Baltisk Have - September 2012 - VIPs Portal

Efter al sandsynlighed er de små grønbrogede tudser udklækket i en nærliggende mergelgrav. Iflg.
diverse hjemmesider skal man være himmelhenrykt over deres tilstedeværelse i haven. De rydder op i
bestanden af snegle (inkl. dræbersnegle - der er da heller ikke sådanne i haven). De æder løs af
generende insekter i urtebede, og med deres lange tunger snupper de edderkopper, biller og meget
andet småkravl. Eneste ulempe er, at de også stepper rundt på græsplænen og dermed gør det
vanskeligt at få slået græsset.
Grønbroget Tudse er på EF-Habitatdirektivets Bilag IV. Det betyder at den ikke kun er beskyttet i
Habitatområderne, men i hele dens udbredelsesområde.
(Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)
Så retteligen skulle jeg, da tudserne meldte deres ankomst i august, have stillet slåmaskinen væk og
ladet græsset gro. MEN med råvildt i haven vil højt græs øge forekomst af skovflåter. Og det kan hverken
firben, vildt, Hugo, familie og gæster være tjent med.
I stedet er klippehøjden på maskinen sat højt og selve græsslåningen foregår i et langsomt tempo. Jeg
fandt nemlig ud af, og det gjorde tudserne heldigvis også, at ved langsom kørsel forplantes vibrationerne
fra motor og skær sig i en tilpas stor radius i jorden, nok til at advisere tudserne så de kan springe væk i
tide.
Frøerne er fornuftigere. De viser sig først i haven, når duggen falder og solen er på vej i seng. Altså på
samme tid, hvor skovsneglene også indfinder sig og hvor jeg selvfølgelig heller ikke starter
plæneklipperen. Tudserne venter ikke til tusmørke. De er i sving fra tidlig morgen og, trods deres
tynde hud og risiko for udtørring, lige lykkelige for at springe rundt i den bagende sol. Med andre ord,
tudserne er svære at blive kloge på. Så skulle de efter vinterens dvale fortsat i stort antal holde til i
havens græsplæne, må vi have aftalt et regulativ for færdsel - svarende til det, frøerne for længst har
indført.
Grønbroget Tudse er ret sjælden i Danmark, men den kan lokalt være ret talrig. Med ret få
undtagelser er forekomsterne kystnære lokaliteter.
Den er kendt fra Samsø, Lolland, Falster, Møn, Sydfyn, Nordøstsjælland, Amager, Bornholm og
på småøer op til mange kilometer fra fastland, bla. Sprogø. (...)
Hver hun lægger mellem 2000 og 18.000 æg. Æglægningen foregår normalt i maj måned, kun
ved temperaturer over 12 grader. Æggene klækker i løbet af 3-4 dage. I den efterfølgende tid
udvikler haletudserne sig og efter omtrent 2 måneder er de færdigudviklede.
På en god sæson kan en nyforvandlet tudse nå at blive op til 3 centimeter lang, og i løbet af 2 år
kan de blive kønsmodne. 3-4 år er normen for dem at blive kønsmodne på. Den årlige dødelighed
er på cirka 30 procent. (Kilde: http://www.habitatarter.dk/arter.asp?id=735)