LOKALAFDELINGE

LOKALAFDELINGE

Dansk
Ornitologisk
Forening
Iol

M edl e mstall et i Lokal afde I i n gen er stagnerende
kunne formanden konstatere i sin furetning til
Vi lever i en grøn tid med en vok*d" *Jiti X
bevidste og økologisk indstillede forbrugere,
der lægger vægt på såve/ kvalitet som dyreyelfæ{,Samtidig
står fritidssamfundet og banker
på.
Vi har en god ,vare" at sælge i DOF: En forening
der markerey sig smukt på såvel landsplan
som lokalt (Akær Cods f.elcs). Der er
mulighed for at deltap ispændende anangementer
over hele landet. Og medlemmeme får
flotte og interessante publikationer så\,el på
lllustrationer:.
Jalmer C. Nielsenr 3, B, 26, 27 ogforsiden
Christina Kielsmark: 25, 32
Jens O. Christensen: 6
Inger Marie Andersen: '15
lngrid Marie \4ncent Andersen: 33
Jens Cregersen: 3O
Lars Tom-Petersen: 3'l
INDHOLD
Nyheder og aktueft
Fuglenes Danmark 2/96
Østjydsk Ringmærkergruppes fangst
tennem 1995
lrania
Admiraler
OPRÅBI
Ceneralforsamli ng i lokalforeningen
ø'Tiåi Hansen
Love for Dansk Ornitologisk Forenings
Lokalafdeling i Århus Amt
Turen går til Thorsø ved Virklund
Fra felten: Februar, marts og april
Fuglenes Dag
Jiniorsiden
Anmeldelser
Referater fra ture
Kalender
Opfordring
Adresser og Kontaktpersoner
4
I
14
16
17
18
18
r9
22
25
28
29
30
3t
37
38
39

Åkær-sagen endelig afgjort!
Den 1 5. april 1 996 kom så endelig naturklagenævnets
afgørelse iden næsten to år lange sag
omkring Aakær Cods syd for Odder.
En række anker omkring overgreb på naturen
i området og ændret dyrkn ingspraksis (se tidl igere
omtaler i Søravnen), hvoraf de ældste stammer
helt tilbage fra 1 994, fik hermed (næsten !)
sin endel ige a(gørelse.
Devæsentligste indgreb, som nu harfåetnaturklagenævnesgodkendelse,
skal her kort ridses
op; Ca.27 ha. engområder opdyrkes, der kan
etableres såkaldt dobbeltprofil for Åkær Å,
oprensning og forlægning al grøfter, oprensning
og spulning af dræn, fjernelse af to vandhuller
og et dige. Alle tiltag indeholdt i den
såkaldte helehedsplan, som amtsrådet og godsejeren
havde tiltrådt.
Den eneste lillebitte sejr for naturen i området
kom i form af 2O ha. enge, som naturklagenævnet
afviste at tillade blev opdyrket. Et meget
lille plaster på såret efter DOF's mening!
Naturklagenævnets 19 sider lange afgørelse
efterlader læseren med en stor undrenl Nævnets
fler,tal bruger gang på gang masser af
spalteplads på at beskrive hvor store naturværdier
der findes på godset, og hvorledes de er
beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, hvorfra
der ifølge bemærkningerne til loven kun undtagelsesvist
kan d ispenseres. Hvorefter nævnet
flertal gang på gang dispenserer fra disse generelle
beskynelser under henvisning til ,,de sær-
Iige omstændigheder" på godset.
Et eksempel fra afgørelsen side 12, vedr. engarealerne
(cita! understregningerne er vores):
,,Efter naturbeslcytte/ses/ovens g 3, stk.2 måder
ikke foretages ændringer i tilstanden af enge
over en vis størrelse. Efter lovens g 65, stk. 3
kan amtsrådet dogi særlige tilfælde gøre undtagelser
fra best. i g 3.
Det fremgår af lovens forarbejder, at der kun
sjældent vil kunne gøres egentlige undtagelser
fra 5 3. Det er s åledes ikke tilstrækkeligt, at der
er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden
økonomisk eller rekreativ interesse r, at et indgreb
finder sted. Der må.tillige enten være tale
om et område, som ud fra naturbeskt4telseseller
fredningsmæssige hensyn vurderes som
uden særlig interesse, eller om et indgreb, der
i sig selv ikke skønnes at forrykke tilstanden i
område.
Et enstemmigt naturklagenævn er af den opfattelse,
atde dispensationer, som amtethar meddelt
til opdyrkning af engarealer på Aakær,er så
Under hensyn til den særlige situation for godsetfinder
etflertal på 6 medlemmer do& atder
er grundlag for i et vist omfang at meddele
dispen satione r til opdyrkni ng af beskwtede engarealer
på Aakær. Flertallet mener, at dette vil
kunne ske uden at tilstanden i ådalen forrvkkes
væsentli?" ! (citat slut)
Vi kan vel herudfra konkludere, at naturklagenævnets
flertal betragter Aakær Ådal som et
område,, uden s ærlig fredni ngsmæssrg rnteresse"
(på trods af at hele området er landskabs-

Naturklagenævn€ts atgøtels€ af 15. april 1996 vedr. Aakær Gods. J.nr.23110(}0010

fredet!). Vi kunne også godt uenke os at vide,
hvordan naturklagenævneb fl ertal vil begrunde
den sidste sætning som nævnt ovenfor? På
hvilken baggrund kan man vurdere, om området
lider skade?
På baggrund af denne sag (og desværre mange
andre gennem tiderne) må vi desværre konstatere,
at naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelser
(de såkaldte g 3-beskyttelser) nok
ikke er det papir værd, som de er skrevet på!?
Vi oplever ihvertfald gang på gang, at der
d ispenseres ru ndhåndet fra beskyttelserne, og
at overtrædelser af beskyttelserne enten overhovedet
in gen konsekvenser får, eller blot,, belønnes"
med en efterfølgende dispensationl
Fra DOF bør der på denne baggrund lyde en
kraftig opfordring til, at der ved den kommende,,evalueri
ng" af naturbeskynelsesloven
foretages en kraftig opstramning tra miljøministerens
side, med hensyn til mulighederne
for at dispensere fra lovens bestemmelser!
samt at myndighedernes pligt til at håndhæve
lovens bestemmelser, slås fast.
Peter Lange
Fredningsudvalget
Nye rapporter
En række nye rapporter er tilgået lokalafdelingens
bibliotek:
Strandenge i Århus amt
Skrevet af Mette Vadstrup, Christian A. Jensen
& Crethe Fallesen.
Udgivet af Århus amt, Natur ogMitjø, (89 44 66
66) april 1996. Pris ikke oplyst.
Amtets natur- og miljøkontor har udgivetdenne
flotte rapport, som en efterfølger efter den
efterhånden 1 5 år gamle strandengsrapportfra
1982.
Strandengen udgør kun en meget lille del af
Arhus arn! nemlig 1800 ha. - eller O,4%. Før
1 870 udgjorde strandengsarealetomkring 3200
ha. Strandengene hører under de beskyttede
naturtyper i naturbeskyttelseslovens (NBL) S 3
(sammen med moser, heder, enge m.fl.). Den
største trussel mod strandengene i dag er tilgroning
som følge a{ ophørt græs^ning eller
høslet 213 af strandengsarealet i Århus amt
græsses stadiryæk.
I rapporten beskrives samtlige strandengsområder
i amtet opdelt på 41 områder. Områdernes
flora, yngle- og rastefugle (hovedsage-
I igt oplysni nger fra DOF's arkiv!) og evt. naturpleje
beskrives, og områderne værdisættes
udfra deres flora og fauna. Beskrivelserne af
områderne suppleres med detaljerede kort,
samtJens Christian Schou's smukke tegninger.
De største strandengsarealer i amtetfindes ved
Stavns Fjord på Samsø, på Dejret-Tved Øhoved
på Mols, ved Sødringholm mellem Randers
og Mariager Fjord, og ved Ajstrup Bugt
samt Mariager Fjord.
Mange af de øvrige strandenge er desværre
beskedne i sØrrelse, men nogle rummer ikke
desto mindre en usædvanlig flora eller fauna,

å- ( :a i::l t t! tlai! : !:jt4)^,!* aåfr:
Det er en flot rapport man her har udgivet, og
vi håber, at man i administrationen følger den
op med en forøget plejeindsats overfor den 1/
3 af strandengene, som i dag er ved at gro til,
samt at rapporten må føre til, at man strammer
op på håndhævelsen af beskyttelsen i NBL S 3,
således at det misbrug af enkelte af områderne
(affaldsdeponeri ng, forsøg på opdyrkn in g), som
desværre stadig finder sted, stoppes.
t
Fra amtets natur- og miljøkontor har vi også
modtaget to rapporter om sjældne mosetyper
i Arhus amt; ,,Ekstremrigkær i Århus amt" og
,,El

FUGTENES DANMARK 2196
I
Peter Lange
Så er det sidste chance!
Når dette læses erdet ved at være allersidste
chance for at bidrage med oplysninger til projekret!
Resultater fra 1996; supplerende ynglefund
fra dit(dine) atlaskvadrater, de sidste'l 0-punhtællinger,
yderligere lokalitetsoptællinger etc. -
altsammen skal sendes til undertegnede senest
1. juli 1996!
Foreløbige atlaskort - og en reftelse!
Først en rettelse til sidste nummer af Søravnen
s. 15; kortetforestillerikke udbredelsen af Lille
lappedykker (som adskillige vakse læsere også
har bemærket), men derimod Bynkefugl. Nedenfor
bringes derfor både det rigtige kort for
Lille lappedykker. Desuden bringes yderligere
en række foreløbige atlaskort tegnet på baggrund
af resultaterne fra 1 993-1 995.
Læserne er som tidligere megetvelkomne til at
supplere kortene.
Alle henvendelser ved projekt Fuglenes Danmark
i Arhus amt skal fortsat ske til:
Peter Lange
Jeksenvej 108
8464 Galten
Tlf.: 86 9s 03 41
Jeg modtager også de sidste resultater fra 1 996
(ogoplysninger fra 1993-1995 i detomfangde
ikke allerede er indsendt).

