Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

2.3 Dataindsamling og spørgeskemaer Som ved tidligere SUSY-undersøgelser er dataindsamlingen baseret på besøgsinterview. Alle udtrukne personer modtog en invitation til at få et personligt interview i deres hjem. Efter endt interview udleverede intervieweren et selvadministreret spørgeskema til respondenten. Spørgeskemaet til både det personlige interview og den selvadministrerede del foreligger i en trykt udgave som kan rekvireres hos SIF eller downloades fra SIF´s hjemmeside (www.si-folkesundhed.dk). Alle spørgsmål om børns sundhed og sygelighed er indhentet på baggrund af det personlige interview. Alle forældre med mindst et eller flere hjemmeboende børn i alderen 15 år eller yngre blev spurgt om hvert barns sundhed og sygelighed. Hvis en familie havde flere end fire børn, blev der kun spurgt til de fire ældste, under 16 år. Data er indsamlet fortløbende fra maj 2005 til februar 2006, og indsamlingen er gennemført af SFI SURVEY’s interviewerkorps. Alle respondenternes oplysninger er blevet registeret af en interviewer direkte på en bærbar pc. For at højne svarprocenten blev det i januar 2006 besluttet, at der endvidere skulle gennemføres interview pr. telefon med udvalgte personer (for nærmere beskrivelse se notatet: ”Design af SUSY-2005 undersøgelsen” af Davidsen M.) 2.4 Opnåelse I alt er 21.832 voksne danskere (danske statsborgere på 16 år og derover) udvalgt til SUSY-2005. Blandt disse blev der opnået helt eller delvist interview med 14.566 personer, svarende til en samlet svarprocent på 66,7. I alt 3.965 forældre oplyste, at de havde hjemmeboende børn i alderen 0-15 år, og blandt disse forældre er der givet oplysninger om sammenlagt 6.962 børn. 12 2.5 Bortfald blandt alle interviewede i SUSY- 2005 For nærmere at belyse hvilke demografiske faktorer, der har betydning for bortfaldet, er der gennemført en analyse, hvor betydningen af køn, alder, civilstand og region er vurderet under hensyntagen til de øvrige. Analysen bekræfter, at bortfaldet er afhængigt af demografiske faktorer. Selvom bortfaldet er stort set ens for mænd og kvinder, tyder analysen på et samspil mellem køn, alder og civilstand. Fx ses det både blandt mænd og kvinder, at gifte har det laveste bortfald, enker/enkemænd det næstlaveste, fraskilte det næsthøjeste og ugifte det højeste (for nærmere beskrivelse se notat ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 – stikprøvekonstruktion, opnåelse, vægtning samt bortfald og konsekvenser” af Davidsen M.). 2.6 Vægtning Som beskrevet ovenfor er oplysningerne om børns helbred i SUSY-2005 givet af forældrene, således at børnene er valgt i kraft af, at deres forældre har gennemført et interview. Derfor er sammensætningen af den population af børn, der er indsamlet oplysninger om, forskellig fra den generelle danske børnepopulation i år 2005 på følgende områder: • Enlige forsørgere: Da børn i familier med to forældre har dobbelt så stor chance for at blive udtrukket som børn i familier med kun én, vil der være for få børn med en enlig forsørger. • Regional fordeling: Som beskrevet i Ekholm mfl. 2006 inducerer det valgte design en regional skævhed i stikprøven, idet små regioner er overrepræsenterede og store er underrepræsenterede. • Antal børn i familien: Der er indhentet oplysninger om de fire ældste børn i familierne men ikke om eventuelle flere børn. Fra Danmarks Statistiks Børnedatabase blev der indhentet oplysninger om alle børn i Danmark år 2005 (n=1,083 mill.) fordelt på
forældres samlivsstatus, region og antal børn i familien. Det viste sig, at kun hos 1,4 pct. af børnene i Danmark er der mere end fire børn i familien, hvorfor der ikke er taget hensyn til dette i vægtningen (Ekholm mfl., 2006). For at rette op på den designmæssige skævhed er der foretaget en vægtning. Vægtningen sikrer, at fordelingen indenfor region- og samlivsgrupper (om forsørgeren er enlig eller ej) blandt børn i SUSY-2005 er den samme, som blandt 0-15-årige børn i Danmark generelt. 2.7 Læsevejledning og opslagstabeller Læsevejledning Rapporten kan bruges dels som opslagsbog vedr. bestemte typer af sygdomme blandt børn, og dels kan den læses i sammenhæng og give læseren et overblik over danske børns sundhed og sygelighed generelt. Rapporten er opbygget således, at hvert kapitel indledes med en introduktion, hvor central viden på området er beskrevet. Dernæst følger en eller flere opslagstabeller, der viser forekomst og fordeling af de enkelte indikato- rer (fx sygdomme, sundheds- og risikoadfærd) i forhold til sociodemografiske baggrundsvariable. Hver opslagstabel præsenteres på venstresiden, mens de tilhørende tekstkommentarer vises på højresiden (se efterfølgende detaljeret gennemgang af en opslagstabel). Hvor det er muligt, vil udviklingstendenser i forhold til 1994 og 2000 herefter blive belyst. Kapitlerne afsluttes med en opsamling, hvor resultaterne diskuteres i forhold til andre undersøgelser, og resultaternes folkesundhedsmæssige konsekvenser og udfordringer kort behandles. Opslagstabeller For hver indikator vises og analyseres forekomst og fordeling i forhold til følgende udvalgte baggrundsvariable: barnets køn, barnets alder, den interviewede forælders samlivsstatus, antal børn under 16 år i husstanden, den interviewede forælders uddannelsesniveau, den interviewede forælders socioøkonomiske gruppe, husstandsindkomst, boligtype og region. Alle opslagstabellerne er bygget op på samme måde. I den efterfølgende forklaring af, hvordan tabellen er bygget op, er opslagstabellen for forekomsten af sygdom inden for de seneste 14 dage brugt som eksempel (se tabel 2.1). 13
