GLAD I HAVEN

Den kødædende fluetrompet har inspireret
Helle til de mange metalblomster, som
står rundt om i haven
De kødædende fluetrompeter vokser på
kanten af et af bassinerne. De afblomstrede
orkidéer bagved selvsår sig villigt i
de lave trædebregner.
Helle samler på runde natursten. Hun
kan spotte dem på flere hundrede meters
afstand.
HJÆLP FRA BUNKEMANDEN
»Jeg er faktisk en doven haveejer,« indrømmer Helle. Hun ytter
ikke tingene mere end højst nødvendigt. Når hun klipper i
planterne, eerlader hun bare alippet i små bunker, næsten
hvor det lander. Her kan det så ligge og formulde på stedet.
Det er guldet i haven, som hun siger. Hun mener ikke, at der er
grund til at samle det i en stor kompostbunke, når den gode ormemad
kan kompostere på stedet.
Helle står selv for alt havearbejdet og får kun hjælp af sin
mand, Jens, når der er større ting, der skal løes. “Bunkemanden”
kalder hun ham lidt for sjov – for han kommer og erner
de store bunker, hvis hun har været lidt for aktiv i haven.
DE MAGISKE GULDÆBLER
»Jeg ved ikke, hvor jeg får idéerne fra. Selvfølgelig bliver jeg
inspireret af andre, men nogle gange sker tingene af sig selv.
Guldæblerne stammer fra en veninde, der har en skobutik.
Først vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge dem til. Indtil de
kom op at hænge i træet. Der er jeg bare så glad for dem. Og
de hoppede op af sig selv!« tilføjer Helle med overbevisning i
stemmen og fortæller om, hvor fantastisk det var sidste vinter,
da haven var fyldt med sne, og guldæblerne funklede i solen.
Den røde velourdug på langbordet er ude hele året i al slags
vejr.
»Det er den billigste billige velourdug, man kan få, og bordet
er bare en plade, jeg har sat den fast på. Så hvis jeg skal på en udstilling
eller noget, kan jeg bare tage den med. Lige op på traileren
og så af sted.«
Langbordet står centralt i haven og har dug på hele året. Helle
tager bordpladen med, når hun tager på udstilling med sine
metalarbejder.
BLOMMETRÆ MED RØDE HJERTER
Der er mere rødt bagerst i haven, hvor der står et lille, forkrøblet
blommetræ med store, røde hjerter. De er hængt op for at
pynte lidt på det krogede træ, der allerede ser lidt gammelt og
slidt ud, selvom det ikke har så mange år på roden.
»Man kan godt snyde lidt ved at være lidt hård ved træerne og
faktisk også give dem nogle sår på barken. Så kommer de til at se
lidt gamle ud. Det er ikke pænt gjort, men jeg siger undskyld og
fryder mig så over, hvor pænt det bliver. Blommetræet skal have
lov at vokse op, så det kan danne krone over haven.«
IKKE PLADS TIL GRÆSPLÆNE
»Haven ændrer sig hele tiden – den er stadig ny for mig. Jeg er
en rullesten. Der skal ske noget nyt hele tiden. Hvis det bliver
for kedeligt, så gider jeg det ikke.«
Sidste nye tiltag er en dobbelt krans af buksbom, der står som
to koncentriske cirkler i haven. Med dette projekt forsvandt det
sidste stykke græsplæne i haven.
»Plænen skulle slås to-tre gange om ugen – det var det mest
plejekrævende i hele haven. Hvis man har sådan en lille græsplæne,
så skal den jo være perfekt. Ellers dur det ikke,« siger
Helle og fortsætter med at fortælle om sine problemer med de
mange muldvarpeskud og det alt for lange græs eer ferierne.
»Jeg masede rundt med det lort altid!«
ÅBNER OP FOR LANGE KIG
Haven må gerne se vild og lidt forvokset ud, så overgangen til
skoven ikke bliver for voldsom. Helle bryder sig ikke om små,
lukkede rum, der ellers er populære i mange haver.
»Jeg kan godt lide, at man kan kigge langt. Jeg bryder mig ikke
om det der med en hæk, der hæmmer udsynet, og som jeg skal
gå rundt om. Jeg kan stå her midt i haven og kigge ud til alle
hjørnerne. Så virker haven meget større, end den i virkeligheden
er,« siger Helle og slår ud med armene.
Hun tager saksen og viser, hvordan hun “klipper op” i stedet
for at “klippe ned”, altså erner de nederste grene og kviste
på træerne, så der bliver mere åbent forneden i haven. Det giver
samtidig plads til en masse af de små, lave planter, som Helle
holder så meget af.
GLAD FOR MINIPLANTER
Når man som Helle er meget glad for planter og ikke har en
specielt stor have, er det en god idé at samle på de små af slagsen.
Hun er især glad for husfred, pletter i luen og en meget
lille, småbladet mynte, som hun ikke kender navnet på.
»Den er bare så n! Jeg prøver at dyrke den i potter, men der
vil den ikke gro. Til gengæld dukker den op af sig selv i hele haven.«
Helle nulrer bladene mellem ngrene, så den karakteristiske
du træder frem.
»Problemet med de små miniplanter er, at skovsyren pludselig
bliver til ukrudt, når man har den ved siden af husfreden eller
den lille mynte – selvom den også er en af havens mindste
planter.«
PLADS TIL FEJL OG TILFÆLDIGHEDER
15 intensive haveår har givet Helle masser af erfaring, men hun
kan stadig begå “begynderfejl” i haven.
»Her er et godt eksempel på, hvad man ikke skal plante i en
have som min,« siger Helle og peger på en stor høstanemone. >
Victoriablommetræet har smidt sine modne hjerter. Helle bruger
julepynten året rundt.
70 HAVEN december 2010 HAVEN december 2010 71
ÅBEN HAVE
“Den lille have” er fyldt med idéer til haveejere, der er kørt
lidt træt eller bare gerne vil hente ny inspiration og få lysten
tilbage. Så det er godt, at Helle hellere end gerne øser af sine
idéer og dyrekøbte erfaringer – og oven i købet holder haven
åben for interesserede. Haven er åben søndage kl. 10-17 fra
1. april til 1. september samt under Haveselskabets Havefestival
i august næste år. Der er gratis adgang.