GLAD I HAVEN

GLAD I HAVEN
Når Helle er ude med
beskærersaksen glemmer
hun tid og sted.
TEKST OG FOTOS: FRANK KIRKEGAARD HANSEN, HAVEARKITEKT
Mosfyldte æbler hænger i træerne i “Den
lille have”.
Helle Glad er en kreativ tornado med en
eventyrlig virkelyst. Hun forspilder ikke nogen
chance for at pynte op i haven, som hun
fylder med planter, smykker og fantasifulde
rekvisitter. Havesæsonen varer hele året i
hendes lille have, for hun har det allerbedst
derude, når andre haveejere rykker ind og
forpupper sig i deres lune stuer.
DET KRIBLER I FINGRENE på Helle Glad, hver gang hun ser
en plante. Så skal den formes, beskæres, nusses, pyntes eller blot
snakkes lidt med. Virkelysten ses allerede langs grusvejen ned
til familiens lille, røde stråtækte hus. Her har hun oe ventet
på bussen på vej til arbejde, og resultatet ses i form af en række
klippede tjørn, der nu står som spredte grupper af vildfarne
strudse i det åbne landskab. For Helle er fuld af idéer og handlekra,
og hun går ingen steder uden sin beskærersaks.
Heldigvis har Helle sit eget lille fristed, hvor hun kan få aøb
for noget af al sin kreative energi. “Den lille have” kalder hun
den selv. Alligevel er den på størrelse med en velvoksen parcelhushave
og rummer mindst fem gange så mange planter. De
pibler frem overalt, klemmer sig ud mellem isefuger, snor sig
omkring jernstænger og vælter op af baljer, krukker og gamle
vandkander.
FED VELOUR OG TRÆ MED GULDÆBLER
Det er dog ikke planterne, der umiddelbart vækker størst opmærksomhed,
men derimod de mange forskellige små og store
rekvisitter og detaljer, der er spredt med løs hånd ud over hele
De gule gummiænder er et af havens flere
muntre indslag. De er konstant på farten
og har haft flere forskellige opholdssteder
i haven.
Dekadent dekoration! Lysekroner, mosreder,
perlekæder og guldæbler i skøn
forening i et af havens træer.
haven. Resultatet ligner en mellemting mellem en grøn marskandiserbutik
og et hipt kunstgalleri.
Hver dag er der dækket op til fest. Et langt bord står midt i haven
med rødlilla velourdug og gode havestole omkring sig. Som
var det klar til at modtage en større italiensk familie til frokost
i det grønne. Men der er ingen gæster på vej. I stedet står et træ
og giver underlige lyde fra sig. Det er klangen fra træets mange
perlekæder, der rasler mod grenene. Solen skinner i de slidte
perler og giver et næsten spøgelsesagtigt skær over stedet. Den
surrealistiske stemning understreges af guldæblerne, der ligger
på små, tætte puder af mos, sirligt anbragt som ne reder på
træets kviste. Hvad har hun gang i?
BEGYNDTE SOM RYDNING I SKOVEN
Helle og hendes mand overtog hus og have i 1995 og ryddede
resolut al beplantning, så de kunne starte på en frisk og komme
til at grave ud til de mange små vandhuller, som Helle gerne
ville have. De plantede en ny lærkehæk rundt om parcellen
og begyndte så at fylde haven op med planter. I første omgang
fra venner og bekendte. Senere fra planteskolerne, eerhånden
som haven begyndte at blive fyldt ud, og det blev økonomisk
overskueligt at købe de sidste planter. For der skal bruges mange
planter, når man starter fra næsten bar mark.
Haven med det lille, røde hus ligger og putter sig tæt op ad en
skov med store, velvoksne træer. Med en placering op ad skoven
var det oplagt at bruge denne som inspiration og forbillede,
da haven skulle indrettes. Og selvom Helle ikke har lagt nogen
egentlig plan for haven, har hun hele tiden ha det lidt vilde og
frodige udtryk som et langsigtet mål for haven.
Det tog 3 år at etablere havens store linjer og færdiggøre det
grundlæggende arbejde. Først hereer blev der tid og overskud
til at lege og rode i haven, som er den del af havearbejdet, Helle
bedst kan lide. >
68 HAVEN december 2010 HAVEN december 2010 69

Den kødædende fluetrompet har inspireret
Helle til de mange metalblomster, som
står rundt om i haven
De kødædende fluetrompeter vokser på
kanten af et af bassinerne. De afblomstrede
orkidéer bagved selvsår sig villigt i
de lave trædebregner.
Helle samler på runde natursten. Hun
kan spotte dem på flere hundrede meters
afstand.
HJÆLP FRA BUNKEMANDEN
»Jeg er faktisk en doven haveejer,« indrømmer Helle. Hun ytter
ikke tingene mere end højst nødvendigt. Når hun klipper i
planterne, eerlader hun bare alippet i små bunker, næsten
hvor det lander. Her kan det så ligge og formulde på stedet.
Det er guldet i haven, som hun siger. Hun mener ikke, at der er
grund til at samle det i en stor kompostbunke, når den gode ormemad
kan kompostere på stedet.
