Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.2 Andelen af børn, der har skrantet inden for det seneste år i 2000 og 2005 Procent 26 10 8 6 4 2 0 6,1 4,7 2000 2005 3.4 Diskussion De fleste danske børn er raske og har kun få sygdomsepisoder i løbet af et år. Således har 37 pct. af børnene været raske hele tiden det foregående år og 58 pct. har kun haft enkelte sygdomsperioder, men har ellers været raske. 5 pct. har skrantet. I overensstemmelse med den tidligere sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2000, finder vi, at andelen, der ofte er plaget af sygdom og hyppigere har tilbagevendende sygdomme, er størst blandt de 1-2-årige og størst blandt drengebørn (Kjøller & Rasmussen, 2002). Årsagen hertil er blandt andet, at immunapparatet hos de helt små børn endnu er umodent og at børnene ikke har nået at danne antistoffer mod en del af de almindeligt forekommende sygdomsorganismer. De er derfor i større risiko for at få infektionssygdomme, hvis de udsættes for smitte. Det er tidligere påvist, at pasning i daginstitution i første leveår øger risikoen for sygelighed hos småbørn sammenlignet med hjemmepassede børn (Nielsen mfl., 2006B; Uldall, 1986). Det er især børn med kroniske eller langvarige sygdomme, der skranter. I SUSY 2005 rapporteredes, at 17 pct. af børn med en langvarig sygdom havde skrantet det seneste år mod kun 3 pct. af børnene uden en langvarig sygdom. Det gælder for næsten alle typer af langvarige sygdomme, dog med undtagelse af kræftsygdomme, øjensygdomme, hudsygdomme og fødselsskader. Der er fortsat sociale forskelle i at skrante, dvs. have hyppige sygdomsepisoder, blandt danske børn. En del af uligheden kan forklares ved, at det er de yngste familier med de yngste børn, som oftest har de trangeste økonomiske kår. Børn af enlige forældre, af forældre uden for arbejdsmarkedet, med kort uddannelse og lav husstandsindkomst har højere forældrerapporteret sygelighed end børn af forældre med bedre socioøkonomiske vilkår. Det er væsentligt fortsat at belyse dette mønster, så vi på længere sigt bliver bedre i stand til at udforme forbyggende indsatser, som er målrettet mod de familier, der har størst behov. Herudover bør der fokuseres på at nedsætte sygeligheden for børn i 1-2-års-alderen, dvs. den aldersgruppe der meget hyppigt passes i vuggestuer og andre pasningsordninger sammen med mange andre børn.
3.5 Referencer Kjøller M. & Rasmussen N.K. (2002). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed. Nandrup-Bus I. (2008). Hvad fejler skoleelever, når de melder sig syge. Sygeplejersken, 8:50-7. Nielsen A., Koefoed B.G., Møller R. & Laursen B. (2006A) . Langvarig sygdom hos danske børn rapporteret af forældrene. Ugeskrift for Læger; 168(4):367-72. Nielsen A., Koefoed B.G., Møller R. & Laursen B. (2006B). Forekomst af nylig sygdom hos danske børn i 1994 og 2000. Ugeskrift for Læger, 168(4):373-8. Nielsen A., Nybo Andersen A.M., Bilenberg N. & Petersen P.E. (2007). Børn. I: Kjøller M., Juel K. & Kamper-Jørgensen F. (red.). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Rasmussen M. & Due P. (red.) (2007). Skolebørnsundersøgelsen 2006. København: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Uldall P. (1986). Spæd- og småbørns almindelige sygelighed – forekomst og sociale konsekvenser [disp]. København: FADL’s Forlag. 27
Page 3 and 4: Danske børns sundhed og sygelighed
Page 5: Forord Denne rapport indeholder de
Page 9 and 10: Resume med kommentarer Anette Johan
Page 11 and 12: Når det gælder en anden væsentli
Page 13 and 14: 1 Indledning Anette Johansen & Pern
Page 15 and 16: 2 2.1 Indledning Materiale og metod
Page 17 and 18: forældres samlivsstatus, region og
Page 19 and 20: I første række vises året, hvor
Page 21 and 22: 2.8 Beskrivelse af baggrundsvariabl
Page 23 and 24: liehus, 10 pct. på landejendom og