FUGLENES DANMARK 1993-96
Forelobigt ctloskori pr. dec.'95
LilIe lappedykker
12 5kroveret lrrKont "
.mongelfuldt eller udekket
oiloskvodrot
a
n
o
, a).
l. a
o^ a
v).
al
o
aa
w
s':>\-
\dF
Figur 1
Lille Lappedy4

10
FUGLENES DANMARK 1993-96
Atlosmoppekort, Jyllond
-To{€

FUGLTNIS DANMARK 1993-96
Atlosmoppekort, Jyllond
Spurvehøg
Q Skroverel firkont .
Mongelfuldt eler udekkel
otloskvodrot
.. !
a.
?..
aa a
a .a
a .a
lTtq
z
6-:> -
\{F
Figut 3
Spuruehøg
Forcløbigt atlaslart kun lylland) 1993 - 1996
27 /11 1995
\
I q
q
Vro
11

12
FUGLENIS DANMARK 1993-96
Atlosmoppekort, Jyllond
Huldue
U Skroveret firkont .
Mongelfuldt eler udekket
o tlosk vodr o t
rvv a-
n
v7)
1Ø
a
o
ø
ø
v)..
aa
aoa
o_ .-!.d
.u
?ra.)
NÅ!
Figur 4
Huldue
Forcløbigt atlækort (kun Jyllud) 1993 - 1996
27 / 11 1995
h
-0
's.Q

FUGLENES DANMARK 1993-96
Atlosmoppekort, Jyllcnd
Mistel drossel
I Skroveret firkont '
MongelfulCt eler uoekket
otloskvodrot
aaaa
aa
. aa a
vi
s':> -
Figur 5
Misteldrcssel
Forcløbigt atlaskort lkun lylland) 1 993 - 1 996
27 /11 1995
\
i $
ioo
13

ØSTIYDSK RI NGMÆ RKERGRU PPES
FANGST GENNEM 1995
MarkDesholm
Cruppen tæller ti personer, som ringmærker
fugle med ringe fra Zoologisk Museum i København.
I det efterfølgende vil jeg kort gennemgå
og kommenterer gruppens fangst af
fugle i 1995.
I starten af det nye år mødtes vi til det årlige
sammentællingsmøde på Naturcenter Sølys!
og igen i år blev der, som i de forgående år
fanget små 2000 fugle. Helt præcist fik 19SZ
fugle ring om benet.
Lad os starte med rovfuglene, hvor en del
unger blev mærket: tårnfalk 48, spurvehøg 1,
duehøg 2 og 6n enkelt musvåge. Yderligere
120 spurvefugleunger havde vi fat i, med følgeride
topscorer: landsvale og musvit deler
førstepladsen med hver 32 styk, efterfulgt af
solsort (30) og stær (1 5).
Hos de adulte fugle gør grønirisk (345) og
rwsanget (333) sig specielt bemærket, da de
tilsammen udgør over 30% af totalen. Indsatsen
medsolsikkefrø og ruser i baghaven står for
hovedparten af fangsten af grønirisk, mens
rørskoven ved Brabrand Sø var gavmild med
hensyn til rørsangere.
Hver ringmærker. arbe.ider individuel! men
igen i år fortsatte vi et fælles projekt ved Brabrand
Sø, hvor vi i perioden 2014 - 2319 fangede
spurvefugle med spejlnet i rørskoven.
Her blev i alt 762 fugle fanget, hvor knap
halvdelen bestod af rørsangere (333) efterfulgt
af sivsanger (51), blåmejse (51), rørspurv (50),
kærsanger (45), gransanger (34) ,løvsanger (32)
og endelig på B. pladsen munk (20). I alt blev
28 arter mærket ved søen hvor skægmejse (2)
og pungmejse (6) nok var de sjoveste. Men
som om seks mærkninger af den lille pung-
mejse ikke var nok, fangede vi yderligere to
med udenlandske ringe på. Den første ring var
fra den lille (ca. 15 mand store) nord spanske
ringmærkningsinstitution i San Sebastian, og
den anden var mærket af Riksmuseet i Stockholm.
Den eksakte tid og stedet for
mærkningerne har vi ikke fået endnu, men vi
glæder os til de kommer. Afledtaf glæden over
de udenlandske aflæsninger, blev vi enige om
fremover at dele nogle af vores lidt sjovere
genmeldinger med Søravnens læsere. Her følgernogle
af de senere års tilbagemeldinger om
fugle mærket eller aflæst i Århus amt:
Ihdenlandske fugle aflæst i Århus amt:
I Vandstær mærket 04.06.1988 som unge,
Åbestad, Norge - aflæst 1 0.1 2.1 g88,Stubbe
Sø.
I Vandstær mærket 23.05.1991 som unge,
Lynqdal; Norge - aflæst 14.0'l .1992, Funder
A.
I Vandstær mærket 04.04.1987 som adult,
Norge - aflæst 04.01.1ee1, Re-
,Tåf.',
I Vandstær mærket 01 .06.1985 som unge,
Fossh^eim, Norge - aflæst01 .11.1986, Lystrup
Å.
I Vandstaer mærket 08.06.1988 som unge,
Åresland, Norge - aflæst 1 O.1 2.1 9BB,Øriebjerg.
Fugle mærket i Århus amt:
I. Solsortmærket1 2.04.1 992 somadult, Fornæs
- aflæst 15.10.1993, Spurn Head, England.
I Cransanger mærket 10.09.1992 som adult,
Brabrand Sø - aflæst 12.10.1992, Brabrant.
Belgien.

I
I
I
T
I
I
Håttemåge mærket 01 .1 2.1 991 som adult,
Uni-parken - aflæst 08.03.1992, Middelburg,
Holland.
Rørsanger mærket 23.07.1991 som ungfugl,
Brabrand 5ø - aflæst 12.08.1992,
Boneffe, Belgien.
Tornsanger mærket 15.08.1992 som adult,
Fornæs - aflæst 01 .03.1993, Ventotane,
Italien.
Rørspurv mærket 04.09.1993 som ungfugl,
Brabrand Sø - aflæst 13.10.1994,
Zwarte Meer, Holland.
Rørsanger mærket 24.O7.1993 som adult,
Brabrand Sø - aflæst 20.08.1 993,
Berendrecht, Belgien.
Rødhals mærket27 .O4.1987, Emmedesbo
Plantage - genmeldt som død 1 5.04.1 994,
Friedrichstad, Slesvig Holsten.
Som detses kommer de fleste genmeldinger af
småfugle via andre ringmærkere, som aflæser
ringene under fangst. Andre ringmærkede fugle
er endt som trafikofre eller havnet i kløerne på
lante Ernas' lille missekat. Rødhalsen som blev
ia:iFi'"ib;!i;,
mærket i Emmedesbo Plantage, er hver at bide
mærke i, da der er næsten syv år imellem
fangst og genmelding og det er ikke så dårligt
endda når man eren lille fugl på bare 14 cm.
Hvis du finder en død fugl med ring om bene!
bedes du sende den til Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15, 2100 lØbenhavn Ø.
Foruden ringen bør du medsende følgende
data på fuglen: findested, dato, fuglens stand
(har den f.eks. været død længe), eventuel art
og dødsårsag. Som tak for hjælpen vil du herefter
modtage et brev med oplysninger om,
hvor og hvornår den pågældende fugl erblevet
mærket. Hvis du skulle have lyst til at beholde
ringen som souvenir, skal du blot medsende
ringens korrekte nummer og adresse. Det var
alt for denne gang.
Ha' et godt år med fuglene derude.
Mark Desholm
Østiy d sk N ngm æ rke rgr u ppe
15

16
IRANIA
- Danske Feltornitologers Artsl ister
6F
Irania er en database der rummer artslister over fugle set i
Danmark.Irania fører listen over Danmarks fugle, !"rronlister,
lokalitetslister, matrikellisteq, dagslister, ædelartslister,
ringmærkningslister med mere.
Irania er ikke nogen egentlig klub, men blot et forsøg på at
få tal på hvor mange arter danske feltornitologer har på
deres lister. Reglerne er ens for alle, så her kan man sammenligne
folks lister med hinanden. SU-arter skal være tilsendt
eller godkendt af DOF's Sjældenhedsudvalg før de
kan indtastes.
Artslisterne indtastes via telefon - det tager 5-10 minutter
per liste. Du kan ringe på nedenstående telefonnumme4,
hvis du vil have indtastet dine lister.
Iranias materiale tilsendes alle fugleinteresserede, der på
nedenstående adresse fremsender en svarkuvert frankeret
med et 5 kroners frimærke samt vedlægger et 3,75 kroners
frimærke til dækning af omkostninger. Du er naturligvis
også velkornrnen til at ringe, hvis du blot vil høre nærmere.
bania
Rolf Christensen
Østre Strandvej 33 A
DK-9900 Skagen
98 45 79 94
40 4L 55 08

