Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal
Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal
Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
First Edition<br />
<strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> - <strong>Oktober</strong> (Vol. III): Malus Fokus<br />
Copyright © <strong>2012</strong> Gitte Ahrenkiel<br />
Photos & Illustrations by Gitte Ahrenkiel<br />
www.gahrgalleri.dk<br />
All rights reserved<br />
ISBN 978-87-989191-6-2<br />
Forside:<br />
Æbler i fokus. Øverst: Flaskeæble (et fint spiseæble, der egner sig fortrinligt til tørring). Nederst til<br />
venstre: Belle de Boskoop (allergivenligt mad- og spiseæble. Ligeledes egnet til tørring). Nederst til<br />
højre: Pigæblets frugt (er tilføjet billedmontagen ved sit ordspil med "æble". Frugten er giftig).<br />
I øvrigt er titlen noget misvisende for bogens indhold. Fokus retter sig mod meget andet og mere.<br />
Eksempelvis en præsentation af Fru Thornberg, der virker afskrækkende på skadedyr.<br />
Endvidere forsøger bogen en charmeoffensiv til fordel for vores valnøddetræer.<br />
Det er lige nu, her i oktober-november at nye træer skal plantes.<br />
Podede sorter kan give nødder efter 2-3 år – svarende til andre frugttræer.
Forord:<br />
Motiverende for en fortsættelse af <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>-serien - er helt klart den viden, hvert bind baner vej til.<br />
Viden, der håndplukkes fra hjemmesider i ind- og udland. Viden, der nok retter sig mod havefolket, men<br />
reelt rækker langt videre.<br />
Begreber som "den helbredende, livsbekræftende have" - hænger således ikke kun sammen med, at<br />
vores haver er leveringsdygtige i nyttige lægeplanter og næringsrig frugt, bær og grøntsager. Men også på<br />
et psykisk plan har god terapeutisk, afstressende indvirkning. Kort sagt, giver recept på velvære. Både for<br />
de, der aktivt tager del i vedligehold og de, der oplever atmosfæren fra en havestol - eller jævnfør Hugo<br />
Hund på foto, liggende på græsplænen.<br />
"Den lærende have" er ligeledes et værdibegreb, der er til at tage og føle på. I hvert fald med et så stort<br />
potentiale, at det appellerer til at blive et selvstændigt fag under Natur/Teknik i Folkeskolen.<br />
Det er muligt, at den lærende have blot under andre betegnelser allerede har vundet indpas i forsøgene med<br />
heldagsskoler. At læring efter skoletid for længst har resulteret i forbedret udnyttelse af skolernes grønne<br />
arealer og idrætsanlæg.<br />
Måske eksperimenteres der tilmed nu rundt om på skolerne med frugt- og køkkenhaver, dyrkning af<br />
eksotiske planter (købt over internettet), pil til flet, hegn eller huler, hæk- eller skovlabyrinter,<br />
energiafgrøder, vindkraft, pumpesystemer til springvand, regnvandsopsamling, dyrkning af champignon og<br />
østershatte, osv.<br />
Vi har i Danmark en lang historisk tradition for kolonihaver, klosterhaver og køkkenhaver. Kombineret med<br />
nyere tids miljøbevidsthed - er der for så vidt grundlag nok for, at ungerne i en nær fremtid kommer hjem<br />
fra skolen med "jord under neglene", "røde æblekinder" og en frisk forsyning af dild, høstet i klassens<br />
køkkenhave.
Indtil videre, skal vi voksne blot blive bedre til at lytte til de gode vejledninger, som bl.a. Miljøstyrelsen<br />
giver:<br />
Udnyt de nyttedyr, du allerede har i haven<br />
Små sangfugle som løvsangere og gransangere spiser også lus. Musvitter, mejser og stære fodrer<br />
deres unger med bl.a. insektlarver.<br />
Pindsvin æder snegle.<br />
Mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og rovbiller lever som rovinsekter og spiser andre insekter -<br />
bl.a. bladlus. En mariehønelarve æder f.eks. 200-600 bladlus frem til sin forpupning.<br />
For at øge antallet af fugle kan du sætte fuglekasser op i haven. Hvis du vil øge antallet af nyttedyr,<br />
kan du så/plante f.eks blomstrende persille, purløg, dild, krydderurter, tagetes og honningurt, hvor<br />
insekterne henter nektar og pollen.<br />
(Kilde:<br />
www.mst.dk/Borger/Temaer/<strong>Have</strong>n/Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/)<br />
<strong>Oktober</strong>-udgaven supplerer Miljøstyrelsens anbefalinger til en pesticidfri have - ved at præsentere Fru<br />
Thornberg. En dame, hvis duft/lugt selv på to meters afstand skræmmer skadedyr væk. Tilmed også mus.<br />
Og efter alt at dømme også jordhvepse. Morgenfruen er heller ikke uden evner, når det gælder<br />
skræmmekampagner. Hendes indsatsområder er myrer og snegle. Andre planter, der med fordel kan indgå i<br />
skadedyrsbekæmpelsen, er oplistet i et særskilt afsnit.<br />
Vanen tro er der opfølgning på Død over Japansk Pileurt.<br />
Tempeltræet/Ginkgo Biloba viser sig også på scenen - i al sin pragt. Høst af æbler hører oktober til,<br />
her i form af Belle de Boskoop og Flaskeæble. Et arbejde, der foregår uden handsker og hue, for med en<br />
beliggenhed nær salten vand holder <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> længere på de lune temperaturer. Ude på bølgen blå,<br />
kræver det dog hue. Især når vinden er i Øst.
INDHOLD:<br />
Kantbæger - (Nicandra physalodes)<br />
Fortrænger mellus og andet utøj fra drivhuse og bede.<br />
Hos os i Gedser og i Nykøbing går planten under navnet "Fru Thornberg".<br />
Jødekirsebær - (Physalis alkekengi)<br />
Jordbi (Andrena armata) - Jordhveps (Nomada marshamella)<br />
Hvordan har hvepsene det med lugten af Fru Thornberg?<br />
Morgenfrue - (Calendula)<br />
Skadedyrsbekæmper med speciale i myrer og snegle.<br />
Andre skadedyrsbekæmpere:<br />
Persille<br />
Dild<br />
Tagetes<br />
Lavendel<br />
Flaskeæble/Nonnetitte - (Malus domestica)<br />
Tørring af Æbler.<br />
- til brug i kødretter, salater, som müsli og slik.<br />
Belle de Boskoop - (Malus domestica)<br />
Valnød - (Juglandaceae)<br />
Washingtonkonventionen øger efterspørgsel på dansk valnødde-tømmer.<br />
Samtidig opfordres vi til at spise flere valnødder.<br />
Plant dit eget træ og bliv selvforsynende efter 2-3 år.<br />
Død over Japansk Pileurt - (Fallopia japonica)<br />
Tempeltræ - (Ginkgo Biloba)<br />
Kildehenvisninger
Kantbæger - (Nicandra physalodes)<br />
Fru Thornberg<br />
Etårig.<br />
Tilhører Natskyggefamilien (Solanaceae).<br />
Højde/længde: 60-100 cm.<br />
Blomstring: Juli-oktober.<br />
Voksesteder: Planten har sit hjemsted i Peru. I Danmark anvendes planten som prydplante i<br />
private haver.<br />
Svensk: Baloongblomma. Tysk: Blaue Lampionblume. Engelsk: Apple of Peru og Shoofly Plant<br />
(sidstnævnte refererer til plantens egenskaber til bekæmpelse af fluer, mellus m.m.).<br />
OBS. Alle dele af planten er giftig.<br />
Flemming og Elin Jensen i Nykøbing har i flere år haft stor fornøjelse af planten i deres have. Den bringer<br />
gode minder fra deres tidligere hjem og store landhave i Ønslev, hvor en genbo dengang introducerede<br />
dem for den smukke plante. "Fru Thornberg" har planten siden været kaldt, og det er det navn bogen<br />
bærer videre. Og som det ses af foto vokser "Fru Thornberg" fint i <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>. Det skal dog nævnes, at<br />
det var planter, opgravet fra Flemming og Elins have, der gav damen rodfæste på Gedser Odde. Frø,<br />
spredt i efteråret, overlevede ikke vinteren.<br />
Fru Thornberg renser dit drivhus for skadedyr<br />
Det var i øvrigt fra den tyske hjemmeside - www.kraeuterallerlei.de/die-blaue-lampionblume-einduftender-schadlingsbekampfer/<br />
- at der fremkom oplysninger, som med sikker garanti både vil<br />
overraske og glæde Flemming og Elin. De har nemlig som flere drivhus-ejere ofte haft deres hyr med<br />
spindemider, mellus og andet utøj i agurkeplanter, tomater m.m. Dvs. forringet udbytte, stort besvær og<br />
ekstra-udgifter til diverse bekæmpelsesmidler.
