Styrkelse af geografisk mobilitet for elever i erhvervsuddannelserne

Masteruddannelse
Modul 2: Vejledning og samfund
3. Metode og teori i opgaven
Min undersøgelsesmetode i opgaven består i en diskursanalyse vha. Carol Bacchi,
2006. Jeg analyserer (bilag 1) EU’s dokumenter med udgangspunkt i Lissabonstrategien,
Københavnererklæringen, Maastricht-, Helsinki- og Bordeauxaftalerne samt
de danske love og strategier som omhandler livslang læring, hvor Memorandum, 2000
har en central rolle. Jeg fremanalyserer sammenhængen mellem aftalerne og
udviklingen i den geografiske mobilitet for EUDelever set i et globalt perspektiv.
Statistikkerne for mobilitet, udarbejder jeg efter tal fra Danmarks Statistik,
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og Den Europæiske Kommission.
Jeg fastlægger, udviklingen i antallet af EUDelever, som vælger et praktikophold i
udlandet. Jeg forventer, at kunne påvise en lille fremgang. Med udgangspunkt i
resultaterne, vil jeg vha. andre undersøgelser søge belyst, hvor vi mangler viden for at
kunne fremme vore elevers motivation til et udlandsophold. På den baggrund vil jeg
gennemføre en empirisk undersøgelse i form af et fokusgruppeinterview.
Jeg vil vha. Watts’ socio-politiske vinkler se på, hvor vejledningen stiller sig i forhold til
elevernes valg af geografisk mobilitet. Vha. den polskfødte sociolog Bauman, den
engelske sociolog Giddens, den franske filosof Bourdieu, den tyske professor i
pædagogik Thomas Ziehe og lektor Peter Plant vil jeg forklare og fortolke mine
undersøgelser i forhold til globalisering, internationalisering og mobilitet.
Afslutningsvis vil jeg ved hjælp af analysen og interviewresultaterne komme med
forslag til erhvervsskolernes muligheder for at medvirke til fremme af geografisk
mobilitet vha. konstruktivistisk vejledning.
4. Begrebsafklaring
Ved geografisk mobilitet arbejder jeg ud fra EUDelevers deltagelse i praktikophold i
udlandet af forskellig længde. PiU-ordningen er for elever med dansk
uddannelsesaftale og finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Elever uden
dansk uddannelsesaftale benytter typisk Leonardo-programmet.
5. Analyse
Den diskursive læsning af Lissabonstrategien er baseret på Bacchi, 2006 ’What’s the
problem represented to be?’ Bacchis argument er, at enhver politik har en indbygget
forståelse af, hvad problemet er og at denne teori konstituerer en teori om kausalitet og
processer for social forandring. Endvidere fremhæver hun interaktionen mellem
beslutning og problemfremstillinger, hvor der allerede i fremstillingen af politiske
problemer, er forud definerede løsninger. Bacchi arbejder ud fra 5 trin, gennem hvilke
problemrepræsentationen dekonstrueres. Metoden til dekonstruktion af politiske
dokumenter har en indbygget trinvis systematik som jeg finder anvendelig ved analyse
af komplekse, vidtrækkende politiske beslutninger.
4