Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal

First Edition 

Baltisk Have - Oktober (Vol. III): Malus Fokus 

Copyright © 2012 Gitte Ahrenkiel 

Photos & Illustrations by Gitte Ahrenkiel 

www.gahrgalleri.dk 

All rights reserved 

ISBN 978-87-989191-6-2 

Forside: 

Æbler i fokus. Øverst: Flaskeæble (et fint spiseæble, der egner sig fortrinligt til tørring). Nederst til 

venstre: Belle de Boskoop (allergivenligt mad- og spiseæble. Ligeledes egnet til tørring). Nederst til 

højre: Pigæblets frugt (er tilføjet billedmontagen ved sit ordspil med "æble". Frugten er giftig). 

I øvrigt er titlen noget misvisende for bogens indhold. Fokus retter sig mod meget andet og mere. 

Eksempelvis en præsentation af Fru Thornberg, der virker afskrækkende på skadedyr. 

Endvidere forsøger bogen en charmeoffensiv til fordel for vores valnøddetræer. 

Det er lige nu, her i oktober-november at nye træer skal plantes. 

Podede sorter kan give nødder efter 2-3 år – svarende til andre frugttræer.

Forord: 

Motiverende for en fortsættelse af Baltisk Have-serien - er helt klart den viden, hvert bind baner vej til. 

Viden, der håndplukkes fra hjemmesider i ind- og udland. Viden, der nok retter sig mod havefolket, men 

reelt rækker langt videre. 

Begreber som "den helbredende, livsbekræftende have" - hænger således ikke kun sammen med, at 

vores haver er leveringsdygtige i nyttige lægeplanter og næringsrig frugt, bær og grøntsager. Men også på 

et psykisk plan har god terapeutisk, afstressende indvirkning. Kort sagt, giver recept på velvære. Både for 

de, der aktivt tager del i vedligehold og de, der oplever atmosfæren fra en havestol - eller jævnfør Hugo 

Hund på foto, liggende på græsplænen. 

"Den lærende have" er ligeledes et værdibegreb, der er til at tage og føle på. I hvert fald med et så stort 

potentiale, at det appellerer til at blive et selvstændigt fag under Natur/Teknik i Folkeskolen. 

Det er muligt, at den lærende have blot under andre betegnelser allerede har vundet indpas i forsøgene med 

heldagsskoler. At læring efter skoletid for længst har resulteret i forbedret udnyttelse af skolernes grønne 

arealer og idrætsanlæg. 

Måske eksperimenteres der tilmed nu rundt om på skolerne med frugt- og køkkenhaver, dyrkning af 

eksotiske planter (købt over internettet), pil til flet, hegn eller huler, hæk- eller skovlabyrinter, 

energiafgrøder, vindkraft, pumpesystemer til springvand, regnvandsopsamling, dyrkning af champignon og 

østershatte, osv. 

Vi har i Danmark en lang historisk tradition for kolonihaver, klosterhaver og køkkenhaver. Kombineret med 

nyere tids miljøbevidsthed - er der for så vidt grundlag nok for, at ungerne i en nær fremtid kommer hjem 

fra skolen med "jord under neglene", "røde æblekinder" og en frisk forsyning af dild, høstet i klassens 

køkkenhave.

Indtil videre, skal vi voksne blot blive bedre til at lytte til de gode vejledninger, som bl.a. Miljøstyrelsen 

giver: 

Udnyt de nyttedyr, du allerede har i haven 

Små sangfugle som løvsangere og gransangere spiser også lus. Musvitter, mejser og stære fodrer 

deres unger med bl.a. insektlarver. 

Pindsvin æder snegle. 

Mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og rovbiller lever som rovinsekter og spiser andre insekter - 

bl.a. bladlus. En mariehønelarve æder f.eks. 200-600 bladlus frem til sin forpupning. 

For at øge antallet af fugle kan du sætte fuglekasser op i haven. Hvis du vil øge antallet af nyttedyr, 

kan du så/plante f.eks blomstrende persille, purløg, dild, krydderurter, tagetes og honningurt, hvor 

insekterne henter nektar og pollen. 

(Kilde: 

www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/) 

Oktober-udgaven supplerer Miljøstyrelsens anbefalinger til en pesticidfri have - ved at præsentere Fru 

Thornberg. En dame, hvis duft/lugt selv på to meters afstand skræmmer skadedyr væk. Tilmed også mus. 

Og efter alt at dømme også jordhvepse. Morgenfruen er heller ikke uden evner, når det gælder 

skræmmekampagner. Hendes indsatsområder er myrer og snegle. Andre planter, der med fordel kan indgå i 

skadedyrsbekæmpelsen, er oplistet i et særskilt afsnit. 

Vanen tro er der opfølgning på Død over Japansk Pileurt. 

Tempeltræet/Ginkgo Biloba viser sig også på scenen - i al sin pragt. Høst af æbler hører oktober til, 

her i form af Belle de Boskoop og Flaskeæble. Et arbejde, der foregår uden handsker og hue, for med en 

beliggenhed nær salten vand holder Baltisk Have længere på de lune temperaturer. Ude på bølgen blå, 

kræver det dog hue. Især når vinden er i Øst.

INDHOLD: 

Kantbæger - (Nicandra physalodes) 

Fortrænger mellus og andet utøj fra drivhuse og bede. 

Hos os i Gedser og i Nykøbing går planten under navnet "Fru Thornberg". 

Jødekirsebær - (Physalis alkekengi) 

Jordbi (Andrena armata) - Jordhveps (Nomada marshamella) 

Hvordan har hvepsene det med lugten af Fru Thornberg? 

Morgenfrue - (Calendula) 

Skadedyrsbekæmper med speciale i myrer og snegle. 

Andre skadedyrsbekæmpere: 

Persille 

Dild 

Tagetes 

Lavendel 

Flaskeæble/Nonnetitte - (Malus domestica) 

Tørring af Æbler. 

- til brug i kødretter, salater, som müsli og slik. 

Belle de Boskoop - (Malus domestica) 

Valnød - (Juglandaceae) 

Washingtonkonventionen øger efterspørgsel på dansk valnødde-tømmer. 

Samtidig opfordres vi til at spise flere valnødder. 

Plant dit eget træ og bliv selvforsynende efter 2-3 år. 

Død over Japansk Pileurt - (Fallopia japonica) 

Tempeltræ - (Ginkgo Biloba) 

Kildehenvisninger


Fru Thornberg 

Etårig. 

Tilhører Natskyggefamilien (Solanaceae). 

Højde/længde: 60-100 cm. 

Blomstring: Juli-oktober. 

Voksesteder: Planten har sit hjemsted i Peru. I Danmark anvendes planten som prydplante i 

private haver. 

Svensk: Baloongblomma. Tysk: Blaue Lampionblume. Engelsk: Apple of Peru og Shoofly Plant 

(sidstnævnte refererer til plantens egenskaber til bekæmpelse af fluer, mellus m.m.). 

OBS. Alle dele af planten er giftig. 

Flemming og Elin Jensen i Nykøbing har i flere år haft stor fornøjelse af planten i deres have. Den bringer 

gode minder fra deres tidligere hjem og store landhave i Ønslev, hvor en genbo dengang introducerede 

dem for den smukke plante. "Fru Thornberg" har planten siden været kaldt, og det er det navn bogen 

bærer videre. Og som det ses af foto vokser "Fru Thornberg" fint i Baltisk Have. Det skal dog nævnes, at 

det var planter, opgravet fra Flemming og Elins have, der gav damen rodfæste på Gedser Odde. Frø, 

spredt i efteråret, overlevede ikke vinteren. 

Fru Thornberg renser dit drivhus for skadedyr 

Det var i øvrigt fra den tyske hjemmeside - www.kraeuterallerlei.de/die-blaue-lampionblume-einduftender-schadlingsbekampfer/ 

- at der fremkom oplysninger, som med sikker garanti både vil 

overraske og glæde Flemming og Elin. De har nemlig som flere drivhus-ejere ofte haft deres hyr med 

spindemider, mellus og andet utøj i agurkeplanter, tomater m.m. Dvs. forringet udbytte, stort besvær og 

ekstra-udgifter til diverse bekæmpelsesmidler.