Og så viser det sig, at der lige udenfor, i deres staudebed vokser en effektiv skadedyrsbekæmper. Sættes<br />
den i en potte ind i drivhuset, fordriver lugten fra planten alt generende utøj. Plus har lugten (for os er<br />
det snarere velduft!), iflg. den tyske hjemmeside, også indvirkning på mus. De flygter for et godt ord.<br />
Lugt/duft-radius på op til 2 meter<br />
Ifølge førnævnte tyske hjemmeside har Fru Thornberg en lugt/duft-radius på op til 2 meter. Det betyder,<br />
at hun med sin nuværende placering mellem Rododendron - dels kan hjælpe disse, men også<br />
Tempeltræet (selv om det nok er i stand til at klare sig) - dels et nærliggende område med stikkelsbær,<br />
der i øvrigt har givet en bedre høst denne sommer. Muligvis takket være Fru Thornberg.<br />
Hun er selvsående, så der skulle altså være gode chancer for, at hendes afkom også vil ledsage<br />
Rododendron-buskene gennem næste års sommer. For en sikkerhedsskyld indsamles frøkapsler. Det er<br />
ikke til at vide, hvilken vinter vi får. Nogle frøkapsler bliver fordelt rundt om i haven, hvor der er læ, god<br />
kompostjord osv. Andre opbevares på et køligt, tørt sted i huset.
Jødekirsebær - (Physalis alkekengi)<br />
Japansk Lygte<br />
Flerårig.<br />
Tilhører Natskyggefamilien (Solanaceae).<br />
Højde/længde: 20-70 cm.<br />
Blomstring: Maj-juni. Orange frøstande: August-oktober<br />
Voksesteder: Sol, delvis skygge. Tåler tørke. Hjemsted: Bl.a. Vestasien.<br />
Jeg fik planten af en kunde, der desværre var hårdt ramt af mave-tarm cancer. Det var vigtigt for hende,<br />
at aflæggere af Japansk Lygte, som hun kaldte den, fik vækst i min have. Hun havde selv gennem mange<br />
år haft stor glæde af den.<br />
Derfor en regnfuld formiddag i oktober tog hun en spade frem fra sit udhus og viste mig hen til et, mener<br />
jeg at kunne huske, syrenbed, hvor de røde lygter lyste. Hun havde ikke selv kræfter til at grave, men<br />
udpegede de bedst egnede planter.<br />
"Husk de vokser i hekseringe," lød hendes venlige påmindelse.<br />
Det tog lidt tid før stiklingerne fik vækst i den vindblæste baltiske have. Jorden, de blev udplantet i, var<br />
måske ikke den mest velegnede.<br />
Men så et forår fik de mod på at vokse sig store, og ganske som Bitten havde påpeget, skete det i<br />
hekseringe. Dvs. at planten fjernede sig fra centrum af bedet, til i stort set cirkelrunde ringe at vokse ud<br />
mod kanten.
Her ramte de en zone, hvor plæneklipperen dominerer - jf. foto nedenfor, hvor et par enkelte Japanske<br />
Lygter vokser i græskanten og andre står bladløse og stritter efter konfrontationen med plæneklipperen.<br />
Inden det var nået så vidt, var dele af planten overflyttet til bl.a. staudebedet i haven. Inspireret af<br />
Bittens mangeårige erfaring (hun er her ikke mere) - er der nu, jf. foto, sat Japanske Lygter mellem<br />
Rododendron-buskene. Her har de plads til at vokse i ringe, og dukker Fru Thornberg op - hvad jeg<br />
inderligt håber – klæ’r de to hinanden. Både hvad angår farver (orange mod blåviolet, deres sorte<br />
stængler) og i deres valg af frøstande. Jo, de er i familie.
Jordbi - (Andrena armata)<br />
Jordhveps - (Nomada marshamella)<br />
Onsdag 17. oktober. En forholdsvis kølig eftermiddag. I hvert fald kølig nok til at lægge en dæmper på<br />
jordhvepsene. Der var da heller ingen aggressivitet, da jeg satte mig på hug foran det, der engang har<br />
været et muldvarpehul.<br />
Kameraet blev forsigtigt ført ned til afstand på godt 30 cm, med en placering til venstre for hullet ind<br />
mod hegnet, så hvepsenes foretrukne indflyvningsbane ikke blev generet.
Hvepsene lod sig umiddelbart heller ikke påvirke. De fortsatte tilsyneladende uforstyrret deres arbejde.<br />
Dvs. med at bære hvidlige "poser" op fra dybet. Nogle poser blev fløjet væk. Andre var åbenbart for<br />
tunge og blev med møje og besvær skubbet ud i græsset.<br />
Fagfolk kan uden tvivl forklare indholdet i poserne - om det er ekskrementer/urinsyre, golde æg, døde<br />
larver eller noget helt fjerde, femte...<br />
Det er for så vidt heller ikke så afgørende. Vigtigt er derimod, at der på intet tidspunkt dukker en eneste<br />
brunlig jordbi op.<br />
Okay, tidsspandet af mit på nært hold-studie var vel godt fem minutter, herefter blev jeg jaget væk. Af<br />
en stribet dørvogter. Men selv på betryggende afstand (ca. 2 meter) var der ingen brune jordbier at se<br />
(eller høre) i nærheden af hullet.<br />
I august var der en dominans af brun - altså et 90-95 procents overtal af jordbier, med kun enkelte<br />
stribede til at bryde helhedsindtrykket. I september var der fifty-fifty af brun og stribede. Her i<br />
oktober synes en dominans af stribede at have overtaget boet.<br />
En udvikling, som stemmer med informationerne på hjemmesiden http://www.absolutskadedyr.dk/skadedyrsguide/jordbi/<br />
Jordhvepsen (Nomada marshamella), som også kaldes Nomada alternata, er som nævnt en<br />
snylter, der lægger sine æg i andre biers reder, frem for at grave nogen selv. Når jordhvepsen<br />
kan se at en jordbi har forseglet sit hul efter æglægningen, bryder den ind og lægger sine egne<br />
æg i værtens ”børneværelser”. Jordhvepsens æg klækker hurtigst, hvorefter larven dræber<br />
værtens larve og spiser den føde som jordbien havde indsamlet til sin egen larve.<br />
Etårige/flerårige samfund<br />
Summen af disse umiddelbart absurde/ligegyldige iagttagelser er dog nok så væsentlig for hvilken type<br />
aktion, der skal vælges. Havde der her i oktober været et overtal af jordbier, var der risiko for et flerårigt<br />
bo. Og med boets placering i et område, hvor børn, motionister og andre færdes - havde det betydet<br />
fjernelse af jordbierne.<br />
Hvor omstændighederne og forholdene er helt ideelle kan der opstå meget store kolonier af<br />
jordbier, hvor flere tusinde individer lever tæt sammen i årevis. Man har observeret jordbikolonier<br />
der er over 50 år gamle, og som har fået en udstrækning på størrelse med en fodboldbane.<br />
Men med dominansen af hvepse, skulle der være begrundet håb om et etårigt samfund, der opløses når<br />
vinteren strammer sit greb. Derfor tilkaldes der IKKE assistance til fjernelse af boet. Jeg forsøger heller<br />
ikke, som ellers anbefalet på diverse hjemmesider, at hælde kogende vand i hullet, anvende gasbrænder,<br />
støvsuger...<br />
Hvordan har hvepsene det med lugten af Fru Thornberg?<br />
Da vejrmeldingerne har udråbt lørdag den 20. oktober til dagen, hvor temperaturen topper med op til 18<br />
graders varme. Altså tålelige temperaturer for hvepsene. Kan det jo være en udmærket anledning til at<br />
teste Fru Thornberg på hvepseboet. Om hendes lugt overhovedet har en effekt.