Page 3 and 4: Danske børns sundhed og sygelighed
Page 5: Forord Denne rapport indeholder de
Page 9 and 10: Resume med kommentarer Anette Johan
Page 11 and 12: Når det gælder en anden væsentli
Page 13 and 14: 1 Indledning Anette Johansen & Pern
Page 15: 2 2.1 Indledning Materiale og metod
Page 19 and 20: I første række vises året, hvor
Page 21 and 22: 2.8 Beskrivelse af baggrundsvariabl
Page 23 and 24: liehus, 10 pct. på landejendom og
Page 25 and 26: 3 3.1 Indledning Sygdomsepisoder An
Page 27 and 28: Figur 3.1 Børns sygdomsepisoder de
Page 29 and 30: 3.2 Resultater Køn og alder 4,7 pc
Page 31: 3.5 Referencer Kjøller M. & Rasmus
Page 34 and 35: Tabel 4.1 Forekomst af akut sygdom
Page 36 and 37: 4.4 Årsager til børnenes akutte s
Page 38 and 39: Tabel 4.2 Forekomst af infektionssy
Page 40 and 41: Tabel 4.3 Forekomst af mave-tarmsyg
Page 42 and 43: 4.7 Konsekvenser af børns akutte s
Page 44 and 45: Spredningen af infektioner i dagins
Page 47 and 48: 5 Symptomer Anette Johansen 5.1 Ind
Page 50 and 51: Tabel 5.1 Forekomst af mavesmerter
Page 52: 5.4 Udvikling over tid I Sundheds-
Page 55 and 56: 5.6 Resultater - hovedpine Køn og
Page 58 and 59: Tabel 5.3 Forekomst af rygsmerter b
Page 60: 5.11 Forkølelse Forkølelse, oftes
Page 63 and 64: 5.12 Resultater - forkølelse Køn
Page 65 and 66: 5.14 Referencer Andersen S, Helweg-
Page 67 and 68:
6 6.1 Indledning Langvarig sygdom L
Page 70 and 71:
Tabel 6.1 Forekomst af langvarig sy
Page 72 and 73:
Figur 6.1 Sammenligning af børns l
Page 74 and 75:
Figur 6.2 De fem hyppigst forekomme
Page 76 and 77:
6.6 Diskussion Langvarig sygdom er
Page 78 and 79:
6.7 Referencer Berntsson L.T. & Kö
Page 80:
ver tolerante inden deres tredje le
Page 83 and 84:
7.2 Resultater - astma og astmatisk
Page 85 and 86:
7.4 Resultater - allergisk snue ell
Page 87 and 88:
7.6 Resultater - allergisk eksem K
Page 89:
7.9 Referencer Bjørk C. (2005). Ov
Page 92:
ning og vægtstatus. Forældrene me
Page 95 and 96:
8.2 Resultater Køn og alder Foræl
Page 97 and 98:
8.4 Referencer Baker J.L., Olsen L.
Page 99 and 100:
9 9.1 Indledning Handicap Susan Ish
Page 101 and 102:
cap) eller et selvstændigt handica
Page 103 and 104:
9.5 Resultater Fire børn under 1
Page 105 and 106:
9.7 Trivsel blandt handicappede bø
Page 107 and 108:
forældre til børn uden handicap.
Page 109 and 110:
9.9 Referencer Balling K., Eschen C
Page 111 and 112:
10 10.1 Indledning Medfødte misdan
Page 113 and 114:
Tabel 10.1 Rapportering af typer af
Page 115 and 116:
10.2 Resultater Køn og alder Foræ
Page 117 and 118:
som dermed må mistænkes at foreko
Page 119 and 120:
11 11.1 Indledning Medicinbrug Anet
Page 121 and 122:
11.2 Resultater - receptpligtig- el
Page 123 and 124:
Tabel 11.2 Andel børn, der har få
Page 125 and 126:
11.4 Resultater - naturmedicin Køn
Page 127 and 128:
11.6 Referencer Andersen A., Holste
Page 129 and 130:
12 12.1 Indledning Der er en tydeli
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
12.2 Resultater - fysisk aktivitet
Page 135 and 136:
12.3 Resultater - sport og idræt K
Page 137 and 138:
12.4 Resultater - transport til og
Page 139 and 140:
12.6 Referencer Andersen L.B. & Fro
Page 141 and 142:
13 13.1 Indledning Måltidsmønstre
Page 143 and 144:
13.2 Resultater Køn og alder 90 pc
Page 145 and 146:
13.5 Referencer Fabritius K. & Rasm
Page 147 and 148:
14 14.1 Indledning Amning Anette Jo
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
14.2 Resultater - fuld amning til 6
Page 153 and 154:
14.3 Resultater - amning til 12-må
Page 155 and 156:
14.4 Resultater - ingen amning Køn
Page 157 and 158:
14.7 Referencer Høst A., Halken S.
Page 159 and 160:
15 15.1 Indledning Passiv rygning A
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
15.2 Resultater Køn og alder 18 pc
Page 165 and 166:
15.5 Referencer Aligne C.A., Moss M
Page 167 and 168:
16 16.1 Indledning Familiens betydn
Page 169 and 170:
adfærd og nedsætter risikoen for,
Page 171 and 172:
søskende (Terp Nielsen & Christens
Page 173 and 174:
har en forøget risiko for selv at
Page 175 and 176:
16.9 Referencer Andersen S. & Helwe
Page 177 and 178:
Osler M., Clausen J., Ibsen K.K. &
Page 180:
Rapporten indeholder de væsentligs
show all

Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?