Når trækket svigter: Se på sommerfugle!!!
Admtraler sØges
I mange år har man vidst, at flere arter af dagsommerfugle trækker, men dette fænomen
er kun sjældent blevet beskrevet i litteraturen. At admiraler, tidselfugle, kålsommerfugle
m fl. trækker sydpå om efteråret, er så at sige, det eneste, man ved. De nærmere forhold
omkring trækkets forløb er aldeles ukendte
Arsagen til dette er bl.a., at sommerfuglefolk aldrig har haft tradition for at iagttage sommerfugle
gennem kikkert. Det har ornitologerne til gengæld! På mange træksteder rundt
om i landet er sommerfugletræk i mange år blevet iagttaget og noteret; men desværre har
dette materiale aldrig været udsat for en grundig bearbejdning.
Stden 1992 har jeg selV iagttaget dagsommerfugle på efterårstræk ved Rosenvold iVejle
Amt, hvilket har inspireret mig til at vælge "Admiralens trækforhold" som specialeprojekt
ved biologistudiet på Aarhus Universitet. Som en del af projektet indsamler jeg nu nye og
gamle oplysninger om trækkende dagsommerfugle fra hele landet.
Trækkende sommerfugle kan iagttages på alle gode træklokaliteter. Forårstrækket er ind
til videre et ubeskrevet kapitel, men Skagen kan ganske sikkert byde på enkelte forekomster
imaj... Efterårstrækket er imidlertid langt mere markant, og på gode dage raugustoktober
skal antallet af fx trækkende admiraler tælles i hundreder Den hidtidige Europarekord
er fra Holland (sølle 500), men den må helt sikkert kunne slås på lokaliteter som fu
Gedser, Kongelunden, Stigsnæs, Dovns Klint, Rosenvold, Sønderho o.lign.
Da mit projekt i høj grad er afhængig af indrapporteringen fra trækstederne, håber 1eg, at
du vil være behjælpelig med at observere trækkende admiraler i efteråret.
Jeg er ganske enkelt interesseret i alle obs. af admiraler på direkte træk samt selvfølgelig
større forekomster af rastende admiraler i din træklokalitets bagland! Hvas
du kender til vinter- eller forårsforekomster, er jeg også meget interesseret. Obs.
kan indsendes på de almindelige kartotekskort, som bruges til tokalrapporterne,
men du er også velkommen tit at ringe eller skrive til mig...
På forhånd tak
Morten D.D. Hansen
Skejby Vænge 159
8200 Arhus N
Tlf: 86109970 / 20965041
e-mail: dd@mi.aau.dk

GENERALFORSAMLING
I TOKATFORENINGEN
- et kort referat vl Otto Trap Hansen
25 deltagere var mødt op på Sølyst en kold
lørdag i februar til den årlige generalforsamling
i DOF - ARHUS AMT.
Efter morgenkaffe og fuglegættequiz m.v. var
det tid til den mere alvorlige del af festen.
I Årsberetningen blev aflagt af Peter Lange
(der henvises til Søravnen nr. 'l/1 996, hvor
den er aftrykt i sin helhed). Som det fremgår
af lovene skal denne beretning alene
tages til efterretning - hvilket skete på
passende måde.
I Jens Bonde fremlagde herefter regnskabet
til godkendelse hvilket med et overskud på
omkring kr. 6000 ikke voldte problemer
for de fremmødte.
I Arne Bo Larsen og Bjarne Colles blev nyvalgt
til bestyrelsen. Der var genvalg til Jens
Bonde, Ole Jensen og Steen C. Larsen,
Ellersag på en anden måde, hvis du kender
til redehuller i de kommunale skove, der er
brugt at Hulduer vil skovfogederne gerne
underrettes, således at træerne kan skånes
ved kommende skovninger.
Du kan henvende dig til:
mens Carsten Høeg ønskede at udtræde af
bestyrelsen.
I Til repræsentantskabet blev OleJensen og
Lars P. Johansson valgt.
t Thomsen fik en periode til som revi-
,rJl
I Steen C. Larsen forelagde derefter forslag
til lovændringer, der efter kort (meget kort)
debat blev enstemmig vedtaget. De ny
love er aftrykt umiddelbart efter defte referat.
I Under eventuelt orienterede Bo Ryge Sørensen
om ,,Projekt Ørnefodring" og,,Proiekt
Fiskeørn".
Di rigenten ku nne således afsl utte generalforsamlingen
med en tak for god ro og orden.
Peter Lange gik herefter på banen, bevæbnet
med lysbilleder og en engageret beretning om
Ølands lyksaligheder.
Ved du, hvor der bor en HULDLJE i en
kommunal lejlighed?
,4rh u s Ko m m u n es N atu rfo r m i d I i n g
. Naturcenter Sølyst
Bjarne Colles
Cjellerupvej 1 11
8220 Brabrand
Tlf. 8625 46ss
der så vil drage omsorgfor, at rette vedkommende
får besked.

LOVE FOR
DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS
,o
LOKALAFDTLING I ARHUS AMT
51 Navn og hjemsted
Lokalafdelingen for Arhus Amt omfafter alle
med lemmertilrneldt med adresse iÅrhus Amt.
Lokalafdelingens hiemsted erÅrhui
52 Formål
Lokalafdelingens'fu rmål eiat varetage foreningens
opgaver på lokaltplan, herunder gennem
ekskursioner, møder og andre medlemsaktiviteter
at fremtne kendskabet til og interessen
for fugle samtvirkefor beskyttelse af fuglefaunaen
og forbedringer af fuglenes levevilkår
nationalt og internationalt.
Lokalafdel ingens vi rke foregår i overensstemmelse
med den linie, der anlægges af repræsentantskabet
og hovedbestyrelsen.
53'Lokalafdelingens struktur
Lokalafdelingen er en afdeling af Dansk Ornitologisk
Forening.
Lokalafdelingens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Lokalafdelingen ledes af en valgt bestyrelse.
Lokalafdelingens regnskabsår er kalenderåret.
Medlemskontingent indbetales til hovedforeningen,
der refunderer lokalafdelingen et beløb
i henhold til det af repræsentantskabet
vedtagne foreningsbudget.
54 Medlemskab
Medlemskab træder i kraft, når foreningen har
modtaget det indbetalte kontingent. Alle foreningens
medlemmer har adgang til lokalafdelingens
arrangementer, som kundgøres i en af
hovedforen ingens publikationer.
Valgbare til lokalafdelingens bestyrelse og
hovedforeningens repræsentantskab er medlemmer
over i B år med bopæl i Århus Amt.
Stemmeret ved valg og på generalforsamlingen
har lokalafdelingens medlemmer. Medlemmer,
der ikke tilhører en selvstændig lokalafdeling
kan dog i tilfælde af valg tilknyttes
lokalafdelingens for Århus Am! hvis de geografisk
naturligt er knyttet hertil, jævnfør foreningens
love 59.'
Et medlemskab ophører, når medlemmet ikke
har betalt skyldigt kontingent senest 2 måneder
efter påkrav
S5 Generalforsamlingen
Lokalafdel i ngens generalforsaml ing afholdes
inden udgangen af februar måned, som indvarsles
mindst 6n måned i forvejen i DOFs
almindelige medlemsblad. Indvarslingen skal
indeholde dagsorden med i hvert fald {ølgende
punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
Forelæggelse af budget for indeværende
år til godkendelse.
Valg til bestyrelsen.
6.
7.
B.
9.
Vaig af repræsentanter (kun i ulige år).
Valg af revisor.
Behandling af indkomne forslag.
Eventuelt.
Forslag fra medlemmer skal for at kunne gøres
ti I genstand for generalforsamlingsbeslutn ing
være lokalafdelingen i hænde senest 14 dage
før generalforsaml ingen. Vedtagelser på generalforsamlingen
sker ved simpeltflertal, undtagen
lovændringer, hvortil der kræves 2/3 af de
19