Som det ses af foto, hviler Fru Thornberg elegant i græsset omkring hullet ned til hvepseboet.<br />
Spørgsmålet er så, om hendes lugt er forklaringen på:<br />
at hvepsene ikke længere gør holdt ved "dørtrinet" men nærmest lader sig dumpe ned i dybet,<br />
at der er forholdsvis lange intervaller mellem indflyvningerne,<br />
at der er færre hvepse. Både i går, og i dag søndag 21. oktober.<br />
Svaret står hen i det uvisse. Hvepsenes tilsyneladende ændrede adfærd, kan bero på tilfældigheder. Eller<br />
det ønskelige faktum, at hvepseboet er i færd med at lukke ned.<br />
Dog har jeg alle intentioner om til næste år at sætte Fru Thornberg i potter. Som en slags beredskab.<br />
Eksempelvis skal der helt sikkert sættes en potte blandt roserne. Stort set hvert år bliver rosernes blade<br />
ædt. Efter sigende af en bille. Den skal nu, eller rettere til næste år få selskab af Fru Thornberg. Faktisk<br />
vil jeg allerede her i oktober lægge hendes visitkort - i form af afklippede blade og blomster - på jorden<br />
omkring roserne.<br />
Jordbier og -hvepse er nyttedyr<br />
Blot for at understrege, jordbier og -hvepse er vigtige nyttedyr i en have.<br />
De spiller en væsentlig rolle for bestøvning af frugttræer, buske og blomster, og for hvepsenes<br />
vedkommende deres oprydning i bestanden af bladlus, larver og fluer. Det var boets placering, der var<br />
problematisk.
Morgenfrue - (Calendula officinalis)<br />
Tiltrækkende for nogle - afskrækkende for andre<br />
Etårig. Selvsående.<br />
Tilhører Kurvblomst-familien (Asteraceae).<br />
Højde/længde: 50-70 cm.<br />
Blomstring: Juni-oktober, november. Tåler let frost.<br />
Voksesteder: Sol, delvis skygge. Tåler tørke.<br />
Anvendelse: I levneds- og nydelsesmiddelindustrien til the, farvning af ost og smør.<br />
Medicinsk til bl.a. sårhelende hudcremer. God til kompostering.<br />
Morgenfruen er en humørspreder for os mennesker. Men også bier, hvepse, humlebier og sommerfugle<br />
sætter pris på hendes tilstedeværelse i haven. DERIMOD skyr snegle og myrer hende som pesten.<br />
Snegle kan ikke lide lugten fra Morgenfruen og bevæger sig i en stor bue udenom. Derfor kan De<br />
med fordel plante Morgenfruer i køkkenhaven, og slippe for snegle i salaten.<br />
(Kilde: www.hausgarten.net/glossar/garten-r/ringelblume-calendula-officinalis.html)<br />
hausgarten.net beretter om "Alte Bauernregel" - hvor tyske landmænd i gamle dage tog vejrvarsel af<br />
Morgenfruens blomster. "Står Morgenfruen med fuldt udsprungne blomster klokken syv morgen, bliver<br />
dagen god."<br />
I Danmark tog landmænd vejrvarsel af en anden plante i kurvblomst-familien, jf. følgende citat:<br />
Er Følfodens blomst åben, fortsætter det gode vejr. Er den lukket, kommer der regn inden aften.<br />
(Kilde: www.spejdernet.dk/Inspiration/Spejderleksikon/Natur/vejrvarsler.aspx)
Andre skadedyrsbekæmpere<br />
Listen er udarbejdet med reference til Miljøstyrelsens anbefalinger til pesticidfri have -<br />
www.mst.dk/Borger/Temaer/<strong>Have</strong>n/Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/<br />
samt er informationer om de enkelte planters afskrækkende effekt på skadedyr hentet fra<br />
hjemmesiderne "frøbutikken.dk" og "plante-doktor.dk".<br />
Fotos er af planter i <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>.<br />
Persille - Petroselinum crispum. Hører til skærmplante-familien (Apiaceae). Toårig krydderurt.<br />
Tiltrækker nyttedyr, som æder bladlus. Gode naboplanter til persille, er asparges og gulerod.<br />
(Kilde: www.froebutikken.dk/group.asp?group=14)<br />
Dild - Anethum graveolens. Hører til skærmplante-familien (Apiaceae). Etårig krydderurt.<br />
Dild skulle være repellerende over for spindemider. Dild tiltrækker svirrefluer og snyltehvepse,<br />
som sørger for biologisk bekæmpelse af bl.a. bladlus.<br />
(Kilde: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm)
Tagetes - Fløjlsblomst. Hører til kurvblomst-familien (Asteraceae). Et- til toårig.<br />
Tagetes er kendt for sin virkning ved nematodbekæmpelse. Til dette formål er det rødderne<br />
der er aktive.<br />
Det overjordiske af planten har efter sigende en afskrækkende virkning (repellerende effekt)<br />
på flyvende skadedyr.<br />
(Kilde: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm Benyt link til nærmere definition af nematoder)<br />
Lavendel - Lavandula angustifolia. Hører til læbeblomst-familien (Lamiaceae). Flerårig. Tidligere anvendt<br />
i klædeskabe som værn mod møl.<br />
Er forhadt blandt jordlopper.<br />
(Kilde: www.froebutikken.dk/group.asp?group=14)
Flaskeæble/Nonnetitte - (Malus domestica)<br />
Historie:<br />
Denne gamle sort menes at stamme fra Holsten. Den Kongelige Frugttræsplanteskole i Odense har i 1795<br />
træet registreret under navnet Nonnetitte eller Flaskeæble. Hirschfeld beskrev den i 1788 som<br />
Melonenapfel eller Flaschapfel. Bentzien kalder den Nonnetity i sin »Håndbog for Frugttræsdyrkere«,<br />
1861. Tidligere populær i større private haver, hvor man den dag i dag kan være heldig at finde gamle og<br />
ikke sjældent hældende kæmpetræer af Flaskeæble. Bl.a. indgår træet i Thurahs Barokhave på Gl.<br />
Holtegaard - http://www.holtegaard.org/frugttraeer.html<br />
Dyrkningsforhold:<br />
Trives godt på varm, fugtig jord. Bedst i læ, da frugten sidder løst og let falder af. Flaskeæble regnes<br />
generelt af planteskoler for en vanskelig sort. I de yngre år er træet spinkelt i vækst og forgrening, og<br />
stammen skal ofte bindes til stok. Desuden er unge træer sårbare over for kræft og frugtudbyttet er<br />
sparsomt. Senere erhverver træet stor robusthed. Det giver sig udslag i vækst til omfangsrige<br />
kæmpetræer, et langt livsspand og stor frugtbarhed. Der er eksempler på, at 125 år gamle træer fortsat<br />
giver imponerende mængder frugt. Det gælder også Flaskeæblet i <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>. Blomsterstøvet er godt.<br />
Befrugtningen normal; kan befrugtes af mange kendte Sorter.<br />
Anvendelse:<br />
Flaskeæble anses for et fint spiseæble. Syrlig smag med en karakteristisk aroma. Høstes fra 1. oktober.<br />
Gode lagringsegenskaber. Spiseklar fra november til februar. Før fast standard i planteskolers og<br />
frugthandleres sortiment. I dag erstattet med andre sorter, der er lettere at arbejde med.<br />
(Kilde: http://www.poha.dk/Frugtsorter/Flaske/Flaske.htm)<br />
Andre navne/synonymer:<br />
Tyskland: Prinzenapfel, Bunter Langhans, Fränkischer Nonnenapfel. - Lokalitet: Ananasapfel<br />
(Württemberg); Berliner; Flaschenapfel; Glockenapfel (Bayern, Rheinland); Haierapfel (Westfalen);<br />
Hasenkopf (Norddeutschland); Hasenschnäutzchen; Immerträger; Jerusalemapfel (Detmold);<br />
Katzenkopf; Klapperapfel; Melonenapfel (Bayern, Rheinland, Hannover); Schlotterapfel (Baden-<br />
Württemberg); Walzenapfel (Baden); Brienzer oder Gugeliapfel (Schweiz).<br />
(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Prinzenapfel)<br />
Sverige: Melonäpple. - Lokalitet: Citronäpple (Syd- og Vest-Sverige). Udvalgt til Landskabsæble for<br />
Blekinge.<br />
(Kilde: http://sv.wikipedia.org/wiki/Melon_%28%C3%A4pple%29)
Nonnetitte - tidligere tiders humoristiske frivolitet<br />
Med til historien hører så afgjort den besynderlige betegnelse "Nonnetitte". På majoriteten af danske<br />
botaniske hjemmesider bliver "Nonnetitte" blot nævnt, men betegnelsens oprindelse og hvad det konkret<br />
betyder, præciseres ikke. Heldigvis får Per Kølster, forfatter til bogen "Æbler" hvorfra nedenstående citat<br />
er hentet, rettet op på dette misforhold:<br />
Den kendte Frugtprofessor ”Anton Pedersen skriver i sin bog om æbler fra 1950, at det noget<br />