Og så viser det sig, at der lige udenfor, i deres staudebed vokser en effektiv skadedyrsbekæmper. Sættes 

den i en potte ind i drivhuset, fordriver lugten fra planten alt generende utøj. Plus har lugten (for os er 

det snarere velduft!), iflg. den tyske hjemmeside, også indvirkning på mus. De flygter for et godt ord. 

Lugt/duft-radius på op til 2 meter 

Ifølge førnævnte tyske hjemmeside har Fru Thornberg en lugt/duft-radius på op til 2 meter. Det betyder, 

at hun med sin nuværende placering mellem Rododendron - dels kan hjælpe disse, men også 

Tempeltræet (selv om det nok er i stand til at klare sig) - dels et nærliggende område med stikkelsbær, 

der i øvrigt har givet en bedre høst denne sommer. Muligvis takket være Fru Thornberg. 

Hun er selvsående, så der skulle altså være gode chancer for, at hendes afkom også vil ledsage 

Rododendron-buskene gennem næste års sommer. For en sikkerhedsskyld indsamles frøkapsler. Det er 

ikke til at vide, hvilken vinter vi får. Nogle frøkapsler bliver fordelt rundt om i haven, hvor der er læ, god 

kompostjord osv. Andre opbevares på et køligt, tørt sted i huset.

Jødekirsebær - (Physalis alkekengi) 

Japansk Lygte 

Flerårig. 

Tilhører Natskyggefamilien (Solanaceae). 


Blomstring: Maj-juni. Orange frøstande: August-oktober 

Voksesteder: Sol, delvis skygge. Tåler tørke. Hjemsted: Bl.a. Vestasien. 

Jeg fik planten af en kunde, der desværre var hårdt ramt af mave-tarm cancer. Det var vigtigt for hende, 

at aflæggere af Japansk Lygte, som hun kaldte den, fik vækst i min have. Hun havde selv gennem mange 

år haft stor glæde af den. 

Derfor en regnfuld formiddag i oktober tog hun en spade frem fra sit udhus og viste mig hen til et, mener 

jeg at kunne huske, syrenbed, hvor de røde lygter lyste. Hun havde ikke selv kræfter til at grave, men 

udpegede de bedst egnede planter. 

"Husk de vokser i hekseringe," lød hendes venlige påmindelse. 

Det tog lidt tid før stiklingerne fik vækst i den vindblæste baltiske have. Jorden, de blev udplantet i, var 

måske ikke den mest velegnede. 

Men så et forår fik de mod på at vokse sig store, og ganske som Bitten havde påpeget, skete det i 

hekseringe. Dvs. at planten fjernede sig fra centrum af bedet, til i stort set cirkelrunde ringe at vokse ud 

mod kanten.

Her ramte de en zone, hvor plæneklipperen dominerer - jf. foto nedenfor, hvor et par enkelte Japanske 

Lygter vokser i græskanten og andre står bladløse og stritter efter konfrontationen med plæneklipperen. 

Inden det var nået så vidt, var dele af planten overflyttet til bl.a. staudebedet i haven. Inspireret af 

Bittens mangeårige erfaring (hun er her ikke mere) - er der nu, jf. foto, sat Japanske Lygter mellem 

Rododendron-buskene. Her har de plads til at vokse i ringe, og dukker Fru Thornberg op - hvad jeg 

inderligt håber – klæ’r de to hinanden. Både hvad angår farver (orange mod blåviolet, deres sorte 

stængler) og i deres valg af frøstande. Jo, de er i familie.

Jordbi - (Andrena armata) 

Jordhveps - (Nomada marshamella) 

Onsdag 17. oktober. En forholdsvis kølig eftermiddag. I hvert fald kølig nok til at lægge en dæmper på 

jordhvepsene. Der var da heller ingen aggressivitet, da jeg satte mig på hug foran det, der engang har 

været et muldvarpehul. 

Kameraet blev forsigtigt ført ned til afstand på godt 30 cm, med en placering til venstre for hullet ind 

mod hegnet, så hvepsenes foretrukne indflyvningsbane ikke blev generet.

Hvepsene lod sig umiddelbart heller ikke påvirke. De fortsatte tilsyneladende uforstyrret deres arbejde. 

Dvs. med at bære hvidlige "poser" op fra dybet. Nogle poser blev fløjet væk. Andre var åbenbart for 

tunge og blev med møje og besvær skubbet ud i græsset. 

Fagfolk kan uden tvivl forklare indholdet i poserne - om det er ekskrementer/urinsyre, golde æg, døde 

larver eller noget helt fjerde, femte... 

Det er for så vidt heller ikke så afgørende. Vigtigt er derimod, at der på intet tidspunkt dukker en eneste 

brunlig jordbi op. 

Okay, tidsspandet af mit på nært hold-studie var vel godt fem minutter, herefter blev jeg jaget væk. Af 

en stribet dørvogter. Men selv på betryggende afstand (ca. 2 meter) var der ingen brune jordbier at se 

(eller høre) i nærheden af hullet. 

I august var der en dominans af brun - altså et 90-95 procents overtal af jordbier, med kun enkelte 

stribede til at bryde helhedsindtrykket. I september var der fifty-fifty af brun og stribede. Her i 

oktober synes en dominans af stribede at have overtaget boet. 

En udvikling, som stemmer med informationerne på hjemmesiden http://www.absolutskadedyr.dk/skadedyrsguide/jordbi/ 

Jordhvepsen (Nomada marshamella), som også kaldes Nomada alternata, er som nævnt en 

snylter, der lægger sine æg i andre biers reder, frem for at grave nogen selv. Når jordhvepsen 

kan se at en jordbi har forseglet sit hul efter æglægningen, bryder den ind og lægger sine egne 

æg i værtens ”børneværelser”. Jordhvepsens æg klækker hurtigst, hvorefter larven dræber 

værtens larve og spiser den føde som jordbien havde indsamlet til sin egen larve. 

Etårige/flerårige samfund 

Summen af disse umiddelbart absurde/ligegyldige iagttagelser er dog nok så væsentlig for hvilken type 

aktion, der skal vælges. Havde der her i oktober været et overtal af jordbier, var der risiko for et flerårigt 

bo. Og med boets placering i et område, hvor børn, motionister og andre færdes - havde det betydet 

fjernelse af jordbierne. 

Hvor omstændighederne og forholdene er helt ideelle kan der opstå meget store kolonier af 

jordbier, hvor flere tusinde individer lever tæt sammen i årevis. Man har observeret jordbikolonier 

der er over 50 år gamle, og som har fået en udstrækning på størrelse med en fodboldbane. 

Men med dominansen af hvepse, skulle der være begrundet håb om et etårigt samfund, der opløses når 

vinteren strammer sit greb. Derfor tilkaldes der IKKE assistance til fjernelse af boet. Jeg forsøger heller 

ikke, som ellers anbefalet på diverse hjemmesider, at hælde kogende vand i hullet, anvende gasbrænder, 

støvsuger... 

Hvordan har hvepsene det med lugten af Fru Thornberg? 

Da vejrmeldingerne har udråbt lørdag den 20. oktober til dagen, hvor temperaturen topper med op til 18 

graders varme. Altså tålelige temperaturer for hvepsene. Kan det jo være en udmærket anledning til at 

teste Fru Thornberg på hvepseboet. Om hendes lugt overhovedet har en effekt.

Som det ses af foto, hviler Fru Thornberg elegant i græsset omkring hullet ned til hvepseboet. 

Spørgsmålet er så, om hendes lugt er forklaringen på: 

at hvepsene ikke længere gør holdt ved "dørtrinet" men nærmest lader sig dumpe ned i dybet, 

at der er forholdsvis lange intervaller mellem indflyvningerne, 

at der er færre hvepse. Både i går, og i dag søndag 21. oktober. 

Svaret står hen i det uvisse. Hvepsenes tilsyneladende ændrede adfærd, kan bero på tilfældigheder. Eller 

det ønskelige faktum, at hvepseboet er i færd med at lukke ned. 