Page 25 and 26: 3 3.1 Indledning Sygdomsepisoder An
Page 27 and 28: Figur 3.1 Børns sygdomsepisoder de
Page 29: 3.2 Resultater Køn og alder 4,7 pc
Page 34 and 35: Tabel 4.1 Forekomst af akut sygdom
Page 36 and 37: 4.4 Årsager til børnenes akutte s
Page 38 and 39: Tabel 4.2 Forekomst af infektionssy
Page 40 and 41: Tabel 4.3 Forekomst af mave-tarmsyg
Page 42 and 43: 4.7 Konsekvenser af børns akutte s
Page 44 and 45: Spredningen af infektioner i dagins
Page 47 and 48: 5 Symptomer Anette Johansen 5.1 Ind
Page 50 and 51: Tabel 5.1 Forekomst af mavesmerter
Page 52: 5.4 Udvikling over tid I Sundheds-
Page 55 and 56: 5.6 Resultater - hovedpine Køn og
Page 58 and 59: Tabel 5.3 Forekomst af rygsmerter b
Page 60: 5.11 Forkølelse Forkølelse, oftes
Page 63 and 64: 5.12 Resultater - forkølelse Køn
Page 65 and 66: 5.14 Referencer Andersen S, Helweg-
Page 67 and 68: 6 6.1 Indledning Langvarig sygdom L
Page 70 and 71: Tabel 6.1 Forekomst af langvarig sy
Page 72 and 73: Figur 6.1 Sammenligning af børns l
Page 74 and 75: Figur 6.2 De fem hyppigst forekomme
Page 76 and 77: 6.6 Diskussion Langvarig sygdom er
Page 78 and 79: 6.7 Referencer Berntsson L.T. & Kö
Page 80:
ver tolerante inden deres tredje le
Page 83 and 84:
7.2 Resultater - astma og astmatisk
Page 85 and 86:
7.4 Resultater - allergisk snue ell
Page 87 and 88:
7.6 Resultater - allergisk eksem K
Page 89:
7.9 Referencer Bjørk C. (2005). Ov
Page 92:
ning og vægtstatus. Forældrene me
Page 95 and 96:
8.2 Resultater Køn og alder Foræl
Page 97 and 98:
8.4 Referencer Baker J.L., Olsen L.
Page 99 and 100:
9 9.1 Indledning Handicap Susan Ish
Page 101 and 102:
cap) eller et selvstændigt handica
Page 103 and 104:
9.5 Resultater Fire børn under 1
Page 105 and 106:
9.7 Trivsel blandt handicappede bø
Page 107 and 108:
forældre til børn uden handicap.
Page 109 and 110:
9.9 Referencer Balling K., Eschen C
Page 111 and 112:
10 10.1 Indledning Medfødte misdan
Page 113 and 114:
Tabel 10.1 Rapportering af typer af
Page 115 and 116:
10.2 Resultater Køn og alder Foræ
Page 117 and 118:
som dermed må mistænkes at foreko
Page 119 and 120:
11 11.1 Indledning Medicinbrug Anet
Page 121 and 122:
11.2 Resultater - receptpligtig- el
Page 123 and 124:
Tabel 11.2 Andel børn, der har få
Page 125 and 126:
11.4 Resultater - naturmedicin Køn
Page 127 and 128:
11.6 Referencer Andersen A., Holste
Page 129 and 130:
12 12.1 Indledning Der er en tydeli
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
12.2 Resultater - fysisk aktivitet
Page 135 and 136:
12.3 Resultater - sport og idræt K
Page 137 and 138:
12.4 Resultater - transport til og
Page 139 and 140:
12.6 Referencer Andersen L.B. & Fro
Page 141 and 142:
13 13.1 Indledning Måltidsmønstre
Page 143 and 144:
13.2 Resultater Køn og alder 90 pc
Page 145 and 146:
13.5 Referencer Fabritius K. & Rasm
Page 147 and 148:
14 14.1 Indledning Amning Anette Jo
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
14.2 Resultater - fuld amning til 6
Page 153 and 154:
14.3 Resultater - amning til 12-må
Page 155 and 156:
14.4 Resultater - ingen amning Køn
Page 157 and 158:
14.7 Referencer Høst A., Halken S.
Page 159 and 160:
15 15.1 Indledning Passiv rygning A
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
15.2 Resultater Køn og alder 18 pc
Page 165 and 166:
15.5 Referencer Aligne C.A., Moss M
Page 167 and 168:
16 16.1 Indledning Familiens betydn
Page 169 and 170:
adfærd og nedsætter risikoen for,
Page 171 and 172:
søskende (Terp Nielsen & Christens
Page 173 and 174:
har en forøget risiko for selv at
Page 175 and 176:
16.9 Referencer Andersen S. & Helwe
Page 177 and 178:
Osler M., Clausen J., Ibsen K.K. &
Page 180:
Rapporten indeholder de væsentligs
show all

Danske børns sundhed og sygelighed - Statens Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?