odiøse, plattyske navn, Nonnetitte, ses der ingen grund til at anvende, da navnet Flaskeæble er<br />
lige så gammelt her i landet. Navnediskussioner kan være interessante, men det er det odiøse,<br />
der springer i øjnene. Skyldes det, at ordet nonnetitte betyder nonnespidser, nonnebryster eller<br />
endnu bedre: nonnepatter? Dette herlige øgenavn fremgår af en gammel sortsliste fra Tåsinge. I<br />
så fald er det odiøse nærmere kuriøst, især fordi det giver mindelser om tidligere tiders<br />
humoristiske frivolitet. Det er unægtelig mere sanseligt at sætte tænderne i en Nonnetitte end i<br />
et Flaskeæble, måske endda vældig ironisk fordi skrællen har en udpræget fasthed.”<br />
(Kilde: ”Æbler", udgivet af Politikens Forlag, 2005. Bogen er udsolgt men kan lånes på<br />
biblioteket. Desuden ligger den på www.koelster.dk under<br />
https://sites.google.com/a/koelster.dk/koelster/aebler-cider-og-bog)
Da jeg i 2005 overtog <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong>, blev de gamle frugttræer kraftigt beskåret og vanskud fjernet. Fra<br />
2010 ophørte stort set beskæringen af vanskud. Kun syge, døde grene kappes af - og for Flaskeæbletræets<br />
vedkommende bliver de tunge stammer understøttet (jf. stolpen til venstre, bag Hugo Hund, på<br />
foto), i forsøget på at hindre træet i at flække midt over. Revnedannelser er imidlertid begyndt og<br />
dermed er der øget risiko for svamp og insektangreb.<br />
"Fæld lortet! Og plant nye og stærkere sorter." Sådan vil forslaget sikkert lyde fra mange. En anden<br />
mulighed er, at lade kæmperne stå til de segner.<br />
Under alle omstændigheder skal området mellem de gamle frugttræer afhjælpes for jordtræthed. Et<br />
problem, som iflg. Wikipedia er særligt udtalt hos æbletræer.<br />
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i<br />
vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før. (..)<br />
Hos nogle planter skyldes jordtræthed angreb af nematoder, hos andre er det strålesvampe, og<br />
hos atter andre er det bakterier.<br />
Problemets årsag kan fjernes ved kogning af jorden med særlige dampkogere. Det kunne også
tidligere, dvs. før det blev forbudt på grund af forureningsfaren, fjernes ved gasning med<br />
metylbromid. I begge tilfælde nulstilles alle nicher i jorden, og de skadelige organismer dræbes<br />
sammen med alt andet levende. I dag er man klar over, at dyrkning af Fløjlsblomst (Tagetes<br />
erecta) i én sæson før nyplantning vil fjerne de fleste problemer med jordtræthed.<br />
(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordtr%C3%A6thed )<br />
Rød tråd tilbage til Tagetes - og fremad mod Kombinationsbed<br />
Som omtalt tidligere, er Tagetes kendt for sin virkning ved nematodbekæmpelse, herunder - for at citere<br />
plante-doktor.dk - "rodhårs-nematoderne, der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med<br />
jordtræthedsbegrebet."<br />
Så selvfølgelig skal forsøget gøres. I forvejen er græsarealet omkring æbletræerne vanskeligt at slå pga.<br />
løs jord og muldvarpegange. Motivationen for alternativer er så absolut til stede. Desuden må jeg<br />
beskæmmet melde, at gødning af frugthaven ikke har fundet sted i min tid. Den naturlige kompostering<br />
af blade og afklippet græs - samt muldvarpens fortæring af skadelige insekter og ikke mindst dens<br />
værdifulde gangsystem til iltning og dræn af jorden - antog jeg var tilstrækkeligt for træerne.<br />
Derfor er planen allerede nu et Kombinationsbed, der omfatter planter til bekæmpelse af nematoder og<br />
planter der tilfører jorden næring. Et bed, hvor nedfaldsæbler lander blødt. Et bed, der som<br />
udgangspunkt passer sig selv. Et bed, som både giver muldvarpen flere orme at fortære og frugttræerne<br />
mere kompost at styrke sig på. Foto viser svampeangreb på Guldborg Æbletræet.
Tørring af Æbler<br />
- til brug i kødretter, salater, som müsli og slik<br />
Vi ser det i supermarkeder. Poser med sundt slik: Tørrede bananskiver. Tørrede rosiner. Tørrede dadler,<br />
tranebær etc. Og til madlavning: Tørrede tomater. Tørrede chili etc.<br />
Baggrunden for et særskilt kapitel om denne oldgamle konserveringsmetode - skyldes Flaskeæblet og<br />
det tyske Wikipedia, hvor det fremhæves, at æblesorten egner sig fortrinligt til tørring - "gerne zum<br />
Dörren verwendet wird". Afgørende herfor er frugtens høje indhold af tørstof. Saftigere sorter tager<br />
længere tid at tørre.<br />
Der findes apparater beregnet til tørring af frugt. Et sådant har jeg ikke. Derfor skal opsætning af<br />
bradepande på brændeovnen - som vist på foto - opfattes som ren improvisation. Strålingsvarmen fra<br />
ovnen har med al sandsynlighed oversteget de 70 grader, som er grænsen for opretholdelse af<br />
vitaminindhold. Alligevel tørrede æblerne, og lignede grangivligt de æblechips, man kan købe. Og de<br />
smagte himmelsk. Tørringstid: Godt otte timer. Dvs. svarende til en god nats søvn. Så selv om metoden<br />
ikke er den korrekte til langtids-konservering, kan den alligevel anbefales. Altså - alt imens opvasken<br />
klares efter aftensmaden, snit og fordel æblerne på en rist i bradepanden, placer bradepanden på<br />
brændeovnen, læg et stort stykke brænde i ovnen nok til at gløde natten over, kryb til køjs og drøm sødt<br />
under dynerne - velvidende, at du har noget godt at stå op til. Nemlig hjemmelavet müsli til<br />
morgenmaden og/eller som et energifremmende mellemmåltid til senere på dagen. Eller som tilbehør til<br />
middagsretter, krydret med karry.
Belle de Boskoop - (Malus domestica)<br />
Ingen ved nøjagtigt, hvornår man begyndte at avle frugt, men arkæologiske fund peger på, at æbler har<br />
været dyrket i Europa i ca. 5000 år — i Danmark i ca. 2000 år — mens de øvrige frugtarter har kortere<br />
dyrkningshistorier. Systematisk frugtavl blev i Europa udbredt med klostrene i 1100- og 1200-tallet. I<br />
Danmark påbød Christoffer 3. i 1446 plantning af æbler og pærer, hvilket blev fulgt op af Christian 5. i<br />
Danske Lov 1683. Frugtavl spredte sig fra kongehuset til adelen, og de første frugtplantager blev plantet<br />
ved herregårdene. Som led i fremme af frugtavlen oprettedes i 1780'erne kongelige<br />
frugttræsplanteskoler, hvorfra træerne blev solgt billigt til bønderne. I 1830'erne blev de første<br />
haveselskaber dannet med det formål at fremme frugtavl, og som et led heri blev der uddelt gratis træer.<br />
(Kilde:<br />
www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/<strong>Have</strong>brug_og_gartneri/frugtavl)<br />
Historie:<br />
Der findes op til 700 æblesorter i Europa, og mange af disse er fremkommet ved tilfældigheder. Enten<br />
ved at en podning er slået fejl og en ny sort er skabt. Eller ved mutation.<br />
Et sådant eksempel er Belle de Boskoop (på tysk: Schöner aus Boskoop). Året er 1856, og stedet er<br />
Boskoop, Holland - hvor en helt ny og anderledes frugtsætning viser sig i et vildtvoksende æbletræ.<br />
Opdagelsen bliver gjort af Pomolog Kornelis John Wilhelm Otto Lander, der med sin viden om forædling af<br />
æblesorter var mand for, at Belle de Boskoop fra 1863 blev udbredt over hele Europa.<br />
(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Sch%C3%B6ner_aus_Boskoop)<br />
Dyrkningsforhold:<br />
Foretrækker fugtig, tung og kalkholdig jord. Belle de Boskoop er et hurtigt voksende træ med bred krone.<br />
Det er hårdfør og kan blive meget gammelt. Stor frugtbarhed, dog med tendens til mindre frugtmængde<br />
hvert andet år. Belle de Boskoop lader sig let bestøve af andre sorter, men er selv en dårlig bestøver<br />
(sætter ikke frø.) Blomstring i maj-juni. Høst i oktober-november, spiseklar fra november til marts. Belle<br />
de Boskoop hører til i Reinetten-gruppen af Vinteræbler.