Dog har jeg alle intentioner om til næste år at sætte Fru Thornberg i potter. Som en slags beredskab. 

Eksempelvis skal der helt sikkert sættes en potte blandt roserne. Stort set hvert år bliver rosernes blade 

ædt. Efter sigende af en bille. Den skal nu, eller rettere til næste år få selskab af Fru Thornberg. Faktisk 

vil jeg allerede her i oktober lægge hendes visitkort - i form af afklippede blade og blomster - på jorden 

omkring roserne. 

Jordbier og -hvepse er nyttedyr 

Blot for at understrege, jordbier og -hvepse er vigtige nyttedyr i en have. 

De spiller en væsentlig rolle for bestøvning af frugttræer, buske og blomster, og for hvepsenes 

vedkommende deres oprydning i bestanden af bladlus, larver og fluer. Det var boets placering, der var 

problematisk.

Morgenfrue - (Calendula officinalis) 

Tiltrækkende for nogle - afskrækkende for andre 

Etårig. Selvsående. 

Tilhører Kurvblomst-familien (Asteraceae). 


Blomstring: Juni-oktober, november. Tåler let frost. 

Voksesteder: Sol, delvis skygge. Tåler tørke. 

Anvendelse: I levneds- og nydelsesmiddelindustrien til the, farvning af ost og smør. 

Medicinsk til bl.a. sårhelende hudcremer. God til kompostering. 

Morgenfruen er en humørspreder for os mennesker. Men også bier, hvepse, humlebier og sommerfugle 

sætter pris på hendes tilstedeværelse i haven. DERIMOD skyr snegle og myrer hende som pesten. 

Snegle kan ikke lide lugten fra Morgenfruen og bevæger sig i en stor bue udenom. Derfor kan De 

med fordel plante Morgenfruer i køkkenhaven, og slippe for snegle i salaten. 

(Kilde: www.hausgarten.net/glossar/garten-r/ringelblume-calendula-officinalis.html) 

hausgarten.net beretter om "Alte Bauernregel" - hvor tyske landmænd i gamle dage tog vejrvarsel af 

Morgenfruens blomster. "Står Morgenfruen med fuldt udsprungne blomster klokken syv morgen, bliver 

dagen god." 

I Danmark tog landmænd vejrvarsel af en anden plante i kurvblomst-familien, jf. følgende citat: 

Er Følfodens blomst åben, fortsætter det gode vejr. Er den lukket, kommer der regn inden aften. 

(Kilde: www.spejdernet.dk/Inspiration/Spejderleksikon/Natur/vejrvarsler.aspx)

Andre skadedyrsbekæmpere 

Listen er udarbejdet med reference til Miljøstyrelsens anbefalinger til pesticidfri have - 

www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/ 

samt er informationer om de enkelte planters afskrækkende effekt på skadedyr hentet fra 

hjemmesiderne "frøbutikken.dk" og "plante-doktor.dk". 

Fotos er af planter i Baltisk Have. 

Persille - Petroselinum crispum. Hører til skærmplante-familien (Apiaceae). Toårig krydderurt. 

Tiltrækker nyttedyr, som æder bladlus. Gode naboplanter til persille, er asparges og gulerod. 

(Kilde: www.froebutikken.dk/group.asp?group=14) 

Dild - Anethum graveolens. Hører til skærmplante-familien (Apiaceae). Etårig krydderurt. 

Dild skulle være repellerende over for spindemider. Dild tiltrækker svirrefluer og snyltehvepse, 

som sørger for biologisk bekæmpelse af bl.a. bladlus. 

(Kilde: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm)

Tagetes - Fløjlsblomst. Hører til kurvblomst-familien (Asteraceae). Et- til toårig. 

Tagetes er kendt for sin virkning ved nematodbekæmpelse. Til dette formål er det rødderne 

der er aktive. 

Det overjordiske af planten har efter sigende en afskrækkende virkning (repellerende effekt) 

på flyvende skadedyr. 

(Kilde: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm Benyt link til nærmere definition af nematoder) 

Lavendel - Lavandula angustifolia. Hører til læbeblomst-familien (Lamiaceae). Flerårig. Tidligere anvendt 

i klædeskabe som værn mod møl. 

Er forhadt blandt jordlopper. 

(Kilde: www.froebutikken.dk/group.asp?group=14)


Historie: 

Denne gamle sort menes at stamme fra Holsten. Den Kongelige Frugttræsplanteskole i Odense har i 1795 

træet registreret under navnet Nonnetitte eller Flaskeæble. Hirschfeld beskrev den i 1788 som 

Melonenapfel eller Flaschapfel. Bentzien kalder den Nonnetity i sin »Håndbog for Frugttræsdyrkere«, 

1861. Tidligere populær i større private haver, hvor man den dag i dag kan være heldig at finde gamle og 

ikke sjældent hældende kæmpetræer af Flaskeæble. Bl.a. indgår træet i Thurahs Barokhave på Gl. 

Holtegaard - http://www.holtegaard.org/frugttraeer.html 

Dyrkningsforhold: 

Trives godt på varm, fugtig jord. Bedst i læ, da frugten sidder løst og let falder af. Flaskeæble regnes 

generelt af planteskoler for en vanskelig sort. I de yngre år er træet spinkelt i vækst og forgrening, og 

stammen skal ofte bindes til stok. Desuden er unge træer sårbare over for kræft og frugtudbyttet er 

sparsomt. Senere erhverver træet stor robusthed. Det giver sig udslag i vækst til omfangsrige 

kæmpetræer, et langt livsspand og stor frugtbarhed. Der er eksempler på, at 125 år gamle træer fortsat 

giver imponerende mængder frugt. Det gælder også Flaskeæblet i Baltisk Have. Blomsterstøvet er godt. 

Befrugtningen normal; kan befrugtes af mange kendte Sorter. 

Anvendelse: 

Flaskeæble anses for et fint spiseæble. Syrlig smag med en karakteristisk aroma. Høstes fra 1. oktober. 

Gode lagringsegenskaber. Spiseklar fra november til februar. Før fast standard i planteskolers og 

frugthandleres sortiment. I dag erstattet med andre sorter, der er lettere at arbejde med. 

(Kilde: http://www.poha.dk/Frugtsorter/Flaske/Flaske.htm) 

Andre navne/synonymer: 

Tyskland: Prinzenapfel, Bunter Langhans, Fränkischer Nonnenapfel. - Lokalitet: Ananasapfel 

(Württemberg); Berliner; Flaschenapfel; Glockenapfel (Bayern, Rheinland); Haierapfel (Westfalen); 

Hasenkopf (Norddeutschland); Hasenschnäutzchen; Immerträger; Jerusalemapfel (Detmold); 

Katzenkopf; Klapperapfel; Melonenapfel (Bayern, Rheinland, Hannover); Schlotterapfel (Baden- 

Württemberg); Walzenapfel (Baden); Brienzer oder Gugeliapfel (Schweiz). 

(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Prinzenapfel) 

Sverige: Melonäpple. - Lokalitet: Citronäpple (Syd- og Vest-Sverige). Udvalgt til Landskabsæble for 

Blekinge. 

(Kilde: http://sv.wikipedia.org/wiki/Melon_%28%C3%A4pple%29)

Nonnetitte - tidligere tiders humoristiske frivolitet 

Med til historien hører så afgjort den besynderlige betegnelse "Nonnetitte". På majoriteten af danske 

botaniske hjemmesider bliver "Nonnetitte" blot nævnt, men betegnelsens oprindelse og hvad det konkret 

betyder, præciseres ikke. Heldigvis får Per Kølster, forfatter til bogen "Æbler" hvorfra nedenstående citat 

er hentet, rettet op på dette misforhold: 

Den kendte Frugtprofessor ”Anton Pedersen skriver i sin bog om æbler fra 1950, at det noget 

odiøse, plattyske navn, Nonnetitte, ses der ingen grund til at anvende, da navnet Flaskeæble er 

lige så gammelt her i landet. Navnediskussioner kan være interessante, men det er det odiøse, 

der springer i øjnene. Skyldes det, at ordet nonnetitte betyder nonnespidser, nonnebryster eller 

endnu bedre: nonnepatter? Dette herlige øgenavn fremgår af en gammel sortsliste fra Tåsinge. I 

så fald er det odiøse nærmere kuriøst, især fordi det giver mindelser om tidligere tiders 

humoristiske frivolitet. Det er unægtelig mere sanseligt at sætte tænderne i en Nonnetitte end i 

et Flaskeæble, måske endda vældig ironisk fordi skrællen har en udpræget fasthed.” 

