kodebrydning under 2. verdenskrig

Kodebrydning skyld i krigens udfald?
At kunne se fjendens position er altid
en fordel. Dette gælder såvel for 2.
Verdenskrig som for alle andre krige.
Under 2. Verdenskrig var det englænderne,
der kunne udnytte dette fordi
det lykkedes at dekryptere Enigmamaskinen.
Det er tydeligt, at dette må
have haft en effekt på krigens udfald,
men hvor stor en betydning, det
egentlig fik, er der delte meninger om.
Af Lykke & Anette T. ­ 2.uv
Slaget om Atlanten
Slaget om Atlanten var den del af 2. verdenskrig,
der blev udkæmpet på Atlanterhavet. Slaget vare‐
de fra 1939‐45, og til sidst blev tyskerne slået af
1
De Allierede. Baggrunden for, at tyskerne
startede slaget, var, at England var afhængige af
mad, brændstof og andre råvarer fra andre lande;
især fra USA. Uden disse forsyninger ville England
ikke kunne forsyne tropperne med ammunition
og mad, derfor besluttede Tyskland at forsøge at
lukke for Englands mulighed for forsyninger ad
søvejen og sendte krigsskibe og ubåde af sted. Til
at starte med sejlede handelsskibene, der havde
kurs mod England, kun i små grupper og var der‐
for meget sårbare overfor angreb. Efterhånden
fandt englænderne dog ud af, at det var for farligt
for fragtskibene at sejle i små grupper, så de op‐
rettede de såkaldte konvojer, hvor en masse
fragtskibe sejlede sammen med nogle få skibe
som beskyttelse.

De polske matematikere
Begyndelsen til dekrypteringen af Enigma‐maski‐
nen blev udført af polske matematikere, da
polakkerne i 1929 fandt en Enigma‐maskine, der
havde de grundlæggende træk til den endelige
Enigma‐maskine, men som ved en fejl ikke blev
sendt som sikker post. Det førte til, at de polske
matematikere, som på dette tidspunkt var nogle
af de bedste i verden, begyndte at oprette
forskellige metoder til at gætte sig frem til start‐
indstillingerne for maskinerne, hvilket også var
koden til at læse den krypterede tekst. Da Polen i
1939 blev invaderet af tyskerne, flygtede næsten
alle de polske matematikerne til England og Fran‐
krig og medbragte alt deres viden om Enigma‐
maskinen til de to lande.
Englændernes dekryptering
I 1941 erobrede englænderne den tyske u‐båd, U‐
110, hvori der lå en Enigma‐maskine, en kodebog,
en operationsmanual og andre informationer, og
derved var det muligt at påbegynde brydningen
af tyskernes koder bl.a. ved hjælp af de flygtede
polakker. Til dette formål blev en gruppe i
Bletchley Park oprettet, og her blev samlet mate‐
matikere, skakspillere og andre specialister, der
kunne hjælpe med dekrypteringen. I Bletchley
Park blev der oprettet BOMB‐maskiner, som de
blev kaldt. BOMB‐maskinen kunne arbejde sig
frem til Enigma indstillingernfor en dag, hvilket
gjorde det muligt at dekryptere de meddelelser,
som tyskerne sendte. BOMB var en maskine, der
oprindeligt blev lavet af polakken Rejewski, der
ved Tysklands invasion i Polen, sendte
tegningerne af BOMB til englænderne, så de
kunne genskabe den.
2
Et skridt tilbage
På et tidspunkt i februar 1942 bliver tyskerne dog
opmærksomme på, at der var mange ”tilfældige”
møder mellem tyske U‐både og engelske destroy‐
ere. Der var fx 3 tyske U‐både, som blev opdaget
af en engelsk destroyer. Det fik dem til at skifte
koder og indsætte endnu en roter i Enigma‐mas‐
kinen, hvilket gjorde, at matematikerne på
Bletchley Park kunne starte forfra med deres
krypteringsarbejde. Deres BOMB‐maskine funge‐
rede nu heller ikke længere, da den ikke tog
højde for den ekstra roter.
USA som redningsmand
I løbet af en måned i starten af 1942 havde tys‐
kerne sænket 25 fragtskibe. På det tidspunkt
gjorde englænderne brug af radaren, som de
brugte til at spore de tyske ubåde med.
Englænderne fik desuden skibe, hvor der kunne
lande fly på, så handelsskibene også kunne sikres
fra luften. Samtidig sejlede skibene nu i større
konvojer, men det gik stadig dårligt for England,
bl.a. fordi tyskerne fik bygget store
forsyningsubåde, så ubådene ikke skulle søge
havn for at få forsyninger. Men på grund af øget
tilførsel af forsyninger fra USA, og brydningen af
Enigma endnu engang, vendte billedet.
Englænderne kunne nu få alle tyskernes fortrolige
oplysninger, så de vidste hvor mange tyske ubåde
der var blevet sat ind, hvor de var, og hvor de
havde tænkt sig at angribe.
Afslutningen
D. 24. maj 1943 indledte tyskerne en storstilet of‐
fensiv for at sænke fragtskibene, men tabene
blev så store, at de midlertidigt blev nødt til at
trække alle ubåde hjem. Gennem det næste 1½
år blev der taget nye forbedringer i brug af både