afgivne stemmer.. Afstemning på generalforsamlingen
sker ved håndsoprækning, såfremt
der ikke begæres skriftlig afstemning af dirigenten
eller mindst 10 medlemmer.
Ekstraord i nær generalforsamli ng a{holdes, når
bestyrelsen eller mindst 20 medlemmer af
repræsentantskabet anser det for påkrævet eller
når mindst20, dog40 dersom lokalafdelingen
har mere end 1000 medlemmer, skriftlig
har fremsat begrundet ønske heroh. Ceneralforsamlingen,
som skal afholdes hurtigst muligt,
indvarsles mindst 2 uger i forvejen i DOFs
almindelige medlemsblad med angivelse af
dagsorden.
Vigtige beslutninger på generalforsamlingen
skal kundgøres i en afforeningens medlemspublikationer.
S5 Bestyrelsen
Lokalafdelingen ledesaf en bestyrelse på mindst
5 og højest 9 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer
sig selv med formand og kasserer. Bestyrelsen
kan bestemme, hvem der skal beklæde
andre hverv der findes nødvendige.
Bestyrelsen er ansvarlig over for hovedbestyrelsen
og repræsentantskabet. Bestyrelsen i ndsender
årsberetning og revideret regnskab med
evl bemærkninger til hovedbestyrelsen inden
14 dage efter ordinær generalforsamling. Bestyrelsen
meddeler ufortøvent hovedforeningen
resultatet af gennemførte valghandlinger.
Valg til bestyrelsen har gyldighed for 2 år ad
gangen/ således at halvdelen afgår hvert år.
Bestyrelsen er berettiget til i tilfælde af vakance,
indtil første gang der afholdes valg, at
supplere sig med et eller flere medlemmer.
Bestyrelsesposter er ulønnede. Et medlem af
bestyrelsen er inhabil i sager der'kan fremme
pågældende økonomisk.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst
halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde
af stemmelighed er formandens stemme
afgørende. Der skal tages referat af møderne
Suppleanter kan deltage i bestyrelsens arbejde,
dog uden stemmeret på bestyrelsesmøder
20
SZ Repræsentantskabet
Lokalafdelingen repræsenteres i repræsentantskabet
i forhold til afdelingens medlemstal ved
udgangen af lige år, dog med mindst 2 repræsentanter.
Bestyrelsesformanden er født medlem af repræsentantskabet.
Lokalafdelingens øvrige
medlemmer af repræsentantskabet samt suppleanter
for disse vælges af generalforsamlingen.
Valg følger bestemmelserne for valg til
bestyrelsen, jævnlør SB. Repræsentanter og
suppleanter vælges for 2 år ad gangen i ulige
år. Resultatet af valget meddeles repræsentantskabets
forretningsudvalg med 14 dages
frist.
I tilfælde af et medlems forfald indkalder bestyrelsen
suppleanten.
SB Valg
Kandidater kan opstilles på generalforsamlingen.
Hvis der ikke er flere kandidater end
vakante pladser, er kandidaterne valgt. Hvis
der er flere, foretages skriftlig afstemning. Bestyrelsen
kan dogforlange urafstemning blandt
lokalafdelingens medlemmer.
Resultatet af valget til lokalafdelingens bestyrelse
meddeles iden snarest herefter
udkommende foreningspublikation.
S9 Opløsning
Opløsning af lokalafdelingen kan besluttes på
en ekstraordinær generalforsamling indkaldt
af hovedbestyrelsen, hvis 3/4 af de deltagende
stemmeberettigede medlemmer sternmer herfor.
Lokalafdelingens formue tilfalder hovedforeningen.
Lovene er vedtaget på den
o rdi n æ re ge ne r alfo rs amli ng
afholdt på Sølyst i Arhus
den 2412 1996.

TUREN GAR TIL
THORSØ VED VIRKLUND
OIe Karlsson
-
rÅ
Skov
5 km syd for Silkeborg ligger Virklund
omgivet af kolossa/e skovområder,
Silkeborg Vesterskov og
Rustrup m.fl. skove.
Si Ikeborg
Vesterskov
Vester lundve j
61;;: '
pI ads
THORSØ
..-'.- ---'-ods.'\
plads
Her boede jeg i 1993 og tilbragte megen tid
ved søen.
Søens kvaliteter er kortfortalt den usædvanlige
stemning/ og ornitologisk se! den spændende
kombination mellem skov- og søfugle.
| 1995 fandt medlemmer af en lokal soortsdykkerforening
rester af en middelalderborg
på bunden af Thorsø. Det drejer sig om trækonstruhioner,
og placeringen var i den østlige
del afsøen.
En mere moderne arkitehonisk underfundighed
er en villa udført som en kopi af en borg
med kanoner og skydeskår, opført af en antikvitetshandler
for enden af Vesterlundsvej.
Camle stednavne vidner om at området engang
var beboet af Tatere.
Koft ovet søen med adg,angsforhold
åu=: q VrRK-LUND
plads,/ | o'
-l
mod
Si 1 keborg
I
I mod
I Brædstrup
\y
Søen er i dag ret populær blandt lystfiskere,
men ikke overrendt.
Thorsø virker ikke som et sted hvor man skal
forvente de særlige,,hits" udi trækfugle, alting
virker meget stabilt, så man ved hvad man har.
Uanset om søen er frosset til om vinteren kan
der på øerne ses mange Fiskehejrer hvilende.
Denne fugl er også set på aftentræk mod Jenskær
længere ude i Vesterskoven med 19 stk.
[n tidlig januarmorgen kunne Natugle hører
fra søbredden i sydøst, hvor en redekasse fin-
oes.
Toppet Lappedykker studeres godt her og har
reder lige neden for græsplænerne i den østlige
del af søen. Eftersom der er ret stejle
skråninger ned mod søen, kan der opstå aku-

stiske fænomener hvor fuglesangen forstærkes
som med en tra$; f.eks. høres mange vandhønse-
og lappedykkerlyde i naftens mulm og
mørke, hvis man er placeret i kvarteret omkring
Fyrrebakken.
Sortspætten er en kendt beboer i dette område
og ses både i villakvartererne, i sommerhusområdet
Vesterlundsvej og er hørt ved søbredden
på tidlige morgener. Vesterlund har
tidligere budt på Pirol.
Ravne ses regelmæssi$, gerne i den øde vestlige
del af området, eller i de høje skovfyr i
Rustrup Skov. lsfugl ses ofte i de tilstødende
bække i vest- og østenden af søen, samt afuentende
småfisk fra bådebroer og fortøjningspæle
rundt langs nordbredden. Der yngler et
par i søen, men flere i nærmeste omegn.
Bjergvipstjert ligeledes et par, som gerne viser
sig hvis der ligger en parkeret kano eller lignende
der kan bruges til udkigspost. Bjerg-
Fiskeørn i luften over Thoisø
Foto: Ole Karlsson
Trækkende og rastende Fiskeørn ses ved søen.
Nogle af de bedste obs. havde jeg i augusV
september hvor en ørn passerede huset i 30
meters højde, mens jeg gik og støvsugede
Herefter lavede fuglen en me8et interessant
opvisning, hvor den vel nærmest viste
tenitorieadfærd; den tog højde i lodret retning
over søen og begyndte at slå med vingerne,
som om de havde været gennemblødte - hvilket
de ikke var. Episoden foregik i 70-90 meters
højde over vandfladen. I den periode var
der konstant 2 ørnei området.
vipstjert har også ynglet i en mindre, lawandet
dam i Rustrup Skov langtfra rindende vand. I
denne store, øde og sværtfremkommelige
skov så jeg ved een lejlighed et par Mursejlere
sværme meget tæt på et gammelt sortspættehul
i en bjergfyr. Det er oplagt at disse har haft
rede her. I denneskovfindes enorme områder
med monokulturer af gran. Det kan være kedeligt,
men en fugl som den Rødryggede
Tornskade er et lyspunkt.
23

Enhver skov på disse kanter har et Hvepsevågepar,
således også området syd for Thorsø. Sæt
dig her på søbredden, og m&ke får duparringsflugten
at se. Disse fugle kan have en del
farvevariation i fjerdragten, således var mindst
een af 1993-fuglene meget mørk.
Der er dage med en meget forfteftet idyl hvor
Fjordternerne trækker over søen mod vest og
24
Parti fn Thotg
Foto: Ole Karlsson
Mudderklirer strejfer omkring i søens små kroge
og på øerne med den helt autentiske klirelyd.
Til sidstskal nævnes, at byen havde besøgafto
Tyndnæbbede Nøddekriger denne vinter - men
minsanten om ikke der i august dukkede en
familieflok op! Som om de blev hældt ud af en
bolchepose, ligesom dumpede de ned ad skråningen
mod søen. Uvist hvilken race, men
Nøddekrige er stadig fast ynglefugl i Silkeborg
Vesterskov.

FRA FELTEN:
FEBRUAR, MARTS OG APRIL
I
OIe Jensen
Det er glædeligt at se at der er kommet nogle
nye indsendere til. Desværre er der en del
frafald af de ,,gamle" indsendere. Jeg håber det
skyldes en forglemmelse og at i fremtidig igen
vil begynde at sende jeres observationer ind.
Der er denne gang indsendt observationer af
I 1 1 arter fra følgende:
Erling Balle, Peter Christiansen, Inger F. Jensen,
Berit Lanther, Jens C. Nørby, Jens Ryge
Pedersen, P.B.Petersen, og undertegnede.
Desuden er der anført observationer fra ,,5iden
Sidst" - DOF NYT 2.96.
Lommer, Lappedykkere, Skarv:
lslom 10/3 Kysing Næs, lille Lappedykker 2
4/2 + 17/4 Norsminde Havn + 1 4l
2 Norsminde Fjord + 1 21/4Softesø
Skanderborg, Toppet lappedykker
t han og1 hun4/4 Brabrand Sø + 3
7/4 Norsminde Fjord + 4 2114 Sorteø
Skanderborg | 5 2114 Sminge
Sø, Sorthafset Lappedykl