Anvendelse:<br />
Populært madæble til bagværk, grød, middagsretter m.m. Opnår ved lagring en sødlig smag, der gør det<br />
velegnet til spiseæble.<br />
Allergivenlig: Belle de Boskoop har et så lavt indhold af allergener, at æblet kan spises og nydes af<br />
allergikere - uden efterfølgende ubehag og overfølsomhedsreaktioner.<br />
Det britiske Wikipedia oplyser, at Belle de Boskoop har mere end dobbelt så meget C-vitamin som Golden<br />
Delicious.<br />
Andre navne/synonymer:<br />
Tyskland og Østrig: Schöner aus Boskoop. Kategoriseret "Lederapfeln" pga. af æblets tykke, seje skræl.<br />
Frankrig og Italien: Reinette de Montfort, Goldreinette, Reinette de Montreuse.<br />
(Kilde: http://fr.wikipedia.org/wiki/Belle_de_Boskoop)<br />
_____________<br />
Belle de <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong><br />
Lørdag 27. oktober. Første morgen i oktober med rimfrost i græsset og is på bilruderne. Høsten af Belle<br />
de Boskoop skal snart indledes. Vi sorterer og plukker de største og dem uden skurv. Resten lader vi<br />
hænge, til glæde for fuglene.<br />
Der ligger allerede en del nedfaldsæbler fra Belle de Boskoop i græsset. Det samme er tilfældet for<br />
Guldborg, Flaskeæble og et ikke nærmere defineret ældre æbletræ. Blot går frugterne fra disse træer<br />
hurtigere til grunde.<br />
Belle de Boskoop er derimod langtidsholdbar og udgør dermed en værdifuld næringskilde for havens dyr -<br />
råvildt, fugle m.fl. - i de strenge vintermåneder januar og februar.
Valnød - (Juglandaceae)<br />
Historie:<br />
Fossile fund af beslægtede arter, daterer valnød tilbage til Kridttiden, altså for 142-65 mio. år siden.<br />
Dyrkning af Valnød fandt sted i det gamle Babylon (Irak) omkring 2000 f.Kr. - hvorfra træet blev hentet<br />
til Grækenland og her gennem systematisk forædling fik sin første sortsbetegnelse: Persisk Valnød<br />
(Juglans regia). Sorten blev senere udbredt af romerne til det meste af Europa.<br />
Valnød er vildtvoksende i Kaukasusbjergene, Lilleasien og Balkanhalvøen. Endvidere i Nordamerika,<br />
Canada og i Andesbjergene.<br />
(Kilde: http://www.organicwalnuts.com.au/history.htm)<br />
Dyrkningsforhold:<br />
Betinget af dyrkningsformålet arbejdes der i dag med flere sorter.<br />
Gavntræsproduktion - Sort Valnød (Juglans Nigra)<br />
I Italien, Frankrig og England satses der på hurtigt voksende hybrider af Sort Valnød og alm. Valnød<br />
(Juglans regia) - med henblik på gavntræsproduktion. Sort Valnød er med sit mørke og knastfri ved,<br />
meget efterspurgt til produktion af bl.a. møbler, gulve, køkkenborde, geværkolber og flypropeller. Det er<br />
tungt og hårdt, og alligevel nemt at flække og bearbejde. Slagbrudstyrken er høj.<br />
Sort Valnød har hjemsted i det Midtvestlige og Østcentrale USA. Det er et løvfældende skovtræ med en
20-30 meter høj, ret stamme og hvælvet krone. Barken er først lysebrun, senere mørkebrun til sort.<br />
Trævækst i åbent land giver større udbytte af nødder.<br />
I lighed med andre valnøddesorter foretrækker Sort Valnød kalkholdig, fugtig jord, sol og læ.<br />
Sort Valnød blev indført som prydplante til Europa i 1629 og til Danmark i 1790. .... de første er måske<br />
de to stadigt levende, store træer i Hørsholm Slotshave.<br />
(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_Valn%C3%B8d )<br />
Kombineret Frugt- og Gavntræsproduktion - Hvid Valnød (Juglans cinerea)<br />
Hvid Valnød også kaldet "Butternut" er den mest hårdføre af valnøddetræer, med hjemsted i Canada og<br />
Nordamerika. Den danner ovale nødder med hvide kerner, der af mange vurderes for mere velsmagende<br />
end andre sorter af valnødder. Hvid Valnød har et blødt, knastfri ved i letvægtsklassen, der gør det til<br />
favorit for træskærere. Også i møbelproduktionen er træet værdsat, da det nemt absorberer lakker og<br />
maling. Den hurtigt voksende Hvid Valnød har ifølge det tyske Wikipedia fundet vej til Europa. I første<br />
omgang, til det centrale Europa hvor den optræder i botaniske haver. Pga. træets robusthed over for<br />
hård frost, dets store og velformede blade og generelt smukke vækst - er Estland i gang med at indføre<br />
Hvid Valnød som prydtræ i haver og parker.<br />
(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Butternuss)<br />
Frugtproduktion - Alm. Valnød (Juglans regia)<br />
Til trods for fine egenskaber som møbeltræ, har Alm. Valnød hovedsageligt været dyrket som frugttræ.<br />
Opnår først frugtsætning efter 10-20 år. Til gengæld er Alm. Valnød rigt bærende. Et høstudbytte på 150<br />
kg valnødder pr. træ er ikke ualmindeligt.<br />
USA, Kina, Tyrkiet og Italien hører til verdens største valnøddeproducerende lande.<br />
(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Echte_Walnuss)<br />
Dansk dyrkning af Valnød<br />
I Danmark har der i 500 år eller mere været dyrket valnødder. Men som det konkluderes fra Institut for<br />
Plante- og Miljøvidenskab (Pometet): "... er (valnød) aldrig kommet til at spille nogen større rolle. Vort<br />
klima passer ikke helt for dette sydlandske træ."<br />
(Kilde: http://www.pometet.life.ku.dk/sortslister/noedder.aspx)<br />
Heldigvis er der brave danskere, der arbejder på at tildele Valnød en større betydende rolle. Blandt disse<br />
er Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland, som i de seneste ti år har foretaget skovplantninger af<br />
forskellige arter, eksempelvis frøplanter fra Ambrolaurri-området i Kaukasus. Formålet er at kombinere<br />
gavntræ- og nøddeproduktion.<br />
"Produktion af kvalitets valnøddekævler kunne være en niche, som det danske mikroskovbrug kan<br />
udfylde - med chance for stor økonomisk gevinst," fremhæves det fra Skovdyrkerforeningen.<br />
(Kilde: skovdyrkerne.dk/nordost/naturogvildtpleje/<br />
raadgivningomnaturogvildtpleje/valnoednaturenkanspises/)
Dansk Valnød - et alternativ til Tropiske Træsorter<br />
Begrænsninger i importen af eksotisk træ (Washingtonkonventionen/CITES) kan, som skovdyrkerne i<br />
Vendsyssel påpeger, betyde en øget efterspørgsel efter valnød og dens forskelligartede vedtyper.<br />
"Det dyreste og smukkeste træ sidder i Regia," skriver Hans Chr. Graversgaard, Skovfoged og medlem<br />
af Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland - i en mail, dateret 7. november. Det er nemlig så viseligt, at<br />
kilder, der citeres fra og linkes til, forud for hver bogudgivelse bliver kontaktet. Hvilket netop giver fin<br />
anledning til at få uddybet oplysninger, hentet ned fra Internettet. Som her, hvor Hans Chr.<br />
Graversgaard reagerer på bogens gennemgang af amerikanske arter og deres fremtid i europæisk<br />
valnøddedyrkning.<br />
Han har selv eksperimenteret med Hvid Valnød (Juglans cinerea). Frø, hentet hjem fra Litauen, blev<br />
sået for 12 år siden...<br />
"... og træerne er nu omkring 8 meter høje. Det er bestemt en af de hurtigere valnødder. Desværre er de<br />
store kraftige grene ret sprøde, så de knækker faktisk i blæsevejr - i ret katastrofalt omfang."<br />
Den froststærke Hvid Valnød burde ellers være selvanskrevet til vækst i Danmark – men virkeligheden i<br />
Vendsyssel viser noget andet.<br />
"Det er ikke uproblematisk med de Nordøstamerikanske (kontinentale) arter her i DK. Problemet er typisk<br />
at sommeren er for kort og kold til at planternes skud kan afmodne ordentligt. Selvfølgelig værre i<br />
Norddanmark end i syd."<br />
”Nigra har jeg plantet nogle få af, de gror egentlig OK. Det går nemmere med Nordvestamerikanske<br />
træarter, og med de Japanske. Så en valnød som Japansk Valnød (Juglans ailantifoli) er også ret<br />
interessant, en varietet kaldes Hjertenød (Juglans ailantifolia cordiformis), efter nøddernes yndige<br />
form."<br />
Japansk Valnød og Hjertenød optræder i flere danske Planteskolers salgskataloger eller kan bestilles hjem<br />
fra udenlandske producenter. Sort Valnød (Juglans Nigra) samt en krydsning mellem Hjertenød og Hvid<br />
Valnød (Juglans ailanthifolia cordiformis X Juglans cinerea) kan ligeledes erhverves via planteskolerne.<br />
Endvidere har planteskolerne et varieret udvalg af gamle danske sorter, hvis antal må forventes at øges i<br />
takt med nye podningsteknikker, krydsninger og hvad der høstes af erfaringer fra bl.a. skovdyrkerne i<br />
Vendsyssel.<br />
Opfordring til havefolket: Gå på opdagelse i Valnøddeland<br />
Det er lige nu, her i oktober-november efter løvfald, at valnøddetræer skal plantes. Planteskolerne står<br />
klar til at modtage bestillinger.