(Kilde: ”Æbler", udgivet af Politikens Forlag, 2005. Bogen er udsolgt men kan lånes på 

biblioteket. Desuden ligger den på www.koelster.dk under 

https://sites.google.com/a/koelster.dk/koelster/aebler-cider-og-bog)

Da jeg i 2005 overtog Baltisk Have, blev de gamle frugttræer kraftigt beskåret og vanskud fjernet. Fra 

2010 ophørte stort set beskæringen af vanskud. Kun syge, døde grene kappes af - og for Flaskeæbletræets 

vedkommende bliver de tunge stammer understøttet (jf. stolpen til venstre, bag Hugo Hund, på 

foto), i forsøget på at hindre træet i at flække midt over. Revnedannelser er imidlertid begyndt og 

dermed er der øget risiko for svamp og insektangreb. 

"Fæld lortet! Og plant nye og stærkere sorter." Sådan vil forslaget sikkert lyde fra mange. En anden 

mulighed er, at lade kæmperne stå til de segner. 

Under alle omstændigheder skal området mellem de gamle frugttræer afhjælpes for jordtræthed. Et 

problem, som iflg. Wikipedia er særligt udtalt hos æbletræer. 

Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i 

vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før. (..) 

Hos nogle planter skyldes jordtræthed angreb af nematoder, hos andre er det strålesvampe, og 

hos atter andre er det bakterier. 

Problemets årsag kan fjernes ved kogning af jorden med særlige dampkogere. Det kunne også

tidligere, dvs. før det blev forbudt på grund af forureningsfaren, fjernes ved gasning med 

metylbromid. I begge tilfælde nulstilles alle nicher i jorden, og de skadelige organismer dræbes 

sammen med alt andet levende. I dag er man klar over, at dyrkning af Fløjlsblomst (Tagetes 

erecta) i én sæson før nyplantning vil fjerne de fleste problemer med jordtræthed. 

(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordtr%C3%A6thed ) 

Rød tråd tilbage til Tagetes - og fremad mod Kombinationsbed 

Som omtalt tidligere, er Tagetes kendt for sin virkning ved nematodbekæmpelse, herunder - for at citere 

plante-doktor.dk - "rodhårs-nematoderne, der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med 

jordtræthedsbegrebet." 

Så selvfølgelig skal forsøget gøres. I forvejen er græsarealet omkring æbletræerne vanskeligt at slå pga. 

løs jord og muldvarpegange. Motivationen for alternativer er så absolut til stede. Desuden må jeg 

beskæmmet melde, at gødning af frugthaven ikke har fundet sted i min tid. Den naturlige kompostering 

af blade og afklippet græs - samt muldvarpens fortæring af skadelige insekter og ikke mindst dens 

værdifulde gangsystem til iltning og dræn af jorden - antog jeg var tilstrækkeligt for træerne. 

Derfor er planen allerede nu et Kombinationsbed, der omfatter planter til bekæmpelse af nematoder og 

planter der tilfører jorden næring. Et bed, hvor nedfaldsæbler lander blødt. Et bed, der som 

udgangspunkt passer sig selv. Et bed, som både giver muldvarpen flere orme at fortære og frugttræerne 

mere kompost at styrke sig på. Foto viser svampeangreb på Guldborg Æbletræet.

Tørring af Æbler 

- til brug i kødretter, salater, som müsli og slik 

Vi ser det i supermarkeder. Poser med sundt slik: Tørrede bananskiver. Tørrede rosiner. Tørrede dadler, 

tranebær etc. Og til madlavning: Tørrede tomater. Tørrede chili etc. 

Baggrunden for et særskilt kapitel om denne oldgamle konserveringsmetode - skyldes Flaskeæblet og 

det tyske Wikipedia, hvor det fremhæves, at æblesorten egner sig fortrinligt til tørring - "gerne zum 

Dörren verwendet wird". Afgørende herfor er frugtens høje indhold af tørstof. Saftigere sorter tager 

længere tid at tørre. 

Der findes apparater beregnet til tørring af frugt. Et sådant har jeg ikke. Derfor skal opsætning af 

bradepande på brændeovnen - som vist på foto - opfattes som ren improvisation. Strålingsvarmen fra 

ovnen har med al sandsynlighed oversteget de 70 grader, som er grænsen for opretholdelse af 

vitaminindhold. Alligevel tørrede æblerne, og lignede grangivligt de æblechips, man kan købe. Og de 

smagte himmelsk. Tørringstid: Godt otte timer. Dvs. svarende til en god nats søvn. Så selv om metoden 

ikke er den korrekte til langtids-konservering, kan den alligevel anbefales. Altså - alt imens opvasken 

klares efter aftensmaden, snit og fordel æblerne på en rist i bradepanden, placer bradepanden på 

brændeovnen, læg et stort stykke brænde i ovnen nok til at gløde natten over, kryb til køjs og drøm sødt 

under dynerne - velvidende, at du har noget godt at stå op til. Nemlig hjemmelavet müsli til 

morgenmaden og/eller som et energifremmende mellemmåltid til senere på dagen. Eller som tilbehør til 

middagsretter, krydret med karry.


Ingen ved nøjagtigt, hvornår man begyndte at avle frugt, men arkæologiske fund peger på, at æbler har 

været dyrket i Europa i ca. 5000 år — i Danmark i ca. 2000 år — mens de øvrige frugtarter har kortere 

dyrkningshistorier. Systematisk frugtavl blev i Europa udbredt med klostrene i 1100- og 1200-tallet. I 

Danmark påbød Christoffer 3. i 1446 plantning af æbler og pærer, hvilket blev fulgt op af Christian 5. i 

Danske Lov 1683. Frugtavl spredte sig fra kongehuset til adelen, og de første frugtplantager blev plantet 

ved herregårdene. Som led i fremme af frugtavlen oprettedes i 1780'erne kongelige 

frugttræsplanteskoler, hvorfra træerne blev solgt billigt til bønderne. I 1830'erne blev de første 

haveselskaber dannet med det formål at fremme frugtavl, og som et led heri blev der uddelt gratis træer. 

(Kilde: 

www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Havebrug_og_gartneri/frugtavl) 

Historie: 

Der findes op til 700 æblesorter i Europa, og mange af disse er fremkommet ved tilfældigheder. Enten 

ved at en podning er slået fejl og en ny sort er skabt. Eller ved mutation. 

Et sådant eksempel er Belle de Boskoop (på tysk: Schöner aus Boskoop). Året er 1856, og stedet er 

Boskoop, Holland - hvor en helt ny og anderledes frugtsætning viser sig i et vildtvoksende æbletræ. 

Opdagelsen bliver gjort af Pomolog Kornelis John Wilhelm Otto Lander, der med sin viden om forædling af 

æblesorter var mand for, at Belle de Boskoop fra 1863 blev udbredt over hele Europa. 

(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Sch%C3%B6ner_aus_Boskoop) 


Foretrækker fugtig, tung og kalkholdig jord. Belle de Boskoop er et hurtigt voksende træ med bred krone. 

Det er hårdfør og kan blive meget gammelt. Stor frugtbarhed, dog med tendens til mindre frugtmængde 

hvert andet år. Belle de Boskoop lader sig let bestøve af andre sorter, men er selv en dårlig bestøver 

(sætter ikke frø.) Blomstring i maj-juni. Høst i oktober-november, spiseklar fra november til marts. Belle 

de Boskoop hører til i Reinetten-gruppen af Vinteræbler.

Anvendelse: 

Populært madæble til bagværk, grød, middagsretter m.m. Opnår ved lagring en sødlig smag, der gør det 

velegnet til spiseæble. 