and Sø * ca. 100 7/4 Nordminde Fjord + 20
21/4 Alrø Eghoved + 3 2114 Sminge Sø, Gråand
150 1^712og5o4l4 Brabrand Sø + 72171
2 Døde Å + ca. 50 /4 Norsminde Fjord,
Spidsand2 21 I 4Alrø, Ad ingand 2 21 I 4 Sminge
Sø, Skeand 2 han og t hun'1314 Brabrand Sø,
Taffeland 16 2/2 Crenå Havn + 4 han og 3
hun 4/4 Brabrand Sø + 21 2114 Sortesø Skanderborg,
Troldand 7O 212 CrenåHavn + 1 4l
2 ogca.4O 74 Norsminde Fjord + 2 han og 1
hun 2412 Åkrogen Århus + 40 2114 Amstrup
Mose + 54 2114 Sortesø Skanderborg + 15
2114 Sminge 5ø, Bjergand 5 2/2 Crenå Havn
+ 82512 i Havmølleåen ved udløbetfra Stubbe
Sø,Edertugl2 hun og t han 4/2 Kysing Næs +
1 4/2 Norsminde Fjord + t han og t hun 241
2 Akrogen Arhus + 1OO 2114 Alrø,Havl\t{ 2l
2 og4 2Ol2 Gjerrild Nordstrand, Hvinandg 2l
2 Crenå Havn * 3 han og t hun 2412 Åkrogen
Arhus + 4 6/4 og1 han14l4 MørkeKær + 12
7/4 Norsminde Fjord + Z B/4 Cjerrild Nordstrand
+ 4 1314 Brabrand Sø + 26 2114
Sminge Sø, Lif le Skallesluger t han 24l2f angkrogen
Arhus, Toppet Skallesluger-16 2/2
Crenå Havn * 'l han og t hun 2412 Akrogen
Arhus + 2 614 Mørke Kær + 5 7/4 Norsminde
Fjord, Stor Skallesluger 4 212 + 4 2Ol2 Cren|.
Havn + + t han og t hun 4/2 Kysing Næs +
2 hun 412 Norsminde Havn + B hun og t han
4/2 Norsminde Fjord + B han og5hun1712og
20913 og1 han og 1^hun 4/4FrabrandSø + 6
han og 6 hun 24/2 Akrogen Århus * 60 2Sl3
Stubbe Sø * 1 par Z4 Dystrup/Ramten.
Rovfugle:
Rød Glente 1 1414 og1 2114 Mørke Kær + 2
22la Cjerrild Nordstrand, arten set desuden
jævnfigt ved Stubbe Sø, Røhø{o t han 414
BrabrandSø +thun21l4MørkeKær * t han
og t hun 2114 Sortesø Skanderborg Blå Kærhøg
1 614 Mørke Kær, Duehøg t hun tl4
Norsminde Fjord, Musvåge 5 9/3 + 1 414
Brabrand Sø + 1 614 og1 714 Mørke Kær + 1
7/4 Norsminde Fjord + 110 Bl4 Fornæs * 83
22/4 Cjenild Nordstrand + 1 2714 Løgtren,
Fjeldvåge 4 2214 Cjenild Nordstrand, Fiske:
frn 1 1Ol4 Lilleåen v. Hadsten + 2 2214
Cjerrild Nordstrand, Tårnfalk 1 2114 Mørke
Kær * 1 dagligt ved vejen mellem Skødstrup
og Arhus.
26
Hønsefu gle og Vadefugle:
Agerhøne1 1 1712 og24l4 Brabrand Sø + 471
4 Norsminde Fjord,Fasan2l 25l2 ved Stubbe
Sø ved væltet kornstak,Crønb€net Rørhøne 9
14l2 Marselisborgskovsø + 131712 Brabrand
5ø + 5 1712 Døde A, Blishøne 600 4/2 Norsminde
Fjgrd + 65 1712 Brabrand Sø + 32171
2 Døde Å, Trane 1 lla Cjerrild Nordstrand,
Strandskade ca. 15 7/4 Norsminde Fjord +
30 21/4,\lrø,Klyde2 74 Norsminde Fjord +
1O 2114 Aftø + 2 21/4 Sortesø Skanderborg,
Li lf e Præstekrav e1 2 1 I 4 Styær Crusgrav, Hjej le
ca. 3000 21/4 Alrø, Mbe B 31/3 + 6s Bl4
Fornæs + 6 414 Brabrand Sø + 12 6la og2 141
4 Mørke Kær * 5 2114 Sminge Sø, Sortgrå
Ryfe 31 13/1 Besser Rev, Alm. Ryle 25O 2114
Alrø, Brushane 13 25/4 Brabrand Sø, Lille
Kobbersneppe 48 2114 Alrø Eghoved, Rødben
4 212 Strand v. Crenå + 1 412 og2 Vl4
Norsminde Fjord + 30 2114 Alrø,Stenvender
1 2114 Alrø.
Måger, Terner og Alkefugle:
Dværgmåge 1 ad. og 'l 2K2114 Sortesø Skanderborg,
Hæfte måge1 7 4 1 7 I 2 Brabrand Sø +
250 1712 Døde A, Sølvmåge 35 ad. og B juv.
4/2 Kysing Næs + 71712 Brabrand Sø * ca.40
7/4 Norsminde Fjord, Svartbag 2 4/2 og1 7 14
Norsminde Fjord + 9 1 7 12 BrabrandSø,Splittene
4 2Bl4 Fornæs,Søkon ge1 2S/3 Risskov.

Duer, Spætter, Lærker, Svaler og
Pibere:
Huldue i 1 21 4 og 2 23/ 4 Fussingø Skov, Ringdue
5 414 Brabrand Sø + 15 7/4 Norsminde
Fjord,Tyrkerdu e4 414 Arhus by,Vendehalsl
2Bl4 ArhusY.,Grønspæfte t han 6/4 Torskov
Århus + t hun 714 Norsminde Fjord, Stor
Flagspæfte t han 614 Havreballe Skov + 1
han 7/4 Brabrand Sø, Sanglærke B 7/4 Norsminde
Fjord, Digesvale 1 2Ol4 Kalø Vig + 3
2114 v. Amstrup Mose, Landsvale3 1 B/4 Bjerregrav
Mose + 1 21/4 Mørke Kær + 26 2Bl4
Fornæs, Bysvale 2 2Ol4 KaløYig,Skovpiber 1
sy.3O/4 Fussingø Skov, tngpiber 2 7/4 Norsminde
Fjord, Bjergpiber 2 23112-1512 Norsminde
Havn.
Vipstjerter, Silkehale, Vandstær og
Drosselfugle: ^
Bjergyipstiert l 7 14 Ørum A + 2 B/4 Clausholm
+ 3 3Ol4 Fussingø, Hvid Mpstjert 2 2613
FussingØ, + 2 414 Brabrand Sø + 2 714 Norsminde
Fjord + 70Bl4 Fornæs,Silkehale'|5 4l
2 Kaløtig Bådehavn + 24 612 og4o 9/2 og23
2613 Arhus Universitetspark + 15 B/2 og17 9l
2 og27 2712 og48 1 0/3 og 90 1613 ogBO 27/
3 Risskov + 2 7/3 og2o 4/4 ogSO 614 og5 7/
4 løgen + 11O 2Ol3 ftøjborg Arhus, Vand-
stær 1 1 41 2 Ciber A, Gærdesmutte
1 11 12 og1 2sl2 og1 B/3 og1 1 14 og
1 214 og1 614 og1 1Bl4 og1 2Bl4
Mørke Kær + 1 4/4 Brabrand Sø +
1 7/4 Norsminde Fjord,Jernspurvl
4/4 og2 sy. 514 og2 612 og1 7 14 oE
'l 1Bl4 Løgten + 'l 614 og1 1414
Mørke Kær + 1 1314 Brabrand Sø,
Rødhals 1 2512 ogl Bl3 og1 2213
og1 114 og1 614 og1 714 Løgten,
Røds$ert 1 2114 Amstrup Mose,
Stenpikker 2 21/4 Sgær Crusgrav,
Sjagger 14 412 Kysing Næs + 'l 4/2
og1 11/Log2 2212 og1 2sl2 og1
2/3 og1 Bl3 oglO 2sl3 og1O2l4 og
1 514 Løgæn, Sangdrossel 1 1414
Mørke Kær, Vindrossel 21 312 + 2
312 Crenå + 4 614 Havreballe Skov.
Sangere, Fluesnappere,
Mejser, Spætmejse og
Kragefugle:
Cræshoppesanger 1 sy. 2514 Brabrand Sø,
Munk t han 1314 Brabrand Sø + 1 sy. 2114
Fussingø Skov + t hun 25/4 og1 han og t hun
2714 samt2B/4 Løgten, Gransanger 1 sy. Bl4
Clausholm + 1 1Ol4 og1 1Bl4 LøgLen + 2'l4l
4 og1 21/4 Mørke Kær, Lsvsanger 1 2114
Mørke Kær, Broget Fluesnapper t han 2814
Løgten + 2 29/4 Fussingø Skov, Halemejse 6
612 Fussingø Skov, Sumpmejse 1 6/4 Havreballe
Skov, Topmejse 2 7/4 Norsminde Fjord,
Spætmejse 1 7/4 Norsminde Fjord, Nøddekrigel
4 I 2 Løgten, C råkra ge1 O 41 4 Brabrand
Sø + B 714 Norsminde Fjord, Ravn 24 Bl2 og
30 1212 Korup Sø.
Stære, Finker og Værlinger:
Stær 9 2B/2 Rejstrup Enge + 2 2513 og2 2Bl3
og2'l/4 og5 214 og4 414 og4 614 og61Bl4
Løgten + 11 4/4 Brabrandsø + 20 614 Mørke
Kær; Kvækerfinke51112 og41Bl2 og4 2212
oi4 213 og4 B/3 og4 sl4 Løgten,Stillitsi 1 3/
4 Brabrand Sø, Grønsisken t han 714 Løglen,
Gråsisken 5 312 og1 1112 og41812 Løgæn,
Hvidsisken 2 312 og218l2 Løgen, Dompap
3 han og t hun 1 3/4 Brabrand Sø + regelmæssigt
observeret i Løgten i perioden med 2-5
i ndivider. Kernebider t han 1 1 /2 og1 han 221