Så hører du til dem, der tålmodigt stiller op i køen hos Bageren for at erhverve et Valnøddebrød. Eller har<br />
du her op til jul for længst indkøbt valnødder og er begyndt at prøvesmage dem - er der god idé i at gå<br />
skridtet videre og til en vis grad blive selvforsynende ved at anskaffe dig et valnøddetræ.<br />
Har du ikke selv en have eller er den, du har, for lille til den pladskrævende valnød, så giv træet til et<br />
familiemedlem eller venner, du er sikker på at have jævnlig omgang med. For med de nye<br />
podningsteknikker kan du regne med høst allerede efter 2-3 år, altså svarende til andre frugttræer -<br />
hvilket så meget des mere gør det interessant at gå på opdagelse i Valnøddeland.<br />
Listen nedenfor er baseret på anbefalinger fra en af Danmarks førende nøddespecialister, Hortonom Lars<br />
Holmboe Westergaard. I hans valg af sorter er der lagt vægt på udbytte, kvalitet, sundhed og ikke<br />
mindst hårdførhed.<br />
Kappels Kæmpevalnød - bliver opformeret i Westergaards Planteskole i Kerteminde,<br />
fordi det er en af de bedste af Kæmpe-, eller Dobbeltvalnødderne vi har fundet. Det<br />
originale modertræ er mere end 100 år gammelt og findes ved stuehuset på Gottesgabe<br />
Gods ved Nakskov på Lolland. Kæmpevalnødderne egner sig fint til frisk konsum, og<br />
ønsker man at gemme kernerne, er det en god idé, at fryse de friske knækkede kerner ned<br />
i lukkede beholdere indtil brugen i kager, salater etc.<br />
Fejø - Sorten blev fundet i efteråret 2010 og der er tale om et stort og særdeles rigt<br />
bærende træ. Nødderne falder helt rent ned fra træet og er så tyndskallede, at de let<br />
knækkes med hænderne. Smagen i kernen er mild og fin.<br />
Grøndal - blev udvalgt helt tilbage i 1938-1940 under den første store<br />
valnøddeundersøgelse i Danmark. Den har siden været den mest opformerede sort. Der er<br />
tale om en middelstor valnød med særdeles god lukning og veludviklet kerne. Træet bliver<br />
stort og egner sig derfor ikke så godt til de små haver.<br />
Geisenheim 139 - valgt som Tysklands bedste valnøddesort. Kernerne er meget fine lyse<br />
og smager mildt og sødt.<br />
Broadview - blev udvalgt i British Columbia, Canada, men menes at stamme fra frø<br />
importeret fra de Karpatiske bjerge i Polen. Det er en typisk Karpatisk valnød der er<br />
kendetegnet ved kompakt vækst og ekstrem hårdførhed. Frostskader ses stort set aldrig,<br />
heller ikke om foråret hvor det sene udspring beskytter mod dette. Træet bærer nødder<br />
meget hurtigt efter podningen (1-2 år). Disse falder ikke altid helt rent ned fra træet og<br />
kan med fordel renses inden tørringen. Kernehinden på denne, ellers næsten ideelle, sort<br />
kan i frisk tilstand være let bitter, men hvis formålet primært er nødder til bagværk, eller<br />
snaps er det et rigtigt godt valg.<br />
Laciniata nigra - er en tilfældigt opstået mutation i sort valnød, Juglans nigra, hvor<br />
bladene er tredobbelt fligede og derfor får et udpræget bregneagtigt udtryk. Træet egner<br />
sig fint som fritstående gårdsplads-, eller skyggetræ på grund af det fine filtrerede lys der<br />
trænger gennem kronen. Træet bør ikke plantes for nøddernes skyld.<br />
Mere information om de enkelte sorter fås på http://www.westergaards.dk/valn%C3%B8d<br />
2 x landsdækkende undersøgelse: Flere danske valnøddetræer end antaget<br />
I sommeren 1937 var der vedholdende meldinger om stigende interesse i Europa for valnøddedyrkning -<br />
og det fik Anton Pedersen, professor ved Landbohøjskolen, til at iværksætte en landsdækkende<br />
undersøgelse af valnøddetræets udbredelse i Danmark. Tilsvarende undersøgelser havde allerede fundet<br />
sted i Frankrig og England.<br />
Resultatet af Anton Pedersens indsamling af og analyse af 118 valnøddesorter fra alle dele af landet, blev
offentliggjort i et Særtryk af Gartnertidende, 1940. Ud over en detaljeret oversigt over "allerede<br />
forekommende Materiale af Valnødder" var der samtidig udvælgelse af de danske sorter Grøndal,<br />
Solbjerg og Klosternød som de mest værdifulde og velegnede til handelsbrug.<br />
"Naturligvis må disse prøvedyrkes sammen med de kendte udenlandske Sorter, for at man kan finde det<br />
for vore Forhold bedst egnede Materiale," konkluderer Anton Pedersen og opfordrer danske frugtavlere og<br />
planteskoler til at kigge franskmændene over skuldrene. "Navnesorter af Valnød har man længe haft,<br />
især i Frankrig, hvor man almindeligt poder Valnød."<br />
(Kilde: http://www.poha.dk/Frugt/ValnodAPed..htm)<br />
I 1998-2000 tog Nordisk Genbank initiativ til at finde og registrere oprindelige nordiske valnøddetræer<br />
i Danmark, Skåne og på Gotland for at sikre dem for eftertiden. Den danske afdeling blev varetaget af<br />
Danmarks JordbrugsForskning i Årslev under ledelse af professor Jørgen Vittrup.<br />
I en udsendt "Efterlysning" gør Jørgen Vittrup opmærksom på det absurde i, at vi i Danmark importerer<br />
langt hovedparten af de solgte valnødder - når der samtidig mange steder rundt om i landet står gamle<br />
træer, som år efter år giver et stort udbytte. Det er disse oprindelige danske valnøddetræer, man nu vil<br />
finde frem til. Målet er at få de mest værdifulde af disse træer opformeret og navngivet til en fremtidig<br />
plantning i de Nordiske landes klima.<br />
Undervejs i projektforløbet kan Jørgen Vittrup til egen og andres forbløffelse konstatere, at "der er mange<br />
flere valnøddetræer, end nogen vist anede. Og at der her i landet er mange træer, der er mellem 60 og<br />
150 år gamle, dvs. træer, der har overlevet de kolde vintre.<br />
Endvidere at der er stor forskel på træernes frugtbarhed. Et havde et år givet omkring 100 kg nødder, et<br />
andet ca. 6000 nødder. Der er også en kolossal forskel på nøddernes form og størrelse, de kan være<br />
kuglerunde til meget aflange og spidse."<br />
Han kan desuden konstatere, at der fortsat er flest frøformerede valnøddetræer.<br />
"Podede sorter af valnød kan give nødder efter et par år. Desværre plantes de ikke ret meget, da de<br />
frøformerede træer er billigere og kendskabet til dem er nok heller ikke stort."<br />
(Kilder: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=10332 (Efterlysning)<br />
http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/nodder/valnod.html)<br />
Anvendelse:<br />
Anvendelserne er talrige. Og kulturbestemte. Fx anvendte de gamle ægyptere valnøddeolie til<br />
balsamering, hvor olien erstattede blodet.
