Montebellos Vennekreds - Montebello er et genoptræningshospital ...

Lotte kan ikke undvære at træne
Efter halvandet år med rigtig mange blodpropper
og operationer fik Lotte, der nu
er 66, amputeret sit ene ben. Selvom det
snart er seks år siden, har den tidligere
butiksslagter ikke rigtig vænnet sig til sin
nye rolle og færdes derfor aldrig udenfor
hjemmet i sin ellers ret fikse kørestol. Det
ærgrer hende derfor ekstra meget, at det
er så svært at få en protese, der bare virker.
Lige nu har hun en ny protese, der
mest står i skammekrogen, fordi polstringen
har gjort den besværlig at bøje i
knæet. Den gamle ”siger lyde”, og den
nye var ellers så lovende, at Lotte troede,
hun både skulle ”hoppe og danse”
En svær sommer
Efter operationerne og med den første,
meget tunge protese tog Lotte fornøjet
og optimistisk på sit første træningsophold
på Montebello.
- Min søn fandt det på nettet, og operationslægen
henviste mig. Jeg ville jo hurtigst
muligt tilbage i arbejde og tog derfor
af sted så snart det var muligt – desværre
i juli måned med op til 45 grader, ikke
behageligt med den besværlige protese.
Det var ikke sommerens eneste genvordigheder.
Tilbage i jobbet med de glatte
gulve og skarpe knive blev Lotte ufrivilligt
afhængig af hjælp fra sine søde kolleger
og måtte efter få uger træffe en hård beslutning
om at stoppe.
Nyder at have tid til børnebørnene
Lotte måtte også opgive sit tre etagers byhus
og flyttede i en nybygget andelsbolig
i et roligt kvarter og med en eng med heste
som nærmeste nabo. Haven er flisebelagt
med mange hyggelige bede, et
par bassiner og fire fast møblerede ”kroge”.
Huset er lyst og venligt, for Lotte og
John valgte at sløjfe en gang og et væ-
relse, så det er nemmere at møblere og
komme rundt i stolen. Lotte og John har
rejst en del, og Lotte nyder at overvinde
udfordringerne og sætter sig gerne mål
om at bade i havet, klatre i klipper, gå ad
snoede stier og gennem buskadser for at
nyde udsigten eller besøge små bjergbyer
med deres højtliggende kirker. En af de
hårdeste ture var for at besøge sønnen,
der bor i Grønland med sin kone og børn.
Heldigvis har Lotte sine fire andre børnebørn
boende så tæt på, at hun jævnligt
kan servicere og hygge sig med dem.