Allergivenlig: Belle de Boskoop har et så lavt indhold af allergener, at æblet kan spises og nydes af 

allergikere - uden efterfølgende ubehag og overfølsomhedsreaktioner. 

Det britiske Wikipedia oplyser, at Belle de Boskoop har mere end dobbelt så meget C-vitamin som Golden 

Delicious. 

Andre navne/synonymer: 

Tyskland og Østrig: Schöner aus Boskoop. Kategoriseret "Lederapfeln" pga. af æblets tykke, seje skræl. 

Frankrig og Italien: Reinette de Montfort, Goldreinette, Reinette de Montreuse. 

(Kilde: http://fr.wikipedia.org/wiki/Belle_de_Boskoop) 

_____________ 

Belle de Baltisk Have 

Lørdag 27. oktober. Første morgen i oktober med rimfrost i græsset og is på bilruderne. Høsten af Belle 

de Boskoop skal snart indledes. Vi sorterer og plukker de største og dem uden skurv. Resten lader vi 

hænge, til glæde for fuglene. 

Der ligger allerede en del nedfaldsæbler fra Belle de Boskoop i græsset. Det samme er tilfældet for 

Guldborg, Flaskeæble og et ikke nærmere defineret ældre æbletræ. Blot går frugterne fra disse træer 

hurtigere til grunde. 

Belle de Boskoop er derimod langtidsholdbar og udgør dermed en værdifuld næringskilde for havens dyr - 

råvildt, fugle m.fl. - i de strenge vintermåneder januar og februar.

Valnød - (Juglandaceae) 

Historie: 

Fossile fund af beslægtede arter, daterer valnød tilbage til Kridttiden, altså for 142-65 mio. år siden. 

Dyrkning af Valnød fandt sted i det gamle Babylon (Irak) omkring 2000 f.Kr. - hvorfra træet blev hentet 

til Grækenland og her gennem systematisk forædling fik sin første sortsbetegnelse: Persisk Valnød 

(Juglans regia). Sorten blev senere udbredt af romerne til det meste af Europa. 

Valnød er vildtvoksende i Kaukasusbjergene, Lilleasien og Balkanhalvøen. Endvidere i Nordamerika, 

Canada og i Andesbjergene. 

(Kilde: http://www.organicwalnuts.com.au/history.htm) 


Betinget af dyrkningsformålet arbejdes der i dag med flere sorter. 

Gavntræsproduktion - Sort Valnød (Juglans Nigra) 

I Italien, Frankrig og England satses der på hurtigt voksende hybrider af Sort Valnød og alm. Valnød 

(Juglans regia) - med henblik på gavntræsproduktion. Sort Valnød er med sit mørke og knastfri ved, 

meget efterspurgt til produktion af bl.a. møbler, gulve, køkkenborde, geværkolber og flypropeller. Det er 

tungt og hårdt, og alligevel nemt at flække og bearbejde. Slagbrudstyrken er høj. 

Sort Valnød har hjemsted i det Midtvestlige og Østcentrale USA. Det er et løvfældende skovtræ med en

20-30 meter høj, ret stamme og hvælvet krone. Barken er først lysebrun, senere mørkebrun til sort. 

Trævækst i åbent land giver større udbytte af nødder. 

I lighed med andre valnøddesorter foretrækker Sort Valnød kalkholdig, fugtig jord, sol og læ. 

Sort Valnød blev indført som prydplante til Europa i 1629 og til Danmark i 1790. .... de første er måske 

de to stadigt levende, store træer i Hørsholm Slotshave. 

(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_Valn%C3%B8d ) 

Kombineret Frugt- og Gavntræsproduktion - Hvid Valnød (Juglans cinerea) 

Hvid Valnød også kaldet "Butternut" er den mest hårdføre af valnøddetræer, med hjemsted i Canada og 

Nordamerika. Den danner ovale nødder med hvide kerner, der af mange vurderes for mere velsmagende 

end andre sorter af valnødder. Hvid Valnød har et blødt, knastfri ved i letvægtsklassen, der gør det til 

favorit for træskærere. Også i møbelproduktionen er træet værdsat, da det nemt absorberer lakker og 

maling. Den hurtigt voksende Hvid Valnød har ifølge det tyske Wikipedia fundet vej til Europa. I første 

omgang, til det centrale Europa hvor den optræder i botaniske haver. Pga. træets robusthed over for 

hård frost, dets store og velformede blade og generelt smukke vækst - er Estland i gang med at indføre 

Hvid Valnød som prydtræ i haver og parker. 

(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Butternuss) 

Frugtproduktion - Alm. Valnød (Juglans regia) 

Til trods for fine egenskaber som møbeltræ, har Alm. Valnød hovedsageligt været dyrket som frugttræ. 

Opnår først frugtsætning efter 10-20 år. Til gengæld er Alm. Valnød rigt bærende. Et høstudbytte på 150 

kg valnødder pr. træ er ikke ualmindeligt. 

USA, Kina, Tyrkiet og Italien hører til verdens største valnøddeproducerende lande. 

(Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Echte_Walnuss) 

Dansk dyrkning af Valnød 

I Danmark har der i 500 år eller mere været dyrket valnødder. Men som det konkluderes fra Institut for 

Plante- og Miljøvidenskab (Pometet): "... er (valnød) aldrig kommet til at spille nogen større rolle. Vort 

klima passer ikke helt for dette sydlandske træ." 

(Kilde: http://www.pometet.life.ku.dk/sortslister/noedder.aspx) 

Heldigvis er der brave danskere, der arbejder på at tildele Valnød en større betydende rolle. Blandt disse 

er Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland, som i de seneste ti år har foretaget skovplantninger af 

forskellige arter, eksempelvis frøplanter fra Ambrolaurri-området i Kaukasus. Formålet er at kombinere 

gavntræ- og nøddeproduktion. 

"Produktion af kvalitets valnøddekævler kunne være en niche, som det danske mikroskovbrug kan 

udfylde - med chance for stor økonomisk gevinst," fremhæves det fra Skovdyrkerforeningen. 

(Kilde: skovdyrkerne.dk/nordost/naturogvildtpleje/ 

raadgivningomnaturogvildtpleje/valnoednaturenkanspises/)

Dansk Valnød - et alternativ til Tropiske Træsorter 

Begrænsninger i importen af eksotisk træ (Washingtonkonventionen/CITES) kan, som skovdyrkerne i 

Vendsyssel påpeger, betyde en øget efterspørgsel efter valnød og dens forskelligartede vedtyper. 

"Det dyreste og smukkeste træ sidder i Regia," skriver Hans Chr. Graversgaard, Skovfoged og medlem 

af Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland - i en mail, dateret 7. november. Det er nemlig så viseligt, at 

kilder, der citeres fra og linkes til, forud for hver bogudgivelse bliver kontaktet. Hvilket netop giver fin 

anledning til at få uddybet oplysninger, hentet ned fra Internettet. Som her, hvor Hans Chr. 

Graversgaard reagerer på bogens gennemgang af amerikanske arter og deres fremtid i europæisk 

valnøddedyrkning. 

Han har selv eksperimenteret med Hvid Valnød (Juglans cinerea). Frø, hentet hjem fra Litauen, blev 

sået for 12 år siden... 

"... og træerne er nu omkring 8 meter høje. Det er bestemt en af de hurtigere valnødder. Desværre er de 

store kraftige grene ret sprøde, så de knækker faktisk i blæsevejr - i ret katastrofalt omfang." 

Den froststærke Hvid Valnød burde ellers være selvanskrevet til vækst i Danmark – men virkeligheden i 

Vendsyssel viser noget andet. 

"Det er ikke uproblematisk med de Nordøstamerikanske (kontinentale) arter her i DK. Problemet er typisk 

at sommeren er for kort og kold til at planternes skud kan afmodne ordentligt. Selvfølgelig værre i 

Norddanmark end i syd." 

”Nigra har jeg plantet nogle få af, de gror egentlig OK. Det går nemmere med Nordvestamerikanske 

træarter, og med de Japanske. Så en valnød som Japansk Valnød (Juglans ailantifoli) er også ret 

interessant, en varietet kaldes Hjertenød (Juglans ailantifolia cordiformis), efter nøddernes yndige 

form." 

