Induktionsproblemet og deduktionsproblemet ... - szymanski spil

szymanskispil.dk

Induktionsproblemet og deduktionsproblemet ... - szymanski spil

Induktionsproblemet og deduktionsproblemet

Deduktive slutninger: Der sluttes ved anvendelse af logiske

slutningsregler fra en række præmisser til en konklusion.

Eksempler:

Alle mennesker er dødelige, og Sokrates er et menneske, ergo er

Sokrates dødelig.

Alle svaner er hvide, og nogle fugle er svaner, ergo er nogle fugle hvide.

Deduktive slutninger er logisk gyldige.

okt 10­16:25

1


Induktive slutninger: Man slutter ud fra, at alle hidtil iagttagne

forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P til, at

alle forekomster af fænomener af typen S vil besidde egenskaben P.

Eksempler:

Alle de svaner, jeg og mine bekendte og vores forfædre har set, har

været hvide, altså er alle svaner hvide.

Sagt i antikkens Grækenland: Solen er alle steder og til alle tider

stået op og gået ned hver dag, så Solen står hver dag op og går

ned. (Pytheas fra Massalia foretog en rejse til Nordeuropa ca. 320

fvt. Om Havet)

Hver gang jeg har stået på jorden og sluppet en sten, er den

faldet ned på jorden, så hvis man står på jorden og slipper en

sten, falder den ned på jorden.

jan 15­16:41

2


Induktionsproblemet:

• Induktive slutninger er IKKE logisk gyldige.

• Påstand: Naturvidenskaben er baseret på induktive slutninger.

Deduktionsproblemet:

• Selvom konklusionen er sand, kan man ikke være sikker på, at

præmisserne er sande.

Eksempel: Hvis 1


Et andet problem med induktion...

... alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S ...

Findes der gentagelser?

jan 15­16:48

4


Naturlove.

Definition: En naturlov er en generel og velbegrundet sammenhæng

mellem fysiske størrelser.

Generel: Dvs. den skal gælde til alle tider, på alle steder og under alle

forudsætninger. Der findes ingen "undtagelse der bekræfter reglen".

Velbegrundet: Den skal være undersøgt mange gange med den

naturvidenskabelige metode.

Fysiske størrelser: Den skal udtale sig om størrelser, der bruges til

beskrivelse af naturen, er klart forstået og kan måles.

okt 10­17:11

5


Eksempler:

• Energi kan hverken opstå eller forsvinde.

• Bevægelsesmængde kan hverken opstå eller forsvinde.

• Ladning kan hverken opstå eller forsvinde.

• En genstand der ikke er påvirket af kræfter vil enten ligge

stille eller bevæge sig langs en ret linje med konstant fart.

• En genstand med massen m der er påvirket af den

resulterende kraft Fres vil accelereres i samme retning som

Fres virker med accelerationen givet ved: Fres = m*a.

• To genstande påvirker hinanden med kræfter der er lige

store og modsat rettede.

To genstande med masserne m og M

der befinder sig med afstanden r mellem

sig påvirker hinanden med kraften:

jan 15­16:56

6


Er følgende naturlove?

1) Galileis faldlov: s(t) = 4,91*t 2 s: Faldlængden i meter

t: Faldtiden i sekunder.

Denne lov gælder for en metalkugle i et kort frit fald nær

jordoverfladen:

• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald nær jordoverfladen?

• Falder en metalkugle og en fjer lige hurtigt på Månen?

• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald på Månen?

2) Vand koger ved 100 grader celsius.

okt 10­18:18

7


1) Induktion, dvs. slutning baseret på

mange iagttagelser, er en myte. Den er

hverken en psykologisk kendsgerning eller

en dagligdags kendsgerning eller en

kendsgerning om den videnskabelige

fremgangsmåde.

2) Videnskabens virkelige fremgangsmåde

er at arbejde med gisninger: at springe til

konklusioner ­ ofte efter blot en enkelt

iagttagelse.

Mod induktion Karl R. Popper (1902­1994)

3) Gentagne iagttagelser og forsøg fungerer i videnskaben som

afprøvninger af vore gisninger eller hypoteser, dvs. som forsøg på

gendrivelser.

4) Den fejlagtige tro på induktion er forstærket af behovet for et

afgrænsningskriterium, som man traditionelt, men fejlagtigt tror kun

den induktive metode kan give.

okt 10­20:49

8


Videnskab vs. pseudovidenskab /

Hvordan en videnskabsmand BØR tænke

Popper siger:

1) Det er let at opnå bekræftelser eller verifikationer for næsten enhver

teori ­ hvis vi søger efter bekræftelser.

2) Bekræftelser bør kun tælle, hvis de er resultatet af dristige

forudsigelser; dvs. hvis vi uden at være ledet af den pågældende

teori ville have forventet en begivenhed, som var uforenelig med

teorien ­ en begivenhed som ville have gendrevet teorien.

3) Enhver "god" videnskabelig teori er et forbud: den forbyder,

at visse ting sker. Jo mere en teori forbyder, jo bedre er den.

4) En teori som ikke kan gendrives af nogen tænkelig begivenhed

er ikke­videnskabelig. Det er ikke som nogle mennesker tror en

dyd, men derimod en last hos en teori, at den ikke kan gendrives.