FUGLENES DAG
Otto Trap Hansen
-
Fuglenes dag var i år placeret søndag den 1 2.
maj for så vidt angår Århus Amt. Vejret var
køligt - forår var noget man mest talte om den
dag.
Pågrund af Søravnens dead-line bliver nærværende
kun en kort rundtur til nogle af de
steder, hvor Fuglenes Dag blev markeret.
Brabrand Sø bød på karakterfugle som Rørhøg
Skeand og Krikand - det så 1 9 deltagere
samt Nick Wrigley.
Lederen af turen i Damsbro Mose ved Hinnerup,
Svend Møller Jensen, var lige kommet i
gang med at byde velkommen, da han blev
overhalet indenom af en Mosehornugle! De
mange mus i mosen, har åbenbart g.jort at den
ikke har følt sig foranlediget til at komme
videre. Da den ikke senbre er blevet set på
stede! må vi nøjes med meget sen og ikke
ynglefugl - desværre.
Mosen er i øvrigt blevet afgræsset i nu 4 år,
hvilket har betydet at Dobbelt Bekkasinen er
kommettilbage, på dagen blevdersetop til en
5-6 stykker i luften på en gang. Og så sørgede
2 og t han og t hun 213 Løgten + 2.2613 og3
30/4 Fussingø Skov, Laplandsværling 1 trk.
22/a C)enild Nordstrand, Gulspurv t han 414
Brabrand Sø + t han og t hun 7/4 Norsminde
Fjord + 1 1414 Mørke Kær, Rørspurv 4han 6l
4 og2 han 1414 og1 han 21 14 Mørke Kær * 1
han 7/4 Norsminde Fjord.
2B
et par Nattergale for den musiske underholdning
af de 16 deltagere.
Peter Lange startede om formiddagen i Skanderborg
Dyrehave og Sortemose hvor 15 deltagere
bl.a. så Rørhøg og Toppet Lappedykker
- Nattergalen havde meldt afbud, hvorfor partiet
var overtaget af Rørsangeren. To Egern
sørgede for munter underholdning.
Senere var formanden havnet i Calten Moserne
sammen med 14 deltagere. Cråstrubet
Lappedykker, Taffeland samt Knopsvane på
rede samt ca. 200 Stære til overnatning, var
blandt oplevelserne.
Endelig melder Ole Frederiksen om bl.a. ynglende
Rørhøg og Sorthalset Lappedykker fra
Ramten og Dystrup Sø. Her hørte 9 deltagere
endvidere 3 Vandrikse og enkelte tillige en
Iorkølet Nattergal.
Det var så hvad vi havde valgt at bringe fra
Fuglenes Dag i Århus Amt annb 1996. Måske
var det en overvejelse værd, næste år at lade
Fuglenes Dag falde på samme dato over hele
landet - jeg tror det!
Næste periodes observationer, dvs. maj, juni
og juli indsendes i første uge af august - senest
10. august. Noter allerede nu datoen i din
kalender, så du husker at indsende! Vil du
være sikker på at observationerne kommer
med sendes de til undertegnede på adressen
Torshøjvænget 54, Kolt, 8361 Hasselager.
Observationer kan også ringes ind på tlf. 862S
5614.
Ole Jensen

Man regnes for "gammel", hvis man har
kørekort og bil - eller adgang til at låne en.
ldeen er, at de juniormedlemmer, der gerne vil tages
med på fugletur sender deres navn og adresse til mig,
og så sætter vi den på listen her på Juniorsiden.
De "gamle" opfordres til at kontake juniorerne på listen, når
de tager på tur og måske kører forbi i nærheden.
Jesper Tønning
Søndergade 1 2
Assentoft
8900 Randers
Tlf. 86 49 47 48
Søren Dalsgaard
Safirvej 13
8541 Skødstrup
Tlf. 86 99 96 6s
Hvis du gerne vil med på listen,
så skriv eller ring til mig!
Lars P. Johansson
8544 Mørke
TIf. 86 37 78 41
Anders Madsen
Bispevej 37P
8260 Viby J
Tlf. 86 28 19 84
Michael Stabell
Lottesvej 1 st. nr. B
8220 Brabrand
Mark Hammond
Nørregade 1
8000 Arhus C
Tlf. 86 1B B0 26
lngrid Marie Vincent Andersen
Oddervej 104
8660 Skanderborg
rl(. 86 s1 11 71
Peter Schmidt
Solsortvej 18
8382 Hinnerup
Tlf. 86 98 64 00
29

ANMETDELSER
Otto Trap Hansen
Fuglelivets hvor og hvornår
Af Tommy Dybbro og Søren Olsen
Politikens Forlag udgivet i samarbejde med
DOF
Pris: kr. 269 indb. - 208 sider
Bogen er inddelt i fire hovedafsnit - Forår,
Sommer, Efterår og Vinter. Under disse overskrifter
bringes der temaartikler samt præsentation
af forskellige lokaliteter, placeret netop
der hvor de stråler klarest.
Et ekempel:
Under hovedafsnittet forår bringes der temati-
ske artikler om bl.a.,,Fuglene og foråret", ,,Forårets
trækfugle", ,,Livet i en skarv-koloni" og
,,på nattergaletur" og af relevante forårslokaliteter
omtales blandt andre ,,Skagens Odde",
,,Vejlerne" og,,Cjerrild Nordstrand til Fornæs".
Der er ialt optaget 200 lokaliteter, heraf er 60
omtalt dealjeretover to sider med kort & foto
som appetitvækker. Underpunkter er ,,beliggenhed",,,Adgangsforhold",,,
Naturforhold" og
,, pu bl i ku msfaci I iteter", foruden n atu rl igvis en
gennemgang af hvilke fugle, læseren kan forvente
at møde netop der. Endelig er det kort
fortalt hvilke fugle der kan ses,,på andre årstidet".
Bogens anvendelsesmuligheder er således på
flere plan. Temaartiklerne kan gennemlæses
som al mi ndelig prosa. Lokalitetsbeskrivelserne
er inspirationskilder til fremtidige stre.iftog i
nahiren. Måske kan et par huller i artslisten
udryddes. Og så bør bogen iøvrigt ligge i handskerumme!
hvisdu en dag køreren tur ud idet
blå - det kunne jo være du kom i nærheden af
- og hvor var det så lige
"Skanderborg-søerne"
30
at det fugletårn var placeret og er der ikke en
parkeringsplads i nærheden? Se side 84-85
sommer! Her kan du iøvrigt se, at den Sort-halsede
Lappedykker yngler i såvel Sorte Sd
samt i Lillesø og så videre.
Nu har vi i de sidste år talt en del om færdselsregler
i naturen. Også her vil bogen kunne
medvirke på en positiv måde. Lokaliterene er
udvalgt udfra et tilgængelighedskriterie. Det
kan megetvel være, at der findes f.ek. moser
og lignende, der er endog meget interessante
fuglemæssigtset. Men hvis de ligger utilgængeligt
og uden mulighed for parkering/udsyn er
de ikke medtaget. Ved brug af bogens ko6
kan vi være med til at undgå at træde den
enkelte ,,lokalitetsejer" over fødderne. Når vi
retter os efter de omtalte ,,adgangsforhold" og
iøvrig se på kortet, skulle tæppet være rullet
ud til en god oplevelse for alle parter.
feg har prøvekørt bogen på et par kendte
lokaliteter - og den holdt vand. 5å jeg vil gerne
slutte med at sige COD FORNØJELSE til dem
der erhverver denne bog. Og pas så på, den
kan være vanedannende.

REFERATER FRA TURE
Det var en kold tid
En lille beretning fra den værste vinter i
mands minde
Seks modige folk mødte søndag den 25.2. op
til DOF-tur langs Randers Fjord trodsvejrudsigtens
varsler om sne og isslag
Ræven
Af Sussie Pagh
Natur og Museum 35. årgang nr. | - 32
sider Abonnement 1996 (4 hæfter) kt. 125
N aturh istorisk M useu m, Åth us
TIf. 861 2 9777 Fax. 861 3 0882
Alle kender den røde ræv, selv om vi måske
kun har set den i et korr øjeblik - ind fra højre
og hurtigt ud til venstre.
Ræven har været i landet i omkring 9000 år og
bestanden har indtil nu overlevet sygdomme
som rabies og skab og ikke mindst menneskets
fremtrængen. Ja, den er fakisk flyttet med og
Og det var ikke et vejr, der fristede hverken
fugl eller folk. Alligevel begav vi os nordpå i let
snefald. På markerne lør Udbyhøj stod småflokke
af Sangsvaner og 28 Kanadagæs, som
at holde varmen med en bid vissen
lilt;O"
begrebet ,,byræve" fortæller sit tydelige sprog
om en tilpasningsevne ud overdetsædvanlige.
Hæftet behandler emner som: ,,Rævens sociale
liv" og,,Årets gang for ræven". Endvidere
orntales den arktiske polarræv og ørkenens
fennek - begge gode eksempler på andre rævearterstilpasningsevnetil
de givneforhold. I det
afsluttende afsnit ,, Ræven og mennesket" omtales
bl.a. rævejagt og pelsfarme, to emner der
kan få en til at tvivle på mennesket som det
ultimative intelligensvæsen !
Hæftet anbefales til alle der vil vide mere om
dette medlem af hundefamilien ,,Canidae" -
dette være sagt uden atjeg har en ræv bagøret.
Otto Trap Hansen
3'l