Helle står selv for alt havearbejdet og får kun hjælp af sin
mand, Jens, når der er større ting, der skal løes. “Bunkemanden”
kalder hun ham lidt for sjov – for han kommer og erner
de store bunker, hvis hun har været lidt for aktiv i haven.
DE MAGISKE GULDÆBLER
»Jeg ved ikke, hvor jeg får idéerne fra. Selvfølgelig bliver jeg
inspireret af andre, men nogle gange sker tingene af sig selv.
Guldæblerne stammer fra en veninde, der har en skobutik.
Først vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge dem til. Indtil de
kom op at hænge i træet. Der er jeg bare så glad for dem. Og
de hoppede op af sig selv!« tilføjer Helle med overbevisning i
stemmen og fortæller om, hvor fantastisk det var sidste vinter,
da haven var fyldt med sne, og guldæblerne funklede i solen.
Den røde velourdug på langbordet er ude hele året i al slags
vejr.
»Det er den billigste billige velourdug, man kan få, og bordet
er bare en plade, jeg har sat den fast på. Så hvis jeg skal på en udstilling
eller noget, kan jeg bare tage den med. Lige op på traileren
og så af sted.«
Langbordet står centralt i haven og har dug på hele året. Helle
tager bordpladen med, når hun tager på udstilling med sine
metalarbejder.
BLOMMETRÆ MED RØDE HJERTER
Der er mere rødt bagerst i haven, hvor der står et lille, forkrøblet
blommetræ med store, røde hjerter. De er hængt op for at
pynte lidt på det krogede træ, der allerede ser lidt gammelt og
slidt ud, selvom det ikke har så mange år på roden.
»Man kan godt snyde lidt ved at være lidt hård ved træerne og
faktisk også give dem nogle sår på barken. Så kommer de til at se
lidt gamle ud. Det er ikke pænt gjort, men jeg siger undskyld og
fryder mig så over, hvor pænt det bliver. Blommetræet skal have
lov at vokse op, så det kan danne krone over haven.«
IKKE PLADS TIL GRÆSPLÆNE
»Haven ændrer sig hele tiden – den er stadig ny for mig. Jeg er
en rullesten. Der skal ske noget nyt hele tiden. Hvis det bliver
for kedeligt, så gider jeg det ikke.«
Sidste nye tiltag er en dobbelt krans af buksbom, der står som
to koncentriske cirkler i haven. Med dette projekt forsvandt det
sidste stykke græsplæne i haven.
»Plænen skulle slås to-tre gange om ugen – det var det mest
plejekrævende i hele haven. Hvis man har sådan en lille græsplæne,
så skal den jo være perfekt. Ellers dur det ikke,« siger
Helle og fortsætter med at fortælle om sine problemer med de
mange muldvarpeskud og det alt for lange græs eer ferierne.
»Jeg masede rundt med det lort altid!«
ÅBNER OP FOR LANGE KIG
Haven må gerne se vild og lidt forvokset ud, så overgangen til
skoven ikke bliver for voldsom. Helle bryder sig ikke om små,
lukkede rum, der ellers er populære i mange haver.
»Jeg kan godt lide, at man kan kigge langt. Jeg bryder mig ikke
om det der med en hæk, der hæmmer udsynet, og som jeg skal
gå rundt om. Jeg kan stå her midt i haven og kigge ud til alle
hjørnerne. Så virker haven meget større, end den i virkeligheden
er,« siger Helle og slår ud med armene.
Hun tager saksen og viser, hvordan hun “klipper op” i stedet
for at “klippe ned”, altså erner de nederste grene og kviste
på træerne, så der bliver mere åbent forneden i haven. Det giver
samtidig plads til en masse af de små, lave planter, som Helle
holder så meget af.
GLAD FOR MINIPLANTER
Når man som Helle er meget glad for planter og ikke har en
specielt stor have, er det en god idé at samle på de små af slagsen.
Hun er især glad for husfred, pletter i luen og en meget
lille, småbladet mynte, som hun ikke kender navnet på.
»Den er bare så n! Jeg prøver at dyrke den i potter, men der
vil den ikke gro. Til gengæld dukker den op af sig selv i hele haven.«
Helle nulrer bladene mellem ngrene, så den karakteristiske
du træder frem.
»Problemet med de små miniplanter er, at skovsyren pludselig
bliver til ukrudt, når man har den ved siden af husfreden eller
den lille mynte – selvom den også er en af havens mindste
planter.«
PLADS TIL FEJL OG TILFÆLDIGHEDER
15 intensive haveår har givet Helle masser af erfaring, men hun
kan stadig begå “begynderfejl” i haven.
»Her er et godt eksempel på, hvad man ikke skal plante i en
have som min,« siger Helle og peger på en stor høstanemone. >
Victoriablommetræet har smidt sine modne hjerter. Helle bruger
julepynten året rundt.
70 HAVEN december 2010 HAVEN december 2010 71
ÅBEN HAVE
“Den lille have” er fyldt med idéer til haveejere, der er kørt
lidt træt eller bare gerne vil hente ny inspiration og få lysten
tilbage. Så det er godt, at Helle hellere end gerne øser af sine
idéer og dyrekøbte erfaringer – og oven i købet holder haven
åben for interesserede. Haven er åben søndage kl. 10-17 fra
1. april til 1. september samt under Haveselskabets Havefestival
i august næste år. Der er gratis adgang.