Impuls november.indd - Nyimpuls.dk

disse vil havne i helvede, er han ikke alvidende, og hvis
han på forhånd ved, at de vil havne i helvede, men ikke
ønsker at befri dem fra denne store pine, ja, oven i købet
sender den største part af sine skabte væsener derhen, er
han ikke alkærlig. Tænk, hvis en sådan guddom kom til
mentalundersøgelse! Hvordan måtte diagnosen blive?
- Et skabende væsen, hvis største produktion er en frembringelse
af levende væsener med en mental eller åndelig
struktur, der hjælpeløst dømmer disse til et uophørligt
liv i en kulmination af smerte og lidelse, og i hvilken
tilstand de forgæves evigt må skrige deres dødsvånde ud
imod deres totalt følelsesløse og ubarmhjertige skaber,
hvis almægtighed og alvidenhed kunne have forhindret
hele dette djævelske panorama og derimod have skabt en
sollys, strålende tilværelse for alle, kan ikke have nogen
som helst gnist af kærlighed i sig.
Da væsenerne i helvede aldrig i al evighed kan udfries
fra deres pinsler, vil deres ophold være totalt blottet for
noget for væsenerne selv gavnligt eller nyttigt formål.
Når den almægtige guddom ikke desto mindre urokkeligt
fastholder disse væsener i en evig pine, kan det således
udelukkende kun være fordi, det er en nydelse for ham.
Men et væsen, der finder behag i at se levende væsener
hjælpeløst fastholdt i frygtelige pinsler, kan kun være
abnorm. Hans diagnose kan kun udtrykkes ved det ene
ord: ”Sadisme”.
Det er denne i dogmernes forældede terminologi skjulte
djævel i renkultur, dette hundrede procents hedenskab
i de religiøse overleveringer, der affolker den kirkelige
kristendom, alt eftersom dens tilhængere begynder at
tænke selv. Man forstår, at der måtte et kærlighedsvæsen
eller en Kristus i kød og blod til for at bringe dette
sadistiske billede af en verdensherre til at blegne, synke
i grus og forvitre. Inspiration og betryggende forsikring
om retfærdighed og dermed et fundamentalt grundlag for
skabelse af en højere moral kan dette billede af en syg
guddom umuligt give den udviklede forsker.
Da de andre store verdensreligioner også indeholder omfattende
hedenske dogmer eller forestillinger, der ikke kan
stå for en virkelig intellektuel gennemlysning, vil nævnte
religioner også blive affolket, alt eftersom væseners
egne intellektuelle evner bryder frem. Paradisiske himle
med sjælløse valkyrier såvel som angsten for at blive
en krokodille, en slange, en blæksprutte eller et andet
kryb, hvis man ikke opfylder religionens krav, vil også
her forsvinde som mørke skygger for det intellektuelle
lys. Og menneskene må søge nye mentale eller psykiske
grunde for moraldannelse.
Da den moderne materialistiske videnskab som før
nævnt kun kan give stof- og materieanalyser, kan den
umuligt løse livsmysteriet. Livet består nemlig ikke blot
4
af stof eller materie, men også af det liv, der dirigerer og
tilkendegiver sig ved stoffet eller materien. Den nævnte
videnskab kan derfor umuligt danne grundlag for moral.
Åndeligt eller mentalt mørke, gudløshed eller benægtelse
af et eksisterende forsyn behersker det daglige liv i den
materialistiske videnskabs domæne.
Besiddelse af den største hær og flåde eller krigsmagt med
den størst mulige evne til at dræbe, myrde og ødelægge
må derfor anses som den eneste effektive sikkerhedsforanstaltning
eller det bedste beskyttelsesmiddel. Alt bliver
derfor her mere et magtspørgsmål end et retsspørgsmål.
Og det i en materialistisk viden og kunnen højt begavede
jordmenneske må her stille sig på dyrets stadium og ordne
sit liv på junglemoralen: den stærkeres ret. Da mennesket
afviger fra dyret ved at være et etisk væsen, hvilket vil
sige, at det er bestemt til at leve under princippet: ”Ret
fort Magt”, kan det ikke leve under jungleloven: Magt for
ret”, uden at underminere sin sande livsoplevelse, der er
en permanent fred, lykke og glæde baseret på forståelsen
af og kærligheden til alt og alle.
Junglemoralen kan kun give jordmennesket en dyrisk
livsoplevelse, der er det samme som en permanent væren
på vagt imod frygtede onder, sorger og lidelser, der hos
jordmenneskene er forstærkede i samme grad, som disse
væsener har forstærket deres dyriske fremtræden med
kunstige forsvars og angrebsvåben. Og denne forstærkede
praktisering af jungleloven er i dag verdensmoral. På den
afgøres forholdet mellem stater og folk. At livet derfor i
tilsvarende grad må blive dyrisk i stedet for menneskeligt,
må blive krig i stedet for fred, turde være selvfølgeligt.
Efter denne kapitulation i religion og materialisme vil den
nu begyndende åndsvidenskab med dens kosmiske analyser
af selv det levende noget bag materien eller stoffet og
dermed af det virkelige fysisk- psykiske verdensbillede
være den eneste nu blottede nu farbare vej imod verdensfreden.
Her bliver reinkarnation eller individets evige
eksistens fortolket ud fra urokkelige logiske grundlag.
Igennem kundskaben om denne evige væren ser man, at
man er sin egen skæbnes første ophav, skaber og udløser,
og at alle ens medvæsener og omgivelser aldrig i noget
som helst tilfælde kan være årsag til, hvor vi fødes, hvem
vi får til forældre, hvilket miljø og hvilke kår, vi kommer
til at tilhøre, hvilke sorger og lidelser eller andre former
for ubehag, vi kommer til at opleve.
De nævnte væsener og omgivelser vil aldrig kunne være
andet end de midler eller redskaber, igennem hvilke
vi med vort eget væsen bevidst eller ubevidst udløser
og former vor egen livsoplevelse, der jo er det samme
som vor skæbne. Da vor skæbne udelukkende kun kan
være virkninger af årsager, vi selv har udløst dels i det
nuværende og dels i tidligere jordeliv, er der retsmæs-