Ved Sødringholm var der is så langt ø.iet rakte.
Varmt påklædte begav vi os gennem snedriver
og over kolde a{blæste marker mod den eng
hvor de varslede Bjerglærker gerne skulle være.
Engen var dækket af is og sne, og eneste
resultat af den kolde vandring blev sek lange,
røde næser, samt en lille flok Sanglærker, 2
Rørspurve og 1 Engpiber, som vel bildte sig ind
at foråret var på vej. Langt i det fjerne luskede
en Ræv bort.
Vi valgte at følge Rævens ekempel, og høstede
os ved bilerne med en kop varm kaffe og
håbet om, at Råby Odde dog måtte kunne
friste med lidt mere liv.
Randers Fjord var pakket med is, ja selv Råby
Odde var forwundet under ismasserne. En
våge ved pumpestationen bød på Pibeænder,
Cråænder, Ederfugle, Hvinænder, Store Skalleslugere
og et enkelt Rødben. Mere interesse
vakte det dog, at Finns{alke(!)-blik fangede en
rovfugl, som nød udsigten fra det store sømærke
yderst på odden. En diskussion udspandt
sig om hvilken rovfugl, der kunne finde
på at vælge denne ubekvemme udsigtsplads.
Vi så os snart nødsaget til igen at iføre os et par
ekstra lag tøj og vandre ud ad det kolde dige.
4",
Snart efter fik vi bekræftet vores gæt: en gammel
VANDREFALK. Og her skete det så, det
magiske øleblik, hvor vi glemte alt andet omkring
os. I det samme kommer Jens Ove (Randers
Havns lsbryder) kværnende gennem isen
med kurs direkte mod sømærket. Vandrefalken
letter klogeligt, stryger som en pil ind mod den
Blå Kærhøg, som samtidig afpatruljerer diget.
Et kort heftigt slagsmål opstår, hvorpå falken
forsvinder med kærhøgens bytte.
Netop da, hvor vi ellers alle (?) tavst har fulgt
falkens flugt, bryder Benny stilheden: ,,Har I
set hvad der står på marken der omme?" Og
ganske rigigt: For vore lødder bagdiget hopper
37 BJERCLÆRKER, som vi tidligere på
dagen havde søgtforgæves efter.
På dette tidspunkt er det største problem at
afgøre,i hvilken retning man skal rette kikkerten:
Mod Vandrefalken, som nu sidder og
puster ud på isen, eller mod bjerglærkerne,
som ganske uforstyrret hopper rundt på marken.
Og glemt er alt om sne og kulde. Hvilket
forhåbentlig også er tilfældet, når disse linjer
læses.
Hnel^Å^
Lars Tom-Petersen

Ørnetur til Skåne
1 - 3. marts 1996
Vi var vist omkring 24 pipfolk, der mødtes ved
Musikhuset fredag aften. Derfra kørte vi til
Crenå. Ombord på færgen til Varberg gik de
fleste af os i seng. Der var meget varmt i
kahytten, så jegsov kun ca.'l/2 time. Klokken
02,20 kom Nick ind og vækkede os og sagde,
at vi var i havn om Vve minutter. Vi kørte så
mod Skåne, de fleste af os sov på vejen.
Klokken vai 05,30 da vi kørte ind på en rasteplads
og fik ,,morgenmad". De havde ikke
noget morgenbrød, så vi spiste burgere og
kager. Ved 7 tiden bqyndte det at blive lyst,
og vi kørte til Øvads kloster hvor vi bl.a. så
Vandstær, Sangsvane, Ringdue og Musvåge.
Bagefter tog vi til Fyledalen. Der så vi Træløber,
Sangsvane, Cråand, 2 Havørne, nogle
Clenter og en masse andre fuglearter. Vl hørte
også en Crønspætte. Efter at have nydt Clenter
ogHavørne, kørtevitil Ørup Elmeskov, som er
en gammel udgået elmeskov, der har fået lov
til at blive stående. Der så vi bl.a.
Rød Clente, Stor Flagspætte,
Dompap, Kærnebider, Halemejse
og Silkehale. Vi kørte tilbage
til Fyledalen for at spise
frokost men på vej op af en
lang, stejl og meget glat bakke,
var der pludselig en stor rovfugl
over bussen. Vi standsede selvfølgeligf'or
at se på den, men så
begyndte bussen atglide ned af
bakken og havnede i en snedrive
og kunne ikke komme fri.
Vi gik ned i Fyledalen og spiste
frokost så på Clenter og hørte
en Natugle. Da bussen var blevet
gravet fri, kørte vi til
Ellestadsjøn hvor vi så 3 glenter,
Bagefter kørte vi til hytterne ved
Snogeholmsjøn hvor vi skulle
sove, og pakkede ud. Efter udpakningen
gik vi en tur ned til
Søvdesjøn, men der var næsten
totalt fugletomt, vi så ,,kun" en
Havørn, der var meget,meget
lang væk. Da vi kom hjem, spi-
ste vi aftensmad, til vi var ved at revne, og
bagefter gik vi i seng.
Næste morgen kørte vi mod Fyledalen, men vi
kørte forkert og havnede i Ystad. det gjorde nu
ikke noget, for der var en masse fugle nede i
havnen, bl.a. 2 Havørne, Sortand, Bjergand,
H avlit, Li I leSkallesluger, Stor Skal lesl uger, Toppet
Skallesluger, og det allerbedste af det hele
var en rigtig flot Stellersand (han). Da vi havde
setfærdig kørte vi til Fyledalen, og på vej op af
den stejle bakke var det forbudt at råbe ,,ørn".
Vi kom da helskindedened i dalen, ogdersåvi
en kongeørn, en Havørn, 3 Røde Clenter og
en flot Blå Y:ærhøg. Bagefter kørte vi til lltorps
enge og så ca. {500 Sædgæs, 2 Blisgæs, 3
Røde Clenter og endnu en Blå Kærhøg. lnden
vi kørte til Halmstad, var vi lige et smut omkri
n g Kran kes.iøn, hvor vi så en Stor Tornskade,
10 Silkehder og 4 Hvide Storke (?!). Klokken
19,00 sejlede vi hjem. Vi havde en rigtig god
tur, som vi kan takke Nick ogJens for.
lngrid Marie Vincent Andersen, '13 år
33

... og mere om ørneturen:
Man tæller vel altid på knapperne, når der
annonceres fugletu re om vinteren. Selvføl gel ig
bliver det forbandet koldt, men hvad nu hvis
man ingen ting ser? Hvor tit har vi ikke trasket
rundt i tågedis uden at få øje på så meget som
en jammerlig krage?
Men der er dog altid samværet med de godhjertede
og evigt optimistiske feltbisser, og
Det begyndte ellers lidt surt. Før i tiden kunne
man blive i køjerne til om morgenen, men nu
har færgeselskabet fået den raffinerede id6 at
jage folk fra borde kl. 2.30. Og selv om Jens
denne gang havde skaffet os en rimelig komfortabel
bus, var der ikke megen lystighed til
stede før solen var kommet op og vi havde fået
morgenkaffe et sted.
Første. observation den råkolde morgen var
ved Oveds Kloster, hvor vandstæren gai opvisning
i bækken. Der var også interessante små-
34
Med støvler og grcne forsøges bussen graret fri eftet at
være skredet af den isdatte vei
endelig kan man lo falde tilbage på den taxfree
whisky...
Flot vintervejr
Når det blev en fin tur i alle henseender,
skyldtes det først og fremmest at vej ret var med
os. Der var fra morgen til aften solskin, god sigt
og ikke for meget vind. 5å ved man jo at
fuglene tager sig ud.
fugle - og allerede der kom de iørste røde
glenter ind over. Det gik sådan at den smukke
rovfugl var med os på hele turen. Op mod et
halvt hundrede stykker blev noteret.
Ørnene var på plads
Fyledalen er jo obligatorisk. Vi var der flere
gange - og ørnene kom. lkke mange, men nok
til at vi fik fortræffelige observationer. Havørnen
sås siddende og flyvende, og da en
kongeørn sluttede sigtil kunne vi - under Nicks

vejledning - indprente os forskellene i flugtbilledet.
Der var også andre rovfugle: Musvåge,
fjefdvåge, blå,kærhøg, tårnfalk m.fl. Og
som sagt skinnede solen dagen lang på landskaber,
folk og fugle.
Orup Elmeskog er et stykke særpræget natur.
De fleste træer er døde eller døende som følge
af den grasserende elmesyge, men da man
meget betænksomt lader det hele ligge (der er
jo plads nok i Sverige) er området et eldorado
for småfugle, ikke mindst de hulrugende.
På traveturen op til sloftet sflhørte vi stort set
alle nordiske mejsefugle foruden adskillige
andre småfugle. Der var også både flagspætte
og 8rønspætte samt et par kernebidere.
Etsted i nabolagetstandsedevi ved en pyntelig
have hvor et birketræ var foldt med silkehaler.
Da dettussede, fandtvi frem til de to knaldhytter,
som Jens havde støvet op. Der nød vi en
fortrinlig gryderet, tilberedt af turlederne. Det
Cruppen holder rådslagning efter at bussen er skredet ud.
Skal man spise frokost her eller skal man gå hen til et fint
obseryationss ted?
ar meget hyggeligt, selv om pladsen var trang.
Nogle måtte sove på luftmadrasser, og der var
afgjort ikke plads til 6n til, men vi kom hinanden
ved.
Havnen i Ystad
Det charmerende ved DOF-ture er bl.a. at
man ofte ramler ind i uventede oolevelser.
Ved en lykkelig fejltagelse kom vi søndag formiddagtil
havnen iYstad. Vi havde forvildetos
på de snørklede biveje og befandt os pludselig
i byens udkant - og så kunne vi lige så godttage
en afstikker.
Havnebassinerne - også yderhavnen - fremtrådte
isfri, og begge steder var der en overdådighed
af svømmefugle: mange slags ænder,
skalleslugere (heriblandt den lille skallesluger,
som man ikke ser hver dag) samt havlitter.
Det var Nick, der først fik øje på stellersanden
i mylderet, en flot han, som blev i området og