Gældende for vor tid - skal der blot her anføres to nye yderligere argumenter for at øge<br />
valnøddedyrkningen i Danmark.<br />
____________<br />
Bevar kropsvægten med nødder<br />
Nødder indeholder meget energi, herunder fedt, men de kan fint indgå i en sund kost uden<br />
at påvirke kropsvægten. Det viser et studie fra New Zealand blandt 118 personer.<br />
Danskerne spiser dagligt to gram nødder, så vi skal spise mange flere nødder, hvis vi vil<br />
opnå gevinst på sundhedskontoen og beskytte hjertet.<br />
Hjerteforeningen - 30.01.<strong>2012</strong>.<br />
http://www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/noedder_til_hjertet/<br />
bevar_kropsvaegten_med_noedder/<br />
Forskere: Sæd bliver bedre af valnødder<br />
Sædcellerne hos nøddespisende mænd bevæger sig bedre, fremstår mere levedygtige og<br />
med en styrket morfologi; altså form og opbygning.<br />
Det rapporterer amerikanske forskere ved University of California i tidsskriftet Biology of<br />
Reproduction. Til sammen omfatter studiet 117 mænd. De er i alderen 21-35 år og<br />
vurderet til at være sunde og raske.<br />
Videnskab.dk - 16.08.<strong>2012</strong>. http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-saed-bliver-bedreaf-valnodder<br />
<strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong><br />
Træet i haven er ganske givet en Grøndal, alm. valnød. Planen er, at det inden længe skal have selskab<br />
af andre valnøddetræer.<br />
Jeg havde især gerne set en Hvid Valnød vokse op. Træet fascinerer på alle måder. Men eftersom<br />
blæsten i Vendsyssel også har sit ekko på Gedser Odde, er Hvid Valnød med sit bløde ved nok bedre tjent<br />
med vækst i områder med mere læ. Hans Chr. Graversgaards oplevelser taler sit klare sprog. Risikoen<br />
for at Hvid Valnød bliver blæst i stumper og stykker på Gedser Odde, er for stor.<br />
Så indtil jeg har besluttet hvilke andre Valnød, der i stedet skal plantes, kan jeg jo overveje Tarmvrid-<br />
Røn (Sorbus torminalis). Et løvfældende træ, som Hans Chr. Graversgaard fra Skovdyrkerforeningen<br />
varmt anbefaler og håber der bliver mere interesse for: ".. en hjemmehørende men nærmest glemt smuk<br />
træart. Den giver nogle fine frugter til brændevin – og noget smukt tømmer – og den kan nok passe ind i<br />
mange haver – efterårsløvet er smukt rødt.<br />
Forkert beskæring<br />
Ud fra bogens fotos af træet i <strong>Baltisk</strong> <strong>Have</strong> - giver Hans Chr. Graversgaard det ikke mange leveår.<br />
”Valnød skal ofte trimmes lidt så de bliver til robuste en-stammede træer, (det du viser på foto, med tre<br />
stammer, har ikke gode chancer for at leve længe). Man må beskære sommer og vinter, men IKKE<br />
senvinter/forår.”<br />
Træet med de tre stammer har forpasset muligheden for at blive en-stammet. Men det vokser. Og det<br />
sætter frugt. Sidste år indbragte det en pæn høst af valnødder. I år ikke så mange, men der var nok til<br />
en høst. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Midt i oktober landede en flok krager i træet, og flaksede<br />
omkring mellem grenene under så stor larm og ståhej, at jeg i hast hentede mit kamera. Min fortid i<br />
dagspressen lader sig ikke fornægte.<br />
Kragerne lettede i samme sekund jeg kom listende. De fløj hen til en gammel eg, godt 100 meter derfra.<br />
Her afventede de. Det samme gjorde jeg, under det tætte bladudhæng fra Belle de Boskoop. For mig var<br />
det stadig en gåde, hvad kragerne havde foretaget sig i valnøddetræet. Minutterne gik. Og pludselig<br />
forstod jeg. Kragerne havde fortæret valnødderne. Hver og en.<br />
Guirlander af Valnøddestrømper<br />
Vi har gode erfaringer med at rense valnødderne i saltvand, fylde dem i nogle udtjente nylonstrømper og<br />
binde dem op i pæretræet. En noget speciel form for "julepynt". Men det virker. Valnødderne tørrer fint.
Og ophænget betyder, at nødderne ikke er til at nå for egern og mus. Vi havde guirlander af<br />
"valnøddestrømper" hængende i pæretræet frem til junimåned i år, hvor de blev klippet ned med en saks<br />
og nødderne spist.<br />
Søndag 28. oktober kl. 8.30 - atter en morgen med rimfrost i græsset. Valnøddetræets blade fotograferet<br />
i kraftigt modlys. Bemærk de vekslende farvestadier før løvfald. Processen foregår i takt med at det<br />
grønne kvælstofholdige Klorofyl nedbrydes i bladets celler og kvælstoffet samtidig deponeres i næste års<br />
bladskud. Tilbage er det gule farvestof Karotin (kendt fra gulerødder).
Død over Japansk Pileurt - (Fallopia japonica)<br />
Operation "Død over Japansk Pileurt" fortsætter med uformindsket styrke. I august blev sort plast fordelt<br />
over et 3-4 kvadratmeter stort areal. Formålet var at bremse de hvide rodstængler, som moderplanten<br />
affyrer fra sin underjordiske bunker og som ved kontakt med jordskorpen eksploderer i røde blade. I<br />
september-udgaven dokumenterede fotos, at forsvarsværket flere steder var skudt i stykker. Primært<br />
hvor plastposerne lapper over hinanden. En svaghed, som Japansk Pileurt har forstået at udnytte.<br />
Derfor var det med en vis nervøsitet, at plastposerne i et område med markant vækst af pileurt blev<br />
frilagt. Hvilket syn ville møde os, når plastposerne blev løftet til side. Et svulmende tæppe af hvide<br />
rodstængler? Eller noget endnu værre? Men som foto viser, har forsvarsværket - trods svagheder - virket<br />
efter hensigten. Dér hvor gennembrud ikke har været mulig, er jorden bar.<br />
Til gengæld viser koncentrationen af rodstængler øverst på billedet, at plastposernes sammenføjninger<br />
skulle have været lukket med dobbeltklæbende tape. End ikke tyve centimers overlap og tyngden af et<br />
jordlag på op til ti centimeter har været tilstrækkelig.<br />
Talte vi samme sprog og var vi i det hele taget på talefod, ville Japansk Pileurt helt klart få stillet<br />
spørgsmålet: "Hvad er din sporingsteknik rettet ind efter. Fugtmåling (nedsivende regnvand, kondens)?<br />
Indtrængende luft, bestemte mikrober, temperaturforskelle, lys ....?"
Den bageste del af haven grænser op til en form for læhegnsbevoksning. En blanding af birk, syren,<br />
kastanje, hyld, gran og blomme, suppleret med brombær i rigelige mængder.<br />
Et vildnis, hvor sollyset kun i begrænset omfang kan trænge igennem og hvor jeg gennem årene har<br />
bidraget yderligere til kaos ved at etablere et tæt "hegn" af kvas, grenaffald, træstubbe, opgravede<br />
rødder osv. Kort sagt, et vidunderligt sted for fugle, insekter og gnavere at søge tilflugt i.<br />
For Japansk Pileurt er stedet derimod noget nær Helvedes Forgård. I det halve år bunken af opgravede<br />
roddele og afskårne nu visne stængler har ligget, er der ingen tegn på liv. Japansk Pileurt er ellers i stand<br />
til at danne nye selvstændige planter af rodstumper helt ned til en centimeters længde.
Brombær skyder op imellem de tilsyneladende døde stængler og rødder af Japansk Pileurt. Erfaringer<br />
verden over har vist, at under de rette vækstbetingelser begynder den skindøde at bevæge sig.<br />
Det er muligt at det allerede sker i november, når de omkringstående løvtræer smider bladene og<br />
loftsrummet åbner sig til fuldt dagslys, vintersol og i marts-april til forårets intensive solvarme.<br />
Dårlige erfaringer med at brænde Japansk Pileurt<br />
Brænding er ineffektivt, da jordstænglerne ikke påvirkes. Så kort kan det siges, og bliver det på Hvidovre<br />
Kommunes hjemmeside under punktet "Bekæmpelsesmetoder af Japan-pileurt".<br />
(http://www.hvidovre.dk/Default.aspx?ID=2806)<br />
Jeg overvejede på et tidspunkt at bruge de tørre stængler fra Japansk Pileurt til optænding i<br />
brændeovnene. Men ville dog forinden teste brændværdien på en mindre udendørs havegrill. Denne er<br />
blot en simpel opbygning af større sten, hvis formål ud over madlavning også er at give varme.<br />
Forsøgsvis blev tørre stængler af Japansk Pileurt lagt på gløderne - og få sekunder senere startede et<br />
sandt fyrværkeri af gnister. Det bragede og knitrede. Så voldsomt og ukontrollabelt, at jeg instinktivt<br />
trak mig væk fra ilden - med en samtidig beslutning om aldrig igen at forsøge afbrænding af Japansk<br />
Pileurt.<br />
For en god ordens skyld: Afklip og opgravede rødder af Japansk Pileurt er deponeret i haven.<br />
Intet er kørt på Genbrugspladsen.