Japansk Valnød og Hjertenød optræder i flere danske Planteskolers salgskataloger eller kan bestilles hjem 

fra udenlandske producenter. Sort Valnød (Juglans Nigra) samt en krydsning mellem Hjertenød og Hvid 

Valnød (Juglans ailanthifolia cordiformis X Juglans cinerea) kan ligeledes erhverves via planteskolerne. 

Endvidere har planteskolerne et varieret udvalg af gamle danske sorter, hvis antal må forventes at øges i 

takt med nye podningsteknikker, krydsninger og hvad der høstes af erfaringer fra bl.a. skovdyrkerne i 

Vendsyssel. 

Opfordring til havefolket: Gå på opdagelse i Valnøddeland 

Det er lige nu, her i oktober-november efter løvfald, at valnøddetræer skal plantes. Planteskolerne står 

klar til at modtage bestillinger.

Så hører du til dem, der tålmodigt stiller op i køen hos Bageren for at erhverve et Valnøddebrød. Eller har 

du her op til jul for længst indkøbt valnødder og er begyndt at prøvesmage dem - er der god idé i at gå 

skridtet videre og til en vis grad blive selvforsynende ved at anskaffe dig et valnøddetræ. 

Har du ikke selv en have eller er den, du har, for lille til den pladskrævende valnød, så giv træet til et 

familiemedlem eller venner, du er sikker på at have jævnlig omgang med. For med de nye 

podningsteknikker kan du regne med høst allerede efter 2-3 år, altså svarende til andre frugttræer - 

hvilket så meget des mere gør det interessant at gå på opdagelse i Valnøddeland. 

Listen nedenfor er baseret på anbefalinger fra en af Danmarks førende nøddespecialister, Hortonom Lars 

Holmboe Westergaard. I hans valg af sorter er der lagt vægt på udbytte, kvalitet, sundhed og ikke 

mindst hårdførhed. 

Kappels Kæmpevalnød - bliver opformeret i Westergaards Planteskole i Kerteminde, 

fordi det er en af de bedste af Kæmpe-, eller Dobbeltvalnødderne vi har fundet. Det 

originale modertræ er mere end 100 år gammelt og findes ved stuehuset på Gottesgabe 

Gods ved Nakskov på Lolland. Kæmpevalnødderne egner sig fint til frisk konsum, og 

ønsker man at gemme kernerne, er det en god idé, at fryse de friske knækkede kerner ned 

i lukkede beholdere indtil brugen i kager, salater etc. 

Fejø - Sorten blev fundet i efteråret 2010 og der er tale om et stort og særdeles rigt 

bærende træ. Nødderne falder helt rent ned fra træet og er så tyndskallede, at de let 

knækkes med hænderne. Smagen i kernen er mild og fin. 

Grøndal - blev udvalgt helt tilbage i 1938-1940 under den første store 

valnøddeundersøgelse i Danmark. Den har siden været den mest opformerede sort. Der er 

tale om en middelstor valnød med særdeles god lukning og veludviklet kerne. Træet bliver 

stort og egner sig derfor ikke så godt til de små haver. 

Geisenheim 139 - valgt som Tysklands bedste valnøddesort. Kernerne er meget fine lyse 

og smager mildt og sødt. 

Broadview - blev udvalgt i British Columbia, Canada, men menes at stamme fra frø 

importeret fra de Karpatiske bjerge i Polen. Det er en typisk Karpatisk valnød der er 

kendetegnet ved kompakt vækst og ekstrem hårdførhed. Frostskader ses stort set aldrig, 

heller ikke om foråret hvor det sene udspring beskytter mod dette. Træet bærer nødder 

meget hurtigt efter podningen (1-2 år). Disse falder ikke altid helt rent ned fra træet og 

kan med fordel renses inden tørringen. Kernehinden på denne, ellers næsten ideelle, sort 

kan i frisk tilstand være let bitter, men hvis formålet primært er nødder til bagværk, eller 

snaps er det et rigtigt godt valg. 

Laciniata nigra - er en tilfældigt opstået mutation i sort valnød, Juglans nigra, hvor 

bladene er tredobbelt fligede og derfor får et udpræget bregneagtigt udtryk. Træet egner 

sig fint som fritstående gårdsplads-, eller skyggetræ på grund af det fine filtrerede lys der 

trænger gennem kronen. Træet bør ikke plantes for nøddernes skyld. 

Mere information om de enkelte sorter fås på http://www.westergaards.dk/valn%C3%B8d 

2 x landsdækkende undersøgelse: Flere danske valnøddetræer end antaget 

I sommeren 1937 var der vedholdende meldinger om stigende interesse i Europa for valnøddedyrkning - 

og det fik Anton Pedersen, professor ved Landbohøjskolen, til at iværksætte en landsdækkende 

undersøgelse af valnøddetræets udbredelse i Danmark. Tilsvarende undersøgelser havde allerede fundet 

sted i Frankrig og England. 

Resultatet af Anton Pedersens indsamling af og analyse af 118 valnøddesorter fra alle dele af landet, blev

offentliggjort i et Særtryk af Gartnertidende, 1940. Ud over en detaljeret oversigt over "allerede 

forekommende Materiale af Valnødder" var der samtidig udvælgelse af de danske sorter Grøndal, 

Solbjerg og Klosternød som de mest værdifulde og velegnede til handelsbrug. 

"Naturligvis må disse prøvedyrkes sammen med de kendte udenlandske Sorter, for at man kan finde det 

for vore Forhold bedst egnede Materiale," konkluderer Anton Pedersen og opfordrer danske frugtavlere og 

planteskoler til at kigge franskmændene over skuldrene. "Navnesorter af Valnød har man længe haft, 

især i Frankrig, hvor man almindeligt poder Valnød." 

(Kilde: http://www.poha.dk/Frugt/ValnodAPed..htm) 

I 1998-2000 tog Nordisk Genbank initiativ til at finde og registrere oprindelige nordiske valnøddetræer 

i Danmark, Skåne og på Gotland for at sikre dem for eftertiden. Den danske afdeling blev varetaget af 

Danmarks JordbrugsForskning i Årslev under ledelse af professor Jørgen Vittrup. 

I en udsendt "Efterlysning" gør Jørgen Vittrup opmærksom på det absurde i, at vi i Danmark importerer 

langt hovedparten af de solgte valnødder - når der samtidig mange steder rundt om i landet står gamle 

træer, som år efter år giver et stort udbytte. Det er disse oprindelige danske valnøddetræer, man nu vil 

finde frem til. Målet er at få de mest værdifulde af disse træer opformeret og navngivet til en fremtidig 

plantning i de Nordiske landes klima. 

Undervejs i projektforløbet kan Jørgen Vittrup til egen og andres forbløffelse konstatere, at "der er mange 

flere valnøddetræer, end nogen vist anede. Og at der her i landet er mange træer, der er mellem 60 og 

150 år gamle, dvs. træer, der har overlevet de kolde vintre. 

Endvidere at der er stor forskel på træernes frugtbarhed. Et havde et år givet omkring 100 kg nødder, et 

andet ca. 6000 nødder. Der er også en kolossal forskel på nøddernes form og størrelse, de kan være 

kuglerunde til meget aflange og spidse." 

Han kan desuden konstatere, at der fortsat er flest frøformerede valnøddetræer. 

"Podede sorter af valnød kan give nødder efter et par år. Desværre plantes de ikke ret meget, da de 

frøformerede træer er billigere og kendskabet til dem er nok heller ikke stort." 

(Kilder: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=10332 (Efterlysning) 

http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/nodder/valnod.html) 

Anvendelse: 

Anvendelserne er talrige. Og kulturbestemte. Fx anvendte de gamle ægyptere valnøddeolie til 

balsamering, hvor olien erstattede blodet.

Gældende for vor tid - skal der blot her anføres to nye yderligere argumenter for at øge 

valnøddedyrkningen i Danmark. 

____________ 

Bevar kropsvægten med nødder 

Nødder indeholder meget energi, herunder fedt, men de kan fint indgå i en sund kost uden 

at påvirke kropsvægten. Det viser et studie fra New Zealand blandt 118 personer. 

Danskerne spiser dagligt to gram nødder, så vi skal spise mange flere nødder, hvis vi vil 

opnå gevinst på sundhedskontoen og beskytte hjertet. 

Hjerteforeningen - 30.01.2012. 

http://www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/noedder_til_hjertet/ 

bevar_kropsvaegten_med_noedder/ 

Forskere: Sæd bliver bedre af valnødder 

Sædcellerne hos nøddespisende mænd bevæger sig bedre, fremstår mere levedygtige og 

med en styrket morfologi; altså form og opbygning. 

Det rapporterer amerikanske forskere ved University of California i tidsskriftet Biology of 

Reproduction. Til sammen omfatter studiet 117 mænd. De er i alderen 21-35 år og 

vurderet til at være sunde og raske. 

Videnskab.dk - 16.08.2012. http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-saed-bliver-bedreaf-valnodder 

Baltisk Have 

Træet i haven er ganske givet en Grøndal, alm. valnød. Planen er, at det inden længe skal have selskab 

af andre valnøddetræer. 

Jeg havde især gerne set en Hvid Valnød vokse op. Træet fascinerer på alle måder. Men eftersom 

blæsten i Vendsyssel også har sit ekko på Gedser Odde, er Hvid Valnød med sit bløde ved nok bedre tjent 

med vækst i områder med mere læ. Hans Chr. Graversgaards oplevelser taler sit klare sprog. Risikoen 

for at Hvid Valnød bliver blæst i stumper og stykker på Gedser Odde, er for stor. 

Så indtil jeg har besluttet hvilke andre Valnød, der i stedet skal plantes, kan jeg jo overveje Tarmvrid- 

Røn (Sorbus torminalis). Et løvfældende træ, som Hans Chr. Graversgaard fra Skovdyrkerforeningen 

varmt anbefaler og håber der bliver mere interesse for: ".. en hjemmehørende men nærmest glemt smuk 

træart. Den giver nogle fine frugter til brændevin – og noget smukt tømmer – og den kan nok passe ind i 

mange haver – efterårsløvet er smukt rødt. 

Forkert beskæring 

Ud fra bogens fotos af træet i Baltisk Have - giver Hans Chr. Graversgaard det ikke mange leveår. 

”Valnød skal ofte trimmes lidt så de bliver til robuste en-stammede træer, (det du viser på foto, med tre 

stammer, har ikke gode chancer for at leve længe). Man må beskære sommer og vinter, men IKKE 

senvinter/forår.” 

Træet med de tre stammer har forpasset muligheden for at blive en-stammet. Men det vokser. Og det 

sætter frugt. Sidste år indbragte det en pæn høst af valnødder. I år ikke så mange, men der var nok til 

en høst. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Midt i oktober landede en flok krager i træet, og flaksede 

omkring mellem grenene under så stor larm og ståhej, at jeg i hast hentede mit kamera. Min fortid i 

dagspressen lader sig ikke fornægte. 

Kragerne lettede i samme sekund jeg kom listende. De fløj hen til en gammel eg, godt 100 meter derfra. 

Her afventede de. Det samme gjorde jeg, under det tætte bladudhæng fra Belle de Boskoop. For mig var 

det stadig en gåde, hvad kragerne havde foretaget sig i valnøddetræet. Minutterne gik. Og pludselig 

forstod jeg. Kragerne havde fortæret valnødderne. Hver og en. 

Guirlander af Valnøddestrømper 

Vi har gode erfaringer med at rense valnødderne i saltvand, fylde dem i nogle udtjente nylonstrømper og 

binde dem op i pæretræet. En noget speciel form for "julepynt". Men det virker. Valnødderne tørrer fint.

Og ophænget betyder, at nødderne ikke er til at nå for egern og mus. Vi havde guirlander af 

"valnøddestrømper" hængende i pæretræet frem til junimåned i år, hvor de blev klippet ned med en saks 

og nødderne spist. 

Søndag 28. oktober kl. 8.30 - atter en morgen med rimfrost i græsset. Valnøddetræets blade fotograferet 

i kraftigt modlys. Bemærk de vekslende farvestadier før løvfald. Processen foregår i takt med at det 

grønne kvælstofholdige Klorofyl nedbrydes i bladets celler og kvælstoffet samtidig deponeres i næste års 

bladskud. Tilbage er det gule farvestof Karotin (kendt fra gulerødder).


Operation "Død over Japansk Pileurt" fortsætter med uformindsket styrke. I august blev sort plast fordelt 

over et 3-4 kvadratmeter stort areal. Formålet var at bremse de hvide rodstængler, som moderplanten 

affyrer fra sin underjordiske bunker og som ved kontakt med jordskorpen eksploderer i røde blade. I 

september-udgaven dokumenterede fotos, at forsvarsværket flere steder var skudt i stykker. Primært 

hvor plastposerne lapper over hinanden. En svaghed, som Japansk Pileurt har forstået at udnytte. 

Derfor var det med en vis nervøsitet, at plastposerne i et område med markant vækst af pileurt blev 

frilagt. Hvilket syn ville møde os, når plastposerne blev løftet til side. Et svulmende tæppe af hvide 

rodstængler? Eller noget endnu værre? Men som foto viser, har forsvarsværket - trods svagheder - virket 

efter hensigten. Dér hvor gennembrud ikke har været mulig, er jorden bar. 

Til gengæld viser koncentrationen af rodstængler øverst på billedet, at plastposernes sammenføjninger 

skulle have været lukket med dobbeltklæbende tape. End ikke tyve centimers overlap og tyngden af et 

jordlag på op til ti centimeter har været tilstrækkelig. 

Talte vi samme sprog og var vi i det hele taget på talefod, ville Japansk Pileurt helt klart få stillet 

spørgsmålet: "Hvad er din sporingsteknik rettet ind efter. Fugtmåling (nedsivende regnvand, kondens)? 

Indtrængende luft, bestemte mikrober, temperaturforskelle, lys ....?"

Den bageste del af haven grænser op til en form for læhegnsbevoksning. En blanding af birk, syren, 

kastanje, hyld, gran og blomme, suppleret med brombær i rigelige mængder. 

Et vildnis, hvor sollyset kun i begrænset omfang kan trænge igennem og hvor jeg gennem årene har 

bidraget yderligere til kaos ved at etablere et tæt "hegn" af kvas, grenaffald, træstubbe, opgravede 

rødder osv. Kort sagt, et vidunderligt sted for fugle, insekter og gnavere at søge tilflugt i. 

For Japansk Pileurt er stedet derimod noget nær Helvedes Forgård. I det halve år bunken af opgravede 

roddele og afskårne nu visne stængler har ligget, er der ingen tegn på liv. Japansk Pileurt er ellers i stand 

til at danne nye selvstændige planter af rodstumper helt ned til en centimeters længde.

Brombær skyder op imellem de tilsyneladende døde stængler og rødder af Japansk Pileurt. Erfaringer 

verden over har vist, at under de rette vækstbetingelser begynder den skindøde at bevæge sig. 

Det er muligt at det allerede sker i november, når de omkringstående løvtræer smider bladene og 

loftsrummet åbner sig til fuldt dagslys, vintersol og i marts-april til forårets intensive solvarme. 

Dårlige erfaringer med at brænde Japansk Pileurt 

Brænding er ineffektivt, da jordstænglerne ikke påvirkes. Så kort kan det siges, og bliver det på Hvidovre 

Kommunes hjemmeside under punktet "Bekæmpelsesmetoder af Japan-pileurt". 

(http://www.hvidovre.dk/Default.aspx?ID=2806) 

Jeg overvejede på et tidspunkt at bruge de tørre stængler fra Japansk Pileurt til optænding i 

brændeovnene. Men ville dog forinden teste brændværdien på en mindre udendørs havegrill. Denne er 

blot en simpel opbygning af større sten, hvis formål ud over madlavning også er at give varme. 