lod sig se fra alle vinkler. For mange i gruppen
var den fugl en førstegangsoplevelse.
Endelig var der to havørne der sad på en i#lage
ved ydermolen. Detvar ganske wært at rive sig
løs.
3O0O sædgæs på falderebet
De store søet vat som ventet dækket af is. Vi
besøgte dem pligskyldigt, men så ikke stort
andet end nogle svenske skøjteløbere.
36
Orup Elmeskogbøgæ.
Til gengæld måfte vi flere gange på turen
nordvestover mod førgen gøre holdt ved de
vidtstrahe enge, hvor der var gåseflokke på
færde. Et sted taltes op mod 3000 sædgæs og
andre steder var der grågæs, blisgæs og kanadagæs.
lfølge Nick logbog løb det hele op i 66 forskellige
arter. Ingen kan forlange mere påtovinterdage.
Jens Chr. lørgensen

KATENDER
Søndag 7. juli
Mødested:
Ledere:
Torsdag 1'1 . juli
Mødested:
Leder:
Søndag 4, autust
Mødested:
Ledere:
Søndag 4. august
Mødested:
Søndag 25. august
Mødested:
Ledere:
Søndag 25. august
Mødested:
Leder:
Søndag l. september
Mødested:
Ledere:
Mossø of Klostermølle
Ry station, kl. 09.00
Jørgen Keis, Jens Kirkeby m.fl.
Aftenvandring langs Skanderborg Sø
P-pladsen ved Skanderborg Vandrehjem, Skanderborg Dyrehave,
kl. 20.0O
Peter Lange (86 95 03 41 )
Det er midsommer og fuglene har travlt med ungerne. Vi
møder lappedykkeren med ungerne på ryggen, og er vi
heldige er der unger i spættehullet. Husk kikkert og mytgetæt
påklædning! Turen arrangeres i samarbejde med Skanderborg
Kommune.
Mossg og Kostermølle
Ry station, kl. 09.00
Jørgen Keis, Jens Kirkeby m.fl.
Crøn Søndag
Naturskolen, Randers kl. 1 0.00-1 6.00
Udstilling og aktiviteter for børn og voksne på Naturskolen.
Arrangeres i samarbejde med andre grønne foreninger og
Randers Naturskole.
Tur til Randers Fjord
Kulturhuset, Randers, kl. 09.00
Benny Kristensen og Lars Tom-Petersen (86 41 81 64)
Vi kører en tur rundt om fjorden og besøger bl.a. nogle,,nye"
steder. Det er tiden for fiskeørne og masser af vadefugle. De
sidste tre år har der været odinshane ved fjorden på dette
tidspunkt, så vi kan jo håbe ..
H a I I e I St i gsh ol m -søe r n e
Halle Sø-rasteplads mellem Bryrup og Nr. Snede kl. 09.00.
Turen afsluttes kl. 13.00 samme sted
lørgen Ballegaard
Ruten går rundt omkring de to søer i et afoekslende terræn
med god udsigt over sø, en& marker og skov. Området ligger
indenfor EU-beskyttelsesområde nr. 34, som et typisk
Søhøjlandsområde. På denne årstid er der mange rastende
vandfugle som lappedykkere, vandhøns, hejrer og skarver.
Code muligheder for rovfugle, og fiskeørn er næsten sikker.
Husk fornuftigt fodtøj, og tag evt. kaffe/the med.
Mossø og Klostermølle
Ry station, kl. 09.00
Jørgen Keis, Jens Kirkeby m.fl.
37

Søndag | 6. september
Mødested:
Ledere:
Fre. 4. - søn.6. oktober
Tur til Alrø
Kvicklys P-plads, Søtorvet i Silkeborg kl. 08.OO
lørgen Ballegaard og Bo Ryge Sørensen
Samkørsel i private biler. Vi besøger fugletårnet på Alrø ved
udmundingen af Horsens Fjord. Fra udsigtstårnet ses strandengene
og vadegrunden omkring Pollerne, hvor der i efteråret ses
forskellige trækkende vadefuglearter som alm. ryle, lille kobbersneppe,
ijejler, islandske ryler, stor præstekrave, krumnæbbet
ryle, dværgryle m.fl. I september ses også flokke af
pibeænder, krikænder, spidsænder og undertiden knortegæs.
Fra naboen - Vorsøs store ynglekolonier - længerå inde i
lorden er der en tæt trafik af fiskende skarver og fiskehejrer.
Ungdomslejr til Langeland
Forvarsel til alle MINI- og MlDl-doffere!
Vil I med på en kigger til Langeland og opleve det store
efterårstræk af gæs, ænder, rovfugle, vadefugle og småfugle
ved Dovns Klint samt ikke mindst alle de rastende fugle i
reservatet iTryggelev Nor, eller måske høre nattens stemmer,
når droslerne og piberne snakker sammen under trækket? Så
sæt allerede nu kryds i kalenderen eller ring til Lars P. Johansson
(86 37 78 41) for flere oplysninger.
Der har været o*n,-"-o SJ"?"i:!!",!?^:1: ,?fr-J;ooruno dette rorår I et
forsøg på at indsamle materiale og dermed få et overblik over trækket, vil jeg gerne
have tilsendt materiale fra området fra 1. halvår 1996.
Tilsendt materiale vil automatisk blive videresendt til lokalrapporterne.
Til efteråret a$er.ieg at udsende en oversigt over fuglene i dette område de seneste 30
år. Således ønskes også tilsendt ældre iagttagelser, der ikke tidligere har været indsndt
til Lokalrapporten for Århus Amt.
På forhånd tak.
Hans Christophersen
Otttrupgård 16
9520 Skørping
ilf.9839 2916

ADRESSER OG KONTAKTPERSONER
Bestyrelsen:
Peter Lange (formand)
Jekenvej 108
8464 Calten
Tlf. 86 9s 03 41 '
.lens Bonde Poulsen (kasserer)
Hevringvei 24, Hewing
8950 Ørsted
Tlf. dag86 42 79 95 - 40 59 82 75
Bjarne Colles
Cjellerupvej 1 1 1
8220 Brabrand
Tlf. 86 25 04 43
Ole Jensen
Torshøivænget 54, Kolt
8361 Hasselager
Tlf. 86 28 s6 14
Lars P. Johansson
Balevej 10, Ommestrup
8544 Mørke
rll. 86 37 7.8 41
Christian Jordansen
Tornebakken 75
8240 Risskov
Tlf. 86 21 33 s0
Arne Bo Larsen
Axel Munchsvej 67
8550 Ryomgård
Steen Cert Larsen
Crøfthø|parken 161, 10. mf.
8260 Viby J
Tlf. 86 28 s0 05
Nick Wrigley
Båkkegårdsvej 43
8240 Risskov
Tlf. 86 21 49 85
Kontaktpersoner:
Fredningsudvalget:
Svend Møller Jensen
Holmefundwej 29,iøften
8382 Hinnerup
Tlf. 86 98 65 03
Med lemsregi stre ri ngen :
Lars P. Johanson
(Se bestyrelsen;
Loka I i tets regi s tre r i nge n :
Dansk Ornitologisk Forening
Lokalafdelingen i Århus Amt
Cjellerupvej 1 11
8220 Brabrand
Rapprtgruppen:
Henning Ettrup
Udgården 6, Lading
8471 Sabro
Tlf. 86 94 96 06
Randersgruppen:
Claus Elkjær
Mågevej 7
8870 Langå
Ttf. 86 46 78 03
Rovfuglegruppen:
Svend Møller Jensen
(Se Fredningsudvalget)
F ugl eregi strer i ngsgr u ppen :
Ole Jensen
(Se bestyrelsen)
Skovgruppen:
Bo Ryge Sørensen
søholt A116 26
8600 Silkeborg
rv.86 81 25 73
Søhøjlandsgruppen:
Bo Ryge Sørensen
(Se Skovgruppen)
39

I en travl hverdag km det være
svært at holde sig ajou med alle de
ting, der på fomkellig vis har betydning
for økonomien.
Derfor har vi skrevet en række bøger,
der beskriver de mere komplekse
omåder som fx bolig og pension.
De vil ikke kume frnde svar på alt,
men bøgeme kan være med til at
give overblik.
Det giver de bedste muligheder
for - i en tæt dialog med Deres rådgiver
- at vælge den løsning, der
passer lige netop til Dem.
a'K'
Unibank
:,.si
:jilg
..f: