Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

Så kom en periode som ”blasert” voksen, hvor jeg spurgte
mig selv om meningsfyldtheden i al denne viden. Denne
periode varede heldigvis ikke så længe. I avisen læste
jeg, at der en aften var et foredrag om noget, der hed
”Martinus Kosmologi”, og dette foredrag gik jeg til, - og
så var jeg leveret.
Jeg gik hjem og fortalte min far, at jeg havde hørt om
noget særdeles interessant, som hed Martinus Kosmologi,
og at det var noget, jeg ville til at finde ud af meget
mere om.
Han smilede et lille underfundigt smil, sagde ikke noget,
men gik hen og tog den store, hvide bog ud af reolen. Så
rakte han mig den og sagde, at det var min.
Stor blev min undren, da jeg på forreste blad læste: ”Martinus.
Livets bog.” Det var nemlig den allerførste udgave
af Livets Bog 1 fra 1932. Jeg læste intenst i denne bog.
Og de øvrige fulgte efter. Nu var jeg ikke mere i tvivl om
meningsfyldtheden i tingene.
Jeg følte med en overvældende styrke, at Martinus sagde
til mig: ”Fortsæt du bare med at samle dine brikker af
viden. Det er brikker til livets store puslespil, og jeg
skal hjælpe dig med at lægge dem sammen.” Og det var
fantastisk for mig at opleve, at meget af det, jeg læste
hos Martinus, faldt helt i tråd med tanker, jeg selv havde
gjort mig.
Den glæde og hjælp det har givet mig at opleve livet med
Martinus Kosmologi som vejleder, har ganske enkelt
været uvurderlig. Og er det stadig med uformindsket
styrke.
William Hansen, Kelstrup, skriver:
I efteråret 1979 blev jeg i min bil, som knap 23-årig,
frontalt påkørt af en ung og ubesindig bilist. Jeg kan ikke
huske noget særligt fra de første 10 døgn på sygehuset,
men noget af det første står klart: Jeg bliver spurgt om
mine madønsker – og jeg mærker en meget stærk følelse
i hjerteområdet. ”Jeg skal ikke spise kød!” siger følelsen,
hvis jeg kan udtrykke det sådan, og jeg blev vegetar. Denne
hjerte-oplevelse har jeg aldrig haft før eller siden.
Nogle måneder senere ser jeg i en helsekostbutik i Vejle et
opslag om et kommende foredrag. Det er noget om vegetarisme.
Så jeg møder op. Det er Inge Sørensen, som taler
om kosmologi og vegetarisme. Jeg begynder studierne i
kosmologien efter dette foredrag i forsommeren 1980,
og finder i kosmologien anvisningen på sammenhængen
mellem kødspisning og ulykker, fx bilulykker. Og finder
meget andet.
3 klare drømme med Martinus
I den første drøm kører jeg med traktor og vogn op foran
Instituttet og begynder at læsse kartofler af. (Min far var
kartoffelavler, og hans 4 sønner hjalp med i bedriften).
Bertil og Martinus står og kigger på – og Martinus siger
til Bertil: ”Se, han nærmer sig!” (sagen).
I den anden drøm spørger jeg Martinus om mit udviklingstrin.
Vi står i et rum, og jeg skal tegne et hjerte på
en tavle. Den første halvdel er fin, den næste er ikke fin.
Martinus tegner derpå et stort fint hjerte, og jeg vågner i
bedrøvet tilstand! Det kan smerte - det med selv-erkendelse.
Martinus vil nok sige, at det er godt at få pudset
brillerne!
I den tredje drøm spørger jeg Martinus om menneskehedens
aktuelle udviklingstilstand. Vi står på toppen af en
pyramide (den store i Egypten), og jeg får vist et levende
panorama. I det fjerne er der et afgrænset grønt skovområde,
hvor de fleste jordmennesker er. Hvert menneske
er vist med et lille lys, og der ses kæmpestore og mindre
lysgrupper i dette naturområde. Der er en art slette mellem
dette naturområde og selve pyramiden, og på denne
slette ses mange små lysgrupper og enkeltlys på vej mod
pyramidens fod. Endelig ses få lysvæsner bevæge sig
enkeltvis op ad pyramidens kæmpetrin.
Det er mit klare indtryk at naturområdet, hvor flertallet
er, er flokbevidsthedens område. Og på sletten ses den
begyndende stærke løsrivelse fra flokken, så små alternative
grupper kan opstå. Til sidst må man gå vejen alene og
det er min fornemmelse, at når man når op til pyramidens
top, indtræder den store fødsel med indledende kosmiske
glimt (på trinene).
21