle steder har arbejdet 

været uregelmæssigt, på grund af sygdom blandt og udskiftning i personkredsen. Rigtig mange 

finder, at inddragelsen af forældre er en gevinst. 

4.8 Økonomi 

Skolerne er generelt meget omhyggelige med at leve op til deres økonomiske ansvar. Løbende 

budgetopfølgninger, og hurtig reaktion på evt. afvigelser er standardprocedurer. Specifikt har 

Otterup Skole i 2008/09 haft et personaleforbrug, som ligger ud over normeringen. Det har 

betydet, at skolen har oparbejdet et underskud, som den nuværende ledelse arbejder intenst 

på at rette op. Det skal helt klart understreges at skolen på ingen måde har overskredet de 

rammer for økonomisk forvaltning, som er fastlagt i decentraliseringsaftalen. 

4.9 Fravær 

Området har stor bevågenhed. I MED – organisationen arbejdes med optimering af arbejdsmiljøet. 

I samarbejde med ”Økonomi og løn” arbejdes på at bringe sygdomsramte medarbejdere 

tilbage på job, hurtigst muligt. 

4.10 De enkelte skolers indsatsområder 

Skolernes prioriterede indsatser spænder over rigtig mange områder. Arbejdet med det fælles 

værdigrundlag er et aktuelt tema på mange skoler. Rummelighedsinitiativer i form af ”forældreklasse”, 

skolefeer og – alfer ses nogle steder. Undervisningsdifferentiering synes at træde 

tydeligere frem på dagsordenen. Stigende anvendelse af ressourcer til fleksibel holddannelse i 

klasser, på årgange og i hele afdelinger er eksempler herpå. Også arbejdet med ”Læringsstile” 

er med til at styrke differentieringen. Der ses også eksempler på indsatser, som relaterer til de 


17

fysiske rammer, f.eks. optimering af legepladser med henblik på at styrke elevernes lyst til fysisk 

udfoldelse. IT – området har også stadig en del bevågenhed: Brugen af ”Skoleintra” er nu 

en helt naturlig ting for skolerne, og brugen af interaktive tavler og andre IT – baserede redskaber 

i undervisningen er ligeledes ved at blive reglen mere end undtagelsen. 

Med hensyn til yderligere detaljer henvises til de enkelte skolers Års - og kvalitetsrapporter. 


