Induktionsproblemet og deduktionsproblemet ... - szymanski spil

Induktionsproblemet og deduktionsproblemet
Deduktive slutninger: Der sluttes ved anvendelse af logiske
slutningsregler fra en række præmisser til en konklusion.
Eksempler:
Alle mennesker er dødelige, og Sokrates er et menneske, ergo er
Sokrates dødelig.
Alle svaner er hvide, og nogle fugle er svaner, ergo er nogle fugle hvide.
Deduktive slutninger er logisk gyldige.
okt 10­16:25
1

Induktive slutninger: Man slutter ud fra, at alle hidtil iagttagne
forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P til, at
alle forekomster af fænomener af typen S vil besidde egenskaben P.
Eksempler:
Alle de svaner, jeg og mine bekendte og vores forfædre har set, har
været hvide, altså er alle svaner hvide.
Sagt i antikkens Grækenland: Solen er alle steder og til alle tider
stået op og gået ned hver dag, så Solen står hver dag op og går
ned. (Pytheas fra Massalia foretog en rejse til Nordeuropa ca. 320
fvt. Om Havet)
Hver gang jeg har stået på jorden og sluppet en sten, er den
faldet ned på jorden, så hvis man står på jorden og slipper en
sten, falder den ned på jorden.
jan 15­16:41
2

Induktionsproblemet:
• Induktive slutninger er IKKE logisk gyldige.
• Påstand: Naturvidenskaben er baseret på induktive slutninger.
Deduktionsproblemet:
• Selvom konklusionen er sand, kan man ikke være sikker på, at
præmisserne er sande.
Eksempel: Hvis 1

Et andet problem med induktion...
... alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S ...
Findes der gentagelser?
jan 15­16:48
4

Naturlove.
Definition: En naturlov er en generel og velbegrundet sammenhæng
mellem fysiske størrelser.
Generel: Dvs. den skal gælde til alle tider, på alle steder og under alle
forudsætninger. Der findes ingen "undtagelse der bekræfter reglen".
Velbegrundet: Den skal være undersøgt mange gange med den
naturvidenskabelige metode.
Fysiske størrelser: Den skal udtale sig om størrelser, der bruges til
beskrivelse af naturen, er klart forstået og kan måles.
okt 10­17:11
5

Eksempler:
• Energi kan hverken opstå eller forsvinde.
• Bevægelsesmængde kan hverken opstå eller forsvinde.
• Ladning kan hverken opstå eller forsvinde.
• En genstand der ikke er påvirket af kræfter vil enten ligge
stille eller bevæge sig langs en ret linje med konstant fart.
• En genstand med massen m der er påvirket af den
resulterende kraft Fres vil accelereres i samme retning som
Fres virker med accelerationen givet ved: Fres = m*a.
• To genstande påvirker hinanden med kræfter der er lige
store og modsat rettede.
To genstande med masserne m og M
der befinder sig med afstanden r mellem
sig påvirker hinanden med kraften:
jan 15­16:56
6

Er følgende naturlove?
1) Galileis faldlov: s(t) = 4,91*t 2 s: Faldlængden i meter
t: Faldtiden i sekunder.
Denne lov gælder for en metalkugle i et kort frit fald nær
jordoverfladen:
• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald nær jordoverfladen?
• Falder en metalkugle og en fjer lige hurtigt på Månen?
• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald på Månen?
2) Vand koger ved 100 grader celsius.
okt 10­18:18
7

1) Induktion, dvs. slutning baseret på
mange iagttagelser, er en myte. Den er
hverken en psykologisk kendsgerning eller
en dagligdags kendsgerning eller en
kendsgerning om den videnskabelige
fremgangsmåde.
2) Videnskabens virkelige fremgangsmåde
er at arbejde med gisninger: at springe til
konklusioner ­ ofte efter blot en enkelt
iagttagelse.
Mod induktion Karl R. Popper (1902­1994)
3) Gentagne iagttagelser og forsøg fungerer i videnskaben som
afprøvninger af vore gisninger eller hypoteser, dvs. som forsøg på
gendrivelser.
4) Den fejlagtige tro på induktion er forstærket af behovet for et
afgrænsningskriterium, som man traditionelt, men fejlagtigt tror kun
den induktive metode kan give.
okt 10­20:49
8

Videnskab vs. pseudovidenskab /
Hvordan en videnskabsmand BØR tænke
Popper siger:
1) Det er let at opnå bekræftelser eller verifikationer for næsten enhver
teori ­ hvis vi søger efter bekræftelser.
2) Bekræftelser bør kun tælle, hvis de er resultatet af dristige
forudsigelser; dvs. hvis vi uden at være ledet af den pågældende
teori ville have forventet en begivenhed, som var uforenelig med
teorien ­ en begivenhed som ville have gendrevet teorien.
3) Enhver "god" videnskabelig teori er et forbud: den forbyder,
at visse ting sker. Jo mere en teori forbyder, jo bedre er den.
4) En teori som ikke kan gendrives af nogen tænkelig begivenhed
er ikke­videnskabelig. Det er ikke som nogle mennesker tror en
dyd, men derimod en last hos en teori, at den ikke kan gendrives.
5) Enhver virkelig afprøvning af en teori er et forsøg på at falsificere
den eller at gendrive den. Prøvbarhed er det samme som
falsificerbarhed; men der er grader af prøvbarhed: nogle teorier er
mere prøvbare, mere udsatte for gendrivelse end andre; man kunne
sige, at de løber en større risiko.
6) Bekræftende vidnesbyrd bør ikke tælle undtagen når de er
resultater af en virkelig afprøvning af teorien; og dette betyder, at
de kan fremstilles som et alvorligt, men mislykket forsøg på at
falsificere teorien.
okt 10­20:59
9