5) Enhver virkelig afprøvning af en teori er et forsøg på at falsificere

den eller at gendrive den. Prøvbarhed er det samme som

falsificerbarhed; men der er grader af prøvbarhed: nogle teorier er

mere prøvbare, mere udsatte for gendrivelse end andre; man kunne

sige, at de løber en større risiko.

6) Bekræftende vidnesbyrd bør ikke tælle undtagen når de er

resultater af en virkelig afprøvning af teorien; og dette betyder, at

de kan fremstilles som et alvorligt, men mislykket forsøg på at

falsificere teorien.

okt 10­20:59

9


Sammenfatning:

Kriteriet på en teoris

videnskabelige status er dens

falsificerbarhed dvs. dens

mulighed for at blive gendrevet.

mar 6­17:37

10


Eksempler: Er følgende videnskabelige teorier?

1) Vand koger ved 100 grader celsius.

2) Den almægtige Gud skabte verden for 6500 år siden.

3) Månen består af grøn ost.

4) Kvinder har en højere IQ end mænd.

• Psykoanalyse (fortrængninger)

• Individualpsykologi (mindreværdskomplekser)

• Relativitetsteorierne.

• Flogistonteorien.

• Numerologi: En genstands navn og oprindelse indeholder alt

væsentligt om genstanden og dens skæbne.

• Orakler (Oraklet i Delfi)

• Astrologi

• Meteorologi

• Intelligent Design: Nogle ting er for komplicerede til at være

resultatet af en ikke­styret, naturlig proces, men må være

"designet" af et intelligent væsen.

• Geobiologi: Jordstråler der indvirker på mennesker og findes med

kviste.

• Healing: "Energier" overføres ved håndspålæggelse eller lignende.

okt 10­21:17

11


Den naturvidenskabelige metode (hypotetisk­deduktive metode):

Det store spørgsmål:

• Er teorien

Få en idé ­ uanset hvordan og

uanset om den er god eller ej.

Foretag observationer og formulér en teori

og undersøg om denne kan forklare

kendte fænomener.

Udled konsekvenser af teorien. Disse skal være:

• Nye

grundlæggende forkert?

• Er der rigtige elementer

i teorien, men bare ting

der var overset, og som

kan tilføjes teorien?

• Er der rigtige elementer

i teorien, men findes der

bare ting, man endnu ikke

har kendskab til?

I de to sidste tilfælde kan

man med større eller

mindre berettigelse følge

pilen.

Eksempler:

• Mulige at falsificere

• Helst også i modstrid med hvad andre teorier

inden for samme område ville sige.

Forbered og udfør forsøg med

henblik på at modbevise teorien.

Ja

Blev teorien falsificeret?

okt 10­18:19

Nej

Teorien er styrket.

Jo mere overraskende

forudsigelsen var, des

mere styrkes teorien.

• Massen har ikke betydning for hvor hurtigt en genstand falder i tyngdefeltet.

• Newtons bevægelseslove og gravitationsloven

• Energibevarelsen.

• Specielle relativitetsteori.

• Generelle relativitetsteori.

• Det Kopernikanske verdensbillede.

• Atomteorien.

12


Tilføjelser til den naturvidenskabelige metode

• De eksperimentelle resultater skal være reproducerbare. Dvs. at alle

(der er dygtige nok til at udføre forsøgene) skal komme frem til

samme resultater (inden for måleusikkerhederne).

• Objektiviteten "sikres" ved, at man inden for naturvidenskaben

benytter sig af klare, veldefinerede begreber og formuleringer, samt at

andre forskere aldrig vil lade en anden forsker få ret og derfor forsøger

at modbevise fremsatte teorier.

• Mod ideen om, at man kan vælge mellem teorier på baggrund af

deres evne til at forklare fænomener, er fremsat ideen om paradigmer

(Videnskabens Revolutioner (1962) af Thomas S. Kuhn (1922­

1996)), hvor forskerverdenen af styret af bestemte metoder, begreber,

fortolkninger, osv.

Disse paradigmer skifter og det er umuligt at sammenligne på tværs af

paradigmer.

okt 10­20:24

13


Frit valg mellem rationalisme og irrationalisme?

Popper:

Irrationalismen, som ikke er bundet af nogen regler om konsistens, kan

forbindes med en hvilken som helst tro ­ også en tro på det

menneskelige broderskab; men den kendsgerning, at den uden besvær

kan forbindes med en ganske anden tro, og især den kendsgerning, at

den let lader sig bruge som støtte for en romantisk tro på, at der findes

en udvalgt skare, på opdelingen af menneskene i ledere og

underkastede, i naturlige herrer og naturlige slaver, viser klart, at der

indgår en moralsk beslutning i valget mellem den og en kritisk

rationalisme.

.

.

.

Jeg overser ikke den kendsgerning, at der er irrationalister, som elsker

menneskeheden, og at ikke alle former for irrationalisme skaber

kriminalitet. Men jeg hævder, at den, der lærer, at ikke fornuften, men

kærligheden, bør regere, åbner vejen for dem, der regerer ved hadet.

okt 10­21:47

14

More magazines by this user
Similar magazines