18

5. RESULTATER 

5.1: 9. klasses afgangsprøveresultater (FSA) 2008 

Tabel 20: Obligatoriske, bundne prøver 

Dansk Læsning Dansk Retskriv- Dansk Skriftlig Dansk Orden Dansk Mundtlig 

ning 

fremstilling 

Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger 

Hele landet 6,6 6,4 6,8 5,6 5,2 6,1 6,5 5,9 7,1 6,3 6 6,7 6,9 6,4 7,5 

NordfynsKommune 6,6 6,3 7 5,8 5,2 6,4 6,7 5,9 7,6 6,5 6,2 6,9 6,9 6,2 7,6 

Bogense Skole 7,3 6,9 7,6 5,9 5,7 6,2 6,8 6,1 7,5 6 5,7 6,4 6,9 6,4 7,5 

Havrehedskolen 6,9 6,5 7,6 6,7 6 7,9 7,7 7 9 7,6 7,1 8,4 8,5 7,8 9,6 

Krogsbølle Skole 6,2 6,2 6,1 4,9 4,5 5,6 5,9 5,1 7,2 6,8 6,5 7,3 5,3 5,1 5,6 

Otterup Skole 6,5 6,3 6,7 6,2 5,2 6,9 7,4 6,8 8 7,1 6,7 7,3 6,7 6,3 7 

Særslev Skole 5,7 5,5 5,9 3,5 3,3 3,8 5,4 5,2 5,6 4,5 4,6 4,4 6,6 6 7,3 

Søndersøskolen 6,5 5,7 7,2 6 5,3 6,7 6,4 5 7,6 6,2 5,5 6,9 6,9 5,3 8,4 

Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008 

Matematiske Matematisk 

Fysik/Kemi 

Engelsk 

Færdigheder Problemløsning Praktisk/Mundtlig Mundtlig 

Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger 

Hele landet 6,8 7,2 6,4 6 6,1 5,8 5,6 5,5 5,7 6,8 6,6 7 

Nordfyns Kommune 6,8 7,2 6,4 5,8 5,8 5,7 4,9 4,6 5,2 6,2 5,7 6,9 

Bogense Skole 6,8 7,1 6,5 7 7,3 6,8 4,7 4,4 5 6,3 6 6,6 

Havrehedskolen 7,9 8 7,6 7 6,9 7,3 6,2 5,8 6,9 7,3 6,5 8,6 

Krogsbølle Skole 6,8 7,1 6,3 4,8 5 4,4 4,4 4,6 4 5,6 5,3 6,1 

Otterup Skole 6,4 7,1 5,9 4,7 4,6 4,7 4,9 4,8 5 5,7 5,3 6 

Særslev Skole 4,8 5,5 4 3,4 3,5 3,3 3,6 3,1 4,1 5,4 4,5 6,3 

Søndersøskolen 7,2 7,3 7,1 6,2 5,8 6,5 4,9 4 5,7 6,6 5,6 7,6 

Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 19


Tabel 21: Obligatoriske udtræksprøver 

Engelsk 

Skriftlig 

Tysk 

Mundtlig 

Historie 

Mundtlig 

Samfundfag 

Mundtlig 

Kristendomskund– 

skab Mundtlig 

Biologi 

Skriftlig 

Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 20 

Geografi 

Skiftlig 

Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger 

Hele landet 6,9 7,1 6,8 5,4 4,8 6 6,5 6,5 6,4 6,6 6,5 6,7 7 6,7 7,3 5,9 6,1 5,7 7 7,3 6,7 

Nordfyns Kommune 7 7,1 6,9 4,5 3,4 5,9 5,9 5,8 5,9 5,7 5,6 5,8 6,2 5,4 7,1 6,2 6,6 5,8 6,6 6,9 6,3 

Bogense Skole 6,4 6,4 6,5 6,1 5,5 6,5 6,2 6,4 6 6,2 6,3 6,1 6,9 7,1 6,7 

Havrehedskolen 8,7 8,8 8,6 7,7 7,3 8,5 6,4 6,4 6,3 7,8 8,1 7,4 

Krogsbølle Skole 3,9 3,6 4,3 5,7 5,3 6,5 6,5 7,3 5 6,3 6,7 5,6 

Otterup Skole 6,9 7,3 6,5 5,7 4,9 6,3 5,8 6,4 5,4 6,1 6,7 5,5 

Særslev Skole 3 2,6 3,4 5,8 6,4 5,1 

Søndersøskolen 5,3 3,1 7,8 5,7 6,1 5,1 7,5 6 8,8 6,6 6,6 6,6 6,8 6,7 7 


5.2: De obligatoriske test 

I skoleåret 2008/09 er de landsdækkende obligatoriske test ikke gennemført. Det skyldes en række erkendte pædagogiske og teknisk, 

administrative forhold. De forventes genoptaget i 2009/10.

5.3 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse 

Der er både på nationalt og kommunalt plan stor fokus på den problemstilling, at alt for mange unge ikke kommer i gang med en 

ungdomsuddannelse. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker med afgangseleverne. 

Tabel 22: Overgangsfrekvenser fra 9. kl. til 10. kl. og ungdomsuddannelserne i skoleåret 2008/2009 

Skole: 10. kl. 

Gym. uddannelser 

Erhvervsuddannelser 

Andet 

Bogense Skole 63 25 10 2 

Havrehedskolen 56 31 11 2 

Krogsbølle Skole 58 16 26 0 

Otterup Skole 52 30 4 14 

Særslev Skole 36 36 24 4 

Søndersøskolen 44 31 22 3 

Nordfyns Kommune 50 30 9 11 

Kilde: UUO – alle tal i procent! 

Tabel 23: Overgangsfrekvenser fra 10. kl. til ungdomsuddannelserne i skoleåret 2008/2009 

Skole: 10. kl. Gym. uddannelser 

Erhvervsuddannelser 

Andet 

Bogense Skole 0 48 48 4 

Havrehedskolen - - - - 

Krogsbølle Skole - - - - 

Otterup Skole 0 6,5 87 6,5 

Særslev Skole - - - - 

Søndersøskolen 14 24 52 10 

Nordfyns Kommune 4 41 49 6 

Kilde: UUO – alle tal i procent! 

5.4 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning 

Kommunen har modtaget 6 klager vedr. skoleåret 2008/2009. I de 4 af sagerne har kommunen fået medhold. I en sag har kommunen 

givet forældrene et alternativt tilbud, og klagen blev frafaldet. I den sidste sag er kommunen blevet underkendt. 

Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 21

kvalitetsrapport 2008/09 nordfyns kommunes skolevæsen - Ziteman

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?