Opgravning, slåning, plastdække - og aske. Det er de metoder, jeg foreløbig har taget i anvendelse i<br />
bekæmpelsen af havens Japanske Pileurt. I askelaget mellem brostenene ses en noget forkrøblet udgave<br />
af en Japansk Pileurt. Dermed ikke sagt og påstået, at asken er ved at få bugt med planten og næppe<br />
heller rodnettet. Effekten af aske som stress-faktor kan først måles til næste sommer - og næste sommer<br />
igen.
Vinteren igennem vil aske fra husets to brændeovne blive spredt i et flere centimeter tykt tæppe over<br />
Japansk Pileurt. Ukrudt og spredte tuer af græs bliver også dækket. Dette for at følge, hvilke af disse, der<br />
magter at bryde igennem askelaget til foråret. Asken har i godt en uge stået udendørs i en gammel<br />
suppegryde med låg. Tung af fugt, i konsistens svarende til mørtel, bliver den liggende, hvor den er lagt.<br />
Selv i tørkeperioder bliver den liggende. Heller ikke kraftig kuling får asken til at lette i støvskyer. Birk,<br />
eg og ask er det brændsel, vi benytter i vores brændeovne.
Tempeltræ - (Ginkgo Biloba)<br />
<strong>Oktober</strong>-udgavens indhold af billeder og tekst er tæt på at nå grænsen for, hvad man orker at bruge tid<br />
på at downloade.<br />
Derfor skubbes høst af jordskokker, grøngødning af roser, Skt. Hansurt, anlæg af brosten til næste års<br />
brændestabel, sikring af hegn mod drivedannelser ... til november-udgaven.
Så lad os slutte oktober af i opløftet stemning. Tempeltræet står smukt i solen, endnu med lidt grønt<br />
klorofyl i bladene. Kuling fra Sydøst har rippet kraftigt i løvet, alligevel er der gode chancer for at træet<br />
snart lyser op med en flammende gul krone.<br />
Snapsen - et udtræk af bladene - varmer helt ud i tåspidserne, giver klar hjerne og har krydret velsmag.<br />
Absolut et incitament til allerede i oktober at længes efter foråret og fornyet høst af tempelblade.
Kildehenvisninger<br />
Kantbæger - (Nicandra physalodes)<br />
Fru Thornberg<br />
www.kraeuterallerlei.de<br />
- "Die Blaue Lampionblume: Ein duftender Schädlingsbekämpfer."<br />
URL: http://www.kraeuterallerlei.de/<br />
die-blaue-lampionblume-ein-duftender-schadlingsbekampfer/<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Jordbi - (Andrena armata)<br />
Jordhveps - (Nomada marshamella)<br />
www.ABSOLUT Skadedyrsservice.dk<br />
Autoriseret bekæmpelse af alle skadedyr<br />
Certificeret og godkendt af miljøstyrelsen<br />
- "Jordbi."<br />
URL: http://www.absolut-skadedyr.dk/skadedyrsguide/jordbi/<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Morgenfrue - (Calendula officinalis)<br />
www.hausgarten.net<br />
Haus & Garten erleben.<br />
- "Ringelblume (Calendula officinalis)."<br />
URL: http://www.hausgarten.net/glossar/garten-r/<br />
ringelblume-calendula-officinalis.html<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.spejdernet.dk<br />
- "Gamle Vejrvarsler."<br />
URL: http://www.spejdernet.dk/Inspiration/<br />
Spejderleksikon/Natur/vejrvarsler.aspx<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Andre skadedyrsbekæmpere<br />
www.mst.dk<br />
Miljøministeriet - Miljøstyrelsen.<br />
- "Sådan bekæmper du skadedyr."<br />
URL: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/<strong>Have</strong>n/<br />
Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.froebutikken.dk<br />
- "Frø imod skadedyr."<br />
URL: http://froebutikken.dk/group.asp?group=14<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.plante-doktor.dk<br />
- "Ledsageplanter.<br />
Planter der har en positiv effekt på omkringstående kulturplanter."<br />
URL: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.
Flaskeæble/Nonnetitte - (Malus domestica)<br />
www.holtegaard.org<br />
Gl Holtegaard.<br />
- "Frugttræer."<br />
URL: http://www.holtegaard.org/frugttraeer.html<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.poha.dk<br />
- "Flaskeæble."<br />
URL: http://www.poha.dk/Frugtsorter/Flaske/Flaske.htm<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.de.wikipedia.org<br />
Die freie Enzyklopädie<br />
- "Prinzenapfel."<br />
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Prinzenapfel<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.sv.wikipedia.org<br />
Den fria encyklopedin<br />
- "Melon (äpple)."<br />
URL: http://sv.wikipedia.org/wiki/Melon_%28%C3%A4pple%29<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.koelster.dk<br />
- "Æbler."<br />
udgivet af Politikens Forlag, 2005. Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket. Desuden ligger<br />
den på www.koelster.dk under:<br />
https://sites.google.com/a/koelster.dk/<br />
koelster/aebler-cider-og-bog<br />
aebler%20gamle%20sorter.htm<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.da.wikipedia.org<br />
Den frie encyklopædi<br />
- "Jordtræthed."<br />
URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordtr%C3%A6thed<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
Belle de Boskoop - (Malus domestica)<br />
www.denstoredanske.dk<br />
Gyldendals åbne encyklopædi.<br />
- "Frugtavl."<br />
URL: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/<br />
Landbrug_og_havebrug/<strong>Have</strong>brug_og_gartneri/frugtavl<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.de.wikipedia.org<br />
Die freie Enzyklopädie<br />
- "Schöner aus Boskoop."<br />
URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Sch%C3%B6ner_aus_Boskoop<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.fr.wikipedia.org<br />
L'encyclopédie libre<br />
- "Belle de Boskoop."<br />
URL: http://fr.wikipedia.org/wiki/Belle_de_Boskoop<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.
Valnød - (Juglans regia)<br />
www.organicwalnuts.com.au<br />
WELLWOOD ORGANIC WALNUTS & WALNUT OIL<br />
- "Walnut Trees have been around for thousands of years! "<br />
URL: http://www.organicwalnuts.com.au/history.htm<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.da.wikipedia.org<br />
Den frie encyklopædi<br />
- "Sort Valnød."<br />
URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_Valn%C3%B8d<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.pometet.life.ku.dk<br />
Pometet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab<br />
- "Nødder."<br />
URL: http://www.pometet.life.ku.dk/sortslister/noedder.aspx<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.skovdyrkerne.dk<br />
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland<br />
- " Valnød - naturen kan spises."<br />
URL: http://www.skovdyrkerne.dk/nordost/naturogvildtpleje/<br />
raadgivningomnaturogvildtpleje/valnoednaturenkanspises/<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.westergaards.dk<br />
Westergaards Planteskole - det spiselige landskab<br />
- " Valnød."<br />
URL: http://www.westergaards.dk/valn%C3%B8d<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.poha.dk<br />
Særtryk af Gartnertidende Nr. 22 1940<br />
- " Danske Valnøddesorter." - Af A. Pedersen.<br />
URL: http://www.poha.dk/Frugt/ValnodAPed..htm<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
infolink.elbo.dk<br />
- " Efterlysning."<br />
URL: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=10332<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.dyrkfrugt.dk<br />
- " Valnød." - Af Jørgen Vittrup.<br />
URL: http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/nodder/valnod.html<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.hjerteforeningen.dk<br />
- " Bevar kropsvægten med nødder."<br />
URL: http://www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/noedder_til_hjertet/<br />
bevar_kropsvaegten_med_noedder/<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.<br />
www.videnskab.dk<br />
- " Forskere: Sæd bliver bedre af valnødder."<br />
URL: http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-saed-bliver-bedre-af-valnodder<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.
Død over Japansk Pileurt - (Fallopia japonica)<br />
www.hvidovre.dk<br />
Hvidovre Kommune.<br />
- " Aggressive plantearter bør bekæmpes!<br />
Bekæmpelsesmetoder af Japan-pileurt."<br />
URL: http://www.hvidovre.dk/Default.aspx?ID=2806<br />
- <strong>Oktober</strong>, <strong>2012</strong>.