englænderne og tyskerne for at nedkæmpe hin‐
anden. Men d. 4. maj 1945 blev slaget om Atlan‐
ten vundet af de allierede efter 68 måneders
kamp.
Slaget havde stor betydning for krigens udfald, da
et engelsk sammenbrud pga. manglende råvarer
havde været katastrofalt for De Allierede. At a‐
merikanerne trådte ind i slaget fik enorm betyd‐
ning. Da det stod værst til, var den engelske pre‐
mierminister, Winston Churchill, slet ikke i tvivl
om, at det var netop dette, der kunne vende
slaget. Efter amerikanernes indtrædelse var det
blot et spørgsmål om tid, før tyskerne ville bukke
under, da de ikke kunne sænke nok fragtskibe, i
forhold til hvor mange ubåde der blev sænket.
Betydningen af Enigma
Afkodningen af Enigma spillede ifølge nogle
historikere en stor rolle for England. Der er stor u‐
enighed om, om brydningen af Enigma var den
vigtigste grund, til at De Allierede vandt Slaget
om Atlanten. Historiker Sir Harry Hinsley mente,
at krigen ville være fortsat til 1948, hvis ikke ko‐
den var blevet brudt. Premierministeren, Winston
Churchill, mente at Slaget om Atlanten allerede
var afgjort i 1941. Dette støtter Rasmus Dahlberg,
som mener, at tyskerne aldrig mere fik overtag i
Slaget om Atlanten efter brydningen af den ud‐
viklede Enigma‐maskine.
Journalist Andrew Williams mener imidlertidig ik‐
ke, at brydningen af Enigma‐maskine havde no‐
gen effekt på krigen. Orlogshistoriker Hans Chris‐
tian Bjerg er enig med Williams i hans holdninger
til Enigma. Enigma var et godt hjælpemiddel, men
det var nye materialer og flere krigsskibe, som
gjorde udslaget.
3
Enigmas funktion
Enigma‐maskinen er opfundet af tyske‐
ren Atrhur Scherbius i 1919. Den var
oprindelig udviklet for at kunne gøre
kommunikation mellem firmaer sikker.
Maskinen består af et tastatur, et panel
med bogstaver der kan lyse, tre roter,
en reflektor og et plugboard, hvor man
tilfældigt kan lave kodepar.
I Enigma‐maskinen anvendes permuta‐
tionskoder. Når en tast trykkes ned,
bliver en strøm aktiveret, der først fø‐
rer bogstavet gennem plugboardet,
derefter igennem de tre rotere hen til
reflektoren og tilbage gennem roterne
og igennem ledningssystemet igen. Til
sidst lyser det bogstav på panelet, som
det trykkede bogstav er krypteret til.
Efter krypteringen skifter roter 1 et
ryk, så der opstår en ny permutations‐
kode. Dermed skifter kodningssyste‐
met ved hvert bogstav, hvilket gør det
næsten umuligt at tyde, med mindre
man har standardindstillingerne.