Forsøgsvis blev tørre stængler af Japansk Pileurt lagt på gløderne - og få sekunder senere startede et 

sandt fyrværkeri af gnister. Det bragede og knitrede. Så voldsomt og ukontrollabelt, at jeg instinktivt 

trak mig væk fra ilden - med en samtidig beslutning om aldrig igen at forsøge afbrænding af Japansk 

Pileurt. 

For en god ordens skyld: Afklip og opgravede rødder af Japansk Pileurt er deponeret i haven. 

Intet er kørt på Genbrugspladsen.

Opgravning, slåning, plastdække - og aske. Det er de metoder, jeg foreløbig har taget i anvendelse i 

bekæmpelsen af havens Japanske Pileurt. I askelaget mellem brostenene ses en noget forkrøblet udgave 

af en Japansk Pileurt. Dermed ikke sagt og påstået, at asken er ved at få bugt med planten og næppe 

heller rodnettet. Effekten af aske som stress-faktor kan først måles til næste sommer - og næste sommer 

igen.

Vinteren igennem vil aske fra husets to brændeovne blive spredt i et flere centimeter tykt tæppe over 

Japansk Pileurt. Ukrudt og spredte tuer af græs bliver også dækket. Dette for at følge, hvilke af disse, der 

magter at bryde igennem askelaget til foråret. Asken har i godt en uge stået udendørs i en gammel 

suppegryde med låg. Tung af fugt, i konsistens svarende til mørtel, bliver den liggende, hvor den er lagt. 

Selv i tørkeperioder bliver den liggende. Heller ikke kraftig kuling får asken til at lette i støvskyer. Birk, 

eg og ask er det brændsel, vi benytter i vores brændeovne.

Tempeltræ - (Ginkgo Biloba) 

Oktober-udgavens indhold af billeder og tekst er tæt på at nå grænsen for, hvad man orker at bruge tid 

på at downloade. 

Derfor skubbes høst af jordskokker, grøngødning af roser, Skt. Hansurt, anlæg af brosten til næste års 

brændestabel, sikring af hegn mod drivedannelser ... til november-udgaven.

Så lad os slutte oktober af i opløftet stemning. Tempeltræet står smukt i solen, endnu med lidt grønt 

klorofyl i bladene. Kuling fra Sydøst har rippet kraftigt i løvet, alligevel er der gode chancer for at træet 

snart lyser op med en flammende gul krone. 

Snapsen - et udtræk af bladene - varmer helt ud i tåspidserne, giver klar hjerne og har krydret velsmag. 

Absolut et incitament til allerede i oktober at længes efter foråret og fornyet høst af tempelblade.

Kildehenvisninger 


Fru Thornberg 

www.kraeuterallerlei.de 

- "Die Blaue Lampionblume: Ein duftender Schädlingsbekämpfer." 

URL: http://www.kraeuterallerlei.de/ 

die-blaue-lampionblume-ein-duftender-schadlingsbekampfer/ 

- Oktober, 2012. 

Jordbi - (Andrena armata) 

Jordhveps - (Nomada marshamella) 

www.ABSOLUT Skadedyrsservice.dk 

Autoriseret bekæmpelse af alle skadedyr 

Certificeret og godkendt af miljøstyrelsen 

- "Jordbi." 

URL: http://www.absolut-skadedyr.dk/skadedyrsguide/jordbi/ 


Morgenfrue - (Calendula officinalis) 

www.hausgarten.net 

Haus & Garten erleben. 

- "Ringelblume (Calendula officinalis)." 

URL: http://www.hausgarten.net/glossar/garten-r/ 

ringelblume-calendula-officinalis.html 


www.spejdernet.dk 

- "Gamle Vejrvarsler." 

URL: http://www.spejdernet.dk/Inspiration/ 

Spejderleksikon/Natur/vejrvarsler.aspx 


Andre skadedyrsbekæmpere 

www.mst.dk 

Miljøministeriet - Miljøstyrelsen. 

- "Sådan bekæmper du skadedyr." 

URL: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/ 

Pesticidfri_have/S%C3%A5dan+bek%C3%A6mper+du+skadedyr/ 


www.froebutikken.dk 

- "Frø imod skadedyr." 

URL: http://froebutikken.dk/group.asp?group=14 


www.plante-doktor.dk 

- "Ledsageplanter. 

Planter der har en positiv effekt på omkringstående kulturplanter." 

URL: http://www.plante-doktor.dk/altrecept2.htm 

- Oktober, 2012.


www.holtegaard.org 

Gl Holtegaard. 

- "Frugttræer." 

URL: http://www.holtegaard.org/frugttraeer.html 


www.poha.dk 

- "Flaskeæble." 

URL: http://www.poha.dk/Frugtsorter/Flaske/Flaske.htm 


www.de.wikipedia.org 

Die freie Enzyklopädie 

- "Prinzenapfel." 

URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Prinzenapfel 


www.sv.wikipedia.org 

Den fria encyklopedin 

- "Melon (äpple)." 

URL: http://sv.wikipedia.org/wiki/Melon_%28%C3%A4pple%29 


www.koelster.dk 

- "Æbler." 

udgivet af Politikens Forlag, 2005. Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket. Desuden ligger 

den på www.koelster.dk under: 

https://sites.google.com/a/koelster.dk/ 

koelster/aebler-cider-og-bog 

aebler%20gamle%20sorter.htm 


www.da.wikipedia.org 

Den frie encyklopædi 

- "Jordtræthed." 

URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordtr%C3%A6thed 



www.denstoredanske.dk 

Gyldendals åbne encyklopædi. 

- "Frugtavl." 

URL: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/ 

Landbrug_og_havebrug/Havebrug_og_gartneri/frugtavl 


www.de.wikipedia.org 

Die freie Enzyklopädie 

- "Schöner aus Boskoop." 

URL: http://de.wikipedia.org/wiki/Sch%C3%B6ner_aus_Boskoop 


www.fr.wikipedia.org 

L'encyclopédie libre 

- "Belle de Boskoop." 

URL: http://fr.wikipedia.org/wiki/Belle_de_Boskoop 


Valnød - (Juglans regia) 

www.organicwalnuts.com.au 

WELLWOOD ORGANIC WALNUTS & WALNUT OIL 

- "Walnut Trees have been around for thousands of years! " 

URL: http://www.organicwalnuts.com.au/history.htm 


www.da.wikipedia.org 

Den frie encyklopædi 

- "Sort Valnød." 

URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_Valn%C3%B8d 


www.pometet.life.ku.dk 

Pometet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab 

- "Nødder." 

URL: http://www.pometet.life.ku.dk/sortslister/noedder.aspx 


www.skovdyrkerne.dk 

Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 

- " Valnød - naturen kan spises." 

URL: http://www.skovdyrkerne.dk/nordost/naturogvildtpleje/ 

raadgivningomnaturogvildtpleje/valnoednaturenkanspises/ 


www.westergaards.dk 

Westergaards Planteskole - det spiselige landskab 

- " Valnød." 

URL: http://www.westergaards.dk/valn%C3%B8d 


www.poha.dk 

Særtryk af Gartnertidende Nr. 22 1940 

- " Danske Valnøddesorter." - Af A. Pedersen. 

URL: http://www.poha.dk/Frugt/ValnodAPed..htm 


infolink.elbo.dk 

- " Efterlysning." 

URL: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=10332 


www.dyrkfrugt.dk 

- " Valnød." - Af Jørgen Vittrup. 

URL: http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/nodder/valnod.html 


www.hjerteforeningen.dk 

- " Bevar kropsvægten med nødder." 

URL: http://www.hjerteforeningen.dk/opskrifter/noedder_til_hjertet/ 

bevar_kropsvaegten_med_noedder/ 


www.videnskab.dk 

- " Forskere: Sæd bliver bedre af valnødder." 

URL: http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-saed-bliver-bedre-af-valnodder 



www.hvidovre.dk 

Hvidovre Kommune. 

- " Aggressive plantearter bør bekæmpes! 

Bekæmpelsesmetoder af Japan-pileurt." 

URL: http://www.hvidovre.dk/Default.aspx?ID=2806

Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?