Sammenfatning:
Kriteriet på en teoris
videnskabelige status er dens
falsificerbarhed dvs. dens
mulighed for at blive gendrevet.
mar 6­17:37
10

Eksempler: Er følgende videnskabelige teorier?
1) Vand koger ved 100 grader celsius.
2) Den almægtige Gud skabte verden for 6500 år siden.
3) Månen består af grøn ost.
4) Kvinder har en højere IQ end mænd.
• Psykoanalyse (fortrængninger)
• Individualpsykologi (mindreværdskomplekser)
• Relativitetsteorierne.
• Flogistonteorien.
• Numerologi: En genstands navn og oprindelse indeholder alt
væsentligt om genstanden og dens skæbne.
• Orakler (Oraklet i Delfi)
• Astrologi
• Meteorologi
• Intelligent Design: Nogle ting er for komplicerede til at være
resultatet af en ikke­styret, naturlig proces, men må være
"designet" af et intelligent væsen.
• Geobiologi: Jordstråler der indvirker på mennesker og findes med
kviste.
• Healing: "Energier" overføres ved håndspålæggelse eller lignende.
okt 10­21:17
11

Den naturvidenskabelige metode (hypotetisk­deduktive metode):
Det store spørgsmål:
• Er teorien
Få en idé ­ uanset hvordan og
uanset om den er god eller ej.
Foretag observationer og formulér en teori
og undersøg om denne kan forklare
kendte fænomener.
Udled konsekvenser af teorien. Disse skal være:
• Nye
grundlæggende forkert?
• Er der rigtige elementer
i teorien, men bare ting
der var overset, og som
kan tilføjes teorien?
• Er der rigtige elementer
i teorien, men findes der
bare ting, man endnu ikke
har kendskab til?
I de to sidste tilfælde kan
man med større eller
mindre berettigelse følge
pilen.
Eksempler:
• Mulige at falsificere
• Helst også i modstrid med hvad andre teorier
inden for samme område ville sige.
Forbered og udfør forsøg med
henblik på at modbevise teorien.
Ja
Blev teorien falsificeret?
okt 10­18:19
Nej
Teorien er styrket.
Jo mere overraskende
forudsigelsen var, des
mere styrkes teorien.
• Massen har ikke betydning for hvor hurtigt en genstand falder i tyngdefeltet.
• Newtons bevægelseslove og gravitationsloven
• Energibevarelsen.
• Specielle relativitetsteori.
• Generelle relativitetsteori.
• Det Kopernikanske verdensbillede.
• Atomteorien.
12

Tilføjelser til den naturvidenskabelige metode
• De eksperimentelle resultater skal være reproducerbare. Dvs. at alle
(der er dygtige nok til at udføre forsøgene) skal komme frem til
samme resultater (inden for måleusikkerhederne).
• Objektiviteten "sikres" ved, at man inden for naturvidenskaben
benytter sig af klare, veldefinerede begreber og formuleringer, samt at
andre forskere aldrig vil lade en anden forsker få ret og derfor forsøger
at modbevise fremsatte teorier.
• Mod ideen om, at man kan vælge mellem teorier på baggrund af
deres evne til at forklare fænomener, er fremsat ideen om paradigmer
(Videnskabens Revolutioner (1962) af Thomas S. Kuhn (1922­
1996)), hvor forskerverdenen af styret af bestemte metoder, begreber,
fortolkninger, osv.
Disse paradigmer skifter og det er umuligt at sammenligne på tværs af
paradigmer.
okt 10­20:24
13

Frit valg mellem rationalisme og irrationalisme?
Popper:
Irrationalismen, som ikke er bundet af nogen regler om konsistens, kan
forbindes med en hvilken som helst tro ­ også en tro på det
menneskelige broderskab; men den kendsgerning, at den uden besvær
kan forbindes med en ganske anden tro, og især den kendsgerning, at
den let lader sig bruge som støtte for en romantisk tro på, at der findes
en udvalgt skare, på opdelingen af menneskene i ledere og
underkastede, i naturlige herrer og naturlige slaver, viser klart, at der
indgår en moralsk beslutning i valget mellem den og en kritisk
rationalisme.
.
.
.
Jeg overser ikke den kendsgerning, at der er irrationalister, som elsker
menneskeheden, og at ikke alle former for irrationalisme skaber
kriminalitet. Men jeg hævder, at den, der lærer, at ikke fornuften, men
kærligheden, bør regere, åbner vejen for dem, der regerer ved hadet.
okt 10­21:47
14